Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.)

2005/1 BTL 213Betænkning over lovforslagFolketinget16. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 10.

maj 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om forurenet

jord

(Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.)

[af miljøministeren (Flemming Hansen,

fg.)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1.

behandling den 5. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 23. december 2005 dette udkast til

udvalget, jf. MPU alm. del – bilag 189. Den 29. marts 2006 sendte

miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en

skriftlig henvendelse fra professor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns

Universitet. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige

henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 25 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Læs alt

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL og IA) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter, at der nu sker

en enkel og miljømæssigt afbalanceret regulering af forureningen fra lettere

forurenede områder, typisk i byerne. Der er ofte tale om forureninger i de

større byer, hvor en vis form for trafik, industri og lign. har forurenet

jorden.

Socialdemokratiet støtter, at kravet om kortlægning af den

lettere forurenede jord, typisk i byerne, ophæves, og at der i stedet

indføres

en områdeklassifikation. Dertil kommer, at de stærkt forurenede grunde stadig

skal kortlægges som hidtil. Dette er især noget, der vil gavne de husejere,

som

indtil nu har haft svært ved at få deres lån gennem kreditforeningen eller

har

haft svært ved at sælge deres bolig, fordi eventuelle nye købere heller ikke

kunne optage lån.

Socialdemokratiets stillingtagen har været betinget af, at der

fastholdes et højt miljømæssigt beskyttelsesniveau, at der stadig er styr på

jordstrømmene, så den forurenede jord ikke bliver spredt utilsigtet, og at

der

gives en relevant, ordentlig og saglig information til borgerne. Der er med

lovforslaget

fundet nogle gode løsninger på disse forhold.

Socialdemokratiet lægger også vægt på, at der tages sundhedshensyn

til de mennesker, der fremover kommer til at bo under områdeklassificeringen.

Her er det vigtigt, at rådgivningen til både boligejere og lejere bliver god

og

omfattende, og at den når ud til de rette mennesker. Derfor er det afgørende,

at kommunerne får et gennemarbejdet, let forståeligt og anvendelsesorienteret

materiale, som de kan bruge i den videre proces. På den baggrund er

Socialdemokratiet også tilfreds med, at det er indarbejdet i lovforslaget, at

kommunerne skal afrapportere til miljøministeren, hvordan det går med deres

rådgivning af borgerne.

Socialdemokratiet er også tilfreds med, at den brede politiske

aftale medfører, at der nu indføres en generel regel, der sikrer udearealet

ved

etablering af nye boliger, børneinstitutioner, offentlige legepladser,

kolonihaver og sommerhuse. I de tilfælde, hvor der etableres sådant nyt i

lettere forurenede områder, skal det sikres, at de øverste

50 cm

jord enten er uforurenet eller

bliver forsynet med en fast, varig belægning. Det er en klar forbedring af

den

nuværende lidt uklare tilstand.

Vigtig er også lovforslagets bestemmelse om, at kommunerne kan

få mulighed for at gribe ind over for eksisterende daginstitutioner, hvor der

kan være forurenet jord. Socialdemokratiet vil opfordre miljøministeren til

at

gøre det meget klart for kommunerne, at de har denne mulighed, samt at

kommunerne bør gå i gang med at kontrollere eksisterende daginstitutioner for

forurenet jord.

Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget bemærker, at SF i forhandlingerne om

lovforslaget

har lagt afgørende vægt på, at grænseværdierne fastsættes ud fra

forsigtighedsprincippet, at der sættes særligt fokus på daginstitutioner, og

at

det fortsat skal være muligt at få kendskab til forureningsoplysninger,

samtidig med at der gennemføres forenklinger.

SF

ønsker endvidere at påpege, at det mest presserende i de kommende år

bliver, at der afsættes langt flere penge til at oprense den lange række af

meget alvorlige forureninger, der venter på at blive ryddet op,

samt at der afsættes flere penge til udvikling af

jordrensningsteknologier.

Et

mindretal

i

udvalget (EL og IA) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget er et

forsøg på at lappe på en ikke særlig flatterende situation for det offentlige

Danmark, hvor de lokale myndigheder i nogen grad har givet op over for

problemet

jordforurening.

I 1999 blev der vedtaget en lov om jordforurening, som skulle

sikre mod fremtidige forureninger, og med udformning af regler, som skulle

sikre oprensning af forurenede grunde. I dag står det klart, at mange borgere

står med alvorlige problemer. De afventer oprensning af alvorlige

forureninger,

samtidig med at der stadig er store arealer, hvor forureningssituationen ikke

kendes, fordi arealerne endnu ikke er blevet kortlagt.

Lovforslaget betyder, at man dropper en egentlig kortlægning af

de arealer, som i dag kaldes lettere forurenede, samtidig med at man ændrer

definitionen af lettere forurenet jord ved at flytte på grænserne for,

hvilket

niveau af tjærestoffer man anser for problematisk. Der lægges samtidig op

til,

at man generelt klassificerer byzone som lettere forurenet, og man definerer

lettere forurenet jord som jord, der indeholder nogle bestemte stoffer i

særlige mængder. Dette skulle give husejere en fordel. Enhedslisten så

hellere,

at man ændrede reglerne for, hvad man kan lægge til grund for vurdering af

ejendommes værdi, end at man skjuler eventuelle forureningsproblemer ved at

undlade at kortlægge dem.

Enhedslisten er bekymret over virkningen af de foreslåede

lovændringer. I bedste fald forværrer de ikke den nuværende situation, men de

gør den heller ikke bedre. I værste fald risikerer man at forringe

beskyttelsen

af menneskers sundhed. At droppe kortlægningen betyder alt andet lige, at man

ikke får en detaljeret viden om de egentlige forureningsforhold. Man kan være

heldig, at det ikke betyder noget, og man kan være uheldig, hvis mennesker i

øjeblikket lever med forurening, der reelt er højere, end man troede. At

flytte

grænseværdierne for ren jord, så indholdet af tjærestoffer kan øges, betyder

alt andet lige, at befolkningen på længere sigt udsættes for en øget

belastning.

Enhedslisten anerkender, at lovforslaget har positive

virkninger, da det bliver pålagt ejere af ejendomme at informere om, hvordan

folk skal forholde sig til lettere forurenede arealer. Samtidig forekommer

det

mærkværdigt, at der vil blive forskel på daginstitutioner, idet ældre

institutioner i den lettere forurenede zone muligvis ikke vil få renset

jorden

på legepladsen, mens nybyggede institutioner og boliger skal have lagt ren

jord

på udearealer.

Endelig ændrer lovforslaget ikke på bekæmpelsen af

jordforurening. Der er ikke sat flere midler af til at oprense en lang række

meget alvorlige forureninger, og lovforslaget er samlet betragtet ikke en

forbedring.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Erling Bonnesen (V)

Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Inger Støjberg (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF)

Ole Vagn Christensen (S)

Torben Hansen (S)

Pia Gjellerup (S)

Martin Lidegaard (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Steen Gade (SF)

Per Clausen (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 213

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 21/4-06 fra professor, dr.jur. Peter Pagh,

Københavns Universitet

5

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

6

1. udkast til betænkning

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 213

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om forurenet jord i forbindelse med eksisterende

daginstitutioner, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om registrering af oplysninger vedrørende

jordforurening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om tung administration i forbindelse med

regulativer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om fastholdelse af eksisterende viden om lettere

forurenede arealer og forebyggende indsatser, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om håndtering af data om de lettere forurenede

arealer uden for byzoner, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om områdeklassificering, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm. om høringsret til regionerne, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

8

Spm. om kommunernes koordinering på

jordforureningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om bevarelse af det høje miljø- og sundhedsmæssige

beskyttelsesniveau, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om PAH-kriterier, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

11

Spm. om en revideret tidsplan på grund af

kommunalreformen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om præcisering af miljøbeskyttelseslovens § 48, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om myndighedskompetence i forhold til flytning af overskudsjord,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om ændring af de kommende 98 kommunale regulativer,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om krav til jord i forbindelse med legepladser, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om potentielle købere af forurenede ejendomme, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om kommunernes rådgivningsindsats, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om blys påvirkning af småbørns intelligensudvikling,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om sikring mod køb af grunde med risiko for påvirkning

af småbørns intelligenskvotient, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

20

Spm., om børn, der går i daginstitutioner i samme byzone,

er lige godt sikrede mod forurenet jord, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

21

Spm. om ministerens kommentar til, at det ikke er

tydeligt, at jordkvalitetskriterierne er politisk fastsat og ikke

videnskabeligt fastsat, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren kan acceptere følgerne af de nye

grænseværdier, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om at sikre, at kommunerne fortsat har motivation

til og interesse i at undersøge byområder for jordforurening, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om en familie, som flytter ind i et hus i byen i

den »lettere forurenede« zone, kan være sikker på, at der ikke er yderligere

forurening på dens grund, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 21/4-06

fra professor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns Universitet, til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

miljøministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske

fra S.

Spørgsmål 1:

Hvorledes vil ministeren sikre, at kommunerne håndterer og

griber ind i forhold til forurenet jord i de eksisterende daginstitutioner?

Svar:

Regionerne kan også ifølge lovforslaget rydde op i

børneinstitutioner med en lettere forurening, hvis indretningen betyder at

der

er en særlig høj jordeksponering, der gør det urealistisk at nedsætte

kontakten

med jord.

Der er i lovforslaget lagt op til, at kommunerne fortsat har den

fornødne hjemmel til at foretage undersøgelser og afværgeforanstaltninger på

de

forurenede arealer, uanset om de er lettere forurenede eller skal kortlægges.

Kommunerne har således også mulighed for, at rydde op i de eksisterende

daginstitutioner.

Jeg vil når loven er vedtaget skrive til kommunerne, at de bør

være opmærksomme på disse forhold og gribe ind, hvis det er nødvendigt. For

at

få et bedre overblik, vil jeg bede kommunerne oplyse, hvilke initiativer de

hidtil har taget over for forurenet jord i børneinstitutioner.

Spørgsmål 2:

Hvordan vil ministeren opfylde Erhvervs- og Byggestyrelsens

ønske om, at »det bør sikres, at alle oplysninger vedrørende jordforurening

kan

og skal registreres i et centralt landsdækkende system opbygget efter

principperne i serviceorienteret it-arkitektur (SOA)«, jf. høringssvaret fra

denne myndighed?

Svar:

Oplysninger om kortlagte grunde registreres allerede i dag i

Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister, hvilket ikke vil blive ændret

med

lovforslagets vedtagelse.

Områdeklassificeringen af byzonejord, der som udgangspunkt forventes at

være lettere forurenet, skal imidlertid ikke registreres i et centralt

system,

men på regionalt og kommunalt niveau, idet den forventede lettere forurening

ikke udgør nogen væsentlig sundhedsrisiko sammenlignet med andre

risikofaktorer, men primært klassificeres af hensyn til jordflytning og den

sundhedsrådgivning, der skal gives generelt i områderne.

Hermed sikres også, at borgere kan få adgang til oplysninger om lettere

forurenede ejendomme ved henvendelse til kommunen, idet k

ommunerne ifølge

forvaltningsloven er forpligtet til at videregive de oplysninger, de er i

besiddelse af på forespørgsel, herunder oplysninger om forurening.

Derudover er ejendomsmæglere i salgssituationer forpligtet til

at give oplysning om en række punkter af væsentlig betydning, herunder

oplysninger om forurening i de salgsopstillinger, de udarbejder i forbindelse

med ejendomshandler. Forurening er ikke nævnt som et særskilt oplysningspunkt

i

bekendtgørelsen om ejendomsformidling, men det er Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens fortolkning, at forurening i henhold til

jordforureningsloven

er en oplysning af væsentlig betydning, som skal fremgå af salgsopstillingen.

Oplysninger om forurening, herunder også lettere forurening, vil efter planen

blive indsat som et særskilt oplysningspunkt i bekendtgørelsen om

ejendomsformidling

ved næste revision, som forventes i sommeren 2006.

Oplysninger om både kortlagte

arealer og lettere forurenet jord vil fremgå af »det grønne ejendomsskema«

som

ejendomsmæglerne kan rekvirere fra kommunerne.

Spørgsmål 6:

Hvordan skal kommunerne fremover registrere de grunde, som ikke

er omfattede af områdeklassificering og som ikke er kortlagt, men som der ved

undersøgelser er påvist lettere forurening på (der henvises til, at jorden

herfra jo ifølge lovforslaget skal anmeldes og anvises, hvis den ønskes

bortskaffet)?

Svar:

Regionen har ifølge lovforslagets § 70 underretningspligt over

for kommunen og ejeren, hvis regionen får viden om, at der på et areal, der

ikke kortlægges, er en lettere jordforurening. Det sikres hermed, at den

viden,

som regionen har opnået om en given lokalitet, som ikke skal kortlægges,

deles

med kommunen og ejeren.

Kommunerne vil skulle opbevare de fra regionerne modtagne

underretninger om lettere forurening til brug for løsning af kommunernes

opgaver efter jordforureningsloven, og således at borgerne kan få indsigt i

oplysningerne. Der henvises i den forbindelse til svaret på spørgsmål 5.

Spørgsmål 15:

Hvorfor gælder reglerne om at etablere

50 cm

uforurenet jord eller fast varig

belægning ved nyetablering af legepladser alene for offentlige legepladser

– mener

ministeren ikke, at samme krav bør stilles til alle legepladser uanset

ejerforhold?

Svar:

Bestemmelsen om sikring af det øverste

50 cm

jordlag ved ændring af

anvendelsen af arealer til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads,

kolonihave eller sommerhus skal sikre, at det øverste

50 cm

jordlag af den ubebyggede del af

arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast

belægning.

Private legepladser etableres som hovedregel i forbindelse med

etablering af boliger eller børneinstitutioner, hvilket betyder, at

legepladsen

vil være omfattet af paragraffens bestemmelser.

Spørgsmål 17:

Hvordan vil ministeren følge op på kommunernes

rådgivningsindsats af borgere i forhold til lettere forurening?

Svar:

Det er foreslået, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med

regionsrådet skal give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser

vedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter §

50 a

eller er lettere forurenede.

Herigennem sikres, at borgere, der lever på lettere forurenede

arealer, orienteres om miljø- og sundhedsmæssigt relevante råd.

Informationsmaterialet skal styrke den forebyggende indsats på de lettere

forurenede arealer med henblik på at sikre borgernes sundhed.

Beskrivelsen af, hvorledes risikoen fra den lettere forurenede

jord kan nedbringes, kan tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om

»Rådgivning

af beboere i lettere forurenede områder«, vejledning nr. 7, 2000. Ved

udarbejdelse af informationsmateriale og formidling af dette, bør konkrete

erfaringer fra rådgivningsprojekter i kommuner og regioner inddrages.

Miljøstyrelsen vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejde

generelt materiale, som kommunerne kan benytte i den videre

informationsindsats.

Jeg planlægger inden udgangen af 2009 at give en status for

loven − særligt vedrørende informationsindsatsen − med henblik på

en eventuel revision af loven.

Spørgsmål 20:

Vil ministeren garantere, at børn, der går i daginstitutioner i

områder beliggende i byzone, som erklæres »lettere forurenet«, er lige så

godt

sikret mod forurenet jord, som børn, der går i nybyggede daginstitutioner

beliggende i samme byzone, men hvor der vil være krav om pålægning af ren

jord?

Svar:

Når der er tale om lettere forurenet jord, er der tale om et

forureningsniveau, der ikke udgør nogen væsentlig sundhedsrisiko sammenlignet

med andre risikofaktorer. F.eks. svarer børns risiko ved lettere forurenet

jord

til risikoen ved at spise almindelig kost.

Denne relativt lille forøgede udsættelse foreslås i lovforslaget

nedbragt ved at informere om ganske enkle forholdsregler som f.eks. vaskning

af

hænder efter udeleg og lignende. Herved vil eksponeringen nedbringes til den

eksponering, der i øvrigt er på andre børneinstitutioner udenfor de lettere

forurenede områder.

Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker det, er der i lovforslaget

lagt op til, at kommunerne fortsat har den fornødne hjemmel til at foretage

undersøgelser og afværgeforanstaltninger på de forurenede arealer, uanset om

de

er lettere forurenede eller skal kortlægges. Kommunerne har således altid

mulighed

for, at rydde op i de eksisterende, lettere forurenede, daginstitutioner.

Tilsvarende kan regionerne ifølge lovforslaget også rydde op i

børneinstitutioner med en lettere forurening, hvis indretningen betyder at

der

er en særlig høj jordeksponering, der gør det urealistisk at nedsætte

kontakten

med jord.

Lignende dokumenter