Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af lægfolk i stiftsøvrighedens tilsynsfunktion
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. marts 2001 af
Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF).
Forslag til folketingsbeslutning
om inddragelse af lægfolk i stiftsøvrighedens
tilsynsfunktion
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at
fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de
fornødne ændringer af bekendtgørelser, cirkulærer
og andre administrative forskrifter med henblik på at lade
stiftsøvrigheden tiltræde af tre valgte
menighedsrådsmedlemmer i forbindelse med sager omfattet af
menighedsrådslovens § 46.
Bemærkninger til forslaget
Folkekirken blev til sammen med folkestyrets
indførelse i Danmark med grundloven af 1849, men i det første
halve århundrede herefter blev mange reminiscenser fra enevældens
organisationsform alligevel hængende i kirken. Først i det 20.
århundrede kom der for alvor skred i tingene, da systemskiftet i 1901
blev en katalysator for den demokratiseringsproces i folkekirken, som der var
lagt op til i grundloven i form af den såkaldte
»løfteparagraf« (§ 66). Gennem en stribe vigtige love og
lovgivningskomplekser skabtes i perioden 1901-22 i hovedsagen den ordning,
som siden har været grundlaget for folkekirkens styre.
I 1901 fremsatte I.C. Christensen et forslag om
indførelse af menighedsråd, og menighedsrådsloven blev
vedtaget i 1903 som en foreløbig midlertidig ordning i seks år.
Rådene blev nedlagt efter prøveperioden, men opstod dog ved ny
lovgivning igen fra 1912.
I 1922 gennemførtes et større kirkeligt
Læs alt
lovkompleks. Et af elementerne heri var indførelsen af provstiudvalg.
Provstiudvalgene overtog en del af stiftsøvrighedens økonomiske
ansvar og tilsyn og var således udtryk for en decentralisering.
Også menighedsrådene fik i overensstemmelse hermed deres
funktioner udvidet på det økonomiske og administrative
område.
Lægfolkets repræsentation på sogneplan
og provstiplan i det 20. århundrede er imidlertid kun yderst sporadisk
blevet fulgt op på stiftsplan. Enkelte tiltag har dog fundet sted.
Således indførtes i 1984 stiftsudvalg bestående af et
valgt menighedsrådsmedlem fra hver af stiftets provstier.
Stiftsudvalgenes opgave er at have indseende med stiftsøvrighedens
forvaltning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Udvalget kan
forlange at få forelagt alle oplysninger om stiftsmidlernes
udlånsvirksomhed og om kapitalernes anbringelse og afkast og udarbejder
en beretning, men har ingen egentlig beslutningskompetence. I 1992
indførtes endvidere stiftsudvalg vedrørende mellemkirkeligt
arbejde.
Ser man på de tre niveauer i den folkekirkelige
beslutningsstruktur, sogne-, provsti- og stiftsniveauet, er det
forslagsstillernes opfattelse, at der på stiftsplan er et udbredt behov
for en fortsat udvikling af lægfolkets repræsentation.
Stiftsøvrigheden udgøres således fortsat alene af
biskoppen og stiftamtmanden, en ordning, der går helt tilbage til
kongelig resolution af 4. september 1793. Preben Espersen slår da
også fast, at
»Det er således kun det forhold, at
biskoppen er (indirekte) valgt som biskop, der gør, at
stiftsøvrigheden kan siges at være et organ, der overhovedet kan
relateres til det kirkelige demokrati på stiftsplan.« (Det almindelige
præstedømme og det folkekirkelige demokrati, Forlaget ANIS 1996,
side 21).
Stiftsøvrighedens opgaver er at føre
legalitetstilsyn med stiftets menighedsråd og tilsyn med
præstegårde og præstegårdsjorder samt bestyre
fællesfonden og kirkernes og præsteembedernes kapitaler.
Stiftsøvrigheden er desuden rekursinstans for en række
afgørelser, der er truffet af menighedsråd og provstiudvalg, og
forbereder sager, der skal afgøres af Kirkeministeriet.
Efter forslagsstillernes opfattelse er det vigtigt igen at
få sat gang i processen i retning af øget repræsentation
af lægfolk i den folkekirkelige struktur på stiftsplan. Derfor
foreslås det i nærværende beslutningsforslag at fokusere
på stiftsøvrighedens legalitetstilsyn med menighedsrådene
og lade stiftsøvrigheden tiltræde af tre valgte
menighedsrådsmedlemmer i forbindelse med sager omfattet af
menighedsrådslovens § 46 (jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 21.
juni 1996).
Dette spørgsmål er aktuelt efter den
såkaldte Vallekildesag, hvor der i foråret 2000 blev rejst
erstatningssag mod to vestsjællandske menighedsråd for
uberettiget fyring af en organist. Medlemmerne af de to råd blev senere
af stiftsøvrigheden afkrævet en bod, og Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer har i den anledning udtrykt ønske om den
ændring af stiftsøvrighedens legalitetstilsyn, som
nærværende forslag indeholder.
Det skal dog understreges, at det ikke er det aktuelle
eksempel, der er den egentlige baggrund for beslutningsforslaget, men derimod
det rent principielle forhold, at lægfolk hidtil kun i perifert omfang
har været inddraget i den folkekirkelige beslutningsstruktur på
stiftsplan.
For en ordens skyld skal der gøres opmærksom
på, at nærværende beslutningsforslag udelukkende
vedrører tilsyn af rent forvaltningsmæssig karakter og ikke
på nogen måde anfægter hverken biskoppens rent gejstlige
tilsyn med præsterne omfattende prædikeembedet, sakramenternes
forvaltning og sjælesorgen eller præsternes forkyndelsesfrihed og
frihedsrettigheder i øvrigt.
Skriftlig fremsættelse
Flemming Kofod-Svendsen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af
lægfolk i stiftsøvrighedens tilsynsfunktion.
(Beslutningsforslag nr. B 146).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission med henblik på at omlægge statens økonomiske støtte til folkekirken og undersøge den civile registrering Retsinformation · 18. marts 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 9. januar 2007 om vedtagelse af en fortegnelse over EF-inspektører og inspektionsmateriel, jf. artikel 28, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (2007/166/EF) EU-lovgivning · 9. januar 2007
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om et kirkeligt udvalg Retsinformation · 6. april 2006
- 1986 BTL 246 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (OPHÆVELSE AF DEPONERINGSORDNING VEDRØRENDE 1987 SAMT ÆNDRING AF DET AMTSKOMMUNALE BLOKTILSKUD) II. FORSLAG TIL LOV OM DEN KOMMUNALE OG AMTSKOMMUNALE SKATTEUDSKRIVNING I 1988 NR L 246 OG 247 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR ZZ9 Retsinformation · 21. maj 1988