Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af lægfolk i stiftsøvrighedens tilsynsfunktion

2000/1 BSF 146Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. marts 2001 af

Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF),

Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF).

Forslag til folketingsbeslutning

om inddragelse af lægfolk i stiftsøvrighedens

tilsynsfunktion

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at

fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de

fornødne ændringer af bekendtgørelser, cirkulærer

og andre administrative forskrifter med henblik på at lade

stiftsøvrigheden tiltræde af tre valgte

menighedsrådsmedlemmer i forbindelse med sager omfattet af

menighedsrådslovens § 46.

Bemærkninger til forslaget

Folkekirken blev til sammen med folkestyrets

indførelse i Danmark med grundloven af 1849, men i det første

halve århundrede herefter blev mange reminiscenser fra enevældens

organisationsform alligevel hængende i kirken. Først i det 20.

århundrede kom der for alvor skred i tingene, da systemskiftet i 1901

blev en katalysator for den demokratiseringsproces i folkekirken, som der var

lagt op til i grundloven i form af den såkaldte

»løfteparagraf« (§ 66). Gennem en stribe vigtige love og

lovgivningskomplekser skabtes i perioden 1901-22 i hovedsagen den ordning,

som siden har været grundlaget for folkekirkens styre.

I 1901 fremsatte I.C. Christensen et forslag om

indførelse af menighedsråd, og menighedsrådsloven blev

vedtaget i 1903 som en foreløbig midlertidig ordning i seks år.

Rådene blev nedlagt efter prøveperioden, men opstod dog ved ny

lovgivning igen fra 1912.

I 1922 gennemførtes et større kirkeligt

Læs alt

lovkompleks. Et af elementerne heri var indførelsen af provstiudvalg.

Provstiudvalgene overtog en del af stiftsøvrighedens økonomiske

ansvar og tilsyn og var således udtryk for en decentralisering.

Også menighedsrådene fik i overensstemmelse hermed deres

funktioner udvidet på det økonomiske og administrative

område.

Lægfolkets repræsentation på sogneplan

og provstiplan i det 20. århundrede er imidlertid kun yderst sporadisk

blevet fulgt op på stiftsplan. Enkelte tiltag har dog fundet sted.

Således indførtes i 1984 stiftsudvalg bestående af et

valgt menighedsrådsmedlem fra hver af stiftets provstier.

Stiftsudvalgenes opgave er at have indseende med stiftsøvrighedens

forvaltning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Udvalget kan

forlange at få forelagt alle oplysninger om stiftsmidlernes

udlånsvirksomhed og om kapitalernes anbringelse og afkast og udarbejder

en beretning, men har ingen egentlig beslutningskompetence. I 1992

indførtes endvidere stiftsudvalg vedrørende mellemkirkeligt

arbejde.

Ser man på de tre niveauer i den folkekirkelige

beslutningsstruktur, sogne-, provsti- og stiftsniveauet, er det

forslagsstillernes opfattelse, at der på stiftsplan er et udbredt behov

for en fortsat udvikling af lægfolkets repræsentation.

Stiftsøvrigheden udgøres således fortsat alene af

biskoppen og stiftamtmanden, en ordning, der går helt tilbage til

kongelig resolution af 4. september 1793. Preben Espersen slår da

også fast, at

»Det er således kun det forhold, at

biskoppen er (indirekte) valgt som biskop, der gør, at

stiftsøvrigheden kan siges at være et organ, der overhovedet kan

relateres til det kirkelige demokrati på stiftsplan.« (Det almindelige

præstedømme og det folkekirkelige demokrati, Forlaget ANIS 1996,

side 21).

Stiftsøvrighedens opgaver er at føre

legalitetstilsyn med stiftets menighedsråd og tilsyn med

præstegårde og præstegårdsjorder samt bestyre

fællesfonden og kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Stiftsøvrigheden er desuden rekursinstans for en række

afgørelser, der er truffet af menighedsråd og provstiudvalg, og

forbereder sager, der skal afgøres af Kirkeministeriet.

Efter forslagsstillernes opfattelse er det vigtigt igen at

få sat gang i processen i retning af øget repræsentation

af lægfolk i den folkekirkelige struktur på stiftsplan. Derfor

foreslås det i nærværende beslutningsforslag at fokusere

på stiftsøvrighedens legalitetstilsyn med menighedsrådene

og lade stiftsøvrigheden tiltræde af tre valgte

menighedsrådsmedlemmer i forbindelse med sager omfattet af

menighedsrådslovens § 46 (jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 21.

juni 1996).

Dette spørgsmål er aktuelt efter den

såkaldte Vallekildesag, hvor der i foråret 2000 blev rejst

erstatningssag mod to vestsjællandske menighedsråd for

uberettiget fyring af en organist. Medlemmerne af de to råd blev senere

af stiftsøvrigheden afkrævet en bod, og Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer har i den anledning udtrykt ønske om den

ændring af stiftsøvrighedens legalitetstilsyn, som

nærværende forslag indeholder.

Det skal dog understreges, at det ikke er det aktuelle

eksempel, der er den egentlige baggrund for beslutningsforslaget, men derimod

det rent principielle forhold, at lægfolk hidtil kun i perifert omfang

har været inddraget i den folkekirkelige beslutningsstruktur på

stiftsplan.

For en ordens skyld skal der gøres opmærksom

på, at nærværende beslutningsforslag udelukkende

vedrører tilsyn af rent forvaltningsmæssig karakter og ikke

på nogen måde anfægter hverken biskoppens rent gejstlige

tilsyn med præsterne omfattende prædikeembedet, sakramenternes

forvaltning og sjælesorgen eller præsternes forkyndelsesfrihed og

frihedsrettigheder i øvrigt.

Skriftlig fremsættelse

Flemming Kofod-Svendsen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af

lægfolk i stiftsøvrighedens tilsynsfunktion.

(Beslutningsforslag nr. B 146).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter