Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling

2004/2 BTL 68Betænkning over lovforslagFolketinget5. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 2. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om revision af den kommunale

inddeling

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs- og

sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 15. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Udvalgets arbejde med den kommunale inddeling

før lovforslagets fremsættelse

Før lovforslagets fremsættelse har følgende mundtligt over for

udvalget redegjort for deres holdning til spørgsmålet om den kommunale

inddeling og processen ude i kommunerne i den forbindelse:

Borgergruppe fra

Hvam.

Borgergruppe fra

Tørring-Uldum.

Borgergruppe på

Samsø.

Borgergruppen

Læs alt

Syd-Sydvestfyn.

Demokratigruppen

i Nørager Kommune.

Thorkil Ejstrud,

Brædstrup.

Grejs

Borgergruppe.

Initiativgruppen

bag »Krav om folkeafstemning vedrørende kommunens fremtid«.

Initiativgruppen

i Give Kommune.

Initiativgruppen

i Hvilsom.

Initiativgrupperne

i Fjelstrup og Bjerning Sogne.

Niels Lindhart

Johansen, Stenløse m.fl.

Torben Gorm

Larsen, Ulstrup m.fl.

Palle Nielsen,

Hvilsom.

Repræsentanter

fra de politiske partier i Tørring-Uldum Kommune.

Åst, Uhe og

Lindballe Borgerforeninger.

Teknisk gennemgang af lovforslaget

Mandag den 28. februar 2005 afholdt Indenrigs- og

Sundhedsministeriet en teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende

kommunalreformen i Kommunaludvalgets regi, herunder dette lovforslag.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. december 2004 dette

udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del –

bilag 66.

Indenrigs- og sundhedsministeren har som svar på udvalgets alm. del –

spørgsmål

20 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, løbende oversendt kopi af de

indkomne høringssvar, og den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og

sundhedsministeren et notat om høringssvarene til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Aktivgruppen i Ledøje-Smørum.

Albertslund Kommune.

Jørn Andersen, Langå.

Borgergruppe fra Bevtoft sogn.

Borgergruppe fra Christiansfeld

Kommune.

Borgergruppe fra Laurbjerg.

Borgergruppe fra Slagslunde og

Ganløse.

Borgergruppe fra Vesterbølle.

Borgergruppe fra Værløse

Kommune.

Brande, Ikast og Nørre Snede

Kommuner.

Dansk Vand- og

Spildevandsforening.

Arne Erlund, Otterup.

Fagligt Fælles Forbund m.fl.

Bertha Frandsen, Langå.

Jens Christian Gjesing,

Haderslev.

Kjeld Gregersen, Christiansfeld.

Gruppen for 4-H.

Holeby, Højreby, Maribo og

Rødby Kommuner.

Højreby, Holeby, Rødby og

Nakskov Kommuner.

Claus Jensen, Værløse.

Elisabeth Jensen, Aalestrup.

Steen Prytz Jensen, Værløse.

Langå Kommune.

Rikke Larsen, Årre.

Mogens Lønstrup, Havndal.

Kristian Byrialsen Nielsen,

Gedsted.

Palle Nielsen, Hobro.

Tonny Linnemann Nielsen,

Gedsted.

Nørre Snede Kommune.

Torben Poulsen, Ullerslev.

Repræsentanter for det tyske

mindretal.

Bent Skriver, Hejls.

Georg Skøtt, Hejls.

Bente Smed, Langå.

Værløse Gruppen.

Værløse Kommune.

Brita Widmann, Brædstrup.

Peter Widmann, Brædstrup.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Aktivgruppen i Ledøje-Smørum.

Borgergruppe fra Bevtoft sogn.

Borgergruppe fra Christiansfeld

Kommune.

Borgergruppe fra Havndal.

Borgergruppe fra Laurbjerg.

Borgergruppe fra Slagslunde og

Ganløse.

Borgergruppe fra Værløse

Kommune.

Arne Erlund, Otterup.

Fagligt Fælles Forbund m.fl.

Holeby, Højreby, Maribo og

Rødby Kommuner.

Langå Kommune.

Repræsentanter fra det tyske

mindretal.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 60 spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige

gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen

fra

juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og

aftalen

om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk

Folkeparti.

Den 3. marts 2005 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om den kommunale inddeling pr.

1.

januar 2007. Aftalen er omdelt i udvalget på alm. del – bilag 27.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med især følgende lovforslag:

Forslag til lov om regioner m.v. (L 65).

Forslag til

lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen

(L 67).

Forslag til lov om forpligtende kommunale samarbejder

(L 69).

Forslag til lov om regional statsforvaltning (L 70).

Forslag til lov om regionernes finansiering (L 71).

Andre møder

Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Folketingets Retsudvalgs

høring om retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.

3. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af indenrigs- og

sundhedsministeren stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men vil stemme for det under nr. 2

stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk

Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

finder,

at kommunalreformen som helhed skaber grundlaget for en moderne og

fremtidssikret offentlig sektor. En offentlig sektor, der fungerer på

borgernes

præmisser og skaber bedst mulig service for pengene.

Med kommunalreformen fordeles opgaverne bedre, og de lokale og

regionale enheder indrettes efter de opgaver, de skal løse.

Reformens omdrejningspunkt er et stærkt, decentralt

kommunestyre. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale

model,

hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.

Kommunerne

får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære

velfærdsopgaver, og de nye større kommuner får musklerne til at kunne løfte

det

større ansvar og robustheden til også i de kommende år at kunne tage ansvaret

for yderligere opgaver.

V, DF og KF konstaterer med tilfredshed, at kommunalreformen

udmønter de visioner for det danske kommunestyre, som tog form med

Strukturkommissionens betænkning og regeringens udspil Det nye Danmark.

Med præsentationen af Strukturkommissionens betænkning den 9.

januar 2004 stod det klart, at der var behov for en reform af den offentlige

sektors struktur. Kommissionen konkluderede bl.a., at en stor del af de

nuværende forvaltningsenheder er for små i forhold til de opgaver, de er

pålagt. Samtidig fandt kommissionen, at det på grund af delte opgaver på en

række områder er svært at sikre en sammenhængende og koordineret indsats.

Dermed stod Danmark foran den største reform i en generation.

Strukturkommissionens betænkning blev sendt ud i en bred høring,

der dannede afsæt for omfattende offentlig debat. Regeringen fremlagde fra

begyndelsen 10 pejlemærker for en strukturreform:

1.

Mere kvalitet for

pengene med uændrede skatter.

2.

Større

borgerindflydelse – mere demokrati og større brugerdeltagelse.

3.

Mindre bureaukrati

og færre skranker.

4.

Et opgør med

gråzoner, så mennesker ikke bliver kastebolde mellem forskellige systemer.

5.

Bedre

udviklingsmuligheder for alle egne af Danmark – herunder bedre

infrastruktur og

bedre kollektiv trafik.

6.

Et sygehusvæsen, som

leverer endnu kortere ventelister og behandling i international topklasse.

7.

Frit valg for

borgerne til f.eks. ældrepleje, sygehuse og folkeskole.

8.

Bedre forhold for

fysisk handicappede, sindslidende og socialt udsatte mennesker.

9.

En enklere,

forbedret og mere målrettet indsats for at få folk i arbejde.

10.

En folkeskole og

ungdomsuddannelser af høj faglig standard.

Debatten viste et overvældende og imponerende engagement i

befolkningen. Dermed blev grunden lagt til den stærke, folkelige forankring

af

kommunalreformen, som V, DF og KF finder helt afgørende for reformens og det

lokale selvstyres fremtid.

Regeringen lyttede intenst til debatten, og på den baggrund

fremlagde regeringen sidst i april 2004 sit udspil til en kommunalreform.

Udspillet – Det nye Danmark – lagde op til en massiv opgaveflytning

til

kommunerne. De borgernære opgaver skulle samles på det forvaltningsniveau,

som

var tættest på borgerne. Det krævede så til gengæld, at kommunerne blev

større.

Regeringen foreslog at oprette fem sundhedsregioner som rammen om et

sundhedsvæsen i verdensklasse.

På grundlag af udspillet indbød regeringen Folketingets partier

til forhandling. DF udtrykte fra starten sin tilslutning til Det nye Danmark

som grundlag for kommunalreformen. DF tog i hele processen et grundlæggende

ansvar for reformen. For at opnå et bredt forlig som fundament for reformen

gav

regeringen en række indrømmelser, herunder at regionerne også skulle varetage

opgaver på en række andre områder end sundhedsområdet.

Oppositionen til venstre valgte imidlertid i to omgange at

forlade forhandlingerne. Senest – og meget overraskende – på et

tidspunkt, hvor

de fleste områder var forhandlet på plads og et samlet forlig nærmede sig. V,

DF og KF finder det beklageligt, at der dermed ikke foreligger et samlet

forlig

om kommunalreformen.

Af hensyn til reformens brede forankring var regeringen og DF

enige om, at man på den hovedpart af reformens delområder, hvor der var

opnået

enighed med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, tog udgangspunkt i

disse

forhandlingsresultater.

Efter de øvrige partiers udvandring fra forhandlingerne indledte

Regeringen og DF et tæt samarbejde om at udvikle reformen frem mod de

endelige

lovforslag. Perspektivet var en fælles vision om et stærkt kommunestyre.

V, DF og KF lægger afgørende vægt på, at reformen dermed reelt

har opnået en bred fundering ikke kun i det folkelige, men også i det

politiske

landskab. V, DF og KF noterer sig i forlængelse heraf, at de pågældende

partier

under Folketingets behandling af lovforslagene vedrørende kommunalreformen

har

tilkendegivet at ville stemme for ca. halvdelen af forslagene.

Regeringen og DF har i de politiske forhandlinger lagt afgørende

vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større

ansvar –

ikke blev ændret. Det samlede kommunale Danmark har ansvarsfuldt taget

opgaven

på sig og frivilligt sikret et konsolideret kommunestyre med færre og

stærkere

enheder. Forudsætningerne for denne proces har fra flertallets side hele

tiden

været klare: Kommunerne skulle styrkes for at kunne tage et større ansvar. V,

DF og KF har således med beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen

til venstre konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommunerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det

danske kommunestyre. Kommunerne tilføres flere opgaver på bl.a.

sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet, det sociale område,

undervisningsområdet, erhvervsområdet, trafikområdet, miljøområdet og

kulturområdet. Derfor aftalte regeringen og DF også at lade de lokale

demokratier skabe de nye og større kommuner ad frivillighedens vej gennem

aftaler om sammenlægninger.

V, DF og KF noterer sig på den baggrund med tilfredshed, at de

politiske skel i Folketinget ikke satte sig negative spor i det lokale

engagement

på vejen mod Det nye Danmark – tværtimod. Overalt tog de lokale

demokratier den

opgave på sig at forme et landkort, som kunne rumme de nye opgaver, som

kommunerne

fremover skal løse.

Resultatet er intet mindre end imponerende. V, DF og KF har stor

respekt for de lokale demokratier, som i langt de fleste tilfælde har løst

opgaven og skabt et stærkt, bæredygtigt og folkeligt funderet kommunalt

Danmark

for fremtiden. Kun 4 kommuner ud af 271 løste ikke umiddelbart opgaven.

Dertil kom dog en række kommuner, hvor den præcise

grænsedragning blev underkastet en kvalitetssikring med hjælp fra den

uvildige

opmand, tidligere indenrigsminister, borgmester i Århus og formand for KL,

Thorkild Simonsen. En række lokale folkeafstemninger bidrog til at fuldende

det

demokratisk forankrede danmarkskort med 98 kommuner.

V, DF og KF noterer sig, at et bredt flertal i Folketinget

tilsluttede sig den sidste del af processen frem mod det nye danmarkskort.

Dermed er den decentrale offentlige sektor, som er et særkende

for Danmark, sikret et solidt grundlag også for de næste generationer.

Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner,

regioner og stat har hver deres rolle og identitet.

Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed

hovedindgangen til den offentlige sektor for så vel borgere som virksomheder.

Kommunerne får det samlede myndighedsansvar på det sociale område, ansvaret

for

sammenhængende opgaver vedrørende genoptræning og forebyggelse på

sundhedsområdet,

en klar rolle på beskæftigelsesområdet, hvor der oprettes et jobcenter i hver

kommune, et større og mere sammenhængende ansvar på undervisningsområdet,

erhvervsområdet, trafikområdet, miljøområdet og kulturområdet.

Det bliver ikke mindst til gavn for de ældre

og svageste grupper i vores samfund, fordi kommunen får et samlet perspektiv

på

den enkeltes og familiens situation, når der er behov for hjælp fra det

offentlige. Med inddelingsreformen får fremtidens 98 kommuner den nødvendige

størrelse og robusthed til at løfte de nye opgaver.

5 nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet, bliver dynamo

for den regionale udvikling og får ansvaret for at løse større driftsopgaver

for kommunerne. Med 5 regioner bliver der grundlag for at samle flere

behandlinger, udnytte fordelene ved specialisering bedre og sikre den bedst

mulige udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. For at undgå eventuelle

kompetenceglidninger og gråzoner afgrænses regionernes opgaver positivt i

lovgivningen. V, DF og KF mener, at regionerne skal have lige økonomiske

muligheder for at løse deres opgaver. Derfor skal regionerne ikke udskrive

skatter, men finansieres af bidrag fra stat og kommuner.

Staten fastlægger de overordnede rammer for kommuner og regioner

og løser opgaver, der mest hensigtsmæssigt varetages centralt. V, DF og KF

mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale hensyn

og

værdier på miljøområdet og en korrekt og ensartet skatteligning. Staten

sikrer

også, at specialiseret viden er tilgængelig for kommunerne på bl.a. det

sociale

område.

V, DF og KF ønsker en klar ansvarsfordeling og et opgør med de

gråzoner, som i dag står som modsætningen til princippet om borgeren som

omdrejningspunkt for opgaveløsningen. Det sikres gennem en klar og entydig

fordeling af opgaverne. Den klare ansvarsfordeling understøttes af

finansieringsmodeller,

der modvirker kassetænkning. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet, hvor

kommunal medfinansiering af borgernes behandling betyder, at kommune og

region

har en fælles interesse i at holde borgerne raske.

Det er reformens perspektiv at sætte borgerne først i den

offentlige opgaveløsning. Og det er V’s, DF’s og KF’s

forventning, at det

perspektiv også vil præge indretningen af de nye kommuner og regioner.

Samlingen af de nære opgaver i kommunerne vil skabe et mere handlekraftigt

lokalt demokrati og et tydeligere ansvar hos politikerne i forhold til deres

vælgere. Kommunestyret i Danmark bliver styrket. Det giver også et solidt

fundament for at fortsætte decentraliseringen ved løbende at give indflydelse

til borgerne i f.eks. kommunale institutioner og lokalområder.

Samlet finder V, DF og KF, at Det nye Danmark rummer alle de

kvaliteter, som det kræver at videreføre den danske model langt ind i det 21.

århundrede. Med en solid demokratisk forankring, bæredygtige enheder og den

rigtige fordeling af opgaverne er vejen banet for en moderne offentlig sektor

på borgernes præmisser.

Socialdemokratiet og Det

Radikale Venstre

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren

stillede ændringsforslag. Begge partier har i hele forløbet deltaget

konstruktivt i debatten om nye og mere robuste kommuner med det formål at

forbedre rammerne om løsningen af en lang række offentlige opgaver og for at

sikre borgerne den bedst mulige betjening.

Det nye kommunale landkort med 98 kommuner er, i alt væsentligt,

tegnet lokalt af borgerne selv. Mange steder er det sket i en engageret debat

mellem borgerne og de folkevalgte. Den politiske debat og de

beslutningsredskaber, der lokalt er anvendt for at skabe de nye kommuner, er

meget forskellige. Mange steder har borgerne været direkte inddraget i

beslutningsprocessen gennem folkeafstemninger. Andre steder har der været

bred

enighed – både mellem de folkevalgte og i befolkningen – om den

eller de

nabokommuner, som man har ønsket at gå sammen med i en ny kommune. Desværre

har

der også været eksempler på mindre heldige forløb og mindre lydhørhed over

for

større dele af den lokale befolkning. Dog er de positive processer og en god

dialog mellem borgerne og de folkevalgte det hovedindtryk, der står tilbage,

når man foretager en samlet vurdering af hele det forløb, der har ført frem

til

det nye kommunale landkort.

Ikke mindst på den baggrund har S og RV ønsket at være med i en

samlet aftale om de nye kommuner. Dette ønske er udtryk for respekt for det

store arbejde og den brede enighed, der de fleste steder er skabt lokalt om

de

nye kommuner. Dermed sikrer S og RV også et bredt flertal bag den del af

reformen, som meget gerne skal være holdbar mange år ud i fremtiden.

Selv om det meste var klaret lokalt, udestod der en række større

og mindre uafklarede spørgsmål, som måtte håndteres fra centralt hold for at

færdiggøre kortet med de nye kommuner. S og RV har i den proces, der de

seneste

par måneder er tilrettelagt centralt, forsøgt i størst mulig omfang at lytte

til lokale ønsker.

Derfor er der afholdt en række folkeafstemninger for at afklare

kommunegrænserne i flere af de nye kommuner. Hovedparten af disse

afstemninger

er afholdt med baggrund i lokale underskriftsindsamlinger, der har

dokumenterede brede borgerønsker.

Herudover udpegede partierne bag forliget tidligere

indenrigsminister Thorkild Simonsen, som fik til opgave at foretage

udredninger

en række steder i landet, hvor der var tvivl om den fremtidige

kommuneinddeling.

Thorkild Simonsen har udført et meget omfattende og prisværdigt

udredningsarbejde

med talrige møder med byråd, borgergrupper, erhvervslivet, enkeltpersoner

osv.

Derfor har partierne bag forliget også i alt væsentligt kunne følge de

indstillinger, som Thorkild Simonsen er fremkommet med som et afgørende

bidrag

til at færdiggøre kommunekortet.

Endelig var der 3 kommuner, som efterlod særlige problemer:

Holmsland, Farum og Værløse. De opfyldte ikke de kriterier for bæredygtighed,

som regeringen meldte ud i juni 2004. Det har i disse 3 tilfælde været op til

indenrigsministeren at indgå aftaler som grundlag for nye bæredygtige

kommuner,

hvilket også er sket.

Selv om det generelle billede af den samlede proces er særdeles

positiv, vil der desværre også være enkelte steder, hvor de løsninger, som

man

er nået frem til, skaber debat og utilfredshed. Det havde S og RV i sagens

natur gerne undgået, men når der skal skabes et helt nyt kommunalt

danmarkskort,

hvor 271 kommuner bliver til 98, vil det næppe være muligt helt at undgå

problemer og ønsker om andre løsninger.

S og RV glæder sig over det engagement og den debat, der har

været om de nye kommuner de fleste steder. S og RV glæder sig over, at der de

allerfleste steder er lokalt ejerskab til de løsninger, der er fundet. Til

gengæld skal S og RV beklage, at den nye kommunale inddeling har været det

eneste område, hvor det er lykkedes at skabe den brede engagerede debat om

den

største reform i mands minde. Undersøgelser viser, at et stort flertal i

befolkningen kun har kendskab til denne ene del af strukturreformen, som

derudover indeholder meget omfattende ændringer af hele den offentlige

sektor,

som betjener borgerne.

Der henvises i den forbindelse til S’ og RV’s generelle

betænkningsbidrag til den samlede strukturreform, som er optrykt i

betænkningen

til lovforslag nr. L 65 (nedlæggelsesloven). Endvidere henvises til

betænkningsbidraget til lovforslag nr. L 67 (procedureloven), som bl.a.

omhandler vilkårene for medarbejderne i forbindelse med strukturreformen.

Socialistisk Folkeparti

vil stemme nej til lovforslaget ved tredjebehandlingen. Forslaget er et af

omdrejningspunkterne i regeringens og Dansk Folkepartis kommunalreform. Der

henvises derfor til SF’s betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65, hvor

de

gennemgående kritikpunkter og vurderinger af reformen er gennemgået.

SF er, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 65,

positivt indstillet over for ændringer af den kommunale inddeling, da enkelte

kommuner har været for små og for lidt bæredygtige. Derfor er det alene af

hensyn til det faglige niveau i opgaveløsningen fornuftigt med

kommunesammenlægninger.

Det skal dog understreges, at SF i modsætning til regeringen ikke mener, at

man

kan »løse« udkantkommuners økonomiske problemer ved hjælp af sammenlægninger.

Her kræves et bedre og mere retfærdigt udligningssystem. Derfor var SF også

kritisk over for de økonomiske begrundelser, der blev givet for, at

regeringen,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre ikke ville

acceptere kommunernes eget udspil til sammenlægninger på Lolland. Forslagene

til sammenlægninger lå klart inden for det kommissorium, som ligger i

lovforslaget om

–

at der indgår by- og

landområder i de nye kommuner,

–

kommunernes egne

ønsker og

–

en kommunestørrelse på

over 20.000 indbyggere.

SF anerkender dog, at man til sidst fandt en løsning ved hjælp

af lokale folkeafstemninger.

Selv om lovforslaget lægger op til frivillige

kommunesammenlægninger, er SF kritisk over for det endelige løsningsforslag.

For

det første er det SF’s vurdering, at en række af kommunerne er blevet

for store

– ikke mindst i det midt- og vestjyske. Her vil det lokale demokrati

risikere

at lide overlast. Der bliver færre kommunalpolitikere, og det vil alt andet

lige blive sådan, at yderområderne får sværere ved at opnå politisk

repræsentation i byrådet, og at sammenhængskraften risikerer at forsvinde

bl.a.

på grund af store afstande og dårlig infrastruktur.

For det andet er det SF’s vurdering, at man har været vidne til

en række politiske studehandler, da regeringen, S, DF og RV aftalte den

endelige kommuneinddeling.

På trods af lovforslagets bemærkninger om kommunestørrelser og

regeringens nidkærhed har man accepteret kommuner på under 20.000 indbyggere

i eksempelvis

Vallensbæk og Dragør Kommuner.

Venstres problemer i deres tidligere mønsterprotektorat Farum

har man nu blandet sammen med kommunalreformen. I stedet for at løse Farum

Kommunes økonomiske problemer som følge af Peter Brixtoftes angivelige

forbrydelser særskilt har man forsøgt først at tørre dem af på

Værløseborgerne

og forære den nye kommune Flyvestation Værløse uden at have klarhed over

værdien af området. Derudover giver man Farum Kommune et særtilskud og

indfører

en differentieret skat i den ny kommune. Hvordan tror man det politiske miljø

bliver i Farum om et år eller to, når det for alvor går op for borgerne, at

der

er forskellig kommuneskat i samme kommune?

Endelig er det dybt problematisk, at man bruger tilskudspuljen

til landets mest udsatte kommuner til Farum Kommune. Pengene burde være

fundet

andetsteds på statsbudgettet. SF mener, at det mest fornuftige ville have

været

at afvente sammenlægningen af Værløse og Farum Kommuner til efter næste valg,

hvor de eventuelle ulovligheders omfang ville være kendt via retssagen

og kommissionsdomstolen.

I stedet har regeringen, S, DF og RV valgt at kalke Venstres problemer i

Farum

over.

Med sammenlægningerne vil der som nævnt blive færre valgte

politikere. Det mener SF er en svækkelse af demokratiet, da det dels øger

spærregrænsen, dels gør det sværere for specielle kommunale synspunkter, som

man eksempelvis har set repræsenteret via lokallister, at opnå

repræsentation.

I den forbindelse anerkender vi, at man har forsøgt at løse det tyske

mindretals repræsentationsproblemer ved at pålægge de nye kommuner med

repræsentation herfra at have 31 medlemmer i den kommende valgperiode. SF har

som følge af sin kritik fremsat ændringsforslag om, at der mindst skal være

27

politikere i de nye kommuner.

Enhedslisten

vil

stemme nej til lovforslaget ved tredjebehandlingen. Forslaget er en del af

kommunalreformen,

og der henvises derfor til partiets betænkningsbidrag til lovforslag nr. L

65.

EL mener, at kommunesammenlægninger kun bør ske efter

folkeafstemning. Partiets holdning er, at man lokalt bør foretage en

afvejning

af, om tabet af demokratisk indflydelse for borgerne i sammensluttede

kommuner

kan opvejes af mere bæredygtige faglige miljøer og mindre økonomisk

belastning

af enkelte store sociale sager.

Spørgsmålet er også, i hvilket omfang stordriftsfordele kan

høstes, således som beskrevet i Strukturkommissionens betænkning nr. 1434

– dels

er nogle kommuner blevet »for store« i forhold til anbefalingerne i

betænkningen, dels er der ikke sket opdeling af de kommuner, som antages at

have stordriftsulemper, dels er der stadig væk kommuner under det anbefalede

mindste antal på 20.000 indbyggere.

Med sammenlægningerne vil der, som nævnt, blive færre valgte

politikere. Det mener EL er en svækkelse af demokratiet, fordi det kræver

flere

stemmer pr. kommunalbestyrelsesmedlem.

Det er magtpåliggende for partiet, at der etableres mulighed for

at oprette lokalråd, øråd, bydelsråd og lign., således som foreslået i

beslutningsforslag

nr. B 76. Det er vitalt, at der skabes rammer for øget lokalt engagement og

indflydelse, og det bliver endnu mere nødvendigt, samtidig med at kommunerne

får en størrelse og udstrækning, der gør det vanskeligt at have kontakt til

politikerne og sikre sammenhængningskraften i kommunen.

Hvad angår økonomien i øvrigt, er det helt uacceptabelt, at der

endnu ikke er fremsat en udligningsreform og en løsning på udkantskommuners

og

socialt belastede kommuners økonomiske problemer. Kommunesammenlægning er på

ingen måde i sig selv en løsning på disse problemer, da der stadig vil være

udkantskommuner uden en større by, og da kommunerne på Vestegnen ikke går

sammen med andre rigere kommuner.

Venstres problemer i deres tidligere mønsterprotektorat Farum

har man nu blandet sammen med kommunalreformen. I stedet for at løse Farum

Kommunes økonomiske problemer som følge af Peter Brixtoftes angivelige

forbrydelser særskilt har man forsøgt først at tørre dem af på

Værløseborgerne

og forære den nye kommune Flyvestation Værløse uden at have klarhed over

værdien af området. Derudover giver man Farum Kommune et særtilskud og

indfører

en differentieret skat i den ny kommune. Hvordan tror man det politiske miljø

bliver i Farum om et år eller to, når det for alvor går op for borgerne, at

der

er forskellig kommuneskat i samme kommune?

Endelig er det dybt problematisk, at man bruger tilskudspuljen

til landets mest udsatte kommuner til Farum Kommune. Pengene burde være

fundet

andetsteds på statsbudgettet. EL mener, at det mest fornuftige ville have

været

at afvente sammenlægningen af Værløse og Farum Kommuner til efter næste valg,

hvor de eventuelle ulovligheders omfang var kendt via retssagen og

kommissionsdomstolen.

I stedet har man nu – dvs. regering, S, DF og RV – valgt at kalke

Venstres

problemer i Farum over.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

indenrigs- og sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF

og EL):

Til § 1

1)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Indenrigs- og

sundhedsministeren kan, såfremt særlige forhold taler herfor, fastsætte

vilkår

for dannelsen af nye kommuner i medfør af stk. 1, herunder vilkår, der

indebærer fravigelse af gældende lovgivning.«

[Bemyndigelse til at fastsætte vilkår for

kommunesammenlægninger]

Af

et

mindretal

(SF),

tiltrådt

af et

mindretal

(EL):

Til § 6

2)

I

stk. 1

ændres »25« til: »27«.

[Forhøjelse af minimumsantallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer

i de nye kommuner]

Af

indenrigs- og sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF

og EL):

Til § 44

3)

Efter 1. pkt. indsættes som

2.-4. pkt.:

»Dog opretholdes gyldigheden af de i lovens § 21, 3. pkt.,

nævnte vilkår for etablering af kommuner og amtskommuner og ændring af

kommunale eller amtskommunale grænser, i det omfang vilkårene vedrører en

kommunalbestyrelses forpligtelse til nedsættelse af øudvalg. Såfremt den

kommune,

som de pågældende vilkår er fastsat for, indgår i en kommunesammenlægning,

skal

kommunalbestyrelsens repræsentanter i øudvalget i 2006 udpeges blandt

medlemmerne af sammenlægningsudvalget. Vilkårene gælder tilsvarende for den

nye

kommunalbestyrelse.«

[Opretholdelse af vilkår om etablering af øudvalg]

Ny paragraf

4)

Efter § 52 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01.

Kommunalbestyrelsen

i kommuner, der ikke indgår i en sammenlægning, kan i 2006 med virkning fra

den

1. januar 2007 træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler, der

som følge af en ændret opgavefordeling skal overføres til kommunen.«

[Kompetence for fortsættende kommuner til at opsige og ændre

aftaler]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren

til, såfremt særlige forhold taler herfor, at fastsætte vilkår for dannelsen

af

nye kommuner i medfør af stk. 1.

Baggrunden for bestemmelsen er den aftale mellem regeringen og

Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, der blev indgået den 3. marts 2005

om

den kommunale inddeling, hvorefter partierne var enige om en sammenlægning af

visse kommuner, på trods af at kommunalbestyrelserne i de pågældende kommuner

havde

ønsket at fortsætte som selvstændige kommuner.

Det blev således besluttet, at Farum og Værløse Kommuner hver

for sig ikke er bæredygtige, og at en sammenlægning af disse to kommuner vil

være den principielt rigtige løsning. Der var samtidig enighed om, at

indenrigs- og sundhedsministeren skulle optage nærmere drøftelse med de to

kommuner

om, på hvilke vilkår en sammenlægning skal finde sted.

Det blev endvidere besluttet, at Holmsland Kommunes

tilkendegivelse om ønsket om fortsat selvstændighed ikke opfylder kravet om

bæredygtighed, og at kommunen derfor skal lægges sammen med Egvad,

Ringkøbing,

Skjern og Videbæk Kommuner. Der var ligeledes enighed om, at indenrigs- og

sundhedsministeren skulle optage drøftelser om, på hvilke nærmere vilkår

sammenlægningen skal finde sted.

Bestemmelsen er påtænkt anvendt i forbindelse med de anførte

kommunesammenlægninger. Det har således under drøftelserne mellem indenrigs-

og

sundhedsministeren og de berørte kommuner af de nærmere vilkår for

sammenlægningerne vist sig nødvendigt med en hjemmel til at fastsætte særlige

vilkår for sammenlægningerne, herunder vilkår om fravigelse af lovgivningen,

som vil være bindende for de sammenlægningsudvalg, der i 2006 skal forberede

kommunesammenlægningerne.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der eksempelvis kunne fastsættes

vilkår om, at der i en overgangsperiode fastsættes en differentieret

indkomstskatteprocent og grundskyldspromille i forskellige dele af den nye

kommune.

Der vil endvidere kunne fastsættes vilkår, der fraviger reglerne om det skrå

skatteloft, ligesom der vil kunne fastsættes andre vilkår om økonomiske

forhold

for de kommuner, der indgår i en sammenlægning, og for den nye kommune,

herunder vilkår om anvendelsen af økonomiske midler til visse nærmere

bestemte

formål og om særskilt takstfinansiering af nærmere bestemte kommunale anlæg i

forskellige dele af den nye kommune.

Efter drøftelser mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

Værløse og Farum Kommuner af de nærmere vilkår for sammenlægningen af de to

kommuner vil det med hjemmel i bestemmelsen bl.a. blive fastsat, at der i de

kommende to valgperioder fra 2007 til og med 2013 sker en differentiering af

skattebetalingen i den nye kommune på den måde, at de nuværende forskelle i

skatteprocenter inden for de eksisterende kommunegrænser fastholdes i

perioden,

således at udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen i den tidligere

Farum

Kommune er 2,3 procentpoint henholdsvis 7,0 promillepoint højere end i den

tidligere Værløse Kommune.

Efter drøftelserne vil det endvidere med hjemmel i bestemmelsen

bl.a. blive fastsat, at perioden med differentiering i skattebetalingen i den

nye kommune kan forlænges, hvis der i perioden frem mod 1. januar 2007 sker

en

forværring af Farum Kommunes økonomi i forhold til i dag. Det vil endvidere

blive fastsat, at reglerne om det skrå skatteloft fraviges, således at den

nye

kommune ikke skal betale den afgift, som er udløst af Farum Kommunes

skatteforhøjelse i 2003 i perioden med differentieret skat.

Endvidere

vil det bl.a. blive fastsat, at der er mulighed for genforhandling af de

økonomiske vilkår for sammenlægningen ved indgangen til valgperioden den 1.

januar 2010 og den 1. januar 2014, hvis forudsætningerne ændrer sig

væsentligt.

Herunder vil staten forlange genforhandling til de nævnte terminer, hvis

kommunen opnår en økonomisk nettogevinst på over 100 mio. kr. ved frasalg af

Flyvestation Værløse eller dele heraf. Det vil endvidere bl.a. blive fastsat,

at såfremt salgsindtægterne vedrørende Farum Nordby viser sig væsentligt

større

end forudsat i åbningsbalancen (målt i faste priser), vil der ved

genforhandlingen pr. 1. januar 2010 kunne ske en tilpasning af forskellen

mellem beskatningsniveauerne i overensstemmelse hermed.

Efter drøftelser mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

Holmsland, Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Egvad Kommuner om de nærmere vilkår

for sammenlægningen af de fem kommuner vil det med hjemmel i bestemmelsen

tilsvarende bl.a. blive fastsat, at der i en overgangsperiode fastsættes en

differentieret indkomstskatteprocent og grundskyldspromille i de dele af den

nye kommune, der udgøres af den hidtidige Holmsland Kommune henholdsvis de

hidtidige

Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Egvad Kommuner. Indkomstskatteprocenten og

grundskyldspromillen vil for Holmsland Kommune henholdsvis Ringkøbing,

Skjern,

Videbæk og Egvad Kommuner blive fastsat på en måde, så der ved en gradvis

tilpasning år for år over en periode på 5 år fra 2007 tilnærmes et fælles

niveau. Endvidere vil et beløb svarende til det beløb, som Holmsland Kommune

skal

deponere i henhold til det den 6. april 2005 fremsatte forslag til lov om

midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet og

ændring af forskellige kommunaløkonomiske love (L 144), under visse

betingelser

blive reserveret til anlægsudgifter i Holmsland Kommune eller for en dels

vedkommende i en erhvervsdrivende fond.

Vilkår, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, vil være

bindende for sammenlægningsudvalget og kommunalbestyrelsen i den nye kommune

og

vil, afhængig af vilkårenes indhold, også være bindende for

funktionsperioderne

efter 2009.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der ved fastsættelsen af

vilkårene kunne ske fravigelser i eksempelvis bestemmelserne i lov om

revision

af den kommunale inddeling om, at en række beslutninger skal træffes af

sammenlægningsudvalget i 2006, ligesom der eksempelvis vil kunne ske

ændringer

i lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes

overskudslikviditet og ændring af forskellige kommunaløkonomiske love, jf.

det

den 6. april 2005 fremsatte forslag herom (L 144)

.

Bestemmelsen giver ikke indenrigs- og sundhedsministeren adgang

til at træffe beslutning om fravigelse af gældende lovgivning, i det omfang

sådan lovgivning er en gennemførelse af interna-tionale konventioner eller

EU-regler.

Til nr. 2

Eftersom der nu i alt overvejende grad bliver tale om nye og

større kommuner, mener SF dels af hensyn til mindretallene, dels af hensyn

til

ønsket om en fortsat bred repræsentation fra hele kommunen, at der skal være

mindst 27 medlemmer i de nye kommunalbestyrelser. Spærregrænsen er med færre

kommuner og færre byrådsmedlemmer sat op. Derfor er det vigtigt, at man

forsøger at brede repræsentationen ud. Det bliver i forvejen svært at sikre

små

partier, lokallister og folk fra landdistrikter og øer repræsentation i

kommunalbestyrelserne.

Til nr. 3

Der er for en række kommuner fastsat vilkår i forbindelse med

tidligere kommunesammenlægninger. Vilkårene er fastsat i medfør af de

lovbestemmelser,

der er nævnt i § 19, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ændring af landets

inddeling i kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 27.

oktober 2003. De pågældende lovbestemmelser er ophævet, men gyldigheden af

vilkårene

er opretholdt, jf. § 21, 3. pkt., i den nævnte lov. Med ophævelsen af den

nævnte

lov bortfalder vilkårene.

Der er i nogle tilfælde i medfør af disse bestemmelser fastsat

vilkår om kommunalbestyrelsers forpligtelse til nedsættelse af udvalg med

deltagelse af repræsentanter for øboerne og for kommunalbestyrelsen

(øudvalg),

herunder vilkår om, at øboernes repræsentanter i udvalget vælges ved direkte

valg på øen.

Med den foreslåede affattelse af § 44, 2.-4. pkt., opretholdes

gyldigheden af de vilkår, som vedrører nedsættelse af øudvalg. Det betyder,

at

de i vilkårene indeholdte forpligtelser vedrørende nedsættelse af øudvalg

fortsat

består.

Forpligtelserne vil også bestå, hvor den kommune, for hvilken

vilkårene er fastsat, indgår i en kommunesammenlægning. Forpligtelsen vil i

så

fald bestå for den nye kommunalbestyrelse. Endvidere skal

kommunalbestyrelsens

repræsentanter i øudvalget i overgangsperioden i 2006 udpeges blandt

medlemmerne af sammenlægningsudvalget, jf. den foreslåede affattelse af § 44,

3. og 4. pkt.

Baggrunden for forslaget er, at de øer, for hvilke de omhandlede

vilkår hidtil har medført, at der i den kommune, hvori øen er beliggende,

skal

etableres et øudvalg, ikke bør få frataget denne mulighed. Der vil således

fortsat bestå en forpligtelse til etablering af de pågældende øudvalg på

uændrede

vilkår, herunder vilkår om, at øens repræsentanter i udvalget vælges ved

direkte

valg på øen.

Til nr. 4

Efter lovforslagets § 19, nr. 9, kan sammenlægningsudvalget i

2006 træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler med virkning

fra

den 1. januar 2007 med virkning for den nye kommune. Denne beføjelse gælder

også aftaler, der er indgået af andre myndigheder, men som overføres til

kommunen

som følge af, at denne tilføres nye opgaver som følge af kommunalreformen.

Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 9. Ændringsforslaget

medfører, at denne beføjelse tillige tilkommer kommunalbestyrelsen i

kommuner,

der ikke indgår i en sammenlægning.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at også en kommune, der

ikke indgår i en sammenlægning, kan have behov for i 2006 med virkning fra 1.

januar 2007 at træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler, der

er

indgået af andre myndigheder, men som overføres til kommunen, der tilføres

nye

opgaver som følge af kommunalreformen, efter reglerne i lov om visse

proceduremæssige

spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, jf. det den 24. februar 2005

fremsatte forslag herom (L 67).

Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe

sådanne beslutninger om opsigelse eller ændring, idet det forudsættes, at den

enkelte aftale efter sit indhold og sin karakter vil kunne opsiges eller

ændres

til det fastsatte tidspunkt.

Erling Bonnesen (V)

Troels Christensen (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Leif Mikkelsen (V)

Jens Vibjerg (V)

Poul Nødgaard (DF)

fmd.

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Arne Toft (S)

Karen Hækkerup (S)

Magnus Heunicke (S)

Ole Stavad (S)

Margrethe Vestager (RV)

Ole Glahn (RV)

Kristen Touborg (SF)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 68

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Henvendelse af 2/3-05 fra Jens Christian Gjesing,

Haderslev

3

Henvendelse af 9/3-05 fra Arne Erlund, Otterup

4

Henvendelse af 9/3-05 fra Værløse Kommune

5

Henvendelse af 14/3-05 fra Aktivgruppen i Ledøje-Smørum

6

Svar på spørgsmål nr. S 1941, S 1942, S 1944 og S 1947

vedrørende ekstraudgifter for kommunerne i forbindelse med kommunalreformen,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

7

Tidsplan for besvarelse af skriftlige spørgsmål

8

Henvendelse af 17/3-05 fra Brita Widmann, Brædstrup

9

Henvendelse af 21/3-05 fra Holeby, Højreby, Maribo og

Rødby Kommuner

10

Henvendelse af 28/3-05 fra borgergruppe i Værløse Kommune

11

Henvendelse af 29/3-05 fra borgergruppe i Christiansfeld

Kommune

12

Henvendelse af 30/3-05 fra repræsentanter for det tyske

mindretal

13

Svar på spørgsmål nr. S 122 vedrørende folkeafstemninger

om kommunesammenlægninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren

14

Henvendelse af 20/3-05 fra Elisabeth Jensen, Aalestrup

15

Henvendelse af 4/4-05 fra borgergruppe i Slagslunde og

Ganløse

16

Henvendelse af 4/4-05 fra Brande, Ikast og Nørre Snede

Kommuner

17

Henvendelse af 6/4-05 fra repræsentanter fra Højreby,

Holeby, Rødby og Nakskov Kommuner

18

Henvendelse af 6/4-05 fra Georg Skøtt, Hejls

19

Materiale modtaget af borgergruppe fra Christiansfeld

Kommune ved foretræde den 31/3-05

20

Spm. om kommentar til materiale modtaget fra borgergruppe

i Værløse Kommune ved foretræde den 6/4-05, til indenrigs- og

sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

21

Henvendelse af 2/4-05 fra Tonny Linnemann Nielsen,

Gedsted

22

Henvendelse af 31/3-05 fra Peter Widmann, Brædstrup

23

Henvendelse af 3/4-05 fra Kjeld Gregersen, Christiansfeld

24

Henvendelse af 4/4-05 fra borgmester Uffe Henneberg,

Nørre-Snede Kommune

25

Henvendelse af 1/4-05 fra Steen Prytz Jensen, Værløse

26

Henvendelse af 6/4-05 fra Torben Poulsen, Ullerslev

27

Henvendelse af 10/4-05 fra Palle Nielsen, Hobro

28

Notat af 5/4-05 fra Styregruppen for IT fra Them,

Silkeborg, Kjellerup og Gjern Kommuner

29

Henvendelse af 9/4-05 fra Claus Jensen, Værløse

30

Henvendelse af 12/4-05 fra Mogens Lønstrup, Havndal

31

Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget

pr. 18/4-05

32

Henvendelse af 19/4-05 fra Rikke Larsen, Årre m.fl.

33

Henvendelse af 25/4-05 fra borgergruppe i Laurbjerg

34

Henvendelse af 25/4-05 fra borgmester Hanne Nielsen,

Langå Kommune

35

Henvendelse af 24/4-05 fra Kristian Byrialsen Nielsen,

Gedsted

36

Henvendelse af 25/4-05 fra Bente Smed, Langå

37

Oversigt over spørgsmål, der er stillet pr. 27/4-05

38

Henvendelse af 25/4-05 fra Mogens Lønstrup, Havndal

39

Henvendelse af 21/4-05 fra Jørn Andersen, Langå

40

Henvendelse af 25/4-05 fra Bertha Frandsen, Langå

41

Materiale modtaget af borgergruppe fra Laurbjerg ved foretræde

den 28/4-05

42

Svar på spørgsmål nr. S 536 og S 540 om oprettelse af

øudvalg, fra indenrigs- og sundhedsministeren

43

Henvendelse af 29/4-05 fra Bent Skriver, Hejls

44

Henvendelse af 24/4-05 fra borgergruppe i Bevtoft Sogn

45

Henvendelse af 3/5-05 fra Langå Kommune

46

Henvendelse af 3/5-05 fra Værløse Gruppen

47

Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2005

med kommunernes finansiering, fra indenrigs- og sundhedsministeren

48

Henvendelse af 5/5-05 fra borgergruppe i Vesterbølle

49

Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget

pr. 11/5-05

50

Henvendelse af 11/5-05 fra Dansk Vand- og

Spildevandsforening

51

Henvendelse af 10/5-05 fra Gruppen for 4-H

52

Svar på spørgsmål nr. S 942, S 943, S 944, S 945, S 946,

S 947 og S 948 om kommunesammenlægninger, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

53

Svar på spørgsmål S 1017, S 1019, S 1020 og S 1022 om

kommunesammenlægninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren

54

Henvendelse af 12/5-05 fra Værløse Gruppen

55

Kopi af henvendelse med bilag fra Folketingets Ombudsmand

til Skatteministeriet vedrørende udviklingen af et nyt fælles restancesystem

56

Henvendelse af 13/5-05 fra Værløse Gruppen

57

1. udkast til betænkning

58

Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget

pr. 23/5-05

59

Orientering om ændring af den forventede udmøntning af

bemyndigelsesbestemmelserne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

60

Kopi REU alm. del – svar på spørgsmål 125 om kommentar

til henvendelse fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole vedrørende

retten til aktindsigt, fra indenrigs- og sundhedsministeren

61

Henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund m.fl.

62

Henvendelse af 16/5-05 fra borgergruppe fra Slagslunde og

Ganløse

63

Aftale af 19/5-05 om sammenlægning af Farum og Værløse

Kommuner, fra indenrigs- og sundhedsministeren

64

Henvendelse af 26/5-05 fra Albertslund Kommune

65

Orientering om ændring af den forventede udmøntning af

bemyndigelsesbestemmelserne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

66

Brev af 18/3-05 til kulturministeren vedrørende

kommunalreformen fra S, SF og RV

67

Brev af 21/4-05 til økonomi- og erhvervsministeren

vedrørende kommunalreformen fra S og RV

68

Brev af 12/5-05 til transport- og energiministeren

vedrørende kommunalreformen fra S og RV

69

Brev af 12/5-05 til socialministeren vedrørende

kommunalreformen fra S og RV

70

Brev af 12/5-05 til miljøministeren vedrørende

kommunalreformen fra S, RV og SF

71

Brev af 4/5-05 til undervisningsministeren vedrørende

kommunalreformen fra S og RV

72

Brev af 12/5-05 til indenrigs- og sundhedsministeren

vedrørende kommunalreformen fra S og RV

73

Brev af 12/5-05 til indenrigs- og sundhedsministeren

vedrørende kommunalreformen fra S og RV

74

Brev af 12/5-05 til statsministeren vedrørende

kommunalreformen fra S og RV

75

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 7 om kommentar til

henvendelse af 18/3-05 vedrørende kommunalreformen fra S, SF og RV, til

kulturministeren

76

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 8 om kommentar til

henvendelse af 21/4-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til økonomi-

og erhvervsministeren

77

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 9 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til

transport- og energiministeren

78

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 10 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til

socialministeren

79

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 11 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S, RV og SF, til

miljøministeren

80

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 12 om kommentar til

henvendelse af 4/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til

undervisningsministeren

81

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 13 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til

indenrigs-

og sundhedsministeren

82

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 14 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til

indenrigs-

og sundhedsministeren

83

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 15 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til

statsministeren

84

Henvendelse af 39/5-05 fra borgergruppe i Bevtoft Sogn

85

Notat af 26/5-05 om problemstillingen vedrørende

myndighedsinhabilitet i forbindelse med kommunalreformen, fra miljøministeren

86

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 8 om kommentar til

henvendelse af 21/4-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra økonomi-

og erhvervsministeren

87

Kopi KOU alm. del – foreløbigt svar på spørgsmål 9 om

kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen,

fra transport- og energiministeren

88

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 14 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

89

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 15 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra

statsministeren

90

Pressemeddelelse af 1/6-05 »Slagslunde og Ganløse vil med

i Furesø kommune«

91

Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren

92

2. udkast til betænkning

93

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 7 om kommentar til

henvendelse af 18/3-05 fra S, SF og RV vedrørende kommunalreformen, fra

kulturministeren

94

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 11 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 fra S, RV og SF vedrørende kommunalreformen, fra

miljøministeren

95

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 10 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra

socialministeren

96

Kopi KOU alm. del – foreløbigt svar på spørgsmål 12 om

kommentar til henvendelse af 17/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen,

fra undervisningsministeren

97

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 13 om kommentar til

henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra

indenrigs-

og sundhedsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 68

Spm. nr.

Titel

1

Spm. om beregningen af engangsudgifterne på knap 1,2 mia.

kr., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/3-05 fra Jens

Christian Gjesing, Haderslev, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/3-05 fra Arne

Erlund, Otterup, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/3-05 fra Værløse

Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om oversendelse af korrespondancen mellem Indenrigs-

og Sundhedsministeriet og Værløse Kommune om kommuneinddelingen, til

indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren er bekendt med, at Værløse Kommune

allerede har indgået foreløbige aftaler om forpligtende samarbejder med bl.a.

Lyngby Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

7

Spm. om den konkrete begrundelse for, at Værløse Kommune

ikke betragtes som bæredygtig, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm. om kommentar til artiklen »Bornholm tjener på

kommunefusion« fra Børsen den 15/3-05, til indenrigs- og sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

9

Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser for

det offentlige, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

10

Spm., om sammenlægningsudvalgene har kompetence til at

afskedige ansatte, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

11

Spm. om oversigt over primærkommunernes indbyggertal p.t.

og efter det nye kommunale landkort, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

12

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra

Aktivgruppen i Ledøje-Smørum, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens

svar herpå

13

Spm. om begrundelsen for forskellen på antallet af

kommunalbestyrelsesmedlemmer i sammenlagte og geografisk uændrede kommuner,

til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Brita

Widmann, Brædstrup, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

15

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Holeby,

Højreby, Maribo og Rødby Kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

16

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/3-05 fra

borgergruppe i Værløse Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

17

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra

borgergruppe i Christiansfeld Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

18

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra

borgergruppe i Slagslunde og Ganløse, og ministerens svar herpå

19

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra Brande,

Ikast og Nørre Snede Kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

20

Spm. om kommentar til materiale modtaget fra borgergruppe

i Værløse Kommune ved foretræde den 6/4-05, til indenrigs- og

sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

21

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/4-05 fra Tonny

Linnemann Nielsen, Gedsted, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens

svar herpå

22

Spm. om kommentar til henvendelse af 31/3-05 fra Peter

Widmann, Brædstrup, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

23

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/4-05 fra Kjeld

Gregersen, Christiansfeld, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra

borgmester Uffe Henneberg, Nørre Snede Kommune, til indenrigs- og

sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

25

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/4-05 fra Steen

Prytz Jensen, Værløse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra Torben

Poulsen, Ullerslev, og ministerens svar herpå

27

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/4-05 fra Palle

Nielsen, Hobro, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

28

Spm. om kommentar til notat af 5/4-05 fra Styregruppen

for IT fra Them, Silkeborg, Kjellerup og Gjern Kommuner, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om kommentar til artiklen »Løkke: Reform kan spare

milliarder« fra Politiken den 8/4-05, til indenrigs- og sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

30

Spm. om redegørelse for forslagets ligestillingsmæssige

konsekvenser i de kommende kommunalbestyrelser set i forhold til de nuværende

kommunalbestyrelser, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

31

Spm. om kommentar til artiklen »It-sammenlægning bliver

dyrere end ventet« fra Computerworld den 8. april 2005, til indenrigs- og

sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

32

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/4-05 fra Claus

Jensen, Værløse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

33

Spm. om, hvorfor ministeren ikke har givet borgerne i

Ganløse og Slagslunde Kommuner muligheden for at blive en del af andre

kommuner,

til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om Værløse og Farum-problematikken kan løses ved,

at de to kommuner indgår et forpligtende samarbejde, til indenrigs- og

sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvordan ministeren er kommet frem til, at

transaktionsomkostningerne i forbindelse med kommunalreformen kun er på 350

kr. pr. borger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

36

Spm., om ministeren fortsat er af den opfattelse, at

kommunesammenlægningerne kan gennemføres uden merudgifter, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra Rikke

Larsen, Årre, m.fl., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

38

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra

borgergruppe i Laurbjerg, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

39

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra

borgmester Hanne Nielsen, Langå Kommune, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-05 fra Kristian

Byrialsen Nielsen, Gedsted, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens

svar herpå

41

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra Bente

Smed, Langå, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om kommentar til artikel fra Nyhedsbrev fra Kirk

Larsen & Asscanius den 26/4-05 »Amter og kommuner undervurderer juraen i

kommunalreform«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

43

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra Mogens

Lønstrup, Havndal, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

44

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-05 fra Jørn

Andersen, Langå, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

45

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra Bertha

Frandsen, Langå, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

46

Spm. om kommentar til materiale modtaget fra borgergruppe

i Laurbjerg ved foretræde den 28/4-05, til indenrigs- og sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

47

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/4-05 fra Bent

Skriver, Hejls, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

48

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-05 fra

borgergruppe i Bevtoft Sogn, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

49

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra Langå

Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra Værløse

Gruppen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-05 fra

borgergruppe i Vesterbølle, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

52

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-05 fra Dansk

Vand- og Spildevandsforening, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens

svar herpå

53

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-05 fra Gruppen

for 4-H, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm., om det er ministerens seriøse opfattelse, at

kommunalreformen ikke medfører ekstraordinære it-investeringer i de nye

kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om beregning af de gennemsnitlige kommuneskatter,

grundskyldspromiller og dækningsbidrag for 2007, til indenrigs- og

sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

56

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra Værløse

Gruppen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm., om ministeren kan bekræfte, at forvaltningslovens

bestemmelser i kapitel 4, 5 og 6 fortsat er gældende i forhold til

lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt

Fælles Forbund m.fl., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

59

Spm., om ministeren vil foranledige, at der udarbejdes en

ligestillingspolitisk vejledning til sammenlægningsudvalgene, til indenrigs-

og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om kommentar til henvendelse af 26/5-05 fra

Albertslund Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

Lignende dokumenter