Beretning over Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Europaudvalget den 31. maj 2006
Beretning
over
Forslag til lov om Den Europæiske Unions
udvidelse med Bulgarien og Rumænien
[af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. december 2005 og var til 1.
behandling den 19. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra det bulgarske parlament og udenrigsministeren.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til udenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret de 16.
2. Politiske bemærkninger
Europaudvalget understreger, at Danmark lige siden
udvidelsesprocessens start har været en af de stærkeste fortalere for
udvidelsen af EU, og at den danske regering og et bredt flertal i Folketinget
siden 1993 har haft den holdning, at alle central- og østeuropæiske
lande skulle have rettigheden til at blive medlem af EU, hvis
kriterierne
for medlemskab – de såkaldte Københavnskriterier – var
opfyldt.
Europaudvalget noterer sig på den baggrund de væsentlige
fremskridt mod opfyldelse af kriterierne, som Bulgarien og Rumænien har
Læs alt
gjort,
og som er dokumenteret i Kommissionens monitoreringsrapport af 16. maj 2006.
Europaudvalget anerkender de tydelige forbedringer, der er sket
i Bulgarien og Rumænien siden Kommissionens sidste monitoreringsrapport, af
25.
oktober 2005, og som indebærer, at der i år er tale om klart meget færre
områder, der giver anledning til bekymring.
Europaudvalget har på den baggrund konstateret, at
Kommissionen mener, at Bulgarien og Rumænien kan være klar til medlemskab af
EU
den 1. januar 2007, forudsat at de forinden løser de sidste udestående
problemer.
Europaudvalget har forstået, at Kommissionen vil tage
situationen i de to lande op til fornyet overvejelse senest i begyndelsen af
oktober 2006. Europaudvalget finder det på den baggrund hensigtsmæssigt,
at lovforslaget ikke færdigbehandles, før Kommissionens endelige vurdering
foreligger til efteråret.
Europaudvalget er bekendt med, at regeringen agter at
genfremsætte lovforslaget snarest i det nye folketingsår.
Europaudvalget vil til den tid sikre en tilrettelæggelse af
udvalgsarbejdet,
der muliggør en færdigbehandling af det genfremsatte lovforslag inden
udgangen
af 2006.
Et
mindretal
i udvalget (DF) udtrykker bekymring over, at Kommissionen
fra starten har lagt sig fast på, at forhandlingerne skal ende med fuldt
medlemskab i enten 2007 eller 2008. Det er udtryk for en fuldkommen fejlagtig
forhandlingstaktik, når EU på forhånd har givet Bulgarien og Rumænien tilsagn
om medlemskab. Det eneste fornuftige ville have været, om man havde givet de
to
lande tilsagn om en forhandlingsproces, men på intet tidspunkt, før de levede
fuldt op til kriterierne, havde givet dem tilsagn om medlemskab.
Særlig efter, at Kommissionens
egen udsendte, Klaus Jansen, har været på grundige studierejser i såvel
Bulgarien som Rumænien, er der fremkommet oplysninger, som peger på, hvor
store
problemer de to lande i dag befinder sig i, og hvor store problemer EU derfor
kan imødese, når de optages som medlemmer. Ifølge Klaus Jansen, hvis
synspunkter har fundet vej til pressen, har der i de seneste år
været ikke
mindre end 100 mafiamord i Bulgarien, men ikke en eneste
domfældelse. Det
er blevet understreget både af folk uden for og i Bulgarien, at landet
sidder fast i mafiaens greb.
»Det står klart, hvad der foregår«, som en
af de mest kendte journalister, Boritsjo Popov, har forklaret, »men det
blinde øje bliver vendt til.« (
www.berlingske.dk
den 10. maj 2006 kl. 03.30). Hver dag er de bulgarske aviser fyldt med mord
og
andre rivaliserende begivenheder mellem diverse mafiagrupper, der kæmper om
markedet for afpresning, narkohandel og afsendelse af tvangsprostituerede til
det øvrige Europa. Problemet er, at de tre andre statsmagter i Bulgarien
–
den lovgivende, den udøvende og den
dømmende
–
ikke tør give sig i
kast med at tackle mafiaens greb om landet.
Da EU afsluttede optagelsesforhandlinger med Bulgarien og
Rumænien, var der stor skepsis over for, om de to lande var parate til EU, da
man mente, at de havde smøget sig ind uden et kritisk gennemsyn, og rapporten
fra
Klaus Jansen, der var udsendt for Europa-Kommissionen af Olli Rehn, beskrev
et
embedsmandsapparat og et juridisk system gennemsyret af korruption og præget
af
ligegyldighed over for og frygt for at bekæmpe organiseret kriminalitet.
»Holdningen var, at de bulgarske myndigheder var overbevist om, at de snart
ville være en del af EU alligevel«, som Klaus Jansen har fremført det (
www.berlingske.dk
den 10. maj 2006 kl.
03.30).
Dansk Folkeparti nærer derfor en stor skepsis over for at
optage Bulgarien og Rumænien allerede i 2007 eller 2008. Ingen lande skal
optages i EU, førend de lever fuldt op til de krav, vi normalt stiller. For
det
første vil en letfærdig håndtering af optagelseskriterierne medføre en
reduktion af de krav, der stilles til nye medlemslande, også i fremtiden. For
det andet vil de problemer med korruption og udpræget kriminalitet, der i dag
findes i de to lande, få alvorlige konsekvenser for resten af EU, såfremt
landene optages. Det ønsker Dansk Folkeparti ikke.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) bemærker, at når man hører historier om dyr, der bliver fragtet
gennem det meste af Europa for at blive slagtet, og når man erfarer, at vores
omgivelser er fyldt med kemiske og sundhedsskadelige stoffer, som ikke kan
forbydes
på grund af EU, så er det for Enhedslisten klart, at et EU-medlemskab ikke er
noget, der kan anbefales.
Ved et møde, der i Wien i begyndelsen af april 2006 blev afholdt
mellem en række EU-skeptiske organisationer i det såkaldte TEAM-samarbejde,
udtrykte en række af de deltagende organisationer fra de nye EU-medlemslande
i
Østeuropa en frustration over den politiske situation i landene efter
optagelsen. Repræsentanter for disse lande oplever, at landene bliver drænet
for vigtig arbejdskraft
–
både
håndværkere, sundhedspersonale og specialister forsvinder simpelt hen ud af
landene. Samtidig betyder de gunstige skattevilkår og tilskudsmuligheder for
udenlandske virksomheder, at landenes økonomier bliver skævvredet, og at
lokal
produktion bliver presset af banen af vestlige firmaer. De nye medlemslande
har
opfyldt strenge krav med hensyn til medlemskab, men nu føler de sig faktisk
på
mange måder som en slags kolonier og en slags andenrangslande i det udvidede
EU.
Det kan også komme til at ske for Rumænien og Bulgarien. Med
hensyn til optagelse af nye EU-medlemslande er det Enhedslistens holdning, at
nye
lande kan blive optaget, hvis to krav er opfyldt: 1) De lever op til kravene
om
menneskerettigheder, demokrati og retsstat. 2) De beslutter sig selv for det.
Og i den forbindelse vil Enhedslisten anbefale en folkeafstemning, som
partiet opfatter
som det mest demokratiske. Det er dog ikke det samme, som at Enhedslisten kan
anbefale et medlemskab af EU. Det er meget svært for Enhedslisten at anbefale
et medlemskab af noget, som partiet opfatter som et meget udemokratisk
samarbejde og et samarbejde, som i alt for høj grad foregår på pengenes og de
store selskabers præmisser.
Særlig opfyldelse af kravene om retsstatsprincipper og demokrati
er helt afgørende for landenes optagelse, i særdeleshed på grund af det øgede
samarbejde, der foregår inden for retspolitikken. Enhedslisten henstiller
derfor til, at landene gør en effektiv indsats for at bekæmpe kriminalitet og
korruption, samtidig med at der skal sikres en beskyttelse af borgernes
retssikkerhed.
Det kan være, at Bulgarien og Rumænien er klar til optagelse om
1 år. Det kan også være, at 2007 eller 2008 er en alt for tidlig frist. Det
kan
godt være, det først bliver i år 2012. Det kan være, det bliver i år 2041.
Det, der er afgørende, er, at landene lever op til kravene, og i
den forbindelse er det underordnet, hvilken dato der er tale om. I den
forbindelse er det Enhedslistens holdning, at Rumænien og Bulgarien på
nuværende tidspunkt ikke er klar til at blive optaget i EU.
Når man kritiserer Rumænien og Bulgarien, vil Enhedslisten i den
sammenhæng dog også gerne påpege, at man i EU også bør kigge en smule indad.
Her står det faktisk ret ringe til med beskyttelse af retssikkerheden og
overholdelse af almindelige retsprincipper. Der er blevet vedtaget en
terrorlov
i EU. Reglerne, EU har vedtaget, indeholder en liste over organisationer og
personer, som skal have indefrosset deres midler, men der er ikke adgang til
at
få prøvet reglerne ved en domstol.
Lande som Tyskland og Spanien har decideret forbudt specifikke
politiske partier. Det mener Enhedslisten ikke er demokratisk. Et land som
Italien har i de seneste år haft en ministerpræsident, som gentagne gange har
ændret landets lovgivning på en sådan måde, at han ikke ville kunne dømmes
for korruption
og bestikkelse.
Ved G8-topmødet i Genova i sommeren 2001 blev en ung demonstrant
skudt i hovedet to gange af politiet og bagefter kørt over, og her skød
politiet tåregaspatroner direkte efter demonstranter, præcis som det skete i
Istanbul. Og da G8-topmødet var ovre, stormede det italienske politi en
skole,
hvor aktivister overnattede, og gennemtæskede de sovende aktivister. Dengang
havde EU ingen holdning til volden fra det italienske politis side.
Det står altså ikke godt til i EU-samarbejdet, for så vidt angår
retsprincipper. Og hvis EU skulle optages i EU, så mener Enhedslisten, at det
ville være meget tvivlsomt, om Unionen kunne leve op til de grundlæggende
retsprincipper, der skal til for at kunne blive optaget i EU. EU ville dumpe
i
sin egen optagelsesprøve til EU.
P. u. v.
Elisabeth Arnold
Formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 103
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
2
Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Kommissionens monitoreringsrapport fra oktober 2005 om
forberedelserne til EU-medlemskab i Bulgarien og Rumænien
4
Henvendelse af 27/2-06 fra det bulgarske parlament om
Bulgariens optagelse i EU
5
Kommissionens monitoreringsrapport af 16. maj 2006 for
Bulgarien og Rumænien
6
Udenrigsministerens svar på henvendelse fra
Europaudvalget vedrørende Europaudvalgets behandling af lovforslaget
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 103
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvordan Rumænien og Bulgarien er stillet i
forhold til forfatningstraktatens eventuelle vedtagelse, til
udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om forhandlingsforløbet vedrørende
tiltrædelsestraktatens bestemmelser om overgangsordninger for udlændinges
opkøb af fast ejendom, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om Kommissionens fremtidige sammensætning og
størrelse ved optagelse af Rumænien og Bulgarien, til udenrigsministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om baggrunden for Kommissionens beslutning om, at
Rumænien og Bulgarien lever op til Københavnskriterierne, til
udenrigsministeren,
og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilken effekt et EU-medlemskab vil have på
reformlysten i Bulgarien og Rumænien, til udenrigsministeren, og ministerens
svar herpå
6
Spm. om, hvilke sanktionsmuligheder EU har over for
Rumænien og Bulgarien, hvis de slækker på reformviljen, når medlemskab er
blevet en realitet, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om optagelse af lande, der ifølge Kommissionen kan
udgøre en trussel mod det indre marked, EU’s politikker og
EU-finansierede programmer,
til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om EU-budgettets forventede andel af EU-landenes
samlede BNI, når Rumænien og Bulgarien modtager fuld struktur- og
landbrugsstøtte,
til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om regeringen vil støtte, at EU-budgettet kan komme
til at udgøre mere end 1,24 pct. af EU-landenes samlede BNI, til
udenrigsministeren,
og ministerens svar herpå
10
Spm. om Rumæniens og Bulgariens indtræden i
Schengenaftalen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om en oversigt over EU-budgettets andel af
EU-landenes samlede BNI i 2007-2013 inkl. Rumæniens og Bulgariens forventede
påvirkning, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om en oversigt over, hvorledes EU-budgettets andel
af EU-landenes samlede BNI vil se ud uden betalinger til og fra Rumænien og
Bulgarien, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om Danmarks forventede EU-bidrag i perioden
2007-2013, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om en oversigt over de ventede statsfinansielle
konsekvenser for Danmark, når Rumænien og Bulgarien vil modtage den fulde
struktur- og landbrugsstøtte, til udenrigsministeren, og ministerens svar
herpå
15
Spm. om eventuelle reformer af velfærdsordningerne i
Danmark, når Danmark samtidig øger betalingerne til EU, til
udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvornår Kommissionens fremskridtsrapport om
Bulgarien og Rumænien vil foreligge, til udenrigsministeren, og ministerens
svar herpå
17
Spm. om Kommissionens monitoreringsrapporter vedrørende
Bulgarien og Rumænien, til udenrigsministeren
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien Retsinformation · 15. november 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for, at Den Europæiske Unions udvidelse med Rumænien og Bulgarien udskydes til tidligst den 1. januar 2008 Retsinformation · 30. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet Retsinformation · 26. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks tilslutning til EU's forfatningstraktat (Danmarks ratifikation m.v. af traktat om en forfatning for Europa) Retsinformation · 5. juli 2005
- Forslag til Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien Retsinformation · 4. oktober 2006
- Betænkning over Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Kroatien Retsinformation · 25. april 2013