Betænkning over Forslag til lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 7. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om midlertidig binding af
kommunernes og
amtskommunernes overskudslikviditet
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 3 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til 1.
behandling den 10. maj 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. april 2005 dette
udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 41. Den 4. maj 2005 sendte
indenrigs-
og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse fra Amtsrådsforeningen.
Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse.
Læs alt
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som disse har besvaret.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmålene i et samråd med udvalget den 7. juni 2005. Udvalget har
efterfølgende
anmodet ministeren om det talepapir, der lå til grund for ministerens
besvarelse af spørgsmålene.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod
de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at med dette
lovforslag fortsætter regeringen sin centralisering i forhold til kommuner og
amter. Hermed fratages kommunerne den i forvejen meget beskedne handlefrihed
til at ændre på skatteudskrivningen (udskrivningsprocenten,
grundskyldspromillen og dækningsafgiften), som en uændret skat under ét trods
alt har efterladt. Nu fastlåses kommuneskatteprocenterne gennem lovgivning,
hvorved den kommunale ret til skatteudskrivning afskaffes for 2006. Samtidig
har regeringen bebudet, at skatteprocenterne for 2007 for de enkelte kommuner
tilsvarende vil blive fastlagt gennem lovgivning. På trods af, at kommunerne
har overholdt de indgåede aftaler med regeringen om at holde uændret skat
under
ét i alle årene med skattestop, vælger regeringen alligevel gennem lovgivning
at fastlåse de kommunale skatter.
Tilsvarende fastlåses de amtskommunale skatter i lovforslaget.
Regeringen bruger strukturreformen som sin formelle begrundelse
for indgrebet, der kom som en tyv om natten og uden forudgående forhandlinger
med hverken KL eller Amtsrådsforeningen. Regeringens manglende lyst til at
respektere det kommunale selvstyre fremgår af den proces, der førte frem til
lovforslagets fremsættelse. Ganske vist forhandlede regeringen visse dele af
forslaget med KL, men efterfølgende indbyggede man fastlåsningen af de
kommunale skatter i lovforslaget uden nogen form for forudgående
forhandlinger.
Det er en stærkt kritisabel forhandlingsmetode, at man indgår en aftale om en
række opstramninger af den kommunale økonomi med KL, uden overhovedet at
orientere om planerne for et indgreb, der skal fastlåse skatteprocenterne.
Til gengæld har der slet ikke været nogen forudgående
forhandlinger med Amtsrådsforeningen. Det forekommer bemærkelsesværdigt, at
to
kommunale organisationer udsættes for en så forskellig behandling.
Indgrebet får samtidig karakter af et direkte løftebrud over for
de kommuner, som i de foregående år har nedsat skatten i tillid til
regeringens
løfte om, at de ikke ville blive udsat for straf, hvis de efterfølgende måtte
blive nødt til at forhøje skatten tilbage til niveauet i 2002. På trods af
dette løfte, bliver skatteprocenten også fastlåst for disse kommuner. Det er
en
meget formalistisk betragtning, når regeringen forsøger at bortforklare dette
reelle løftebrud, som disse kommuner hermed udsættes for. Den slags metoder
undergraver tilliden mellem regeringen og kommunerne.
Regeringens manglende vilje til at gennemføre den lovede
udligningsreform har medført en kraftig forøgelse af puljen til vanskeligt
stillede kommuner for at afbøde de store økonomiske uligheder, der eksisterer
kommunerne imellem. Med fastlåsningen af de kommunale skatter overfører
ministeren
yderligere 150 mio. kr. fra det kommunale bloktilskud til puljen for
vanskeligt
stillede kommuner. Samtidig fremgår det af lovens bemærkninger, at
likviditetsproblemer som følge af de fastlåste skatter kommer ind som en
begrundelse for at opnå tilskud fra denne pulje. Tidligere har ministeren
erkendt, at han har brugt puljen til vanskeligt stillede kommuner på at sikre
overholdelse af regeringens skattestop (L 62 − svar på spm. 8). Med
opbakning fra Dansk Folkeparti forekommer det efterhånden som om, regeringen
betragter denne del af den kommunale økonomi som en pulje, man mere eller
mindre kan fordele efter regeringens forgodtbefindende. Det anser S, RV, SF
og
EL for at være en helt uacceptabel udvikling. Derfor opfordrer S, RV, SF og
EL
ministeren og Folketingets flertal til, at puljen for vanskeligt stillede
kommuner fremover anvendes efter sit egentlige formål til at hjælpe de
kommuner, som har ekstraordinært store økonomiske problemer med at sikre
borgerne
en tilstrækkelig service. Det kan f.eks. skyldes et særligt lavt
skattegrundlag
eller ekstraordinært store sociale udgifter.
S, RV, SF og EL er bekymrede over den stadige centralisering,
der sker i forhold til kommuner og amter. S, RV, SF og EL tror, det er usundt
og kortsigtet at fjerne det økonomiske ansvar fra de folkevalgte i kommuner
og
amter. Risikoen er, at man kommer ind i en ond cirkel, hvor de folkevalgte i
kommuner og amter fralægger sig det økonomiske ansvar, som vil resultere i
behov for endnu mere statsstyring og dermed en undergravning af det lokale og
regionale demokrati. Sker det, mister man noget af det mest værdifulde i det
folkelige danske demokrati. S, RV, SF og EL er uforstående over for, at
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti vil bære ansvaret
for
en sådan udvikling.
På den baggrund vil S, RV, SF og EL stemme imod lovforslaget ved
3. behandling.
Enhedslistens medlem af
udvalget kan ikke støtte lovforslaget, fordi det er en helt uacceptabel
tilsidesættelse
af det kommunale selvstyre og brud på indgåede aftaler.
Skattefastfrysningen
betyder, at selv i kommuner, som får flere plejekrævende ældre eller flere
børn, der skal passes eller i skole, kan man ikke hæve skatten for at bevare
standarden. Kommunerne kan heller ikke bruge af deres kassebeholdning, hvis
de
skulle have noget af betydning i den, for den skal de deponere 60 pct. af i
en
bank, et realkreditinstitut eller KommuneKredit. Det bliver også forbudt for
kommuner at hæve grundskylden (skatten på fast ejendom) og dækningsafgiften
(for forretningsejendomme og statsejendomme).
Der er ikke i disse år
et økonomisk uføre i Danmark, som på nogen måde kan berettige at begrænse de
kommunale og amtskommunale udgifter. Tværtimod har regeringen selv pumpet
penge
ud i samfundet. Det er bl.a. sket med skattelettelser. Skattestoppet på
ejerboliger har tilmed affødt stigende boligpriser til fordel for
boligejerne.
På den baggrund finder EL det helt grotesk, at regeringen nu vil tvinge
kommunerne til at skære i den (amts)kommunale velfærd. Mange borgere har
således
kunnet købe dyre sommerhuse, udlandsrejser, biler, elektronisk udstyr og
meget
mere, men de har ikke mulighed for at bruge deres ekstra penge i kommunen på
bedre forhold i daginstitutioner, på skoler og i hjemmeplejen eller i
amtskommunen til højere standard på sygehusene, osv.
Det såkaldte »frie valg
for borgerne« gælder ikke de fælles velfærdsgoder i (amts)kommunerne.
»Forhøjelse
af serviceniveauet er uhensigtsmæssigt«, står der i bemærkningerne til
lovforslaget. Det er lige nøjagtigt det, EL er uenig i. Både den demografiske
udvikling og den almindelige velstandsstigning tilsiger, at der må bruges
flere
penge i (amts)kommunerne, ellers vil danskerne blot opleve velstand uden
velfærd.
Regeringens hensigt er
efter EL’s opfattelse at nedbryde fællesskabet til fordel for den
private
økonomi, at indskrænke det rum, hvor demokratiet bestemmer, og udvide det
rum,
hvor pengene bestemmer. Det er et meget kontant udtryk for markedsgørelsen af
samfundet.
Der skal være ro om den
kommunale økonomi, siger regeringen, samtidigt med at der hersker utryghed og
usikkerhed i de kommunale forvaltninger og i amterne om fordelingen af
opgaverne og om, hvem der skal drive de sociale institutioner videre, mens
ansatte ikke ved, om de bliver flyttet over i de nye store kommuner/regioner,
eller de bliver fyret.
Kommunerne har store
ekstraudgifter til kommunalreformen. Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg
afholdt en høring, hvor flere eksperter dokumenterede, at reformen bliver
meget
dyr. Og regeringen har ikke tænkt sig at give kommunerne og regionerne ekstra
penge til hele den enorme omstillingsproces, så alene af den grund kan vi
forudse besparelser på den almindelige service overfor borgerne.
De sidste år har der
været et skattestop, som har betydet, at kommuner og amter kun kunne sætte
skatten op, hvis der samtidig var nogle, der satte skatten ned. Det
muliggjorde
dog en vis fleksibilitet kommunerne imellem. Denne fleksibilitet kan nu kun
komme
på tale mellem kommuner, der skal sammensluttes, jf. ændringsforslagene fra
ministeren. Dog vil enkelte kommuner, som måtte få problemer med
skattefrysningen, kunne søge om ekstraordinær støtte, men denne støtte skal
finansieres ved en nedsættelse af det generelle bloktilskud, det vil sige, at
de
øvrige kommuner alene af denne grund vil skulle skære i udgifterne.
EL konstaterer endeligt,
at regeringen har brudt sit løfte til henholdsvis Københavns og Tårnby
Kommuner,
som havde en klar aftale med finansministeren om senere at kunne sætte
skatten
op, hvis det viste sig, at deres skattenedsættelser ikke kunne holde.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
Til § 1
1)
I
stk. 1, 2
og
3,
ændres
»1. juli« til: »1. oktober«.
[Ændret deponeringsfrist]
Til § 4
2)
Nr.
1
affattes således:
»1.
Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a.
For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes udskrivningsprocent efter
bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelsen i § 6.
Stk. 2.
For de kommuner,
der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan
udskrivningsprocenten for 2006 højst fastsættes til det samme som for 2005.
Stk. 3.
For de kommuner,
der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes
udskrivningsprocenten i de enkelte kommuner for 2006 til
1)
den samme som for
2005 eller
2)
en procent, som de
kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt indbyrdes. Det er en
forudsætning, at det samlede indkomstskatteprovenu for de kommuner, der
indgår
den pågældende kommunesammenlægning, skal svare til provenuet ved uændrede
udskrivningsprocenter i forhold til 2005. Den pågældende aftale skal
godkendes
af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Kommunerne skal indsende ansøgning herom til
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
senest den 1. september 2005.««
[Ændret udskrivningsprocent]
Til § 5
3)
Nr.
1
og
2
affattes således:
»1.
Efter § 2 indsættes:
»§ 3.
For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes grundskyldspromille efter
bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1.
Stk. 2.
For de kommuner,
der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan
grundskyldspromillen
for 2006 højst fastsættes til det samme som for 2005.
Stk. 3.
For de kommuner,
der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes
grundskyldspromillen i de enkelte kommuner for 2006 til
1)
den samme som for
2005 eller
2)
en promille, som de
kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt indbyrdes. Det er en
forudsætning, at det samlede grundskyldsprovenu for de kommuner, der indgår
den
pågældende kommunesammenlægning, skal svare til provenuet ved uændrede
grundskyldspromiller i forhold til 2005. Den pågældende aftale skal godkendes
af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Kommunerne skal indsende ansøgning herom til
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
senest den 1. september 2005.«
2.
Efter §
23 C
indsættes:
»§ 24.
For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes promiller for
dækningsafgift efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelserne i §§
23
og
23 A.
Stk. 2.
For de kommuner,
der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan
promillerne
for dækningsafgift for 2006 højst fastsættes til de samme som for 2005.
Stk. 3.
For de kommuner,
der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes
promillerne for dækningsafgift i de enkelte kommuner for 2006 til
1)
de samme som for 2005
eller
2)
de promiller for
dækningsafgift, som de kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt
indbyrdes. Det er en forudsætning, at det samlede provenu af dækningsafgift
for
de kommuner, der indgår den pågældende kommunesammenlægning, skal svare til
provenuet ved uændrede promiller for dækningsafgift i forhold til 2005. Den
pågældende aftale skal godkendes af
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Kommunerne skal indsende ansøgning herom
til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
senest
den 1. september 2005.
Stk. 4.
For budgetåret
2006 fastsættes den enkelte amtskommunes promiller for dækningsafgift til det
samme som for 2005, uanset bestemmelserne i § 23.««
[Grundskyldpromille og promille for dækningsafgift]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Det oprindelige forslag indebar, at skatten i alle kommuner
skulle være uændret i 2006 i forhold til 2005. De kommunale parter har i
deres
høringssvar været kritiske over for denne del af lovforslaget. Regeringen har
efterfølgende drøftet forslaget med KL (Kommunernes Landsforening). KL er
fortsat kritisk over for denne del at forslaget, men har tilkendegivet, at
hvis
det alligevel gennemføres, vil det teknisk kunne forbedres på visse punkter.
Regeringen fremsætter på den baggrund dette ændringsforslag, som
indebærer, at kommuner, der ikke skal sammenlægges, har mulighed for at sætte
skatten ned i 2006.
Endvidere gives der mulighed for, at de kommuner, der skal
lægges sammen, kan justere deres skatter med henblik på at nærme sig et
fælles
niveau. Det forudsættes dog, at den samlede skat for de pågældende
sammenlægningskommuner er uændret i forhold til en situation med uændrede
skatteprocenter
i hver enkelt kommune. De pågældende kommuner kan således ikke ændre den
samlede skatteudskrivning for sammenlægningskommunerne set under ét, men har
mulighed for at påbegynde harmoniseringen til et nyt fælles niveau allerede i
2006. Denne harmonisering forudsætter godkendelse fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet med henblik på at sikre, at forudsætningen om uændret
skat
set under ét overholdes.
De pågældende bestemmelser om skatteudskrivningen gælder både
for indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift.
Det skal endvidere bemærkes, at regeringen efter forhandlinger
med KL er indstillet på at imødekomme KL på en række punkter i forhold til
administrationen
af bestemmelserne om deponering af overskudslikviditet.
Det drejer sig om muligheden for at tage hensyn til de tilfælde,
hvor revisionens gennemgang af en kommunes eller amtskommunes regnskab for
2004
fører til ændringer i den likviditetsbeholdning, som kommunen eller
amtskommunen har opgjort i regnskabet. Revisionens beretning om regnskab 2004
afgives til kommunen senest den 15. august 2005. På den baggrund foreslås
tidspunktet
for deponeringen udskudt fra den 1. juli 2005 – som foreslået i det
oprindelige
forslag – til den 1. oktober 2005.
Det drejer sig endvidere om muligheden for at modregne et
eventuelt kassekredittræk i likviditetsopgørelsen ultimo 2004. Denne ordning
kan administreres gennem lovforslagets dispensationsbestemmelse og må
forudsætte, at kommunen eller amtskommunen indsender en revisionspåtegnet
opgørelse heraf.
Det skal endvidere bemærkes, at der i lovforslagets bemærkninger
er lagt op til, at de deponerede midler skal administreres efter de regler,
der
gælder for deponering efter lånebekendtgørelsen. KL har dog udtrykt ønske om,
at kommunerne får mulighed for formuepleje i deponeringsperioden. Indenrigs-
og
Sundhedsministeriet er indstillet på at imødekomme KL på dette punkt, således
at
kommuner og amter får mulighed for at udøve formuepleje af de deponerede
midler
i deponeringsperioden. Det afgørende er, at beløbet fortsat skal være
deponeret, således at der ikke kan udtages beløb fra de deponerede midler til
forbrug i perioden.
Ad nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at tidspunktet for kommunernes og
amtskommunernes deponering efter denne lov udskydes fra den 1. juli 2005 til
den
1. oktober 2005. Baggrunden er, at der dermed bliver mulighed for at tage
hensyn til eventuelle ændringer i likviditetsopgørelsen ved
regnskabsafslutningen
for 2004 som følge af revisionens gennemgang af regnskabet. Revisionens
beretning afgives til kommunen senest den 15. august 2005. Kommunerne og
amtskommunerne skal således snarest herefter indberette eventuelle ændringer
af
likviditetsopgørelsen som følge af revisionens gennemgang til
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet.
Ad nr. 2
Bestemmelsen i det oprindeligt fremsatte lovforslag indebar, at
de kommunale udskrivningsprocenter for budgetåret 2006 fastfryses på samme
niveau
som for 2005.
Ændringsforslaget indebærer, at de kommuner, der ikke indgår i
en kommunesammenlægning, har mulighed for at sætte udskrivningsprocenten ned
i
2006. De kommuner, der indgår i en kommunesammenlægning, skal enten holde
uændret udskrivningsprocent i 2006 i forhold til 2005 eller påbegynde en
harmonisering af udskrivningsprocenterne i forhold til de kommuner, der
indgår
i den pågældende sammenlægning.
Harmoniseringen af udskrivningsprocenterne skal ske således, at
der for de kommuner, der indgår i den pågældende sammenlægning, samlet set
udskrives
det samme skatteprovenu, som hvis hver enkelt af de pågældende kommuner havde
holdt uændret udskrivningsprocent i forhold til 2005.
Med henblik på at sikre, at harmoniseringen af
udskrivningsprocenterne sker under overholdelse af forudsætningen om uændret
skat for de pågældende kommuner set under ét, indebærer ændringsforslaget, at
justeringen af udskrivningsprocenterne skal godkendes af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. De pågældende kommuner skal derfor senest den 1.
september
2005 indsende ansøgning herom til ministeriet med henblik på, at Indenrigs-
og
Sundhedsministeriet kan tage stilling til ansøgningerne inden den endelige
vedtagelse af de kommunale budgetter for 2006.
Ad nr. 3
(Ad § 5, nr. 1)
Denne bestemmelse vedrører fastsættelsen af den kommunale
grundskyldspromille, og bestemmelsen er i øvrigt helt parallel med
bestemmelsen
om udskrivningsprocenten, jf. nr. 1 ovenfor.
(Ad § 5, nr. 2)
Denne bestemmelse vedrører fastsættelsen af de kommunale
promiller for dækningsafgift, og bestemmelsen er i øvrigt helt parallel med
bestemmelserne om udskrivningsprocent og grundskyldspromille, jf. nr. 1 og 2
ovenfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne kan udskrive
dækningsafgift af henholdsvis offentlige ejendomme, jf. lovens § 23 og
dækningsafgift af visse erhvervsejendomme, jf. lovens §
23 A. De foreslåede bestemmelser
vedrører de to former for dækningsafgift hver for sig.
Kommuner, der skal sammenlægges, kan således efter den
foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3, nr. 2, påbegynde en harmonisering af
promillerne for dækningsafgift for henholdsvis offentlige ejendomme og visse
erhvervsejendomme under forudsætning af, at provenuet for hver af de to
former
for dækningsafgift er uændret i forhold til provenuet ved uændrede promiller
for dækningsafgift i forhold til 2005.
Herudover indebærer bestemmelsen en fastfrysning af de
amtskommunale promiller for dækningsafgift. Denne del af forslaget er uændret
i
forhold til det oprindeligt fremsatte forslag.
Erling Bonnesen (V)
Troels Christensen (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Leif Mikkelsen (V)
Jens Vibjerg (V)
Poul Nødgaard (DF)
fmd.
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
Arne Toft (S)
Karen Hækkerup (S)
Magnus Heunicke (S)
Ole Stavad (S)
Margrethe Vestager (RV)
Ole Glahn (RV)
Kristen Touborg (SF)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 144
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
2
Henvendelse af 28/4-05 fra Amtsrådsforeningen
3
Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
1. udkast til betænkning
6
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 144
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/4-05 fra
Amtsrådsforeningen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om, hvorfor ministeren ikke har ønsket at forhandle
med KL om fastsættelse af den kommunale udskrivningsprocent,
grundskyldspromillen
og dækningsafgift for 2006, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvilke forhandlinger ministeren har haft med KL
efter lovforslaget er blevet fremsat i Folketinget, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
4
Spm. om oversendelse af kopi af regeringens brev til
Tårnby Kommune om udskrivningsprocent, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
5
Spm. om uddybning af bemærkning om tilskud til vanskeligt
stillede kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
6
Spm. om bloktilskud til kommunerne, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om redegørelse for regeringens planer for
kommunernes skatteudskrivning for 2007, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
8
Spm. om baggrunden for, at regeringen tilsyneladende har
undladt at forhandle med amterne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
9
Spm. om uddybning af forhandlingsforløbet med KL, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvordan ministeren forventer, at lovforslaget
vil påvirke budgetterne for 2005, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
11
Spm. om regeringens skattestop og kommunernes muligheder,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om sammenhængen mellem det kommunale selvstyre og kommunernes
skatteudskrivningsret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om oversendelse af kopi af brev fra Tårnby Kommune
til finansministeren, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
14
Spm. om oversendelse af talepapir til besvarelse af
samrådsspm. A, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
15
Spm. om oversendelse af talepapir til besvarelse af
samrådsspm. B, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 144
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om uddybning af ministerens svar på spørgsmål
4, til indenrigs- og sundhedsministeren
B
Samrådsspm. om redegørelse for fordelingen af puljen til
særligt vanskeligt stillede kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet (Opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2007) Retsinformation · 5. januar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling Retsinformation · 5. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab Retsinformation · 29. juli 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om kommunal indkomstskat og lov om beskatning ved dødsfald (Udskydelse af tidspunkt for efterregulering af skat og udligning m.v. til kommuner og amtskommuner og ændring vedrørende den kommunale budgetgarantiordning) Retsinformation · 20. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Loft over grundskyldpromillen for produktionsjord) Retsinformation · 21. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om frit valg Retsinformation · 20. januar 2005