Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning

2006/1 BSF 91Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. februar 2007 af Morten Homann (SF),

Steen Gade (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF),

Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en mere retfærdig og

miljøvenlig bilbeskatning

Folketinget pålægger

regeringen at fremsætte lovforslag, der ændrer beskatningen af køb og brug af

biler efter følgende principper:

–

Den beregnede registreringsafgift for

benzindrevne biler korrigeres i forhold til bilens benzinforbrug, således at

der

for hver km/l, bilen kører mere end 15,1 km/l, gives et nedslag i afgiften på

6.000 kr., og for hver km/l, der køres mindre, forhøjes afgiften med 6.000

kr. Reguleringen

skal rykkes med 1 km/l pr. år, således at det i 2008 skal være 16,1 km/l.

–

En lignende ordning, som også tager højde

for bilernes udledning af partikler og NOx, indføres for

dieselbiler. Vare- og lastbiler omfattes ikke.

–

Ordningen med gule plader afskaffes for

private.

–

Benzin- og dieselafgiften forhøjes med 15

øre/l.

Bemærkninger til forslaget

Generelle

målsætninger

Læs alt

SF ser gerne en større

reform af den samlede beskatning af køb og brug af biler i Danmark. Målene

med

SF’s forslag til omlægning af bilbeskatningen er klare:

–

Mindre udslip af CO2

og andre

miljøskadelige stoffer fra bilerne, der står for en stigende andel af

Danmarks

udslip af CO2.

–

Bedre muligheder for, at de økonomisk

dårligt stillede kan anskaffe en miljøvenlig bil.

–

Det samlede provenu for personbilers

vedkommende skal ikke være mindre – der skal ikke være

indkomstskattestigninger

eller velfærdsnedskæringer af hensyn til bilejerne.

Registreringsafgift

I Danmark er det

relativt dyrt at købe bil sammenlignet med andre EU-lande. Til trods herfor

kan

man konstatere, at transportsektorens udslip af drivhusgasser er steget

voldsomt siden 1990 og fortsat stiger. I 2004 lå udslippet af drivhusgasser

23

pct. over niveauet i 1990, og det vokser år for år. Reelt betyder det, at en

stor del af den indsats, der er gjort på andre områder, undermineres af

transportsektorens

udslip, hvor der endnu ikke er gjort noget seriøst for at nedbringe

udslippet.

Det er derfor et vigtigt led i SF’s klima- og energipolitik – på

såvel

nationalt som europæisk plan

–

at få nedbragt transportsektorens udslip af drivhusgasser.

Også på dette punkt har

regeringen forsømt miljøet. Regeringen har i sit regeringsgrundlag lovet at

se

på en mere miljøvenlig registreringsafgift, men den er ikke kommet ud af

stedet, fordi det giver for mange problemer, når man har et fundamentalistisk

skattestop. Faktisk er registreringsafgiften som en følge af skattestoppet

blevet sat ned. Som sædvanlig er det højeste, regeringen kan svinge sig op

til,

at snakke om miljøet.

Resultatet kan aflæses

af statistikken for nye bilers energieffektivitet. For private benzinbiler

steg

energieffektiviteten ganske vist fra 14,1 km/l ved regeringens tiltrædelse

til

15,1 km/l i august 2004, men siden har den ligget fast. For dieselbiler er

billedet langt værre. Energieffektiviteten er i frit fald fra 22,0 km/l ved

regeringens tiltrædelse til kun 18,8 km/l i juni 2006 (seneste måneder,

hvorfra

der foreligger tal).

Det betyder også, at

folk med små indkomster kan have svært ved at få råd til en ny bil –

uanset at

de faktisk har brug for den af hensyn til transport til arbejde el.lign. De,

der alligevel køber en bil, har ofte intet andet valg end at købe en brugt

bil

− måske endda en, der er i dårlig sikkerheds- og miljømæssig stand.

Den høje

registreringsafgift og de forholdsmæssigt lave brugsafgifter giver også et

uheldigt incitament til at bruge bilen meget, når man først har købt den.

Der er imidlertid gode

argumenter for at opretholde en rimelig høj registreringsafgift, fordi det

faktisk ser ud til at begrænse bilparkens størrelse og dermed det samlede

kørselsomfang.

Gennem en omlægning af

registreringsafgiften er det muligt at fastholde en begrænsende virkning på

bilparkens størrelse, gavne miljøet og give flere økonomisk mulighed for at

købe en ny bil, hvis denne er energieffektiv.

a) En

registreringsafgift, der afspejler bilens

miljøbelastning

Ud fra dette nye

udgangspunkt skal der gives rabat ved køb af personbiler, der kører langt på

literen, mens de, der kører kort på literen, skal have en forhøjelse af

registreringsafgiften. For benzinbiler skal forskellen være 6.000 kr. pr.

ekstra kilometer, der køres pr. liter.

Ved udmåling af den nye

registreringsafgift tages udgangspunkt i den nuværende beregning, der er

baseret på prisen, men der skal ske en efterfølgende korrektion: For hver

km/l,

der køres mere end 15,1 km/l, gives et nedslag i afgiften på 6.000 kr. For

hver

km/l, der køres mindre, forhøjes afgiften med 6.000 kr. En bil, der kører

f.eks. 20,1 km/l, får altså et nedslag i afgiften på 5×6.000 kr. = 30.000

kr.,

mens en bil, der kører f.eks. 10,1 km/l, får en merpris på 5×6.000 kr. =

30.000

kr.

Udviklingen går – om end

langsomt – i retning af mere benzinøkonomiske biler. Derfor skal

omlægningens »nulpunkt«

forøges med 1 km/l for hvert år. Det betyder, at det i 2008 skal være 16,1

km/l.

Rykningen af grænsen kan eventuelt ske hyppigere for at undgå ophobning af

salg

lige før årsskiftet.

For personbiler, der bruger

diesel, laves en tilsvarende ordning som foreslået for benzindrevne biler med

et nulpunkt, der afspejler dieselbilernes brændstoføkonomi, men som også

tager

højde for bilernes udledning af partikler og NOx. Vare- og

lastbiler

omfattes ikke.

Ordningen ville være

provenuneutral, hvis folk valgte fortsat at købe de samme typer af biler som

nu

(altså ved uændret adfærd). Men der forventes at ske et skift i retning af

mere

energieffektive biler. Antages det f.eks., at bilerne i gennemsnit bliver 4

pct. mere energieffektive, vil der opstå et provenutab fra denne del af

beslutningsforslaget på ca. 420 mio. kr.

Effekterne af

omlægningen er afhængige af en række faktorer, som det ikke er muligt at

forudsige

præcist, men både vurderingerne af provenu og miljøeffekter skulle give et

godt

fingerpeg om konsekvenserne af reformen.

b) Væk med de

gule plader

Der er lavere

registreringsafgift for varevogne end for tilsvarende personbiler. Det kan

også

privatpersoner benytte sig af – ikke kun virksomheder. At privatpersoner

har

den mulighed, tjener ikke noget fornuftigt formål. Derfor skal privates

mulighed for at indregistrere biler på gule plader afskaffes, da der er tale

om

en ordning, der favoriserer privatpersoner, som ikke har behov for så mange

siddepladser i deres bil. Desuden tilskynder ordningen til at købe store

forurenende firehjulstrækkere til skade for miljøet. Forslaget vil give et

årligt merprovenu på ca. 800 mio. kr.

c) Brugsafgifter

SF ønsker som nævnt

lavere afgifter på køb af biler, men vil til gengæld beskatte unødigt

miljøbelastende

brug af bilen. Derfor mener SF, at benzinafgiften bør være lidt højere end i

dag. Til at finansiere omlægningen af registreringsafgiften foreslår SF en

afgiftsforhøjelse på 15 øre pr. liter benzin. Dieselafgiften forhøjes

parallelt.

Det vil fuldt indfaset give et merprovenu på ca. 400 mio. kr. årligt. Dette

svarer kun til en mindre del af den udhuling af benzinafgifterne, som

skattestoppet har betydet.

Ud over de tiltag, der

fremgår af dette forslag, ønsker SF, at et miks af roadpricing og bompenge

skal

gøre, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man sætter sig bag rattet.

Det

skal også – sammen med bl.a. skærpede parkeringsregler i de store byer

– være

med til at modvirke, at den lettelse på registreringsafgiften, der ligger i

forslaget, skal føre til en væsentlig større samlet bilpark. Men det indgår

altså ikke i det foreliggende forslag.

Samlede

økonomiske konsekvenser

En

mere miljørigtig registreringsafgift

-420

mio. kr.

Ingen

rabat for private for gule plader

+800

mio. kr.

Gradvis

højere afgift på benzin og diesel

+400

mio. kr.

I

alt

+780

mio. kr.

Provenugevinsten

benyttes til forbedringer af den kollektive trafik.

Konsekvenser

–

Benzin- og dieseløkonomiske biler vil blive

mærkbart billigere. Dermed bliver det muligt for lavtlønnede, der er afhængig

af en bil, rent faktisk at købe en ny og miljømæssigt bedre bil.

–

Store og forurenende biler vil blive

dyrere. Det vil give incitamenter til, at bilparken bliver mere miljøvenlig.

Det vil afskaffelsen af gulpladeordningen også, fordi det alt andet lige vil

mindske antallet af de store, tunge og dyre biler, der i dag ofte kører på

gule

plader.

–

Det vil blive dyrere at køre i sin bil. Det

skal få folk til at tænke sig om en ekstra gang, før de sætter sig bag

rattet.

–

For

små og benzin- og dieseløkonomiske biler vil der være en meget klar positiv

nettoeffekt. Kører man f.eks.

15.000

km

om året i en benzinøkonomisk bil, vil den typiske

samlede årlige besparelse være på næsten 3.000 kr.

Skriftlig fremsættelse

Morten Homann

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning.

(Beslutningsforslag nr. B 91).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Eksempler på effekter på bilpriser

Bilmodel

Nuværende pris i

kr.

Pris ifølge forslaget

i kr.

Besparelse i kr.

Besparelse i procent

Kia Picanto 1,0

LX

104.990

77.990

27.000

26

Hyundai Getz 1,1

3d

114.999

96.399

18.600

16

Fiat Panda 1,2

Ciao

110.318

95.918

14.400

13

Fiat Punto 1,2

Ciao Plus

131.293

116.893

14.400

11

Skoda Fabia tour

classic 1,2

131.000

120.200

10.800

8

WV Fox 1,2

129.555

121.755

7.800

6

Suzuki Swift GL-A 3d

139.900

132.100

7.800

6

Kia Rio 1,4 GX

134.999

128.999

6.000

4

Opel Astra 1,4 Twinport 5d classic

167.827

163.027

4.800

3

Peugeot 206 X-line 1,4 75 HK 3-d

144.990

141.990

3.000

2

Peugeot 307 1,4

88 hk 3-d

193.990

192.190

1.800

1

Suzuki Ignis 1,3

5d

129.900

128.700

1.200

1

Suzuki Liana 1,6

5d

174.990

178.590

-3.600

-2

Toyota Avensis Sedan 1,8 Terra 4d

333.384

340.584

-7.200

-2

Peugeot 407

Performance 1,8 125 hk

272.990

285.590

-12.600

-5

Mazda 6 1,8

Comfort

279.953

292.553

-12.600

-5

Hyundai Sonata

2,4 GLS

259.995

279.795

-19.800

-8

Suzuki Grand

Vitara 2,0 AT

309.990

336.990

-27.000

-9

Lignende dokumenter