Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet

2004/2 BTL 144Betænkning over lovforslagFolketinget23. august 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 7. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om midlertidig binding af

kommunernes og

amtskommunernes overskudslikviditet

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 3 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til 1.

behandling den 10. maj 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. april 2005 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 41. Den 4. maj 2005 sendte

indenrigs-

og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse fra Amtsrådsforeningen.

Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget

kommenteret den skriftlige henvendelse.

Læs alt

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig

besvarelse, som disse har besvaret.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålene i et samråd med udvalget den 7. juni 2005. Udvalget har

efterfølgende

anmodet ministeren om det talepapir, der lå til grund for ministerens

besvarelse af spørgsmålene.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod

de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at med dette

lovforslag fortsætter regeringen sin centralisering i forhold til kommuner og

amter. Hermed fratages kommunerne den i forvejen meget beskedne handlefrihed

til at ændre på skatteudskrivningen (udskrivningsprocenten,

grundskyldspromillen og dækningsafgiften), som en uændret skat under ét trods

alt har efterladt. Nu fastlåses kommuneskatteprocenterne gennem lovgivning,

hvorved den kommunale ret til skatteudskrivning afskaffes for 2006. Samtidig

har regeringen bebudet, at skatteprocenterne for 2007 for de enkelte kommuner

tilsvarende vil blive fastlagt gennem lovgivning. På trods af, at kommunerne

har overholdt de indgåede aftaler med regeringen om at holde uændret skat

under

ét i alle årene med skattestop, vælger regeringen alligevel gennem lovgivning

at fastlåse de kommunale skatter.

Tilsvarende fastlåses de amtskommunale skatter i lovforslaget.

Regeringen bruger strukturreformen som sin formelle begrundelse

for indgrebet, der kom som en tyv om natten og uden forudgående forhandlinger

med hverken KL eller Amtsrådsforeningen. Regeringens manglende lyst til at

respektere det kommunale selvstyre fremgår af den proces, der førte frem til

lovforslagets fremsættelse. Ganske vist forhandlede regeringen visse dele af

forslaget med KL, men efterfølgende indbyggede man fastlåsningen af de

kommunale skatter i lovforslaget uden nogen form for forudgående

forhandlinger.

Det er en stærkt kritisabel forhandlingsmetode, at man indgår en aftale om en

række opstramninger af den kommunale økonomi med KL, uden overhovedet at

orientere om planerne for et indgreb, der skal fastlåse skatteprocenterne.

Til gengæld har der slet ikke været nogen forudgående

forhandlinger med Amtsrådsforeningen. Det forekommer bemærkelsesværdigt, at

to

kommunale organisationer udsættes for en så forskellig behandling.

Indgrebet får samtidig karakter af et direkte løftebrud over for

de kommuner, som i de foregående år har nedsat skatten i tillid til

regeringens

løfte om, at de ikke ville blive udsat for straf, hvis de efterfølgende måtte

blive nødt til at forhøje skatten tilbage til niveauet i 2002. På trods af

dette løfte, bliver skatteprocenten også fastlåst for disse kommuner. Det er

en

meget formalistisk betragtning, når regeringen forsøger at bortforklare dette

reelle løftebrud, som disse kommuner hermed udsættes for. Den slags metoder

undergraver tilliden mellem regeringen og kommunerne.

Regeringens manglende vilje til at gennemføre den lovede

udligningsreform har medført en kraftig forøgelse af puljen til vanskeligt

stillede kommuner for at afbøde de store økonomiske uligheder, der eksisterer

kommunerne imellem. Med fastlåsningen af de kommunale skatter overfører

ministeren

yderligere 150 mio. kr. fra det kommunale bloktilskud til puljen for

vanskeligt

stillede kommuner. Samtidig fremgår det af lovens bemærkninger, at

likviditetsproblemer som følge af de fastlåste skatter kommer ind som en

begrundelse for at opnå tilskud fra denne pulje. Tidligere har ministeren

erkendt, at han har brugt puljen til vanskeligt stillede kommuner på at sikre

overholdelse af regeringens skattestop (L 62 − svar på spm. 8). Med

opbakning fra Dansk Folkeparti forekommer det efterhånden som om, regeringen

betragter denne del af den kommunale økonomi som en pulje, man mere eller

mindre kan fordele efter regeringens forgodtbefindende. Det anser S, RV, SF

og

EL for at være en helt uacceptabel udvikling. Derfor opfordrer S, RV, SF og

EL

ministeren og Folketingets flertal til, at puljen for vanskeligt stillede

kommuner fremover anvendes efter sit egentlige formål til at hjælpe de

kommuner, som har ekstraordinært store økonomiske problemer med at sikre

borgerne

en tilstrækkelig service. Det kan f.eks. skyldes et særligt lavt

skattegrundlag

eller ekstraordinært store sociale udgifter.

S, RV, SF og EL er bekymrede over den stadige centralisering,

der sker i forhold til kommuner og amter. S, RV, SF og EL tror, det er usundt

og kortsigtet at fjerne det økonomiske ansvar fra de folkevalgte i kommuner

og

amter. Risikoen er, at man kommer ind i en ond cirkel, hvor de folkevalgte i

kommuner og amter fralægger sig det økonomiske ansvar, som vil resultere i

behov for endnu mere statsstyring og dermed en undergravning af det lokale og

regionale demokrati. Sker det, mister man noget af det mest værdifulde i det

folkelige danske demokrati. S, RV, SF og EL er uforstående over for, at

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti vil bære ansvaret

for

en sådan udvikling.

På den baggrund vil S, RV, SF og EL stemme imod lovforslaget ved

3. behandling.

Enhedslistens medlem af

udvalget kan ikke støtte lovforslaget, fordi det er en helt uacceptabel

tilsidesættelse

af det kommunale selvstyre og brud på indgåede aftaler.

Skattefastfrysningen

betyder, at selv i kommuner, som får flere plejekrævende ældre eller flere

børn, der skal passes eller i skole, kan man ikke hæve skatten for at bevare

standarden. Kommunerne kan heller ikke bruge af deres kassebeholdning, hvis

de

skulle have noget af betydning i den, for den skal de deponere 60 pct. af i

en

bank, et realkreditinstitut eller KommuneKredit. Det bliver også forbudt for

kommuner at hæve grundskylden (skatten på fast ejendom) og dækningsafgiften

(for forretningsejendomme og statsejendomme).

Der er ikke i disse år

et økonomisk uføre i Danmark, som på nogen måde kan berettige at begrænse de

kommunale og amtskommunale udgifter. Tværtimod har regeringen selv pumpet

penge

ud i samfundet. Det er bl.a. sket med skattelettelser. Skattestoppet på

ejerboliger har tilmed affødt stigende boligpriser til fordel for

boligejerne.

På den baggrund finder EL det helt grotesk, at regeringen nu vil tvinge

kommunerne til at skære i den (amts)kommunale velfærd. Mange borgere har

således

kunnet købe dyre sommerhuse, udlandsrejser, biler, elektronisk udstyr og

meget

mere, men de har ikke mulighed for at bruge deres ekstra penge i kommunen på

bedre forhold i daginstitutioner, på skoler og i hjemmeplejen eller i

amtskommunen til højere standard på sygehusene, osv.

Det såkaldte »frie valg

for borgerne« gælder ikke de fælles velfærdsgoder i (amts)kommunerne.

»Forhøjelse

af serviceniveauet er uhensigtsmæssigt«, står der i bemærkningerne til

lovforslaget. Det er lige nøjagtigt det, EL er uenig i. Både den demografiske

udvikling og den almindelige velstandsstigning tilsiger, at der må bruges

flere

penge i (amts)kommunerne, ellers vil danskerne blot opleve velstand uden

velfærd.

Regeringens hensigt er

efter EL’s opfattelse at nedbryde fællesskabet til fordel for den

private

økonomi, at indskrænke det rum, hvor demokratiet bestemmer, og udvide det

rum,

hvor pengene bestemmer. Det er et meget kontant udtryk for markedsgørelsen af

samfundet.

Der skal være ro om den

kommunale økonomi, siger regeringen, samtidigt med at der hersker utryghed og

usikkerhed i de kommunale forvaltninger og i amterne om fordelingen af

opgaverne og om, hvem der skal drive de sociale institutioner videre, mens

ansatte ikke ved, om de bliver flyttet over i de nye store kommuner/regioner,

eller de bliver fyret.

Kommunerne har store

ekstraudgifter til kommunalreformen. Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg

afholdt en høring, hvor flere eksperter dokumenterede, at reformen bliver

meget

dyr. Og regeringen har ikke tænkt sig at give kommunerne og regionerne ekstra

penge til hele den enorme omstillingsproces, så alene af den grund kan vi

forudse besparelser på den almindelige service overfor borgerne.

De sidste år har der

været et skattestop, som har betydet, at kommuner og amter kun kunne sætte

skatten op, hvis der samtidig var nogle, der satte skatten ned. Det

muliggjorde

dog en vis fleksibilitet kommunerne imellem. Denne fleksibilitet kan nu kun

komme

på tale mellem kommuner, der skal sammensluttes, jf. ændringsforslagene fra

ministeren. Dog vil enkelte kommuner, som måtte få problemer med

skattefrysningen, kunne søge om ekstraordinær støtte, men denne støtte skal

finansieres ved en nedsættelse af det generelle bloktilskud, det vil sige, at

de

øvrige kommuner alene af denne grund vil skulle skære i udgifterne.

EL konstaterer endeligt,

at regeringen har brudt sit løfte til henholdsvis Københavns og Tårnby

Kommuner,

som havde en klar aftale med finansministeren om senere at kunne sætte

skatten

op, hvis det viste sig, at deres skattenedsættelser ikke kunne holde.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

indenrigs- og sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

Til § 1

1)

I

stk. 1, 2

og

3,

ændres

»1. juli« til: »1. oktober«.

[Ændret deponeringsfrist]

Til § 4

2)

Nr.

1

affattes således:

»1.

Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a.

For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes udskrivningsprocent efter

bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelsen i § 6.

Stk. 2.

For de kommuner,

der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan

udskrivningsprocenten for 2006 højst fastsættes til det samme som for 2005.

Stk. 3.

For de kommuner,

der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes

udskrivningsprocenten i de enkelte kommuner for 2006 til

1)

den samme som for

2005 eller

2)

en procent, som de

kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt indbyrdes. Det er en

forudsætning, at det samlede indkomstskatteprovenu for de kommuner, der

indgår

den pågældende kommunesammenlægning, skal svare til provenuet ved uændrede

udskrivningsprocenter i forhold til 2005. Den pågældende aftale skal

godkendes

af

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Kommunerne skal indsende ansøgning herom til

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

senest den 1. september 2005.««

[Ændret udskrivningsprocent]

Til § 5

3)

Nr.

1

og

2

affattes således:

»1.

Efter § 2 indsættes:

»§ 3.

For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes grundskyldspromille efter

bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1.

Stk. 2.

For de kommuner,

der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan

grundskyldspromillen

for 2006 højst fastsættes til det samme som for 2005.

Stk. 3.

For de kommuner,

der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes

grundskyldspromillen i de enkelte kommuner for 2006 til

1)

den samme som for

2005 eller

2)

en promille, som de

kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt indbyrdes. Det er en

forudsætning, at det samlede grundskyldsprovenu for de kommuner, der indgår

den

pågældende kommunesammenlægning, skal svare til provenuet ved uændrede

grundskyldspromiller i forhold til 2005. Den pågældende aftale skal godkendes

af

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Kommunerne skal indsende ansøgning herom til

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

senest den 1. september 2005.«

2.

Efter §

23 C

indsættes:

»§ 24.

For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes promiller for

dækningsafgift efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelserne i §§

23

og

23 A.

Stk. 2.

For de kommuner,

der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan

promillerne

for dækningsafgift for 2006 højst fastsættes til de samme som for 2005.

Stk. 3.

For de kommuner,

der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes

promillerne for dækningsafgift i de enkelte kommuner for 2006 til

1)

de samme som for 2005

eller

2)

de promiller for

dækningsafgift, som de kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt

indbyrdes. Det er en forudsætning, at det samlede provenu af dækningsafgift

for

de kommuner, der indgår den pågældende kommunesammenlægning, skal svare til

provenuet ved uændrede promiller for dækningsafgift i forhold til 2005. Den

pågældende aftale skal godkendes af

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Kommunerne skal indsende ansøgning herom

til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

senest

den 1. september 2005.

Stk. 4.

For budgetåret

2006 fastsættes den enkelte amtskommunes promiller for dækningsafgift til det

samme som for 2005, uanset bestemmelserne i § 23.««

[Grundskyldpromille og promille for dækningsafgift]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Det oprindelige forslag indebar, at skatten i alle kommuner

skulle være uændret i 2006 i forhold til 2005. De kommunale parter har i

deres

høringssvar været kritiske over for denne del af lovforslaget. Regeringen har

efterfølgende drøftet forslaget med KL (Kommunernes Landsforening). KL er

fortsat kritisk over for denne del at forslaget, men har tilkendegivet, at

hvis

det alligevel gennemføres, vil det teknisk kunne forbedres på visse punkter.

Regeringen fremsætter på den baggrund dette ændringsforslag, som

indebærer, at kommuner, der ikke skal sammenlægges, har mulighed for at sætte

skatten ned i 2006.

Endvidere gives der mulighed for, at de kommuner, der skal

lægges sammen, kan justere deres skatter med henblik på at nærme sig et

fælles

niveau. Det forudsættes dog, at den samlede skat for de pågældende

sammenlægningskommuner er uændret i forhold til en situation med uændrede

skatteprocenter

i hver enkelt kommune. De pågældende kommuner kan således ikke ændre den

samlede skatteudskrivning for sammenlægningskommunerne set under ét, men har

mulighed for at påbegynde harmoniseringen til et nyt fælles niveau allerede i

2006. Denne harmonisering forudsætter godkendelse fra Indenrigs- og

Sundhedsministeriet med henblik på at sikre, at forudsætningen om uændret

skat

set under ét overholdes.

De pågældende bestemmelser om skatteudskrivningen gælder både

for indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift.

Det skal endvidere bemærkes, at regeringen efter forhandlinger

med KL er indstillet på at imødekomme KL på en række punkter i forhold til

administrationen

af bestemmelserne om deponering af overskudslikviditet.

Det drejer sig om muligheden for at tage hensyn til de tilfælde,

hvor revisionens gennemgang af en kommunes eller amtskommunes regnskab for

2004

fører til ændringer i den likviditetsbeholdning, som kommunen eller

amtskommunen har opgjort i regnskabet. Revisionens beretning om regnskab 2004

afgives til kommunen senest den 15. august 2005. På den baggrund foreslås

tidspunktet

for deponeringen udskudt fra den 1. juli 2005 – som foreslået i det

oprindelige

forslag – til den 1. oktober 2005.

Det drejer sig endvidere om muligheden for at modregne et

eventuelt kassekredittræk i likviditetsopgørelsen ultimo 2004. Denne ordning

kan administreres gennem lovforslagets dispensationsbestemmelse og må

forudsætte, at kommunen eller amtskommunen indsender en revisionspåtegnet

opgørelse heraf.

Det skal endvidere bemærkes, at der i lovforslagets bemærkninger

er lagt op til, at de deponerede midler skal administreres efter de regler,

der

gælder for deponering efter lånebekendtgørelsen. KL har dog udtrykt ønske om,

at kommunerne får mulighed for formuepleje i deponeringsperioden. Indenrigs-

og

Sundhedsministeriet er indstillet på at imødekomme KL på dette punkt, således

at

kommuner og amter får mulighed for at udøve formuepleje af de deponerede

midler

i deponeringsperioden. Det afgørende er, at beløbet fortsat skal være

deponeret, således at der ikke kan udtages beløb fra de deponerede midler til

forbrug i perioden.

Ad nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at tidspunktet for kommunernes og

amtskommunernes deponering efter denne lov udskydes fra den 1. juli 2005 til

den

1. oktober 2005. Baggrunden er, at der dermed bliver mulighed for at tage

hensyn til eventuelle ændringer i likviditetsopgørelsen ved

regnskabsafslutningen

for 2004 som følge af revisionens gennemgang af regnskabet. Revisionens

beretning afgives til kommunen senest den 15. august 2005. Kommunerne og

amtskommunerne skal således snarest herefter indberette eventuelle ændringer

af

likviditetsopgørelsen som følge af revisionens gennemgang til

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

Ad nr. 2

Bestemmelsen i det oprindeligt fremsatte lovforslag indebar, at

de kommunale udskrivningsprocenter for budgetåret 2006 fastfryses på samme

niveau

som for 2005.

Ændringsforslaget indebærer, at de kommuner, der ikke indgår i

en kommunesammenlægning, har mulighed for at sætte udskrivningsprocenten ned

i

2006. De kommuner, der indgår i en kommunesammenlægning, skal enten holde

uændret udskrivningsprocent i 2006 i forhold til 2005 eller påbegynde en

harmonisering af udskrivningsprocenterne i forhold til de kommuner, der

indgår

i den pågældende sammenlægning.

Harmoniseringen af udskrivningsprocenterne skal ske således, at

der for de kommuner, der indgår i den pågældende sammenlægning, samlet set

udskrives

det samme skatteprovenu, som hvis hver enkelt af de pågældende kommuner havde

holdt uændret udskrivningsprocent i forhold til 2005.

Med henblik på at sikre, at harmoniseringen af

udskrivningsprocenterne sker under overholdelse af forudsætningen om uændret

skat for de pågældende kommuner set under ét, indebærer ændringsforslaget, at

justeringen af udskrivningsprocenterne skal godkendes af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. De pågældende kommuner skal derfor senest den 1.

september

2005 indsende ansøgning herom til ministeriet med henblik på, at Indenrigs-

og

Sundhedsministeriet kan tage stilling til ansøgningerne inden den endelige

vedtagelse af de kommunale budgetter for 2006.

Ad nr. 3

(Ad § 5, nr. 1)

Denne bestemmelse vedrører fastsættelsen af den kommunale

grundskyldspromille, og bestemmelsen er i øvrigt helt parallel med

bestemmelsen

om udskrivningsprocenten, jf. nr. 1 ovenfor.

(Ad § 5, nr. 2)

Denne bestemmelse vedrører fastsættelsen af de kommunale

promiller for dækningsafgift, og bestemmelsen er i øvrigt helt parallel med

bestemmelserne om udskrivningsprocent og grundskyldspromille, jf. nr. 1 og 2

ovenfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne kan udskrive

dækningsafgift af henholdsvis offentlige ejendomme, jf. lovens § 23 og

dækningsafgift af visse erhvervsejendomme, jf. lovens §

23 A. De foreslåede bestemmelser

vedrører de to former for dækningsafgift hver for sig.

Kommuner, der skal sammenlægges, kan således efter den

foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3, nr. 2, påbegynde en harmonisering af

promillerne for dækningsafgift for henholdsvis offentlige ejendomme og visse

erhvervsejendomme under forudsætning af, at provenuet for hver af de to

former

for dækningsafgift er uændret i forhold til provenuet ved uændrede promiller

for dækningsafgift i forhold til 2005.

Herudover indebærer bestemmelsen en fastfrysning af de

amtskommunale promiller for dækningsafgift. Denne del af forslaget er uændret

i

forhold til det oprindeligt fremsatte forslag.

Erling Bonnesen (V)

Troels Christensen (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Leif Mikkelsen (V)

Jens Vibjerg (V)

Poul Nødgaard (DF)

fmd.

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Arne Toft (S)

Karen Hækkerup (S)

Magnus Heunicke (S)

Ole Stavad (S)

Margrethe Vestager (RV)

Ole Glahn (RV)

Kristen Touborg (SF)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 144

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

2

Henvendelse af 28/4-05 fra Amtsrådsforeningen

3

Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. udkast til betænkning

6

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 144

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/4-05 fra

Amtsrådsforeningen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om, hvorfor ministeren ikke har ønsket at forhandle

med KL om fastsættelse af den kommunale udskrivningsprocent,

grundskyldspromillen

og dækningsafgift for 2006, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvilke forhandlinger ministeren har haft med KL

efter lovforslaget er blevet fremsat i Folketinget, til indenrigs- og

sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

4

Spm. om oversendelse af kopi af regeringens brev til

Tårnby Kommune om udskrivningsprocent, til indenrigs- og sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

5

Spm. om uddybning af bemærkning om tilskud til vanskeligt

stillede kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

6

Spm. om bloktilskud til kommunerne, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om redegørelse for regeringens planer for

kommunernes skatteudskrivning for 2007, til indenrigs- og sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

8

Spm. om baggrunden for, at regeringen tilsyneladende har

undladt at forhandle med amterne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens

svar herpå

9

Spm. om uddybning af forhandlingsforløbet med KL, til indenrigs-

og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan ministeren forventer, at lovforslaget

vil påvirke budgetterne for 2005, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

11

Spm. om regeringens skattestop og kommunernes muligheder,

til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om sammenhængen mellem det kommunale selvstyre og kommunernes

skatteudskrivningsret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om oversendelse af kopi af brev fra Tårnby Kommune

til finansministeren, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

14

Spm. om oversendelse af talepapir til besvarelse af

samrådsspm. A, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

15

Spm. om oversendelse af talepapir til besvarelse af

samrådsspm. B, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 144

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om uddybning af ministerens svar på spørgsmål

4, til indenrigs- og sundhedsministeren

B

Samrådsspm. om redegørelse for fordelingen af puljen til

særligt vanskeligt stillede kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren

Lignende dokumenter