Betænkning over Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 2. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om revision af den kommunale
inddeling
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs- og
sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 15. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Udvalgets arbejde med den kommunale inddeling
før lovforslagets fremsættelse
Før lovforslagets fremsættelse har følgende mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til spørgsmålet om den kommunale
inddeling og processen ude i kommunerne i den forbindelse:
Borgergruppe fra
Hvam.
Borgergruppe fra
Tørring-Uldum.
Borgergruppe på
Samsø.
Borgergruppen
Læs alt
Syd-Sydvestfyn.
Demokratigruppen
i Nørager Kommune.
Thorkil Ejstrud,
Brædstrup.
Grejs
Borgergruppe.
Initiativgruppen
bag »Krav om folkeafstemning vedrørende kommunens fremtid«.
Initiativgruppen
i Give Kommune.
Initiativgruppen
i Hvilsom.
Initiativgrupperne
i Fjelstrup og Bjerning Sogne.
Niels Lindhart
Johansen, Stenløse m.fl.
Torben Gorm
Larsen, Ulstrup m.fl.
Palle Nielsen,
Hvilsom.
Repræsentanter
fra de politiske partier i Tørring-Uldum Kommune.
Åst, Uhe og
Lindballe Borgerforeninger.
Teknisk gennemgang af lovforslaget
Mandag den 28. februar 2005 afholdt Indenrigs- og
Sundhedsministeriet en teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende
kommunalreformen i Kommunaludvalgets regi, herunder dette lovforslag.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. december 2004 dette
udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del –
bilag 66.
Indenrigs- og sundhedsministeren har som svar på udvalgets alm. del –
spørgsmål
20 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, løbende oversendt kopi af de
indkomne høringssvar, og den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og
sundhedsministeren et notat om høringssvarene til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Aktivgruppen i Ledøje-Smørum.
Albertslund Kommune.
Jørn Andersen, Langå.
Borgergruppe fra Bevtoft sogn.
Borgergruppe fra Christiansfeld
Kommune.
Borgergruppe fra Laurbjerg.
Borgergruppe fra Slagslunde og
Ganløse.
Borgergruppe fra Vesterbølle.
Borgergruppe fra Værløse
Kommune.
Brande, Ikast og Nørre Snede
Kommuner.
Dansk Vand- og
Spildevandsforening.
Arne Erlund, Otterup.
Fagligt Fælles Forbund m.fl.
Bertha Frandsen, Langå.
Jens Christian Gjesing,
Haderslev.
Kjeld Gregersen, Christiansfeld.
Gruppen for 4-H.
Holeby, Højreby, Maribo og
Rødby Kommuner.
Højreby, Holeby, Rødby og
Nakskov Kommuner.
Claus Jensen, Værløse.
Elisabeth Jensen, Aalestrup.
Steen Prytz Jensen, Værløse.
Langå Kommune.
Rikke Larsen, Årre.
Mogens Lønstrup, Havndal.
Kristian Byrialsen Nielsen,
Gedsted.
Palle Nielsen, Hobro.
Tonny Linnemann Nielsen,
Gedsted.
Nørre Snede Kommune.
Torben Poulsen, Ullerslev.
Repræsentanter for det tyske
mindretal.
Bent Skriver, Hejls.
Georg Skøtt, Hejls.
Bente Smed, Langå.
Værløse Gruppen.
Værløse Kommune.
Brita Widmann, Brædstrup.
Peter Widmann, Brædstrup.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Aktivgruppen i Ledøje-Smørum.
Borgergruppe fra Bevtoft sogn.
Borgergruppe fra Christiansfeld
Kommune.
Borgergruppe fra Havndal.
Borgergruppe fra Laurbjerg.
Borgergruppe fra Slagslunde og
Ganløse.
Borgergruppe fra Værløse
Kommune.
Arne Erlund, Otterup.
Fagligt Fælles Forbund m.fl.
Holeby, Højreby, Maribo og
Rødby Kommuner.
Langå Kommune.
Repræsentanter fra det tyske
mindretal.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 60 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Politisk aftale
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen
fra
juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og
aftalen
om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti.
Den 3. marts 2005 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om den kommunale inddeling pr.
1.
januar 2007. Aftalen er omdelt i udvalget på alm. del – bilag 27.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med især følgende lovforslag:
Forslag til lov om regioner m.v. (L 65).
Forslag til
lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen
(L 67).
Forslag til lov om forpligtende kommunale samarbejder
(L 69).
Forslag til lov om regional statsforvaltning (L 70).
Forslag til lov om regionernes finansiering (L 71).
Andre møder
Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Folketingets Retsudvalgs
høring om retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af indenrigs- og
sundhedsministeren stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for det under nr. 2
stillede ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk
Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
finder,
at kommunalreformen som helhed skaber grundlaget for en moderne og
fremtidssikret offentlig sektor. En offentlig sektor, der fungerer på
borgernes
præmisser og skaber bedst mulig service for pengene.
Med kommunalreformen fordeles opgaverne bedre, og de lokale og
regionale enheder indrettes efter de opgaver, de skal løse.
Reformens omdrejningspunkt er et stærkt, decentralt
kommunestyre. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale
model,
hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.
Kommunerne
får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære
velfærdsopgaver, og de nye større kommuner får musklerne til at kunne løfte
det
større ansvar og robustheden til også i de kommende år at kunne tage ansvaret
for yderligere opgaver.
V, DF og KF konstaterer med tilfredshed, at kommunalreformen
udmønter de visioner for det danske kommunestyre, som tog form med
Strukturkommissionens betænkning og regeringens udspil Det nye Danmark.
Med præsentationen af Strukturkommissionens betænkning den 9.
januar 2004 stod det klart, at der var behov for en reform af den offentlige
sektors struktur. Kommissionen konkluderede bl.a., at en stor del af de
nuværende forvaltningsenheder er for små i forhold til de opgaver, de er
pålagt. Samtidig fandt kommissionen, at det på grund af delte opgaver på en
række områder er svært at sikre en sammenhængende og koordineret indsats.
Dermed stod Danmark foran den største reform i en generation.
Strukturkommissionens betænkning blev sendt ud i en bred høring,
der dannede afsæt for omfattende offentlig debat. Regeringen fremlagde fra
begyndelsen 10 pejlemærker for en strukturreform:
1.
Mere kvalitet for
pengene med uændrede skatter.
2.
Større
borgerindflydelse – mere demokrati og større brugerdeltagelse.
3.
Mindre bureaukrati
og færre skranker.
4.
Et opgør med
gråzoner, så mennesker ikke bliver kastebolde mellem forskellige systemer.
5.
Bedre
udviklingsmuligheder for alle egne af Danmark – herunder bedre
infrastruktur og
bedre kollektiv trafik.
6.
Et sygehusvæsen, som
leverer endnu kortere ventelister og behandling i international topklasse.
7.
Frit valg for
borgerne til f.eks. ældrepleje, sygehuse og folkeskole.
8.
Bedre forhold for
fysisk handicappede, sindslidende og socialt udsatte mennesker.
9.
En enklere,
forbedret og mere målrettet indsats for at få folk i arbejde.
10.
En folkeskole og
ungdomsuddannelser af høj faglig standard.
Debatten viste et overvældende og imponerende engagement i
befolkningen. Dermed blev grunden lagt til den stærke, folkelige forankring
af
kommunalreformen, som V, DF og KF finder helt afgørende for reformens og det
lokale selvstyres fremtid.
Regeringen lyttede intenst til debatten, og på den baggrund
fremlagde regeringen sidst i april 2004 sit udspil til en kommunalreform.
Udspillet – Det nye Danmark – lagde op til en massiv opgaveflytning
til
kommunerne. De borgernære opgaver skulle samles på det forvaltningsniveau,
som
var tættest på borgerne. Det krævede så til gengæld, at kommunerne blev
større.
Regeringen foreslog at oprette fem sundhedsregioner som rammen om et
sundhedsvæsen i verdensklasse.
På grundlag af udspillet indbød regeringen Folketingets partier
til forhandling. DF udtrykte fra starten sin tilslutning til Det nye Danmark
som grundlag for kommunalreformen. DF tog i hele processen et grundlæggende
ansvar for reformen. For at opnå et bredt forlig som fundament for reformen
gav
regeringen en række indrømmelser, herunder at regionerne også skulle varetage
opgaver på en række andre områder end sundhedsområdet.
Oppositionen til venstre valgte imidlertid i to omgange at
forlade forhandlingerne. Senest – og meget overraskende – på et
tidspunkt, hvor
de fleste områder var forhandlet på plads og et samlet forlig nærmede sig. V,
DF og KF finder det beklageligt, at der dermed ikke foreligger et samlet
forlig
om kommunalreformen.
Af hensyn til reformens brede forankring var regeringen og DF
enige om, at man på den hovedpart af reformens delområder, hvor der var
opnået
enighed med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, tog udgangspunkt i
disse
forhandlingsresultater.
Efter de øvrige partiers udvandring fra forhandlingerne indledte
Regeringen og DF et tæt samarbejde om at udvikle reformen frem mod de
endelige
lovforslag. Perspektivet var en fælles vision om et stærkt kommunestyre.
V, DF og KF lægger afgørende vægt på, at reformen dermed reelt
har opnået en bred fundering ikke kun i det folkelige, men også i det
politiske
landskab. V, DF og KF noterer sig i forlængelse heraf, at de pågældende
partier
under Folketingets behandling af lovforslagene vedrørende kommunalreformen
har
tilkendegivet at ville stemme for ca. halvdelen af forslagene.
Regeringen og DF har i de politiske forhandlinger lagt afgørende
vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større
ansvar –
ikke blev ændret. Det samlede kommunale Danmark har ansvarsfuldt taget
opgaven
på sig og frivilligt sikret et konsolideret kommunestyre med færre og
stærkere
enheder. Forudsætningerne for denne proces har fra flertallets side hele
tiden
været klare: Kommunerne skulle styrkes for at kunne tage et større ansvar. V,
DF og KF har således med beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen
til venstre konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommunerne.
Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det
danske kommunestyre. Kommunerne tilføres flere opgaver på bl.a.
sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet, det sociale område,
undervisningsområdet, erhvervsområdet, trafikområdet, miljøområdet og
kulturområdet. Derfor aftalte regeringen og DF også at lade de lokale
demokratier skabe de nye og større kommuner ad frivillighedens vej gennem
aftaler om sammenlægninger.
V, DF og KF noterer sig på den baggrund med tilfredshed, at de
politiske skel i Folketinget ikke satte sig negative spor i det lokale
engagement
på vejen mod Det nye Danmark – tværtimod. Overalt tog de lokale
demokratier den
opgave på sig at forme et landkort, som kunne rumme de nye opgaver, som
kommunerne
fremover skal løse.
Resultatet er intet mindre end imponerende. V, DF og KF har stor
respekt for de lokale demokratier, som i langt de fleste tilfælde har løst
opgaven og skabt et stærkt, bæredygtigt og folkeligt funderet kommunalt
Danmark
for fremtiden. Kun 4 kommuner ud af 271 løste ikke umiddelbart opgaven.
Dertil kom dog en række kommuner, hvor den præcise
grænsedragning blev underkastet en kvalitetssikring med hjælp fra den
uvildige
opmand, tidligere indenrigsminister, borgmester i Århus og formand for KL,
Thorkild Simonsen. En række lokale folkeafstemninger bidrog til at fuldende
det
demokratisk forankrede danmarkskort med 98 kommuner.
V, DF og KF noterer sig, at et bredt flertal i Folketinget
tilsluttede sig den sidste del af processen frem mod det nye danmarkskort.
Dermed er den decentrale offentlige sektor, som er et særkende
for Danmark, sikret et solidt grundlag også for de næste generationer.
Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner,
regioner og stat har hver deres rolle og identitet.
Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed
hovedindgangen til den offentlige sektor for så vel borgere som virksomheder.
Kommunerne får det samlede myndighedsansvar på det sociale område, ansvaret
for
sammenhængende opgaver vedrørende genoptræning og forebyggelse på
sundhedsområdet,
en klar rolle på beskæftigelsesområdet, hvor der oprettes et jobcenter i hver
kommune, et større og mere sammenhængende ansvar på undervisningsområdet,
erhvervsområdet, trafikområdet, miljøområdet og kulturområdet.
Det bliver ikke mindst til gavn for de ældre
og svageste grupper i vores samfund, fordi kommunen får et samlet perspektiv
på
den enkeltes og familiens situation, når der er behov for hjælp fra det
offentlige. Med inddelingsreformen får fremtidens 98 kommuner den nødvendige
størrelse og robusthed til at løfte de nye opgaver.
5 nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet, bliver dynamo
for den regionale udvikling og får ansvaret for at løse større driftsopgaver
for kommunerne. Med 5 regioner bliver der grundlag for at samle flere
behandlinger, udnytte fordelene ved specialisering bedre og sikre den bedst
mulige udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. For at undgå eventuelle
kompetenceglidninger og gråzoner afgrænses regionernes opgaver positivt i
lovgivningen. V, DF og KF mener, at regionerne skal have lige økonomiske
muligheder for at løse deres opgaver. Derfor skal regionerne ikke udskrive
skatter, men finansieres af bidrag fra stat og kommuner.
Staten fastlægger de overordnede rammer for kommuner og regioner
og løser opgaver, der mest hensigtsmæssigt varetages centralt. V, DF og KF
mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale hensyn
og
værdier på miljøområdet og en korrekt og ensartet skatteligning. Staten
sikrer
også, at specialiseret viden er tilgængelig for kommunerne på bl.a. det
sociale
område.
V, DF og KF ønsker en klar ansvarsfordeling og et opgør med de
gråzoner, som i dag står som modsætningen til princippet om borgeren som
omdrejningspunkt for opgaveløsningen. Det sikres gennem en klar og entydig
fordeling af opgaverne. Den klare ansvarsfordeling understøttes af
finansieringsmodeller,
der modvirker kassetænkning. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet, hvor
kommunal medfinansiering af borgernes behandling betyder, at kommune og
region
har en fælles interesse i at holde borgerne raske.
Det er reformens perspektiv at sætte borgerne først i den
offentlige opgaveløsning. Og det er V’s, DF’s og KF’s
forventning, at det
perspektiv også vil præge indretningen af de nye kommuner og regioner.
Samlingen af de nære opgaver i kommunerne vil skabe et mere handlekraftigt
lokalt demokrati og et tydeligere ansvar hos politikerne i forhold til deres
vælgere. Kommunestyret i Danmark bliver styrket. Det giver også et solidt
fundament for at fortsætte decentraliseringen ved løbende at give indflydelse
til borgerne i f.eks. kommunale institutioner og lokalområder.
Samlet finder V, DF og KF, at Det nye Danmark rummer alle de
kvaliteter, som det kræver at videreføre den danske model langt ind i det 21.
århundrede. Med en solid demokratisk forankring, bæredygtige enheder og den
rigtige fordeling af opgaverne er vejen banet for en moderne offentlig sektor
på borgernes præmisser.
Socialdemokratiet og Det
Radikale Venstre
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren
stillede ændringsforslag. Begge partier har i hele forløbet deltaget
konstruktivt i debatten om nye og mere robuste kommuner med det formål at
forbedre rammerne om løsningen af en lang række offentlige opgaver og for at
sikre borgerne den bedst mulige betjening.
Det nye kommunale landkort med 98 kommuner er, i alt væsentligt,
tegnet lokalt af borgerne selv. Mange steder er det sket i en engageret debat
mellem borgerne og de folkevalgte. Den politiske debat og de
beslutningsredskaber, der lokalt er anvendt for at skabe de nye kommuner, er
meget forskellige. Mange steder har borgerne været direkte inddraget i
beslutningsprocessen gennem folkeafstemninger. Andre steder har der været
bred
enighed – både mellem de folkevalgte og i befolkningen – om den
eller de
nabokommuner, som man har ønsket at gå sammen med i en ny kommune. Desværre
har
der også været eksempler på mindre heldige forløb og mindre lydhørhed over
for
større dele af den lokale befolkning. Dog er de positive processer og en god
dialog mellem borgerne og de folkevalgte det hovedindtryk, der står tilbage,
når man foretager en samlet vurdering af hele det forløb, der har ført frem
til
det nye kommunale landkort.
Ikke mindst på den baggrund har S og RV ønsket at være med i en
samlet aftale om de nye kommuner. Dette ønske er udtryk for respekt for det
store arbejde og den brede enighed, der de fleste steder er skabt lokalt om
de
nye kommuner. Dermed sikrer S og RV også et bredt flertal bag den del af
reformen, som meget gerne skal være holdbar mange år ud i fremtiden.
Selv om det meste var klaret lokalt, udestod der en række større
og mindre uafklarede spørgsmål, som måtte håndteres fra centralt hold for at
færdiggøre kortet med de nye kommuner. S og RV har i den proces, der de
seneste
par måneder er tilrettelagt centralt, forsøgt i størst mulig omfang at lytte
til lokale ønsker.
Derfor er der afholdt en række folkeafstemninger for at afklare
kommunegrænserne i flere af de nye kommuner. Hovedparten af disse
afstemninger
er afholdt med baggrund i lokale underskriftsindsamlinger, der har
dokumenterede brede borgerønsker.
Herudover udpegede partierne bag forliget tidligere
indenrigsminister Thorkild Simonsen, som fik til opgave at foretage
udredninger
en række steder i landet, hvor der var tvivl om den fremtidige
kommuneinddeling.
Thorkild Simonsen har udført et meget omfattende og prisværdigt
udredningsarbejde
med talrige møder med byråd, borgergrupper, erhvervslivet, enkeltpersoner
osv.
Derfor har partierne bag forliget også i alt væsentligt kunne følge de
indstillinger, som Thorkild Simonsen er fremkommet med som et afgørende
bidrag
til at færdiggøre kommunekortet.
Endelig var der 3 kommuner, som efterlod særlige problemer:
Holmsland, Farum og Værløse. De opfyldte ikke de kriterier for bæredygtighed,
som regeringen meldte ud i juni 2004. Det har i disse 3 tilfælde været op til
indenrigsministeren at indgå aftaler som grundlag for nye bæredygtige
kommuner,
hvilket også er sket.
Selv om det generelle billede af den samlede proces er særdeles
positiv, vil der desværre også være enkelte steder, hvor de løsninger, som
man
er nået frem til, skaber debat og utilfredshed. Det havde S og RV i sagens
natur gerne undgået, men når der skal skabes et helt nyt kommunalt
danmarkskort,
hvor 271 kommuner bliver til 98, vil det næppe være muligt helt at undgå
problemer og ønsker om andre løsninger.
S og RV glæder sig over det engagement og den debat, der har
været om de nye kommuner de fleste steder. S og RV glæder sig over, at der de
allerfleste steder er lokalt ejerskab til de løsninger, der er fundet. Til
gengæld skal S og RV beklage, at den nye kommunale inddeling har været det
eneste område, hvor det er lykkedes at skabe den brede engagerede debat om
den
største reform i mands minde. Undersøgelser viser, at et stort flertal i
befolkningen kun har kendskab til denne ene del af strukturreformen, som
derudover indeholder meget omfattende ændringer af hele den offentlige
sektor,
som betjener borgerne.
Der henvises i den forbindelse til S’ og RV’s generelle
betænkningsbidrag til den samlede strukturreform, som er optrykt i
betænkningen
til lovforslag nr. L 65 (nedlæggelsesloven). Endvidere henvises til
betænkningsbidraget til lovforslag nr. L 67 (procedureloven), som bl.a.
omhandler vilkårene for medarbejderne i forbindelse med strukturreformen.
Socialistisk Folkeparti
vil stemme nej til lovforslaget ved tredjebehandlingen. Forslaget er et af
omdrejningspunkterne i regeringens og Dansk Folkepartis kommunalreform. Der
henvises derfor til SF’s betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65, hvor
de
gennemgående kritikpunkter og vurderinger af reformen er gennemgået.
SF er, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 65,
positivt indstillet over for ændringer af den kommunale inddeling, da enkelte
kommuner har været for små og for lidt bæredygtige. Derfor er det alene af
hensyn til det faglige niveau i opgaveløsningen fornuftigt med
kommunesammenlægninger.
Det skal dog understreges, at SF i modsætning til regeringen ikke mener, at
man
kan »løse« udkantkommuners økonomiske problemer ved hjælp af sammenlægninger.
Her kræves et bedre og mere retfærdigt udligningssystem. Derfor var SF også
kritisk over for de økonomiske begrundelser, der blev givet for, at
regeringen,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre ikke ville
acceptere kommunernes eget udspil til sammenlægninger på Lolland. Forslagene
til sammenlægninger lå klart inden for det kommissorium, som ligger i
lovforslaget om
–
at der indgår by- og
landområder i de nye kommuner,
–
kommunernes egne
ønsker og
–
en kommunestørrelse på
over 20.000 indbyggere.
SF anerkender dog, at man til sidst fandt en løsning ved hjælp
af lokale folkeafstemninger.
Selv om lovforslaget lægger op til frivillige
kommunesammenlægninger, er SF kritisk over for det endelige løsningsforslag.
For
det første er det SF’s vurdering, at en række af kommunerne er blevet
for store
– ikke mindst i det midt- og vestjyske. Her vil det lokale demokrati
risikere
at lide overlast. Der bliver færre kommunalpolitikere, og det vil alt andet
lige blive sådan, at yderområderne får sværere ved at opnå politisk
repræsentation i byrådet, og at sammenhængskraften risikerer at forsvinde
bl.a.
på grund af store afstande og dårlig infrastruktur.
For det andet er det SF’s vurdering, at man har været vidne til
en række politiske studehandler, da regeringen, S, DF og RV aftalte den
endelige kommuneinddeling.
På trods af lovforslagets bemærkninger om kommunestørrelser og
regeringens nidkærhed har man accepteret kommuner på under 20.000 indbyggere
i eksempelvis
Vallensbæk og Dragør Kommuner.
Venstres problemer i deres tidligere mønsterprotektorat Farum
har man nu blandet sammen med kommunalreformen. I stedet for at løse Farum
Kommunes økonomiske problemer som følge af Peter Brixtoftes angivelige
forbrydelser særskilt har man forsøgt først at tørre dem af på
Værløseborgerne
og forære den nye kommune Flyvestation Værløse uden at have klarhed over
værdien af området. Derudover giver man Farum Kommune et særtilskud og
indfører
en differentieret skat i den ny kommune. Hvordan tror man det politiske miljø
bliver i Farum om et år eller to, når det for alvor går op for borgerne, at
der
er forskellig kommuneskat i samme kommune?
Endelig er det dybt problematisk, at man bruger tilskudspuljen
til landets mest udsatte kommuner til Farum Kommune. Pengene burde være
fundet
andetsteds på statsbudgettet. SF mener, at det mest fornuftige ville have
været
at afvente sammenlægningen af Værløse og Farum Kommuner til efter næste valg,
hvor de eventuelle ulovligheders omfang ville være kendt via retssagen
og kommissionsdomstolen.
I stedet har regeringen, S, DF og RV valgt at kalke Venstres problemer i
Farum
over.
Med sammenlægningerne vil der som nævnt blive færre valgte
politikere. Det mener SF er en svækkelse af demokratiet, da det dels øger
spærregrænsen, dels gør det sværere for specielle kommunale synspunkter, som
man eksempelvis har set repræsenteret via lokallister, at opnå
repræsentation.
I den forbindelse anerkender vi, at man har forsøgt at løse det tyske
mindretals repræsentationsproblemer ved at pålægge de nye kommuner med
repræsentation herfra at have 31 medlemmer i den kommende valgperiode. SF har
som følge af sin kritik fremsat ændringsforslag om, at der mindst skal være
27
politikere i de nye kommuner.
Enhedslisten
vil
stemme nej til lovforslaget ved tredjebehandlingen. Forslaget er en del af
kommunalreformen,
og der henvises derfor til partiets betænkningsbidrag til lovforslag nr. L
65.
EL mener, at kommunesammenlægninger kun bør ske efter
folkeafstemning. Partiets holdning er, at man lokalt bør foretage en
afvejning
af, om tabet af demokratisk indflydelse for borgerne i sammensluttede
kommuner
kan opvejes af mere bæredygtige faglige miljøer og mindre økonomisk
belastning
af enkelte store sociale sager.
Spørgsmålet er også, i hvilket omfang stordriftsfordele kan
høstes, således som beskrevet i Strukturkommissionens betænkning nr. 1434
– dels
er nogle kommuner blevet »for store« i forhold til anbefalingerne i
betænkningen, dels er der ikke sket opdeling af de kommuner, som antages at
have stordriftsulemper, dels er der stadig væk kommuner under det anbefalede
mindste antal på 20.000 indbyggere.
Med sammenlægningerne vil der, som nævnt, blive færre valgte
politikere. Det mener EL er en svækkelse af demokratiet, fordi det kræver
flere
stemmer pr. kommunalbestyrelsesmedlem.
Det er magtpåliggende for partiet, at der etableres mulighed for
at oprette lokalråd, øråd, bydelsråd og lign., således som foreslået i
beslutningsforslag
nr. B 76. Det er vitalt, at der skabes rammer for øget lokalt engagement og
indflydelse, og det bliver endnu mere nødvendigt, samtidig med at kommunerne
får en størrelse og udstrækning, der gør det vanskeligt at have kontakt til
politikerne og sikre sammenhængningskraften i kommunen.
Hvad angår økonomien i øvrigt, er det helt uacceptabelt, at der
endnu ikke er fremsat en udligningsreform og en løsning på udkantskommuners
og
socialt belastede kommuners økonomiske problemer. Kommunesammenlægning er på
ingen måde i sig selv en løsning på disse problemer, da der stadig vil være
udkantskommuner uden en større by, og da kommunerne på Vestegnen ikke går
sammen med andre rigere kommuner.
Venstres problemer i deres tidligere mønsterprotektorat Farum
har man nu blandet sammen med kommunalreformen. I stedet for at løse Farum
Kommunes økonomiske problemer som følge af Peter Brixtoftes angivelige
forbrydelser særskilt har man forsøgt først at tørre dem af på
Værløseborgerne
og forære den nye kommune Flyvestation Værløse uden at have klarhed over
værdien af området. Derudover giver man Farum Kommune et særtilskud og
indfører
en differentieret skat i den ny kommune. Hvordan tror man det politiske miljø
bliver i Farum om et år eller to, når det for alvor går op for borgerne, at
der
er forskellig kommuneskat i samme kommune?
Endelig er det dybt problematisk, at man bruger tilskudspuljen
til landets mest udsatte kommuner til Farum Kommune. Pengene burde være
fundet
andetsteds på statsbudgettet. EL mener, at det mest fornuftige ville have
været
at afvente sammenlægningen af Værløse og Farum Kommuner til efter næste valg,
hvor de eventuelle ulovligheders omfang var kendt via retssagen og
kommissionsdomstolen.
I stedet har man nu – dvs. regering, S, DF og RV – valgt at kalke
Venstres
problemer i Farum over.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF
og EL):
Til § 1
1)
Som
stk. 3
indsættes:
»Stk. 3.
Indenrigs- og
sundhedsministeren kan, såfremt særlige forhold taler herfor, fastsætte
vilkår
for dannelsen af nye kommuner i medfør af stk. 1, herunder vilkår, der
indebærer fravigelse af gældende lovgivning.«
[Bemyndigelse til at fastsætte vilkår for
kommunesammenlægninger]
Af
et
mindretal
(SF),
tiltrådt
af et
mindretal
(EL):
Til § 6
2)
I
stk. 1
ændres »25« til: »27«.
[Forhøjelse af minimumsantallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer
i de nye kommuner]
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF
og EL):
Til § 44
3)
Efter 1. pkt. indsættes som
2.-4. pkt.:
»Dog opretholdes gyldigheden af de i lovens § 21, 3. pkt.,
nævnte vilkår for etablering af kommuner og amtskommuner og ændring af
kommunale eller amtskommunale grænser, i det omfang vilkårene vedrører en
kommunalbestyrelses forpligtelse til nedsættelse af øudvalg. Såfremt den
kommune,
som de pågældende vilkår er fastsat for, indgår i en kommunesammenlægning,
skal
kommunalbestyrelsens repræsentanter i øudvalget i 2006 udpeges blandt
medlemmerne af sammenlægningsudvalget. Vilkårene gælder tilsvarende for den
nye
kommunalbestyrelse.«
[Opretholdelse af vilkår om etablering af øudvalg]
Ny paragraf
4)
Efter § 52 indsættes som ny
paragraf:
»§ 01.
Kommunalbestyrelsen
i kommuner, der ikke indgår i en sammenlægning, kan i 2006 med virkning fra
den
1. januar 2007 træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler, der
som følge af en ændret opgavefordeling skal overføres til kommunen.«
[Kompetence for fortsættende kommuner til at opsige og ændre
aftaler]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren
til, såfremt særlige forhold taler herfor, at fastsætte vilkår for dannelsen
af
nye kommuner i medfør af stk. 1.
Baggrunden for bestemmelsen er den aftale mellem regeringen og
Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, der blev indgået den 3. marts 2005
om
den kommunale inddeling, hvorefter partierne var enige om en sammenlægning af
visse kommuner, på trods af at kommunalbestyrelserne i de pågældende kommuner
havde
ønsket at fortsætte som selvstændige kommuner.
Det blev således besluttet, at Farum og Værløse Kommuner hver
for sig ikke er bæredygtige, og at en sammenlægning af disse to kommuner vil
være den principielt rigtige løsning. Der var samtidig enighed om, at
indenrigs- og sundhedsministeren skulle optage nærmere drøftelse med de to
kommuner
om, på hvilke vilkår en sammenlægning skal finde sted.
Det blev endvidere besluttet, at Holmsland Kommunes
tilkendegivelse om ønsket om fortsat selvstændighed ikke opfylder kravet om
bæredygtighed, og at kommunen derfor skal lægges sammen med Egvad,
Ringkøbing,
Skjern og Videbæk Kommuner. Der var ligeledes enighed om, at indenrigs- og
sundhedsministeren skulle optage drøftelser om, på hvilke nærmere vilkår
sammenlægningen skal finde sted.
Bestemmelsen er påtænkt anvendt i forbindelse med de anførte
kommunesammenlægninger. Det har således under drøftelserne mellem indenrigs-
og
sundhedsministeren og de berørte kommuner af de nærmere vilkår for
sammenlægningerne vist sig nødvendigt med en hjemmel til at fastsætte særlige
vilkår for sammenlægningerne, herunder vilkår om fravigelse af lovgivningen,
som vil være bindende for de sammenlægningsudvalg, der i 2006 skal forberede
kommunesammenlægningerne.
Med hjemmel i bestemmelsen vil der eksempelvis kunne fastsættes
vilkår om, at der i en overgangsperiode fastsættes en differentieret
indkomstskatteprocent og grundskyldspromille i forskellige dele af den nye
kommune.
Der vil endvidere kunne fastsættes vilkår, der fraviger reglerne om det skrå
skatteloft, ligesom der vil kunne fastsættes andre vilkår om økonomiske
forhold
for de kommuner, der indgår i en sammenlægning, og for den nye kommune,
herunder vilkår om anvendelsen af økonomiske midler til visse nærmere
bestemte
formål og om særskilt takstfinansiering af nærmere bestemte kommunale anlæg i
forskellige dele af den nye kommune.
Efter drøftelser mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Værløse og Farum Kommuner af de nærmere vilkår for sammenlægningen af de to
kommuner vil det med hjemmel i bestemmelsen bl.a. blive fastsat, at der i de
kommende to valgperioder fra 2007 til og med 2013 sker en differentiering af
skattebetalingen i den nye kommune på den måde, at de nuværende forskelle i
skatteprocenter inden for de eksisterende kommunegrænser fastholdes i
perioden,
således at udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen i den tidligere
Farum
Kommune er 2,3 procentpoint henholdsvis 7,0 promillepoint højere end i den
tidligere Værløse Kommune.
Efter drøftelserne vil det endvidere med hjemmel i bestemmelsen
bl.a. blive fastsat, at perioden med differentiering i skattebetalingen i den
nye kommune kan forlænges, hvis der i perioden frem mod 1. januar 2007 sker
en
forværring af Farum Kommunes økonomi i forhold til i dag. Det vil endvidere
blive fastsat, at reglerne om det skrå skatteloft fraviges, således at den
nye
kommune ikke skal betale den afgift, som er udløst af Farum Kommunes
skatteforhøjelse i 2003 i perioden med differentieret skat.
Endvidere
vil det bl.a. blive fastsat, at der er mulighed for genforhandling af de
økonomiske vilkår for sammenlægningen ved indgangen til valgperioden den 1.
januar 2010 og den 1. januar 2014, hvis forudsætningerne ændrer sig
væsentligt.
Herunder vil staten forlange genforhandling til de nævnte terminer, hvis
kommunen opnår en økonomisk nettogevinst på over 100 mio. kr. ved frasalg af
Flyvestation Værløse eller dele heraf. Det vil endvidere bl.a. blive fastsat,
at såfremt salgsindtægterne vedrørende Farum Nordby viser sig væsentligt
større
end forudsat i åbningsbalancen (målt i faste priser), vil der ved
genforhandlingen pr. 1. januar 2010 kunne ske en tilpasning af forskellen
mellem beskatningsniveauerne i overensstemmelse hermed.
Efter drøftelser mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Holmsland, Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Egvad Kommuner om de nærmere vilkår
for sammenlægningen af de fem kommuner vil det med hjemmel i bestemmelsen
tilsvarende bl.a. blive fastsat, at der i en overgangsperiode fastsættes en
differentieret indkomstskatteprocent og grundskyldspromille i de dele af den
nye kommune, der udgøres af den hidtidige Holmsland Kommune henholdsvis de
hidtidige
Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Egvad Kommuner. Indkomstskatteprocenten og
grundskyldspromillen vil for Holmsland Kommune henholdsvis Ringkøbing,
Skjern,
Videbæk og Egvad Kommuner blive fastsat på en måde, så der ved en gradvis
tilpasning år for år over en periode på 5 år fra 2007 tilnærmes et fælles
niveau. Endvidere vil et beløb svarende til det beløb, som Holmsland Kommune
skal
deponere i henhold til det den 6. april 2005 fremsatte forslag til lov om
midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet og
ændring af forskellige kommunaløkonomiske love (L 144), under visse
betingelser
blive reserveret til anlægsudgifter i Holmsland Kommune eller for en dels
vedkommende i en erhvervsdrivende fond.
Vilkår, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, vil være
bindende for sammenlægningsudvalget og kommunalbestyrelsen i den nye kommune
og
vil, afhængig af vilkårenes indhold, også være bindende for
funktionsperioderne
efter 2009.
Med hjemmel i bestemmelsen vil der ved fastsættelsen af
vilkårene kunne ske fravigelser i eksempelvis bestemmelserne i lov om
revision
af den kommunale inddeling om, at en række beslutninger skal træffes af
sammenlægningsudvalget i 2006, ligesom der eksempelvis vil kunne ske
ændringer
i lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes
overskudslikviditet og ændring af forskellige kommunaløkonomiske love, jf.
det
den 6. april 2005 fremsatte forslag herom (L 144)
.
Bestemmelsen giver ikke indenrigs- og sundhedsministeren adgang
til at træffe beslutning om fravigelse af gældende lovgivning, i det omfang
sådan lovgivning er en gennemførelse af interna-tionale konventioner eller
EU-regler.
Til nr. 2
Eftersom der nu i alt overvejende grad bliver tale om nye og
større kommuner, mener SF dels af hensyn til mindretallene, dels af hensyn
til
ønsket om en fortsat bred repræsentation fra hele kommunen, at der skal være
mindst 27 medlemmer i de nye kommunalbestyrelser. Spærregrænsen er med færre
kommuner og færre byrådsmedlemmer sat op. Derfor er det vigtigt, at man
forsøger at brede repræsentationen ud. Det bliver i forvejen svært at sikre
små
partier, lokallister og folk fra landdistrikter og øer repræsentation i
kommunalbestyrelserne.
Til nr. 3
Der er for en række kommuner fastsat vilkår i forbindelse med
tidligere kommunesammenlægninger. Vilkårene er fastsat i medfør af de
lovbestemmelser,
der er nævnt i § 19, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ændring af landets
inddeling i kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 27.
oktober 2003. De pågældende lovbestemmelser er ophævet, men gyldigheden af
vilkårene
er opretholdt, jf. § 21, 3. pkt., i den nævnte lov. Med ophævelsen af den
nævnte
lov bortfalder vilkårene.
Der er i nogle tilfælde i medfør af disse bestemmelser fastsat
vilkår om kommunalbestyrelsers forpligtelse til nedsættelse af udvalg med
deltagelse af repræsentanter for øboerne og for kommunalbestyrelsen
(øudvalg),
herunder vilkår om, at øboernes repræsentanter i udvalget vælges ved direkte
valg på øen.
Med den foreslåede affattelse af § 44, 2.-4. pkt., opretholdes
gyldigheden af de vilkår, som vedrører nedsættelse af øudvalg. Det betyder,
at
de i vilkårene indeholdte forpligtelser vedrørende nedsættelse af øudvalg
fortsat
består.
Forpligtelserne vil også bestå, hvor den kommune, for hvilken
vilkårene er fastsat, indgår i en kommunesammenlægning. Forpligtelsen vil i
så
fald bestå for den nye kommunalbestyrelse. Endvidere skal
kommunalbestyrelsens
repræsentanter i øudvalget i overgangsperioden i 2006 udpeges blandt
medlemmerne af sammenlægningsudvalget, jf. den foreslåede affattelse af § 44,
3. og 4. pkt.
Baggrunden for forslaget er, at de øer, for hvilke de omhandlede
vilkår hidtil har medført, at der i den kommune, hvori øen er beliggende,
skal
etableres et øudvalg, ikke bør få frataget denne mulighed. Der vil således
fortsat bestå en forpligtelse til etablering af de pågældende øudvalg på
uændrede
vilkår, herunder vilkår om, at øens repræsentanter i udvalget vælges ved
direkte
valg på øen.
Til nr. 4
Efter lovforslagets § 19, nr. 9, kan sammenlægningsudvalget i
2006 træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler med virkning
fra
den 1. januar 2007 med virkning for den nye kommune. Denne beføjelse gælder
også aftaler, der er indgået af andre myndigheder, men som overføres til
kommunen
som følge af, at denne tilføres nye opgaver som følge af kommunalreformen.
Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 9. Ændringsforslaget
medfører, at denne beføjelse tillige tilkommer kommunalbestyrelsen i
kommuner,
der ikke indgår i en sammenlægning.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at også en kommune, der
ikke indgår i en sammenlægning, kan have behov for i 2006 med virkning fra 1.
januar 2007 at træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler, der
er
indgået af andre myndigheder, men som overføres til kommunen, der tilføres
nye
opgaver som følge af kommunalreformen, efter reglerne i lov om visse
proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, jf. det den 24. februar 2005
fremsatte forslag herom (L 67).
Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe
sådanne beslutninger om opsigelse eller ændring, idet det forudsættes, at den
enkelte aftale efter sit indhold og sin karakter vil kunne opsiges eller
ændres
til det fastsatte tidspunkt.
Erling Bonnesen (V)
Troels Christensen (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Leif Mikkelsen (V)
Jens Vibjerg (V)
Poul Nødgaard (DF)
fmd.
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
Arne Toft (S)
Karen Hækkerup (S)
Magnus Heunicke (S)
Ole Stavad (S)
Margrethe Vestager (RV)
Ole Glahn (RV)
Kristen Touborg (SF)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 68
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Henvendelse af 2/3-05 fra Jens Christian Gjesing,
Haderslev
3
Henvendelse af 9/3-05 fra Arne Erlund, Otterup
4
Henvendelse af 9/3-05 fra Værløse Kommune
5
Henvendelse af 14/3-05 fra Aktivgruppen i Ledøje-Smørum
6
Svar på spørgsmål nr. S 1941, S 1942, S 1944 og S 1947
vedrørende ekstraudgifter for kommunerne i forbindelse med kommunalreformen,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
7
Tidsplan for besvarelse af skriftlige spørgsmål
8
Henvendelse af 17/3-05 fra Brita Widmann, Brædstrup
9
Henvendelse af 21/3-05 fra Holeby, Højreby, Maribo og
Rødby Kommuner
10
Henvendelse af 28/3-05 fra borgergruppe i Værløse Kommune
11
Henvendelse af 29/3-05 fra borgergruppe i Christiansfeld
Kommune
12
Henvendelse af 30/3-05 fra repræsentanter for det tyske
mindretal
13
Svar på spørgsmål nr. S 122 vedrørende folkeafstemninger
om kommunesammenlægninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren
14
Henvendelse af 20/3-05 fra Elisabeth Jensen, Aalestrup
15
Henvendelse af 4/4-05 fra borgergruppe i Slagslunde og
Ganløse
16
Henvendelse af 4/4-05 fra Brande, Ikast og Nørre Snede
Kommuner
17
Henvendelse af 6/4-05 fra repræsentanter fra Højreby,
Holeby, Rødby og Nakskov Kommuner
18
Henvendelse af 6/4-05 fra Georg Skøtt, Hejls
19
Materiale modtaget af borgergruppe fra Christiansfeld
Kommune ved foretræde den 31/3-05
20
Spm. om kommentar til materiale modtaget fra borgergruppe
i Værløse Kommune ved foretræde den 6/4-05, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
21
Henvendelse af 2/4-05 fra Tonny Linnemann Nielsen,
Gedsted
22
Henvendelse af 31/3-05 fra Peter Widmann, Brædstrup
23
Henvendelse af 3/4-05 fra Kjeld Gregersen, Christiansfeld
24
Henvendelse af 4/4-05 fra borgmester Uffe Henneberg,
Nørre-Snede Kommune
25
Henvendelse af 1/4-05 fra Steen Prytz Jensen, Værløse
26
Henvendelse af 6/4-05 fra Torben Poulsen, Ullerslev
27
Henvendelse af 10/4-05 fra Palle Nielsen, Hobro
28
Notat af 5/4-05 fra Styregruppen for IT fra Them,
Silkeborg, Kjellerup og Gjern Kommuner
29
Henvendelse af 9/4-05 fra Claus Jensen, Værløse
30
Henvendelse af 12/4-05 fra Mogens Lønstrup, Havndal
31
Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget
pr. 18/4-05
32
Henvendelse af 19/4-05 fra Rikke Larsen, Årre m.fl.
33
Henvendelse af 25/4-05 fra borgergruppe i Laurbjerg
34
Henvendelse af 25/4-05 fra borgmester Hanne Nielsen,
Langå Kommune
35
Henvendelse af 24/4-05 fra Kristian Byrialsen Nielsen,
Gedsted
36
Henvendelse af 25/4-05 fra Bente Smed, Langå
37
Oversigt over spørgsmål, der er stillet pr. 27/4-05
38
Henvendelse af 25/4-05 fra Mogens Lønstrup, Havndal
39
Henvendelse af 21/4-05 fra Jørn Andersen, Langå
40
Henvendelse af 25/4-05 fra Bertha Frandsen, Langå
41
Materiale modtaget af borgergruppe fra Laurbjerg ved foretræde
den 28/4-05
42
Svar på spørgsmål nr. S 536 og S 540 om oprettelse af
øudvalg, fra indenrigs- og sundhedsministeren
43
Henvendelse af 29/4-05 fra Bent Skriver, Hejls
44
Henvendelse af 24/4-05 fra borgergruppe i Bevtoft Sogn
45
Henvendelse af 3/5-05 fra Langå Kommune
46
Henvendelse af 3/5-05 fra Værløse Gruppen
47
Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2005
med kommunernes finansiering, fra indenrigs- og sundhedsministeren
48
Henvendelse af 5/5-05 fra borgergruppe i Vesterbølle
49
Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget
pr. 11/5-05
50
Henvendelse af 11/5-05 fra Dansk Vand- og
Spildevandsforening
51
Henvendelse af 10/5-05 fra Gruppen for 4-H
52
Svar på spørgsmål nr. S 942, S 943, S 944, S 945, S 946,
S 947 og S 948 om kommunesammenlægninger, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
53
Svar på spørgsmål S 1017, S 1019, S 1020 og S 1022 om
kommunesammenlægninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren
54
Henvendelse af 12/5-05 fra Værløse Gruppen
55
Kopi af henvendelse med bilag fra Folketingets Ombudsmand
til Skatteministeriet vedrørende udviklingen af et nyt fælles restancesystem
56
Henvendelse af 13/5-05 fra Værløse Gruppen
57
1. udkast til betænkning
58
Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget
pr. 23/5-05
59
Orientering om ændring af den forventede udmøntning af
bemyndigelsesbestemmelserne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
60
Kopi REU alm. del – svar på spørgsmål 125 om kommentar
til henvendelse fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole vedrørende
retten til aktindsigt, fra indenrigs- og sundhedsministeren
61
Henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund m.fl.
62
Henvendelse af 16/5-05 fra borgergruppe fra Slagslunde og
Ganløse
63
Aftale af 19/5-05 om sammenlægning af Farum og Værløse
Kommuner, fra indenrigs- og sundhedsministeren
64
Henvendelse af 26/5-05 fra Albertslund Kommune
65
Orientering om ændring af den forventede udmøntning af
bemyndigelsesbestemmelserne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
66
Brev af 18/3-05 til kulturministeren vedrørende
kommunalreformen fra S, SF og RV
67
Brev af 21/4-05 til økonomi- og erhvervsministeren
vedrørende kommunalreformen fra S og RV
68
Brev af 12/5-05 til transport- og energiministeren
vedrørende kommunalreformen fra S og RV
69
Brev af 12/5-05 til socialministeren vedrørende
kommunalreformen fra S og RV
70
Brev af 12/5-05 til miljøministeren vedrørende
kommunalreformen fra S, RV og SF
71
Brev af 4/5-05 til undervisningsministeren vedrørende
kommunalreformen fra S og RV
72
Brev af 12/5-05 til indenrigs- og sundhedsministeren
vedrørende kommunalreformen fra S og RV
73
Brev af 12/5-05 til indenrigs- og sundhedsministeren
vedrørende kommunalreformen fra S og RV
74
Brev af 12/5-05 til statsministeren vedrørende
kommunalreformen fra S og RV
75
Kopi KOU alm. del – spørgsmål 7 om kommentar til
henvendelse af 18/3-05 vedrørende kommunalreformen fra S, SF og RV, til
kulturministeren
76
Kopi KOU alm. del – spørgsmål 8 om kommentar til
henvendelse af 21/4-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til økonomi-
og erhvervsministeren
77
Kopi KOU alm. del – spørgsmål 9 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til
transport- og energiministeren
78
Kopi KOU alm. del – spørgsmål 10 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til
socialministeren
79
Kopi KOU alm. del – spørgsmål 11 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S, RV og SF, til
miljøministeren
80
Kopi KOU alm. del – spørgsmål 12 om kommentar til
henvendelse af 4/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til
undervisningsministeren
81
Kopi KOU alm. del – spørgsmål 13 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til
indenrigs-
og sundhedsministeren
82
Kopi KOU alm. del – spørgsmål 14 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til
indenrigs-
og sundhedsministeren
83
Kopi KOU alm. del – spørgsmål 15 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til
statsministeren
84
Henvendelse af 39/5-05 fra borgergruppe i Bevtoft Sogn
85
Notat af 26/5-05 om problemstillingen vedrørende
myndighedsinhabilitet i forbindelse med kommunalreformen, fra miljøministeren
86
Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 8 om kommentar til
henvendelse af 21/4-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra økonomi-
og erhvervsministeren
87
Kopi KOU alm. del – foreløbigt svar på spørgsmål 9 om
kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen,
fra transport- og energiministeren
88
Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 14 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
89
Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 15 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra
statsministeren
90
Pressemeddelelse af 1/6-05 »Slagslunde og Ganløse vil med
i Furesø kommune«
91
Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
92
2. udkast til betænkning
93
Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 7 om kommentar til
henvendelse af 18/3-05 fra S, SF og RV vedrørende kommunalreformen, fra
kulturministeren
94
Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 11 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 fra S, RV og SF vedrørende kommunalreformen, fra
miljøministeren
95
Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 10 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra
socialministeren
96
Kopi KOU alm. del – foreløbigt svar på spørgsmål 12 om
kommentar til henvendelse af 17/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen,
fra undervisningsministeren
97
Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 13 om kommentar til
henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra
indenrigs-
og sundhedsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 68
Spm. nr.
Titel
1
Spm. om beregningen af engangsudgifterne på knap 1,2 mia.
kr., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/3-05 fra Jens
Christian Gjesing, Haderslev, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/3-05 fra Arne
Erlund, Otterup, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/3-05 fra Værløse
Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om oversendelse af korrespondancen mellem Indenrigs-
og Sundhedsministeriet og Værløse Kommune om kommuneinddelingen, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren er bekendt med, at Værløse Kommune
allerede har indgået foreløbige aftaler om forpligtende samarbejder med bl.a.
Lyngby Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
7
Spm. om den konkrete begrundelse for, at Værløse Kommune
ikke betragtes som bæredygtig, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om kommentar til artiklen »Bornholm tjener på
kommunefusion« fra Børsen den 15/3-05, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser for
det offentlige, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
10
Spm., om sammenlægningsudvalgene har kompetence til at
afskedige ansatte, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
11
Spm. om oversigt over primærkommunernes indbyggertal p.t.
og efter det nye kommunale landkort, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra
Aktivgruppen i Ledøje-Smørum, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
13
Spm. om begrundelsen for forskellen på antallet af
kommunalbestyrelsesmedlemmer i sammenlagte og geografisk uændrede kommuner,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Brita
Widmann, Brædstrup, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
15
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Holeby,
Højreby, Maribo og Rødby Kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
16
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/3-05 fra
borgergruppe i Værløse Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
17
Spm. om kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra
borgergruppe i Christiansfeld Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
18
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra
borgergruppe i Slagslunde og Ganløse, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra Brande,
Ikast og Nørre Snede Kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
20
Spm. om kommentar til materiale modtaget fra borgergruppe
i Værløse Kommune ved foretræde den 6/4-05, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
21
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/4-05 fra Tonny
Linnemann Nielsen, Gedsted, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
22
Spm. om kommentar til henvendelse af 31/3-05 fra Peter
Widmann, Brædstrup, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
23
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/4-05 fra Kjeld
Gregersen, Christiansfeld, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra
borgmester Uffe Henneberg, Nørre Snede Kommune, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
25
Spm. om kommentar til henvendelse af 1/4-05 fra Steen
Prytz Jensen, Værløse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra Torben
Poulsen, Ullerslev, og ministerens svar herpå
27
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/4-05 fra Palle
Nielsen, Hobro, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
28
Spm. om kommentar til notat af 5/4-05 fra Styregruppen
for IT fra Them, Silkeborg, Kjellerup og Gjern Kommuner, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om kommentar til artiklen »Løkke: Reform kan spare
milliarder« fra Politiken den 8/4-05, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
30
Spm. om redegørelse for forslagets ligestillingsmæssige
konsekvenser i de kommende kommunalbestyrelser set i forhold til de nuværende
kommunalbestyrelser, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
31
Spm. om kommentar til artiklen »It-sammenlægning bliver
dyrere end ventet« fra Computerworld den 8. april 2005, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
32
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/4-05 fra Claus
Jensen, Værløse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
33
Spm. om, hvorfor ministeren ikke har givet borgerne i
Ganløse og Slagslunde Kommuner muligheden for at blive en del af andre
kommuner,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm., om Værløse og Farum-problematikken kan løses ved,
at de to kommuner indgår et forpligtende samarbejde, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvordan ministeren er kommet frem til, at
transaktionsomkostningerne i forbindelse med kommunalreformen kun er på 350
kr. pr. borger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
36
Spm., om ministeren fortsat er af den opfattelse, at
kommunesammenlægningerne kan gennemføres uden merudgifter, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra Rikke
Larsen, Årre, m.fl., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
38
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra
borgergruppe i Laurbjerg, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
39
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra
borgmester Hanne Nielsen, Langå Kommune, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-05 fra Kristian
Byrialsen Nielsen, Gedsted, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
41
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra Bente
Smed, Langå, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om kommentar til artikel fra Nyhedsbrev fra Kirk
Larsen & Asscanius den 26/4-05 »Amter og kommuner undervurderer juraen i
kommunalreform«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
43
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra Mogens
Lønstrup, Havndal, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
44
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-05 fra Jørn
Andersen, Langå, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
45
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra Bertha
Frandsen, Langå, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
46
Spm. om kommentar til materiale modtaget fra borgergruppe
i Laurbjerg ved foretræde den 28/4-05, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
47
Spm. om kommentar til henvendelse af 29/4-05 fra Bent
Skriver, Hejls, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
48
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-05 fra
borgergruppe i Bevtoft Sogn, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
49
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra Langå
Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra Værløse
Gruppen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-05 fra
borgergruppe i Vesterbølle, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
52
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-05 fra Dansk
Vand- og Spildevandsforening, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
53
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-05 fra Gruppen
for 4-H, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm., om det er ministerens seriøse opfattelse, at
kommunalreformen ikke medfører ekstraordinære it-investeringer i de nye
kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om beregning af de gennemsnitlige kommuneskatter,
grundskyldspromiller og dækningsbidrag for 2007, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
56
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra Værløse
Gruppen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm., om ministeren kan bekræfte, at forvaltningslovens
bestemmelser i kapitel 4, 5 og 6 fortsat er gældende i forhold til
lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt
Fælles Forbund m.fl., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
59
Spm., om ministeren vil foranledige, at der udarbejdes en
ligestillingspolitisk vejledning til sammenlægningsudvalgene, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om kommentar til henvendelse af 26/5-05 fra
Albertslund Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om forpligtende kommunale samarbejder Retsinformation · 23. august 2005
- Betænkning over Forslag til lov om regional statsforvaltning Retsinformation · 23. august 2005
- Betænkning over Forslag til lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet Retsinformation · 23. august 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love (Forbedring af muligheder for indsigt i den kommunale administration, tilsynsreform m.v.) Retsinformation · 26. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner, lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., beredskabsloven og værnepligtsloven (Nedlæggelse og ændring af visse råd og nævn på det kommunale område) Retsinformation · 16. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre Retsinformation · 5. september 2005