Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning

2004/1 BSF 51Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. november 2004 af

Margrethe Vestager (RV) og Marianne Jelved

;(RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

en enklere kapitalbeskatning

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling

at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne ændringer i

administrative forskrifter, som kan forenkle kapitalbeskatningen i Danmark.

Lovforslagene skal bygge på følgende principper:

–

Færre satser og beløbsgrænser i kapitalbeskatningen.

–

Større skattemæssig ligebehandling af forskellige typer af kapitalindkomst.

Konkret skal forenklingen af kapitalbeskatningen ske ved, at

– al

kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes med én sats svarende til

kommuneskattesatsen og

–

positiv nettoindkomst i form af kapitalindkomst og aktieindkomst på over

100.000 kr. årligt beskattes yderligere med 10 pct.

Finansieringen af den foreslåede forenkling af

kapitalbeskatningen foreslås tilvejebragt ved følgende ændringer af reglerne

for bygningsafskrivninger:

–

Afskrivningssatsen på bygninger nedsættes med 2 procentpoint (fra 5 pct. til

3

pct.).

–

Straksfradraget for udgifter til ombygning m.v. af afskrivningsberettigede

Læs alt

ejendomme afskaffes.

Bemærkninger til forslaget

Indledning

Beslutningsforslaget er i altovervejende grad en genfremsættelse

af beslutningsforslag nr. B 28, folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende

2002-03, forhandlingerne side 2358 og 6136, tillæg A side 1674 og 1677 og

tillæg B side 619).

Beslutningsforslaget er en del af Det Radikale Venstres

skatteforslag, som senest blev opdateret i september 2004.

Det danske skattesystem er kompliceret, især på området for

kapitalbeskatning. Det komplicerede system har en række negative

konsekvenser.

Det er derfor Det Radikale Venstres opfattelse, at der er behov for en

forenkling af skattereglerne på området, og at den nuværende skattemæssige

forskelsbehandling

af forskellige opsparingsformer (aktier, obligationer og bankindskud)

reduceres.

Dette kan efter Det Radikale Venstres opfattelse opnås ved at

lade al kapitalindkomst og aktieindkomst blive beskattet med én sats svarende

til kommuneskattesatsen. Særlig høje positive nettoindkomster på over 100.000

kr. årligt i form af kapitalindkomst og aktieindkomst skal pålægges en ekstra

beskatning på 10 pct. Disse ændringer af området for kapitalbeskatning er en

klar lempelse og ikke mindst en dramatisk forenkling af de nuværende

skatteregler, ligesom ændringerne vil fremme opsparingslysten og

aktiekulturen

i Danmark.

Beslutningsforslaget indeholder endvidere forslag til fuld

finansiering af den foreslåede forenkling af kapitalbeskatningen.

Finansieringen foreslås tilvejebragt ved en nedsættelse af afskrivningssatsen

på bygninger og afskaffelse af straksfradraget for udgifter til ombygning

m.v.

af afskrivningsberettigede ejendomme.

Begrundelsen for beslutningsforslaget

Den nuværende kapitalbeskatning er ikke gennemskuelig nok for

den enkelte borger. Det er et demokratisk problem, hvis borgeren ikke kan

forstå sammenhængen mellem sin indkomst og sin skattebetaling. Den manglende

forståelse for skattesystemet kan betyde mindre opbakning til

velfærdssamfundets

finansiering. Risikoen herved er, at det bliver mere og mere socialt legitimt

at forsøge at unddrage sig beskatning, selv om det går ud over samfundets

svageste.

Dagens komplicerede skattesystem medvirker til en systematisk

skattemæssig forskelsbehandling af forskellige typer af kapitalindkomst (og

aktieindkomst) – afhængigt af, om indkomsten stammer fra f.eks. aktier,

pensionsopsparing eller boligejerskab. Dette frister til skatteplanlægning og

til revisorregninger, der udelukkende går til uproduktiv skatteplanlægning.

Forskelsbehandlingen betyder, at skattesystemet ikke opleves som

retfærdigt.

Forskelsbehandlingen resulterer endvidere i en ineffektiv

fordeling af opsparingen på forskellige opsparingstyper. Det er ikke

optimalt,

at så stor en del af værdierne fra 1990’ernes opsving er placeret i høje

grundpriser.

Den nuværende forskelsbehandling er historisk betinget og

skyldes en noget forældet opfattelse af fordelingspolitik, hvor den »lille

mands« (den almindelige danskers) ret til ejerbolig og pensionsopsparing er

blevet skattemæssigt tilgodeset, mens aktie- og obligationsinvesteringer er

blevet betragtet som uproduktiv spekulation eller storkapitalens

formueanbringelse. Et eksempel på spekulationsopfattelsen er den såkaldte

3-års-regel for aktiekursgevinster, hvor småaktionærer, der sælger deres

aktier

efter mindre end 3 års ejerskab, er langt hårdere beskattet end aktionærer,

som

sælger efter mere end 3 års ejerskab.

Den opfattelse er forfejlet. Der er i dag masser af velhavende

mennesker, som har hele deres formue i store huse og/eller

pensionsopsparinger.

Samtidig er der masser af aktieinvestorer, obligationsejere og personer med

penge i banken, som ikke ligefrem er repræsentanter for storkapitalen eller

professionelle spekulanter. Dogmet om aktiespekulanter klinger i øvrigt noget

hult i et land som Danmark, hvor der er betydelig flere, der er blevet

velhavende af kapitalgevinster på boligmarkedet, end der er personer, som er

blevet velhavende af aktiekursgevinster – og endnu færre er blevet rige

ved på

traditionel vis at have en lille sikkerhedsopsparing i banken.

Beslutningsforslaget lægger ikke op til en kamp mellem

boligejerne og pensionsopsparerne på den ene side og aktie- og

obligationsejerne på den anden side. Men beskatningen af forskellige

opsparingsformer

bør tilnærmes hinanden, så den enkeltes opsparingsbeslutning ikke er styret

af

skatteplanlægning og derfor udelukkende ender med gæld til pengeinstitut

eller

kreditforening og positiv opsparing i hus og pensionsordning. Tilnærmelse af

beskatningen bør ikke ske ved at beskatte pension og bolig hårdere, men

tværtimod ved at lempe beskatningen på kapital og aktier.

Beslutningsforslagets indhold og virkninger

Efter beslutningsforslaget skal forenklingen af

kapitalbeskatningen bygge på følgende principper:

– Færre satser og beløbsgrænser i

kapitalbeskatningen.

– Større ligebehandling af forskellige

typer af kapitalindkomst.

Heri er konkret indeholdt, at al kapitalindkomst og

aktieindkomst skal beskattes med én sats svarende til kommuneskattesatsen.

Særlig høje positive nettoindkomster i form af kapitalindkomst og

aktieindkomst

beskattes yderligere med 10 pct.

De foreslåede ændringer vil skabe et mere forståeligt og mere

retfærdigt skattesystem. Ændringerne vil betyde, at

– alle

skatteborgere betaler samme skattesats på aktieindkomst uanset ejertid,

beholdningsstørrelse eller andre forhold og

–

alle skatteborgere betaler samme skattesats på kapitalindkomst, uanset om de

har lånt penge i banken til et hus, eller de er ved at spare op i banken til

et

hus.

Det er til at forstå! Man slipper ikke billigere i skat, selv om

man hyrer en revisor til skatteplanlægning.

Ud over denne gevinst vil forslaget have en række positive

dynamiske effekter:

Forslaget vil nedsætte skatten på afkast af opsparing, hvilket

vil stimulere opsparing til gavn for betalingsbalancen og fremtidige

generationer. Effekten vil dog være begrænset, da det må formodes, at en stor

del af danskerne foretager skatteplanlægning i et sådant omfang, at de kun i

minimal grad betaler de høje skattesatser. Det kan blandt andet ses ved, at

det

samlede statsskatteprovenu fra kapitalindkomstbeskatningen kun er ca. 3 mia.

kr., hvilket er forsvindende lidt i forhold til det samlede skatteprovenu.

Med mindre skatteforskelle mellem forskellige opsparingsformer

vil opsparingens fordeling på forskellige opsparingsformer blive mere

effektiv

og i højere grad være bestemt af borgernes ønsker og opsparingens faktiske

afkast end af skatteplanlægning.

Den lavere marginalskat vil også i nogen grad være et værn mod,

at store formuer på lovlig eller ulovlig vis flyttes til udlandet, hvor

beskatningen ofte er lempeligere end under de nuværende danske skatteregler.

Det er værd at bemærke, at der stadig vil være en økonomisk

fordel ved at spare op i boliger og pensionsordninger, men straffen ved at

spare op i andre aktiver – som f.eks. at sætte penge i banken – vil

blive

reduceret.

En eventuel frygt for, at den lempeligere beskatning af

aktieafkast vil få hovedaktionærer til at forsøge at omdanne lønindkomst til

kapitalindkomst, er imødegået ved hjælp af det foreslåede progressive trin på

10 pct., som betyder, at denne omdannelse ikke kan betale sig, idet

beskatningen af kapitalindkomst over progressionsgrænsen og lønindkomst på

topskatteniveauet er på stort set samme niveau.

Et system, som er så enkelt, og som retter op på eksisterende

forskelsbehandling, må være værd at indføre.

Finansering af forslaget om enklere

kapitalbeskatning

Til finansiering af den foreslåede generelle forenkling og

lempelse af kapitalbeskatningen foreslås det at ændre og afskaffe nogle

gunstige særordninger for erhvervslivet inden for området

bygningsafskrivninger.

Det Radikale Venstre foreslår for det første at reducere

bygningsafskrivningssatsen på produktionsbygninger. De danske satser er meget

højere end de reale afskrivningssatser. Der er i de eksisterende regler

lineær

afskrivning over 20 år, og det er de færreste bygninger, som er totalt

værdiløse efter 20 år. De danske afskrivningssatser ligger også højt, når der

sammenlignes med det internationale niveau. Der er derfor basis for en

nedsættelse af afskrivningssatsen på bygninger med 2 procentpoint, dvs. en

nedsættelse af afskrivningssatsen fra 5 pct. til 3 pct.

Som et andet led i finansieringen af den foreslåede forenkling

af kapitalbeskatningen foreslås det at afskaffe en særordning i de gældende

afskrivningsregler for virksomheder. Det gælder muligheden for straksfradrag

for udgifter til ombygning og forbedringer af afskrivningsberettigede

ejendomme.

Økonomiske konsekvenser

Beslutningsforslaget er en del af Det Radikale Venstres

skatteforslag, som blev offentliggjort i april 2001. Beregninger af

beslutningsforslagets økonomiske konsekvenser er foretaget af

Skatteministeriet

og Finansministeriet, jf. skatteministerens besvarelse af 29. juli 2002 af §

20-spørgsmål nr. S 2790 og finansministerens besvarelse af 11. september 2002

af § 20-spørgsmål nr. S 3224 (folketingssamlingen 2001-02 (2. samling)) samt

finansministerens besvarelser af 10. april 2001 af § 20-spørgsmålene nr. S

2395, S 2396, S 2397 og S 2398 (folketingssamlingen 2000-01).

Af besvarelserne af spørgsmål nr. S 2790 og S 3224

(folketingssamlingen 2001-02 (2. samling)) fremgår, at der er tale om et

fuldt

finansieret forslag. Den foreslåede forenklede kapitalbeskatning skønnes

således at være forbundet med et årligt provenutab på 2,2 mia. kr.

Tilsvarende

er de foreslåede reducerede bygningsafskrivningsmuligheder skønnet til at

ville

medføre en årlig provenugevinst på 2,2 mia. kr.

Endelig fremhæves det, at forslaget ikke kan være i strid med

regeringens skattestop, da det efter regeringens finanslovforlig med Dansk

Folkeparti for 2005 er åbenbart, at definitionen af skattestoppet er ændret,

så

der godt må foretages skatteomlægninger.

Skriftlig fremsættelse

Margrethe Vestager

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning.

(Beslutningsforslag nr. B51).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter