1989 LSF 218 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM JORDFORDELING MELLEM LANDEJENDOMME
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 129 af 28. april 1955 om jordfordeling mellem landejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983, som ændret ved § 18 i lov
nr. 138 af 7. marts 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Ved jordfordeling skal det tilstræbes, at arealer i det
åbne land fremover er beliggende så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til
deres anvendelse. Det skal således tilstræbes, at ejendommenes arrondering og
struktur forbedres ved jordfordelingen med henblik på at opnå en bedre
erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene. Jordfordeling kan endvidere
anvendes i forbindelse med køb eller salg af arealer til
naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovtilplantning, rekreative områder
og større anlægsprojekter m.v. samt til at fremskaffe erstatningsjord af
hensyn til gennemførelse af sådanne projekter.
Stk. 2. Sager om jordfordeling behandles af Jordbrugsdirektoratet
og jordbrugskommissionen. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag
indgives til Jordbrugsdirektoratet.
Stk. 3. Jordfordeling gennemføres ved kendelse efter §§ 2-7. Ved
afsigelse af kendelse tiltrædes kommissionen af en byretsdommer, der
beskikkes af landbrugsministeren. Byretsdommeren skal være dommer i en
retskreds beliggende helt eller delvis inden for kommissionens område.
Dommeren overtager formandskabet i kommissionen. Endvidere tiltrædes
kommissionen af et medlem, der repræsenterer realkreditinstitutter og banker
og sparekasser. Landbrugsministeren beskikker medlemmet efter forhandling med
boligministeren og industriministeren.
Stk. 4. Kommissionerne bistås af Jordbrugsdirektoratet. De nærmere
regler for kommissionernes virksomhed og for Jordbrugsdirektoratets bistand
fastsættes af landbrugsministeren.«
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Jordbrugsdirektoratet kan beslutte, at der på grundlag af en
Læs alt
anmodning efter § 1, stk. 2, skal udarbejdes en plan til en hensigtsmæssig
jordfordeling inden for et fastlagt område, eventuelt med fastsættelse af de
deltagende jorders værdi ved vurdering efter nedenanførte regler.«
3. I § 2, stk. 2, ændres »Ved kommissionens
foranstaltning afholdes« til: »Jordbrugsdirektoratet indkalder
til«.
4. I § 2, stk. 5, ændres »På anmodning af kommissionen
udarbejder Jordbrugsdirektoratet« til: »Jordbrugsdirektoratet
udarbejder«.
5. I § 3, stk. 4, ændres »nr. 186 af 4. juni 1964 om
fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom« til: »om
fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.
62 af 21. februar 1984«.
6. I § 4, stk. 3, udgår »anbefalet«.
7. § 8 affattes således:
» § 8. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en
jordfordeling i forbindelse med naturgenopretnings- eller
naturplejeprojekter, skovtilplantning, etablering af rekreative områder og
større anlægsarbejder m.v. betales af den, der har anmodet om at få sagen
rejst.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for
Jordbrugsdirektoratets arbejde og de af Jordbrugsdirektoratet afholdte
udgifter i forbindelse med gennemførelse af en jordfordelingssag efter stk.
1.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for
andre jordfordelingsopgaver m.v., som Jordbrugsdirektoratet udfører.«
8. § 9 affattes således:
» § 9. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en
jordfordelingssag, der er rejst efter anmodning fra private lodsejere, og
hvor det primære formål er at gennemføre arronderingsforbedringer af hensyn
til ejendommenes jordbrugsmæssige drift, betales af statskassen, medmindre
andet fastsættes.
Stk. 2. Ved jordfordeling efter stk. 1 betales en afgift på 5 pct.
af jordværdien af de arealer, der omlægges ved jordfordelingen. Afgiften
indbetales til Jordbrugsdirektoratet.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om fordeling
blandt lodsejerne af betalingen af den i stk. 2 nævnte afgift samt for
opkrævning af afgiften.«
9. § 12 affattes således:
»§ 12. Landbrugsministeren bemyndiges til af statskassens
midler at afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter.
Stk. 2. Landbrugsministeren bemyndiges til af statskassen at
anvende de fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af
kommissionen efter bestemmelsen i § 5, stk. 1, og som ikke dækkes af andre,
dels som tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af kommissionen
som undtagelsesvis påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan efter
§§ 2-6.
Stk. 3. Fornøden bevilling i henhold til stk. 1 og 2 søges på de
årlige finanslove.
Stk. 4. Landbrugsministeren bemyndiges til at dække midlertidige
likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold
til denne lov ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.
Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for det
arbejde, der udføres af jordbrugskommissionen, herunder også de tiltrædende
medlemmer, og af lodsejerudvalget.«
10. I § 13 udgår stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. Loven har virkning for jordfordelingssager, der rejses
efter dens ikrafttræden.
Stk. 3. I jordfordelingssager, hvor jordbrugskommissionen inden
den 1. juli 1990 har besluttet, at der er grundlag for at udarbejde en
jordfordelingsplan, finder reglerne i lov nr. 129 af 28. april 1955, jf.
lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983, som ændret ved lov nr. 138 af
7. marts 1990, fortsat anvendelse. Bestemmelsen i § 1, nr. 6, finder dog
anvendelse for igangværende sager.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 129 af 28. april 1955 om jordfordeling mellem landejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983 som ændret ved § 18 i lov nr.
138 af 7. marts 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Ved jordfordeling skal det tilstræbes, at arealer i det
åbne land fremover er beliggende så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til
deres anvendelse. Det skal således tilstræbes, at ejendommenes arrondering og
struktur forbedres ved jordfordelingen med henblik på at opnå en bedre
erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene. Jordfordeling kan endvidere
anvendes i forbindelse med køb eller salg af arealer til
naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovtilplantning, rekreative områder
og større anlægsprojekter m.v. samt til at fremskaffe erstatningsjord af
hensyn til gennemførelse af sådanne projekter.
Stk. 2. Sager om jordfordeling behandles af Jordbrugsdirektoratet og
jordbrugskommissionen. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag indgives
til Jordbrugsdirektoratet.
Stk. 3. Jordfordeling gennemføres ved kendelse efter §§ 2-7. Ved afsigelse
af kendelse tiltrædes kommissionen af en byretsdommer, der beskikkes af
landbrugsministeren. Byretsdommeren skal være dommer i en retskreds
beliggende helt eller delvis inden for kommissionens område. Dommeren
overtager formandskabet i kommissionen. Endvidere tiltrædes kommissionen af
et medlem, der repræsenterer realkreditinstitutter og banker og sparekasser.
Landbrugsministeren beskikker medlemmet efter forhandling med boligministeren
og industriministeren.
Stk. 4. Kommissionerne bistås af Jordbrugsdirektoratet. De nærmere regler
for kommissionernes virksomhed og for Jordbrugsdirektoratets bistand
fastsættes af landbrugsministeren.«.
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Jordbrugsdirektoratet kan beslutte, at der på grundlag af en
anmodning efter § 1, stk. 2, skal udarbejdes en plan til en hensigtsmæssig
jordfordeling inden for et fastlagt område, eventuelt med fastsættelse af de
deltagende jorders værdi ved vurdering efter nedenanførte regler.«.
3. I § 2, stk. 2, ændres »Ved kommissionens foranstaltning
afholdes« til: »Jordbrugsdirektoratet indkalder til«.
4. I § 2, stk. 5, ændres »På anmodning af kommissionen
udarbejder Jordbrugsdirektoratet« til: »Jordbrugsdirektoratet
udarbejder«.
5. I § 3, stk. 4, ændres »nr. 186 af 4. juni 1964 om
fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom« til: »om
fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.
62 af 21. februar 1984«.
6. I § 4, stk. 3, udgår »anbefalet«.
7. § 8 affattes således:
» § 8. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en
jordfordeling i forbindelse med naturgenopretnings- eller
naturplejeprojekter, skovtilplantning, etablering af rekreative områder og
større anlægsarbejder m.v. betales af den, der har anmodet om at få sagen
rejst.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for
Jordbrugsdirektoratets arbejde og de af Jordbrugsdirektoratet afholdte
udgifter i forbindelse med gennemførelse af en jordfordelingssag efter stk.
1.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for andre
jordfordelingsopgaver m.v., som Jordbrugsdirektoratet udfører.«.
8. § 9 affattes således:
» § 9. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en
jordfordelingssag, der er rejst efter anmodning fra private lodsejere, og
hvor det primære formål er at gennemføre arronderingsforbedringer af hensyn
til ejendommenes jordbrugsmæssige drift, betales af Statskassen, medmindre
andet fastsættes.
Stk. 2. Ved jordfordeling efter stk. 1 betales en afgift på 5 pct. af
jordværdien af de arealer, der omlægges ved jordfordelingen. Afgiften
indbetales til Jordbrugsdirektoratet.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om fordeling blandt
lodsejerne af betalingen af den i stk. 2 nævnte afgift samt for opkrævning af
afgiften.«.
9. § 12 affattes således:
»§ 12. Landbrugsministeren bemyndiges til af Statskassens midler at
afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter.
Stk. 2. Landbrugsministeren bemyndiges til af Statskassen at anvende de
fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af kommissionen
efter bestemmelsen i § 5, stk. 1, og som ikke dækkes af andre, dels som
tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af kommissionen som
undtagelsesvis påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan efter §§
2-6.
Stk. 3. Fornøden bevilling i henhold til stk. 1 og 2 søges på de årlige
finanslove.
Stk. 4. Landbrugsministeren bemyndiges til at dække midlertidige
likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold
til denne lov ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.
Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for det arbejde,
der udføres af jordbrugskommissionen, herunder også de tiltrædende medlemmer,
og af lodsejerudvalget.«.
10. I § 13 udgår stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. Loven har virkning for jordfordelingssager, der rejses efter dens
ikrafttræden.
Stk. 3. I jordfordelingssager, hvor jordbrugskommissionen inden den 1.
juli 1990 har besluttet, at der er grundlag for at udarbejde en
jordfordelingsplan, finder reglerne i lov nr. 129 af 28. april 1955, jf.
lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983 som ændret ved lov nr. 138 af 7.
marts 1990, fortsat anvendelse. Bestemmelsen i § 1, nr. 6, finder dog
anvendelse for igangværende sager.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Ved jordfordeling tilstræbes at samle spredtliggende lodder til større
sammenhængende arealer med henblik på en mere rationel og driftsøkonomisk
udnyttelse. For landbrugsejendomme søges jordtilliggendet placeret så tæt ved
bygningerne som muligt og i færrest mulige lodder.
Den første danske jordfordelingslov var lov nr. 86 af 29. marts 1924 om
foranstaltninger til fremme af en hensigtsmæssig jordfordeling mellem
landejendomme i de sønderjyske landsdele. Denne sønderjyske ordning blev i
1931 suppleret med en mere begrænset ordning for jordomlægninger i Ribe amt
og i 1941 for hele landet.
Den første landsdækkende jordfordelingslov kom i 1949. Den nugældende
jordfordelingslov er fra 1955, og den er løbende revideret.
Interessen for at gennemføre jordfordeling har været størst i
Sønderjylland og i de nord- og vestjyske amter. Efter den gældende lov
afholdes samtlige udgifter ved behandling og berigtigelse af jordomlægninger,
der gennemføres ved kendelse, af det offentlige.
I perioden 1971-81 er der i gennemsnit afsagt 14 foreløbige kendelser pr.
år, mens der i perioden 1982-88, hvor bevillingerne forøgedes, er afsagt 22
foreløbige kendelser pr. år. Tilsvarende er der i perioden 1971-81 omlagt
2377 ha i gennemsnit pr. år med et gennemsnitligt antal deltagende ejendomme
pr. år på 565. De tilsvarende tal for perioden 1982-88 er henholdsvis 5274 ha
og 1081 ejendomme pr. år.
Om Folketingets behandling af lov nr. 129 af 28. april 1955 henvises til
Folketingstidende 1954-55, sp. 1770, 1909, 3104, A.673, B.221 og C.289.
Jordfordelingsloven blev ændret ved lov nr. 700 af 21. december 1982, jf.
Folketingstidende 1982-83, sp. 1039, 1461, 3286, 3576, A.895, B.775 og C.145.
Jordfordelingsloven er endvidere ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990
om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af lov om udstykning og
anden registrering i matriklen, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 64, 400,
5465 og 5891. Denne lovændring, der træder i kraft den 1. juli 1990,
tilsigter en klar adskillelse mellem omkostninger i forbindelse med Kort- og
Matrikelstyrelsens virksomhed og omkostninger, der er forbundet med
jordfordeling, og som hidtil er afholdt af Statskassen. Efter den 1. juli
1990 skal der således ydes betaling for kopier af matriklens kort og
oplysninger m.v. samt efter 1. april 1991 tillige for registrering i
matriklen af de matrikulære forandringer i en jordfordelingssag.
2. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget er et led i regeringens handlingsplan for
afbureaukratisering.
Forslaget om afbureaukratisering af jordfordelingsaktiviteterne skal ses
på baggrund af strukturudviklingen i landbruget og de senere års justering af
landbrugspolitikken.
Ændringerne af landbrugsloven i 1989, der har skabt mere fleksible rammer
for strukturudviklingen inden for jordbrugserhvervene, tager sigte på at give
den enkelte jordbruger bedre mulighed for at etablere en bedrift, der svarer
til den pågældendes ønsker og muligheder. Der er således lagt vægt på at
skabe de bedst mulige rammer for jordbrugets erhvervsøkonomiske udvikling med
henblik på at mindske afhængigheden af offentlige støtteordninger.
Under hensyn hertil findes det hensigtsmæssigt at begrænse de offentligt
finansierede, private jordfordelinger, at stille særlige kvalitetskrav til
sådanne jordfordelinger og gennem indførelsen af en brugerbetaling at sikre
jordfordelingernes privat- og samfundsøkonomiske interesse.
Lovforslaget skal endvidere ses på baggrund af Struktur- og Planudvalgets
2. delbetænkning om opfølgning af marginaljordsstrategien i
Landbrugsministeriets lovgivning m.v. (Betænkning nr. 1145,
Landbrugsministeriet, august 1988). Udvalget foreslog bl.a., at jordfordeling
anvendes som virkemiddel til samling og omlægning af jorder i forbindelse med
etablering af skovområder, naturgenopretningsprojekter og større
naturplejeforanstaltninger. Udvalget har således anbefalet, at
jordfordelingslovens formålsbestemmelse gøres bredere, og at Miljøministeriet
(Skov-og Naturstyrelsen), amtskommuner og kommuner bliver
sagsrejsningsberettigede.
Jordfordeling gennemføres ikke blot med henblik på arronderingsmæssige
forbedringer og begrænsning af landbrugsfærdsel på offentlige veje, men også
i tilknytning til naturgenopretningsprojekter, nye vejanlæg eller andre
projekter. I de sidstnævnte tilfælde kan jordfordeling bidrage til at
begrænse de jordbrugsmæssige gener af sådanne anlæg, og jordfordeling i
forbindelse med offentlige indgreb bør derfor som hidtil finde sted og
finansieres af det offentlige.
3. Hovedtræk i lovforslaget
I overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets anbefalinger foreslås
lovens formålsbestemmelse gjort bredere og kredsen af
sagsrejsningsberettigede udvidet.
Det foreslås, at jordfordelingssager, der har et landbrugsmæssigt sigte,
og som rejses af private lodsejere, fortsat finansieres af det offentlige,
idet aktivitetsniveauet fremover skal svare til niveauet i 1970'erne, og idet
der indføres en brugerbetaling i form af en afgift på 5 pct. af værdien af de
jorder, der indgår i jordfordelingen.
Med hensyn til jordfordelinger, der har et miljømæssigt sigte, eller som
gennemføres i forbindelse med offentlige indgreb m.v., foreslås det, at
udgifter til behandling og berigtigelse af disse sager fremover betales af
den, der anmoder om, at der søges gennemført en jordfordeling.
Det foreslås derfor, at den i finansloven for 1990 åbnede mulighed for, at
Jordbrugsdirektoratet kan udføre jordfordelingsopgaver som indtægtsdækket
virksomhed, indarbejdes i loven, jf. også pkt. 5.1. nedenfor.
Endvidere foreslås det, at bestemmelserne i den gældende lovs § 9 om
behandling af mindre jordfordelingssager ophæves.
Herudover foreslås enkelte ændringer af proceduremæssig og redaktionel
karakter m.v.
4. Høring
Lovforslaget har været forelagt følgende organisationer:
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, De danske
Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Den danske
Landinspektørforening, Den danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening
og Realkreditrådet.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
5.1. Jordfordeling i forbindelse med offentlige projekter m.v.
En række jordfordelingssager, der rekvireres efter lovens ikrafttræden,
skal ifølge forslaget være fuldt indtægtsdækkede.
Som konsekvens heraf er der på finansloven for finansåret 1990 oprettet en
ny finanslovskonto
11.05.02 Jordbrugsdirektoratet, indtægtsdækket virksomhed. Der påregnes
heraf afholdt udgifterne til 3,7 årsværk. De samlede udgifter forventes at
udgøre 2,2 mill. kr., der vil blive dækket af indtægter ved planlægning og
gennemførelsen af nye jordfordelingssager, rejst af offentlige myndigheder.
De nye jordfordelingssager påregnes fortrinsvis at vedrøre arbejde i
forbindelse med vejanlæg og naturgenopretningsprojekter, blandt andet i
Skjern-Å området.
5.2. Jordfordeling efter anmodning fra private lodsejere
Der verserer for tiden ca. 200 jordfordelingssager, der er påbegyndt efter
de hidtidige regler, og hvor staten har forpligtet sig til at afholde
udgifterne. På finansloven for finansåret 1990, konto 11.05.01 er optaget en
bevilling på 15,32 mill. kr. hertil og regnet med et årsværkforbrug på 21,5.
Afslutningen af samtlige verserende sager forventes tidligst at kunne ske
i 1994, men ressourceforbruget vil være jævnt faldende i perioden.
Som nævnt ovenfor, skal der fortsat kunne gennemføres private
jordfordelinger, men med brugerbetaling svarende til 5 pct. af værdien af de
omlagte jorder, og med et aktivitetsniveau svarende til 13 årsværk.
Jordbrugsdirektoratets ressourcer til jordfordeling vil blive reduceret i
takt med færdiggørelsen af igangværende jordfordelingssager, hvorefter
ressourceforbruget vil blive fastholdt på 1992-niveauet. Nye private
jordfordelingssager vil kunne rejses i takt med frigørelsen af de fornødne
ressourcer hertil. Igangværende jordfordelingssager afsluttes inden for
sædvanlige tidsrammer.
5.3. § 9-tilskud i mindre jordfordelingssager
På baggrund af finansloven 1990 er der ikke givet tilsagn om tilskud efter
den gældende lovs § 9 i mindre jordfordelingssager, hvor ansøgning herom er
indgivet efter 1. januar 1990. Der er derimod i 1989 og tidligere givet
tilsagn om tilskud, som endnu ikke er udnyttet. Der påregnes anvendt et beløb
på op til 1.600.000 kr. i 1990 og 800.000 kr. i 1991 i forbindelse med disse
tilsagn.
Finansielle konsekvenser
Tabel 1. Statens personalebehov
--------------------------------------------------------------------
1990 1991 1992 1993
--------------------------------------------------------------------
Årsværk:
Jordbrugsdirektoratet
Gældende lov ............ 21,5 18,5 13,0 9,5
Ny lov .................. 0 0 0 3,5
--------------------------------------------------------------------
I alt ....................... 21,5 18,5 13,0 13,0
--------------------------------------------------------------------
Jordbrugsdirektoratet
Indtægtsdækket virksomhed 3,7 3,7 3,7 3,7
Tabel 2. Statens udgifter til administrationen m.v. excl. moms.
--------------------------------------------------------------------
Mill. kr. (1990 FL-niveau) 1990 1991 1992 1993
--------------------------------------------------------------------
Personaleudgifter:
Jordbrugsdirektoratet, § 11.05.01
Gældende lov ............ 5,34 4,1 3,0 1,9
Ny lov .................. 0 0 0 1,0
Øvrige udgifter:
Jordbrugsdirektoratet, §11.05.01
Gældende lov ............ 9,98 8,0 6,0 4,5
Ny lov .................. 0 0 0 1,6
--------------------------------------------------------------------
Ialt: ....................... 15,32 12,1 9,0 9,0
--------------------------------------------------------------------
Indtægter via afgift:
Jordbrugsdirektoratet,
§ 11.05.01 .............. - - - 0*
Jordbrugsdirektoratet, § 11,05.02
Indtægtsd.virksomhed
Udgifter ................ 2,16 2,2 3,1 2,9
Indtægter ............... 2,4 2,4 3,4 3,2
Jordbrugsdirektoratet, § 11.05.03
§-9 tilskud ............. 1,6 0,8 - -
--------------------------------------------------------------------
* Den foreslåede afgift på 5 pct. af værdien af omlagte arealer vil give
en indtægt ca. 1 år efter, at nye sager er rejst, jf. bemærkningerne til nr.
8. Indtægten skønnes at udgøre ca. 1 mill. kr. i 1994, og den skønnes at
stige til ca. 3 mill. kr. årligt, når ressourcerne til jordfordeling udnyttes
fuldt ud til behandling af sager, der er rejst efter lovændringen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovens formålsbestemmelse foreslås udvidet, således at det klart fremgår,
at jordfordeling også kan anvendes til at afbøde generne af offentlige
indgreb i et landbrugsområde.
Hidtil er langt de fleste jordfordelingssager gennemført for at opnå
arronderings- og strukturmæssige forbedringer af hensyn til den
landbrugsmæssige drift af arealerne. Med hensyn til arealernes beliggenhed
m.v. vil de kvalitetskrav, der anvendes i jordfordelingssager som hovedregel
være strengere end landbrugslovens almindelige krav.
I de senere år har der været en stigende interesse for, at der ved
gennemførelse af en jordfordeling også tages hensyn til andre arealinteresser
i det åbne land. En jordfordeling kan på en hensigtsmæssig måde bane vejen
for gennemførelsen af mere arealkrævende offentlige projekter som f.eks.
naturgenopretning, skovtilplantning og naturpleje, idet jordfordeling på den
ene side kan anvendes til at samle arealer med henblik på etablering eller
opretholdelse af en planlagt udnyttelse af de pågældende arealer, og på den
anden side medvirke til, at der så vidt muligt fremskaffes
erstatningsarealer, der ligger hensigtsmæssigt for driften af de ejendomme,
der skal afgive jord.
På den baggrund foreslås det, at enhver der har en retlig interesse i
rejsning af en jordfordelingssag, herunder også andre myndigheder med
væsentlige arealinteresser i det åbne land, får mulighed for at indgive
anmodning om rejsning af en jordfordelingssag. En kreds af lodsejere vil
således fortsat kunne fremsætte anmodning, og det vil som hidtil kunne ske
f.eks. gennem en konsulent eller en landinspektør.
Det bemærkes, at bestemmelserne om jordbrugskommissionernes nedsættelse
m.v. nu findes i landbrugsloven. De nye jordbrugskommissioner
sekretariatsbetjenes af amtskommunerne i sager vedrørende landbrugsloven og
en række støttelove. Men på grund af Jordbrugsdirektoratets specialviden og
erfaringer foreslås det, at Jordbrugsdirektoratet fortsat er sekretariat for
jordbrugskommissionerne ved behandling af sager om jordfordeling, og at
Jordbrugsdirektoratet betaler for kommissionernes virksomhed for så vidt
angår jordfordelingssager. Finansieringen medregnes ved den samlede
brugerbetaling.
Den foreslåede ændring i stk. 3 er af redaktionel karakter og skal ses på
baggrund af det forhold, at de hidtil gældende regler i lovens § 9 for
behandling af mindre jordfordelingssager foreslås ophævet.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til loven om landvæsensretter
udgår, og at hjemlen i lovens § 1, stk. 4, udnyttes til at fastsætte en
forretningsorden for jordbrugskommissionernes behandling af
jordfordelingssager.
Herudover svarer bestemmelserne til de hidtil gældende regler, idet
reglerne om vederlag til de tiltrædende medlemmer dog foreslås anført i § 12,
stk. 5.
Til nr. 2-4
Under henvisning til, at Jordbrugsdirektoratet har ansvaret for den
økonomiske styring af de enkelte jordfordelingssager, herunder for indgåelse
af kontrakter om jordfordelingsopgaver, der gennemføres som indtægtsdækket
virksomhed, samt ansvar for, at aktivitetsniveauet for private
jordfordelinger holdes inden for de årlige bevillinger på finansloven,
foreslås kompetencen til at træffe beslutning om, hvorvidt en anmodning om
rejsning af en jordfordeling skal imødekommes, henlagt til
Jordbrugsdirektoratet. Jordbrugsdirektoratet har således også kompetence til
at træffe afgørelse om omfanget med hensyn til antal deltagende lodsejere og
omlagte arealer i de enkelte jordfordelingssager.
På den baggrund foreslås endvidere, at Jordbrugsdirektoratet indkalder til
det indledende møde i jordfordelingssagen og redegør for sagen og for
reglerne om brugerbetaling m.v. Jordbrugsdirektoratet indkalder samtidig
jordbrugskommissionen til mødet.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter.
Til nr. 6
Det foreslås, at indkaldelse til møde, hvor endelig kendelse afsiges, kan
ske ved almindeligt brev, idet udgifterne til indkaldelse ved anbefalet brev
er blevet uforholdsmæssigt store.
Til nr. 7
Det foreslås, at landbrugsministeren skal kunne fastsætte regler om fuld
indtægtsdækning i forbindelse med jordfordelingsarbejder, der gennemføres
efter anmodning fra offentlige myndigheder eller andre rekvirenter, der måtte
ønske det.
Der er for jordfordelingssager tale om udgifter til aflønning af personale
i Jordbrugsdirektoratet og om vederlag til jordbrugskommissionen, herunder
også til de tiltrædende medlemmer, samt om udgifter til lodsejerudvalgets
virksomhed. Hertil kommer udgifter til privatpraktiserende landinspektørers
arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af den matrikulære sag samt til
planlægningsarbejdet, der i de fleste sager udføres af privatpraktiserende
landinspektører og i andre sager af Jordbrugsdirektoratet. Endelig er der
tale om betaling for kopier af matriklens kort og andre nødvendige
oplysninger fra matriklen og tingbogen af hensyn til sagens gennemførelse
samt om betaling for registrering af de matrikulære forandringer i matriklen.
For så vidt angår statslige anlægsarbejder, der gennemføres efter
ekspropriationsprocesloven, skal anlægsmyndigheden ved forelæggelse af et
projekt for ekspropriationskommissionen samtidig have indhentet en udtalelse
fra Landbrugsministeriet om hensyn til jordkvalitet og muligheden for
gennemførelse af jordfordeling. I forbindelse med
ekspropriationskommissionens besigtigelsesforretning, jf. §§ 13 og 15 i
lovbekendtgørelse nr. 62 af 21. februar 1984, udarbejder
Jordbrugsdirektoratet et forslag til jordfordeling og forelægger forslaget
for ekspropriationskommissionen, der tager stilling til, hvorvidt og i
hvilket omfang forslaget kan godkendes som grundlag for ekspropriationen.
Jordbrugsdirektoratets forslag til jordfordeling bygger på frivillige
overensskomster, der er forhandlet med lodsejerne.
Til nr. 8
Det foreslås, at der fortsat inden for de bevillingsmæssige rammer kan
gennemføres jordfordelinger, hvor det primære formål er at opnå arronderings-
og strukturmæssige forbedringer af hensyn til den landbrugsmæssige drift af
arealerne, og hvor jordfordelingssagen rejses efter anmodning fra private
lodsejere. Som hidtil betales samtlige udgifter, der er forbundet med den
type jordfordelinger, af Statskassen. Det foreslås endvidere, at
Jordbrugsdirektoratet kan beslutte, at private jordfordelingssager, som
f.eks. ikke har kunnet fremmes i henhold til stk. 1, gennemføres med fuld
indtægtsdækning.
Med henblik på bl.a. at sikre, at de offentligt finansierede private
jordfordelinger har tilstrækkelig privat- og samfundsøkonomisk betydning,
indføres en brugerbetaling i form af en afgift på 5 pct. af værdien af de
jorder, der omlægges ved jordfordelingen. Det foreslås, at
landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for fordelingen blandt de
deltagende lodsejere af afgiftens betaling. Reglerne vil blive fastsat under
hensyn til, at lodsejerne i en jordfordelingssag har forskellige interesser i
sagens gennemførelse. Nogle lodsejere ønsker af afhænde jord, andre at
supplere deres ejendomme, og en tredie gruppe er interesseret i en forbedret
arrondering af ejendommene eller af enkelte lodder.
Det foreslås endvidere, at landbrugsministeren fastsætter nærmere regler
om opkrævning af afgiften. Afgiften indbetales til Jordbrugsdirektoratet, og
den forventes opkrævet i forbindelse med lodsejernes indbetaling af
eventuelle vederlag for jord m.v. Afgiften forfalder således til betaling på
skæringsdagen, og den skal betales kort tid efter skæringsdagen.
Skæringsdagen ligger normalt et halvt til halvandet år efter det indledende
møde om jordfordelingen.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger, skal der betales afgift i private
jordfordelingssager, der rejses efter lovændringen. Under hensyn til de
bevillingsmæssige rammer kan der næppe rejses nye private jordfordelingssager
før 1992-93. Den foreslåede afgift forventes derfor først at give en indtægt
til Statskassen i 1993-94. På baggrund af den hidtidige
jordfordelingsaktivitet, ressourceanvendelse og en skønnet gennemsnitlig
jordværdi på 20.000 kr. pr. ha skønnes det, at den årlige indtægt til
Statskassen vil være på ca. 3 mill. kr., når Jordbrugsdirektoratets
ressourcer til jordfordeling er fuldt udnyttet til behandling af nye sager.
Til nr. 9
Stk. 1-3 svarer til hidtil gældende bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 tager sigte på at tilvejebringe en
hjemmel i loven, hvorefter landbrugsministeren bemyndiges til at dække
midlertidige likviditetsbehov i forbindelse med en jordfordeling ved træk på
statens konto i Danmarks Nationalbank, jf. tekstanmærkning nr. 61 på
finansloven.
Der foreslås i stk. 5 indført en hjemmel, hvorefter landbrugsministeren
kan fastsætte regler om betaling til dækning af udgifterne til
jordbrugskommissionens og lodsejerudvalgets virksomhed. De nævnte udgifter
afholdes af Jordbrugsdirektoratet og medregnes i den samlede brugerbetaling
for så vidt angår sager, der gennemføres efter reglerne i § 8, jf.
bemærkningerne til nr. 7.
Til nr. 10
Begge bestemmelser er overflødige.
Lånekassen for Sønderjylland blev ophævet ved lov nr. 103 af 29. marts
1969, således at lånekassens aktiver og passiver samt andre rettigheder og
forpligtelser blev overtaget af Statskassen. Restgælden på fordringer
tilhørende den gamle lånekasse var i 1983 nedbragt til 0 kr.
Til § 2
I stk. 1 fastsættes lovens ikrafttræden til den 1. juli 1990. Det
foreslåede tidspunkt for lovens ikrafttræden falder sammen med tidspunktet
for ikrafttræden af lov nr. 138 om ændring af jordfordelingsloven som følge
af ændring af udstykningsloven.
Der er ikke i første halvår af 1990 rejst nye jordfordelingssager efter
den gældende lov.
Bortset fra den foreslåede ændring i § 4, stk. 3, jf. bemærkningerne til
nr. 6 har loven ikke virkning for igangværende sager.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 1 affattes således:
» § 1. Ved jordfordeling skal det tilstræbes, at arealer i det
åbne land fremover er beliggende så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til
deres anvendelse. Det skal således tilstræbes, at ejendommenes arrondering og
struktur forbedres ved jordfordelingen med henblik på at opnå en bedre
erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene. Jordfordeling kan endvidere
anvendes i forbindelse med køb eller salg af arealer til
naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovtilplantning, rekreative områder
og større anlægsprojekter m.v. samt til at fremskaffe erstatningsjord af
hensyn til gennemførelse af sådanne projekter.
Stk. 2. Sager om jordfordeling behandles af Jordbrugsdirektoratet og
jordbrugskommissionen. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag indgives
til Jordbrugsdirektoratet.
Stk. 3. Jordfordeling gennemføres ved kendelse efter §§ 2-7. Ved afsigelse
af kendelse tiltrædes kommissionen af en byretsdommer, der beskikkes af
landbrugsministeren. Byretsdommeren skal være dommer i en retskreds
beliggende helt eller delvis inden for kommissionens område. Dommeren
overtager formandskabet i kommissionen. Endvidere tiltrædes kommissionen af
et medlem, der repræsenterer realkreditinstitutter og banker og sparekasser.
Landbrugsministeren beskikker medlemmet efter forhandling med boligministeren
og industriministeren.
Stk. 4. Kommissionerne bistås af Jordbrugsdirektoratet. De nærmere regler
for kommissionernes virksomhed og for Jordbrugsdirektoratets bistand
fastsættes af landbrugsministeren.«.
§ 1. Jordfordelinger efter denne lov kan foretages mellem
landbrugsejendomme, jf. lov om landbrugsejendomme § 2, stk. 2, såfremt
ejendomsstrukturen eller jordfordelingen er uhensigtsmæssig for ejendommenes
økonomiske udnyttelse, eller der i øvrigt er behov for en ændret
jordfordeling.
Stk. 2. Sager om jordfordeling efter denne lov behandles af
jordbrugskommissionerne, jf. § 34 i lov om statens fremskaffelse af jord og
udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. Sagerne kan rejses af
landbrugsministeren, af jordbrugsdirektoratet og af interesserede lodsejere.
Stk. 3. Skal en jordfordelingssag gennemføres ved kendelse efter §§ 2-7,
tiltrædes kommissionen af en byretsdommer, der beskikkes af
landbrugsministeren. Byretsdommeren skal være dommer i en retskreds
beliggende helt eller delvis inden for kommissionens område. Dommeren
overtager formandskabet i kommissionen. Endvidere tiltrædes kommissionen af
et medlem, der repræsenterer realkreditinstitutter og banker og sparekasser.
Landbrugsministeren beskikker medlemmet efter forhandling med bolig- og
industriministeren.
Stk. 4. Kommissionerne følger ved sagernes behandling med de fornødne
lempelser reglerne i loven om landvæsensretter.
Stk. 5. Der kan efter forhandling med finansministeren tillægges
kommissionernes tiltrædende medlemmer vederlag for det af dem udførte
arbejde.
Stk. 6. Kommissionerne bistås af jordbrugsdirektoratet. De nærmere regler
for kommissionernes virksomhed og for jordbrugsdirektoratets bistand
fastsættes af landbrugsministeren.
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Jordbrugsdirektoratet kan beslutte, at der på grundlag af en
anmodning efter § 1, stk. 2, skal udarbejdes en plan til en hensigtsmæssig
jordfordeling inden for et fastlagt område, eventuelt med fastsættelse af de
deltagende jorders værdi ved vurdering efter nedenanførte regler.«.
3. I § 2, stk. 2, ændres »Ved kommissionens foranstaltning
afholdes« til: »Jordbrugsdirektoratet indkalder til«.
4. I § 2, stk. 5, ændres »På anmodning af kommissionen
udarbejder Jordbrugsdirektoratet« til: »Jordbrugsdirektoratet
udarbejder«.
§ 2. En jordbrugskommission kan beslutte, at der på grundlag af en
anmodning efter § 1, stk. 2, skal udarbejdes plan til en hensigtsmæssig
jordfordeling inden for et af kommissionen fastlagt område eventuelt med
fastsættelse af de deltagende jorders værdi ved vurdering efter nedenanførte
regler.
Stk. 2. Ved kommissionens foranstaltning afholdes et lodsejermøde, hvor
der redegøres for sagen og nedsættes et lodsejerudvalg, valgt af et flertal
af de fremmødte lodsejere. Indkaldelse til mødet sker ved meddelelse i
dagspressen, gennem postvæsenet eller på anden hensigtsmæssig måde med 8
dages varsel. Lodsejerudvalget repræsenterer lodsejerfællesskabets
interesser.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Stk. 5. På anmodning af kommissionen udarbejder jordbrugsdirektoratet
efter forhandling med de enkelte lodsejere forslag til en hensigtsmæssig
jordfordelingsplan med oplysning om vilkår, kontante vederlag og øvrige
betingelser for planens gennemførelse.
Stk. 6. - - -
5. I § 3, stk. 4, ændres »nr. 186 af 4. juni 1964 om
fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom« til: »om
fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.
62 af 21. februar 1984«.
§ 3. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Ved planen skal udlægges areal til adgangsveje af passende bredde
og til andre i anledning af jordfordelingens gennemførelse nødvendige veje
m.m., hvorhos kommissionen kan træffe bestemmelse om nedlægning og ændring af
private veje. Kommissionen kan ekspropriere de fornødne vejarealer efter
reglerne i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation
af fast ejendom.
Stk. 5. - - -
Stk. 6. - - -
Stk. 7. - - -
6. I § 4, stk. 3, udgår »anbefalet«.
§ 4. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Lodsejere og panthavere samt berettigede i henhold til leje- eller
forpagtningskontrakt underrettes af kommissionen ved anbefalet brev med 14
dages varsel om tid og sted for mødet, hvori kendelse afsiges. Med samme
varsel sker indkaldelse i statstidende af alle rettighedshavere i
ejendommene.
Stk. 4. - - -
7. § 8 affattes således:
» § 8. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en
jordfordeling i forbindelse med naturgenopretnings- eller
naturplejeprojekter, skovtilplantning, etablering af rekreative områder og
større anlægsarbejder m.v. betales af den, der har anmodet om at få sagen
rejst.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for
Jordbrugsdirektoratets arbejde og de af Jordbrugsdirektoratet afholdte
udgifter i forbindelse med gennemførelse af en jordfordelingssag efter stk.
1.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for andre
jordfordelingsopgaver m.v., som Jordbrugsdirektoratet udfører.«.
§ 8. Kopier af matriklens kort og oplysninger om arealer og lignende fra
matriklen, der er nødvendige for gennemførelsen af jordomlægninger efter
denne lovs §§ 1-6, leveres uden gebyr.
Stk. 2. Spørgsmål vedrørende omfanget af foranstående afgiftsfritagelser
afgøres endeligt af Finansministeriet efter forhandling med
Landbrugsministeriet.
Stk. 3. Kommissionen kan efter nærmere af Landbrugsministeriet fastsatte
regler tilstå tilskud af statskassen til dækning af udgifterne ved den for
jordomlægninger nødvendige bistand af landinspektør og sagfører.
Stk. 4. Udgifterne ved behandling og berigtigelse af sager, der
gennemføres ved kendelse, betales af statskassen, medmindre andet vedtages.
Stk. 5. Kommissionen kan i andre tilfælde foranledige de til gennemførelse
af en jord- fordelingsplan nødvendige overdragelses-, pantsætnings- og
pantefrigørelsesdokumenter m.v. udstedt.
Stk. 6. Landbrugsministeriet bemyndiges til af statskassen at anvende de
fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af kommissionen
efter bestemmelsen i § 5, stk. 1, og som ikke dækkes af andre lodsejere efter
planen, og dels som tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af
kommissionen som undtagelsesvis påkrævet til gennemførelse af en
hensigtsmæssig plan efter §§ 2-6.
8. § 9 affattes således:
» § 9. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en
jordfordelingssag, der er rejst efter anmodning fra private lodsejere, og
hvor det primære formål er at gennemføre arronderingsforbedringer af hensyn
til ejendommenes jordbrugsmæssige drift, betales af Statskassen, medmindre
andet fastsættes.
Stk. 2. Ved jordfordeling efter stk. 1 betales en afgift på 5 pct. af
jordværdien af de arealer, der omlægges ved jordfordelingen. Afgiften
indbetales til Jordbrugsdirektoratet.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om fordeling blandt
lodsejerne af betalingen af den i stk. 2 nævnte afgift samt for opkrævning af
afgiften.«.
§ 9. Når et jordstykke overdrages til anden mand og matrikelmyndighederne
finder, at overdragelsen vil virke til fremme af en hensigtsmæssig fordeling
af landbrugsjorderne eller disses landbrugsmæssige udnyttelse, skal parterne
uden sagens indbringelse for jordbrugskommissionen være berettiget til at
opnå de i § 8, stk. 1, anførte begunstigelser.
Stk. 2. De nærmere regler for, hvilke jordoverdragelser der falder ind
under denne bestemmelse, samt den fremgangsmåde, der skal iagttages af
parterne, fastsættes af Landbrugsministeriet, der endvidere kan bestemme, at
der ydes tilskud efter bestemmelserne i § 8, stk. 3.
9. § 12 affattes således:
»§ 12. Landbrugsministeren bemyndiges til af Statskassens midler at
afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter.
Stk. 2. Landbrugsministeren bemyndiges til af Statskassen at anvende de
fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af kommissionen
efter bestemmelsen i § 5, stk. 1, og som ikke dækkes af andre, dels som
tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af kommissionen som
undtagelsesvis påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan efter §§
2-6.
Stk. 3. Fornøden bevilling i henhold til stk. 1 og 2 søges på de årlige
finanslove.
Stk. 4. Landbrugsministeren bemyndiges til at dække midlertidige
likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold
til denne lov ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.
Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for det arbejde,
der udføres af jordbrugskommissionen, herunder også de tiltrædende medlemmer,
og af lodsejerudvalget.«.
§ 12. Landbrugsministeriet bemyndiges til af statskassens midler at
afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter. Fornøden
bevilling hertil samt til tilskud efter § 8, stk. 6, søges på de årlige
finanslove.
10. I § 13 udgår stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.
§ 13. Samtidig med denne lovs ikrafttræden ophæves lov nr. 370 af 25.
april 1949 om jordfordeling mellem landejendomme. De i henhold til nævnte lov
nedsatte jordfordelingskommissioner vedbliver af fungere indtil 31. december
1955.
Stk. 2. Lån, der i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 8 af 9. januar 1940,
jf. lov nr. 293 af 30. juni 1941, er ydet af midler under bestyrelse af
Lånekassen for Sønderjylland, administreres fortsat af denne.
Lov nr. 138 af 7. marts 1990
§ 18
I lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 63
af 14. februar 1983, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 4«
til: »jf. stk. 3«.
3. § 8, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 1-4.
4. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »sagfører.«
til: »advokat og til dækning af betaling for oplysninger fra matriklen,
herunder matrikelkortkopier, og gebyr i forbindelse med registrering i
matriklen.«
5. I § 9, stk. 1, ændres »matrikelmyndighederne« til:
»Jordbrugsdirektoratet«.
6. I § 9, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3.« til: »§ 8,
stk. 1.«
7. I § 12 ændres »§ 8, stk. 6« til: »§ 8, stk.
4«.
Kapitel 7
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 20
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1991. Dog træder § 18 i kraft
den 1. juli 1990.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM JORDFORDELING MELLEM LANDEJENDOMME (FJERNELSE AF BRUGERAFGIFT) Retsinformation · 2. maj 1996
- 1987 LSF 214 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL NATURBEVARING, NATURGENOPRETNING, STATSLIG SKOVTILPLANTNING OG FRILUFTSLIV Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM NATURFORVALTNING Retsinformation · 2. juni 1989
- Forslag til Lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) Retsinformation · 9. juni 2005
- Bekendtgørelse af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) Retsinformation · 13. juli 2023
- 1986 BR 17 BERETNING OVER EN SAMLET STRATEGI PÅ MARGINALJORDSOMRÅDET NR 70017 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1072 Retsinformation · 21. maj 1988