Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Loft over grundskyldpromillen for produktionsjord)

2001/2 BTL 116Betænkning over lovforslagFolketinget21. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget

den 2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme

(Loft over grundskyldpromillen for produktionsjord)

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2,

3, 5, 6, 7, 8 og 9. Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 4.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2002 og var til

1. behandling den 12. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 30.

januar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 45. Den 8. marts

2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2

skriftlige henvendelser fra Dansk Skovforening samt fra Landboforeningerne og

Læs alt

Dansk Familielandbrug.

Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget

kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug

mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til

indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og

sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigs- og sundhedsministeren

stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under

nr. 4 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for de af indenrigs- og sundhedsministeren stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 4 stillede

ændringsforslag.

Det Radikale Venstre finder, at det ikke er

hensigtsmæssigt at lette beskatningen af immobile aktiver i en tid,

hvor den internationale skattekonkurrence presser skattesystemet og dermed

skatteindtægterne. Derfor bør den slags ændringer, som

lovforslaget omhandler, indgå i en større sammenhæng, hvor

skattesystemet gøres mere robust og skatten på arbejde

sættes ned.

Et tredje mindretal i udvalget (KRF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti finder det positivt, at der indføres en

permanent grænse for, hvor meget den kommunale grundskyld på

produktionsjord kan stige.

Kristeligt Folkeparti skal henvise til henvendelsen fra

Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug, hvoraf det fremgår, at

lovforslaget vil betyde en stigning i landbrugets jordskatter med 215 mio.

kr. fra 2001 til 2003.

Kristeligt Folkeparti ønsker ikke at øge

landbrugets omkostninger yderligere, men mener, at skatten på

produktionsjord på længere sigt skal afskaffes. På det

kortere sigt ønsker Kristeligt Folkeparti at nedsætte den

kommunale grundskyld på produktionsjord til 8 promille, som det

fremgår af ændringsforslag nr. 4. Med indførelse af et

loft over den kommunale grundskyld på 8 promille ønsker

Kristeligt Folkeparti at videreføre den midlertidige ordning, der blev

indført i forbindelse med finanslovsaftalen for 1999.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af

udvalget:

1) Nr. 1 udgår.

[Redaktionel ændring]

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 2, stk. 2,

indsættes efter »grundskyld« ordene: »for de forskellige typer

ejendomme, jf. § 5«.«

[Oprettelse af Bornholms Kommune]

3) I nr. 2 ændres »I § 2 indsættes

efter stk. 2 som nye stykker« til: »§ 2, stk.

3, ophæves, og i stedet indsættes som nye stykker«.

[Oprettelse af Bornholms Kommune]

Af et mindretal (KRF):

4) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk.

3, ændres »12 promille« til: »8 promille«.

[Nedsættelse af promillegrænsen]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af

udvalget:

5) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, 3.

pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

[Oprettelse af Bornholms Kommune]

6) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»For Københavns, Frederiksberg og Bornholms

Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af

§ 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens grundskyldpromille nedsat

med 4,3 promille.«

[Ens grundlag for tilskud]

7) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 4,

indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»For Bornholms Kommune ydes tilskuddet på baggrund

af kommunens grundskyldpromille for 2003.«

[Grundskyld for Bornholms Kommune]

Til § 2

8) I stk. 1 udgår »1,«.

[Konsekvensændring]

9) I stk. 2 indsættes efter »nr.« ordene: »01

og«.

[Ændring af ikrafttrædelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring, der alene er af

redaktionel karakter, er ikke længere aktuel, idet ændringen nu

er gennemført med vedtagelsen af forslag til lov om ændring af

forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske

kommuner (L 66).

Til nr. 2, 3 og 5

Ændringerne er en konsekvens af oprettelsen af

Bornholms Kommune den 1. januar 2003 ved sammenlægning af

Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt

Bornholms Amtskommune, jf. lovforslag nr. L 65 om sammenlægning af de

bornholmske kommuner.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget indføres et loft over

den kommunale grundskyld på produktionsjord på 8 promille.

Kristeligt Folkeparti mener, at skatten på produktionsjord skal

afskaffes i takt med, at EU-tilskuddene til landbruget reduceres. Til en

begyndelse ønsker Kristeligt Folkeparti at sætte et loft over

den kommunale grundskyld på 8 promille.

Til nr. 6

Ændringen har til formål at skabe et ens

grundlag for ydelse af tilskud til alle landets kommuner. Den amtskommunale

grundskyld opkræves kun med 5,7 promille for landbrugsejendomme m.v.,

jf. lovens § 5, stk. 2, mod generelt 10 promille, jf. § 5, stk. 1. Denne

nedsættelse er imidlertid ikke omfattet af den nugældende

særlige kompensationsordning, der foreslås videreført i

2003. For at ligestille Københavns, Frederiksberg og Bornholms

Kommuner med landets øvrige kommuner foreslås tilskuddet til

disse kommuner derfor ydet på baggrund af kommunens grundskyldpromille

nedsat med 4,3 promille svarende til forskellen mellem den generelle

amtskommunale grundskyldpromille på 10 og den amtskommunale

grundskyldpromille på landbrugsejendomme m.v.

Til nr. 7

Ændringen skyldes, at der for Bornholms Kommune ikke

er fastsat en grundskyldpromille for 2002. I overensstemmelse med

drøftelserne mellem den tidligere regering og formandskabet for

forhandlingsudvalget vedrørende kommunesammenlægningen på

Bornholm foreslås det derfor, at der tages udgangspunkt i

grundskyldpromillen for 2003 for Bornholms Kommune, således at en

eventuel kompensation for 2003 beregnes på dette grundlag.

Til nr. 8

Ændringsforslaget er en konsekvens af

ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 9

Ændringsforslag nr. 2 ændrer

ejendomsskattelovens § 2, stk. 2, i forhold til den affattelse, stykket har

efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 66 om ændring af forskellige love

som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner. Den

vedtagne lov træder i kraft den 1. januar 2003. På den baggrund

foreslås ikrafttrædelsestidspunktet for nr. 2 også fastsat

til den 1. januar 2003.

Thor Gunnar Kofoed (V)

Gudrun Laub (V) Anders Møller (V)

Marianne Pedersen (V)

nfmd. Bodil Kornbek (KRF)

Poul Nødgaard (DF) fmd. Uno Larsson (DF)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF)

Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S)

Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S)

Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF)

Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 116

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til lovforslaget

2

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

3

Tidsplan for behandlingen af lovforslaget

4

Henvendelse af 18/3-02 fra Dansk Skovforening

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/3-02 fra Dansk Skovforening, til

indenrigs- og sundhedsministeren

6

Henvendelse af 5/4-02 fra Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug

7

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 5/4-02 fra Landboforeningerne og

Dansk Familielandbrug, til indenrigs- og sundhedsministeren

8

Ændringsforslag fra indenrigs- og sundhedsministeren

9

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/3-02 fra Dansk

Skovforening, fra indenrigs- og sundhedsministeren

10

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 5/4-02 fra

Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

11

Spm. 3 om, hvorfor kommunernes manglende skatteindtægter alene

kompenseres fuldt ud i 2003, til indenrigs- og sundhedsministeren

12

1. udkast til betænkning

13

Svar på spm. 3 om, hvorfor kommunernes manglende

skatteindtægter alene kompenseres fuldt ud i 2003, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

14

Statistisk materiale udleveret af Landboforeningerne ved foretræde

25/4-02

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor kommunernes

manglende skatteindtægter som følge af lovforslaget alene

kompenseres fuldt ud i 2003, mens manglende skatteindtægter for 2004 og

frem, ikke vil blive kompenseret men »vil blive inddraget i de årlige

vurderinger af den kommunale økonomi«, jf. ministerens kommentar til

KLs høringssvar (L 116, bilag 2). Vil ministeren forklare, hvad der

menes med tilsagnet i regeringsgrundlaget om at regeringen vil kompensere

kommunerne og amtskommunerne for bortfald af skatteindtægter, når

der alene lægges op til årlige forhandlinger og vurderinger af

behovet for en kompensation og ikke som i 2003 en fuld og uforbeholden

kompensation.

Svar:

For henholdsvis 1999 - 2000 og 2001 - 2002 har der

været besluttet et midlertidigt loft over den primærkommunale

grundskyld for produktionsjord. Til disse midlertidige ordninger har

været knyttet særlige kompensationsordninger, der sikrer den

enkelte kommune fuld kompensation for provenutabet som følge af det

midlertidige promilleloft.

Med L 116 foreslår regeringen, at disse midlertidige

ordninger erstattes af et permanent loft over den primærkommunale

grundskyld for produktionsjord. Når loftet således gøres

permanent, er det ikke længere hensigtsmæssigt at

videreføre de nugældende midlertidige kompensationsordninger.

Dette skyldes, at sådanne kompensationsordninger ikke er egnede i

forhold til permanente ordninger og desuden harmonerer dårligt med

kommunernes frie ret til selv at fastsætte kommunens grundskyldpromille

til mellem 6 og 24. Til illustration kan nævnes, at det ved de

hidtidige midlertidige ordninger har været nødvendigt at fiksere

beregningsgrundlaget ved at anvende kommunernes grundskyldpromiller i

året forud for kompensationsåret, da kommunernes ellers ville

have et incitament til at lade grundskyldpromillen stige alene med det

formål at få et højere kompensationsbeløb fra

statskassen.

Derfor er det i bemærkningerne til lovforslag L 116

tilkendegivet, at det provenutab, som kommunerne under ét vil få

i 2004 og de kommende år som følge af promilleloftet, i stedet

vil blive kompenseret i forbindelse med de årlige forhandlinger om den

kommunale økonomi med henblik på at sikre balance i kommunernes

økonomi.

Det kan tilføjes, at en sådan inddragelse i

de årlige forhandlinger om den kommunale økonomi er den

sædvanlige fremgangsmåde i forhold til kompensation for

økonomiske konsekvenser, der som L 116 ikke er omfattet af Det

Udvidede Totalbalanceprincip, jf. Finansministeriets vejledning nr. 172 af 5.

november 1998 om Det Udvidede Totalbalanceprincip, og hvor kompensationen

derfor ikke sker som en permanent forhøjelse af det kommunale

bloktilskud

Når det foreslås, at statskassen desuagtet for

2003 yder kompensation ved et direkte tilskud til de berørte kommuner

skyldes det hensynet til at undgå utilsigtede

byrdefordelingsmæssige konsekvenser, idet forslaget vil påvirke

nogle kommuner mere end andre. Regeringen ønsker derfor at lade

virkningerne af promilleloftets indførelse indgå i arbejdet med

den reform af det kommunale udligningssystem, der planlægges

gennemført fra 1. januar 2004. Den særlige kompensationsordning

i 2003 har således alene til formål at sikre, at der er den

fornødne tid til, at de byrdefordelingsmæssige virkninger af

promilleloftet kan indgå i arbejdet med en udligningsreform.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at der er

overensstemmelse mellem på den ene side tilkendegivelserne i

regeringsgrundlaget om, at regeringen vil kompensere den kommunale sektor

økonomisk, når regeringen eller Folketinget påfører

kommunerne tvungne bortfald af skatteindtægter og på den anden

side lovforslag L 116, hvorefter kommunernes provenutab som følge af

promilleloftet vil blive inddraget i forhandlingerne om den kommunale

økonomi. Herved sikres det nemlig, at kommunerne set under ét

ikke får et ufinansieret provenutab som følge af L 116.

Lignende dokumenter