1990 BSF 57 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN OMFORDELING AF FOLKEKIRKENS ØKONOMISKE GRUNDLAG
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om
ændring af lov om folkekirkens økonomi med følgende indhold:
1. Alle udgifter til lønninger og pensioner til præster, provster og
biskopper afholdes af landskirkeskatten.
2. På de årlige finanslove afsættes et beløb svarende til de nuværende
årlige bevillinger til de i punkt 1 nævnte udgifter. Beløbet reguleres med
pristallet og fordeles som bloktilskud, der tildeles stifterne efter en
fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i antallet af kirker, befolkningstal,
aflønningen af præster, provster, biskop og endelig de under folkekirken
administrerede kirkegårde.
Det er en forudsætning, at byrdefordelingen mellem staten og folkekirken
er uændret.
Bemærkninger til forslaget
Efter vedtagelsen af grundloven i 1849 udviklede der sig et økonomisk
uafklaret forhold mellem stat og kirke. Det afspejles i to paragraffer i
grundloven, der vedrører kirken: § 4, der lyder: »Den
evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan
af staten«, og § 68 med følgende ordlyd: »Ingen er pligtig at yde
personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans
egen.«
Oprindelig eksisterede kirken ved indtægterne fra sine egne besiddelser:
gårde med landbrugsjord, skove, klostre, »afladsgaver« fra
samfundets velhavere, herunder kongen, af »brugerbetaling« ved
kirkelige handlinger, af årlige såkaldte ofringer og af tiende.
Da folkekirken efter grundlovens vedtagelse skulle indpasses i det
økonomisk-administrative system udtrykt ved ordene i § 4 om, at folkekirkens
forhold skal ordnes ved lov, blev der diskussion. Bønderne fandt ikke, at
kirken skulle være skatteopkræver nummer to (i kraft af tiendeafgifter), og
de ønskede selvfølgelig heller ikke, at kirken skulle være en selvstændig
økonomisk magtfaktor med store jordbesiddelser. På den anden side ville
Læs alt
kredsen omkring I. C. Christensen gøre kirken selvstændig i forhold til
staten og give kirken egen forfatning, og derfor skulle kirken have lov til
at beholde sine formuer for at have økonomisk grundlag for sin
selvstændighed.
Efterhånden blev de kirkelige afgifter afskaffet, men kirken fik alligevel
lov til at beholde og bestyre sine formuer, herunder de kapitaler, som blev
udbetalt som engangserstatninger for tiendeafgiftens bortfald.
I løbet af nogle årtier blev erstatningerne dog »spist op« af
inflation, og kirken blev et lidt uordnet økonomisk administrativt led i den
statslige administration.
Først i 1978 blev der nedsat et udvalg, der i 1982 afgav en omfattende
redegørelse om folkekirkens økonomi samtidig med, at den første egentlige
systematiske indsamling af budget- og regnskabsoplysninger begyndte, sådan at
man kunne gå i gang med at udarbejde statistik over kirkens økonomi.
I 1984 vedtog Folketinget den nugældende økonomilov, og af den fremgår
det, at folkekirken p.t. har 4 indtægtskilder:
1. Afkast af formue
2. den lokale kirkeskat og
3. landskirkeskatten
Alle tre ovennævnte indtægtskilder er betalt af folkekirkens medlemmer.
Hertil kommer endvidere
4. et statstilskud.
Statstilskuddet dækker 40 pct. af alle præstelønninger og alle
bispeudgifter, og nogle millioner kroner heraf går til de dyreste kirke- og
inventarrestaureringer.
I øjeblikket dækker staten således omkring 13 pct. af folkekirkens
udgifter svarende til et beløb på ca. 440 mio. kr., og det er dette
statstilskud, som SF foreslår omlagt.
Baggrunden er, at diskussionen om folkekirkens økonomi i det forløbne år
er steget i intensitet.
Det er navnlig 2 emner, der er sat til debat:
A. Konsekvenserne for de tyndtbefolkede sogne med mange kirker og deraf
følgende høje kirkeskatteprocenter. Det har medført udmeldelser af
folkekirken begrundet i økonomi, og det har fået mange til at rejse
spørgsmålet ved det hensigtsmæssige i den nuværende fordelingsnøgle.
B. Andre kredse i det danske samfund har fundet det urimeligt, at
mennesker, der har udmeldt sig af folkekirken eller tilhører andre
kirkesamfund, via statskassen bidrager til præsters, provsters og biskoppers
lønninger og pensioner.
Mange enkeltpersoner - også blandt Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer og Den Danske Præsteforening - har bidraget positivt
til debatten, og senest har biskop Herluf Eriksen, Århus, konkret påvist, på
hvilken måde man kunne forestille sig, at dette problem blev løst.
Det forekommer indlysende for forslagsstillerne, at det vil være til gavn
for folkekirkens troværdighed, hvis Folketinget skaber grundlag for en mere
tidssvarende fordeling mellem den statslige og folkekirkelige økonomi.
Mange mennesker, der ikke er medlemmer af folkekirken, har udtrykt stor
veneration og forståelse for at værne om og bevare vore mange gamle kirker,
som er en selvfølgelig del af vor kulturelle og historiske arv.
Derfor er det forslagsstillernes opfattelse, at en ordning som den her
skitserede vil imødekomme alle parters syn på en mere retfærdig fordeling i
forholdet mellem stat og kirke.
For at understrege forslagsstillernes ønske om, at samfundet påtager sig
de økonomiske forpligtelser ved at bevare og vedligeholde den danske
folkekirkes bygninger, fastholdes den økonomiske fordeling mellem stat og
kirke på baggrund af finansloven for 1991 med de pristalsreguleringer, det må
medføre.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission med henblik på at omlægge statens økonomiske støtte til folkekirken og undersøge den civile registrering Retsinformation · 18. marts 2003
- Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Retsinformation · 26. april 2023
- Bekendtgørelse af Lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. Retsinformation · 30. august 1980
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Større økonomisk frihed, decentralisering af kompetence m.v.) Retsinformation · 19. august 2003
- Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2001) - L 11 Retsinformation · 3. oktober 2001
- 1996 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEKIRKENS ØKONOMI(BUDGETPROCEDURE, KIRKEBLADSUDGIFTER, FINANSIERING AF PRÆSTESTILLINGER, OPRETTELSE AF PROVSTIUDVALGSKASSE M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997