Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 218 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM JORDFORDELING MELLEM LANDEJENDOMME

1989/1 LSF 218Lovforslag som fremsatFolketinget14. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 129 af 28. april 1955 om jordfordeling mellem landejendomme,

jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983, som ændret ved § 18 i lov

nr. 138 af 7. marts 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Ved jordfordeling skal det tilstræbes, at arealer i det

åbne land fremover er beliggende så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til

deres anvendelse. Det skal således tilstræbes, at ejendommenes arrondering og

struktur forbedres ved jordfordelingen med henblik på at opnå en bedre

erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene. Jordfordeling kan endvidere

anvendes i forbindelse med køb eller salg af arealer til

naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovtilplantning, rekreative områder

og større anlægsprojekter m.v. samt til at fremskaffe erstatningsjord af

hensyn til gennemførelse af sådanne projekter.

Stk. 2. Sager om jordfordeling behandles af Jordbrugsdirektoratet

og jordbrugskommissionen. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag

indgives til Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 3. Jordfordeling gennemføres ved kendelse efter §§ 2-7. Ved

afsigelse af kendelse tiltrædes kommissionen af en byretsdommer, der

beskikkes af landbrugsministeren. Byretsdommeren skal være dommer i en

retskreds beliggende helt eller delvis inden for kommissionens område.

Dommeren overtager formandskabet i kommissionen. Endvidere tiltrædes

kommissionen af et medlem, der repræsenterer realkreditinstitutter og banker

og sparekasser. Landbrugsministeren beskikker medlemmet efter forhandling med

boligministeren og industriministeren.

Stk. 4. Kommissionerne bistås af Jordbrugsdirektoratet. De nærmere

regler for kommissionernes virksomhed og for Jordbrugsdirektoratets bistand

fastsættes af landbrugsministeren.«

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Jordbrugsdirektoratet kan beslutte, at der på grundlag af en

Læs alt

anmodning efter § 1, stk. 2, skal udarbejdes en plan til en hensigtsmæssig

jordfordeling inden for et fastlagt område, eventuelt med fastsættelse af de

deltagende jorders værdi ved vurdering efter nedenanførte regler.«

3. I § 2, stk. 2, ændres »Ved kommissionens

foranstaltning afholdes« til: »Jordbrugsdirektoratet indkalder

til«.

4. I § 2, stk. 5, ændres »På anmodning af kommissionen

udarbejder Jordbrugsdirektoratet« til: »Jordbrugsdirektoratet

udarbejder«.

5. I § 3, stk. 4, ændres »nr. 186 af 4. juni 1964 om

fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom« til: »om

fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.

62 af 21. februar 1984«.

6. I § 4, stk. 3, udgår »anbefalet«.

7. § 8 affattes således:

» § 8. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en

jordfordeling i forbindelse med naturgenopretnings- eller

naturplejeprojekter, skovtilplantning, etablering af rekreative områder og

større anlægsarbejder m.v. betales af den, der har anmodet om at få sagen

rejst.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for

Jordbrugsdirektoratets arbejde og de af Jordbrugsdirektoratet afholdte

udgifter i forbindelse med gennemførelse af en jordfordelingssag efter stk.

1.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for

andre jordfordelingsopgaver m.v., som Jordbrugsdirektoratet udfører.«

8. § 9 affattes således:

» § 9. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en

jordfordelingssag, der er rejst efter anmodning fra private lodsejere, og

hvor det primære formål er at gennemføre arronderingsforbedringer af hensyn

til ejendommenes jordbrugsmæssige drift, betales af statskassen, medmindre

andet fastsættes.

Stk. 2. Ved jordfordeling efter stk. 1 betales en afgift på 5 pct.

af jordværdien af de arealer, der omlægges ved jordfordelingen. Afgiften

indbetales til Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om fordeling

blandt lodsejerne af betalingen af den i stk. 2 nævnte afgift samt for

opkrævning af afgiften.«

9. § 12 affattes således:

»§ 12. Landbrugsministeren bemyndiges til af statskassens

midler at afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter.

Stk. 2. Landbrugsministeren bemyndiges til af statskassen at

anvende de fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af

kommissionen efter bestemmelsen i § 5, stk. 1, og som ikke dækkes af andre,

dels som tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af kommissionen

som undtagelsesvis påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan efter

§§ 2-6.

Stk. 3. Fornøden bevilling i henhold til stk. 1 og 2 søges på de

årlige finanslove.

Stk. 4. Landbrugsministeren bemyndiges til at dække midlertidige

likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold

til denne lov ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for det

arbejde, der udføres af jordbrugskommissionen, herunder også de tiltrædende

medlemmer, og af lodsejerudvalget.«

10. I § 13 udgår stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Loven har virkning for jordfordelingssager, der rejses

efter dens ikrafttræden.

Stk. 3. I jordfordelingssager, hvor jordbrugskommissionen inden

den 1. juli 1990 har besluttet, at der er grundlag for at udarbejde en

jordfordelingsplan, finder reglerne i lov nr. 129 af 28. april 1955, jf.

lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983, som ændret ved lov nr. 138 af

7. marts 1990, fortsat anvendelse. Bestemmelsen i § 1, nr. 6, finder dog

anvendelse for igangværende sager.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 129 af 28. april 1955 om jordfordeling mellem landejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983 som ændret ved § 18 i lov nr.

138 af 7. marts 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Ved jordfordeling skal det tilstræbes, at arealer i det

åbne land fremover er beliggende så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til

deres anvendelse. Det skal således tilstræbes, at ejendommenes arrondering og

struktur forbedres ved jordfordelingen med henblik på at opnå en bedre

erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene. Jordfordeling kan endvidere

anvendes i forbindelse med køb eller salg af arealer til

naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovtilplantning, rekreative områder

og større anlægsprojekter m.v. samt til at fremskaffe erstatningsjord af

hensyn til gennemførelse af sådanne projekter.

Stk. 2. Sager om jordfordeling behandles af Jordbrugsdirektoratet og

jordbrugskommissionen. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag indgives

til Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 3. Jordfordeling gennemføres ved kendelse efter §§ 2-7. Ved afsigelse

af kendelse tiltrædes kommissionen af en byretsdommer, der beskikkes af

landbrugsministeren. Byretsdommeren skal være dommer i en retskreds

beliggende helt eller delvis inden for kommissionens område. Dommeren

overtager formandskabet i kommissionen. Endvidere tiltrædes kommissionen af

et medlem, der repræsenterer realkreditinstitutter og banker og sparekasser.

Landbrugsministeren beskikker medlemmet efter forhandling med boligministeren

og industriministeren.

Stk. 4. Kommissionerne bistås af Jordbrugsdirektoratet. De nærmere regler

for kommissionernes virksomhed og for Jordbrugsdirektoratets bistand

fastsættes af landbrugsministeren.«.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Jordbrugsdirektoratet kan beslutte, at der på grundlag af en

anmodning efter § 1, stk. 2, skal udarbejdes en plan til en hensigtsmæssig

jordfordeling inden for et fastlagt område, eventuelt med fastsættelse af de

deltagende jorders værdi ved vurdering efter nedenanførte regler.«.

3. I § 2, stk. 2, ændres »Ved kommissionens foranstaltning

afholdes« til: »Jordbrugsdirektoratet indkalder til«.

4. I § 2, stk. 5, ændres »På anmodning af kommissionen

udarbejder Jordbrugsdirektoratet« til: »Jordbrugsdirektoratet

udarbejder«.

5. I § 3, stk. 4, ændres »nr. 186 af 4. juni 1964 om

fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom« til: »om

fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.

62 af 21. februar 1984«.

6. I § 4, stk. 3, udgår »anbefalet«.

7. § 8 affattes således:

» § 8. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en

jordfordeling i forbindelse med naturgenopretnings- eller

naturplejeprojekter, skovtilplantning, etablering af rekreative områder og

større anlægsarbejder m.v. betales af den, der har anmodet om at få sagen

rejst.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for

Jordbrugsdirektoratets arbejde og de af Jordbrugsdirektoratet afholdte

udgifter i forbindelse med gennemførelse af en jordfordelingssag efter stk.

1.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for andre

jordfordelingsopgaver m.v., som Jordbrugsdirektoratet udfører.«.

8. § 9 affattes således:

» § 9. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en

jordfordelingssag, der er rejst efter anmodning fra private lodsejere, og

hvor det primære formål er at gennemføre arronderingsforbedringer af hensyn

til ejendommenes jordbrugsmæssige drift, betales af Statskassen, medmindre

andet fastsættes.

Stk. 2. Ved jordfordeling efter stk. 1 betales en afgift på 5 pct. af

jordværdien af de arealer, der omlægges ved jordfordelingen. Afgiften

indbetales til Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om fordeling blandt

lodsejerne af betalingen af den i stk. 2 nævnte afgift samt for opkrævning af

afgiften.«.

9. § 12 affattes således:

»§ 12. Landbrugsministeren bemyndiges til af Statskassens midler at

afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter.

Stk. 2. Landbrugsministeren bemyndiges til af Statskassen at anvende de

fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af kommissionen

efter bestemmelsen i § 5, stk. 1, og som ikke dækkes af andre, dels som

tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af kommissionen som

undtagelsesvis påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan efter §§

2-6.

Stk. 3. Fornøden bevilling i henhold til stk. 1 og 2 søges på de årlige

finanslove.

Stk. 4. Landbrugsministeren bemyndiges til at dække midlertidige

likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold

til denne lov ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for det arbejde,

der udføres af jordbrugskommissionen, herunder også de tiltrædende medlemmer,

og af lodsejerudvalget.«.

10. I § 13 udgår stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Loven har virkning for jordfordelingssager, der rejses efter dens

ikrafttræden.

Stk. 3. I jordfordelingssager, hvor jordbrugskommissionen inden den 1.

juli 1990 har besluttet, at der er grundlag for at udarbejde en

jordfordelingsplan, finder reglerne i lov nr. 129 af 28. april 1955, jf.

lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983 som ændret ved lov nr. 138 af 7.

marts 1990, fortsat anvendelse. Bestemmelsen i § 1, nr. 6, finder dog

anvendelse for igangværende sager.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved jordfordeling tilstræbes at samle spredtliggende lodder til større

sammenhængende arealer med henblik på en mere rationel og driftsøkonomisk

udnyttelse. For landbrugsejendomme søges jordtilliggendet placeret så tæt ved

bygningerne som muligt og i færrest mulige lodder.

Den første danske jordfordelingslov var lov nr. 86 af 29. marts 1924 om

foranstaltninger til fremme af en hensigtsmæssig jordfordeling mellem

landejendomme i de sønderjyske landsdele. Denne sønderjyske ordning blev i

1931 suppleret med en mere begrænset ordning for jordomlægninger i Ribe amt

og i 1941 for hele landet.

Den første landsdækkende jordfordelingslov kom i 1949. Den nugældende

jordfordelingslov er fra 1955, og den er løbende revideret.

Interessen for at gennemføre jordfordeling har været størst i

Sønderjylland og i de nord- og vestjyske amter. Efter den gældende lov

afholdes samtlige udgifter ved behandling og berigtigelse af jordomlægninger,

der gennemføres ved kendelse, af det offentlige.

I perioden 1971-81 er der i gennemsnit afsagt 14 foreløbige kendelser pr.

år, mens der i perioden 1982-88, hvor bevillingerne forøgedes, er afsagt 22

foreløbige kendelser pr. år. Tilsvarende er der i perioden 1971-81 omlagt

2377 ha i gennemsnit pr. år med et gennemsnitligt antal deltagende ejendomme

pr. år på 565. De tilsvarende tal for perioden 1982-88 er henholdsvis 5274 ha

og 1081 ejendomme pr. år.

Om Folketingets behandling af lov nr. 129 af 28. april 1955 henvises til

Folketingstidende 1954-55, sp. 1770, 1909, 3104, A.673, B.221 og C.289.

Jordfordelingsloven blev ændret ved lov nr. 700 af 21. december 1982, jf.

Folketingstidende 1982-83, sp. 1039, 1461, 3286, 3576, A.895, B.775 og C.145.

Jordfordelingsloven er endvidere ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990

om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 64, 400,

5465 og 5891. Denne lovændring, der træder i kraft den 1. juli 1990,

tilsigter en klar adskillelse mellem omkostninger i forbindelse med Kort- og

Matrikelstyrelsens virksomhed og omkostninger, der er forbundet med

jordfordeling, og som hidtil er afholdt af Statskassen. Efter den 1. juli

1990 skal der således ydes betaling for kopier af matriklens kort og

oplysninger m.v. samt efter 1. april 1991 tillige for registrering i

matriklen af de matrikulære forandringer i en jordfordelingssag.

2. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er et led i regeringens handlingsplan for

afbureaukratisering.

Forslaget om afbureaukratisering af jordfordelingsaktiviteterne skal ses

på baggrund af strukturudviklingen i landbruget og de senere års justering af

landbrugspolitikken.

Ændringerne af landbrugsloven i 1989, der har skabt mere fleksible rammer

for strukturudviklingen inden for jordbrugserhvervene, tager sigte på at give

den enkelte jordbruger bedre mulighed for at etablere en bedrift, der svarer

til den pågældendes ønsker og muligheder. Der er således lagt vægt på at

skabe de bedst mulige rammer for jordbrugets erhvervsøkonomiske udvikling med

henblik på at mindske afhængigheden af offentlige støtteordninger.

Under hensyn hertil findes det hensigtsmæssigt at begrænse de offentligt

finansierede, private jordfordelinger, at stille særlige kvalitetskrav til

sådanne jordfordelinger og gennem indførelsen af en brugerbetaling at sikre

jordfordelingernes privat- og samfundsøkonomiske interesse.

Lovforslaget skal endvidere ses på baggrund af Struktur- og Planudvalgets

2. delbetænkning om opfølgning af marginaljordsstrategien i

Landbrugsministeriets lovgivning m.v. (Betænkning nr. 1145,

Landbrugsministeriet, august 1988). Udvalget foreslog bl.a., at jordfordeling

anvendes som virkemiddel til samling og omlægning af jorder i forbindelse med

etablering af skovområder, naturgenopretningsprojekter og større

naturplejeforanstaltninger. Udvalget har således anbefalet, at

jordfordelingslovens formålsbestemmelse gøres bredere, og at Miljøministeriet

(Skov-og Naturstyrelsen), amtskommuner og kommuner bliver

sagsrejsningsberettigede.

Jordfordeling gennemføres ikke blot med henblik på arronderingsmæssige

forbedringer og begrænsning af landbrugsfærdsel på offentlige veje, men også

i tilknytning til naturgenopretningsprojekter, nye vejanlæg eller andre

projekter. I de sidstnævnte tilfælde kan jordfordeling bidrage til at

begrænse de jordbrugsmæssige gener af sådanne anlæg, og jordfordeling i

forbindelse med offentlige indgreb bør derfor som hidtil finde sted og

finansieres af det offentlige.

3. Hovedtræk i lovforslaget

I overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets anbefalinger foreslås

lovens formålsbestemmelse gjort bredere og kredsen af

sagsrejsningsberettigede udvidet.

Det foreslås, at jordfordelingssager, der har et landbrugsmæssigt sigte,

og som rejses af private lodsejere, fortsat finansieres af det offentlige,

idet aktivitetsniveauet fremover skal svare til niveauet i 1970'erne, og idet

der indføres en brugerbetaling i form af en afgift på 5 pct. af værdien af de

jorder, der indgår i jordfordelingen.

Med hensyn til jordfordelinger, der har et miljømæssigt sigte, eller som

gennemføres i forbindelse med offentlige indgreb m.v., foreslås det, at

udgifter til behandling og berigtigelse af disse sager fremover betales af

den, der anmoder om, at der søges gennemført en jordfordeling.

Det foreslås derfor, at den i finansloven for 1990 åbnede mulighed for, at

Jordbrugsdirektoratet kan udføre jordfordelingsopgaver som indtægtsdækket

virksomhed, indarbejdes i loven, jf. også pkt. 5.1. nedenfor.

Endvidere foreslås det, at bestemmelserne i den gældende lovs § 9 om

behandling af mindre jordfordelingssager ophæves.

Herudover foreslås enkelte ændringer af proceduremæssig og redaktionel

karakter m.v.

4. Høring

Lovforslaget har været forelagt følgende organisationer:

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, De danske

Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Den danske

Landinspektørforening, Den danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening

og Realkreditrådet.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

5.1. Jordfordeling i forbindelse med offentlige projekter m.v.

En række jordfordelingssager, der rekvireres efter lovens ikrafttræden,

skal ifølge forslaget være fuldt indtægtsdækkede.

Som konsekvens heraf er der på finansloven for finansåret 1990 oprettet en

ny finanslovskonto

11.05.02 Jordbrugsdirektoratet, indtægtsdækket virksomhed. Der påregnes

heraf afholdt udgifterne til 3,7 årsværk. De samlede udgifter forventes at

udgøre 2,2 mill. kr., der vil blive dækket af indtægter ved planlægning og

gennemførelsen af nye jordfordelingssager, rejst af offentlige myndigheder.

De nye jordfordelingssager påregnes fortrinsvis at vedrøre arbejde i

forbindelse med vejanlæg og naturgenopretningsprojekter, blandt andet i

Skjern-Å området.

5.2. Jordfordeling efter anmodning fra private lodsejere

Der verserer for tiden ca. 200 jordfordelingssager, der er påbegyndt efter

de hidtidige regler, og hvor staten har forpligtet sig til at afholde

udgifterne. På finansloven for finansåret 1990, konto 11.05.01 er optaget en

bevilling på 15,32 mill. kr. hertil og regnet med et årsværkforbrug på 21,5.

Afslutningen af samtlige verserende sager forventes tidligst at kunne ske

i 1994, men ressourceforbruget vil være jævnt faldende i perioden.

Som nævnt ovenfor, skal der fortsat kunne gennemføres private

jordfordelinger, men med brugerbetaling svarende til 5 pct. af værdien af de

omlagte jorder, og med et aktivitetsniveau svarende til 13 årsværk.

Jordbrugsdirektoratets ressourcer til jordfordeling vil blive reduceret i

takt med færdiggørelsen af igangværende jordfordelingssager, hvorefter

ressourceforbruget vil blive fastholdt på 1992-niveauet. Nye private

jordfordelingssager vil kunne rejses i takt med frigørelsen af de fornødne

ressourcer hertil. Igangværende jordfordelingssager afsluttes inden for

sædvanlige tidsrammer.

5.3. § 9-tilskud i mindre jordfordelingssager

På baggrund af finansloven 1990 er der ikke givet tilsagn om tilskud efter

den gældende lovs § 9 i mindre jordfordelingssager, hvor ansøgning herom er

indgivet efter 1. januar 1990. Der er derimod i 1989 og tidligere givet

tilsagn om tilskud, som endnu ikke er udnyttet. Der påregnes anvendt et beløb

på op til 1.600.000 kr. i 1990 og 800.000 kr. i 1991 i forbindelse med disse

tilsagn.

Finansielle konsekvenser

Tabel 1. Statens personalebehov

--------------------------------------------------------------------

1990 1991 1992 1993

--------------------------------------------------------------------

Årsværk:

Jordbrugsdirektoratet

Gældende lov ............ 21,5 18,5 13,0 9,5

Ny lov .................. 0 0 0 3,5

--------------------------------------------------------------------

I alt ....................... 21,5 18,5 13,0 13,0

--------------------------------------------------------------------

Jordbrugsdirektoratet

Indtægtsdækket virksomhed 3,7 3,7 3,7 3,7

Tabel 2. Statens udgifter til administrationen m.v. excl. moms.

--------------------------------------------------------------------

Mill. kr. (1990 FL-niveau) 1990 1991 1992 1993

--------------------------------------------------------------------

Personaleudgifter:

Jordbrugsdirektoratet, § 11.05.01

Gældende lov ............ 5,34 4,1 3,0 1,9

Ny lov .................. 0 0 0 1,0

Øvrige udgifter:

Jordbrugsdirektoratet, §11.05.01

Gældende lov ............ 9,98 8,0 6,0 4,5

Ny lov .................. 0 0 0 1,6

--------------------------------------------------------------------

Ialt: ....................... 15,32 12,1 9,0 9,0

--------------------------------------------------------------------

Indtægter via afgift:

Jordbrugsdirektoratet,

§ 11.05.01 .............. - - - 0*

Jordbrugsdirektoratet, § 11,05.02

Indtægtsd.virksomhed

Udgifter ................ 2,16 2,2 3,1 2,9

Indtægter ............... 2,4 2,4 3,4 3,2

Jordbrugsdirektoratet, § 11.05.03

§-9 tilskud ............. 1,6 0,8 - -

--------------------------------------------------------------------

* Den foreslåede afgift på 5 pct. af værdien af omlagte arealer vil give

en indtægt ca. 1 år efter, at nye sager er rejst, jf. bemærkningerne til nr.

8. Indtægten skønnes at udgøre ca. 1 mill. kr. i 1994, og den skønnes at

stige til ca. 3 mill. kr. årligt, når ressourcerne til jordfordeling udnyttes

fuldt ud til behandling af sager, der er rejst efter lovændringen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens formålsbestemmelse foreslås udvidet, således at det klart fremgår,

at jordfordeling også kan anvendes til at afbøde generne af offentlige

indgreb i et landbrugsområde.

Hidtil er langt de fleste jordfordelingssager gennemført for at opnå

arronderings- og strukturmæssige forbedringer af hensyn til den

landbrugsmæssige drift af arealerne. Med hensyn til arealernes beliggenhed

m.v. vil de kvalitetskrav, der anvendes i jordfordelingssager som hovedregel

være strengere end landbrugslovens almindelige krav.

I de senere år har der været en stigende interesse for, at der ved

gennemførelse af en jordfordeling også tages hensyn til andre arealinteresser

i det åbne land. En jordfordeling kan på en hensigtsmæssig måde bane vejen

for gennemførelsen af mere arealkrævende offentlige projekter som f.eks.

naturgenopretning, skovtilplantning og naturpleje, idet jordfordeling på den

ene side kan anvendes til at samle arealer med henblik på etablering eller

opretholdelse af en planlagt udnyttelse af de pågældende arealer, og på den

anden side medvirke til, at der så vidt muligt fremskaffes

erstatningsarealer, der ligger hensigtsmæssigt for driften af de ejendomme,

der skal afgive jord.

På den baggrund foreslås det, at enhver der har en retlig interesse i

rejsning af en jordfordelingssag, herunder også andre myndigheder med

væsentlige arealinteresser i det åbne land, får mulighed for at indgive

anmodning om rejsning af en jordfordelingssag. En kreds af lodsejere vil

således fortsat kunne fremsætte anmodning, og det vil som hidtil kunne ske

f.eks. gennem en konsulent eller en landinspektør.

Det bemærkes, at bestemmelserne om jordbrugskommissionernes nedsættelse

m.v. nu findes i landbrugsloven. De nye jordbrugskommissioner

sekretariatsbetjenes af amtskommunerne i sager vedrørende landbrugsloven og

en række støttelove. Men på grund af Jordbrugsdirektoratets specialviden og

erfaringer foreslås det, at Jordbrugsdirektoratet fortsat er sekretariat for

jordbrugskommissionerne ved behandling af sager om jordfordeling, og at

Jordbrugsdirektoratet betaler for kommissionernes virksomhed for så vidt

angår jordfordelingssager. Finansieringen medregnes ved den samlede

brugerbetaling.

Den foreslåede ændring i stk. 3 er af redaktionel karakter og skal ses på

baggrund af det forhold, at de hidtil gældende regler i lovens § 9 for

behandling af mindre jordfordelingssager foreslås ophævet.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til loven om landvæsensretter

udgår, og at hjemlen i lovens § 1, stk. 4, udnyttes til at fastsætte en

forretningsorden for jordbrugskommissionernes behandling af

jordfordelingssager.

Herudover svarer bestemmelserne til de hidtil gældende regler, idet

reglerne om vederlag til de tiltrædende medlemmer dog foreslås anført i § 12,

stk. 5.

Til nr. 2-4

Under henvisning til, at Jordbrugsdirektoratet har ansvaret for den

økonomiske styring af de enkelte jordfordelingssager, herunder for indgåelse

af kontrakter om jordfordelingsopgaver, der gennemføres som indtægtsdækket

virksomhed, samt ansvar for, at aktivitetsniveauet for private

jordfordelinger holdes inden for de årlige bevillinger på finansloven,

foreslås kompetencen til at træffe beslutning om, hvorvidt en anmodning om

rejsning af en jordfordeling skal imødekommes, henlagt til

Jordbrugsdirektoratet. Jordbrugsdirektoratet har således også kompetence til

at træffe afgørelse om omfanget med hensyn til antal deltagende lodsejere og

omlagte arealer i de enkelte jordfordelingssager.

På den baggrund foreslås endvidere, at Jordbrugsdirektoratet indkalder til

det indledende møde i jordfordelingssagen og redegør for sagen og for

reglerne om brugerbetaling m.v. Jordbrugsdirektoratet indkalder samtidig

jordbrugskommissionen til mødet.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter.

Til nr. 6

Det foreslås, at indkaldelse til møde, hvor endelig kendelse afsiges, kan

ske ved almindeligt brev, idet udgifterne til indkaldelse ved anbefalet brev

er blevet uforholdsmæssigt store.

Til nr. 7

Det foreslås, at landbrugsministeren skal kunne fastsætte regler om fuld

indtægtsdækning i forbindelse med jordfordelingsarbejder, der gennemføres

efter anmodning fra offentlige myndigheder eller andre rekvirenter, der måtte

ønske det.

Der er for jordfordelingssager tale om udgifter til aflønning af personale

i Jordbrugsdirektoratet og om vederlag til jordbrugskommissionen, herunder

også til de tiltrædende medlemmer, samt om udgifter til lodsejerudvalgets

virksomhed. Hertil kommer udgifter til privatpraktiserende landinspektørers

arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af den matrikulære sag samt til

planlægningsarbejdet, der i de fleste sager udføres af privatpraktiserende

landinspektører og i andre sager af Jordbrugsdirektoratet. Endelig er der

tale om betaling for kopier af matriklens kort og andre nødvendige

oplysninger fra matriklen og tingbogen af hensyn til sagens gennemførelse

samt om betaling for registrering af de matrikulære forandringer i matriklen.

For så vidt angår statslige anlægsarbejder, der gennemføres efter

ekspropriationsprocesloven, skal anlægsmyndigheden ved forelæggelse af et

projekt for ekspropriationskommissionen samtidig have indhentet en udtalelse

fra Landbrugsministeriet om hensyn til jordkvalitet og muligheden for

gennemførelse af jordfordeling. I forbindelse med

ekspropriationskommissionens besigtigelsesforretning, jf. §§ 13 og 15 i

lovbekendtgørelse nr. 62 af 21. februar 1984, udarbejder

Jordbrugsdirektoratet et forslag til jordfordeling og forelægger forslaget

for ekspropriationskommissionen, der tager stilling til, hvorvidt og i

hvilket omfang forslaget kan godkendes som grundlag for ekspropriationen.

Jordbrugsdirektoratets forslag til jordfordeling bygger på frivillige

overensskomster, der er forhandlet med lodsejerne.

Til nr. 8

Det foreslås, at der fortsat inden for de bevillingsmæssige rammer kan

gennemføres jordfordelinger, hvor det primære formål er at opnå arronderings-

og strukturmæssige forbedringer af hensyn til den landbrugsmæssige drift af

arealerne, og hvor jordfordelingssagen rejses efter anmodning fra private

lodsejere. Som hidtil betales samtlige udgifter, der er forbundet med den

type jordfordelinger, af Statskassen. Det foreslås endvidere, at

Jordbrugsdirektoratet kan beslutte, at private jordfordelingssager, som

f.eks. ikke har kunnet fremmes i henhold til stk. 1, gennemføres med fuld

indtægtsdækning.

Med henblik på bl.a. at sikre, at de offentligt finansierede private

jordfordelinger har tilstrækkelig privat- og samfundsøkonomisk betydning,

indføres en brugerbetaling i form af en afgift på 5 pct. af værdien af de

jorder, der omlægges ved jordfordelingen. Det foreslås, at

landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for fordelingen blandt de

deltagende lodsejere af afgiftens betaling. Reglerne vil blive fastsat under

hensyn til, at lodsejerne i en jordfordelingssag har forskellige interesser i

sagens gennemførelse. Nogle lodsejere ønsker af afhænde jord, andre at

supplere deres ejendomme, og en tredie gruppe er interesseret i en forbedret

arrondering af ejendommene eller af enkelte lodder.

Det foreslås endvidere, at landbrugsministeren fastsætter nærmere regler

om opkrævning af afgiften. Afgiften indbetales til Jordbrugsdirektoratet, og

den forventes opkrævet i forbindelse med lodsejernes indbetaling af

eventuelle vederlag for jord m.v. Afgiften forfalder således til betaling på

skæringsdagen, og den skal betales kort tid efter skæringsdagen.

Skæringsdagen ligger normalt et halvt til halvandet år efter det indledende

møde om jordfordelingen.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, skal der betales afgift i private

jordfordelingssager, der rejses efter lovændringen. Under hensyn til de

bevillingsmæssige rammer kan der næppe rejses nye private jordfordelingssager

før 1992-93. Den foreslåede afgift forventes derfor først at give en indtægt

til Statskassen i 1993-94. På baggrund af den hidtidige

jordfordelingsaktivitet, ressourceanvendelse og en skønnet gennemsnitlig

jordværdi på 20.000 kr. pr. ha skønnes det, at den årlige indtægt til

Statskassen vil være på ca. 3 mill. kr., når Jordbrugsdirektoratets

ressourcer til jordfordeling er fuldt udnyttet til behandling af nye sager.

Til nr. 9

Stk. 1-3 svarer til hidtil gældende bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 tager sigte på at tilvejebringe en

hjemmel i loven, hvorefter landbrugsministeren bemyndiges til at dække

midlertidige likviditetsbehov i forbindelse med en jordfordeling ved træk på

statens konto i Danmarks Nationalbank, jf. tekstanmærkning nr. 61 på

finansloven.

Der foreslås i stk. 5 indført en hjemmel, hvorefter landbrugsministeren

kan fastsætte regler om betaling til dækning af udgifterne til

jordbrugskommissionens og lodsejerudvalgets virksomhed. De nævnte udgifter

afholdes af Jordbrugsdirektoratet og medregnes i den samlede brugerbetaling

for så vidt angår sager, der gennemføres efter reglerne i § 8, jf.

bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 10

Begge bestemmelser er overflødige.

Lånekassen for Sønderjylland blev ophævet ved lov nr. 103 af 29. marts

1969, således at lånekassens aktiver og passiver samt andre rettigheder og

forpligtelser blev overtaget af Statskassen. Restgælden på fordringer

tilhørende den gamle lånekasse var i 1983 nedbragt til 0 kr.

Til § 2

I stk. 1 fastsættes lovens ikrafttræden til den 1. juli 1990. Det

foreslåede tidspunkt for lovens ikrafttræden falder sammen med tidspunktet

for ikrafttræden af lov nr. 138 om ændring af jordfordelingsloven som følge

af ændring af udstykningsloven.

Der er ikke i første halvår af 1990 rejst nye jordfordelingssager efter

den gældende lov.

Bortset fra den foreslåede ændring i § 4, stk. 3, jf. bemærkningerne til

nr. 6 har loven ikke virkning for igangværende sager.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 1 affattes således:

» § 1. Ved jordfordeling skal det tilstræbes, at arealer i det

åbne land fremover er beliggende så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til

deres anvendelse. Det skal således tilstræbes, at ejendommenes arrondering og

struktur forbedres ved jordfordelingen med henblik på at opnå en bedre

erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene. Jordfordeling kan endvidere

anvendes i forbindelse med køb eller salg af arealer til

naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovtilplantning, rekreative områder

og større anlægsprojekter m.v. samt til at fremskaffe erstatningsjord af

hensyn til gennemførelse af sådanne projekter.

Stk. 2. Sager om jordfordeling behandles af Jordbrugsdirektoratet og

jordbrugskommissionen. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag indgives

til Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 3. Jordfordeling gennemføres ved kendelse efter §§ 2-7. Ved afsigelse

af kendelse tiltrædes kommissionen af en byretsdommer, der beskikkes af

landbrugsministeren. Byretsdommeren skal være dommer i en retskreds

beliggende helt eller delvis inden for kommissionens område. Dommeren

overtager formandskabet i kommissionen. Endvidere tiltrædes kommissionen af

et medlem, der repræsenterer realkreditinstitutter og banker og sparekasser.

Landbrugsministeren beskikker medlemmet efter forhandling med boligministeren

og industriministeren.

Stk. 4. Kommissionerne bistås af Jordbrugsdirektoratet. De nærmere regler

for kommissionernes virksomhed og for Jordbrugsdirektoratets bistand

fastsættes af landbrugsministeren.«.

§ 1. Jordfordelinger efter denne lov kan foretages mellem

landbrugsejendomme, jf. lov om landbrugsejendomme § 2, stk. 2, såfremt

ejendomsstrukturen eller jordfordelingen er uhensigtsmæssig for ejendommenes

økonomiske udnyttelse, eller der i øvrigt er behov for en ændret

jordfordeling.

Stk. 2. Sager om jordfordeling efter denne lov behandles af

jordbrugskommissionerne, jf. § 34 i lov om statens fremskaffelse af jord og

udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. Sagerne kan rejses af

landbrugsministeren, af jordbrugsdirektoratet og af interesserede lodsejere.

Stk. 3. Skal en jordfordelingssag gennemføres ved kendelse efter §§ 2-7,

tiltrædes kommissionen af en byretsdommer, der beskikkes af

landbrugsministeren. Byretsdommeren skal være dommer i en retskreds

beliggende helt eller delvis inden for kommissionens område. Dommeren

overtager formandskabet i kommissionen. Endvidere tiltrædes kommissionen af

et medlem, der repræsenterer realkreditinstitutter og banker og sparekasser.

Landbrugsministeren beskikker medlemmet efter forhandling med bolig- og

industriministeren.

Stk. 4. Kommissionerne følger ved sagernes behandling med de fornødne

lempelser reglerne i loven om landvæsensretter.

Stk. 5. Der kan efter forhandling med finansministeren tillægges

kommissionernes tiltrædende medlemmer vederlag for det af dem udførte

arbejde.

Stk. 6. Kommissionerne bistås af jordbrugsdirektoratet. De nærmere regler

for kommissionernes virksomhed og for jordbrugsdirektoratets bistand

fastsættes af landbrugsministeren.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Jordbrugsdirektoratet kan beslutte, at der på grundlag af en

anmodning efter § 1, stk. 2, skal udarbejdes en plan til en hensigtsmæssig

jordfordeling inden for et fastlagt område, eventuelt med fastsættelse af de

deltagende jorders værdi ved vurdering efter nedenanførte regler.«.

3. I § 2, stk. 2, ændres »Ved kommissionens foranstaltning

afholdes« til: »Jordbrugsdirektoratet indkalder til«.

4. I § 2, stk. 5, ændres »På anmodning af kommissionen

udarbejder Jordbrugsdirektoratet« til: »Jordbrugsdirektoratet

udarbejder«.

§ 2. En jordbrugskommission kan beslutte, at der på grundlag af en

anmodning efter § 1, stk. 2, skal udarbejdes plan til en hensigtsmæssig

jordfordeling inden for et af kommissionen fastlagt område eventuelt med

fastsættelse af de deltagende jorders værdi ved vurdering efter nedenanførte

regler.

Stk. 2. Ved kommissionens foranstaltning afholdes et lodsejermøde, hvor

der redegøres for sagen og nedsættes et lodsejerudvalg, valgt af et flertal

af de fremmødte lodsejere. Indkaldelse til mødet sker ved meddelelse i

dagspressen, gennem postvæsenet eller på anden hensigtsmæssig måde med 8

dages varsel. Lodsejerudvalget repræsenterer lodsejerfællesskabets

interesser.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. På anmodning af kommissionen udarbejder jordbrugsdirektoratet

efter forhandling med de enkelte lodsejere forslag til en hensigtsmæssig

jordfordelingsplan med oplysning om vilkår, kontante vederlag og øvrige

betingelser for planens gennemførelse.

Stk. 6. - - -

5. I § 3, stk. 4, ændres »nr. 186 af 4. juni 1964 om

fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom« til: »om

fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.

62 af 21. februar 1984«.

§ 3. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Ved planen skal udlægges areal til adgangsveje af passende bredde

og til andre i anledning af jordfordelingens gennemførelse nødvendige veje

m.m., hvorhos kommissionen kan træffe bestemmelse om nedlægning og ændring af

private veje. Kommissionen kan ekspropriere de fornødne vejarealer efter

reglerne i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation

af fast ejendom.

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. - - -

6. I § 4, stk. 3, udgår »anbefalet«.

§ 4. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Lodsejere og panthavere samt berettigede i henhold til leje- eller

forpagtningskontrakt underrettes af kommissionen ved anbefalet brev med 14

dages varsel om tid og sted for mødet, hvori kendelse afsiges. Med samme

varsel sker indkaldelse i statstidende af alle rettighedshavere i

ejendommene.

Stk. 4. - - -

7. § 8 affattes således:

» § 8. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en

jordfordeling i forbindelse med naturgenopretnings- eller

naturplejeprojekter, skovtilplantning, etablering af rekreative områder og

større anlægsarbejder m.v. betales af den, der har anmodet om at få sagen

rejst.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for

Jordbrugsdirektoratets arbejde og de af Jordbrugsdirektoratet afholdte

udgifter i forbindelse med gennemførelse af en jordfordelingssag efter stk.

1.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for andre

jordfordelingsopgaver m.v., som Jordbrugsdirektoratet udfører.«.

§ 8. Kopier af matriklens kort og oplysninger om arealer og lignende fra

matriklen, der er nødvendige for gennemførelsen af jordomlægninger efter

denne lovs §§ 1-6, leveres uden gebyr.

Stk. 2. Spørgsmål vedrørende omfanget af foranstående afgiftsfritagelser

afgøres endeligt af Finansministeriet efter forhandling med

Landbrugsministeriet.

Stk. 3. Kommissionen kan efter nærmere af Landbrugsministeriet fastsatte

regler tilstå tilskud af statskassen til dækning af udgifterne ved den for

jordomlægninger nødvendige bistand af landinspektør og sagfører.

Stk. 4. Udgifterne ved behandling og berigtigelse af sager, der

gennemføres ved kendelse, betales af statskassen, medmindre andet vedtages.

Stk. 5. Kommissionen kan i andre tilfælde foranledige de til gennemførelse

af en jord- fordelingsplan nødvendige overdragelses-, pantsætnings- og

pantefrigørelsesdokumenter m.v. udstedt.

Stk. 6. Landbrugsministeriet bemyndiges til af statskassen at anvende de

fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af kommissionen

efter bestemmelsen i § 5, stk. 1, og som ikke dækkes af andre lodsejere efter

planen, og dels som tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af

kommissionen som undtagelsesvis påkrævet til gennemførelse af en

hensigtsmæssig plan efter §§ 2-6.

8. § 9 affattes således:

» § 9. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en

jordfordelingssag, der er rejst efter anmodning fra private lodsejere, og

hvor det primære formål er at gennemføre arronderingsforbedringer af hensyn

til ejendommenes jordbrugsmæssige drift, betales af Statskassen, medmindre

andet fastsættes.

Stk. 2. Ved jordfordeling efter stk. 1 betales en afgift på 5 pct. af

jordværdien af de arealer, der omlægges ved jordfordelingen. Afgiften

indbetales til Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om fordeling blandt

lodsejerne af betalingen af den i stk. 2 nævnte afgift samt for opkrævning af

afgiften.«.

§ 9. Når et jordstykke overdrages til anden mand og matrikelmyndighederne

finder, at overdragelsen vil virke til fremme af en hensigtsmæssig fordeling

af landbrugsjorderne eller disses landbrugsmæssige udnyttelse, skal parterne

uden sagens indbringelse for jordbrugskommissionen være berettiget til at

opnå de i § 8, stk. 1, anførte begunstigelser.

Stk. 2. De nærmere regler for, hvilke jordoverdragelser der falder ind

under denne bestemmelse, samt den fremgangsmåde, der skal iagttages af

parterne, fastsættes af Landbrugsministeriet, der endvidere kan bestemme, at

der ydes tilskud efter bestemmelserne i § 8, stk. 3.

9. § 12 affattes således:

»§ 12. Landbrugsministeren bemyndiges til af Statskassens midler at

afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter.

Stk. 2. Landbrugsministeren bemyndiges til af Statskassen at anvende de

fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af kommissionen

efter bestemmelsen i § 5, stk. 1, og som ikke dækkes af andre, dels som

tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af kommissionen som

undtagelsesvis påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan efter §§

2-6.

Stk. 3. Fornøden bevilling i henhold til stk. 1 og 2 søges på de årlige

finanslove.

Stk. 4. Landbrugsministeren bemyndiges til at dække midlertidige

likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold

til denne lov ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter regler om betaling for det arbejde,

der udføres af jordbrugskommissionen, herunder også de tiltrædende medlemmer,

og af lodsejerudvalget.«.

§ 12. Landbrugsministeriet bemyndiges til af statskassens midler at

afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter. Fornøden

bevilling hertil samt til tilskud efter § 8, stk. 6, søges på de årlige

finanslove.

10. I § 13 udgår stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.

§ 13. Samtidig med denne lovs ikrafttræden ophæves lov nr. 370 af 25.

april 1949 om jordfordeling mellem landejendomme. De i henhold til nævnte lov

nedsatte jordfordelingskommissioner vedbliver af fungere indtil 31. december

1955.

Stk. 2. Lån, der i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 8 af 9. januar 1940,

jf. lov nr. 293 af 30. juni 1941, er ydet af midler under bestyrelse af

Lånekassen for Sønderjylland, administreres fortsat af denne.

Lov nr. 138 af 7. marts 1990

§ 18

I lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 63

af 14. februar 1983, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

2. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 4«

til: »jf. stk. 3«.

3. § 8, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 1-4.

4. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »sagfører.«

til: »advokat og til dækning af betaling for oplysninger fra matriklen,

herunder matrikelkortkopier, og gebyr i forbindelse med registrering i

matriklen.«

5. I § 9, stk. 1, ændres »matrikelmyndighederne« til:

»Jordbrugsdirektoratet«.

6. I § 9, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3.« til: »§ 8,

stk. 1.«

7. I § 12 ændres »§ 8, stk. 6« til: »§ 8, stk.

4«.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1991. Dog træder § 18 i kraft

den 1. juli 1990.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter