Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien

2006/1 BTL 26Betænkning over lovforslagFolketinget15. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 10. november 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om Den Europæiske Unions

udvidelse med Bulgarien og Rumænien

[af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 10. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig

besvarelse, som denne har besvaret.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udenrigsministeren til

mundtlig besvarelse (jf. Europaudvalget, alm. del – samrådsspørgsmål C).

Ministeren har besvaret spørgsmålet i samråd med udvalget den 13. oktober

2006.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (V, S, KF, RV og SF)

indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

mindretal

Læs alt

i

udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte, at Bulgarien og Rumænien

optages i EU ved indgangen til 2007. Dansk Folkeparti har fra starten af

optagelsesforhandlingerne påpeget det uholdbare i Europa-Kommissionens

strategi, hvor de to lande på forhånd var lovet medlemskab senest ved

udgangen

af 2007. Det er uholdbart på forhånd at love et bestemt forhandlingsresultat,

når man ikke ved, hvordan udviklingen i de to lande vil blive. Det er

åbenbart,

at de to lande har undergået en række vigtige og rigtige forandringer. Der er

sket en reform af særlig retsvæsenet og den offentlige administration, som

har

gjort de to lande langt mere velordnede og derved bragt dem tættere på en

mulig

optagelse i EU. For Dansk Folkeparti er det imidlertid vigtigt, at der ikke

sker en devaluering af de krav, der stilles til nye medlemslande. Siden den

første optagelsesrunde i 1973 er kravene til nye lande successivt blevet

mindre,

og EU har accepteret større forskelle mellem nye og gamle medlemslande. Dansk

Folkeparti anerkender det positive politiske sigte i at inddrage flere

medlemslande i kredsen, men finder det forkert, at en forøgelse af

forskellene

mellem medlemslandene ikke også medfører større mulighed for forskellighed og

uensartethed.

Dette har imidlertid ikke været Kommissionens intension. I

stedet for at acceptere de øgede forskelle blandt medlemslandene har

Kommissionen prioriteret muligheden for at stemme landene ned. Dansk

Folkeparti

er grundlæggende modstander af denne model, da det for os er vigtigt, at et

medlemskab

af EU kan være foreneligt med at bevare kulturelle, politiske og juridiske

særheder. EU skal ikke være en fra Bruxelles styret, ensartet nation, men et

samarbejde med respekt for medlemsstaternes særheder. Dansk Folkeparti vender

sig på denne baggrund imod den tendens til totalharmonisering på stadig flere

områder, som vi oplever for tiden. Ved optagelsen af Bulgarien og Rumænien

vil

der endnu en gang ske en udvidelse af medlemslandenes forskelle. Var dette

blevet

fulgt op af den logiske konsekvens, at EU tilsvarende droppede tanken om

totalharmonisering, havde Dansk Folkeparti ikke på samme måde vist sig

skeptisk

over for udvidelsen. Men da EU fastholder en stadig mere centraliseret

styreform, må Dansk Folkeparti også vende sig imod optagelsen af lande, som

ligger langt fra EU’s gennemsnit. Det skal i denne forbindelse nævnes,

at

forskellen mellem den befolkningsmæssige og den økonomiske vækst ved de to

landes indtræden i EU er meget voldsom, hvilket i sig selv burde være en

advarsel.

Som sagt er der sket mange reformer i såvel Bulgarien som

Rumænien. Men efter Dansk Folkepartis opfattelse er det fortsat ikke nok til,

at et egentligt medlemskab kan komme på tale. Inden for fødevaresektoren,

landbruget, bekæmpelsen af den internationale kriminalitet og reformer af den

økonomiske politik er der fortsat meget tilbage at ønske sig. I et så

forpligtende samarbejde, som EU desværre i dag har udviklet sig til, er det

derfor ikke acceptabelt at lade de to lande optage som de ser ud nu. Dansk

Folkeparti vil imidlertid ikke afvise, at de to lande kan optages på et

senere

tidspunkt, ligesom det er vigtigt at anerkende de resultater, som indtil

videre

er sket i de to lande.

Dansk Folkeparti kan således ikke støtte regeringens

forslag, da det er for tidligt at optage Rumænien og Bulgarien fra 2007, men

ønsker samtidig at fastholde de to lande på rette spor ved at sende

et signal om, at et senere medlemskab kan være en mulighed. Dansk

Folkeparti stemmer på den baggrund hverken for eller imod

lovforslaget.

Et

andet mindretal

i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling

til lovforslaget ved 2. behandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

nfmd.

Erling Bonnesen (V)

Jens Kirk (V)

Birgitte Josefsen (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Morten

Messerschmidt (DF)

Martin Henriksen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Svend Auken (S)

Rasmus Prehn (S)

Niels Sindal (S)

Mette Gjerskov (S)

Elisabeth Arnold (RV)

fmd.

Lone Dybkjær (RV)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Rune Lund (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 26

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 26

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens kommentar til Kommissionens seneste

monitoreringsrapport vedrørende Rumænien og Bulgarien, til

udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilke dele af traktaterne om arbejdstageres frie

bevægelighed Rumænien og Bulgarien bliver omfattet af, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kontrol med kvaliteten af fødevarer, som

eksporteres fra Rumænien og Bulgarien, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

4

Spm. om, hvordan regeringen forestiller sig at det skal

blive nemmere at bekæmpe mafiaproblemer i Rumænien og Bulgarien ved optagelse

i EU, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om regeringen er bekendt med, at Eurojust har

noteret sig, at såvel fagforeninger som politiske kredse i Bulgarien er under

stærk styring af mafiaen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om regeringen deler Socialdemokraternes opfattelse

af de tre afgørende årsager til optagelse af Rumænien og Bulgarien i EU, som

kom til udtryk under førstebehandlingen den 10. oktober 2006, til

udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

7

Spm., om det med optagelse af Rumænien og Bulgarien

bliver nemmere eller vanskeligere at kontrollere kriminelle netværks

krydsning af grænsen mellem EU og de to lande, til udenrigsministeren, og

ministerens

svar herpå

8

Spm., om regeringen er enig i, at Kommissionens løfte

over for Rumænien og Bulgarien om medlemskab senest i 2008 var hovedløst,

idet man på det tidspunkt ikke vidste, om landene kunne efterleve

kriterierne,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om det er tilfredsstillende, at der er rejst

tiltale for 4 mafiamord i Bulgarien, når der siden 2001 er begået op mod 150

mord af mafiaen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om regeringens vurdering af, om det er et økonomisk

gode at optage Rumænien og Bulgarien i EU, til udenrigsministeren, og

ministerens

svar herpå

11

Spm. om, hvilke overvejelser regeringen har gjort med hensyn

til, hvor vanskeligt det vil være for Rumænien og Bulgarien at administrere

struktur- og landbrugsstøtte, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

12

Spm. om regeringens vurdering af, om uregelmæssighederne

i EU’s budget bliver flere eller færre, når Rumænien og Bulgarien

indtræder i

EU, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om Danmark som en konsekvens af Rumæniens og

Bulgariens indtræden i EU får færre stemmer i Ministerrådet og færre

medlemmer

af Europa-Parlamentet fra 2009, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

14

Spm. om, at der siden 1973 er sket et løbende fald i de

krav, der stilles til optagelse af nye lande, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

15

Spm., om Rumænien og Bulgarien kan vogte deres ydre

grænser tilfredsstillende, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om udtalelser fra justitskommissær Franco Frattinis

talsmand vedrørende forbud mod at fremkomme med kritik af Bulgarien og

Rumænien,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om sanering af Bulgariens og Rumæniens retsforhold,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvilke muligheder Bulgariens og Rumæniens

indbyggere har for at søge arbejde i det øvrige EU, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

19

Spm., om regeringen er enig i, at årsagen til, at

Kommissionens udsendte, Klaus Jansen, har mødt en nonchalant attitude hos de

bulgarske myndigheder, er, at Bulgarien på forhånd var været sikret optagelse

i EU senest i 2008, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter