Forslag til folketingsbeslutning om et kirkeligt udvalg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. april 2006 af Niels Helveg Petersen
(RV), Marianne Jelved (RV) og Bente Dahl (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
et kirkeligt udvalg
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om nedsættelse
af et kirkeligt udvalg, der skal udarbejde udkast til en kirkeforfatningslov
som opfølgning på grundlovens § 66.
Bemærkninger til
forslaget
Siden 1849 har den danske
grundlov (§ 66) indeholdt bestemmelsen: »Folkekirkens forfatning ordnes ved
lov«.
Der er ikke tvivl om, hvad meningen med bestemmelsen var. Det var, at
der
skulle være regler, der sikrede folkekirken betydeligt selvstyre i forhold
til
staten. Efter systemskiftet i 1901 kom der for alvor gang i bestræbelserne på
at udmønte løfteparagraffen i praktisk lovgivning. Efter forslag fra minister
for kirke- og undervisningsvæsenet I.C. Christensen gennemførtes i 1903
lovgivningen om menighedsråd. Samtidig blev vedtaget en lov om et kirkeligt
udvalg. Opgaven for det kirkelige udvalg er beskrevet i loven om et kirkeligt
udvalg som vedtaget af Folketinget den 5. maj 1903. Det hedder i denne lovs §
1:
»Når menighedsråd er
valgte i overensstemmende med loven om disse, nedsættes der er et Udvalg af
Medlemmer
af Folkekirken, dels gejstlige, dels lægfolk, til at afgive betænkning over
og
gøre forslag til de bestemmelser, som anses fornødne til gennemførelsen af
Læs alt
den
i Grundloven foreskrevne ordning af kirkens forfatning, og hvad dermed står i
forbindelse,
derunder også angående ordningen af præstevalg og af retsplejen i gejstlige
sager«.
Derefter følger i § 2
nærmere bestemmelser om det kirkelige udvalgs sammensætning og i § 3
procedureregler
for valg af medlemmer.
Som et kuriosum skal
nævnes, at § 5 indeholder en bestemmelse om, at der tillægges udvalgets
medlemmer
6 kr. i dagpenge for hver møde- og rejsedag samt godtgørelse for
befordringsudgifter!
Det kirkelige udvalgs
formand, Skat Rørdam, aflagde rettidig betænkning den 18. februar 1907.
Betænkningen
indeholder et udkast til lov om folkekirkens forfatning, som aldrig er blevet
gennemført.
Det er forslagsstillernes
opfattelse, at tiden er kommet til at gøre et nyt forsøg på at leve op til
grundlovens § 66. Det er endvidere forslagsstillernes opfattelse, som det kom
til udtryk på Det Radikale Venstres landsmøde september 2005, at der ved lov,
i
konsekvens af grundlovens § 66, skal vælges et landsdækkende kirkeråd og et
kirkemøde.
Det skal understreges, at
et sådant forslag bygger på den nuværende grundlov. Ved en kommende revision
af
grundloven er det klart, at der må tages stilling til, om folkekirkens
historisk forankrede særstatus, herunder om statens understøttelse af
folkekirken, skal videreføres.
Nærværende beslutningsforslag
bygger helt og holdent på den tankegang, der i 1903 lå bag forslaget om
nedsættelse
af det kirkelige udvalg.
Folkekirken har i de
senere år været udsat for en del sager, der viser behovet for, at folkekirken
inden
for grundlovens nuværende rammer får ret til at styre egne indre anliggender,
således som det var grundlovsfædrenes hensigt. Disse sager har blandt andet
givet Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer anledning til at foreslå, at
der gennemføres en analyse af folkekirkens ledelse og
organisation. Ønsket
om en kirkeforfatning er kommet til udtryk fra en række bisper og andre
gejstlige
samt fra store dele af det kirkelige landskab.
Et kirkeligt
udvalg skal sikre, at det bliver folkekirkens egne medlemmer, gejstlige og
lægfolk, der står i spidsen for arbejdet med kirkeforfatningen. I det
kirkelige
udvalg bør der være flertal af lægfolk.
Rummeligheden i den danske
folkekirke er et stort gode og skal ubetinget fastholdes. Efter
forslagsstillernes
opfattelse kan dette fuldt så godt opnås under en kirkeforfatning, der sikrer
folkekirken ret til at styre egne indre anliggender. Det er ingen trussel
imod
rummeligheden, at folkekirken ledes af en forsamling valgt af dens egne
medlemmer. Danske erfaringer med valgte forsamlinger viser det modsatte,
nemlig
at ensrettethed og yderligt gående synspunkter kommer til kort i de
folkevalgte
forsamlinger. I den nuværende kirkeordning er det Folketinget, der er øverste
instans i forhold til folkekirken. Det kunne forsvares og forstås i tidligere
tiders bondesamfund, hvor Folketingets enkelte medlemmer som oftest havde nær
kontakt med deres egen sognekirke og fulgte det kirkelige liv på deres
hjemegn.
Det er i dag ikke det typiske billede. Et stort antal af Folketingets
medlemmer
interesserer sig kun lidt for folkekirkens dagligdag. Folkekirkelige
overvejelser
spiller en ringe rolle for de fleste vælgere på valgdagen, og kandidaters syn
på kirkelige forhold er yderst sjældent af betydning for opstillinger.
I lyset af denne
udvikling forekommer det naturligt at knytte tråden til grundlovsfædrenes
oprindelige hensigt og at lade sig inspirere af den tillid til kirkens
lægfolk
og gejstlige, som kom til udtryk i det kirkelige udvalgs arbejde fra
1903-1907.
Et kommissorium for det
kirkelige udvalg bør efter forslagsstillernes opfattelse i hvert fald
indeholde
følgende
1.
Regler om medlemskab.
2.
De kirkelige organers sammensætning og kompetencer.
3.
De kirkelige embeders udnævnelser og kompetencer.
4.
Regler for »frihedsrettigheder«.
5.
Regler om behandling af læresager.
6.
Regler for folkekirkens økonomi – herunder kirkeskatten.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af lægfolk i stiftsøvrighedens tilsynsfunktion Retsinformation · 14. marts 2001
- 1994 BSF 63 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF EN FORFATNINGSKOMMISSION Retsinformation · 10. februar 1995
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en grundlovskommission Retsinformation · 13. november 1998
- 1996 BSF 58 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF EN GRUNDLOVSKOMMISSION Retsinformation · 7. november 1996
- 1990 BSF 57 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN OMFORDELING AF FOLKEKIRKENS ØKONOMISKE GRUNDLAG Retsinformation · 12. marts 1991
- Forslag til Danmarks Riges Grundlov Retsinformation · 30. oktober 2003