Spring til indhold

Retsinformation

Beretning over Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien

2005/1 BRL 103Beretning over lovforslagFolketinget9. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Europaudvalget den 31. maj 2006

Beretning

over

Forslag til lov om Den Europæiske Unions

udvidelse med Bulgarien og Rumænien

[af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. december 2005 og var til 1.

behandling den 19. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra det bulgarske parlament og udenrigsministeren.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til udenrigsministeren til

skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret de 16.

2. Politiske bemærkninger

Europaudvalget understreger, at Danmark lige siden

udvidelsesprocessens start har været en af de stærkeste fortalere for

udvidelsen af EU, og at den danske regering og et bredt flertal i Folketinget

siden 1993 har haft den holdning, at alle central- og østeuropæiske

lande skulle have rettigheden til at blive medlem af EU, hvis

kriterierne

for medlemskab – de såkaldte Københavnskriterier – var

opfyldt.

Europaudvalget noterer sig på den baggrund de væsentlige

fremskridt mod opfyldelse af kriterierne, som Bulgarien og Rumænien har

Læs alt

gjort,

og som er dokumenteret i Kommissionens monitoreringsrapport af 16. maj 2006.

Europaudvalget anerkender de tydelige forbedringer, der er sket

i Bulgarien og Rumænien siden Kommissionens sidste monitoreringsrapport, af

25.

oktober 2005, og som indebærer, at der i år er tale om klart meget færre

områder, der giver anledning til bekymring.

Europaudvalget har på den baggrund konstateret, at

Kommissionen mener, at Bulgarien og Rumænien kan være klar til medlemskab af

EU

den 1. januar 2007, forudsat at de forinden løser de sidste udestående

problemer.

Europaudvalget har forstået, at Kommissionen vil tage

situationen i de to lande op til fornyet overvejelse senest i begyndelsen af

oktober 2006. Europaudvalget finder det på den baggrund hensigtsmæssigt,

at lovforslaget ikke færdigbehandles, før Kommissionens endelige vurdering

foreligger til efteråret.

Europaudvalget er bekendt med, at regeringen agter at

genfremsætte lovforslaget snarest i det nye folketingsår.

Europaudvalget vil til den tid sikre en tilrettelæggelse af

udvalgsarbejdet,

der muliggør en færdigbehandling af det genfremsatte lovforslag inden

udgangen

af 2006.

Et

mindretal

i udvalget (DF) udtrykker bekymring over, at Kommissionen

fra starten har lagt sig fast på, at forhandlingerne skal ende med fuldt

medlemskab i enten 2007 eller 2008. Det er udtryk for en fuldkommen fejlagtig

forhandlingstaktik, når EU på forhånd har givet Bulgarien og Rumænien tilsagn

om medlemskab. Det eneste fornuftige ville have været, om man havde givet de

to

lande tilsagn om en forhandlingsproces, men på intet tidspunkt, før de levede

fuldt op til kriterierne, havde givet dem tilsagn om medlemskab.

Særlig efter, at Kommissionens

egen udsendte, Klaus Jansen, har været på grundige studierejser i såvel

Bulgarien som Rumænien, er der fremkommet oplysninger, som peger på, hvor

store

problemer de to lande i dag befinder sig i, og hvor store problemer EU derfor

kan imødese, når de optages som medlemmer. Ifølge Klaus Jansen, hvis

synspunkter har fundet vej til pressen, har der i de seneste år

været ikke

mindre end 100 mafiamord i Bulgarien, men ikke en eneste

domfældelse. Det

er blevet understreget både af folk uden for og i Bulgarien, at landet

sidder fast i mafiaens greb.

»Det står klart, hvad der foregår«, som en

af de mest kendte journalister, Boritsjo Popov, har forklaret, »men det

blinde øje bliver vendt til.« (

www.berlingske.dk

den 10. maj 2006 kl. 03.30). Hver dag er de bulgarske aviser fyldt med mord

og

andre rivaliserende begivenheder mellem diverse mafiagrupper, der kæmper om

markedet for afpresning, narkohandel og afsendelse af tvangsprostituerede til

det øvrige Europa. Problemet er, at de tre andre statsmagter i Bulgarien

–

den lovgivende, den udøvende og den

dømmende

–

ikke tør give sig i

kast med at tackle mafiaens greb om landet.

Da EU afsluttede optagelsesforhandlinger med Bulgarien og

Rumænien, var der stor skepsis over for, om de to lande var parate til EU, da

man mente, at de havde smøget sig ind uden et kritisk gennemsyn, og rapporten

fra

Klaus Jansen, der var udsendt for Europa-Kommissionen af Olli Rehn, beskrev

et

embedsmandsapparat og et juridisk system gennemsyret af korruption og præget

af

ligegyldighed over for og frygt for at bekæmpe organiseret kriminalitet.

»Holdningen var, at de bulgarske myndigheder var overbevist om, at de snart

ville være en del af EU alligevel«, som Klaus Jansen har fremført det (

www.berlingske.dk

den 10. maj 2006 kl.

03.30).

Dansk Folkeparti nærer derfor en stor skepsis over for at

optage Bulgarien og Rumænien allerede i 2007 eller 2008. Ingen lande skal

optages i EU, førend de lever fuldt op til de krav, vi normalt stiller. For

det

første vil en letfærdig håndtering af optagelseskriterierne medføre en

reduktion af de krav, der stilles til nye medlemslande, også i fremtiden. For

det andet vil de problemer med korruption og udpræget kriminalitet, der i dag

findes i de to lande, få alvorlige konsekvenser for resten af EU, såfremt

landene optages. Det ønsker Dansk Folkeparti ikke.

Et

andet mindretal

i

udvalget (EL) bemærker, at når man hører historier om dyr, der bliver fragtet

gennem det meste af Europa for at blive slagtet, og når man erfarer, at vores

omgivelser er fyldt med kemiske og sundhedsskadelige stoffer, som ikke kan

forbydes

på grund af EU, så er det for Enhedslisten klart, at et EU-medlemskab ikke er

noget, der kan anbefales.

Ved et møde, der i Wien i begyndelsen af april 2006 blev afholdt

mellem en række EU-skeptiske organisationer i det såkaldte TEAM-samarbejde,

udtrykte en række af de deltagende organisationer fra de nye EU-medlemslande

i

Østeuropa en frustration over den politiske situation i landene efter

optagelsen. Repræsentanter for disse lande oplever, at landene bliver drænet

for vigtig arbejdskraft

–

både

håndværkere, sundhedspersonale og specialister forsvinder simpelt hen ud af

landene. Samtidig betyder de gunstige skattevilkår og tilskudsmuligheder for

udenlandske virksomheder, at landenes økonomier bliver skævvredet, og at

lokal

produktion bliver presset af banen af vestlige firmaer. De nye medlemslande

har

opfyldt strenge krav med hensyn til medlemskab, men nu føler de sig faktisk

på

mange måder som en slags kolonier og en slags andenrangslande i det udvidede

EU.

Det kan også komme til at ske for Rumænien og Bulgarien. Med

hensyn til optagelse af nye EU-medlemslande er det Enhedslistens holdning, at

nye

lande kan blive optaget, hvis to krav er opfyldt: 1) De lever op til kravene

om

menneskerettigheder, demokrati og retsstat. 2) De beslutter sig selv for det.

Og i den forbindelse vil Enhedslisten anbefale en folkeafstemning, som

partiet opfatter

som det mest demokratiske. Det er dog ikke det samme, som at Enhedslisten kan

anbefale et medlemskab af EU. Det er meget svært for Enhedslisten at anbefale

et medlemskab af noget, som partiet opfatter som et meget udemokratisk

samarbejde og et samarbejde, som i alt for høj grad foregår på pengenes og de

store selskabers præmisser.

Særlig opfyldelse af kravene om retsstatsprincipper og demokrati

er helt afgørende for landenes optagelse, i særdeleshed på grund af det øgede

samarbejde, der foregår inden for retspolitikken. Enhedslisten henstiller

derfor til, at landene gør en effektiv indsats for at bekæmpe kriminalitet og

korruption, samtidig med at der skal sikres en beskyttelse af borgernes

retssikkerhed.

Det kan være, at Bulgarien og Rumænien er klar til optagelse om

1 år. Det kan også være, at 2007 eller 2008 er en alt for tidlig frist. Det

kan

godt være, det først bliver i år 2012. Det kan være, det bliver i år 2041.

Det, der er afgørende, er, at landene lever op til kravene, og i

den forbindelse er det underordnet, hvilken dato der er tale om. I den

forbindelse er det Enhedslistens holdning, at Rumænien og Bulgarien på

nuværende tidspunkt ikke er klar til at blive optaget i EU.

Når man kritiserer Rumænien og Bulgarien, vil Enhedslisten i den

sammenhæng dog også gerne påpege, at man i EU også bør kigge en smule indad.

Her står det faktisk ret ringe til med beskyttelse af retssikkerheden og

overholdelse af almindelige retsprincipper. Der er blevet vedtaget en

terrorlov

i EU. Reglerne, EU har vedtaget, indeholder en liste over organisationer og

personer, som skal have indefrosset deres midler, men der er ikke adgang til

at

få prøvet reglerne ved en domstol.

Lande som Tyskland og Spanien har decideret forbudt specifikke

politiske partier. Det mener Enhedslisten ikke er demokratisk. Et land som

Italien har i de seneste år haft en ministerpræsident, som gentagne gange har

ændret landets lovgivning på en sådan måde, at han ikke ville kunne dømmes

for korruption

og bestikkelse.

Ved G8-topmødet i Genova i sommeren 2001 blev en ung demonstrant

skudt i hovedet to gange af politiet og bagefter kørt over, og her skød

politiet tåregaspatroner direkte efter demonstranter, præcis som det skete i

Istanbul. Og da G8-topmødet var ovre, stormede det italienske politi en

skole,

hvor aktivister overnattede, og gennemtæskede de sovende aktivister. Dengang

havde EU ingen holdning til volden fra det italienske politis side.

Det står altså ikke godt til i EU-samarbejdet, for så vidt angår

retsprincipper. Og hvis EU skulle optages i EU, så mener Enhedslisten, at det

ville være meget tvivlsomt, om Unionen kunne leve op til de grundlæggende

retsprincipper, der skal til for at kunne blive optaget i EU. EU ville dumpe

i

sin egen optagelsesprøve til EU.

P. u. v.

Elisabeth Arnold

Formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 103

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Kommissionens monitoreringsrapport fra oktober 2005 om

forberedelserne til EU-medlemskab i Bulgarien og Rumænien

4

Henvendelse af 27/2-06 fra det bulgarske parlament om

Bulgariens optagelse i EU

5

Kommissionens monitoreringsrapport af 16. maj 2006 for

Bulgarien og Rumænien

6

Udenrigsministerens svar på henvendelse fra

Europaudvalget vedrørende Europaudvalgets behandling af lovforslaget

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 103

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvordan Rumænien og Bulgarien er stillet i

forhold til forfatningstraktatens eventuelle vedtagelse, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om forhandlingsforløbet vedrørende

tiltrædelsestraktatens bestemmelser om overgangsordninger for udlændinges

opkøb af fast ejendom, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om Kommissionens fremtidige sammensætning og

størrelse ved optagelse af Rumænien og Bulgarien, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om baggrunden for Kommissionens beslutning om, at

Rumænien og Bulgarien lever op til Københavnskriterierne, til

udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilken effekt et EU-medlemskab vil have på

reformlysten i Bulgarien og Rumænien, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

6

Spm. om, hvilke sanktionsmuligheder EU har over for

Rumænien og Bulgarien, hvis de slækker på reformviljen, når medlemskab er

blevet en realitet, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om optagelse af lande, der ifølge Kommissionen kan

udgøre en trussel mod det indre marked, EU’s politikker og

EU-finansierede programmer,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om EU-budgettets forventede andel af EU-landenes

samlede BNI, når Rumænien og Bulgarien modtager fuld struktur- og

landbrugsstøtte,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om regeringen vil støtte, at EU-budgettet kan komme

til at udgøre mere end 1,24 pct. af EU-landenes samlede BNI, til

udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

10

Spm. om Rumæniens og Bulgariens indtræden i

Schengenaftalen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om en oversigt over EU-budgettets andel af

EU-landenes samlede BNI i 2007-2013 inkl. Rumæniens og Bulgariens forventede

påvirkning, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om en oversigt over, hvorledes EU-budgettets andel

af EU-landenes samlede BNI vil se ud uden betalinger til og fra Rumænien og

Bulgarien, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om Danmarks forventede EU-bidrag i perioden

2007-2013, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om en oversigt over de ventede statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, når Rumænien og Bulgarien vil modtage den fulde

struktur- og landbrugsstøtte, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

15

Spm. om eventuelle reformer af velfærdsordningerne i

Danmark, når Danmark samtidig øger betalingerne til EU, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvornår Kommissionens fremskridtsrapport om

Bulgarien og Rumænien vil foreligge, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

17

Spm. om Kommissionens monitoreringsrapporter vedrørende

Bulgarien og Rumænien, til udenrigsministeren

Lignende dokumenter