Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. november 2004 af
Margrethe Vestager (RV) og Marianne Jelved
;(RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en enklere kapitalbeskatning
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling
at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne ændringer i
administrative forskrifter, som kan forenkle kapitalbeskatningen i Danmark.
Lovforslagene skal bygge på følgende principper:
–
Færre satser og beløbsgrænser i kapitalbeskatningen.
–
Større skattemæssig ligebehandling af forskellige typer af kapitalindkomst.
Konkret skal forenklingen af kapitalbeskatningen ske ved, at
– al
kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes med én sats svarende til
kommuneskattesatsen og
–
positiv nettoindkomst i form af kapitalindkomst og aktieindkomst på over
100.000 kr. årligt beskattes yderligere med 10 pct.
Finansieringen af den foreslåede forenkling af
kapitalbeskatningen foreslås tilvejebragt ved følgende ændringer af reglerne
for bygningsafskrivninger:
–
Afskrivningssatsen på bygninger nedsættes med 2 procentpoint (fra 5 pct. til
3
pct.).
–
Straksfradraget for udgifter til ombygning m.v. af afskrivningsberettigede
Læs alt
ejendomme afskaffes.
Bemærkninger til forslaget
Indledning
Beslutningsforslaget er i altovervejende grad en genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 28, folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende
2002-03, forhandlingerne side 2358 og 6136, tillæg A side 1674 og 1677 og
tillæg B side 619).
Beslutningsforslaget er en del af Det Radikale Venstres
skatteforslag, som senest blev opdateret i september 2004.
Det danske skattesystem er kompliceret, især på området for
kapitalbeskatning. Det komplicerede system har en række negative
konsekvenser.
Det er derfor Det Radikale Venstres opfattelse, at der er behov for en
forenkling af skattereglerne på området, og at den nuværende skattemæssige
forskelsbehandling
af forskellige opsparingsformer (aktier, obligationer og bankindskud)
reduceres.
Dette kan efter Det Radikale Venstres opfattelse opnås ved at
lade al kapitalindkomst og aktieindkomst blive beskattet med én sats svarende
til kommuneskattesatsen. Særlig høje positive nettoindkomster på over 100.000
kr. årligt i form af kapitalindkomst og aktieindkomst skal pålægges en ekstra
beskatning på 10 pct. Disse ændringer af området for kapitalbeskatning er en
klar lempelse og ikke mindst en dramatisk forenkling af de nuværende
skatteregler, ligesom ændringerne vil fremme opsparingslysten og
aktiekulturen
i Danmark.
Beslutningsforslaget indeholder endvidere forslag til fuld
finansiering af den foreslåede forenkling af kapitalbeskatningen.
Finansieringen foreslås tilvejebragt ved en nedsættelse af afskrivningssatsen
på bygninger og afskaffelse af straksfradraget for udgifter til ombygning
m.v.
af afskrivningsberettigede ejendomme.
Begrundelsen for beslutningsforslaget
Den nuværende kapitalbeskatning er ikke gennemskuelig nok for
den enkelte borger. Det er et demokratisk problem, hvis borgeren ikke kan
forstå sammenhængen mellem sin indkomst og sin skattebetaling. Den manglende
forståelse for skattesystemet kan betyde mindre opbakning til
velfærdssamfundets
finansiering. Risikoen herved er, at det bliver mere og mere socialt legitimt
at forsøge at unddrage sig beskatning, selv om det går ud over samfundets
svageste.
Dagens komplicerede skattesystem medvirker til en systematisk
skattemæssig forskelsbehandling af forskellige typer af kapitalindkomst (og
aktieindkomst) – afhængigt af, om indkomsten stammer fra f.eks. aktier,
pensionsopsparing eller boligejerskab. Dette frister til skatteplanlægning og
til revisorregninger, der udelukkende går til uproduktiv skatteplanlægning.
Forskelsbehandlingen betyder, at skattesystemet ikke opleves som
retfærdigt.
Forskelsbehandlingen resulterer endvidere i en ineffektiv
fordeling af opsparingen på forskellige opsparingstyper. Det er ikke
optimalt,
at så stor en del af værdierne fra 1990’ernes opsving er placeret i høje
grundpriser.
Den nuværende forskelsbehandling er historisk betinget og
skyldes en noget forældet opfattelse af fordelingspolitik, hvor den »lille
mands« (den almindelige danskers) ret til ejerbolig og pensionsopsparing er
blevet skattemæssigt tilgodeset, mens aktie- og obligationsinvesteringer er
blevet betragtet som uproduktiv spekulation eller storkapitalens
formueanbringelse. Et eksempel på spekulationsopfattelsen er den såkaldte
3-års-regel for aktiekursgevinster, hvor småaktionærer, der sælger deres
aktier
efter mindre end 3 års ejerskab, er langt hårdere beskattet end aktionærer,
som
sælger efter mere end 3 års ejerskab.
Den opfattelse er forfejlet. Der er i dag masser af velhavende
mennesker, som har hele deres formue i store huse og/eller
pensionsopsparinger.
Samtidig er der masser af aktieinvestorer, obligationsejere og personer med
penge i banken, som ikke ligefrem er repræsentanter for storkapitalen eller
professionelle spekulanter. Dogmet om aktiespekulanter klinger i øvrigt noget
hult i et land som Danmark, hvor der er betydelig flere, der er blevet
velhavende af kapitalgevinster på boligmarkedet, end der er personer, som er
blevet velhavende af aktiekursgevinster – og endnu færre er blevet rige
ved på
traditionel vis at have en lille sikkerhedsopsparing i banken.
Beslutningsforslaget lægger ikke op til en kamp mellem
boligejerne og pensionsopsparerne på den ene side og aktie- og
obligationsejerne på den anden side. Men beskatningen af forskellige
opsparingsformer
bør tilnærmes hinanden, så den enkeltes opsparingsbeslutning ikke er styret
af
skatteplanlægning og derfor udelukkende ender med gæld til pengeinstitut
eller
kreditforening og positiv opsparing i hus og pensionsordning. Tilnærmelse af
beskatningen bør ikke ske ved at beskatte pension og bolig hårdere, men
tværtimod ved at lempe beskatningen på kapital og aktier.
Beslutningsforslagets indhold og virkninger
Efter beslutningsforslaget skal forenklingen af
kapitalbeskatningen bygge på følgende principper:
– Færre satser og beløbsgrænser i
kapitalbeskatningen.
– Større ligebehandling af forskellige
typer af kapitalindkomst.
Heri er konkret indeholdt, at al kapitalindkomst og
aktieindkomst skal beskattes med én sats svarende til kommuneskattesatsen.
Særlig høje positive nettoindkomster i form af kapitalindkomst og
aktieindkomst
beskattes yderligere med 10 pct.
De foreslåede ændringer vil skabe et mere forståeligt og mere
retfærdigt skattesystem. Ændringerne vil betyde, at
– alle
skatteborgere betaler samme skattesats på aktieindkomst uanset ejertid,
beholdningsstørrelse eller andre forhold og
–
alle skatteborgere betaler samme skattesats på kapitalindkomst, uanset om de
har lånt penge i banken til et hus, eller de er ved at spare op i banken til
et
hus.
Det er til at forstå! Man slipper ikke billigere i skat, selv om
man hyrer en revisor til skatteplanlægning.
Ud over denne gevinst vil forslaget have en række positive
dynamiske effekter:
Forslaget vil nedsætte skatten på afkast af opsparing, hvilket
vil stimulere opsparing til gavn for betalingsbalancen og fremtidige
generationer. Effekten vil dog være begrænset, da det må formodes, at en stor
del af danskerne foretager skatteplanlægning i et sådant omfang, at de kun i
minimal grad betaler de høje skattesatser. Det kan blandt andet ses ved, at
det
samlede statsskatteprovenu fra kapitalindkomstbeskatningen kun er ca. 3 mia.
kr., hvilket er forsvindende lidt i forhold til det samlede skatteprovenu.
Med mindre skatteforskelle mellem forskellige opsparingsformer
vil opsparingens fordeling på forskellige opsparingsformer blive mere
effektiv
og i højere grad være bestemt af borgernes ønsker og opsparingens faktiske
afkast end af skatteplanlægning.
Den lavere marginalskat vil også i nogen grad være et værn mod,
at store formuer på lovlig eller ulovlig vis flyttes til udlandet, hvor
beskatningen ofte er lempeligere end under de nuværende danske skatteregler.
Det er værd at bemærke, at der stadig vil være en økonomisk
fordel ved at spare op i boliger og pensionsordninger, men straffen ved at
spare op i andre aktiver – som f.eks. at sætte penge i banken – vil
blive
reduceret.
En eventuel frygt for, at den lempeligere beskatning af
aktieafkast vil få hovedaktionærer til at forsøge at omdanne lønindkomst til
kapitalindkomst, er imødegået ved hjælp af det foreslåede progressive trin på
10 pct., som betyder, at denne omdannelse ikke kan betale sig, idet
beskatningen af kapitalindkomst over progressionsgrænsen og lønindkomst på
topskatteniveauet er på stort set samme niveau.
Et system, som er så enkelt, og som retter op på eksisterende
forskelsbehandling, må være værd at indføre.
Finansering af forslaget om enklere
kapitalbeskatning
Til finansiering af den foreslåede generelle forenkling og
lempelse af kapitalbeskatningen foreslås det at ændre og afskaffe nogle
gunstige særordninger for erhvervslivet inden for området
bygningsafskrivninger.
Det Radikale Venstre foreslår for det første at reducere
bygningsafskrivningssatsen på produktionsbygninger. De danske satser er meget
højere end de reale afskrivningssatser. Der er i de eksisterende regler
lineær
afskrivning over 20 år, og det er de færreste bygninger, som er totalt
værdiløse efter 20 år. De danske afskrivningssatser ligger også højt, når der
sammenlignes med det internationale niveau. Der er derfor basis for en
nedsættelse af afskrivningssatsen på bygninger med 2 procentpoint, dvs. en
nedsættelse af afskrivningssatsen fra 5 pct. til 3 pct.
Som et andet led i finansieringen af den foreslåede forenkling
af kapitalbeskatningen foreslås det at afskaffe en særordning i de gældende
afskrivningsregler for virksomheder. Det gælder muligheden for straksfradrag
for udgifter til ombygning og forbedringer af afskrivningsberettigede
ejendomme.
Økonomiske konsekvenser
Beslutningsforslaget er en del af Det Radikale Venstres
skatteforslag, som blev offentliggjort i april 2001. Beregninger af
beslutningsforslagets økonomiske konsekvenser er foretaget af
Skatteministeriet
og Finansministeriet, jf. skatteministerens besvarelse af 29. juli 2002 af §
20-spørgsmål nr. S 2790 og finansministerens besvarelse af 11. september 2002
af § 20-spørgsmål nr. S 3224 (folketingssamlingen 2001-02 (2. samling)) samt
finansministerens besvarelser af 10. april 2001 af § 20-spørgsmålene nr. S
2395, S 2396, S 2397 og S 2398 (folketingssamlingen 2000-01).
Af besvarelserne af spørgsmål nr. S 2790 og S 3224
(folketingssamlingen 2001-02 (2. samling)) fremgår, at der er tale om et
fuldt
finansieret forslag. Den foreslåede forenklede kapitalbeskatning skønnes
således at være forbundet med et årligt provenutab på 2,2 mia. kr.
Tilsvarende
er de foreslåede reducerede bygningsafskrivningsmuligheder skønnet til at
ville
medføre en årlig provenugevinst på 2,2 mia. kr.
Endelig fremhæves det, at forslaget ikke kan være i strid med
regeringens skattestop, da det efter regeringens finanslovforlig med Dansk
Folkeparti for 2005 er åbenbart, at definitionen af skattestoppet er ændret,
så
der godt må foretages skatteomlægninger.
Skriftlig fremsættelse
Margrethe Vestager
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning.
(Beslutningsforslag nr. B51).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning Retsinformation · 26. marts 2003
- Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for afdøde for årene 2011-2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i bestemmelsens stk. 2, 1. punktum. Derudover angår sagen, om sagsøgte, boet, er berettiget til eftergivelse af det rentekrav, som Skatteministeriet eventuelt måtte have, hvis SKAT er berettiget til at genoptage indkomstansættelsen Domsdatabasen · 23. oktober 2020
- Forslag til folketingsbeslutning om at give udsatte borgere en social lods Retsinformation · 25. februar 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om at styrke asylansøgeres retssikkerhed Retsinformation · 26. november 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om hjælp til udsatte unge Retsinformation · 25. februar 2009
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2022/1978 af 25. juli 2022 om en støtteordning SA.54817 (2020/C) (ex 2019/N) som Belgien påtænker at iværksætte til fordel for produktionen af computerspil (meddelt under nummer C(2022) 5130) (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 25. juli 2022