Forslag til Lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 9. juni 2005
Forslag
til
Lov om jordfordeling og
offentligt køb og salg af fast ejendom
til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven har til formål at
1)
sikre en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af
landbrugsejendomme ved at forbedre struktur- og arronderingsforholdene gennem
omlægning af landbrugsjord,
2)
medvirke til
gennemførelse af projekter til bevaring og forbedring af natur- og
miljøværdier
i det åbne land, herunder oprettelse af rekreative områder og natur- og
nationalparker, gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, naturpleje,
skovplantning, drikkevandssikring og internationale forpligtelser på natur-
og
miljøområdet m.v.,
3)
medvirke til udvikling i landdistrikterne ved forbedring af
struktur- og arronderingsforholdene under hensyn til natur, miljø og
landskabelige værdier,
4)
medvirke til
jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved
Læs alt
ikke-jordbrugsmæssige
aktiviteter i landbrugsområder,
5)
fremskaffe erstatningsarealer til berørte
landbrugsejendomme i forbindelse med gennemførelse af de i nr. 2-4 nævnte
projekttyper
og
6)
muliggøre etablering
og bevarelse af havekolonier.
Kapitel 2
Jordfordeling
§ 2.
Jordfordeling gennemføres ved, at samtlige arealomlægninger mellem de
deltagende lodsejere berigtiges samtidig på en fastsat skæringsdag ved
kendelse
efter reglerne i §§ 2-9.
Stk. 2.
Sager om
jordfordeling behandles i samarbejde mellem jordbrugskommissionen og
Direktoratet for Fødevareerhverv. Anmodning om rejsning af en
jordfordelingssag
indgives til direktoratet.
Stk. 3.
Ved afsigelse af
kendelse udvides jordbrugskommissionen, idet den tiltrædes af en
byretsdommer,
der beskikkes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Byretsdommeren
skal være dommer i en retskreds beliggende helt eller delvis inden for
jordbrugskommissionens område. Dommeren overtager formandskabet i
jordbrugskommissionen. Endvidere tiltrædes jordbrugskommissionen af et
medlem,
der repræsenterer realkredit- og pengeinstitutter. Ministeren beskikker
medlemmet efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 4.
Direktoratet kan
fungere som sekretariat for jordbrugskommissionerne. Ministeren for
fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler for jordbrugskommissionernes
virksomhed og for direktoratets sekretariatsbistand.
§ 3.
Direktoratet for Fødevareerhverv kan beslutte, at der på grundlag af en
anmodning efter § 2, stk. 2, skal udarbejdes en plan til en hensigtsmæssig
jordfordeling inden for et fastlagt område, eventuelt med fastsættelse af de
deltagende jorders værdi ved afholdelse af vurderingsforretning efter stk. 3
og
4.
Stk. 2.
Direktoratet
indkalder til et lodsejermøde, hvor der redegøres for sagen, og hvor
flertallet
af de fremmødte lodsejere vælger et lodsejerudvalg. Indkaldelse til mødet
sker
ved meddelelse i dagspressen, gennem postvæsenet eller på anden
hensigtsmæssig
måde med 8 dages varsel. Lodsejerudvalget repræsenterer lodsejerfællesskabets
interesser. På mødet fastlægges sagens skæringsdag og planområdets
udstrækning,
ligesom dato for planlægningens afslutning aftales.
Stk. 3.
Eventuel
vurderingsforretning til fastsættelse af jordernes ombytnings- og
beliggenhedsværdi foretages efter forudgående indvarsling af ejeren med
mindst
8 dages varsel af to lokalkendte, landbrugskyndige personer, valgt af
lodsejerne, samt af direktoratet, der leder vurderingsforretningen.
Stk. 4.
Værdifastsættelserne fremlægges efter fornøden bekendtgørelse til offentligt
eftersyn i 14 dage med tilkendegivelse af, at indsigelser mod
vurderingsforretningen og værdiansættelsen fremsættes skriftligt over for
direktoratet inden 14 dage fra sidste fremlæggelsesdag. Værdiansættelsen vil
blive lagt til grund for jordfordelingsplanen. Jordbrugskommissionen
bestemmer, om en indsigelse imod værdiansættelsen kan tages til følge, og om
den ændrede værdiansættelse skal fremlægges til fornyet eftersyn.
Stk. 5.
Direktoratet
udarbejder efter forhandling med den enkelte lodsejer forslag til en
hensigtsmæssig jordfordelingsplan med oplysning om vilkår, kontante vederlag
og
øvrige betingelser for planens gennemførelse.
§ 4.
Den
samlede jordfordelingsplan forelægges for lodsejerne og jordbrugskommissionen
på et offentligt møde, hvor jordbrugskommissionen afgør, om planen kan
godkendes.
Indkaldelse til mødet sker ved meddelelse i dagspressen, gennem postvæsenet
eller på anden hensigtsmæssig måde med 8 dages varsel.
Stk. 2.
Jordbrugskommissionen kan beslutte, at særskilt beliggende ubebyggede lodder,
som udgør en mindre del af den samlede ejendom, og som hverken danner
væsentligt grundlag for ejerens erhvervsvirksomhed eller er af tilsvarende
væsentlig økonomisk betydning for denne, ved kendelse inddrages helt i
jordfordelingen. Afståelsessummen fastsættes i så tilfælde af
jordbrugskommissionen.
Stk. 3.
Jordbrugskommissionen kan bestemme, at anden fast ejendom end
landbrugsejendomme kan inddrages under jordfordelingen, i det omfang det er
påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan.
Stk. 4.
Den udvidede
jordbrugskommission afsiger foreløbig kendelse om, at jordfordelingsplanen
skal
gennemføres efter foranstående bestemmelser. Kendelsen er bindende for
samtlige
af planen omfattede lodsejere og rettighedshavere i ejendommene.
Jordbrugskommissionen foranlediger kontante vederlag betalt og arealerne
opmålt
og afsat i marken.
Stk. 5.
Jordbrugskommissionens foreløbige kendelse tinglyses som byrde på
ejendommene.
Det kan i kendelsen bestemmes, at den skal tinglyses pantstiftende med et for
hver ejendom angivet beløb og forrentning heraf til sikkerhed for kontante
vederlag, indtil den endelige kendelse tinglyses.
§ 5.
Jordfordelingen berigtiges ved endelig kendelse, når opmåling og afsætning,
jf.
§ 4, stk. 4, er foretaget.
Stk. 2.
Jordbrugskommissionens kendelse har gyldighed over for de deltagende
lodsejere
samt pant- og andre rettighedshavere.
Stk. 3.
Lodsejere og
panthavere samt berettigede i henhold til leje- eller forpagtningskontrakter
underrettes af jordbrugskommissionen ved brev med 14 dages varsel om tid og
sted for mødet, hvori kendelse afsiges. Med samme varsel sker indkaldelse i
Statstidende af alle rettighedshavere i ejendommene.
Stk. 4.
Kendelsen skal
indeholde beskrivelse af de af jordfordelingen berørte ejendomme med
redegørelse for jordomlægningerne samt ejendoms- og behæftelsesforholdene
efter
jordfordelingen.
§ 6.
Ved
kendelsen afgøres endeligt alle indsigelser og krav, der som følge af
jordomlægningerne måtte være fremsat over for den udvidede
jordbrugskommission.
Denne træffer endvidere afgørelse om udbetaling af kontante vederlag og om
fordeling af skatter og afgifter m.v. på de omlagte arealer.
Stk. 2.
Medfører
jordfordelingen, at der fra en ejendom fraskilles et grundstykke, for hvilket
der i henseende til ejendommens økonomiske udnyttelse ikke eller kun delvis
ydes vederlag i jord, skal fornødent samtykke foreligge fra panthaverne til
grundstykkets frigørelse for hæftelserne. Gives samtykket ikke, kan den
udvidede jordbrugskommission dog ved kendelse bestemme, at jordfordelingen
alligevel skal finde sted. Panthavernes krav imødekommes i så fald i
prioritetsorden, så langt vederlaget rækker. Der må ikke ske nogen
forringelse
af pantesikkerheden for de fortsat indestående pantehæftelser. Disse rykker
op,
i det omfang foranstående pantehæftelser helt eller delvis indfries.
Stk. 3.
Samtykke fra
panthavere, jf. stk. 2, er dog ikke nødvendigt, hvis jordfordelingen alene
bevirker en ubetydelig formindskelse af ejendommen i forhold til dennes værdi
og den udvidede jordbrugskommission i kendelsen efter enstemmig vedtagelse
udtrykkeligt erklærer, at udskillelsen af det jordstykke, der afgives eller
ombyttes ved jordfordelingen, kan ske uden fare for pantesikkerheden, og at
pantehæftelserne kan slettes for det udskilte stykkes vedkommende.
Stk. 4.
Hvis en lodsejer
ikke har tinglyst adkomst til det areal, denne afstår i jordfordelingen, kan
den udvidede jordbrugskommission, når lodsejerens ejendomsret til arealet er
sandsynliggjort, bestemme, at lodsejeren må anses som rette adkomsthaver. Der
skal foretages indkaldelse af eventuelle adkomstberettigede efter regler
svarende til reglerne i tinglysningslovens § 20. Ligeledes kan den udvidede
jordbrugskommission bestemme, at et areal beliggende i jordfordelingsområdet,
og hvortil ingen gør ejendomsret gældende, indgår i jordfordelingsplanen på
de
heri fastsatte vilkår.
§ 7.
Den
udvidede jordbrugskommission foranlediger, at de jordomlægninger m.v., der er
omfattet af kendelsen, bliver noteret i matriklen og tinglyst med til- og
fraskrivning for hver ejendom af tinglyste hæftelser og byrder, jf.
tinglysningslovens §§ 21-23.
Stk. 2.
Når tinglysning
har fundet sted, underretter den udvidede jordbrugskommission hver enkelt
lodsejer og panthaver om matrikelbetegnelse m.v. for de omlagte arealer.
§ 8.
Direktoratet for Fødevareerhverv kan beslutte, at en anmodning om
jordomlægninger mellem et begrænset antal ejendomme kan gennemføres ved én
kendelse. Sagerne fremmes i så fald til jordbrugskommissionens godkendelse
uden
iagttagelse af bestemmelserne i § 3.
Stk. 2.
For kendelsen
gælder bestemmelserne i § 5, stk. 2-4, og §§ 6, 7 og 10.
§ 9.
I
sager, som rejses af lodsejere efter § 3 i denne lov, afholdes udgifterne af
lodsejerne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at
der
skal ydes tilskud til de omkostninger, som afholdes af lodsejerne.
Stk. 2.
I sager, som
rejses af lodsejere efter § 8 i denne lov, afholdes udgifterne af lodsejerne.
Ministeren kan bestemme, at der skal ydes tilskud til en del af de
omkostninger, som afholdes af lodsejerne.
§ 10.
Den udvidede jordbrugskommissions endelige kendelse fuldbyrdes efter de for
domme fastsatte bestemmelser i overensstemmelse med retsplejelovens
tvangsregler. Fuldbyrdelsesfristen er 15 dage, medmindre anden frist er
fastsat
i kendelsen.
Kapitel 3
Offentligt køb og salg af fast ejendom
§ 11.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren
bemyndiger
dertil, kan ved aftale med ejeren købe fast ejendom til opfyldelse af de i §
1
nævnte formål.
§ 12.
Til fremskaffelse af fast ejendom til de formål, der er nævnt i § 1, nr. 1-5,
kan forkøbsret for staten pålægges såvel landbrugsejendomme som landbrugsjord
og udyrkede arealer, der ikke udgør en del af en landbrugsejendom. Endvidere
kan der til fremskaffelse af jord til de formål, der er nævnt i § 1, nr. 6,
pålægges forkøbsret for staten på ejendomme beliggende såvel i landzone som i
byzone, jf. lov om planlægning.
Stk. 2.
Beslutning om at
pålægge forkøbsret træffes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
og
tinglyses på ejendommen på begæring af ministeren. Forkøbsretten respekterer
private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før den 21.
april 1967, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen,
uanset hvornår disse er stiftet. Ministeren underretter ejeren af den
pågældende ejendom om beslutningen.
Stk. 3.
Forkøbsretten
gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller en del af denne. En
forkøbsret, der er pålagt med henblik på fremskaffelse af jord til de formål,
der er nævnt i § 1, nr. 1-5, kommer dog ikke til anvendelse,
1)
når den overvejende
del af ejendommen ikke er beliggende i landzone,
2)
når erhververen er en
offentlig myndighed,
3)
når ejendommen
erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo
eller ved deling af fællesbo,
4)
når erhververen er
den hidtidige ejers ægtefælle eller samlever eller er beslægtet eller
besvogret
med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linje eller i dennes sidelinje
så nær som søskende eller disses børn, eller
5)
når erhververen
opfylder betingelserne i §§ 12 og 13 i lov om landbrugsejendomme og
arealet i forbindelse med handelen sammenlægges med en af erhverver ejet
landbrugsejendom.
Stk. 4.
En forkøbsret,
der er pålagt med henblik på fremskaffelse af jord til de formål, der er
nævnt
i § 1, nr. 6, kommer dog ikke til anvendelse ved de i stk. 3, nr. 3 og 4,
nævnte erhvervelser.
Stk. 5.
I tilfælde som
omhandlet i stk. 3, nr. 1 og 2, skal forkøbsretten begæres aflyst af
ministeren.
§ 13.
Til afgørelse af, om forkøbsretten vil blive gjort gældende, forelægges
erhvervelsesdokumentet eller en kopi heraf for ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Stk. 2.
Ministeren
træffer snarest afgørelse om, hvorvidt forkøbsretten skal gøres gældende.
Består vederlaget helt eller delvis i andet end pengeydelse, skal meddelelse
om, at forkøbsretten gøres gældende, indeholde oplysning om, hvorvidt
ministeren agter at bringe bestemmelsen i § 16, stk. 1, i anvendelse. Er
erhvervelsen betinget af andet end ejendommens udstykning eller vederlagets
berigtigelse, kan ministeren udsætte afgørelsen, indtil
erhvervelsesdokumentet
forelægges på ny uden sådanne andre betingelser. Er der ikke senest på
4-ugers-dagen for ministerens modtagelse af erhvervelsesdokumentet afgivet
meddelelse til ejeren om den trufne afgørelse eller beslutning, kan
forkøbsret
ikke gøres gældende.
Stk. 3.
Indtil
spørgsmålet om anvendelse af forkøbsretten er afgjort, kan ministeren lade
ejendommen besigtige.
Stk. 4.
Ministeren
fastsætter nærmere regler om de oplysninger, som skal medfølge ved
indsendelsen
af erhvervelsesdokumentet, og om suspension af den i stk. 2 fastsatte frist,
såfremt sådanne oplysninger ikke medfølger.
§ 14.
Ved tinglysning af et adkomstdokument om erhvervelse af fast ejendom, hvorpå
der er lyst forkøbsret for staten, skal der vedlægges dokumentation for, at
forkøbsretten
ikke kommer til anvendelse, jf. § 12, stk. 3. I modsat fald tinglyses
dokumentet alene med frist i henhold til tinglysningsloven til fremskaffelse
af
dokumentation eller erklæring fra ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri
om, at forkøbsretten ikke gøres gældende.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter regler om den dokumentation, som skal forevises
tinglysningsdommeren.
§ 15.
Hvis forkøbsretten gøres gældende, indtræder staten i erhververens
rettigheder
og forpligtelser med hensyn til ejendommen og dens tilbehør, jf.
tinglysningslovens § 37, stk. 1.
Stk. 2.
Erhververen har
krav på godtgørelse for de omkostninger, som har været afholdt forgæves i
forbindelse med erhvervelsen. Udgifter, som erhververen afholder efter at
være
kommet til kendskab om, at staten gør sin forkøbsret gældende, godtgøres
ikke.
Stk. 3.
Er ejendommen
helt eller delvis overgået til erhververen, overtager staten erhververens
indtægter af ejendommen samt erhververens udgifter i forbindelse med
ejendommens forsvarlige drift og nødvendige vedligeholdelse.
§ 16.
I
det omfang vederlaget for den erhvervede ejendom ikke består i pengeydelse,
kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forlange det omsat til et
pengebeløb. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes pengebeløbet af de i
lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. Ved sagens
behandling
for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 53-55, 59-63, 65 og 66
i
lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Er ejendommen
erhvervet helt eller delvis vederlagsfrit, fastsættes det vederlag, som
staten
skal betale i anledning af ejendommens overtagelse, i mangel af mindelig
overenskomst af taksationsmyndighederne, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Omfatter
erhvervelsen tillige fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder, som ikke
omfattes af forkøbsretten, og er der ikke fastsat særskilt vederlag herfor,
fastsættes vederlaget for den ejendom, som overtages af staten, i mangel af
mindelig overenskomst af taksationsmyndighederne, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Består vederlaget
af andet end penge, kan den hidtidige ejer nægte at vedstå handelen. Det
samme
gælder i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3. Meddelelse om, at handelen
ikke vedstås, skal afgives til ministeren senest 8 dage efter, at ejeren har
modtaget underretning om, at forkøbsretten gøres gældende. Hvis overdragelsen
ikke vedstås, bortfalder det offentliges pligt til at betale godtgørelse
efter
§ 15, stk. 2. Ministeren kan dog bestemme, at erhververens udgifter til
mægler,
advokat, stempling og lign. kan godtgøres.
Stk. 5.
Gøres forkøbsret
gældende over for en pant- eller udlægshaver, som på tvangsauktion har
erhvervet ret til at få ejendommen udlagt, kan erhververen forlange, at
staten
godtgør den udækkede del af erhververens fordring, dog ikke ud over
ejendommens
værdi. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes ejendommens værdi af
taksationsmyndighederne, jf. stk. 1.
Stk. 6.
En eventuel ret
for den hidtidige ejer til at generhverve ejendommen bortfalder.
§ 17.
Vilkår i dokumenter vedrørende erhvervelse af fast ejendom, som har til
formål
at søge statens forkøbsret omgået, kan tilsidesættes, når forkøbsretten gøres
gældende.
Stk. 2.
Søges
bestemmelserne om statens forkøbsret til fast ejendom omgået, enten ved at en
erhverver undlader at søge sin adkomst tinglyst, eller ved aftaler om
brugsforhold eller andre retshandler eller i forbindelse med en panthavers
overtagelse af den pantsatte ejendom til brugelighed, kan ejendommen kræves
overdraget til staten mod et vederlag, der i mangel af mindelig overenskomst
fastsættes
af taksationsmyndighederne, jf. § 16, stk. 1.
§ 18.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan på erhvervede ejendomme
foretage investeringer vedrørende grundforbedringsarbejder, vandingsanlæg,
vejanlæg,
læplantningsarbejder og natur- og miljøforbedrende foranstaltninger samt i
særlige tilfælde el-, varme-, vandforsynings- og kloakeringsanlæg samt
skovplantning.
§ 19.
Fast ejendom, der er købt i medfør af § 11, skal hovedsagelig sælges som led
i
en jordfordeling til
1)
personer, der opfylder
erhvervelsesreglerne i lov om landbrugsejendomme,
2)
anden offentlig
myndighed, jf. § 22 i lov om landbrugsejendomme,
3)
ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg, jf. § 23 i lov om landbrugsejendomme, eller
4)
en fond, der har
opnået en forhåndsgodkendelse eller konkret tilladelse, jf. § 24 i lov om
landbrugsejendomme.
Stk. 2.
Salg af de købte
ejendomme skal ske til fremme af de i § 1, nr. 1-5, nævnte formål, eventuelt
ved fastsættelse af særlige driftsbestemmelser.
Stk. 3.
Salg skal ske på
de for den offentlige myndighed bedst mulige vilkår.
Stk. 4.
Uafhændede
ejendomme kan udlejes eller bortforpagtes.
§ 20.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om
opkøb, anvendelse og videresalg af fast ejendom i medfør af denne lov.
Kapitel 4
Statslån og jordrente efter ældre jordlove
§ 21.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
med
tillæg af renter og omkostninger inddrive misligholdte statslån ydet efter de
indtil den 1. juli 1990 gældende regler ved udpantning og ved indeholdelse i
løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.
Stk. 3.
Reglerne i stk.
1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på lån ydet i henhold til
1)
lov om oprettelse og
supplering af mindre landbrug m.m. (statshusmandsloven), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 117 af 10. april 1967,
2)
lov nr. 204 af 27.
maj 1970 om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug
m.m.,
3)
lov nr. 357 af 22.
december 1954 om udlån til visse landbrugsejendommes overtagelse til selveje
og
4)
de ældre jordlove.
§ 22.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorved
de
i §§ 18-25 k i lov nr. 339 af 9. juni 1948 om oprettelse og supplering af
mindre landbrug m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967,
omhandlede bestemmelser for jordrentelodder, herunder bestemmelserne om
adgangen til afløsning af jordrente, opretholdes med de ændringer, som denne
lov eller lovgivningen i øvrigt nødvendiggør. Ministeren kan endvidere ved
bekendtgørelse ændre reglerne for beregning af jordrente.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler vedrørende ejendomme, der er oprettet, og lån, der er ydet i
henhold til lov nr. 339 af 9. juni 1948 med tillægslove eller de ældre
jordlove, hvorved den for ejendommene eller lånene hidtil gældende
retsstilling
opretholdes med de ændringer, som denne lov eller lovgivningen i øvrigt gør
nødvendige. Ministeren kan ved bekendtgørelse ændre betingelserne for
overtagelse af de nævnte lån, herunder fastsætte, at lånene ikke kan
overtages
ved ejerskifte.
Stk. 3.
De i §§ 1-6 og
10-15 og § 16, stk. 1-3, i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til
jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 14. februar
1983,
indeholdte bestemmelser, der er ophævet ved lov nr. 418 af 13. juni 1990,
finder fortsat anvendelse for ydede lån. Ydede statslån kan overtages på
uændrede vilkår ved en efterlevende ægtefælles overtagelse af ejendommen
efter
reglerne om skifte af dødsboer. En samlever kan efter en konkret vurdering
ligestilles med en ægtefælle.
Kapitel 5
Finansiering
§ 23.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan af statens midler afholde
de
med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter, for så vidt der ikke ydes
støtte til disse efter anden lovgivning eller udgifterne afholdes af andre,
jf.
§ 9.
Stk. 2.
Ministeren kan
af statens midler anvende de fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som
anerkendes af jordbrugskommissionen efter bestemmelsen i § 6, stk. 1, og som
ikke dækkes af andre, dels som tilskud til særlige foranstaltninger, der
anbefales af jordbrugskommissionen, og som undtagelsesvis er påkrævet til
gennemførelse af en hensigtsmæssig plan efter §§ 2-6.
Stk. 3.
Udgifter i
medfør af stk. 1 og 2 afholdes af de bevillinger, der afsættes på de årlige
bevillingslove.
Stk. 4.
Ministeren
bemyndiges til at dække midlertidige likviditetsbehov i forbindelse med
gennemførelse af jordfordeling i henhold til denne lov ved træk på statens
konto i Danmarks Nationalbank.
Stk. 5.
Ministeren
fastsætter regler om betaling for det arbejde, der udføres af
jordbrugskommissionen, herunder af de tiltrædende medlemmer, og af
lodsejerudvalget.
§ 24.
Udgifter ved behandling og berigtigelse af en jordfordeling i forbindelse med
naturgenopretnings- eller naturplejeprojekter, drikkevandssikring,
skovplantning, etablering af rekreative områder og anlægsarbejder m.v.
finansieres ved særlig bevilling eller betales af den, der anmoder om at få
sagen rejst.
Stk. 2.
Statens køb af
fast ejendom i medfør af § 11 samt anlægsarbejder i medfør af § 18 sker inden
for de bevillinger, der årligt afsættes på finansloven.
Stk. 3.
Der er adgang
til at forhøje bevillingen til jordkøb med beløb, der svarer til merindtægter
ved salg af fast ejendom ud over det budgetterede.
Stk. 4.
Der er adgang
til at videreføre eventuelle uudnyttede bevillinger til anlæg og jordkøb til
anvendelse i senere finansår, herunder med øgede bevillinger på grundlag af
merindtægter ved salg af fast ejendom ud over det budgetterede.
Kapitel 6
Delegation og klage
§ 25.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser
til
jordbrugskommissionerne, kommunale og amtskommunale myndigheder, regionale
jordkøbsnævn samt – efter aftale med finansministeren –
Økonomistyrelsen.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte nærmere regler for udøvelse af bemyndigelsen efter stk. 1.
Ministeren
kan desuden fastsætte regler om regionale jordkøbsnævns sammensætning,
finansiering og administration, herunder om, at en institution under
ministeriet efter aftale med amtsrådet eller Bornholms Kommunalbestyrelse kan
udføre sekretariatsfunktionen for det regionale jordkøbsnævn.
Stk. 3.
Amtsrådet eller
Bornholms Kommunalbestyrelse kan nedsætte et regionalt jordkøbsnævn til at
varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Amtsrådet eller
Bornholms Kommunalbestyrelse afholder de udgifter, der er forbundet med et
regionalt jordkøbsnævns virksomhed
.
Stk. 5.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse vedrørende
de regionale jordkøbsnævns aktiviteter.
Stk. 6.
Reglerne om
offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finder ikke
anvendelse på det regionale jordkøbsnævns salg af fast ejendom.
§ 26.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
Direktoratet for Fødevareerhvervs opgaver i henhold til denne lovs § 2,
stk. 4, og § 3, stk. 2-5, kan lægges ud til private.
§ 27.
Klage over afgørelser truffet af en institution under ministeriet,
jordbrugskommissionerne, kommunale og amtskommunale myndigheder, regionale
jordkøbsnævn eller Økonomistyrelsen kan indgives til ministeren for
fødevarer,
landbrug og fiskeri, jf. dog stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag,
afgørelsen er meddelt klageren. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter
der
alene kan klages over retlige spørgsmål.
Stk. 2.
Afgørelse
truffet af den udvidede jordbrugskommission, jf. §§ 4-6 og 8, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i §
25,
stk. 1, anførte myndigheder, herunder at klage ikke skal kunne indbringes for
anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses-, ophævelses- og
overgangsbestemmelser m.v.
§ 28.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 21 træder
i kraft den 1. november 2005. I tidsrummet fra den 1. juli 2005 til og med
den
31. oktober 2005 har § 21 følgende indhold:
»§ 21.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan med tillæg af renter og omkostninger
inddrive misligholdte statslån ydet efter de indtil den 1. juli 1990 gældende
regler ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på lån ydet i henhold til
1)
lov om oprettelse og
supplering af mindre landbrug m.m. (statshusmandsloven), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 117 af 10. april 1967,
2)
lov nr. 204 af 27.
maj 1970 om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug
m.m.,
3)
lov nr. 357 af 22.
december 1954 om udlån til visse landbrugsejendommes overtagelse til selveje
og
4)
de ældre jordlove.
Stk. 4.
De statslige
told- og skattemyndigheders afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for
skatteministeren.«
Stk. 3.
Loven har
virkning for jordfordelingssager, der har skæringsdag den 1. januar 2006
eller
senere. Jordfordelingssager, der har skæringsdag til og med den 31. december
2005, behandles efter bestemmelserne i lov om jordfordeling mellem
landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996.
§ 29.
Ved lovens ikrafttræden ophæves
1)
lov om jordfordeling
mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996, jf.
dog
§ 28, stk. 3, 2. pkt., og
2)
lov om offentlig
fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordkøbsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997.
Stk. 2.
Administrative
forskrifter udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
§ 30.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 31.
I
lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 33, stk. 3,
ændres »lov om jordfordeling
mellem landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af
fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)«.
2.
I
§ 44
ændres
»§ 30 a i jordkøbsloven« til: »§ 21 i lov om
jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige
formål m.m. (jordfordelingsloven)«.
§ 32.
I
lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som ændret senest ved § 42
i
lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7 F, stk. 1, nr. 6,
ændres
»lov om jordfordeling mellem
landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast
ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)«.
§ 33.
I
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af
3. september 2002, som ændret ved § 51 i lov nr. 145 af 25. marts 2002,
§ 2 i lov nr. 1047 af 17. december 2002, § 18 i lov nr. 458 af 9.
juni 2004 og § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4,
ændres »lov om
jordfordeling mellem landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt
køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven)«.
§ 34.
I
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 21. september 2004, som ændret ved § 2
i
lov nr. 1386 af 20. december 2004, § 2 i lov nr. 370 af 24. maj 2005 og
§ 16 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »lov om
jordfordeling mellem landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt
køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven)«.
§ 35.
I
lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr.
885 af 18. august 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 6, stk. 2,
ændres »lov om
jordfordeling mellem landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt
køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven)«.
§ 36.
I
lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004,
foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 36, stk. 1, nr. 11,
ændres
»jordkøbsloven« til: »lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast
ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)«.
§ 37.
I
lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 59, stk. 1
,
ændres »§§ 21-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til
jordbrugsmæssige formål m.m.« til: »§§ 13-17 i lov om jordfordeling og
offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven).«
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) Retsinformation · 13. juli 2023
- 1989 LSF 218 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM JORDFORDELING MELLEM LANDEJENDOMME Retsinformation · 14. juni 1990
- Skriftlig fremsættelse (12. november 2004) - L 103 Retsinformation · 12. november 2004
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 5 Retsinformation · 23. februar 2005
- 1988 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM NATURFORVALTNING Retsinformation · 2. juni 1989
- 1987 LSF 214 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL NATURBEVARING, NATURGENOPRETNING, STATSLIG SKOVTILPLANTNING OG FRILUFTSLIV Retsinformation · 21. maj 1988