Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 10.
maj 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forurenet
jord
(Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.)
[af miljøministeren (Flemming Hansen,
fg.)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1.
behandling den 5. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 23. december 2005 dette udkast til
udvalget, jf. MPU alm. del – bilag 189. Den 29. marts 2006 sendte
miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
skriftlig henvendelse fra professor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns
Universitet. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige
henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Læs alt
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL og IA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter, at der nu sker
en enkel og miljømæssigt afbalanceret regulering af forureningen fra lettere
forurenede områder, typisk i byerne. Der er ofte tale om forureninger i de
større byer, hvor en vis form for trafik, industri og lign. har forurenet
jorden.
Socialdemokratiet støtter, at kravet om kortlægning af den
lettere forurenede jord, typisk i byerne, ophæves, og at der i stedet
indføres
en områdeklassifikation. Dertil kommer, at de stærkt forurenede grunde stadig
skal kortlægges som hidtil. Dette er især noget, der vil gavne de husejere,
som
indtil nu har haft svært ved at få deres lån gennem kreditforeningen eller
har
haft svært ved at sælge deres bolig, fordi eventuelle nye købere heller ikke
kunne optage lån.
Socialdemokratiets stillingtagen har været betinget af, at der
fastholdes et højt miljømæssigt beskyttelsesniveau, at der stadig er styr på
jordstrømmene, så den forurenede jord ikke bliver spredt utilsigtet, og at
der
gives en relevant, ordentlig og saglig information til borgerne. Der er med
lovforslaget
fundet nogle gode løsninger på disse forhold.
Socialdemokratiet lægger også vægt på, at der tages sundhedshensyn
til de mennesker, der fremover kommer til at bo under områdeklassificeringen.
Her er det vigtigt, at rådgivningen til både boligejere og lejere bliver god
og
omfattende, og at den når ud til de rette mennesker. Derfor er det afgørende,
at kommunerne får et gennemarbejdet, let forståeligt og anvendelsesorienteret
materiale, som de kan bruge i den videre proces. På den baggrund er
Socialdemokratiet også tilfreds med, at det er indarbejdet i lovforslaget, at
kommunerne skal afrapportere til miljøministeren, hvordan det går med deres
rådgivning af borgerne.
Socialdemokratiet er også tilfreds med, at den brede politiske
aftale medfører, at der nu indføres en generel regel, der sikrer udearealet
ved
etablering af nye boliger, børneinstitutioner, offentlige legepladser,
kolonihaver og sommerhuse. I de tilfælde, hvor der etableres sådant nyt i
lettere forurenede områder, skal det sikres, at de øverste
50 cm
jord enten er uforurenet eller
bliver forsynet med en fast, varig belægning. Det er en klar forbedring af
den
nuværende lidt uklare tilstand.
Vigtig er også lovforslagets bestemmelse om, at kommunerne kan
få mulighed for at gribe ind over for eksisterende daginstitutioner, hvor der
kan være forurenet jord. Socialdemokratiet vil opfordre miljøministeren til
at
gøre det meget klart for kommunerne, at de har denne mulighed, samt at
kommunerne bør gå i gang med at kontrollere eksisterende daginstitutioner for
forurenet jord.
Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget bemærker, at SF i forhandlingerne om
lovforslaget
har lagt afgørende vægt på, at grænseværdierne fastsættes ud fra
forsigtighedsprincippet, at der sættes særligt fokus på daginstitutioner, og
at
det fortsat skal være muligt at få kendskab til forureningsoplysninger,
samtidig med at der gennemføres forenklinger.
SF
ønsker endvidere at påpege, at det mest presserende i de kommende år
bliver, at der afsættes langt flere penge til at oprense den lange række af
meget alvorlige forureninger, der venter på at blive ryddet op,
samt at der afsættes flere penge til udvikling af
jordrensningsteknologier.
Et
mindretal
i
udvalget (EL og IA) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget er et
forsøg på at lappe på en ikke særlig flatterende situation for det offentlige
Danmark, hvor de lokale myndigheder i nogen grad har givet op over for
problemet
jordforurening.
I 1999 blev der vedtaget en lov om jordforurening, som skulle
sikre mod fremtidige forureninger, og med udformning af regler, som skulle
sikre oprensning af forurenede grunde. I dag står det klart, at mange borgere
står med alvorlige problemer. De afventer oprensning af alvorlige
forureninger,
samtidig med at der stadig er store arealer, hvor forureningssituationen ikke
kendes, fordi arealerne endnu ikke er blevet kortlagt.
Lovforslaget betyder, at man dropper en egentlig kortlægning af
de arealer, som i dag kaldes lettere forurenede, samtidig med at man ændrer
definitionen af lettere forurenet jord ved at flytte på grænserne for,
hvilket
niveau af tjærestoffer man anser for problematisk. Der lægges samtidig op
til,
at man generelt klassificerer byzone som lettere forurenet, og man definerer
lettere forurenet jord som jord, der indeholder nogle bestemte stoffer i
særlige mængder. Dette skulle give husejere en fordel. Enhedslisten så
hellere,
at man ændrede reglerne for, hvad man kan lægge til grund for vurdering af
ejendommes værdi, end at man skjuler eventuelle forureningsproblemer ved at
undlade at kortlægge dem.
Enhedslisten er bekymret over virkningen af de foreslåede
lovændringer. I bedste fald forværrer de ikke den nuværende situation, men de
gør den heller ikke bedre. I værste fald risikerer man at forringe
beskyttelsen
af menneskers sundhed. At droppe kortlægningen betyder alt andet lige, at man
ikke får en detaljeret viden om de egentlige forureningsforhold. Man kan være
heldig, at det ikke betyder noget, og man kan være uheldig, hvis mennesker i
øjeblikket lever med forurening, der reelt er højere, end man troede. At
flytte
grænseværdierne for ren jord, så indholdet af tjærestoffer kan øges, betyder
alt andet lige, at befolkningen på længere sigt udsættes for en øget
belastning.
Enhedslisten anerkender, at lovforslaget har positive
virkninger, da det bliver pålagt ejere af ejendomme at informere om, hvordan
folk skal forholde sig til lettere forurenede arealer. Samtidig forekommer
det
mærkværdigt, at der vil blive forskel på daginstitutioner, idet ældre
institutioner i den lettere forurenede zone muligvis ikke vil få renset
jorden
på legepladsen, mens nybyggede institutioner og boliger skal have lagt ren
jord
på udearealer.
Endelig ændrer lovforslaget ikke på bekæmpelsen af
jordforurening. Der er ikke sat flere midler af til at oprense en lang række
meget alvorlige forureninger, og lovforslaget er samlet betragtet ikke en
forbedring.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Ole Vagn Christensen (S)
Torben Hansen (S)
Pia Gjellerup (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 213
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 21/4-06 fra professor, dr.jur. Peter Pagh,
Københavns Universitet
5
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
6
1. udkast til betænkning
7
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 213
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om forurenet jord i forbindelse med eksisterende
daginstitutioner, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om registrering af oplysninger vedrørende
jordforurening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om tung administration i forbindelse med
regulativer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om fastholdelse af eksisterende viden om lettere
forurenede arealer og forebyggende indsatser, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om håndtering af data om de lettere forurenede
arealer uden for byzoner, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om områdeklassificering, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om høringsret til regionerne, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå
8
Spm. om kommunernes koordinering på
jordforureningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om bevarelse af det høje miljø- og sundhedsmæssige
beskyttelsesniveau, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om PAH-kriterier, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
11
Spm. om en revideret tidsplan på grund af
kommunalreformen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om præcisering af miljøbeskyttelseslovens § 48, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om myndighedskompetence i forhold til flytning af overskudsjord,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om ændring af de kommende 98 kommunale regulativer,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om krav til jord i forbindelse med legepladser, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om potentielle købere af forurenede ejendomme, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om kommunernes rådgivningsindsats, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om blys påvirkning af småbørns intelligensudvikling,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om sikring mod køb af grunde med risiko for påvirkning
af småbørns intelligenskvotient, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
20
Spm., om børn, der går i daginstitutioner i samme byzone,
er lige godt sikrede mod forurenet jord, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
21
Spm. om ministerens kommentar til, at det ikke er
tydeligt, at jordkvalitetskriterierne er politisk fastsat og ikke
videnskabeligt fastsat, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren kan acceptere følgerne af de nye
grænseværdier, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om at sikre, at kommunerne fortsat har motivation
til og interesse i at undersøge byområder for jordforurening, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om en familie, som flytter ind i et hus i byen i
den »lettere forurenede« zone, kan være sikker på, at der ikke er yderligere
forurening på dens grund, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 21/4-06
fra professor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns Universitet, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske
fra S.
Spørgsmål 1:
Hvorledes vil ministeren sikre, at kommunerne håndterer og
griber ind i forhold til forurenet jord i de eksisterende daginstitutioner?
Svar:
Regionerne kan også ifølge lovforslaget rydde op i
børneinstitutioner med en lettere forurening, hvis indretningen betyder at
der
er en særlig høj jordeksponering, der gør det urealistisk at nedsætte
kontakten
med jord.
Der er i lovforslaget lagt op til, at kommunerne fortsat har den
fornødne hjemmel til at foretage undersøgelser og afværgeforanstaltninger på
de
forurenede arealer, uanset om de er lettere forurenede eller skal kortlægges.
Kommunerne har således også mulighed for, at rydde op i de eksisterende
daginstitutioner.
Jeg vil når loven er vedtaget skrive til kommunerne, at de bør
være opmærksomme på disse forhold og gribe ind, hvis det er nødvendigt. For
at
få et bedre overblik, vil jeg bede kommunerne oplyse, hvilke initiativer de
hidtil har taget over for forurenet jord i børneinstitutioner.
Spørgsmål 2:
Hvordan vil ministeren opfylde Erhvervs- og Byggestyrelsens
ønske om, at »det bør sikres, at alle oplysninger vedrørende jordforurening
kan
og skal registreres i et centralt landsdækkende system opbygget efter
principperne i serviceorienteret it-arkitektur (SOA)«, jf. høringssvaret fra
denne myndighed?
Svar:
Oplysninger om kortlagte grunde registreres allerede i dag i
Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister, hvilket ikke vil blive ændret
med
lovforslagets vedtagelse.
Områdeklassificeringen af byzonejord, der som udgangspunkt forventes at
være lettere forurenet, skal imidlertid ikke registreres i et centralt
system,
men på regionalt og kommunalt niveau, idet den forventede lettere forurening
ikke udgør nogen væsentlig sundhedsrisiko sammenlignet med andre
risikofaktorer, men primært klassificeres af hensyn til jordflytning og den
sundhedsrådgivning, der skal gives generelt i områderne.
Hermed sikres også, at borgere kan få adgang til oplysninger om lettere
forurenede ejendomme ved henvendelse til kommunen, idet k
ommunerne ifølge
forvaltningsloven er forpligtet til at videregive de oplysninger, de er i
besiddelse af på forespørgsel, herunder oplysninger om forurening.
Derudover er ejendomsmæglere i salgssituationer forpligtet til
at give oplysning om en række punkter af væsentlig betydning, herunder
oplysninger om forurening i de salgsopstillinger, de udarbejder i forbindelse
med ejendomshandler. Forurening er ikke nævnt som et særskilt oplysningspunkt
i
bekendtgørelsen om ejendomsformidling, men det er Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens fortolkning, at forurening i henhold til
jordforureningsloven
er en oplysning af væsentlig betydning, som skal fremgå af salgsopstillingen.
Oplysninger om forurening, herunder også lettere forurening, vil efter planen
blive indsat som et særskilt oplysningspunkt i bekendtgørelsen om
ejendomsformidling
ved næste revision, som forventes i sommeren 2006.
Oplysninger om både kortlagte
arealer og lettere forurenet jord vil fremgå af »det grønne ejendomsskema«
som
ejendomsmæglerne kan rekvirere fra kommunerne.
Spørgsmål 6:
Hvordan skal kommunerne fremover registrere de grunde, som ikke
er omfattede af områdeklassificering og som ikke er kortlagt, men som der ved
undersøgelser er påvist lettere forurening på (der henvises til, at jorden
herfra jo ifølge lovforslaget skal anmeldes og anvises, hvis den ønskes
bortskaffet)?
Svar:
Regionen har ifølge lovforslagets § 70 underretningspligt over
for kommunen og ejeren, hvis regionen får viden om, at der på et areal, der
ikke kortlægges, er en lettere jordforurening. Det sikres hermed, at den
viden,
som regionen har opnået om en given lokalitet, som ikke skal kortlægges,
deles
med kommunen og ejeren.
Kommunerne vil skulle opbevare de fra regionerne modtagne
underretninger om lettere forurening til brug for løsning af kommunernes
opgaver efter jordforureningsloven, og således at borgerne kan få indsigt i
oplysningerne. Der henvises i den forbindelse til svaret på spørgsmål 5.
Spørgsmål 15:
Hvorfor gælder reglerne om at etablere
50 cm
uforurenet jord eller fast varig
belægning ved nyetablering af legepladser alene for offentlige legepladser
– mener
ministeren ikke, at samme krav bør stilles til alle legepladser uanset
ejerforhold?
Svar:
Bestemmelsen om sikring af det øverste
50 cm
jordlag ved ændring af
anvendelsen af arealer til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads,
kolonihave eller sommerhus skal sikre, at det øverste
50 cm
jordlag af den ubebyggede del af
arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast
belægning.
Private legepladser etableres som hovedregel i forbindelse med
etablering af boliger eller børneinstitutioner, hvilket betyder, at
legepladsen
vil være omfattet af paragraffens bestemmelser.
Spørgsmål 17:
Hvordan vil ministeren følge op på kommunernes
rådgivningsindsats af borgere i forhold til lettere forurening?
Svar:
Det er foreslået, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med
regionsrådet skal give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser
vedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter §
50 a
eller er lettere forurenede.
Herigennem sikres, at borgere, der lever på lettere forurenede
arealer, orienteres om miljø- og sundhedsmæssigt relevante råd.
Informationsmaterialet skal styrke den forebyggende indsats på de lettere
forurenede arealer med henblik på at sikre borgernes sundhed.
Beskrivelsen af, hvorledes risikoen fra den lettere forurenede
jord kan nedbringes, kan tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om
»Rådgivning
af beboere i lettere forurenede områder«, vejledning nr. 7, 2000. Ved
udarbejdelse af informationsmateriale og formidling af dette, bør konkrete
erfaringer fra rådgivningsprojekter i kommuner og regioner inddrages.
Miljøstyrelsen vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejde
generelt materiale, som kommunerne kan benytte i den videre
informationsindsats.
Jeg planlægger inden udgangen af 2009 at give en status for
loven − særligt vedrørende informationsindsatsen − med henblik på
en eventuel revision af loven.
Spørgsmål 20:
Vil ministeren garantere, at børn, der går i daginstitutioner i
områder beliggende i byzone, som erklæres »lettere forurenet«, er lige så
godt
sikret mod forurenet jord, som børn, der går i nybyggede daginstitutioner
beliggende i samme byzone, men hvor der vil være krav om pålægning af ren
jord?
Svar:
Når der er tale om lettere forurenet jord, er der tale om et
forureningsniveau, der ikke udgør nogen væsentlig sundhedsrisiko sammenlignet
med andre risikofaktorer. F.eks. svarer børns risiko ved lettere forurenet
jord
til risikoen ved at spise almindelig kost.
Denne relativt lille forøgede udsættelse foreslås i lovforslaget
nedbragt ved at informere om ganske enkle forholdsregler som f.eks. vaskning
af
hænder efter udeleg og lignende. Herved vil eksponeringen nedbringes til den
eksponering, der i øvrigt er på andre børneinstitutioner udenfor de lettere
forurenede områder.
Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker det, er der i lovforslaget
lagt op til, at kommunerne fortsat har den fornødne hjemmel til at foretage
undersøgelser og afværgeforanstaltninger på de forurenede arealer, uanset om
de
er lettere forurenede eller skal kortlægges. Kommunerne har således altid
mulighed
for, at rydde op i de eksisterende, lettere forurenede, daginstitutioner.
Tilsvarende kan regionerne ifølge lovforslaget også rydde op i
børneinstitutioner med en lettere forurening, hvis indretningen betyder at
der
er en særlig høj jordeksponering, der gør det urealistisk at nedsætte
kontakten
med jord.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Kommunal udgiftsdækning og søgsmålsfrist) Retsinformation · 4. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb (Hjemmel til at fastsætte regler om drift af vandforsyningsanlæg og om sagsbehandling af bestemte typer af sager samt forlængelse af visse vandindvindingstilladelser og -rettigheder) Retsinformation · 5. december 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Vejledning om nuancering af kortlagte boligejendomme Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 2007 Retsinformation · 17. januar 2007