Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien

2006/1 LSF 26Lovforslag som fremsatUdenrigsministeriet4. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2006 af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag

til

Lov

om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien

og Rumænien

§ 1.

Traktat af 24. april 2005 mellem

Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den

Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den

Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene,

Republikken

Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige,

Det

Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Tjekkiet, Estland, Cypern,

Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (medlemmer af

Den Europæiske Union), Bulgarien og Rumænien om Bulgariens og Rumæniens

tiltrædelse af Den Europæiske Union kan ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2.

Bestemmelserne i den i § 1

nævnte traktat med tilhørende akt, bilag og protokoller sættes i kraft i

Danmark, i det omfang de efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i

Danmark.

§ 3.

Loven træder i kraft samtidig med,

at den i § 1 nævnte traktat træder i kraft. Lovens § 1 træder dog i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4.

Loven

Læs alt

gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2.

Loven gælder for Grønland kun i

det omfang, som følger af traktatbestemmelserne ved Grønlands udtræden af EU.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold

Det fremsatte lovforslag vil gøre det muligt for Danmark at

ratificere tiltrædelseskomplekset vedrørende Bulgariens og Rumæniens

tiltrædelse af Den Europæiske Union, jf. Grundlovens § 19.

Bestemmelserne

i tiltrædelseskomplekset sættes i kraft i Danmark, i det omfang de efter

fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark.

Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU sker i henhold

til tiltrædelseskomplekset pr. 1. januar 2007, såfremt alle 25 EU-lande og de

to nye medlemslande forinden har tilendebragt deres respektive

ratifikationsprocedurer

og rettidigt har deponeret ratifikationsinstrumenterne.

2. Baggrunden for lovforslaget

De to tiltrædende lande har begge været associeret EU forud

for tiltrædelsesforhandlingernes begyndelse.

I 1993 indgik EF aftaler om politisk og økonomisk

samarbejde med Bulgarien og Rumænien – de såkaldte Europaaftaler. Disse

aftaler

indeholdt et klarere perspektiv om medlemskab, en mere vidtgående

liberalisering

af samhandelen og kan således anskues som en slags udbyggede

associeringsaftaler. De indeholdt dog ikke egentlige medlemskabsklausuler og

kom først efter Det Europæiske Råds møde i København i 1993 til eksplicit at

fungere som forberedende stadier til egentligt medlemskab. Udover

bestemmelser

om gradvis afskaffelse af

importtold og mængdemæssige

importbegrænsninger

indeholder Europaaftalerne bl.a. bestemmelser om

statsstøtte, konkurrence i industrien, fri bevægelighed for personer,

tjenesteydelser og kapital, en række gensidige indrømmelser inden for

landbrug

samt bestemmelser om økonomisk, kulturelt og finansielt samarbejde.

Endelig fastlægges der med aftalerne en ramme for politisk

dialog mellem EU og de enkelte lande. På ministerniveau foregår den i de

såkaldte Associeringsråd, på parlamentarikerniveau i De Parlamentariske

Associeringsudvalg

og på embedsmandsniveau i forskellige underudvalg

På Det Europæiske Råds møde i Essen i december 1994 vedtog

de femten EU-lande formelt en overordnet førtiltrædelsesstrategi med det

formål

at forberede alle kandidatlandene på medlemskab af EU. Udover Europaaftalerne

blev væsentlige elementer i strategien tiltrædelsespartnerskaberne, der

indeholdt oversigt over de områder, hvor der fra kandidatlandenes side var

behov for en ekstra indsats med henblik på at opfylde betingelserne for

medlemskab af EU

og EU’s økonomiske bistand gennem

førtiltrædelsesinstrumenterne PHARE (oprettet 1989), ISPA og SAPARD (vedtaget

på mødet i Det Europæiske Råd i Berlin i 1999).

På Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 blev

det besluttet, at de associerede lande i Central- og Østeuropa, som måtte

ønske

det, kunne blive medlemmer af EU. Samtidig blev der fastlagt kriterier for

medlemskab – de såkaldte Københavnskriterier. Kriterierne omfatter krav

om

demokrati, retsstatsforhold, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse

af

mindretal (det politiske kriterium), samt krav om en fungerende

markedsøkonomi

og økonomisk styrke til at klare konkurrencen i det indre marked (det

økonomiske kriterium). Endelig skal landene kunne påtage sig forpligtelserne

ved medlemskab, som bl.a. omfatter overtagelse og håndhævelse af EU’s

regelsæt

(acquis’et).

Rammerne for det videre forløb af udvidelsesprocessen blev

fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Luxembourg i december 1997, hvor det

blev besluttet at iværksætte en samlet inklusiv tiltrædelsesproces omfattende

alle de ti central- og østeuropæiske ansøgerlande samt Cypern (Malta havde på

daværende tidspunkt stillet sin ansøgning i bero). Landene skulle deltage i

udvidelsesprocessen på lige vilkår og med samme perspektiv om EU-medlemskab,

ligesom forhandlingerne skulle foregå i et tempo tilpasset hvert enkelt

kandidatlands

forberedelsesniveau. Dermed understregedes, at det enkelte kandidatlands egne

reformbestræbelser og efterlevelse af Københavnskriterierne ville blive

afgørende for tidspunktet for medlemskab. Det blev endvidere besluttet at

indlede forhandlinger med Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og

Cypern,

der påbegyndtes den 31. marts 1998.

Det Europæiske Råds møde i Luxembourg besluttede herudover,

at der skulle indgås såkaldte tiltrædelsespartnerskaber med hvert enkelt af

kandidatlandene fra Central- og Østeuropa. Partnerskaberne skulle sætte fokus

på

områder, hvor landene havde behov for at gøre en ekstra indsats for at

opfylde

betingelserne for medlemskab af EU. Tiltrædelsespartnerskaberne blev indgået

i

1998 og er siden da løbende blevet revideret. EU’s bistand til

kandidatlandene

i Central- og Østeuropa – formidlet gennem tre såkaldte

førtiltrædelsesinstrumenter

PHARE-, ISPA- og SAPARD-programmerne – er i vidt omfang blevet udmøntet

på

baggrund af partnerskaberne.

På Det Europæiske Råds møde i Helsingfors i december 1999

blev det besluttet at åbne forhandlinger med Bulgarien, Letland, Litauen,

Malta, Rumænien og Slovakiet, der indledtes den 15. februar 2000.

Selve forhandlingerne er blevet ført inden for rammerne af

separate, bilaterale regeringskonferencer mellem de femten EU-lande på den

ene

side og hvert enkelt kandidatland på den anden side, jf. art. 49 i

EU-traktaten. I forbindelse med forhandlingerne er EU’s regelsæt af

tekniske

grunde blevet opdelt i 31 såkaldte forhandlingskapitler, der hver især dækker

forskellige områder som f.eks. miljø, landbrug osv. Som ved tidligere

udvidelsesrunder har udgangspunktet været, at nye medlemslande skal opfylde

hele EU’s regelsæt (acquis) fra den første dag – eller forhandle en

overgangsforanstaltning. Formålet med tiltrædelsesforhandlingerne har således

været at fastlægge, hvor kandidatlandene ikke kunne overtage acquis’et

fra

første medlemsdag, og hvor der derfor var behov for

overgangsforanstaltninger.

Overgangsforanstaltninger tillader et kommende eller nuværende medlemsland i

en

periode at opretholde nationale regler på et område, hvor dette er af stor

betydning for det pågældende land. Eksempelvis fordi det af økonomiske

årsager

vil være meget vanskeligt at gennemføre EU’s regelsæt straks fra

tiltrædelsen.

Forud for Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000

fremlagde Kommissionen en arbejdsplan for, hvornår EU-landene skulle være

nået

til enighed om fælles holdninger til de enkelte forhandlingskapitler. Ifølge

arbejdsplanen ville EU skulle tage stilling til alle udestående

forhandlingsspørgsmål inden juli 2002 for de bedst forberedte kandidatlande.

Derved ville det være muligt at afslutte forhandlingerne med de bedst

forberedte kandidatlande inden udgangen af 2002. Arbejdsplanen blev inddelt

på

den måde, at de relativt lette forhandlingskapitler skulle afsluttes først.

På

denne måde kunne man sikre, at opmærksomheden i den sidste fase primært kunne

rette sig mod de vanskelige budgettunge forhandlingskapitler –

landbrugspolitik,

regionalpolitik og EU’s budget.

Kommissionen har siden 1998 årligt udarbejdet rapporter til

Rådet (udenrigsministre) om de enkelte kandidatlandes fremskridt i forhold

til

Københavnskriterierne – de såkaldte fremskridtsrapporter. I oktober 2002

konkluderede Kommissionen i sine fremskridtsrapporter, at Tjekkiet, Estland,

Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet

fortsat

opfyldte det politiske Københavnskriterium og kunne forventes at opfylde det

økonomiske kriterium og kriteriet om overtagelse af EU’s acquis inden

det

forudsete tiltrædelsestidspunkt i 2004. På dette grundlag anbefalede

Kommissionen, at optagelsesforhandlingerne afsluttedes med disse lande inden

udgangen af 2002. Kommissionen støttede Bulgariens og Rumæniens ønske om at

tiltræde EU i 2007 og tilkendegav, at den ville udarbejde detaljerede

køreplaner for de to lande til opnåelse af dette inden mødet i Det Europæiske

Råd i København i december 2002 og anbefalede samtidig en forøgelse af

førtiltrædelsesbistanden.

Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober

2002 tilsluttede sig Kommissionens vurderinger vedrørende Tjekkiets,

Estlands,

Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og

Slovakiets

parathed til EU-medlemskab. Herefter lykkedes det for det danske

EU-formandskab

at afslutte optagelsesforhandlinger med de ti kandidatlande på mødet i Det

Europæiske Råds møde i København den 12.-13. december. Ved samme lejlighed

vedtog Det Europæiske Råd sammen med de ti tiltrædende lande erklæringen »Ét

Europa«, der udtrykker støtte til den fortsatte udvidelsesproces. Det

Europæiske

Råd satte som mål at optage Bulgarien og Rumænien som medlemmer i 2007 og

vedtog samtidig Kommissionens køreplaner for landenes tiltrædelse samt en

forøgelse af førtiltrædelsesbistanden.

Den 1. maj 2004 tiltrådte Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland,

Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet Den Europæiske Union,

efter at Kommissionen i henhold til artikel 49 i Traktaten om Den Europæiske

Union havde afgivet udtalelse om landenes ansøgning om medlemskab den 19.

februar 2003, og de femten EU-medlemslande og de ti kandidatlande havde

ratificeret traktaten om landenes tiltrædelse af EU, som blev underskrevet

den

16. april 2003.

På det Europæiske Råds møde i Bruxelles i december 2003

enedes EU’s stats- og regeringschefer om at præcisere, at EU’s

fælles

målsætning var at kunne afslutte optagelsesforhandlingerne med Bulgarien og

Rumænien

i slutningen af 2004. I oktober 2004 konkluderede Kommissionen i sine

fremskridtsrapporter, at Bulgarien og Rumænien stadig opfyldte det politiske

Københavnskriterium og forventedes at kunne opfylde det økonomiske kriterium

og

kriteriet om overtagelse af EU’s Acquis Communautaire inden det

forudsete

tiltrædelsestidspunkt i 2007.

Den 14. december 2004 blev optagelsesforhandlingerne med

Bulgarien og Rumænien endeligt afsluttet, og på mødet i Det Europæiske Råd

den

16-.17 december 2004 bød Rådet de to lande velkommen som medlemmer i 2007.

Samtidig tilkendegav Rådet, at der ville blive udformet sikkerhedsmekanismer

om

foranstaltninger, der skulle tage højde for alvorlige problemer, der måtte

opstå inden tiltrædelsen eller i de første tre år efter tiltrædelsen. Rådet

opfordrede til, at traktaten for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse blev

færdiggjort til underskrivelse i april 2005. Tiltrædelsestraktaten blev

underskrevet

af EU’s 25 medlemslande og de to kandidatlande den 25. april 2005 i

Luxembourg.

Med udgangspunkt i Det Europæiske Råds beslutning fra

december 2004 indledtes en såkaldt tilsyns- eller monitoreringsproces, hvor

Kommissionen løbende har aflagt rapport om de to landes parathed til

medlemskab.

I rapporten fra oktober 2005 anførte Kommissionen, at der

var 16 problemfelter i Bulgarien og 14 i Rumænien, der gav anledning til

”alvorlig bekymring”, dvs. der var behov for en omgående og resolut

indsats,

hvis landene skulle være klar til tiltrædelse på den planlagte dato. For så

vidt angik Bulgarien, pegede Kommissionen især på problemer inden for

selskabsret (beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret), landbrug

(oprettelse af et fungerende betalingsorgan og forvaltnings- og kontrolsystem

for administrationen af EU-landbrugsstøttemidler), fødevaresikkerhed,

regionalpolitik samt retlige og indre anliggender (herunder bekæmpelse af

korruption og organiseret kriminalitet). For Rumæniens vedkommende nævntes

bl.a. problemer inden for selskabsret (beskyttelse af intellektuel og

industriel ejendomsret), landbrug (oprettelse af betalingsorganer og

implementering af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem),

fødevaresikkerhed, beskatningssystemet (herunder systemets administrative

kapacitet), regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne, miljø

samt retlige og indre anliggender (herunder bekæmpelse af korruption og

anvendelse af Schengen-reglerne).

I monitoreringsrapporten fra maj 2006 konstaterede

Kommissionen, at Bulgarien og Rumænien havde gjort væsentlige fremskridt og

betydeligt reduceret det antal områder, der gav anledning til ”alvorlig

bekymring”, til henholdsvis 6 for Bulgariens vedkommende og 4 for

Rumæniens.

Tilbage stod i begge lande fortsat store problemer vedrørende landbrug,

fødevaresikkerhed

samt retlige og andre anliggender, herunder retsvæsnets effektivitet og

upartiskhed samt bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.

Kommissionen tilkendegav, at den senest i begyndelsen af oktober 2006, ville

foretage en fornyet vurdering af de to landes parathed til medlemskab med

henblik på en endelig beslutning om, hvorvidt den 1. januar 2007 kunne

fastholdes

som tiltrædelsesdato.

I lyset af ovennævnte rapport blev det i maj 2006 besluttet

at afbryde behandlingen af det forslag til lov om dansk ratifikation af

tiltrædelsestraktaten for Rumænien og Bulgarien, som den 8. december 2005 var

blevet fremsat til behandling i Folketinget (”Lov om den Europæiske

Unions

udvidelse med Bulgarien og Rumænien”, lovforslag nr. L 103).

Beslutningen, som

blev truffet i enighed med et bredt flertal i Folketinget, gjorde det muligt

at

afvente Kommissionens næste monitoreringsrapport og endelige anbefaling vedr.

tiltrædelsesdato, før der blev truffet endelig beslutning om dansk

ratifikation

af tiltrædelsestraktaten.

I sin rapport af 26. september 2006, vurderede

Kommissionen, at både Bulgarien og Rumænien var tilstrækkeligt parate til

medlemskab pr. 1. januar 2007. Kommissionen fandt, at både Rumænien og

Bulgarien havde gjort betydelige fremskridt på de områder, der tidligere gav

anledning til alvorlig bekymring, om end der fortsat var problemer.

Kommissionen lagde samtidig op til, at der på EU's side skulle tages særlige

mekanismer

i anvendelse, herunder fortsat overvågning fra Kommissionen med henblik på at

sikre effektiviteten af EU's fælles politiker. (jf. senere under pkt. 4.4).

3. Tiltrædelseskompleksets opbygning og grundlæggende

bestemmelser

I dets opbygning svarer tiltrædelseskomplekset som udgangspunkt

til tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i 2004. Komplekset

består af en traktat om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, hvortil er

knyttet en tiltrædelsesakt og en slutakt, der på basis af de nugældende

traktater fastsætter det detaljerede grundlag herfor.

En væsentlig forskel mellem det foreliggende

tiltrædelseskompleks og tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i

2004 er, at det foreliggende kompleks foruden traktat, akt og slutakt også

indeholder en tiltrædelsesprotokol, der på tilsvarende vis som akten

fastsætter

det detaljerede grundlag for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, men

på

basis af forfatningstraktaten såfremt denne måtte træde i kraft.

Tiltrædelseskomplekset

tager således højde for, at tiltrædelsen kan ske såvel på baggrund af det

nuværende traktatgrundlag som på baggrund af forfatningstraktaten.

Ved en eventuel ikrafttræden af forfatningstraktaten vil

bestemmelserne i protokollen erstatte bestemmelserne i akten; dvs. de to

dokumenter vil ikke have praktisk gyldighed samtidig. Der er således stor

lighed mellem bestemmelserne i de to dokumenter, der dog i den som bilag

vedlagte

redegørelse behandles hver for sig.

3.1. Tiltrædelsestraktaten

Tiltrædelsestraktaten består af seks artikler. Artikel 1 indeholder

en bestemmelse om, at de to tiltrædende lande bliver medlemmer af Unionen, og

at de bliver parter i traktaten om en forfatning for Europa og traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Det anføres, at

betingelserne for landenes medlemskab og de nødvendige tilpasninger af de to

traktater fremgår af en til traktaten tilknyttet protokol

(tiltrædelsesprotokollen).

Tiltrædelsesprotokollen, hvortil er knyttet en række bilag, udgør således en

integreret del af tiltrædelsestraktaten. Artikel 2 indeholder en bestemmelse

om, at såfremt forfatningstraktaten ikke er trådt i kraft på

tiltrædelsesdagen,

bliver de to tiltrædende lande parter i de eksisterende traktater, som

Unionen

bygger på. Det anføres, at betingelserne for landenes medlemskab og de

nødvendige tilpasninger af de eksisterende traktater fremgår af en til

traktaten tilknyttet akt (tiltrædelsesakten), og at de skal finde anvendelse

fra tiltrædelsesdatoen til den dato, hvor forfatningstraktaten træder i kraft

(hvoraf også følger, at tiltrædelsesakten, hvis forfatningstraktaten ikke

træder i kraft, bevarer sin gyldighed). Tiltrædelsesakten, hvortil er knyttet

en række bilag, udgør således en integrerende del af tiltrædelsestraktaten.

Det

anføres endvidere, at protokollen erstatter akten fra den dato,

forfatningstraktaten træder i kraft. I den forbindelse bevares

retsvirkningerne

samt de retsakter taget på grundlag af de eksisterende traktater.

Artikel 3 indeholder en bestemmelse, der anfører, at

medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser samt den myndighed og de

beføjelser, der er tillagt Unionens institutioner, finder anvendelse på

tiltrædelsestraktaten, som de fremgår af de traktater, de tiltrædende lande

bliver part i. Artikel 4 indeholder bestemmelser om ikrafttrædelsesdato og

ratifikationsprocedure.

Artikel 5 indeholder en bestemmelse om, at alle sprogversioner har samme

gyldighed. Artikel 6 indeholder en bestemmelse om depositarmagt.

3.2. Tiltrædelsesakten

Tiltrædelsesakten udgør substansdelen af traktatkomplekset

hvad angår Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til de traktater, som EU

bygger

på. Her opregnes (1) principperne for optagelsen af de tiltrædende lande; (2)

tilpasninger af traktaterne i lyset af de to landes tiltrædelse; (3)

permanente

bestemmelser, herunder tilpasninger af institutionernes retsakter; (4)

midlertidige bestemmelser, herunder overgangsforanstaltninger; og (5)

bestemmelser om iværksættelse af akten, herunder nedsættelse af de relevante

institutioner og organer. Med henblik på at holde akten så kortfattet og

overskuelig som muligt opføres kun få, mere generelle bestemmelser i selve

akten, hvorimod øvrige bestemmelser opføres i tilknyttede bilag.

Bilag tilknyttet tiltrædelsesakten

Bilagene til tiltrædelsesakten rummer bl.a. en

kapitelopdelt gennemgang af tekniske tilpasninger af institutionernes

retsakter, en landeopdelt gennemgang af overgangsforanstaltninger på de

enkelte

kapitler samt specifikke forpligtelser og krav for Rumænien.

3.3. Tiltrædelsesprotokollen

Tiltrædelsesprotokollen udgør substansdelen af

tiltrædelsestraktaten hvad angår Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af

forfatningstraktaten. Her opregnes (1) principperne for optagelsen af de

tiltrædende lande; (2) tilpasning af forfatningstraktaten i lyset af de to

landes tiltrædelse; (3) Permanente bestemmelser, herunder tilpasning af

institutionernes retsakter; (4) Midlertidige bestemmelser, herunder

overgangsforanstaltninger; og (5) bestemmelser om iværksættelse af

protokollen,

herunder nedsættelse af de relevante institutioner og organer. Med henblik på

at holde protokollen så kortfattet og overskuelig som muligt opføres kun få,

mere generelle bestemmelser i selve protokollen, hvorimod øvrige bestemmelser

opføres i de tilknyttede ni bilag.

Bilag tilknyttet tiltrædelsesprotokollen

Bilagene til tiltrædelsesprotokollen rummer bl.a. en

kapitelopdelt gennemgang af tekniske tilpasninger af institutionernes

retsakter, en landeopdelt gennemgang af overgangsforanstaltninger på de

enkelte

kapitler samt specifikke forpligtelser og krav for Rumænien.

3.4. Slutakt, inklusive erklæringer og

brevveksling

Slutakten udgør en ’sløjfe’, der binder hele

traktatkomplekset sammen og indeholder dels en indholdsfortegnelse over

traktatkomplekset, inklusive alle bilag; dels erklæringer i forskellige

former,

ensidige såvel som flersidige, herunder erklæringer om arbejdskraftens frie

bevægelighed; og dels brevveksling mellem EU og de tiltrædende lande,

herunder

vedrørende arrangementer for interimsperioden mellem forhandlingsafslutning

og

tiltrædelse.

Indholdet af tiltrædelsestraktatkomplekset er nærmere

beskrevet i den efterfølgende redegørelse, som er optaget som bilag I til

bemærkningerne til dette lovforslag. Tiltrædelsestraktaten,

tiltrædelsesprotokollen, tiltrædelsesakten samt slutakt er optaget som bilag

II

til bemærkningerne til dette lovforslag. Bilag tilknyttet

tiltrædelsesprotokollen og -akten kan – ligesom resten af

traktatkomplekset –

findes på Udenrigsministeriets og Folketingets hjemmeside på adresserne:

www.um.dk

www.folketinget.dk

4. Det retlige grundlag og de nærmere betingelser for

tiltrædelsen

Det retlige grundlag for Bulgariens og Rumæniens

tiltrædelse bygger på samme principper som ved tidligere udvidelser, nemlig

øjeblikkelig og fuld indpasning i institutionerne. I dette tilfælde betyder

det

– bortset fra de fastsatte tidsbegrænsede overgangsforanstaltninger

– fuld

accept af de grundlæggende traktater (herunder forfatningstraktaten, hvis den

måtte træde i kraft) samt institutionernes retsakter, hvori der kun foretages

tilpasninger, der er nødvendiggjort af tiltrædelsen.

4.1. Overgangsforanstaltninger

Ligesom den seneste udvidelse er der denne gang indrømmet

betydeligt flere overgangsforanstaltninger end ved foregående udvidelser,

hvilket bl.a. skyldes, at de tiltrædende lande ved udvidelsesprocessens start

på visse områder var længere fra at opfylde alle kravene til EU-medlemskab

end

tidligere ansøgere. Sverige, Østrig og Finland var eksempelvis allerede inden

optagelsen tilknyttet EU’s indre marked gennem EØS-aftalen. Hertil

kommer, at

EU-samarbejdet siden sidste udvidelse er udbygget, hvorfor forhandlingerne

denne

gang har omfattet flere retsakter.

I forbindelse med åbningen af de første

optagelsesforhandlinger i marts 1998 (for Bulgariens og Rumænien vedkommende

startede optagelsesforhandlingerne 15. februar 2000) formulerede EU en række

principper vedrørende overgangsforanstaltningerne.

Overgangsforanstaltningerne

skal være tidsbegrænsede, af begrænset rækkevidde og ledsages af en plan med

klart definerede etaper for gennemførelse af EU-reglerne. Endvidere må

overgangsforanstaltningerne ikke medføre ændringer eller tilføjelser til

EU’s

regelsæt og politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende

skævheder

i det indre marked og den frie konkurrence.

Der er truffet aftaler om overgangsperioder på følgende

forhandlingskapitler: Kap. 2 (fri bevægelighed for personer), kap. 3 (fri

bevægelighed for tjenesteydelser), kap. 4 (frie kapitalbevægelser), kap. 6

(konkurrencepolitik), kap. 7 (landbrug), kap. 9 (transportpolitik), kap. 10

(fiskale bestemmelser), kap. 13 (social- og arbejdsmarkedspolitik samt

beskæftigelse), kap. 14 (energi), kap. 19 (telekommunikation og

informationsteknologi),

kap. 22 (miljø), jf. redegørelsens fjerde del.

4.2. Den finansielle ramme

Bulgarien og Rumænien accepterer gældende fællesskabsret

fra tiltrædelsen. Det indebærer, at landene fuldt ud deltager i

finansieringen

af Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter.

Den finansielle pakke er i lighed med optagelsen af de ti

nye medlemslande i 2004 begrænset til de tre første år efter optagelsen, som

forudsættes at være den 1. januar 2007, jf.

tabel

1

, der angiver de øremærkede udgiftsrammer til fordel for Bulgarien og

Rumænien.

Tabel 1

Øremærkede forpligtelsesbevillinger for Bulgarien og

Rumænien for perioden 2007-2009

2007

2008

2009

(Mio. euro, 2004 priser)

BUL

RUM

Total

BUL

RUM

Total

BUL

RUM

Total

Strukturforanstaltninger

539

1.399

1.938

759

1.972

2.731

1.002

2.603

3.605

Udvikling af landdistrikter

183

577

760

244

770

1.014

306

961

1.267

Nuklear sikkerhed

70

-

70

70

-

70

70

-

70

Transitionsforanstaltninger

ifbm. inst.opbygning

-

-

82

Total

2.850

3.815

4.942

Herudover medfører optagelsen af Bulgarien og Rumænien

udgifter på EU’s budget for så vidt angår den fælles landbrugspolitik.

Baseret

på de nugældende regler og udgiftsrammer samt Kommissionens konkrete

budgetforslag for 2007 forventes udgifterne hertil at ligge i

størrelsesordenen

2,1 mia. euro for perioden 2007-2009. I tilfælde af en ændret

udgiftsudvikling

eller ændrede regler, vil udgiftsposten blive en anden. Endelig vil der med

udvidelsen isoleret set være merudgifter vedr. interne politikker og

administration.

Rumæniens og Bulgariens bidrag til budgettet forventes at

udgøre i størrelsesordenen 3,6 mia. euro for perioden 2007-09.

Tiltrædelsesforhandlingerne om landbrugskapitlet har

resulteret i en række tilpasninger af forordninger og direktiver vedrørende

forskellige dele af den fælles landbrugspolitik Det drejer sig bl.a. om

bestemmelserne vedrørende referenceperioder og kvoter, direkte betalinger og

landdistriktsprogrammet.

En væsentlig del af EU’s landbrugsstøtte til de to nye

medlemsstater vil blive ydet i form af landdistriktsstøtte i perioden

2007-2009. I alt er der således afsat godt 3

mia. euro til udvikling af landdistrikterne i de tiltrædende

lande. Heraf vil omkring 0,6 mia. euro af de afsatte midler kunne anvendes

som

supplement til de direkte betalinger. Landene har tre år til at sikre, at

bevillingerne

i et givet år i perioden 2007-2009 rent faktisk bliver afsat (forpligtet). De

nye medlemsstater vil efter den tre-årige overgangsfase være omfattet af de

samme krav som de nuværende EU-lande.

Hvad angår de direkte betalinger er der aftalt en 10-årig

indfasning af Bulgarien og Rumænien startende i 2007 med 25 pct. af niveauet

for de nuværende 15 EU-lande. Som supplement hertil får de tiltrædende lande

mulighed for at anvende forskellige modeller, hvormed de med anvendelse af

nationale midler og de nævnte midler fra EU’s landdistriktsprogram kan

supplere

op med henblik på at mindske forskellen op til det beløb, der udbetales i

direkte betalinger til de nuværende medlemsstater.

Der tages generelt udgangspunkt i perioden 1998-2002 for så

vidt angår referenceperioder. Referenceperioderne danner grundlag for

beregning

af kvoter, støtteberettigede landbrugsarealer samt individuelle og regionale

lofter for dyrepræmier, der indgår i beregningen af den direkte støtte.

Endelig er der aftalt overgangsforanstaltninger for

efterlevelse af EU’s krav til fødevaresikkerhed for nærmere bestemte

fødevareproducerende

virksomheder i de tiltrædende lande. Produkter, der ikke lever op til

EU’s

standarder, vil kun kunne afsættes på hjemmemarkedet.

Omdrejningspunkterne for forhandlingerne på kapitlet

vedrørende regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter – der

vedrører

strukturfondene og Samhørighedsfonden – har været de tiltrædende landes

administrative kapacitet og støtteberettigelse samt fordelingen af midlerne

mellem de enkelte tiltrædende lande

De tiltrædende lande har forpligtet sig til at have

relevant lovgivning, institutionel infrastruktur og administrativ kapacitet

knyttet til planlægning, gennemførelse og finansiel styring af projekter

under

strukturfondene og Samhørighedsfonden på plads på tiltrædelsestidspunktet.

Frem

til tiltrædelsen vil Kommissionen nøje overvåge de tiltrædende landes

implementering af disse forpligtelser. Kommissionens godkendelse af

overførelse

af finansielle midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden vil være

betinget af de tiltrædende landes fulde implementering af indgåede

forpligtelser.

Strukturfondene

Det nuværende regelsæt vedr. samhørigheds- og

strukturfondene ophører per 31. december 2006. Et nyt regelsæt, forbundet med

de finansielle perspektiver 2007-13, vil træde i dets sted per 1. januar

2007.

Der er ikke anmodet om overgangsordninger på dette område, hvorfor Bulgarien

og

Rumænien fuldt ud vil overtage det per 1. januar 2007 gældende regelsæt.

I det første år efter tiltrædelsen vil EU yde en

midlertidig finansiel bistand på EUR 82 mio. (2004-priser) til Bulgarien og

Rumænien med henblik på udvikling og styrkelse af deres administrative og

retlige kapacitet til at gennemføre og håndhæve fællesskabslovgivningen,

herunder samhørigheds- og strukturfondspolitikken.

Bulgariens og Rumæniens støtteberettigelse til

strukturfondene vil følge det per 1. januar 2007 gældende regelsæt. På den

baggrund vil alle Bulgariens seks og alle Rumæniens otte regioner være

støtteberettigede til mål 1-midler. Fsva. Interreg-programmet ville alle

Bulgariens og Rumæniens områder langs landegrænserne være støtteberettigede,

ligesom nogle søgrænser også ville kunne være det. Alle regioner ville også

blive inkluderet i fælles eller separate grupper m.h.p. transnationalt

samarbejde under Interreg-programmet. Både Bulgarien og Rumænien vil være

støtteberettigede til midler fra Samhørighedsfonden.

De samlede forpligtelsesbevillinger til

strukturfondsforanstaltninger til fordel for Bulgarien og Rumænien er fastsat

som følger for treårsperioden 2007-2009 (2004-priser):

(mio. EUR)

2007

2008

2009

Bulgarien

539

759

1 002

Rumænien

1 399

1 972

2 603

Samhørighedsfonden

Bulgariens og Rumæniens støtteberettigelse til

samhørighedsfonden vil følge det per 1. januar 2007 gældende regelsæt.

EU yder i det første år efter tiltrædelsen midlertidig finansiel

bistand til Bulgarien og Rumænien. Formålet hermed er at udvikle og styrke

landenes

administrative og retlige kapacitet, således at de bedre bliver i stand til

at

gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen og fremme udveksling af bedste praksis

med tilsvarende instanser.

Der oprettes for de to tiltrædende lande en midlertidig

likviditets- og Schengenfacilitet på i alt 799,3 mio. euro for perioden

2007-2009 med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne og for at forbedre

likviditeten i de nationale budgetter.

På fiskeriområdet blev det aftalt, at fiskeriaftaler, som

de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsen forvaltes

af

Fællesskabet.

4.3. Traktattilpasninger, herunder vedrørende

institutionerne

Tiltrædelsen nødvendiggør traktattilpasninger med henblik

på at indpasse de nye medlemslande i institutionerne. Udgangspunktet herfor

er

EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten.

Tiltrædelsesakten fastsætter (a) hvor mange repræsentanter

til Europa-Parlamentet der skal vælges i hver ny medlemsstat med virkning fra

Europaparlamentets valgperiode 2009-2014, henholdsvis 17 for Bulgarien og 33

for Rumænien, idet antallet af medlemmer i Europa-parlamentet er fastsat til

736 medlemmer (ændres hvis forfatningstraktaten træder i kraft til 750

medlemmer); (b) hvilken stemmevægt de nye medlemslande tildeles i Rådet.

Rådets

afgørelser træffes med mindst 255 stemmer, afgivet af et flertal af

medlemmerne, der stemmer for, når beslutninger skal træffes på forslag af

Kommissionen. I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser med mindst 255

stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af de medlemmer, der stemmer for. En

medlemsstat vil fortsat kunne kræve, at de medlemsstater, der udgør det

kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af EU’s samlede

befolkning.

I

forbindelse med ændringer som følge af tiltrædelsen i relation til EU’s

institutioner bør det endvidere nævnes, at ifølge protokol nr. 1 til

Nice-traktaten om udvidelsen af den Europæiske Union, skal den første

Kommission efter optagelsen af det 27. medlemsland have færre medlemmer, end

der er medlemslande. Det følger ligeledes, at medlemmerne vælges på grundlag

af

en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne. Nærmere detaljer

vedtages af Rådet med enstemmighed. Kravet om en mindre Kommission træder

således ved de to landes tiltrædelse i kraft i 2009. (Såfremt

forfatningstraktatens

måtte træde i kraft, vil denne overgang blive udskudt til 2014, idet der

forud

herfor fastsættes mere præcise bestemmelser om, hvordan Kommissionen derefter

skal sammensættes.)

Tiltrædelsesakten fastsætter endvidere

overgangsbestemmelser på det institutionelle område:

(a) antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet udvides med

18 medlemmer fra Bulgarien og 35 medlemmer fra Rumænien fra de to landes

tiltrædelse

og i den resterende del af valgperioden indtil 2009. Dette gælder uanset det

maksimale antal medlemmer; (b) de nye medlemslandes indplacering på nuværende

stemmevægtsskala i Rådet, som vil være således, at Bulgarien har 10 og

Rumænien

14 i perioden fra tiltrædelsen til 31. oktober 2009 ved afgørelser i Det

Europæiske Råd samt afgørelser i Rådet, der kræver kvalificeret flertal.

Endelig nødvendiggør tiltrædelsen også ændringer i

bestemmelser vedrørende nedsættelse af institutioner og organer

4.4. Beskyttelsesklausuler og undtagelser

I forbindelse med udvidelsen etableres to typer

beskyttelsesklausuler, dels en generel økonomisk beskyttelsesklausul, der

ligeledes har fundet anvendelse i forbindelse med tidligere udvidelser, dels

to

specifikke beskyttelsesklausuler.

Den generelle, økonomiske beskyttelsesklausul vil kunne

anvendes i tilfælde af alvorlige problemer i en økonomisk sektor eller en

alvorlig forværrelse af den økonomiske situation i et bestemt område og vil

kunne påberåbes af både nuværende og kommende medlemsstater. Såfremt

beskyttelsesklausulen påberåbes, vil det være op til Kommissionen at foreslå

relevante beskyttelsesforanstaltninger. Det anføres udtrykkeligt, at

grænsekontrol ikke kan anvendes som beskyttelsesforanstaltning.

De specifikke beskyttelsesklausuler er rettet mod det indre

marked samt retlige og indre anliggender og tager udgangspunkt i de

forpligtelser, som Bulgarien og Rumænien har påtaget sig som led i

tiltrædelsesforhandlingerne. Beskyttelsesklausulerne vil kunne påberåbes af

de

nuværende medlemslande eller af Kommissionen, såfremt Bulgarien og Rumænien

ikke efterlever de forpligtelser, de har påtaget sig under forhandlingerne,

med

brud på acquis’et – eller risiko herfor – til følge.

I denne forbindelse bliver det anført, at hvis det på

grundlag af Kommissionens løbende overvågning af Bulgariens og Rumæniens

forpligtelser i forbindelse med udvidelsen står klart, at Bulgarien eller

Rumænien er i alvorlig fare for ikke at kunne gennemføre gældende

fællesskabsret og kravene til medlemskab på tiltrædelsesdatoen, så kan Rådet

efter henstilling fra Kommissionen udskyde optagelsen ét år til 1. januar

2008.

Der er desuden nogle yderligere krav til Rumænien.

Foruden ovennævnte beskyttelsesklausuler findes en række

specifikke beskyttelsesklausuler i EU-retten, f.eks. til at forhindre salg af

usikre fødevarer, og andre procedurer, f.eks. om overtrædelser af EU's regler

i

konkurrenceanliggender, som også vil kunne anvendes til at afhjælpe mangler i

Bulgarien og Rumænien. Disse får gyldighed for Bulgarien og Rumænien fra og

med

tiltrædelsen. Mangler kan udløse konkrete sanktioner, f.eks. at Kommissionen

ikke vil frigive midler fra EU-budgettet, hvis en ny medlemsstat ikke byder

på

de nødvendige garantier for forsvarlig anvendelse af EU-midlerne.

Kommissionen vurderede i sin monitoreringsrapport af 26.

september 2006, at både Bulgarien og Rumænien var tilstrækkeligt parate til

medlemskab pr. 1. januar 2007. I forhold til de specifikke problemfelter, som

fortsat vakte bekymring, lagde Kommissionen op til, at der på EU's side

skulle

bringes passende mekanismer i anvendelse. Mekanismer på retsområdet vil

skulle

vedtages af Kommissionen efter høring af medlemslandene og træde i kraft 1.

januar 2007. Der vil være tale om skærpet overvågning med krav om, at

Bulgarien

og Rumænien regelmæssigt aflægger rapport om deres fremskridt i forhold til

konkrete målsætninger inden for bl.a. retsvæsenets upartiskhed og

effektivitet,

bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Såfremt den løbende

overvågning viser behov herfor, vil det kunne komme på tale at aktivere de

specifikke beskyttelsesklausuler. Eventuel beslutning om anvendelse af

mekanismen vedr. landbrug vil skulle tages i løbet af 2007, inden

landbrugsmidlerne

for året udbetales. På fødevaresikkerhedsområdet rejste Kommissionen

muligheden

for at iværksætte foranstaltninger både baseret på EU-retten i almindelighed

og

tiltrædelsestraktaten. For så vidt angår problemer med luftfartssikkerheden i

Bulgarien, nævnte Kommissionen at ville overveje at træffe foranstaltninger

baseret på EU-retten.

Bulgarien og Rumænien deltager i ØMU’en, men deltager ikke

i ØMU’ens tredje fase fra tiltrædelsen. Det betyder, at de nye

medlemsstater

ikke deltager i eurosamarbejdet, det vil sige den fælles valuta, euroen, Den

Europæiske Centralbank og den fælles penge- og valutakurspolitik. De nye

medlemsstater vil kunne søge optagelse i eurosamarbejdet, når de opfylder

adgangskravene, herunder de økonomiske konvergenskriterier og kravet om

fastkurspolitik inden for rammerne af valutakurssamarbejdet ERMII. De nye

medlemsstater deltager stort set fuldt i EU’s finanspolitiske

samarbejde. De

nye medlemsstater er således omfattet af Nice-traktatens artikel 104 om

proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud, undtagen artikel 104 stk.9

og stk.11 om henholdsvis pålæg og sanktioner, ligesom landene ikke har

stemmeret i forbindelse med anvendelsen af disse bestemmelser, jf.

Nice-traktatens artikel 122. De nye medlemsstater deltager i det Europæiske

System af Centralbanker (ESCB), men kun i det Generelle Råd, ikke i

Styrelsesrådet, i den Europæiske Centralbank. Dette svarer til situationen

for

nuværende EU-lande, som står uden for euroen, herunder Danmark.

De nye medlemsstater accepterer fuldt ud alle

Schengen-reglerne fra tiltrædelsen. De bestemmelser i Schengen-reglerne, der

hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre

grænser, finder imidlertid ikke anvendelse ved tiltrædelsen. Gennemførelse og

anvendelse

heraf i forhold til de nye medlemsstater vil følge den særlige

Schengen-procedure, der senest er blevet anvendt over for bl.a. Danmark. I

overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i to

kategorier: Dels de regler, der finder anvendelse for de nye medlemslande ved

tiltrædelsen, dels de regler, der finder anvendelse efter ophævelsen af

kontrollen

ved de indre grænser.

5. Lovforslagets konsekvenser for Danmark

Foruden Folketingets samtykke til ratifikation af

tiltrædelsestraktatkomplekset (§ 1) indeholder lovforslaget i § 2

en

bestemmelse, som sikrer, at de bestemmelser i traktatkomplekset, som efter

fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark, kan anvendes i

Danmark.

Det er et bærende princip i tiltrædelsestraktaten, at denne

alene omfatter de tiltrædende staters accept af de gældende EU-regler og de

af

tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger og overgangsbestemmelser.

Tiltrædelsestraktaten

medfører således ikke nogen ændring i omfanget af de beføjelser, som Danmark

har overdraget til EU’s institutioner.

5.1. Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og amtskommuner/regioner

De finansielle konsekvenser for EU vil afspejle sig i

Unionens årlige budgetter efter udvidelsen.

Merudgiften ved optagelsen kan ikke opgøres på samme vis,

som det var tilfældet ved optagelsen af de ti nye medlemslande i 2004, hvor

der

blev udarbejdet et særligt tillægs- og ændringsbudget med

udvidelsesomkostningerne.

Forskellen fra situationen med optagelsen af de ti lande

er, at udvidelsen falder sammen med ikrafttrædelsen af den nye periode for de

finansielle perspektiver fra 2007-13. En række udgifter vedr. Rumænien og

Bulgarien indgik dermed i de samlede forhandlinger om EU's budget for denne

periode.

Med udgangspunkt i de forudsatte udgifter vedr. Bulgarien

og Rumænien, jf. ovenfor, er den isolerede danske merudgift ved optagelsen

opgjort i

tabel 2. Udgiften er

opgjort som den forventede danske andel af udgifterne, idet der er taget

højde

for, at Bulgarien og Rumænien på lige vilkår vil bidrage til finansieringen

af

budgettet. Den danske merudgift forventes at udgøre små 500 mio. kr. årligt i

gennemsnit for de første tre år (2004-priser), jf. tabel 2. Baseret på

Kommissionens konkrete budgetforslag for 2007 fremlagt den 4. maj 2006 kan

den

danske merudgift i forbindelse med optagelsen af Rumænien og Bulgarien

skønnes

til ca. 310 mio. kr. for 2007. Tallene for de efterfølgende år er på

nuværende

tidspunkt behæftet med større usikkerhed.

Tabel 2

Statsfinansielle konsekvenser for Danmark, mio. kr.

2004-priser

2007

2008

2009

310

495

670

Anm.:

Beregningerne tager udgangspunkt i de

øremærkede forpligtelsesbevillinger i tabel 1 samt de forventede

landbrugsudgifter.

Der vil for nogle udgiftsposter blive tale om en forskydning mellem

forpligtelsesbevillingen og tidspunktet for den faktiske budgetbetaling.

Rumænien og Bulgarien indtræder ved tiltrædelsen i EU’s

finansielle institutioner - Den Europæiske Investeringsbank og Kul- og

Stålforskningsfonden. Indbetalingen til institutionerne sker over perioden

2007-2011. Der vil fortsat være brug for aktiv dansk interessevaretagelse på

en

lang række ressortområder i det udvidede EU. De ressourcemæssige konsekvenser

heraf er det endnu for tidligt at vurdere. Det må ske senere.

5.2. Økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet

På det erhvervsøkonomiske område ventes udvidelsen at føre

til øget vækst i de nye medlemslande, der vil deltage fuldt ud i det indre

marked. Udvidelsen vil derfor føre til øget konkurrence og nye

markedsmuligheder

i EU. Dansk erhvervslivs hidtidige erfaringer med de tiltrædende lande har

generelt været positive. Det er forventningen, at et udvidet indre marked vil

bidrage positivt til denne udvikling. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den

øgede konkurrence i det indre marked vil stille krav om større

effektivisering

i visse erhvervssektorer.

5.2. Miljømæssige konsekvenser

På det miljømæssige område er det ikke muligt konkret at

vurdere udvidelsens konsekvenser, men det er klart, at de tiltrædende lande

står over for en stor opgave med at leve op til EU’s generelt høje

miljøstandarder.

De nye medlemsstaters tilnærmelse til EU’s niveau vil dog på både kort

og lang

sigt have mærkbare positive effekter for både det lokale miljø og for den

grænseoverskridende forurening.

5.3 Administrative konsekvenser for borgerne

Der vurderes at blive større gennemsigtighed som følge af

at, fælles EU-regler frem for nationale regler vil finde anvendelse i

Rumænien

og Bulgarien på en lang række områder

Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser

for Danmark

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner

Forventning om øgede

skatteindtægter som følge af positive konsekvenser for erhvervslivet

Den danske andel af de

øgede udgifter på EU’s budget som følge af udvidelsen med Rumænien og

Bulgarien vil udgøre 350 mio. kr. i 2007, 495 mio. kr. i 2008 og 670 mio. kr.

i 2009 (2004-priser).

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og amtskommuner

Endnu for tidligt at

vurdere

Endnu for tidligt at vurdere

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Der ventes øget vækst i

Rumænien og Bulgarien, som følge af deres fulde deltagelse i det indre

marked. Derfor forventning om nye markedsmuligheder og øget eksport

Øget konkurrence i det

udvidede indre marked kan ikke udelukkes at stille krav om større

effektivisering

i visse erhvervssektorer

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Forventning om lettelse af

visse administrative byrder som følge af bl.a. fuld liberalisering af handlen

med Rumænien og Bulgarien

Formentlig ingen

Miljømæssige konsekvenser

Rumæniens og Bulgariens tilnærmelse

til EU’s miljøstandarder ventes at bidrage til reduktion af

grænseoverskridende forurening

Formentlig ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Større gennemsigtighed som

følge af at, fælles EU-regler frem for nationale regler vil finde anvendelse

i Rumænien og Bulgarien på en lang række områder

Formentlig ingen

Forholdet til EU-retten

Der er tale om dansk

ratifikation af traktat indgået mellem EU’s medlemsstater og to

tiltrædende

lande

Bilagsoversigt

Bilag I: Redegørelse for indholdet af

tiltrædelseskomplekset

Bilag II: Tiltrædelseskomplekset, bestående af

tiltrædelsestraktat, tiltrædelsesakt, tiltrædelsesprotokol og slutakt

Bilag og supplerende protokoller tilknyttet

tiltrædelseskomplekset er ikke optrykt som bilag til lovbemærkningerne, men

kan

– ligesom traktatkompleksets hovedelementer – findes på

Udenrigsministeriets og

Folketingets hjemmeside på adresserne:

www.um.dk

www.folketinget.dk

Traktatkomplekset vil inden traktatens ikrafttræden blive

offentliggjort i EU-tidende.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indeholder Folketingets samtykke i medfør af

Grundlovens § 19 til ratifikation af traktaten om Bulgariens og

Rumæniens

tiltrædelse af Den Europæiske Union. Såfremt et af de tiltrædende lande ikke

rettidigt deponerer sine ratifikations- og tiltrædelsesdokumenter, vil

traktaten træde i kraft for de stater, der har foretaget en sådan deponering.

Såfremt denne situation skulle opstå, er det på samme måde som ved tidligere

udvidelser med flere lande forudset, at Unionen vedtager de nødvendige

tilpasninger i traktaten og akten med de dertil hørende bilag og protokoller.

Disse tilpasninger vil i givet fald blive vedtaget af Rådet med enstemmighed.

Til § 2

§ 2 sætter de bestemmelser i traktaten om Bulgariens

og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union med tilhørende akt, bilag og

protokoller, som i henhold til fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige,

i

kraft i Danmark.

Betingelsen for, at traktaten kan træde i kraft som

forventet den 1. januar 2007, er, at de nødvendige ratifikationsinstrumenter

deponeres inden denne dato. Anvendelse af traktatkompleksets umiddelbart

anvendelige bestemmelser i Danmark forudsætter selvsagt, at traktaten er

trådt

i kraft.

Til § 3

Ifølge denne bestemmelse vil loven træde i kraft samtidig

med, at traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske

Union træder i kraft. Bestemmelsen om, at § 1 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse

i Lovtidende, medfører, at traktaten herefter kan ratificeres på Danmarks

vegne.

Til § 4

Traktaterne, der danner grundlag for Den Europæiske Union,

finder ikke anvendelse for Færøerne, jf. § 8 i lov nr. 447 af 11.

oktober

1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.

Grønland har status af oversøisk område i henhold til

EF-traktatens 4. del, jf. § 9 i lov om Danmarks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984 om ændring

af Grønlands status i forhold til EF. Fra tiltrædelseskompleksets

ikrafttræden

anvendes de for forholdet mellem EU og Grønland gældende regler også for

Bulgarien og Rumænien.

Redegørelse

for

indholdet af tiltrædelseskomplekset

1.

INDLEDNING

2.

RÅDETS AFGØRELSE AF

25. APRIL 2005 VEDRØRENDE BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN

EUROPÆISKE

UNION

3.

TRAKTATEN AF 25.

APRIL 2005 OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

4.

AKT OM BULGARIENS

OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSESVILKÅR SAMT OM TILPASNING AF DE TRAKTATER, SOM DEN

EUROPÆISKE UNION BYGGER PÅ

4.1.

Første del –

Principperne (aktens art. 1-8)

4.2.

Andel del –

Tilpasning af traktaterne (aktens art. 9-18)

4.2.1.

Afsnit I –

Bestemmelser vedrørende institutionerne (aktens art. 9-15)

4.2.2.

Afsnit II – Andre

tilpasninger (aktens art. 16-18)

4.3.

Tredje del –

Permanente bestemmelser (aktens art. 19-22)

4.3.1.

Afsnit I –

Tilpasning af institutionernes retsakter (aktens art. 19)

4.3.1.1.

Kapitelopdelt

fortegnelse over tilpasninger

4.3.1.2.

Retningslinjer for

supplerende tilpasninger (aktens art. 20)

4.3.2.

Afsnit II – Andre

bestemmelser (aktens art. 21-22)

4.4.

Fjerde del –

Midlertidige bestemmelser (aktens art. 23-42)

4.4.1.

Afsnit I –

Overgangsforanstaltninger (aktens art. 23)

4.4.2.

Afsnit II –

Bestemmelser vedrørende institutionerne (aktens art. 24)

4.4.2.1.

Overgangsbestemmelser

vedrørende Europa-Parlamentet (aktens art. 24)

4.4.3.

Afsnit III –

Finansielle bestemmelser (aktens art. 25-35)

4.4.3.1.

Midlertidige

bestemmelser vedrørende budgettet (aktens art. 25-26)

4.4.3.2.

Førtiltrædelsesbistanden

(aktens art. 27-29)

4.4.3.3.

Støtte til lukning

af Kozloduy-kernekraftværket – Bulgarien (aktens art. 30)

4.4.3.4.

Overgangsfaciliteten

(aktens art. 31)

4.4.3.5.

Likviditets- og

Schengen-faciliteten (aktens art. 32)

4.4.3.6.

Strukturforanstaltninger

(aktens art. 33)

4.4.3.7.

Udvikling af

landdistrikterne (aktens art. 34)

4.4.3.8.

Årlige tilpasninger

af de finansielle overslag (aktens art. 35)

4.4.4.

Afsnit IV – Andre

bestemmelser (aktens art. 36-42)

4.4.4.1.

Beskyttelsesforanstaltninger

(aktens art. 36-39)

4.4.4.2.

Grænsekontrol

mellem medlemsstaterne i forbindelse med overgangsforanstaltninger (aktens

art. 40)

4.4.4.3.

Overgangsforanstaltninger

knyttet til overgangen til anvendelse af den fælles landbrugspolitik samt

bestemmelserne på veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet

(aktens art. 41-42)

4.5.

Femte del –

Bestemmelser om iværksættelse af denne protokol (aktens art. 43-61)

4.5.1.

Afsnit I –

Nedsættelse af institutioner og organer (aktens art. 43-51)

4.5.2.

Afsnit II –

Anvendelse af institutionernes retsakter (aktens art. 52-58)

4.5.3.

Afsnit III –

Afsluttende bestemmelser (aktens art. 59-61)

5.

PROTOKOL OM

VILKÅRENE OG DE NÆRMERE BESTEMMELSER FOR OPTAGELSEN AF BULGARIEN OG RUMÆNIEN

I DEN EUROPÆISKE UNION

5.1.

Første del –

Principperne (protokollen art. 1-9)

5.2.

Andel del –

Tilpasning af forfatningstraktaten (protokollens art. 10-15)

5.2.1.

Afsnit I –

Bestemmelser vedrørende institutionerne (protokollens art. 10-12)

5.2.2.

Afsnit II – Andre

tilpasninger (protokollens art. 13-15)

5.3.

Tredje del –

Permanente bestemmelser (protokollens art. 16-19)

5.3.1.

Afsnit I –

Tilpasning af institutionernes retsakter (protokollens art. 16-17)

5.3.1.1.

Kapitelopdelt

fortegnelse over tilpasninger (protokollens art. 16)

5.3.1.2.

Retningslinjer for

supplerende tilpasninger (protokollens art. 17)

5.3.2.

Afsnit II – Andre

bestemmelser (protokollens art. 18-19)

5.4.

Fjerde del –

Midlertidige bestemmelser (protokollens art. 20-42)

5.4.1.

Afsnit I –

Overgangsforanstaltninger (protokollens art. 20)

5.4.2.

Afsnit II –

Bestemmelser vedrørende institutionerne (protokollens art. 21-24)

5.4.2.1.

Overgangsbestemmelser

vedrørende Europa-Parlamentet (protokollens art. 21)

5.4.2.2.

Overgangsbestemmelser

vedr. Rådet (protokollens art. 22)

5.4.2.3.

Overgangsbestemmelser

vedr. udvalg (protokollens art. 23-24)

5.4.3.

Afsnit III –

Finansielle bestemmelser (protokollens art. 25-35)

5.4.4.

Afsnit IV – Andre

bestemmelser (protokollens art. 36-42

5.4.4.1.

Beskyttelsesforanstaltninger

(protokollens art. 36-39)

5.4.4.2.

Grænsekontrol

mellem medlemsstaterne i forbindelse med overgangsforanstaltninger

(protokollens art. 40)

5.4.4.3.

Overgangsforanstaltninger

knyttet til overgangen til anvendelse af den fælles landbrugspolitik samt

bestemmelserne på veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet

(protokollens art. 41-42)

5.5.

Femte del –

Bestemmelser om iværksættelse af denne protokol (protokollens art. 43-61)

5.5.1.

Afsnit I –

Nedsættelse af institutioner og organer (protokollens art. 43-51)

5.5.2.

Afsnit II –

Anvendelse af institutionernes retsakter (protokollens art. 52-58)

5.5.3.

Afsnit III –

Afsluttende bestemmelser (protokollens art. 59-61)

6.

SLUTAKT,

ERKLÆRINGER OG BREVUDVEKSLING

1. INDLEDNING

I denne redegørelse gennemgås tiltrædelseskomplekset, der udgør

grundlaget for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU.

I dets opbygning svarer tiltrædelseskomplekset, som udgangspunkt,

til tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i 2004. Komplekset

består af en traktat om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, hvortil er

knyttet en tiltrædelsesakt og en slutakt, der på basis af de nugældende

traktater

fastsætter det detaljerede grundlag herfor.

En væsentlig forskel mellem det foreliggende tiltrædelseskompleks

og tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i 2004 er, at det

foreliggende kompleks foruden traktat, akt og slutakt også indeholder en

tiltrædelsesprotokol, der på tilsvarende vis som akten fastsætter det

detaljerede grundlag for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, men på

basis af forfatningstraktaten, såfremt denne måtte træde i kraft.

Tiltrædelseskomplekset tager således højde

for, at tiltrædelsen kan ske såvel på baggrund af det nuværende

traktatgrundlag

som på baggrund af forfatningstraktaten.

Ved en eventuel ikrafttræden af forfatningstraktaten vil

bestemmelserne i protokollen erstatte bestemmelserne i akten; dvs. de to

dokumenter vil ikke have praktisk gyldighed samtidig. Der er således stor

lighed mellem bestemmelserne i de to dokumenter, der dog i denne redegørelse

behandles hver for sig.

2. RÅDETS AFGØRELSE AF 25. APRIL 2005 VEDRØRENDE

BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

Rådet For Den

Europæiske Union har –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

særligt artikel 49, og

under henvisning til udtalelse fra Kommissionen,

under henvisning til samstemmende udtalelse fra

Europa-Parlamentet, og

i betragtning af, at Republikken Bulgarien og Rumænien

har ansøgt om at blive medlemmer af Den Europæiske Union –

besluttet:

At acceptere disse ansøgninger om tiltrædelse.

Tiltrædelsesvilkårene samt den deraf følgende tilpasning af de traktater, der

danner grundlag for Den Europæiske Union, fastlægges ved en aftale mellem

medlemsstaterne, Republikken Bulgarien og Rumænien.

3. TRAKTATEN AF 25. APRIL 2005 OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS

TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

Traktaten bestemmer i art. 1, stk. 1, at Bulgarien og

Rumænien bliver medlemmer af Den Europæiske Union og i art. 1, stk. 2,

at

landene bliver parter i forfatningstraktaten og EURATOM-traktaten, med de

dertil foretagne ændringer og tilføjelser. Vilkårene for optagelsen og de

nødvendige

tilpasninger af forfatningstraktaten er, i henhold til art. 1, stk. 3,

indeholdt i protokollen vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af

forfatningstraktaten. Tiltrædelsesprotokollen udgør en integrerende del af

tiltrædelsestraktaten, hvilket indebærer, at protokollen kun kan ændres på de

i

traktaten fastsatte betingelser. Det følger heraf, at tiltrædelsesprotokollen

–

bortset fra den i art. 4, stk. 2, andet afsnit, nævnte situation –

kun kan

ændres ved en ny traktat, som vil kræve medlemslandenes ratifikation. Ifølge

art. 1, stk. 4, knyttes protokollen med bilag og tillæg som bilag til

forfatningstraktaten

og EURATOM-traktaten, og protokollens bestemmelser bliver en integrerende del

af disse traktater.

Art. 2, stk. 1, bestemmer, at hvis forfatningstraktaten ikke

er trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, bliver Bulgarien og Rumænien part i

de

traktater, som Unionen bygger på, med de deri foretagne ændringer og

beføjelser. I så fald finder art. 1, stk. 2-4, først anvendelse fra den

dato, hvor forfatningstraktaten træder i kraft. Vilkårene for optagelsen og

de

nødvendige tilpasninger af traktaterne er, i henhold til art. 2, stk. 2,

indeholdt i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af

traktaterne, som er knyttet som bilag til traktaten. Tiltrædelsesakten udgør

en

integrerende del af traktaten, hvilket indebærer, at akten kun kan ændres på

de

i traktaten fastsatte betingelser. I følge art. 2, stk. 2, skal

bestemmelserne i akten finde anvendelse fra tiltrædelsesdatoen til den dato,

hvor forfatningstraktaten træder i kraft.

Hvis forfatningstraktaten træder i kraft efter de to landes

tiltrædelse, erstatter tiltrædelsesprotokollen, i henhold til art. 2,

stk. 3, tiltrædelsesakten på ikrafttrædelsesdatoen for traktaten.

Protokollens bestemmelser anses ikke for at skabe nye retsvirkninger, men for

at bevare retsvirkningerne, som bestemmelserne i akten allerede har skabt.

Ifølge art. 2 , stk. 3, andet afsnit, forbliver de retsakter, der på

grundlag af de nuværende traktater eller akten er vedtaget inden

ikrafttrædelsen af protokollen, i kraft og bevarer deres retsvirkninger,

indtil

de ændres eller ophæves.

Ifølge art. 3 finder de beføjelser, som er tillagt institutionerne

i henhold til de traktater, som danner grundlag for Unionen, anvendelse på

denne traktat. Dette medfører bl.a., at EF-Domstolen, i overensstemmelse med

de

traktater, som danner grundlag for Unionen, samt denne traktat, har

fortolkningskompetence

for så vidt angår bestemmelserne i tiltrædelseskomplekset.

Såfremt de nuværende medlemsstater samt Bulgarien og Rumænien

senest den 31. december 2006 har afsluttet deres ratifikationsprocedurer og

deponeret ratifikationsinstrumenterne, træder traktaten i kraft den 1. januar

2007 i henhold til art. 4, stk. 1 og stk. 2.

Såfremt et af de tiltrædende lande ikke rettidigt har deponeret

sine ratifikationsinstrumenter, træder traktaten i henhold til art. 4,

stk. 2, andet afsnit, i kraft for den anden stat, som har foretaget den

rettidige deponering af instrumenterne. Som nævnt ovenfor kan traktaten med

dertil hørende tiltrædelsesakt og -protokol kun ændres ved en ny traktat.

Traktatens art. 4, stk. 2, andet afsnit, forudser dog, at Rådet med

enstemmighed kan foretage visse nødvendige tilpasninger i traktaten og de

dertil knyttede dokumenter, såfremt et af de tiltrædende lande ikke rettidigt

har deponeret sit ratifikationsinstrument. En tilsvarende bestemmelse var

indeholdt i tiltrædelseskomplekset vedrørende de ti landes tiltrædelse.

Ifølge art. 4, stk. 2, tredje afsnit, kan Rådet ved en

afgørelse om begge tiltrædende stater i medfør af art. 39 i protokollen og

akten og uanset deponering af alle nødvendige ratifikationsinstrumenter

vedtage,

at tiltrædelsestraktaten først træder i kraft den 1. januar 2008. Denne

afgørelse skal vedtages, inden forfatningstraktaten træder i kraft.

Afgørelsen

kan træffes udelukkende for en af de tiltrædende stater, jf. traktatens art.

4,

stk. 2, fjerde afsnit.

I tiltrædelsesakten og -protokollen er det i lighed med tidligere

tiltrædelsesakter i en række bestemmelser forudset, at Rådet i en periode

mellem undertegnelsen af traktaten og dens ikrafttræden kan vedtage

retsforskrifter, som er nødvendiggjort af tiltrædelsen. De forskrifter, som

vedtages i henhold til aktens bestemmelser i perioden inden tiltrædelsen,

træder i kraft på datoen for traktatens ikrafttræden, jf. traktatens art. 4,

stk. 3, afsnit 2.

Art. 5 bestemmer, at en udgave af forfatningstraktaten på bulgarsk

og rumænsk knyttes som bilag til tiltrædelsestraktaten, og at disse

sprogversioner har samme gyldighed som de forskellige sprogversioner, som er

udfærdiget på de nuværende medlemslandes sprog (de 21 nuværende officielle

traktatsprog). Ifølge art. 5, afsnit 2, fremsender den italienske regering en

bekræftet genpart af forfatningstraktaten på samtlige sprog til de to

tiltrædende stater.

Art. 6 bestemmer, at de forskellige sproglige versioner af

traktaten, som er udfærdiget dels på de nuværende medlemslandes sprog (de 21

nuværende officielle traktatsprog), dels på bulgarsk og rumænsk, alle har

samme

gyldighed, samt at alle sprogversioner af traktaten deponeres hos den

italienske

regering.

4. AKT OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSESVILKÅR SAMT

OM TILPASNING AF DE TRAKTATER, SOM DEN EUROPÆISKE UNION BYGGER PÅ

Akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse indeholder de

under forhandlingerne fastsatte vilkår for Bulgariens og Rumæniens

tiltrædelse

af EU, og de tilpasninger af EU's traktater, som tiltrædelsen giver anledning

til. Tiltrædelsesakten består af følgende fem dele:

1.

Principperne (art.

1-8)

2.

Tilpasninger af

traktaterne (art. 9-18)

3.

Permanente

bestemmelser (art. 19-22)

4.

Midlertidige

bestemmelser (art. 23-42)

5.

Bestemmelser om

iværksættelsen af denne akt/protokol (art. 43-61)

4.1. Første del – Principperne (aktens art. 1-8)

Bulgarien og Rumænien accepterede på de første forhandlingsmøder –

ligesom øvrige lande gjorde det ved tidligere udvidelser – de af EU

fastlagte

hovedprincipper for forhandlingerne:

–

at

de ny

medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet accepterer forfatningstraktatens og

traktaternes indhold, principper og politiske målsætninger, den af

traktaterne

afledte ret og Domstolens retspraksis, erklæringer og resolutioner vedtaget

inden for Fællesskabets rammer og internationale aftaler samt aftaler indgået

mellem medlemsstaterne indbyrdes vedrørende fællesskabsaktiviteter, samt

–

at

et nyt

medlems accept af disse rettigheder og pligter kan give anledning til

tekniske

tilpasninger og undtagelsesvis til midlertidige overgangsforanstaltninger,

der

fastlægges under tiltrædelsesforhandlingerne, men som på ingen måde kan

medføre

ændringer i fællesskabsreglerne.

Aktens art. 1 indeholder en række definitioner.

I aktens art. 2 fastslås, i overensstemmelse med de ovenfor nævnte

hovedprincipper, at bestemmelserne i de oprindelige traktater og de

retsakter,

der er vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen, er bindende for de nye

medlemsstater fra tiltrædelsen på de vilkår, som er fastsat i traktaterne.

Aktens art. 3, stk. 1, vedrører de indbyrdes aftaler m.v.,

som medlemslandene har indgået i tilknytning til EF- og EU-samarbejdet. Det

fastslås, at de nye medlemsstater tiltræder de afgørelser og aftaler, der er

truffet af »repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet«. Det fastslås endvidere i aktens stk. 2, at de nye medlemsstater

tilslutter sig de erklæringer, resolutioner m.v., som er vedtaget af Det

Europæiske Råd eller Rådet, samt dem, der vedrører Fællesskabet eller Unionen

og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles aftale. Artiklen forpligtiger

desuden de nye medlemslande til at overholde de principper og retningslinjer,

der fremgår af disse, og træffe de foranstaltninger, som måtte vise sig

nødvendige for at sikre iværksættelsen heraf. Det bestemmes i aktens

stk. 3, at de nye medlemsstater tiltræder de overenskomster og

protokoller

mellem medlemsstaterne, som er anført i bilag I til akten. Overenskomsterne

og

protokollerne træder i kraft fra den dato, som fastsættes i Rådets

afgørelser,

jf. aktens stk. 4. Ifølge aktens stk. 4 træffer Rådet i

enstemmighed

afgørelse vedrørende de tilpasninger, som tiltrædelsen af overenskomsterne og

protokollerne kræver. Bulgarien og Rumænien forpligter sig til at indføre

administrative

og andre ordninger, som er vedtaget af Rådet eller de nuværende medlemsstater

vedr. overenskomsterne og protokollerne. Endelig kan Rådet supplere bilag I

med

overenskomster, aftaler og protokoller, som er vedtaget inden

tiltrædelsesdatoen.

Aktens art. 4, stk. 1, fastslår, at bestemmelserne i

»Schengen-protokollen« og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde

har tilknytning dertil, jf. bilag II til tiltrædelsesakten, samt alle andre

sådanne retsakter, der måtte vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for

og finder anvendelse i de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen.

Det følger af aktens stk. 2, at Schengen-regler, som ikke er

omhandlet i stk. 1, er bindende for de nye medlemsstater fra

tiltrædelsesdatoen, men først finder anvendelse i en ny medlemsstat, når

Rådet

har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante

Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser

for gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den nye

medlemsstat.

Det følger af disse bestemmelser, at de nye medlemsstater fuldt ud

accepterer alle Schengen-reglerne. Anvendelse og gennemførelse af de

bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med afskaffelsen

af

personkontrollen ved de indre grænser (såkaldt Schengen-kategori II) vil dog

ikke ske fra tiltrædelsen, men vil skulle følge den særlige

Schengen-procedure.

I overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i

overensstemmelse med de to Schengen-kategorier og udgør: Dels de regler, de

nye

medlemslande er forpligtet til at efterleve ved tiltrædelsen, dels de regler,

der finder anvendelse for et givet nyt medlemsland, når der er truffet

beslutning

om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser for dette lands vedkommende.

Aktens art. 5 fastslår, at hver af de nye medlemsstater fra

tiltrædelsesdatoen deltager i Den Økonomiske og Monetære Union som

medlemsstat

med dispensation i henhold til EF-traktatens art. 122. Som hovedregel

deltager

de nye medlemsstater i EU’s økonomisk-politiske samarbejde. Dette gælder

for

størsteparten af det finanspolitiske samarbejde. Dog følger af undtagelsen i

Nice-traktatens art. 104, stk. 9 og 11, at de nye lande ved tiltrædelsen

er undtaget fra foranstaltninger til at nedbringe evt. offentlige underskud

og

hermed også fra efterfølgende foranstaltninger, såfremt en beslutning fra EU

herom ikke efterleves. Samtidig fremgår det af Nice-traktatens art. 121,

stk. 1, 2 og 3, at de nye medlemsstater først vil deltage i euroen, når

de

nødvendige betingelser er opfyldt. De nye medlemsstater deltager således ved

tiltrædelsen ikke i ØMU’ens tredje fase og dermed ikke i det europæiske

monetære samarbejde (ERM II) og euroen.

Det fremgår af Nice-traktatens art. 122 og de heraf afledte

artikler, at de nye medlemsstater, på linje med bl.a. Danmark, deltager i det

Europæiske System af Centralbanker. Det gælder dog kun i den Europæiske

Centralbanks Generelle Råd, ikke Styrelsesrådet.

Aktens art. 6 fastslår, at aftaler eller overenskomster, der er

indgået eller anvendes foreløbigt af Fællesskabet eller Unionen med et eller

flere tredjelande, med en international organisation eller med en statsborger

i

et tredjeland, er bindende for Bulgarien og Rumænien. Endvidere fastslås i

aktens stk. 2, at Bulgarien og Rumænien forpligter sig til at tiltræde

de

aftaler eller overenskomster, der er indgået eller undertegnet af de

nuværende

medlemsstater sammen med Fællesskabet, og de af disse medlemsstater indgåede

aftaler. Ved tiltrædelsen af disse aftaler og overenskomster opnår Bulgarien

og

Rumænien samme rettigheder og forpligtelser i henhold til disse aftaler og

overenskomster som de nuværende medlemsstater. Fra tiltrædelsesdatoen og

indtil

de nødvendige protokoller er trådt i kraft, anvender Bulgarien og Rumænien

bestemmelserne i de aftaler og overenskomster, som er indgået af de nuværende

medlemsstater sammen med Fællesskabet, med undtagelse af aftalen om fri

bevægelighed for personer indgået med Schweiz. Indtil protokollerne er trådt

i

kraft, træffer Fællesskabet sammen med medlemsstaterne de nødvendige

foranstaltninger.

Herudover fastslås det,

–

at de nye

medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen anvender de bilaterale tekstilaftaler og

-arrangementer,

som Fællesskabet har indgået med tredjelande;

–

at de kvantitative

restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af stål og stålprodukter,

tilpasses på grundlag af de nye medlemsstaters import i de senere år af

stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande;

–

at fiskeriaftaler,

som de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsen

forvaltes

af Fællesskabet; samt

–

at de nye

medlemsstater med virkning fra tiltrædelsesdatoen udtræder af alle

frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske

frihandelsaftale.

Endelig fastslås det, at de nye medlemsstater skal træffe passende

foranstaltninger for at tilpasse deres stilling i forhold til internationale

organisationer og internationale aftaler, i hvilke andre medlemsstater eller

Fællesskabet ligeledes er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der

følger af deres tiltrædelse af Unionen.

I aktens art. 7 fastslås, at aktens bestemmelser, medmindre andet

er fastsat i denne, kun kan suspenderes, ændres eller ophæves efter reglerne

i

de oprindelige traktater om ændringer af disse. Akten kan derfor kun ændres

ved

gensidig overenskomst efter ratifikation af alle medlemsstater.

I aktens art. 7, stk. 2, præciseres, at de af

institutionernes retsakter, for hvilke der i denne akt fastsættes

overgangsbestemmelser, bevarer deres juridiske status. Dette betyder, at

ændringer af retsakter også efter tiltrædelsen den 1. januar 2007 kan

foretages

efter bestemmelserne for de pågældende retsakter selv, dvs. for en række

retsakters vedkommende med kvalificeret eller almindeligt flertal.

I aktens art. 7, stk. 3, fastslås, at aktens

tilpasningsbestemmelser for retsakter vedtaget af institutionerne har samme

juridiske status og underkastes de samme regler som de bestemmelser, de

ændrer

eller ophæver. Dette indebærer, at der i en række tilfælde vil kunne

foretages

ændringer af sådanne bestemmelser med kvalificeret eller almindeligt flertal.

I aktens art. 8 fastslås det tidligere nævnte hovedprincip,

hvorefter de i akten med tilhørende bilag og protokoller fastlagte

overgangsbestemmelser udgør undtagelser fra det generelle princip om, at de

nye

medlemsstater fuldt ud anvender bestemmelserne i de oprindelige traktater og

i

institutionernes retsakter fra tiltrædelsesdatoen.

4.2. Andel del – Tilpasning af traktaterne (aktens art.

9-18)

Tiltrædelsesaktens anden del indeholder de tilpasninger, som de to

landes tiltrædelse har gjort det nødvendigt at foretage i EU-traktaten,

EF-traktaten og Euratom-traktaten.

4.2.1. Afsnit I – Bestemmelser vedrørende institutionerne

(aktens art. 9-15)

Udgangspunktet for tiltrædelsestraktatens bestemmelser om

institutionerne er EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten, som akten

supplerer og præciserer. Det gælder navnlig reglerne om de nye medlemsstaters

repræsentation i institutionerne.

Europa-Parlamentet

Det følger af aktens art. 9, at ved de to landes tiltrædelse

tilpasses grænsen for antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, således at

antallet af medlemmer ikke må overstige 736.

Ifølge aktens art. 9 fastsættes ved de to landes tiltrædelse, og

med virkning fra begyndelsen af Europa-Parlamentets valgperiode 2009-2014,

antallet af repræsentanter, der vælges til Europa-Parlamentet i hver

medlemsstat til:

Sammensætning af Europa-Parlamentet

Belgien

22

Bulgarien

17

Tjekkiet

22

Danmark

13

Tyskland

99

Estland

6

Grækenland

22

Spanien

50

Frankrig

72

Irland

12

Italien

72

Cypern

6

Letland

8

Litauen

12

Luxembourg

6

Ungarn

22

Malta

5

Nederlandene

25

Østrig

17

Polen

50

Portugal

22

Rumænien

33

Slovenien

7

Slovakiet

13

Finland

13

Sverige

18

Det Forenede Kongerige

72

Sum

73

For så vidt angår antallet af medlemmer af

Europa-Parlamentet efter de to landes tiltrædelse i den resterende del af

valgperioden 2004-2009 henvises til redegørelsens 4. del, afsnit II, om

overgangsbestemmelser.

Rådet

For så vidt angår stemmevægte i forbindelse med rådsafgørelser

tildeles medlemmernes stemmer efter tiltrædelsen ifølge aktens art. 10

følgende

vægt ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal:

Stemmevægte i Rådet

Belgien

12

Bulgarien

10

Tjekkiet

12

Danmark

7

Tyskland

29

Estland

4

Grækenland

12

Spanien

27

Frankrig

29

Irland

7

Italien

29

Cypern

4

Letland

4

Litauen

7

Luxembourg

4

Ungarn

12

Malta

3

Nederlandene

13

Østrig

10

Polen

27

Portugal

12

Rumænien

14

Slovenien

4

Slovakiet

7

Finland

7

Sverige

10

Det Forenede Kongerige

29

Sum

345

Derudover medfører tiltrædelsen, ligeledes ifølge aktens

art. 10, at Rådets afgørelser træffes med mindst 255 stemmer for, afgivet af

et

flertal af medlemmerne, der stemmer for, når beslutninger skal træffes på

forslag af Kommissionen. I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser med

mindst 255 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af de medlemmer, der

stemmer for. En medlemsstat vil fortsat kunne kræve, at de medlemsstater, der

udgør det kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af EU’s

samlede

befolkning.

Domstolen

Aktens art. 11 ændrer Statutten for Domstolen således, at

Domstolen efter de to landes tiltrædelse vil bestå af 27 dommere (p.t. 25

dommere), og ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted

hvert tredje år, afgår der skiftevis fjorten og tretten dommere, hvor der før

tiltrædelsen afgår tolv og tretten dommere.

Udvalg

Aktens art. 12 og 13 fastsætter endvidere bestemmelser for antallet

af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt

Regionsudvalget. For hvert udvalg gælder, at Bulgarien får 12 medlemmer og

Rumænien får 15 medlemmer. Danmark bevarer 9 medlemmer i begge udvalg. Aktens

art. 15 indeholder endvidere bestemmelser om antallet af medlemmer af Det

Videnskabelige

og Tekniske Udvalg.

Den Europæiske

Investeringsbank

Endelig vedrører aktens art. 14 regler for udvidelse af Den

Europæiske Investeringsbanks kapital samt de to nye landes andel heraf,

ligesom

den indeholder regler om sammensætning af og procedure for udvælgelse af

medlemmer til bestyrelsen. Danmarks andel af Den Europæiske Investeringsbanks

kapital ændres ikke som følge af de to landes tiltrædelse, og Danmark bevarer

sit antal medlemmer og suppleanter i bestyrelsen.

Kommissionen

I forbindelse med ændringer som følge af tiltrædelsen i relation

til EU’s institutioner bør det nævnes, at ifølge protokol nr. 1 til

Nice-traktaten om udvidelsen af den Europæiske Union, skal den første

Kommission efter optagelsen af det 27. medlemsland have færre medlemmer, end

der er medlemslande. Det følger ligeledes, at medlemmerne vælges på grundlag

af

en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne. Nærmere detaljer

vedtages af Rådet med enstemmighed. Kravet om en mindre Kommission træder

således ved de to landes tiltrædelse i kraft i 2009.

4.2.2. Afsnit II – Andre tilpasninger (aktens art. 16-18)

Aktens art. 16 fastslår, at der i EF-traktatens art. 57,

stk. 1, som tidsmæssigt afgrænser anvendelsen af restriktioner

vedrørende

visse typer af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, tilføjes følgende

afsnit: ”For så vidt angår restriktioner, der eksisterer i henhold til

national

lovgivning i Bulgarien, Estland og Ungarn, er den relevante dato den 31.

december

1999.”

Ved aktens art. 17 udvides traktatens anvendelsesområde fra

tiltrædelsen med Republikken Bulgarien og Rumænien.

Aktens art. 18 medfører tilpasninger af bestemmelser vedrørende

gyldigheden af de forskellige sproglige versioner af traktaterne

(EF-traktaten,

EU-traktaten og Euratom-trakten) således, at versionerne på bulgarsk, dansk,

engelsk, finsk, græsk, irsk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, rumænsk,

slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk og ungarsk har tilsvarende

gyldighed som versionerne på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk.

4.3. Tredje del – Permanente bestemmelser (aktens art.

19-22)

Permanente bestemmelser er bestemmelser, der ændrer acquis'et

(underliggende forordninger eller direktiver) eller bestemmelser, hvormed der

skabes nyt acquis nødvendiggjort af udvidelsen med henblik på at sikre

Unionens

funktionsdygtighed efter tiltrædelsesdatoen. Trods navnet kan en permanent

bestemmelse i enkelte tilfælde være afgrænset tidsmæssigt til at gælde for en

specifik årrække.

4.3.1. Afsnit I – Tilpasning af institutionernes retsakter

(aktens art. 19)

En række af institutionernes retsakter kan ikke ved Bulgariens og

Rumæniens tiltrædelse anvendes uden videre i den før tiltrædelsen gældende

formulering. Derfor har Kommissionen sammen med myndigheder i de tiltrædende

lande foretaget en gennemgang af den afledte ret med henblik på at

identificere

sådanne tilpasninger af de enkelte retsakter, som

udvidelsen nødvendiggør med henblik på, at Unionen kan fungere efter de

nye medlemmers tiltræden. Sådanne tilpasninger er hovedsageligt rent tekniske

og består typisk af sproglige opdateringer af acquis’et til de nye

officielle

EU-sprog eller angivelser af myndigheder i de kommende medlemslande, der er

tillagt forvaltningsmæssige funktioner i forhold til acquis’et.

4.3.1.1. Kapitelopdelt fortegnelse over tilpasninger

I aktens art. 19 findes en henvisning til bilag III, der

indeholder en kapitelopdelt fortegnelse over de tekniske tilpasninger og

undtagelser i institutionernes retsakter i forbindelse med de to nye

medlemslandes

tiltrædelse.

Selskabsret

Intellektuelle

ejendomsrettigheder

Tiltrædelsesforhandlingerne har resulteret i en række tilpasninger

af forordninger vedrørende forskellige dele af området for industriel

ejendomsret. Det drejer sig om bestemmelserne vedrørende EF-varemærker og

design, hvorefter beskyttelsen udvides til at omfatte Bulgarien og Rumænien.

Landbrug

Den fælles

landbrugspolitik

Tiltrædelsesforhandlingerne har resulteret i en række tilpasninger

af forordninger og direktiver vedrørende forskellige dele af den fælles

landbrugspolitik. Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne vedrørende

referenceperioder og kvoter, direkte betalinger og landdistriktsprogrammet.

Referenceperioder

og kvoter

Der tages generelt udgangspunkt i perioden 1998-2002 for så vidt

angår referenceperioder. Referenceperioderne danner grundlag for beregning af

kvoter, støtteberettigede landbrugsarealer samt individuelle og regionale

lofter for dyrepræmier, der indgår i beregningen af den direkte støtte. I en

række tilfælde er nyere produktionsår også inkluderet i referenceperioden

–

typisk 2003. I det følgende er alene de væsentligste kvoter medtaget. Der er

herudover fastlagt kvoter for følgende produkter: Hård hvede,

kartoffelstivelse, ris, isoglukose, fibre, bomuld, visse frugt og grønsager

til

forarbejdning, humle, tobak, frø, moderfår og geder.

Følgende nationale

basisarealer og referenceudbytter

er

fastsat for de 2 nye medlemsstater:

Basisareal (ha)

Referenceudbytte

(tons)

Bulgarien

2.625.258

2,90

Rumænien

7.012.666

2,65

Størrelsen af

mælkekvoterne

for perioden

2007/2008 for de 2 nye medlemsstater er fastsat til:

Leverancer

(tons)

Direkte salg

(tons)

Særlig

omstruktureringsreserve (tons)

Bulgarien

979.000.000

722.000

39.180

Rumænien

3.057.000.000

1.098.000

188.400

De 2 tiltrædende lande har opnået følgende

præmierettigheder for

ammekøer

og den særlige

oksekødspræmie

:

Ammekøer

Særlig

oksekødspræmie

(stk.)

Bulgarien

16.019

90.343

Rumænien

150.000

452.000

Der er aftalt følgende

slagtepræmier

for de 2 nye

medlemsstater:

Tyre, stude, køer

og kvier (stk.)

Kalve på mellem 1

og 7 måneder og på under 160 kg slagtet vægt (stk.)

Bulgarien

22.191

101.542

Rumænien

1.148.000

85.000

Der er aftalt følgende

sukkerkvoter

for Bulgarien

og Rumænien:

A-kvote (tons)

B-kvote (tons)

Bulgarien

4.320

1)

432

Rumænien

99.240

9.924

Direkte betalinger

De nye medlemsstater vil blive indfaset i den fælles

landbrugspolitiks direkte støtte over 10 år startende i 2007 med 25 pct. af

det

niveau, der gælder for de nuværende 15 medlemsstater pr. 30. april 2004. Den

samlede indfasning op til det gældende niveau vil forløbe efter følgende

plan:

25 pct. i 2007, 30 pct. i 2008, 35 pct. i 2009, 40 pct. i 2010 og herefter

+10

pct. årligt frem til fuld deltagelse i 2016.

For så vidt angår administrationen af den direkte støtte, kan de

tiltrædende lande inden tiltrædelsen vælge at erstatte den regionalt baserede

udbetalingsmodel (i det følgende benævnt enkeltbetalingsordning) for de

direkte

betalinger med en generel arealbetaling (i det følgende benævnt den

forenklede

ordning) frem til udgangen af 2009 med mulighed for forlængelse to gange et

år

herefter. Støtten under den forenklede ordning beregnes på grundlag af en

opgørelse af et lands samlede anvendte landbrugsareal. Endvidere vil et

landbrug skulle være på minimum 0,3 hektar for at være støtteberettiget.

Baggrunden for denne mulighed er bl.a., at en stor del af landbrugene i de

tiltrædende lande er på mindre end 5 hektar.

Såfremt landene vælger at anvende den forenklede ordning skal de i

anvendelsesperioden tage alle de nødvendige skridt til at etablere de

strukturer, der er nødvendige for at få et velfungerende regionalt baseret

udbetalingssystem og andre betalingssystemer. Hvis dette ikke er tilfældet,

vil

den forenklede ordning fortsat forblive i kraft, men det pågældende

medlemslands andel af den direkte støtte vil blive fastholdt på det til den

tid

gældende niveau.

Supplerende

nationale direkte betalinger

Med henblik på at give de tiltrædende lande mulighed for at mindske

forskellen op til det beløb, der udbetales i direkte betalinger til de

nuværende medlemsstater, gives mulighed for at anvende supplerende nationale

direkte betalinger, således at de samlede direkte betalinger i 2007 kan nå op

på 55 pct. af EU-15-niveauet i 2004 (pr. 30. april), 60 pct. i 2008 og 65

pct.

i 2009. Fra 2010 må der suppleres med 30 pct. point over det gældende

indfasningsniveau.

Alternativt kan de tiltrædende lande f.s.v.a. betalinger, undtagen

enkeltbetalingsordningen, vælge at supplere op fra det nationale

støtteniveau,

der gælder i 2006 for produkt til produkt, ved at forhøje støtten med 10 pct.

point i forhold til niveauet i 2006. Når det gælder enkeltbetalingsordningen,

begrænses den supplerende nationale direkte støtte af en særlig finansiel

ramme. Der kan ikke gives supplerende national støtte til landbrugsaktivitet,

der ikke er omfattet af en EU-ordning for direkte støtte. Uanset hvilken

model

der vælges, må det maksimale beløb ikke overstige det niveau for direkte

støtte

for de enkelte ordninger, som gjaldt for medlemslandene i Fællesskabet pr.

30.

april 2004.

Transportpolitik

Begge udvidelseslande vil fra tiltrædelsesdatoen anvende og

implementere det samlede acquis under dette kapitel.

I

rådsdirektiv 96/26/EF af

29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet

personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser,

certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske

udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af

transportvirksomhed

inden for indenlandsk og international transport

, tilføjes Rumænien og

Bulgarien.

Dette medfører ikke væsentlige konsekvenser for Danmark.

Fiskale

bestemmelser

Dette medfører ikke væsentlige konsekvenser for Danmark.

4.3.1.2. Retningslinjer for supplerende tilpasninger

(aktens art. 20)

Det har ikke været muligt inden tiltrædelsestraktatens

undertegnelse 25. april 2005 at fastlægge alle de nødvendige tilpasninger til

retsakterne vedr. landbrug. For denne retsakts vedkommende har det derfor

inden

tiltrædelseskompleksets undertegnelse alene været muligt at fastlægge

retningslinjer for de kommende tekniske tilpasninger jf. aktens art. 20,

hvori

henvises til bilag IV, som indeholder en fortegnelse over sådanne

retningslinjer for kapitlet vedr. landbrug. Ændringerne skal foretages i

overensstemmelse med de vilkår og efter den procedure, som er fastlagt i

aktens

art. 56, hvorefter Rådet eller Kommissionen – afhængig af, hvilken af

disse

institutioner der har vedtaget den oprindelige retsakt – træffer

beslutning om

de nødvendige tilpasninger, som skal træde i kraft fra tiltrædelsen. I bilag

IV

foreligger udkast til retsakter på landbrugsområdet (visse spørgsmål vedr.

landbrugslovgivning samt veterinærlovgivning).

4.3.2. Afsnit II – Andre bestemmelser (aktens art. 21-22)

Der henvises i aktens art. 21 til bilag V, hvor der opregnes en

række områder i EU-traktaten, der for de nye medlemmers vedkommende finder

anvendelse på nogle særlige vilkår. Der er tale om foranstaltninger på

følgende

områder:

Selskabsret

Særlig ordning vedr. patentbeskyttelse i forbindelse med import og

markedsføring af lægemidler.

Konkurrencepolitik

Der er etableret en særlig ordning vedr. patentbeskyttelse eller

et supplerende beskyttelsescertifikat for et

lægemiddel

i forbindelse med import og markedsføring af lægemidler fra

Bulgarien og Rumænien.

Landbrug

Fællesskabets overtagelse af offentlige lagre i henhold til

traktatens art. 8 samt bestemmelser om eksisterende støtte.

I art. 22 fastslås, at Rådet – med enstemmighed på forslag fra

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet – kan foretage de

tilpasninger af bestemmelserne i denne akt vedrørende den fælles

landbrugspolitik, som måtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af

fællesskabsbestemmelserne.

Toldunion

Betingelser for

fritagelse for told og andre toldforanstaltninger fremgår i medfør af

forordning (EØF) nr. 2913/92 og nr. 2454/93.

4.4. Fjerde del – Midlertidige bestemmelser

(aktens art. 23-42)

Midlertidige bestemmelser dækker over bestemmelser, der ikke

ændrer acquis'et, men midlertidigt fraviger specifikke bestemmelser i

acquis'et

med henblik på indfasning af de tiltrædende lande i EU’s regelsæt. De

midlertidige bestemmelser er opdelt i to kategorier: (I)

overgangsforanstaltninger og (II) andre bestemmelser. Sidstnævnte dækker over

forskellige former for tidsbegrænsede beskyttelsesklausuler.

4.4.1. Afsnit I – Overgangsforanstaltninger (aktens art.

23)

Overgangsforanstaltningerne repræsenterer afvigelser fra

hovedreglen om, at de nye medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet skal

overtage og implementere hele EU’s regelsæt. Nogle

overgangsforanstaltninger er

landespecifikke - mens andre er horisontale (finder anvendelse for både

Bulgarien

og Rumænien). Overgangsforanstaltningerne er tidsbegrænsede, af begrænset

rækkevidde

og i de fleste tilfælde ledsaget af en plan med klart definerede etaper for

gennemførelse af EU-reglerne. De er alle udformet under hensyntagen til

princippet om, at overgangsforanstaltninger ikke må medføre ændringer i

EU’s

politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder i det

indre

marked og den frie konkurrence.

Art. 23 indeholder en henvisning til bilagene VI og VII, hvori der

for hvert af de to tiltrædende lande foretages en systematisk og detaljeret

opregning af de konkrete overgangsforanstaltninger, hvorom der er opnået

enighed mellem EU og hvert enkelt tiltrædende land.

Der er aftalt overgangsforanstaltninger på følgende kapitler: kap.

1 (fri bevægelighed for personer), kap. 2 (fri bevægelighed tjenesteydelser),

kap. 3 (frie kapitalbevægelser), kap 4. (konkurrencepolitik), kap. 6

(konkurrencepolitik), kap. 7 (landbrug), kap. 9 (transportpolitik), kap. 10

(skattelovgivning), kap. 13 (social- og arbejdsmarkedspolitik), kap. 14

(energi), kap. 19 (telekommunikation og informationsteknologi), kap. 22

(miljø).

I det følgende skitseres indholdet af overgangsforanstaltningerne

på de enkelte kapitler. Foranstaltningerne er placeret i forhold til de

relevante retsakter: Rådsforordning (Rfo), Rådsdirektiv (Rdir),

Kommissionsforordning

(Kfo) og Kommissionsdirektiv (Kdir).

Det understreges, at skitseringen alene giver en oversigt over

overgangsforanstaltningernes indhold og omfang. Der er således ikke tale om

en

udtømmende gennemgang af bilag VI-VII.

Fri bevægelighed

for personer

For så vidt angår bestemmelserne vedr. arbejdskraftens fri

bevægelighed indeholder tiltrædelsestraktaten en overgangsforanstaltning, der

gør det muligt for de nuværende EU-lande i en syvårig overgangsperiode at

regulere tilgangen af arbejdskraft fra

Bulgarien

og

Rumænien.

I en toårig periode fra tiltrædelsestidspunktet anvendes nationale

regler for borgere fra de nye medlemslande. En såkaldt stilstands-klausul

indebærer, at der ikke kan indføres yderligere restriktioner i adgangen til

de

respektive arbejdsmarkeder i forhold til tidspunktet for undertegnelse af

tiltrædelsestraktaten.

Borgere fra de nye medlemslande skal gives fortrinsret forud for arbejdskraft

fra tredjelande.

Efter udløbet af de to år kan de enkelte lande på baggrund af en

evalueringsprocedure omfattende en rapport fra Kommissionen vælge at forlænge

overgangsperioden i yderligere tre år. I modsat fald finder EU-reglerne

anvendelse.

Efter fem år kan overgangsforanstaltningen forlænges i endnu to

år, såfremt det kan sandsynliggøres, at der er fare for forstyrrelser på

arbejdsmarkedet ved en overgang til EU’s almindelige regelsæt på

området.

I overgangsordningen er indbygget en sikkerhedsmekanisme, der

indtil udgangen af det syvende år efter udvidelsen kan anvendes af de

medlemslande, der har valgt at overgå til EU’s almindelige regelsæt

vedrørende

vandrende arbejdstagere.

Overgangsperioden berører ikke borgere fra nye medlemsstater, der

på tiltrædelsestidspunktet allerede har lovligt ophold og arbejde i en

nuværende medlemsstat.

Social- og arbejdsmarkedspolitik

samt beskæftigelse

Europa-parlamentets og Rådets

direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling,

præsentation og salg af tobaksvarer.

I

Bulgarien

finder direktivet ikke anvendelse før den 31.

december 2010 for så vidt angår grænseværdien for maksimalt indhold af tjære

i

cigaretter fremstillet og markedsført i Bulgarien.

Fri bevægelighed

for tjenesteydelser

Europaparlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om

investeringsgarantiordninger.

Bulgarien

har opnået en overgangsordning vedr.

minimumsgarantiniveauet for garantiordninger indtil 31. december 2009.

Rumænien

har opnået en lignende overgangsordning indtil 31. december

2011.

I overgangsperioden bevarer de andre medlemsstater retten til at

forhindre en filial af bulgarsk eller rumænsk investeringsfirma, som er

etableret på deres område, i at drive virksomhed, medmindre og indtil en

sådan

filial har tilsluttet sig en officielt anerkendt investorbeskyttelsesordning

på

den pågældende medlemsstats område med henblik på at dække forskellen mellem

Bulgariens og Rumæniens garantiniveau og minimumsniveau.

Frie

kapitalbevægelser

Bulgarien

og

Rumænien

har opnået

en overgangsperiode på fem år, hvor de to lande kan

opretholde deres nationale lovgivninger vedrørende udlændinges opkøb af fast

ejendom i form af jord til visse boliger. Borgere i EU's medlemsstater, som

er

bosat i Bulgarien og Rumænien, er undtaget fra overgangsordningen.

Bulgarien og Rumænien har samtidig opnået en syvårig

overgangsordning, hvor de to lande kan opretholde deres regler

for udlændinges opkøb af landbrugsjord og skov. Borgere i EU's

medlemsstater,

som driver landbrug og skovdrift i Bulgarien og Rumænien,

er undtaget fra overgangsordningen. Overgangsforanstaltningerne på

området vil blive taget op til generel revision inden udgangen af det tredje

år

efter tiltrædelsen.

Konkurrencepolitik

EF-traktatens art. 87 og 88

vedrørende forbudet mod visse former for statsstøtte

Både Bulgarien og Rumænien vil implementere acquis'et fra

tiltrædelsesdatoen.

Rumænien

har dog opnået to specifikke overgangsordninger

vedrørende fiskal støtte. Den ene overgangsordning løber frem til 31.

december

2011 og angår en royalty-fritagelse i forbindelse med visse regionale

investeringer. Den anden overgangsordning løber frem til 31. december

2010

og angår fritagelse for virksomhedsskat i dårligt stillede områder.

For

Rumæniens

vedkommende indeholder tiltrædelsestraktaten

en beskyttelsesklausul på statsstøtteområdet. Dette betyder, at tiltrædelsen

potentielt kan udskydes med et år til januar 2008, hvis

Rumænien

ikke

lever op til Kommissionens krav til håndhævelse og kontrol på

statsstøtteområdet. Hvis det viser sig, at Rumænien ikke opfylder

Kommissionens krav, vil Kommissionen vurdere støtte givet mellem 1. september

2004 og tiltrædelsesdagen. Såfremt støtten vurderes ulovlig, vil Kommissionen

kræve den tilbagebetalt.

Landbrug

Landbrugslovgivning

Rfo 1493/1999/EF af 17. maj

1999 om den fælles markedsordning for vin, senest ændret ved Kfo 1795/2003/EF

af 13.10.2003.

Rumænien

har fået en overgangsperiode på 8 år til at fjerne

hybrid-vinsorter, der er forbudt i henhold til EU´s acquis på vinområdet.

Rfo 2597/97/EF af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles

markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk, senest

ændret ved Rfo 1602/1999/EF af 19.7.1999.

Bulgarien

har opnået en overgangsperiode frem til 30. april

2009 for salg af mælk, der ikke opfylder Fællesskabets krav til fedtindhold.

Mælk solgt under denne overgangsperiode må kun sælges i den respektive

medlemsstat eller eksporteres til et tredjeland.

Rfo 1257/1999/EF af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af

landdistrikterne, senest ændret ved Rfo 2223/2004/EF af 22.12.2004

Bulgarien

tillades at anvende landdistriktsstøtte til

førtidspensionering af landbrugere mellem 55-70 år, der har fået tildelt en

mælkekvote

Veterinærlovgivning - fødevaresikkerhed

Bulgarien og Rumænien har fået overgangsperioder for følgende

fællesskabsregler for et begrænset antal fødevareproducerende virksomheder i

op

til tre år efter tiltrædelsesdatoen. I overgangsperioden må fødevarerne fra

de

pågældende virksomheder kun sælges i Bulgarien henholdsvis Rumænien

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april

2004 om fødevarehygiejne.

Bulgarien

har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af

2009 for 100 mejerivirksomheder.

Rumænien

har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af

2009 for 27 kødvirksomheder og 27 mejerivirksomheder.

Europaparlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29. april

2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer for så vidt

angår

kød.

Bulgarien

har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af

2009 for 100 mejerivirksomheder.

Rumænien

har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af

2009 for 27 kødvirksomheder og 27 mejerivirksomheder.

Fødevarestyrelsen vurderer, at overgangsordningerne for Bulgarien

og Rumænien ikke har hverken positive eller negative konsekvenser for

Danmark,

idet fødevarer omfattet af overgangsordningen skal mærkes således, at

fødevarerne ikke kan omsættes uden for Bulgarien henholdsvis Rumænien. Dette

mærke må ikke kunne sammenlignes med EU’s ovale sundheds- eller

identifikationsmærke.

Herved er der sikkerhed for, at kun fødevarer, som opfylder EU’s

hygiejneregler,

og som er mærket med et ovalt sundheds- eller identifikationsmærke, kan

omsættes i de 25 gamle EU-lande, herunder Danmark.

Plantesundhedslovgivning

- fytosanitære bestemmelser

Rdir 91/414/EØF af 15. juli 1991 om

markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, senest ændret ved Kdir 2004/99/EF

af

1.10. 2004.

Rumænien

har fået en overgangsperiode til udgangen af 2009

for anvendelse af 4 aktive substanser, der er indeholdt i

plantebeskyttelsesmidler,

og for anvendelsen af en aktiv substans 2,4-D i plantebeskyttelsesprodukter

frem til udgangen af 2008 i tilfælde af, at den aktive substans er blevet

medtaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF

Transportpolitik

Rfo nr. 3118/93/EØF af 25.

oktober 1993 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre

intern vejgodstransport i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende

(cabotage).

Der er med

Bulgarien

og

Rumænien

indgået aftaler om

gensidige overgangsforanstaltninger på op til i alt tre år for adgang til at

udføre cabotage. Enhver medlemsstat (nuværende eller ny) kan forlænge den

indledende periode med op til fem år. Medlemsstaterne kan i denne periode

vælge

at regulere adgangen til deres interne vejgodstransport ved gradvis at

udveksle

tilladelser til cabotagekørsel på grundlag af bilaterale aftaler.

I overgangsforanstaltningen er indbygget en sikkerhedsmekanisme,

der kan anvendes af et medlemsland indtil udgangen af det femte år, såfremt

det

har valgt at undlade at forlænge overgangsperioden.

Rdir 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport

ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig

anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser,

som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende

udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international

transport.

Indtil udgangen af 2010 finder direktivets bestemmelser vedrørende

finansielle krav til transportører ikke anvendelse i

Bulgarien

for

transportvirksomheder, som udelukkende udfører indenlandsk godstransport og

personbefordring ad landevej. Bulgarien skal gradvis tilpasse sig direktivets

bestemmelser.

Rdir 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte

dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i

international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet

Bulgarien

og

Rumænien

har opnået overgangsperioder

indtil udgangen af 2013 i forhold til visse dele af det indenlandske

vejnetværk

for så vidt angår direktivets bestemmelser om grænseværdier for lastbilers

akseltryk. Køretøjer, der opfylder direktivets bestemmelser vedr.

grænseværdier, må således indtil udløbet af de nævnte perioder kun køre på de

ikke-moderniserede dele af landenes vejnet, såfremt de overholder de lavere

nationale grænser for akseltryk.

Rdir 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge

godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.

Rumænien

har opnået overgangsperioder indtil udgangen af

2010 for køretøjer, der udelukkende bruges til indenlandsk transport, for så

vidt angår de i direktivet fastlagte minimumsafgiftssatser. Rumænien skal

gradvis tilpasse sig direktivets bestemmelser.

Fiskale

bestemmelser

Moms

Rdir 77/388/EØF af 17. maj 1977 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – det

fælles

merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, senest ændret ved Rdir

2004/66/EF (det sjette momsdirektiv).

Bulgarien

og

Rumænien

har fået tilladelse til at

opretholde en højere omsætningstærskel end fastsat i sjette momsdirektiv til

at

fritage små og mellemstore virksomheder for momspligt. De to lande kan

fritage

for moms med fradragsret for ”input tax” på international

passagertransport.

Forbrugsafgifter

Rdir 92/79/EØF af 19. oktober 1992

om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, senest ændret ved Rdir

2002/10EF

af 12.2.2002.

Bulgarien

og

Rumænien

har fået tilladelse til

overgangsforanstaltninger, der giver mulighed for gradvis tilnærmelse til

bestemmelserne om minimumsafgifter på cigaretter i perioden indtil 31.

december

2009.

Rdir 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af

EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, senest

ændret ved Rdir 2004/75/EF.

Bulgarien

og

Rumænien

har fået overgangsperioder

vedr. anvendelsen af minimumsafgifter på følgende energiprodukter:

–

Blyfri benzin

(indtil 1. januar 2011)

–

Dieselolie og

petroleum anvendt i motorkøretøjer (indtil 1. januar 2013)

–

Elektricitet (indtil

1. januar 2010).

Bulgarien

har også fået overgangsordning vedr. anvendelsen

af minimumsafgifter på kul og koks (indtil 1. januar 2010, for så vidt angår

anvendelse til fjernvarmeproduktion, og indtil 1. januar 2009, for så vidt

angår anden anvendelse).

Rumænien

har også overgangsordning vedr. anvendelsen af

minimumsafgifter på følgende

–

naturgas til

ikke-kommerciel anvendelse (indtil 1. januar 2010)

–

tung fuelolie til

anvendelse til fjernvarmeproduktion (indtil 1. januar 2010) og

–

tung fuelolie til

anden anvendelse (indtil 1. januar 2009).

Endelig har

Bulgarien

og

Rumænien

fået tilladelse

til at anvende en nedsat sats for forbrugsafgift på produktion af visse

mængder

af frugtspiritus fremstillet af egne druer til privat forbrug i frugtavlerens

husholdning og ikke til salg.

Direkte beskatning

Rdir 2003/49/EF af 3. juni 2003 om

en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem

associerede selskaber i forskellige medlemsstater, senest ændret ved Rdir

2004/76/EF.

Bulgarien

og

Rumænien

har fået tilladelse til i en

overgangsperiode at opkræve kildeskat af renter og royalties, som selskaber i

de to lande betaler til associerede selskaber i andre medlemsstater.

Bulgarien

må opkræve kildeskat, dog højst med 10 pct. indtil 1. januar 2011 og højst

med

5 pct. indtil 1. januar 2015.

Rumænien

må opkræve kildeskat, dog højst

med 10 pct. indtil 1. januar 2005.

Social- og

arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse (Bulgarien)

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling,

præsentation og salg af tobaksvarer.

I

Bulgarien

finder direktivet ikke anvendelse før den 31.

december 2010 for så vidt angår grænseværdien for maksimalt indhold af tjære

i

cigaretter fremstillet og markedsført i Bulgarien.

Energi

Rdir 68/414/EØF af 20.

december 1968 om forpligtelse for EØF's medlemsstater til at opretholde

minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter som senest ændret

ved Rdir 98/93/EF af 14.12.1998.

Bulgarien

og

Rumænien

overtager og gennemfører acquis’et

på energiområdet fra tiltrædelsestidspunktet, med undtagelse af reglerne om

minimumsberedskabslagre af råolie og/eller olieprodukter.

Der er ingen konsekvenser for Danmark på energiområdet af

Bulgariens

og

Rumæniens

tiltrædelse.

Der er indgået aftale om overgangsperioder med begge tiltrædende

lande hvad angår opfyldelse af olielagerforpligtelsen på 90 dages forbrug;

for

Bulgarien

indtil udgangen af 2012, og for

Rumænien

indtil udgangen af 2011.

Telekommunikation

og informationsteknologi (Bulgarien)

Europaparlamentets og Rådets

direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder

i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester

(forsyningspligtdirektivet).

Bulgarien og Rumænien overtager og gennemfører acquis’et på

telekommunikations-

og informationsteknologi-området fra tiltrædelsestidspunktet. Der er dog

indgået en aftale om en overgangsordning for

Bulgarien, hvor Bulgarien

kan udskyde indførelsen af nummerportabilitet indtil senest den 1. januar

2009.

Miljø

Affaldshåndtering:

Rådsdirektiv nr. 1994/62/EF af 20.

december 1994 om emballage og emballageaffald, senest ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/12/EF af 11. februar 2004.

Rumænien

har opnået en overgangsperiode fra 2009 til 2013

og Bulgarien fra 2009 til 2014.

Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald

Rumænien

har opnået en overgangsordning for kravet om

midlertidig opbevaring af farligt affald indtil 2009. Rumænien skal dog

etablere et tilladelsessystem for midlertidigt affald i overgangsperioden.

Mht.

krav til byaffald vil Rumænien først skulle leve op til kravene i 2017.

Bulgarien

og

Rumænien

har begge opnået en

overgangsordning til hhv. udgangen af 2014 og udgangen af 2013 mht.

deponering

af visse ikke-farligt flydende affald.

Rfo 259/93/EØF af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med

overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab.

Begge lande har fået en undtagelse, hvor kompetente myndigheder

kan afvise transport af affald i henhold til procedure for transport af

affald

i overensstemmelse med overgangsordningerne om affaldshåndtering, indtil

EU-standarder opfyldes.

Særlige typer af affald til genanvendelse kan ikke importeres til

Bulgarien

indtil 2009, og til

Rumænien

indtil 2010 for at give landene mulighed

for at opbygge de nødvendige genanvendelses- og genindvindingskapaciteter.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om

affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

Begge lande har opnået en overgangsordning indtil 2008 til at leve

op til en 4 kg indsamlingsrate samt genanvendelses- og

genindvindingmålsætninger

af elektronisk udstyr.

Vandkvalitet:

Direktiv nr. 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af

byspildevand.

Begge lande har fået en overgangsordning, indtil 2014 for

Bulgarien

og 2018 for

Rumænien.

Direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand.

Begge lande har opnået en overgangsordning fra et begrænset antal

parametre,

Rumænien

indtil udgangen af 2010 og

Bulgarien

indtil

udgangen af 2015. Direktivets procedureregler om information til befolkningen

og ophør af levering finder dog anvendelse, såfremt der er potentiel

sundhedsfare.

Rådets direktiv 76/464/EØF af 4. maj 1976 om forurening, der er

forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø

Rumænien

har opnået en overgangsordning for visse

industrielle installationer indtil 2009. Tilladelser for disse udledninger

vil

blive udstedt for at reducere miljøpåvirkninger.

Luftkvalitet

Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv 94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af

flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og

benzindistribution

fra terminaler til servicestationer

Bulgarien

og

Rumænien

har begge opnået en

overgangsordning indtil udgangen af 2009.

Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af

svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv

93/12/EØF

Bulgarien

har opnået en overgangsordning indtil 2011 fsva.

»heavy fuel oils« og indtil 2009 fsva. gas oils. Brændstofferne må kun

anvendes

lokalt.

Naturbeskyttelse

Lister af habitater og vilde flora og fauna vil blive ændret for

at tage højde for Rumæniens og Bulgariens biodiversitet.

Bekæmpelse af

industriel forurening og risikostyring:

Rdir 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse

luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Rumænien og Bulgarien har opnået en overgangsordning indtil hhv.

udgangen af 2008 og 2013 for

Rumænien

og indtil udgangen af 2009 og 2014

for

Bulgarien

for emissioner fra et begrænset antal anlæg etableret før

1987.

Rumænien

har yderligere opnået en overgangsordning indtil

udgangen af 2017 til at opfylde at 2016 Nox kravene fsva. seks anlæg.

Foreløbige målsætninger er fastlagt for at sikre en gradvis reduktion af

emissioner i løbet af overgangsperioden. Tekniske tiltag til den overordnede

emissionsreduktions-målsætning baseres på nyeste emissionsdata.

Rdir 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og

bekæmpelse af forurening.

Bulgarien

og

Rumænien

har opnået overgangsordninger,

hvorved navngivne installationer først skal opfylde krav om anvendelse af

bedst

tilgængelige teknik fra udgangen af 2008 eller 2010 i Bulgarien og fra

udgangen

af 2008 eller 2015 i Rumænien. Anlæggene skal dog have integrerede

tilladelser

fra oktober 2007. Undtagelsen gælder kun for anlæg etableret før 1997.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000

om forbrænding af affald

Rumænien

har opnået en overgangsordning indtil udgangen af

2007 eller 2008.

4.4.2. Afsnit II – Bestemmelser vedrørende institutionerne

(aktens art. 24)

4.4.2.1. Overgangsbestemmelser vedrørende

Europa-Parlamentet (aktens art. 24)

Med aktens art. 24 fastsættes i en overgangsperiode midlertidige

bestemmelser om de nye medlemslandes repræsentation i Europa-Parlamentet.

Ifølge overgangsbestemmelserne udvides antallet af medlemmer af

Europa-Parlamentet med 18 medlemmer fra Bulgarien og 35 medlemmer fra

Rumænien

fra de to landes tiltrædelse og i den resterende del af valgperioden indtil

2009. Dette gælder uanset det maksimale antal medlemmer, der i øvrigt er

fastsat, jf. denne redegørelses afsnit 4.2.1.

Bulgarien og Rumænien afholder inden den 31. december 2007

almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet. Hvis der først afholdes valg

efter tiltrædelsesdatoen, udpeges de medlemmer, der repræsenterer Bulgarien

og

Rumænien i perioden fra tiltrædelsesdatoen, og indtil der er afholdt valg i

de

to lande, af de to landes parlamenter blandt disses medlemmer efter den

procedure, der er fastsat i hver af de to stater.

4.4.3. Afsnit III – Finansielle bestemmelser (aktens art.

25-35)

Bulgarien og Rumænien accepterer gældende fællesskabsret fra

tiltrædelsen. Det indebærer, at landene fuldt ud deltager i finansieringen af

Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter.

Den finansielle pakke er i lighed med optagelsen af de ti nye medlemslande

i 2004 begrænset til de tre første år efter optagelsen, som forudsættes at

være

den 1. januar 2007, jf.

tabel 1

, der

angiver de øremærkede udgiftsrammer til fordel for Bulgarien og Rumænien.

Tabel 1

Øremærkede forpligtelsesbevillinger for Bulgarien og

Rumænien for perioden 2007-2009

2007

2008

2009

(Mio. euro, 2004 priser)

BUL

RUM

Total

BUL

RUM

Total

BUL

RUM

Total

Strukturforanstaltninger

539

1.399

1.938

759

1.972

2.731

1.002

2.603

3.605

Udvikling af landdistrikter

183

577

760

244

770

1.014

306

961

1.267

Nuklear sikkerhed

70

-

70

70

-

70

70

-

70

Transitionsforanstaltninger

ifbm. inst.opbygning

-

-

82

Total

2.850

3.815

4.942

Herudover medfører optagelsen af Bulgarien og Rumænien

udgifter på EU’s budget for så vidt angår den fælles landbrugspolitik.

Baseret

på de nugældende regler og udgiftsrammer forventes udgifterne hertil at ligge

i

størrelsesordenen 2,4 mia. euro for perioden 2007-2009. I tilfælde af en

ændret

udgiftsudvikling eller ændrede regler, vil udgiftsposten blive en anden.

Endelig vil der med udvidelsen isoleret set være merudgifter vedr. interne

politikker og administration.

Rumæniens og Bulgariens bidrag til budgettet vil afhænge af den

samlede aftale om de finansielle perspektiver fra 2007. Baseret på det

seneste

kompromisforslag fra juni 2005 forventes disse landes samlede betaling med

betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen 3,6 mia. euro for perioden

2007-09.

Rumænien og Bulgarien indtræder ved tiltrædelsen i EU’s

finansielle institutioner - Den Europæiske Investeringsbank og Kul- og

Stålforskningsfonden. Indbetalingen til institutionerne sker over perioden

2007-2012.

4.4.3.1. Midlertidige bestemmelser vedrørende budgettet

(aktens art. 25-26)

Rumænien og Bulgarien indtræder ved tiltrædelsen i EU’s

finansielle institutioner - Den Europæiske Investeringsbank og Kul- og

Stålforskningsfonden. Indbetalingen til institutionerne sker over perioden

2007-2012.

4.4.3.2. Førtiltrædelsesbistanden (aktens art. 27-29)

Art. 27 fastslår, at udbud, indgåelse af kontrakter og betalinger

i forbindelse med førtiltrædelsesbistand under Phare-programmet samt bistand

i

henhold til overgangsfaciliteten fra tiltrædelsesdatoen forvaltes af

gennemførelsesorganer i Bulgarien og Rumænien. Således fraviges Kommissionens

forhåndskontrol med udbud og indgåelse af kontrakter – bortset fra i

visse,

nærmere afgrænsede tilfælde.

Endvidere fastslås bl.a., at finansielle forpligtelser, der er

indgået før tiltrædelsen i henhold til de finansielle

førtiltrædelsesinstrumenter samt efter tiltrædelsen i henhold til

overgangsfaciliteten, herunder indgåelse af aftaler om betalinger, der er

indgået efter tiltrædelsen, fortsat skal være omfattet af reglerne og

forskrifterne i de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, indtil de

pågældende programmer og projekter afsluttes. Det sidste

programmeringsarbejde

for den ovenfor nævnte førtiltrædelsesbistand finder sted i det sidste år før

tiltrædelsen. Der skal indgås kontrakter for projekter under disse programmer

inden for de følgende to år. Der indrømmes ikke nogen forlængelse af perioden

for indgåelse af kontrakter, kun undtagelsesvist og i behørigt begrundede

tilfælde. Uanset ovenstående kan der bevilges førtiltrædelsesmidler til

dækning

af administrative udgifter de første to år efter tiltrædelsen og med hensyn

til

omkostninger til revision og evaluering i op til fem år efter tiltrædelsen.

Endelig fastslås, at Kommissionen for at sikre den nødvendige

udfasning af de ovenfor nævnte finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, samt

af

ISPA-programmet, kan træffe alle relevante foranstaltninger for at sikre, at

der bevares det nødvendige vedtægtsmæssigt ansatte personale i de nye

medlemsstater i op til 19 måneder efter tiltrædelsen.

Art. 28 og 29 indeholder en række bestemmelser, som sikrer

fortsættelse af igangværende foranstaltninger og forpligtelser omfattet af

det

strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument og SAPARD-programmet efter

tiltrædelsesdatoen. Foranstaltningerne og forpligtelserne fortsættes under

henholdsvis

Samhørighedsfonden og programmet for udvikling af landdistrikterne.

Art. 28 fastslår at foranstaltninger, som på tiltrædelsesdatoen

har været omfattet af det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument, og som

ikke er afsluttet på denne dato, anses for at være godkendt af Kommissionen i

henhold til forordningen om Samhørighedsfonden. Beløb, som der endnu ikke er

disponeret over, disponeres således over i henhold til Samhørighedsfonden.

Alle

indkøbsprocedurer vedrørende de ovennævnte foranstaltninger, som på

tiltrædelsesdatoen har været i udbud, gennemføres efter reglerne i dette

udbud.

Alle indkøbsprocedurer, som endnu ikke har været i udbud, skal være i

overensstemmelse med traktaternes bestemmelser og EF’s politikker.

Art. 29 fastslår, at hvis betalingsperioden for flerårige tilsagn

givet under SAPARD-programmet vedr. skovrejsning på landbrugsarealer, støtte

til oprettelse af producentsammenslutninger eller

landbrugsmiljøforanstaltninger går ud over den sidste tilladte dato for

SAPARD-betalinger, vil de udestående forpligtelser blive dækket inden for

programmet for udvikling af landdistrikterne for 2007-2013.

4.4.3.3. Støtte til lukning af Kozloduy-kernekraftværket –

Bulgarien (aktens art. 30)

Kozloduy-protokollen konsoliderer, i linje med forpligtelserne,

Bulgariens lukning af Kozloduy-kernekraftværkets enhed 1 og 2 inden år 2003

og

forpligter Bulgarien til at lukke kraftværkets enhed 3 og 4 i 2006.

Art. 30 fastslår, at Fællesskabet i perioden 2007-2009 skal bistå

Bulgarien med finansiel støtte på 210 millioner EUR til landets anstrengelser

i

forbindelse med lukningen af de fire Kozloduy-enheder og til at løse de

problemer, der måtte opstå i forbindelse med nedlæggelsen.

4.4.3.4. Overgangsfaciliteten (aktens art. 31)

Art. 31 fastslår, at EU i det første år efter tiltrædelsen yder

midlertidig finansiel bistand til Bulgarien og Rumænien. Formålet hermed er

at

udvikle og styrke landenes administrative og retlige kapacitet, således at de

bedre bliver i stand til at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen og fremme

udveksling af bedste praksis med tilsvarende instanser. Bistanden skal

anvendes

til fortsat at styrke den institutionelle kapacitet på visse områder ved

hjælp

af aktioner, der ikke kan finansieres over strukturfondene eller over fondene

for udvikling af landdistrikterne.

Bistand i henhold til overgangsfaciliteten fastlægges og

gennemføres i overensstemmelse med

Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 om økonomisk bistand til visse

lande i Central- og Østeuropa.

Som det fremgår af tabel 1.1 udgør forpligtelsesbevillingen angivet

i 2004-priser 82 mio. euro.

4.4.3.5. Likviditets- og Schengen-faciliteten (aktens art.

32)

Art. 32 fastslår, at der oprettes en likviditets- og

Schengen-facilitet som et midlertidigt instrument for mellem

tiltrædelsesdatoen

og udgangen af 2009 at bistå Bulgarien og Rumænien med at finansiere aktioner

ved EU’s ydre grænse med henblik på gennemførelse af Schengen-reglerne

og kontrollen

ved de ydre grænser og for at medvirke til en forbedring af likviditeten i de

nationale budgetter.

For perioden 2007-2009 skal følgende beløb (2004-priser) stilles

til rådighed for Bulgarien og Rumænien i form af betalinger af faste beløb

fra

en midlertidig likviditets- og Schengen-facilitet:

(mio. EUR i 2004-priser)

2007

2008

2009

Bulgarien

121,8

59,1

58,6

Rumænien

297,2

131,8

130,8

Der er efter art. 32 fastsat regler for, hvad beløbene

skal anvendes til, samt hvornår beløbene udbetales. De tildelte faste beløb

skal bruges inden tre år efter den første udbetaling, og der skal forelægges

rapport om den endelige forvaltning af de tildelte beløb. Eventuelle ubrugte

midler eller uretmæssigt anvendte midler skal tilbagebetales til

Kommissionen.

4.4.3.6. Strukturforanstaltninger (aktens art. 33)

Det nuværende regelsæt vedr. samhørigheds- og strukturfondene

ophører per 31. december 2006. Et nyt regelsæt, forbundet med de finansielle

perspektiver 2007-13, planlægges at træde i dets sted per 1. januar 2007. Der

er ikke anmodet om overgangsordninger på dette område, hvorfor Bulgarien og

Rumænien fuldt ud vil overtage det per 1. januar 2007 gældende regelsæt.

I det første år efter tiltrædelsen vil EU yde en midlertidig

finansiel bistand på EUR 82 mio. (2004-priser) til Bulgarien og Rumænien med

henblik på udvikling og styrkelse af deres administrative og retlige

kapacitet

til at gennemføre og håndhæve fællesskabslovgivningen, herunder samhørigheds-

og strukturfondspolitikken.

Bulgariens og Rumæniens støtteberettigelse til samhørigheds- og

strukturfondene vil blive bestemt ved det per 1. januar 2007 gældende

regelsæt.

På baggrund af det nuværende regelsæt ville alle Bulgariens seks og alle

Rumæniens otte regioner være støtteberettigede til mål 1-midler. Fsva.

Interreg-programmet ville alle Bulgariens og Rumæniens områder langs

landegrænserne være støtteberettigede, ligesom nogle søgrænser også ville

kunne

være det. Alle regioner ville også blive inkluderet i fælles eller separate

grupper mhp. transnationalt samarbejde under Interreg-programmet. Både

Bulgarien

og Rumænien ville under de gældende regler være støtteberettigede til midler

fra Samhørighedsfonden.

Med forbehold for fremtidige beslutninger er de samlede

forpligtelsesbevillinger til strukturfondsforanstaltninger til fordel for

Bulgarien

og Rumænien fastsat som følger for treårsperioden 2007-2009 (2004-priser):

(mio. EUR i 2004 priser)

2007

2008

2009

Bulgarien

539

759

1 002

Rumænien

1 399

1 972

2 603

4.4.3.7. Udvikling af landdistrikterne (aktens art. 34)

En væsentlig del af EU’s landbrugsstøtte til de 2 nye

medlemsstater vil blive ydet i form af landdistriktsstøtte i perioden

2007-2009. I alt er der således afsat godt 3

mia. euro til udvikling af landdistrikterne i de tiltrædende

lande. Godt 0,6 mia. euro af de afsatte midler vil kunne anvendes som

supplement til de direkte betalinger, jf. nedenfor. Landene har tre år til at

sikre, at bevillingerne i et givet år i perioden 2007-2009 rent faktisk

bliver

afsat (forpligtet). Hertil kommer en række andre overgangsbestemmelser

gældende

i det 3-årige overgangsprogram, der bl.a. muliggør en lavere medfinansiering

i

mål 1-regioner for foranstaltninger til miljøvenligt landbrug og dyrevelfærd.

De 2 nye medlemslande vil drage fordel af særlige foranstaltninger for

landdistriktsudvikling, der tager højde for de nye medlemslandes situation,

herunder gives der bl.a. særlig støtte på maksimalt 1000 EUR årligt til

delvist

selvforsynende smålandbrug, der må ventes at blive udsat for hård konkurrence

i

et udvidet EU. Formålet er at muliggøre overgangen til mere levedygtige

landbrug. Der gives også investeringsstøtte til at opfylde EU standarder for

fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø. De nye medlemsstater vil efter den

treårige overgangsfase være omfattet af de samme krav som de nuværende

EU-lande.

Anvendelse af landdistriktsmidler

til supplerende nationale direkte betalinger

De nye medlemsstater kan anvende maksimalt 20 pct. af de afsatte

midler under landdistriktspuljen til supplering af direkte betalinger i hvert

af årene 2007-2009. Det svarer til ca. 152 mio. EUR i 2007, ca. 203 mio. EUR

i

2008 og ca. 253 mio. EUR i 2009, dvs. i alt ca. 608 mio. EUR. Alternativt kan

vælges en model med 25 pct. i 2007, 20 pct. i 2008 og 15 pct. i 2009, hvilket

svarer til ca. 190 mio. EUR i 2007, ca. 203 mio. EUR i 2005 og ca. 190 mio.

EUR

i 2006, dvs. i alt ca. 583 mio. EUR.

4.4.3.8. Årlige tilpasninger af de finansielle overslag

(aktens art. 35)

Beløbene omhandlet i art. 30, 31, 32, 33 og 34 vil hvert år af

Kommissionen blive tilpasset prisudviklingen, så bevillingerne ikke udhules

af

inflationen.

4.4.4. Afsnit IV – Andre bestemmelser (aktens art. 36-42)

4.4.4.1. Beskyttelsesforanstaltninger (aktens art. 36-39)

I forbindelse med de to landes tiltrædelse etableres 3

typer beskyttelsesklausuler: en generel økonomisk beskyttelsesklausul; to

specifikke

beskyttelsesklausuler rettet mod det indre marked og samarbejdet inden for

retlige anliggender og indre anliggender; en klausul vedr. udskydelse af

tiltrædelsesdato/generelle

og specifikke undtagelser.

Generel økonomisk

beskyttelsesklausul (aktens art. 36)

Aktens art. 36 fastslår, at i tilfælde af alvorlige

vanskeligheder, der vedvarende vil kunne ramme en økonomisk sektor, eller af

vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i

en

bestemt egn, vil et nyt medlemsland indtil udgangen af en periode på op til

tre

år efter tiltrædelsen kunne ansøge om tilladelse til at anvende

beskyttelsesforanstaltninger

med sigte på at genskabe ligevægten og at tilpasse den pågældende sektor til

det indre markeds økonomi. På samme vilkår vil en nuværende medlemsstat kunne

ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger over for

Bulgarien, Rumænien eller begge disse stater. Endvidere fastslås, at

Kommissionen

efter anmodning fra den pågældende medlemsstat som hastesag vil skulle

vedtage

europæiske forordninger eller afgørelser om fastsættelse af de

beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og samtidig fastlægge

vilkårene og gennemførelsesbestemmelserne for disse.

2)

I tilfælde af

alvorlige økonomiske vanskeligheder og efter udtrykkelig anmodning fra den

pågældende medlemsstat vil Kommissionen skulle træffe afgørelse inden for en

frist på fem arbejdsdage. De vedtagne foranstaltninger må ikke medføre

grænsekontrol.

Indre marked

(aktens art. 37)

Aktens art. 37 fastslår, at såfremt Bulgarien eller Rumænien har

undladt at opfylde tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne,

herunder tilsagn inden for alle sektorpolitikker med grænseoverskridende

virkninger, og såfremt denne undladelse har voldt alvorlig skade for det

indre

markeds funktion, eller medført overhængende fare for en sådan skade, vil

Kommissionen i en periode på op til tre år efter tiltrædelsen kunne vedtage

europæiske forordninger eller afgørelser om passende foranstaltninger, efter

begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ.

Beskyttelsesklausulen

vil kunne bringes i anvendelse selv før tiltrædelsen på grundlag af

overvågningsresultater og træde i kraft den første tiltrædelsesdag.

Foranstaltningerne vil kun skulle opretholdes, så længe det er ubetinget

nødvendigt, og under alle omstændigheder hæves, når det relevante tilsagn er

opfyldt. Foranstaltningerne vil dog kunne anvendes ud over den treårige

periode, så længe disse mangler findes.

Retlige og indre

anliggender (aktens art. 38)

Aktens art. 38 fastslår, at såfremt der i Bulgarien eller Rumænien

er alvorlige mangler eller overhængende fare for sådanne mangler i

gennemførelsen eller anvendelsen af rammeafgørelser eller andre relevante

tilsagn, samarbejdsinstrumenter og afgørelser vedrørende gensidig

anerkendelse

på det strafferetlige område under EU-traktatens afsnit VI og direktiver og

forordninger vedrørende gensidig anerkendelse på det civilretlige område

under

EF-traktatens afsnit IV samt af europæiske love og rammelove vedtaget på

grundlag af forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 3 og 4,

vil

Kommissionen indtil udgangen af en periode på op til tre år efter

tiltrædelsen

efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ og efter

høring af medlemsstaterne kunne vedtage europæiske forordninger eller

afgørelser om passende foranstaltninger og anføre betingelserne og de nærmere

regler for gennemførelsen heraf. Foranstaltningerne vil kunne tage form af

midlertidig suspension af anvendelsen af relevante bestemmelser og afgørelser

i

forbindelserne mellem Bulgarien eller Rumænien og en anden medlemsstat eller

andre medlemsstater, uden at dette vil berøre et fortsat snævert retligt

samarbejde. Beskyttelsesklausulen vil kunne bringes i anvendelse selv før

tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater og træde i kraft den

første

tiltrædelsesdag. Som tilfældet er for beskyttelsesklausulen vedrørende det

indre marked, vil foranstaltningerne kunne opretholdes, så længe det er

ubetinget

nødvendigt og vil under alle omstændigheder skulle hæves, når manglerne er

blevet afhjulpet. Foranstaltningerne vil dog kunne anvendes ud over den

treårige periode, så længe disse mangler findes.

Generelle og

specifikke undtagelser (aktens art. 39)

Aktens art. 39 fastslår, at hvis det på grundlag af Kommissionens

løbende overvågning af de tilsagn, som Bulgarien og Rumænien har givet i

forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, og navnlig Kommissionens

overvågningsrapporter herom, står klart, at forberedelserne til at overtage

og

gennemføre gældende fællesskabsret i Bulgarien eller Rumænien befinder sig på

et sådant stadium, at der er alvorlige farer for, at enten Bulgarien eller

Rumænien på en række vigtige områder vil være åbenlyst uforberedt til at

opfylde kravene til medlemskab på tiltrædelsesdatoen den 1. januar 2007, kan

Rådet med enstemmighed på grundlag af en henstilling fra Kommissionen

beslutte,

at datoen for den pågældende stats tiltrædelse udskydes ét år til den 1.

januar

2008. Ydermere kan Rådet med kvalificeret flertal på grundlag af en

henstilling

fra Kommissionen træffe ovennævnte afgørelse om udskydelse for Rumænien, hvis

der konstateres alvorlige mangler i Rumæniens opfyldelse af et eller flere af

de tilsagn og krav, der er anført i bilag IX, punkt I. Rådet kan tillige med

forbehold af art. 37 med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling

fra

Kommissionen, og efter at der i efteråret 2005 er foretaget en detaljeret

vurdering af Rumæniens fremskridt inden for konkurrencepolitik, træffe

ovennævnte afgørelse om udskydelse med hensyn til Rumænien, hvis der

konstateres alvorlige mangler i Rumæniens opfyldelse af forpligtelserne i

Europaaftalen (EFT L 357 af 31.12.1994, s.2) eller et eller flere af de

tilsagn

og krav, der er anført i bilag IX, punkt II.

4.4.4.2. Grænsekontrol mellem medlemsstaterne i

forbindelse med overgangsforanstaltninger (aktens art. 40)

Aktens

art. 40 fastslår, at anvendelsen af Bulgariens og Rumæniens nationale

lovgivning i de overgangsperioder, der henvises til i bilag VI og VII, ikke

må

medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne. Dette ud fra et hensyn til at

undgå forstyrrelser i det indre markeds funktion.

4.4.4.3. Overgangsforanstaltninger knyttet til overgangen

til anvendelse af den fælles landbrugspolitik samt bestemmelserne på

veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet (aktens art. 41-42)

Protokollens art. 41 fastslår, at hvis der er behov for

overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i

den nye medlemsstat til den ordning, som anvendelsen af den fælles

landbrugspolitik medfører på de vilkår, der findes i denne akt, vedtager

Kommissionen sådanne foranstaltninger efter proceduren i art. 25,

stk. 2,

i Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for korn,

eller eventuelt i de tilsvarende artikler i andre forordninger om de fælles

markedsordninger for landbrug eller efter den relevante udvalgsprocedure som

fastsat i gældende lovgivning. Sådanne overgangsforanstaltninger vil kunne

træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og må ikke anvendes

ud

over denne periode. Rådet vil – ved europæisk lov – kunne forlænge

denne

periode. Overgangsforanstaltninger, der knytter sig til gennemførelsen af

instrumenterne vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som ikke er nærmere

beskrevet i tiltrædelsesakten, men som er nødvendige på grund af

tiltrædelsen,

vil inden tiltrædelsen skulle vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på

forslag af Kommissionen, eller – hvis de vedrører instrumenter, der

oprindeligt

er vedtaget af Kommissionen – vedtages af denne efter de relevante

procedurer.

I protokollens art. 42 fastslås, at såfremt der måtte vise sig et

behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den

eksisterende ordning i de nye medlemsstater til den ordning, som anvendelse

af

Fællesskabets bestemmelser på veterinær- og plantesundhedsområdet medfører,

vil

Kommissionen skulle vedtage sådanne foranstaltninger efter den relevante

udvalgsprocedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne

vil

kunne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke

anvendes ud over denne periode.

4.5. Femte del – Bestemmelser om iværksættelse af denne

protokol (aktens art. 43-61)

4.5.1. Afsnit I – Nedsættelse af institutioner og organer

(aktens art. 43-51)

De to landes tiltrædelse nødvendiggør bestemmelser vedrørende

nedsættelse af institutioner og organer, herunder vedrørende påbegyndelse og

udløb af mandatperioder samt tilpasninger af forretningsordener.

Ifølge aktens art. 43 og 44 foretager Rådet og Europa-Parlamentet

de nødvendige tilpasninger af deres forretningsordener.

Det fastslås i aktens art. 45, at der fra tiltrædelsesdatoen

udnævnes en statsborger fra hver af de nye medlemsstater til Kommissionen. De

nye medlemmer af Kommissionen udnævnes af Rådet efter fælles aftale med

formanden for Kommissionen. Mandatet for de udnævnte medlemmer udløber

samtidig

med mandatet for de siddende medlemmer på tiltrædelsestidspunktet. For

sammensætningen

af Kommissionen henvises i øvrigt til nærværende redegørelses 2. del, afsnit

I.

Det fremgår af aktens art. 46, at fra tiltrædelsen af de to lande

udvides henholdsvis Domstolen og Retten i Første Instans ved udnævnelse af to

dommere til hvert organ. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om udløbet

af

de udnævnte dommeres mandat.

Domstolen og Retten i Første instans foretager i øvrigt de af

tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af deres procesreglement.

Tilpasninger af Rettens procesreglement foretages med Domstolens samtykke.

Rådet godkender begge tilpasninger af procesreglementerne.

Derudover indeholder aktens art. 46 regler om sager, der verserer

ved tiltrædelsestidspunktet.

Aktens art. 47 indeholder regler om udvidelse af antallet af

medlemmer af Revisionsretten med to medlemmer, hver med et mandat på seks år.

Det fremgår af aktens art. 48 og 49, at Det Økonomiske og Sociale

Udvalg samt Regionsudvalget udvides ved beskikkelse af yderligere 27

medlemmer.

Mandatet for disse beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de

på

tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

Ifølge aktens art. 50 foretager de udvalg, der er oprettet ved

oprindelige traktater, hurtigst muligt efter tiltrædelsen de nødvendiggjorte

tilpasninger af vedtægter og forretningsordener. Aktens art. 51 indeholder

regler om udpegning af medlemmer og fornyelse af medlemskab af de udvalg,

grupper og andre organer, der er oprettet ved traktaterne eller ved en

retsakt

vedtaget af institutionerne.

4.5.2. Afsnit II – Anvendelse af institutionernes

retsakter (aktens art. 52-58)

Aktens art. 52 indebærer, at direktiver og beslutninger efter

EF-traktatens art. 249 og Euratom-traktatens art. 161 fra de to landes

tiltrædelse anses for at være rettet til Bulgarien og Rumænien i det omfang,

retsakterne er rettet til alle nuværende medlemsstater. Med undtagelse af

direktiver og beslutninger, der er vedtaget i henhold til proceduren om den

fælles beslutningstagen, anses de pågældende direktiver og beslutninger for

at

være blevet meddelt de to nye lande fra tiltrædelsen. Når forordninger ikke

er

omtalt, skyldes det, at tidligere vedtagne og stadig gældende forordninger er

omfattet af aktens art. 2 og er bindende for Bulgarien og Rumænien.

Aktens art. 53 forpligter Rumænien og Bulgarien til at iværksætte

de forholdsregler, der er nødvendige for at overholde de direktiver og

beslutninger, som fra tiltrædelsen anses for at være rettet mod dem.

I det omfang, tiltrædelsen har nødvendiggjort ændringer i

retsakter, som kræver ændringer af de nuværende medlemsstaters lovgivning,

skal

medlemsstaterne i henhold til art. 53, stk. 2 iværksætte forholdsregler

for at overholde de pågældende retsakter.

Bulgarien og Rumænien skal i henhold til aktens art. 54 inden tre

måneder efter tiltrædelsen give Kommissionen meddelelse om nationale regler

vedrørende beskyttelse mod ioniserende stråling, jf. Euratom-traktatens art.

33.

Aktens art. 55 fastslår, at Rådet eller Kommissionen inden

tiltrædelsen efter en begrundet anmodning fra en af de to nye medlemsstater

kan

træffe foranstaltninger vedrørende midlertidige undtagelser fra retsakter,

som

er vedtaget i tidsrummet mellem den 1. oktober 2004 og tiltrædelsesdatoen.

Foranstaltningerne vedtages efter de regler, som gælder for vedtagelsen af

den

retsakt, som der søges undtagelse fra.

Aktens art. 56 fastlægger procedure for vedtagelse af fornødne

tilpasninger af institutionernes retsakter, som ikke er indeholdt i akten med

tilhørende bilag. Retsakterne vil blive vedtaget af Rådet med kvalificeret

flertal eller af Kommissionen, alt efter hvilken institution der vedtog den

oprindelige retsakt.

Rådet vedtager i øvrigt i henhold til aktens art. 57 de nødvendige

foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i akten.

Aktens art. 58 slår fast, at alle retsakter, som er vedtaget af

EU-institutionerne og Den Europæiske Centralbank før de nye medlemsstaters

tiltrædelse, og som er udfærdiget på bulgarsk eller rumænsk, får samme

gyldighed fra tiltrædelsestidspunktet som de tekster, der er udfærdiget på de

eksisterende medlemsstaters sprog.

4.5.3. Afsnit III – Afsluttende bestemmelser (aktens art.

59-61)

Aktens art. 59 fastslår, at de til akten knyttede bilag og tillæg

udgør en integrerende del af akten. Det betyder, at disse bestemmelser kun

kan

ændres efter samme betingelser, som er gældende for selve akten, jf. art. 7.

Aktens art. 60 og 61 vedrører fremsendelse til Bulgariens og

Rumæniens regeringer af bekræftede afskrifter af EU-, EF- og

EURATOM-traktaterne og de traktater, der har ændret eller suppleret dem, samt

af internationale aftaler deponeret i Rådets Generalsekretariat.

I lighed med bestemmelsen i art. 58 om den afledte fællesskabsret

fastslår aktens art. 60, at de autoriserede versioner på bulgarsk og rumænsk

af

de grundlæggende traktater med senere ændringer og tilføjelser, som er

vedlagt

akten, har samme gyldighed, som versionerne heraf på de nuværende sprog.

Bulgarsk og rumænsk ligestilles igennem denne bestemmelse med de øvrige

EU-sprog.

5. PROTOKOL OM VILKÅRENE OG DE NÆRMERE BESTEMMELSER FOR

OPTAGELSEN AF BULGARIEN OG RUMÆNIEN I DEN EUROPÆISKE UNION

Tiltrædelsesprotokollen indeholder de under forhandlingerne

fastsatte vilkår for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU i en

situation,

hvor forfatningstraktaten er trådt i kraft eller træder i kraft efter disse

landes tiltrædelse, samt de tilpasninger af forfatningstraktaten, som

tiltrædelsen giver anledning til. Protokollen består af følgende fem dele:

1.

Principperne (art.

1-9)

2.

Tilpasning af

forfatningstraktaten (art. 10-15)

3.

Permanente

bestemmelser (art. 16-19)

4.

Midlertidige

bestemmelser (art. 20-42)

5.

Bestemmelser om

iværksættelsen af denne akt/protokol (art. 43-61)

5.1. Første del – Principperne (protokollens art. 1-9)

Bulgarien og Rumænien accepterede på de første forhandlingsmøder –

ligesom øvrige lande gjorde det ved tidligere udvidelser – de af EU

fastlagte

hovedprincipper for forhandlingerne:

–

at de ny

medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet accepterer forfatningstraktatens og

traktaternes indhold, principper og politiske målsætninger, den af

traktaterne

afledte ret og Domstolens retspraksis, erklæringer og resolutioner vedtaget

inden for Fællesskabets rammer og internationale aftaler samt aftaler indgået

mellem medlemsstaterne indbyrdes vedrørende fællesskabsaktiviteter, samt

–

at et nyt medlems

accept af disse rettigheder og pligter kan give anledning til tekniske

tilpasninger

og undtagelsesvis til midlertidige overgangsforanstaltninger, der fastlægges

under tiltrædelsesforhandlingerne, men som på ingen måde kan medføre

ændringer

i fællesskabsreglerne.

Protokollens art. 1 indeholder en række definitioner.

Protokollens art. 2 fastslås, i overensstemmelse med de ovenfor

nævnte hovedprincipper, at bestemmelserne i forfatningstraktaten,

EURATOM-traktaten og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne før

tiltrædelsen, er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsen på de

vilkår, som er fastsat i traktaterne.

Protokollens art. 3, stk. 1, vedrører de indbyrdes aftaler

mv, som medlemslandene har indgået i tilknytning til EU-samarbejdet. Det

fastslås, at de nye medlemsstater tiltræder de afgørelser og aftaler, der er

truffet af »repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet«. Det fastslås endvidere i protokollens stk. 2, at de nye

medlemsstater tilslutter sig de erklæringer, resolutioner mv, som er vedtaget

af

Det Europæiske Råd eller Rådet, samt dem, der vedrører Unionen og er vedtaget

af medlemsstaterne efter fælles aftale. Artiklen forpligtiger desuden de nye

medlemslande til at overholde de principper og retningslinjer, der fremgår af

disse, og træffe de foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige for at

sikre iværksættelsen heraf. Det bestemmes i protokollens stk. 3, at de

nye

medlemsstater tiltræder de overenskomster og protokoller mellem

medlemsstaterne,

som er anført i bilag I til protokollen. Overenskomsterne og protokollerne

træder i kraft fra den dato, som fastsættes i Rådets afgørelser, jf.

protokollens stk. 4. Ifølge protokollens stk. 4 træffer Rådet i

enstemmighed afgørelse vedrørende de tilpasninger, som tiltrædelsen af

overenskomsterne og protokollerne kræver. Bulgarien og Rumænien forpligter

sig

til at indføre administrative og andre ordninger, som er vedtaget af Rådet

eller de nuværende medlemsstater vedr. overenskomsterne og protokollerne.

Endelig kan Rådet supplere bilag I med overenskomster, aftaler og

protokoller,

som er vedtaget inden tiltrædelsesdatoen.

Protokollens art. 4, stk. 1, fastslår, at bestemmelserne i

»Schengen-protokollen« (protokol nr. 17 til forfatningstraktaten) og de

retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf.

bilag II til tiltrædelsesakten, samt alle andre sådanne retsakter, der måtte

vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for og finder anvendelse i de

nye

medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen.

Det følger af protokollens art. 4, stk. 2, at

Schengen-regler, som ikke er omhandlet i stk. 1, er bindende for de nye

medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, men først finder anvendelse i en ny

medlemsstat,

når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de

relevante Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige

betingelser for gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den

nye

medlemsstat.

Det følger af disse bestemmelser, at de nye medlemsstater fuldt ud

accepterer alle Schengen-reglerne. Anvendelse og gennemførelse af de

bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med afskaffelsen

af

personkontrollen ved de indre grænser (såkaldt Schengen-kategori II) vil dog

ikke ske fra tiltrædelsen, men vil skulle følge den særlige

Schengen-procedure.

I overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i

overensstemmelse med de to Schengen-kategorier og udgør: Dels de regler, de

nye

medlemslande er forpligtet til at efterleve ved tiltrædelsen, dels de regler,

der finder anvendelse for et givet nyt medlemsland, når der er truffet

beslutning

om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser for dette lands vedkommende.

Protokollens art. 5 fastslår, at hver af de nye medlemsstater fra

tiltrædelsesdatoen deltager i Den Økonomiske og Monetære Union som

medlemsstat

med dispensation i henhold til forfatningstraktatens art. III-197. Som

hovedregel deltager de nye medlemsstater i EU’s økonomisk-politiske

samarbejde.

Dette gælder for størsteparten af det finanspolitiske samarbejde. Dog følger

af

art. III-197, stk. 2, at de nye lande ved tiltrædelsen er undtaget fra

foranstaltninger til at nedbringe evt. offentlige underskud og hermed også

fra

efterfølgende foranstaltninger, såfremt en beslutning fra EU herom ikke

efterleves. Samtidig fremgår det af art. III-198, stk 1 og 2, at de nye

medlemsstater først deltager i euroen, når de nødvendige betingelser er

opfyldt. De nye medlemsstater deltager således ved tiltrædelsen ikke i

ØMU’ens

tredje fase og dermed ikke i det europæiske monetære samarbejde (ERM II) og

euroen. De nye medlemsstater deltager, på linje med bl.a. Danmark, i det

Europæiske System af Centralbanker. Det gælder dog kun i den Europæiske

Centralbanks Generelle Råd, ikke Styrelsesrådet.

Protokollens art. 6 fastslår, at aftaler eller overenskomster, der

er indgået eller anvendes foreløbigt af Unionen med et eller flere

tredjelande,

med en international organisation eller med en statsborger i et tredjeland,

er

bindende for Bulgarien og Rumænien. Endvidere fastslås i protokollens

stk. 2,

at Bulgarien og Rumænien forpligter sig til at tiltræde de aftaler eller

overenskomster, der er indgået eller undertegnet af de nuværende

medlemsstater

sammen med Fællesskabet, og de af disse medlemsstater indgåede aftaler. Ved

tiltrædelsen af disse aftaler og overenskomster opnår Bulgarien og Rumænien

samme rettigheder og forpligtelser i henhold til disse aftaler og

overenskomster som de nuværende medlemsstater. Fra tiltrædelsesdatoen og

indtil

de nødvendige protokoller er trådt i kraft, anvender Bulgarien og Rumænien

bestemmelserne i de aftaler og overenskomster, som er indgået af de nuværende

medlemsstater sammen med Fællesskabet, med undtagelse af aftalen om fri

bevægelighed

for personer indgået med Schweiz. Indtil protokollerne er trådt i kraft,

træffer

Fællesskabet sammen med medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger.

Herudover fastslås det,

–

at de nye

medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen anvender de bilaterale tekstilaftaler og

-arrangementer,

som Fællesskabet har indgået med tredjelande;

–

at de kvantitative

restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af stål og stålprodukter,

tilpasses på grundlag af de nye medlemsstaters import i de senere år af

stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande;

–

at fiskeriaftaler,

som de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsen

forvaltes

af Fællesskabet; samt

–

at de nye

medlemsstater med virkning fra tiltrædelsesdatoen udtræder af alle

frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske

frihandelsaftale.

Endelig fastslås det, at de nye medlemsstater skal træffe passende

foranstaltninger for at tilpasse deres stilling i forhold til internationale

organisationer og internationale aftaler, i hvilke andre medlemsstater eller

Fællesskabet ligeledes er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der

følger af deres tiltrædelse af Unionen.

I protokollens art. 7 fastslås, at overgangsbestemmelserne i

protokollen kan ophæves ved en europæisk lov vedtaget af Rådet, hvis de ikke

længere finder anvendelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

høring af Europa-parlamentet.

I protokollens art. 8, stk. 1, præciseres, at de af

institutionernes retsakter, for hvilke der i protokollen fastsættes

overgangsbestemmelser, bevarer deres juridiske status. Dette betyder, at

ændringer af retsakter også efter tiltrædelsen den 1. januar 2007 kan

foretages

efter bestemmelserne for de pågældende retsakter selv, dvs. for en række

retsakters vedkommende med kvalificeret eller almindeligt flertal.

I protokollens art. 8, stk. 2, fastslås, at protokollens

tilpasningsbestemmelser for retsakter vedtaget af institutionerne har samme

juridiske status og underkastes de samme regler som de bestemmelser, de

ændrer

eller ophæver. Dette indebærer, at der i en række tilfælde vil kunne

foretages

ændringer af sådanne bestemmelser med kvalificeret eller almindeligt flertal.

I protokollens art. 9 fastslås det tidligere nævnte hovedprincip,

hvorefter de i protokollen med tilhørende bilag og protokoller fastlagte

overgangsbestemmelser udgør undtagelser fra det generelle princip om, at de

nye

medlemsstater fuldt ud anvender bestemmelserne i forfatningstraktaten og

institutionernes retsakter fra tiltrædelsesdatoen.

5.2. Andel del – Tilpasning af forfatningstraktaten

(protokollens art. 10-15)

Tiltrædelsesprotokollens anden del indeholder de tilpasninger, som

de to landes tiltrædelse har gjort det nødvendigt at foretage i

forfatningstraktaten og Euratom-traktaten. Såfremt forfatningstraktaten ikke

er

trådt i kraft på tiltrædelsestidspunktet vil bestemmelserne i akten finde

anvendelse fra tiltrædelsesdatoen, og indtil forfatningstraktaten træder i

kraft.

5.2.1. Afsnit I – Bestemmelser vedrørende institutionerne

(protokollens art. 10-12)

Udgangspunktet for protokollens bestemmelser om de nye

medlemsstaters repræsentation i institutionerne er forfatningstraktaten og

Euratom-traktaten, som protokollen supplerer og præciserer.

Domstolen

Protokollens art. 10 ændrer Statutten for Domstolen således, at

Domstolen efter de to landes tiltrædelse vil bestå af 27 dommere (p.t. 25

dommere), og ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted

hvert tredje år, afgår der skiftevis fjorten og tretten dommere, hvor der før

tiltrædelsen afgår tolv og tretten dommere.

Den Europæiske

Investeringsbank

Protokollens art. 11 indeholder regler for udvidelse af Den

Europæiske Investeringsbanks kapital samt de to nye landes andel heraf,

ligesom

den indeholder regler om sammensætning af og procedure for udvælgelse af

medlemmer til bestyrelsen. Danmarks andel af Den Europæiske Investeringsbanks

kapital ændres ikke som følge af de to landes tiltrædelse, og Danmark bevarer

sit antal medlemmer og suppleanter i bestyrelsen.

Det Videnskabelige

og Tekniske Udvalg

Protokollens art. 12 indeholder en ændring til Euratom-traktatens

bestemmelser om antallet af medlemmer af Det Videnskabelige og Tekniske

Udvalg.

Kommissionen

I forbindelse med ændringer som følge af tiltrædelsen i relation

til EU’s institutioner bør det nævnes, at ifølge protokol nr. 1 til

Nice-traktaten om udvidelsen af den Europæiske Union, skal den første

Kommission efter optagelsen af det 27. medlemsland have færre medlemmer, end

der er medlemslande. Ved forfatningstraktatens ikrafttrædelse udsættes denne

overgang dog til 2014, og der fastsættes mere præcise bestemmelser om,

hvordan

Kommissionen derefter skal sammensættes. Sådanne bestemmelser vil omfatte

Bulgarien og Rumænien.

5.2.2. Afsnit II – Andre tilpasninger (protokollens art.

13-15)

Protokollens art. 13 fastslår, at der i forfatningstraktatens art.

III-157, stk. 1, sidste punktum, som tidsmæssigt afgrænser anvendelsen

af

restriktioner vedrørende visse typer af kapitalbevægelser til eller fra

tredjelande, tilføjes følgende afsnit: ”For så vidt angår restriktioner,

der

eksisterer i henhold til national lovgivning i Bulgarien, Estland og Ungarn,

er

den relevante dato den 31. december 1999.”

Ved protokollens art. 14 udvides traktatens anvendelsesområde fra

tiltrædelsen med Republikken Bulgarien og Rumænien.

Protokollens art. 15 medfører tilpasninger af bestemmelser

vedrørende gyldigheden af de forskellige sproglige versioner af traktaterne

(Euratom-traktaten og forfatningstraktaten) således, at versionerne på

bulgarsk, dansk, engelsk, finsk, græsk, irsk, lettisk, litauisk, maltesisk,

polsk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk og ungarsk har

tilsvarende gyldighed som versionerne på fransk, italiensk, nederlandsk og

tysk.

5.3. Tredje del – Permanente bestemmelser (protokollens

art. 16-19)

Permanente bestemmelser er bestemmelser, der ændrer acquis'et (underliggende

forordninger eller direktiver) eller bestemmelser, hvormed der skabes nyt

acquis nødvendiggjort af udvidelsen med henblik på at sikre Unionens

funktionsdygtighed efter tiltrædelsesdatoen. Trods navnet kan en permanent

bestemmelse i enkelte tilfælde være afgrænset tidsmæssigt til at gælde for en

specifik årrække.

5.3.1. Afsnit I – Tilpasning af institutionernes retsakter

(protokollens art. 16-17)

En række af institutionernes retsakter kan ikke ved Bulgariens og

Rumæniens tiltrædelse anvendes uden videre i den før tiltrædelsen gældende

formulering. Derfor har Kommissionen sammen med myndigheder i de tiltrædende

lande foretaget en gennemgang af den afledte ret med henblik på at

identificere

sådanne tilpasninger af de enkelte retsakter, som udvidelsen nødvendiggør med

henblik på, at Unionen kan fungere efter de nye medlemmers tiltræden. Sådanne

tilpasninger er hovedsageligt rent tekniske og består typisk af sproglige

opdateringer af acquis’et til de nye officielle EU-sprog eller

angivelser af

myndigheder i de kommende medlemslande, der er tillagt forvaltningsmæssige

funktioner i forhold til acquis’et.

5.3.1.1. Kapitelopdelt fortegnelse over tilpasninger

(protokollens art. 16)

I protokollens art. 16 findes en henvisning til bilag III, der

indeholder en kapitelopdelt fortegnelse over de tekniske tilpasninger og

undtagelser i institutionernes retsakter i forbindelse med de to nye

medlemslandes tiltrædelse.

Denne art. i protokollen med

tilhørende bilag er identisk med den tilsvarende art. i akten (art. 19) med

tilhørende bilag, jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.3.1.1.

5.3.1.2. Retningslinjer for supplerende tilpasninger

(protokollens art. 17)

Det har ikke været muligt inden tiltrædelsestraktatens

undertegnelse 25. april 2005 at fastlægge alle de nødvendige tilpasninger til

retsakterne vedr. landbrug. For denne retsakts vedkommende har det derfor

inden

tiltrædelseskompleksets undertegnelse alene været muligt at fastlægge

retningslinjer for de kommende tekniske tilpasninger jf. protokollens art.

17,

hvori henvises til bilag IV, som indeholder en fortegnelse over sådanne

retningslinjer for kapitlet vedr. landbrug.

Ændringerne skal foretages i overensstemmelse med de vilkår og

efter den procedure, som er fastlagt i aktens art. 56, hvorefter Rådet eller

Kommissionen – afhængig af, hvilken af disse institutioner der har

vedtaget den

oprindelige retsakt – træffer beslutning om de nødvendige tilpasninger,

som

skal træde i kraft fra tiltrædelsen. I bilag IV foreligger udkast til

retsakter

på landbrugsområdet (visse spørgsmål vedr. landbrugslovgivning samt

veterinærlovgivning).

5.3.2. Afsnit II – Andre bestemmelser (protokollens art.

18-19)

Der henvises i protokollens art. 18 til bilag V, hvor der opregnes

en række områder i EU-traktaten, som for de nye medlemmers vedkommende finder

anvendelse på nogle særlige vilkår.

Der er tale om foranstaltninger på følgende områder:

Selskabsret

Særlig ordning vedr. patentbeskyttelse i forbindelse med import og

markedsføring af lægemidler.

Konkurrencepolitik

Der er etableret en særlig ordning vedr. patentbeskyttelse eller

et supplerende beskyttelsescertifikat for et lægemiddel i forbindelse med

import og markedsføring af lægemidler fra Bulgarien og Rumænien.

Landbrug

Fællesskabets overtagelse af offentlige lagre i henhold til traktatens

art. 8 samt bestemmelser om eksisterende støtte.

I protokollens art. 19 fastslås, at Rådet – med enstemmighed på

forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet – kan

foretage

de tilpasninger af bestemmelserne i denne akt vedrørende den fælles

landbrugspolitik, som måtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af

EU-retten.

Toldunion

Betingelser for fritagelse for told og andre toldforanstaltninger

fremgår i medfør af forordning (EØF) nr. 2913/92 og nr. 2454/93.

5.4. Fjerde del – Midlertidige bestemmelser (protokollens

art. 20-42)

Midlertidige bestemmelser dækker over bestemmelser, der ikke

ændrer acquis'et, men midlertidigt fraviger specifikke bestemmelser i

acquis'et

med henblik på indfasning af de tiltrædende lande i EU’s regelsæt. De

midlertidige bestemmelser er opdelt i to kategorier: (I)

overgangsforanstaltninger og (II) andre bestemmelser. Sidstnævnte dækker over

forskellige former for tidsbegrænsede beskyttelsesklausuler.

5.4.1. Afsnit I – Overgangsforanstaltninger (protokollens

art. 20)

Overgangsforanstaltningerne repræsenterer afvigelser fra

hovedreglen om, at de nye medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet skal

overtage og implementere hele EU’s regelsæt. Nogle

overgangsforanstaltninger er

landespecifikke - mens andre er horisontale (finder anvendelse for både

Bulgarien

og Rumænien). Overgangsforanstaltningerne er tidsbegrænsede, af begrænset

rækkevidde og i de fleste tilfælde ledsaget af en plan med klart definerede

etaper for gennemførelse af EU-reglerne. De er alle udformet under

hensyntagen

til princippet om, at overgangsforanstaltninger ikke må medføre ændringer i

EU’s politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder

i det

indre marked og den frie konkurrence.

Art. 20 indeholder en henvisning til bilagene VI og VII, hvori der

for hvert af de to tiltrædende lande foretages en systematisk og detaljeret

opregning af de konkrete overgangsforanstaltninger, hvorom der er opnået

enighed mellem EU og hvert enkelt tiltrædende land.

Denne art. i protokollen med tilhørende bilag er identisk med den

tilsvarende art. i akten (art. 23) med tilhørende bilag, jf. redegørelsens

ovenstående afsnit 4.4.1.

5.4.2. Afsnit II – Bestemmelser vedrørende institutionerne

(protokollens art. 21-24)

5.4.2.1. Overgangsbestemmelser vedrørende

Europa-Parlamentet (protokollens art. 21)

Med protokollens art. 21 fastsættes i en overgangsperiode

midlertidige bestemmelser om de nye medlemslandes repræsentation i

Europa-Parlamentet. Ifølge overgangsbestemmelserne udvides antallet af

medlemmer af Europa-Parlamentet med 18 medlemmer fra Bulgarien og 35

medlemmer

fra Rumænien fra de to landes tiltrædelse og i den resterende del af

valgperioden indtil 2009.

Såfremt forfatningstraktaten er i kraft ved de to landes

tiltrædelse, fremgår det af Erklæring nr. 40 om protokollen om

overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner og organer, at

antallet

af medlemmer af Europa-Parlamentet i den resterende del af valgperioden

2004-2009 kan overstige 750 medlemmer. Indtil Det Europæiske Råd har vedtaget

en europæisk afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet, vil

fordelingen af medlemmer i så fald se ud som følger for den resterende del af

perioden 2004-2009:

Sammensætning af Europa-Parlamentet i resterende del

af valgperioden 2004-2009, såfremt forfatningstraktaten er i kraft:

Tyskland

99

Det Forenede Kongerige

78

Frankrig

78

Italien

78

Spanien

54

Polen

54

Rumænien

35

Nederlandene

27

Grækenland

24

Tjekkiet

24

Belgien

24

Ungarn

24

Portugal

24

Sverige

19

Bulgarien

18

Østrig

18

Slovakiet

14

Danmark

14

Finland

14

Irland

13

Litauen

13

Letland

9

Slovenien

7

Estland

6

Cypern

6

Luxembourg

6

Malta

5

Sum

785

Bulgarien og Rumænien afholder inden den 31. december

2007 almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet. Hvis der først afholdes

valg efter tiltrædelsesdatoen, udpeges de medlemmer, der repræsenterer

Bulgarien og Rumænien i perioden fra tiltrædelsesdatoen, og indtil der er

afholdt valg i de to lande, af de to landes parlamenter blandt disses

medlemmer

efter den procedure, der er fastsat i hver af de to stater.

Såfremt forfatningstraktaten er trådt i kraft fra valgperioden

2009-2014 og frem, gælder det, at borgerne repræsenteres degressivt

proportionalt med mindst seks medlemmer for hver medlemsstat, og ingen

medlemsstat

tildeles mere end 96 pladser. Det Europæiske Råd vedtager med enstemmighed på

Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse en europæisk

afgørelse

om sammensætningen af Europa-Parlamentet.

5.4.2.2. Overgangsbestemmelser vedr. Rådet (protokollens

art. 22)

Protokollens art. 22 tilpasser art. 2, stk. 2, i protokol nr.

34 til forfatningstraktaten og tildeler Bulgarien og Rumænien følgende

stemmer

i perioden indtil den 31. oktober 2009 ved afgørelser i Det Europæiske Råd

samt

afgørelser i Rådet, der kræver kvalificeret flertal:

Bulgarien:

10

Rumænien:

14

For så vidt angår stemmevægte i forbindelse med rådsafgørelser

tildeles medlemmernes stemmer efter tiltrædelsen følgende vægt ved de

rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal:

Stemmevægte i Rådet

Belgien

12

Bulgarien

10

Tjekkiet

12

Danmark

7

Tyskland

29

Estland

4

Grækenland

12

Spanien

27

Frankrig

29

Irland

7

Italien

29

Cypern

4

Letland

4

Litauen

7

Luxembourg

4

Ungarn

12

Malta

3

Nederlandene

13

Østrig

10

Polen

27

Portugal

12

Rumænien

14

Slovenien

4

Slovakiet

7

Finland

7

Sverige

10

Det Forenede Kongerige

29

Sum

345

Derudover medfører protokollens art. 22 endnu en ændring

af art. 2, stk. 2, i protokol nr. 34, således at mindst 255 stemmer for

udgør et kvalificeret flertal, når der skal træffes afgørelse i Rådet.

5.4.2.3. Overgangsbestemmelser vedr. udvalg (protokollens

art. 23-24)

Protokollens art. 23 og 24 fastsætter bestemmelser for antallet af

medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt

Regionsudvalget.

For hvert udvalg gælder, at Bulgarien får 12 medlemmer og Rumænien får 15

medlemmer. Danmark bevarer 9 medlemmer i begge udvalg. Antallet af medlemmer

gælder indtil ikrafttrædelsen af en europæisk afgørelse om sammensætningen af

de to udvalg.

5.4.3. Afsnit III – Finansielle bestemmelser (protokollens

art. 25-35)

Bulgarien og Rumænien accepterer gældende fællesskabsret fra

tiltrædelsen. Det indebærer, at landene fuldt ud deltager i finansieringen af

Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter.

Den finansielle pakke er i lighed med optagelsen af de ti nye

medlemslande i 2004 begrænset til de tre første år efter optagelsen, som

forudsættes at være den 1. januar 2007.

Dette afsnit i protokollen er identisk med det tilsvarende afsnit i

akten (art. 25-35), jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.4.3.

5.4.4. Afsnit IV – Andre bestemmelser (protokollens art.

36-42)

5.4.4.1. Beskyttelsesforanstaltninger (protokollens art.

36-39)

I forbindelse med de to landes tiltrædelse etableres 3 typer

beskyttelsesklausuler: en generel økonomisk beskyttelsesklausul, to

specifikke

beskyttelsesklausuler rettet mod det indre marked og samarbejdet inden for

retlige anliggender og indre anliggender samt en klausul vedr. udskydelse af

tiltrædelsesdato og generelle og specifikke undtagelser.

Dette afsnit i protokollen er identisk med det tilsvarende afsnit i

akten (art. 36-39), jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.4.3.1.

5.4.4.2. Grænsekontrol mellem medlemsstaterne i

forbindelse med overgangsforanstaltninger (protokollens art. 40)

Protokollens art. 40 fastslår, at anvendelsen af Bulgariens og

Rumæniens nationale lovgivning i de overgangsperioder, der henvises til i

bilag

VI og VII, ikke må medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne.

Denne art. i protokollen er identisk med det tilsvarende afsnit i akten

(art. 40), jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.4.3.2.

5.4.4.3. Overgangsforanstaltninger knyttet til overgangen

til anvendelse af den fælles landbrugspolitik samt bestemmelserne på

veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet (protokollens art.

41-42)

Protokollens art. 41 fastslår, at hvis der er behov for

overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i

den nye medlemsstat til den ordning, som anvendelsen af den fælles

landbrugspolitik medfører på de vilkår, der findes i denne akt, vedtager

Kommissionen sådanne foranstaltninger efter proceduren i art. 25,

stk. 2,

i Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for korn,

eller eventuelt i de tilsvarende artikler i andre forordninger om de fælles

markedsordninger for landbrug eller efter den relevante udvalgsprocedure som

fastsat i gældende lovgivning. Sådanne overgangsforanstaltninger vil kunne

træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og må ikke anvendes

ud

over denne periode. Rådet vil – ved europæisk lov – kunne forlænge

denne

periode. Overgangsforanstaltninger, der knytter sig til gennemførelsen af

instrumenterne vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som ikke er nærmere

beskrevet

i tiltrædelsesakten, men som er nødvendige på grund af tiltrædelsen, vil

inden

tiltrædelsen skulle vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, eller – hvis de vedrører instrumenter, der oprindeligt er

vedtaget af Kommissionen – vedtages af denne efter de relevante

procedurer.

I protokollens art. 42 fastslås, at såfremt der måtte vise sig et

behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den

eksisterende ordning i de nye medlemsstater til den ordning, som anvendelse

af

Fællesskabets bestemmelser på veterinær- og plantesundhedsområdet medfører,

vil

Kommissionen skulle vedtage sådanne foranstaltninger efter den relevante

udvalgsprocedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne

vil

kunne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke

anvendes ud over denne periode.

5.5. Femte del – Bestemmelser om iværksættelse af denne

protokol (protokollens art. 43-61)

5.5.1. Afsnit I – Nedsættelse af institutioner og organer

(protokollens art. 43-51)

De to landes tiltrædelse nødvendiggør bestemmelser vedrørende

nedsættelse af institutioner og organer, herunder vedrørende påbegyndelse og

udløb af mandatperioder samt tilpasninger af forretningsordener.

Ifølge protokollen art. 43 og 44 foretager Rådet og

Europa-Parlamentet de nødvendige tilpasninger af deres forretningsordener.

Det fastslås i protokollens art. 45, at der fra tiltrædelsesdatoen

udnævnes en statsborger fra hver af de nye medlemsstater til Kommissionen. De

nye medlemmer af Kommissionen udnævnes af Rådet efter fælles aftale med

formanden for Kommissionen. Mandatet for de udnævnte medlemmer udløber

samtidig

med mandatet for de siddende medlemmer på tiltrædelsestidspunktet. For

sammensætningen

af Kommissionen henvises i øvrigt til nærværende redegørelses 2. del, afsnit

I.

Det fremgår af protokollens art. 46, at fra tiltrædelsen af de to

lande udvides henholdsvis Domstolen og Retten i Første Instans ved udnævnelse

af to dommere til hvert organ. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om

udløbet af de udnævnte dommeres mandat.

Domstolen og Retten i Første instans foretager i øvrigt de af

tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af deres procesreglement.

Tilpasninger af Rettens procesreglement foretages med Domstolens samtykke.

Rådet

godkender begge tilpasninger af procesreglementerne.

Derudover indeholder protokollens art. 46

regler om sager, der verserer ved tiltrædelsestidspunktet.

Protokollens art. 47

indeholder regler om udvidelse af antallet af medlemmer af Revisionsretten

med

to medlemmer, hver med et mandat på seks år.

Det fremgår af

protokollens art. 48 og 49, at Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt

Regionsudvalget

udvides ved beskikkelse af yderligere 27 medlemmer. Mandatet for disse

beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på

tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

Ifølge protokollens art.

50 foretager de udvalg, der er oprettet ved forfatningstraktaten, hurtigst

muligt efter tiltrædelsen de nødvendiggjorte tilpasninger af vedtægter og

forretningsordener. Art. 51 indeholder regler om udpegning af medlemmer og

fornyelse af medlemskab af de udvalg, grupper og andre organer, der er

oprettet

ved forfatningstraktaten eller ved en retsakt vedtaget af institutionerne.

5.5.2. Afsnit II – Anvendelse af institutionernes

retsakter (protokollens art. 52-58)

Protokollens art. 52 indebærer, at europæiske rammelove,

forordninger og afgørelser fra tiltrædelsen ligeledes anses for at være

rettet

til Bulgarien og Rumænien, i det omfang de pågældende retsakter er rettet til

alle de nuværende medlemsstater. Med undtagelse af europæiske forordninger og

afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, anses de pågældende

retsakter for at være meddelt de nye lande fra tiltrædelsen.

Art. 53 forpligter Rumænien og Bulgarien til at iværksætte de

forholdsregler, der er nødvendige for at overholde de direktiver og

beslutninger, som fra tiltrædelsen anses for at være rettet mod dem.

Bulgarien

og Rumænien skal ligeledes iværksætte de forholdsregler, der er nødvendige

for

fra tiltrædelsestidspunktet at overholde bestemmelser i europæiske rammelove

og

europæiske forordninger, der er bindende med hensyn til de tilsigtede mål.

Det

overlades til de nationale myndigheder at vælge form og midler for

gennemførelsen.

I det omfang, tiltrædelsen har nødvendiggjort ændringer i

retsakter, som kræver ændringer af de nuværende medlemsstaters lovgivning,

skal

medlemsstaterne i henhold til art. 53, stk. 2 iværksætte forholdsregler

for at overholde de pågældende retsakter.

Bulgarien og Rumænien skal i henhold til protokollens art. 54

inden tre måneder efter tiltrædelsen give Kommissionen meddelelse om

nationale

regler vedrørende beskyttelse mod ioniserende stråling, jf.

Euratom-traktatens

art. 33.

Protokollens art. 55 fastslår, at Rådet eller Kommissionen inden

tiltrædelsen efter en begrundet anmodning fra en af de to nye medlemsstater

kan

træffe foranstaltninger vedrørende midlertidige undtagelser fra retsakter,

som

er vedtaget i tidsrummet mellem den 1. oktober 2004 og tiltrædelsesdatoen.

Foranstaltningerne vedtages efter de regler, som gælder for vedtagelsen af

den

retsakt, som der søges undtagelse fra.

Protokollens art. 56 fastlægger procedure for vedtagelse af

fornødne tilpasninger af institutionernes retsakter, som ikke er indeholdt i

protokollen med tilhørende bilag. Retsakterne vil blive vedtaget af Rådet med

kvalificeret flertal eller af Kommissionen, alt efter hvilken institution der

vedtog den oprindelige retsakt.

Rådet vedtager i øvrigt i henhold til protokollens art. 57 de

nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i

protokollen.

Protokollens art. 58 slår fast, at alle retsakter, som er vedtaget

af EU-institutionerne og Den Europæiske Centralbank før de nye medlemsstaters

tiltrædelse, og som er udfærdiget på bulgarsk eller rumænsk, får samme

gyldighed fra tiltrædelsestidspunktet som de tekster, der er udfærdiget på de

eksisterende medlemsstaters sprog.

5.5.3. Afsnit III – Afsluttende bestemmelser (protokollens

art. 59-61)

Art. 59 fastslår, at de til akten knyttede bilag og tillæg udgør

en integrerende del af protokollen. Det betyder, at disse bestemmelser kun

kan

ændres efter samme betingelser, som er gældende for selve akten, jf. art. 7.

Protokollens art. 60 og 61 vedrører fremsendelse til Bulgariens og

Rumæniens regeringer af bekræftede afskrifter af EURATOM-traktaten og de

traktater, der har ændret eller suppleret den, samt af internationale aftaler

deponeret i Rådets Generalsekretariat.

I lighed med bestemmelsen i art. 58 om den afledte fællesskabsret

fastslår protokollens art. 60, at de autoriserede versioner på bulgarsk og

rumænsk af de grundlæggende traktater med senere ændringer og tilføjelser,

som

er vedlagt akten, har samme gyldighed, som versionerne heraf på de nuværende

sprog. Bulgarsk og rumænsk ligestilles igennem denne bestemmelse med de

øvrige

EU-sprog.

6. SLUTAKT, ERKLÆRINGER OG BREVUDVEKSLING

I slutakten fra konferencen mellem de nuværende medlemslande og

Bulgarien og Rumænien, som sammen med traktaten blev underskrevet den 25.

april

2005, er opregnet samtlige de tekster, der indgår i traktatkomplekset.

Herudover er en række erklæringer taget til

efterretning, som er tilknyttet slutakten som bilag:

A.

Fælles erklæringer

fra de nuværende medlemsstater

1.

Fælles erklæring om

arbejdskraftens frie bevægelighed: Bulgarien

2.

Fælles erklæring om

bælgsæd: Bulgarien

3.

Fælles erklæring om

arbejdskraftens frie bevægelighed: Rumænien

4.

Fælles erklæring om

udvikling af landdistrikterne: Bulgarien og Rumænien

B.

Fælles erklæring fra

de nuværende medlemsstater og Kommissionen

5.

Fælles erklæring om

Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesforberedelser

I erklæringen erindrer medlemsstaterne og Kommissionen om, at EU

fortsat nøje vil overvåge Bulgariens og Rumæniens forberedelser og resultater

op til tiltrædelsen. For Rumænien gælder det især forberedelserne med hensyn

til retlige og indre anliggender, konkurrence og miljø og for Bulgarien

forberedelserne med hensyn til retlige og indre anliggender. Kommissionen vil

i

den forbindelse fortsætte med at udarbejde årsrapporter i perioden frem mod

tiltrædelsen. Endelig henviser erklæringen til de sikkerhedsklausuler, der

skal

tage højde for alvorlige problemer, der kan opstå enten inden eller i de

første

tre år af tiltrædelsen.

C.

Fælles erklæring fra

forskellige nuværende medlemsstater

6.

Fælles erklæring fra

Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om arbejdskraftens frie

bevægelighed: Bulgarien og Rumænien

D.

Erklæring fra

Republikken Bulgarien

7.

Erklæring fra

Republikken Bulgarien om anvendelse af det kyrilliske alfabet i Den

Europæiske

Union

Til slutakten er endelig knyttet en brevveksling mellem Unionen og

Bulgarien og Rumænien om, at der for perioden forud for tiltrædelsen er

aftalt

en procedure for information og konsultation vedrørende afgørelser og andre

foranstaltninger, der træffes i denne periode.

Officielle noter

1)

Bulgarien får i 2006 mulighed at ombytte sukkerkvoten på 4.752 tons til

isoglucose-kvote.

2)

Kan afvige fra bestemmelserne i forfatningstraktaten og denne protokol.

Lignende dokumenter