Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om et kirkeligt udvalg

2005/1 BSF 121Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 2006 af Niels Helveg Petersen

(RV), Marianne Jelved (RV) og Bente Dahl (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

et kirkeligt udvalg

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om nedsættelse

af et kirkeligt udvalg, der skal udarbejde udkast til en kirkeforfatningslov

som opfølgning på grundlovens § 66.

Bemærkninger til

forslaget

Siden 1849 har den danske

grundlov (§ 66) indeholdt bestemmelsen: »Folkekirkens forfatning ordnes ved

lov«.

Der er ikke tvivl om, hvad meningen med bestemmelsen var. Det var, at

der

skulle være regler, der sikrede folkekirken betydeligt selvstyre i forhold

til

staten. Efter systemskiftet i 1901 kom der for alvor gang i bestræbelserne på

at udmønte løfteparagraffen i praktisk lovgivning. Efter forslag fra minister

for kirke- og undervisningsvæsenet I.C. Christensen gennemførtes i 1903

lovgivningen om menighedsråd. Samtidig blev vedtaget en lov om et kirkeligt

udvalg. Opgaven for det kirkelige udvalg er beskrevet i loven om et kirkeligt

udvalg som vedtaget af Folketinget den 5. maj 1903. Det hedder i denne lovs §

1:

»Når menighedsråd er

valgte i overensstemmende med loven om disse, nedsættes der er et Udvalg af

Medlemmer

af Folkekirken, dels gejstlige, dels lægfolk, til at afgive betænkning over

og

gøre forslag til de bestemmelser, som anses fornødne til gennemførelsen af

Læs alt

den

i Grundloven foreskrevne ordning af kirkens forfatning, og hvad dermed står i

forbindelse,

derunder også angående ordningen af præstevalg og af retsplejen i gejstlige

sager«.

Derefter følger i § 2

nærmere bestemmelser om det kirkelige udvalgs sammensætning og i § 3

procedureregler

for valg af medlemmer.

Som et kuriosum skal

nævnes, at § 5 indeholder en bestemmelse om, at der tillægges udvalgets

medlemmer

6 kr. i dagpenge for hver møde- og rejsedag samt godtgørelse for

befordringsudgifter!

Det kirkelige udvalgs

formand, Skat Rørdam, aflagde rettidig betænkning den 18. februar 1907.

Betænkningen

indeholder et udkast til lov om folkekirkens forfatning, som aldrig er blevet

gennemført.

Det er forslagsstillernes

opfattelse, at tiden er kommet til at gøre et nyt forsøg på at leve op til

grundlovens § 66. Det er endvidere forslagsstillernes opfattelse, som det kom

til udtryk på Det Radikale Venstres landsmøde september 2005, at der ved lov,

i

konsekvens af grundlovens § 66, skal vælges et landsdækkende kirkeråd og et

kirkemøde.

Det skal understreges, at

et sådant forslag bygger på den nuværende grundlov. Ved en kommende revision

af

grundloven er det klart, at der må tages stilling til, om folkekirkens

historisk forankrede særstatus, herunder om statens understøttelse af

folkekirken, skal videreføres.

Nærværende beslutningsforslag

bygger helt og holdent på den tankegang, der i 1903 lå bag forslaget om

nedsættelse

af det kirkelige udvalg.

Folkekirken har i de

senere år været udsat for en del sager, der viser behovet for, at folkekirken

inden

for grundlovens nuværende rammer får ret til at styre egne indre anliggender,

således som det var grundlovsfædrenes hensigt. Disse sager har blandt andet

givet Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer anledning til at foreslå, at

der gennemføres en analyse af folkekirkens ledelse og

organisation. Ønsket

om en kirkeforfatning er kommet til udtryk fra en række bisper og andre

gejstlige

samt fra store dele af det kirkelige landskab.

Et kirkeligt

udvalg skal sikre, at det bliver folkekirkens egne medlemmer, gejstlige og

lægfolk, der står i spidsen for arbejdet med kirkeforfatningen. I det

kirkelige

udvalg bør der være flertal af lægfolk.

Rummeligheden i den danske

folkekirke er et stort gode og skal ubetinget fastholdes. Efter

forslagsstillernes

opfattelse kan dette fuldt så godt opnås under en kirkeforfatning, der sikrer

folkekirken ret til at styre egne indre anliggender. Det er ingen trussel

imod

rummeligheden, at folkekirken ledes af en forsamling valgt af dens egne

medlemmer. Danske erfaringer med valgte forsamlinger viser det modsatte,

nemlig

at ensrettethed og yderligt gående synspunkter kommer til kort i de

folkevalgte

forsamlinger. I den nuværende kirkeordning er det Folketinget, der er øverste

instans i forhold til folkekirken. Det kunne forsvares og forstås i tidligere

tiders bondesamfund, hvor Folketingets enkelte medlemmer som oftest havde nær

kontakt med deres egen sognekirke og fulgte det kirkelige liv på deres

hjemegn.

Det er i dag ikke det typiske billede. Et stort antal af Folketingets

medlemmer

interesserer sig kun lidt for folkekirkens dagligdag. Folkekirkelige

overvejelser

spiller en ringe rolle for de fleste vælgere på valgdagen, og kandidaters syn

på kirkelige forhold er yderst sjældent af betydning for opstillinger.

I lyset af denne

udvikling forekommer det naturligt at knytte tråden til grundlovsfædrenes

oprindelige hensigt og at lade sig inspirere af den tillid til kirkens

lægfolk

og gejstlige, som kom til udtryk i det kirkelige udvalgs arbejde fra

1903-1907.

Et kommissorium for det

kirkelige udvalg bør efter forslagsstillernes opfattelse i hvert fald

indeholde

følgende

1.

Regler om medlemskab.

2.

De kirkelige organers sammensætning og kompetencer.

3.

De kirkelige embeders udnævnelser og kompetencer.

4.

Regler for »frihedsrettigheder«.

5.

Regler om behandling af læresager.

6.

Regler for folkekirkens økonomi – herunder kirkeskatten.

Lignende dokumenter