1988 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM NATURFORVALTNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1. Lovens formål er at fremme bestræbelserne for
1) at bevare og pleje landskabelige og kulturhistoriske værdier,
2) at bevare eller forbedre betingelserne for det vilde plante- og
dyreliv,
3) at forøge skovarealet og
4) at forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv.
Kapitel 2
Ejendomserhvervelser, lån, tilskud m.v.
§ 2. Til opfyldelse af lovens formål fastsættes på de årlige finanslove en
beløbsramme, inden for hvilken miljøministeren kan
1) erhverve fast ejendom og afholde udgifter til driften, herunder
tilplantning,
2) yde lån til amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse af fast ejendom og
3) yde lån og tilskud til amtskommuner, kommuner, almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje
og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne for
friluftslivet.
Stk. 2. Miljøministeren kan sælge fast ejendom.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen
af stk. 1.
§ 3. Finansministeren fastsætter vilkårene for lån i henhold til § 2, stk.
1.
Stk. 2. Provenuet ved salg af fast ejendom tillægges årets bevilling.
Stk. 3. Miljøministeren kan efter forhandling med finansministeren modtage
gaver til opfyldelse af lovens formål.
Kapitel 3
Forkøbsret
Læs alt
§ 4. Miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller
sommerhusområde, der er særlig egnede til opfyldelse af lovens formål,
pålægges forkøbsret for staten.
Stk. 2. Ejeren af den pågældende ejendom underrettes om forkøbsretten, der
tinglyses på ejendommen.
Stk. 3. Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og
køberettigheder, der er tinglyst før datoen for lovforslagets fremsættelse,
men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår
de er stiftet.
§ 5. Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller dele
af ejendommen. Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse,
1) når staten, en amtskommune eller en kommune erhverver ejendommen til
andre formål end denne lovs,
2) når ejendommen erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til
hensidden i uskiftet bo eller ved deling af fælles bo, eller
3) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet
eller besvogret med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i
dennes sidelinie så nær som søskende eller deres børn.
§ 6. Reglerne i §§ 21-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån
til jordbrugsmæssige formål m.m. finder tilsvarende anvendelse, når der er
pålagt forkøbsret efter § 4, idet miljøministeren træder i stedet for
landbrugsministeren.
Stk. 2. Fristen for at gøre forkøbsretten gældende fastsættes dog til 8
uger i sager i medfør af denne lov.
Kapitel 4
Ekspropriation
§ 7. Miljøministeren kan ekspropriere en ejendom, hvis der kan pålægges
forkøbsret i medfør af § 4, når det er af væsentlig betydning at råde over
ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning
til fremme af lovens formål.
Kapitel 5
Rådgivende udvalg
§ 8. Miljøministeren nedsætter et udvalg, som efter loven er rådgivende
for ministeren i sager af større betydning.
Stk. 2. Finansministeriet, Landbrugsministeriet, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Hovedstadsrådet, Kommunernes Landsforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Naturfredningsrådet,
Fortidsminderådet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger,
Tolvmandsforeningerne, Jagtorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Skovforening og Danmarks Sportsfiskerforbund udpeger hver et
medlem af udvalget. Miljøministeren udpeger udvalgets formand og yderligere
et antal medlemmer fra Miljøministeriet.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget.
Kapitel 6
Myndigheder, erstatning m.v.
§ 9. Overlader miljøministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser
efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en institution
under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage
over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for
ministeren.
§ 10. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatning for de
skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig adgang til en privat
ejendom.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 11. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 230 af 7. juni 1972 om erhvervelse af
fast ejendom til fritidsformål.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1. Lovens formål er at fremme bestræbelserne for
1) at bevare og pleje landskabelige og kulturhistoriske værdier,
2) at bevare eller forbedre betingelserne for det vilde plante- og
dyreliv,
3) at forøge skovarealet og
4) at forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv.
Kapitel 2
Ejendomserhvervelser, lån, tilskud m.v.
§ 2. Til opfyldelse af lovens formål fastsættes på de årlige finanslove en
beløbsramme, inden for hvilken miljøministeren kan
1) erhverve fast ejendom og afholde udgifter til driften, herunder
tilplantning,
2) yde lån til amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse af fast ejendom og
3) yde lån og tilskud til amtskommuner, kommuner, almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje
og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne for
friluftslivet.
Stk. 2. Miljøministeren kan sælge fast ejendom.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen
af stk. 1.
§ 3. Finansministeren fastsætter vilkårene for lån i henhold til § 2, stk.
1.
Stk. 2. Provenuet ved salg af fast ejendom tillægges årets bevilling.
Stk. 3. Miljøministeren kan efter forhandling med finansministeren modtage
gaver til opfyldelse af lovens formål.
Kapitel 3
Forkøbsret
§ 4. Miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller
sommerhusområde, der er særligt egnede til opfyldelse af lovens formål,
pålægges forkøbsret for staten.
Stk. 2. Ejeren af den pågældende ejendom underrettes om forkøbsretten, der
tinglyses på ejendommen.
Stk. 3. Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og
køberettigheder, der er tinglyst før datoen for lovforslagets fremsættelse,
men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår
de er stiftet.
§ 5. Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller dele
af ejendommen. Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse
1) når staten, en amtskommune eller en kommune erhverver ejendommen til
andre formål end denne lovs,
2) når ejendommen erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til
hensidden i uskiftet bo eller ved deling af fælles bo, eller
3) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet
eller besvogret med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i
dennes sidelinie så nær som søskende eller deres børn.
§ 6. Reglerne i §§ 21-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån
til jordbrugsmæssige formål m.m. finder tilsvarende anvendelse, når der er
pålagt forkøbsret efter § 4, idet miljøministeren træder i stedet for
landbrugsministeren.
Stk. 2. Fristen for at gøre forkøbsretten gældende fastsættes dog til 8
uger i sager i medfør af denne lov.
Kapitel 4
Ekspropriation
§ 7. Miljøministeren kan ekspropriere en ejendom, hvis der kan pålægges
forkøbsret i medfør af § 4, når det er af væsentlig betydning at råde over
ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning
til fremme af lovens formål.
Kapitel 5
Rådgivende udvalg
§ 8. Miljøministeren nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren
i sager af større betydning efter loven.
Stk. 2. Finansministeriet, Landbrugsministeriet, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Hovedstadsrådet, Kommunernes Landsforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Naturfredningsrådet,
Fortidsminderådet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger,
Tolvmandsforeningerne og Jagtorganisationernes Fællesudvalg udpeger hver et
medlem af udvalget. Miljøministeren udpeger udvalgets formand og yderligere
et antal medlemmer fra Miljøministeriet.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget.
Kapitel 6
Myndigheder, erstatning m.v.
§ 9. Overlader miljøministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser
efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en institution
under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage
over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for
ministeren.
§ 10. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatning for de
skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig adgang til en privat
ejendom.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 230 af 7. juni 1972 om erhvervelse af
fast ejendom til fritidsformål.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det foreliggende lovforslag skal - sammen med de samtidigt fremsatte
forslag til skovlov, og lov om ændring af regionplanlovene (planlægning af
skovrejsningsområder), samt lov om ændring af lov om støtte til forbedring af
strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsloven) som fremsat den
26. oktober 1988, en kommende ændring af skovstøtteloven og lov om tilskud
til konsulentvirksomhed inden for skovbruget - ses i sammenhæng med
regeringens strategi for de marginale jorder og den skovpolitiske
redegørelse, jf. nedenfor.
Lovforslaget er i princippet en genfremsættelse af det lovforslag L 214
(Folketingstidende 1987/88), der fremsattes 18. februar 1988. Forslaget kom
til 1. behandling 2. marts 1988 (Folketingstidende 1987/88, spalte 7834 ff).
Ved samme lejlighed fremsattes forslag til ændring af naturfredningsloven,
som ikke genfremsættes nu, idet regeringen har besluttet at underkaste
naturfredningsloven en generel revision. Sigtet vil være en modernisering og
forenkling, der skal sikre indførelsen af nye principper for en fremtidig
naturbeskyttelse og naturforvaltning, byggende på de tankegange, der bl.a.
ligger til grund for marginaljordsstrategien, den skovpolitiske redegørelse,
forslaget til lov om støtte til forbedering af strukturen og efektiviteten i
jordbruget samt Brundtlandkommissionens rapport fra 1987 om miljø og
udvikling »Vor fælles fremtid«.
Det foreliggende lovforslag indeholder de første elementer i en sådan
moderne naturforvaltning.
Lovforslaget afløser lov 230 af 7. juni 1972 om erhvervelse af fast
ejendom til fritidsformål, hvis sigte - erhvervelser til fritidsformål - var
mere begrænset. Det foreliggende lovforslag rummer også instrumenter til at
sikre naturressourcer uden forudsætningen om en permanent statslig
ejendomsbesiddelse.
I det foreliggende forslag er der i forhold til forslag L 214 foretaget en
rettelse i lovteksten. Således foreslås Fortidsminderådet og
Jagtorganisationernes Fællesudvalg som medlemmer af Det rådgivende udvalg,
jf. forslagets § 8.
Herudover er beskrivelsen af lovforslagets økonomisk-administrative
konsekvenser ændret i overensstemmelse med de ændrede forudsætninger, som
følger af bl.a. miljøministerens investeringsplan på miljøområdet.
Bemærkningerne om forholdet til ordninger under Landbrugsministeriet er
ajourført i overensstemmelse med den senere udvikling inden for området.
Endelig er bemærkningerne til lovforslaget omredigeret således, at de
illustrerer hovedsigtet med lovforslaget, nemlig gennem en ændret strategi
for naturforvaltning at sikre en naturbeskyttelse og en brug af
naturressourcerne, der i stigende omfang bliver et integreret led i den
kommende udvikling på hele skov- og landbrugsområdet. Dette vil typisk ske
gennem en flersidet anvendelse, der tilgodeser såvel produktion som
beskyttelse og friluftsliv.
I det følgende omtales derfor under punkt 2 det arbejde, som er udført,
det arbejde som er igang og forestående arbejder på en række områder, som
berøres af lovforslaget.
2. Arbejdet med en strategi for de marginale jorder, skovpolitik og
»grøn strategi«.
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg afgav den 3. juni 1987 beretning
om en samlet strategi på marginaljordsområdet. Marginaljordsstrategien
angiver, at følgende hovedmål bør være bestemmende for de kommende års
indsats: at bevare udyrkede eller ekstensivt dyrkede arealer, at beskytte
særligt miljøfølsomme områder som vandløb, søer, naturarealer, ferske enge
m.v. og at afbøde konsekvenserne af marginaliseringen i tilfælde, hvor
opgivelse af dyrkningen betragtes som uacceptabel af landskabelige grunde
eller af hensyn til lokalsamfundet.
Indsatsen skal navnlig sigte på at imødegå eller afbøde marginaliseringen
eller at fremme en ændret udnyttelse af marginaljorderne gennem:
- ekstensivering eller anden miljøvenlig landbrugsproduktion,
- skovtilplantning eller
- opretholdelse eller genopretning som naturarealer.
Hertil kommer ønsket om udbygning af mulighederne for friluftslivet, som
er et hovedelement i Miljøministeriets »grønne strategi«, jf.
redegørelsen til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg af 2. marts 1987
om naturbevaring og friluftsliv.
I december 1986 afgav Landbrugsministeriets skovpolitiske udvalg
betænkning om en fremtidig skovpolitik. På baggrund heraf samt på baggrund af
redegørelsen om de marginale jorder og de senere års mange initiativer på
skov- og naturområdet fremsendte regeringen i april 1987 sin skovpolitiske
redegørelse til Folketinget. Heri anføres, at af forsyningsmæssige,
økonomiske, beskæftigelsesmæssige, miljømæssige og friluftsmæssige årsager
skal skovtilplantningen forøges væsentligt. Tilplantningen skal bl.a. ske ved
offentlig skovtilplantning.
Hovedsigtet med det samtidigt fremsatte forslag til skovlov er at bevare
og værne de danske skove samt at forøge og forbedre både træproduktionen og
varetagelsen af miljø- og naturhensyn. Skovloven skal således bl.a. medvirke
til at øge skovarealet, fremme det flersidige skovbrug og styrke rådgivning
og information om god skovdrift.
Ekstensivering
Som følge af den økonomiske og strukturelle udvikling inden for
landbrugserhvervet forventes der i de kommende år en stadig øget
ekstensivering af landbrugsdriften, eksempelvis ved at arealerne braklægges
eller udlægges med vedvarende græs. For at påvirke udviklingen, således at
denne ekstensivering sker på den miljømæssigt mest fordelagtige måde, er det
nødvendigt med direkte eller indirekte økonomisk støtte, jf. også nedenfor
omtalen af EF's udtagnings- og ekstensiveringsordninger.
Skovtilplantning
Overalt i verden er offentlig skovdrift et anerkendt og udbredt middel i
den nationale skovpolitik. I Danmark udgør offentligt ejede skove 39 pct. af
det samlede skovareal mod 42 pct. i EF-landene som helhed. Baggrunden for
ønsket om offentligt ejede skove er, at der i driften af disse bedre kan
lægges vægt på såvel at fremme en flersidig produktion af træ og træprodukter
som at tilgodese naturværdier og fritidsgoder, ligesom samfundets målsætning
normalt vil være en anden, og tidshorisonten normalt længere end en privat
ejers. De naturkvaliteter og fritidsgoder, der er og ønskes frembragt i
skovene, kan blive en så stor økonomisk belastning for den private ejer, at
det er oplagt at fremme dem gennem statsskovdrift, ligesom de øvrige
skovpolitiske mål mere direkte kan nås gennem statsdrift.
Ved statsdrift anlægges en samfundsmæssig ressourcebetragtning. Der
opbygges vedmassereserver med høj værdi med henblik på at afbøde
forsyningsmæssige krisesituationer, stabilisering af træmarkedet etc., uden
at den kortsigtede, privatøkonomiske side af sagen bliver dominerende.
Statsskovene kan endvidere i et samspil med den private skovsektor sikre
arbejdspladserne i følgeindustrierne gennem f.eks. etablering af råtrælagre
og merhugst når industrien mangler træ. Herudover er statsskovene velegnede
til at skabe arbejdspladser i perioder med arbejdsløshed.
Både private og offentlige skove giver mulighed for såvel produktion som
immaterielle goder. Forskellen mellem de to ejerformer ligger især i
muligheden for og pligten til at tilgodese de sidstnævnte hensyn. De
offentlige skove har således en forpligtigelse til at opretholde større
arelaer med løvskov, arealer med danske træarter og at bevare overmodne
bevoksninger, stævningsskove m.v. Samtidig vil de offentlige skove lettere
kunne stille faciliteter til rådighed for publikum. De offentlige skove er
åbne for almenhedens færdsel uden begrænsninger, medens publikum i de private
skove alene må færdes på skovvejene i dagtimerne.
Den statslige skovtilplantning kan endvidere benyttes til demonstration og
vejledning for private, der ønsker at plante skov.
Statslig erhvervelse og tilplantning udelukker ikke senere salg af skove
til private. I forbindelse med sådanne frasalg skal det dog sikres, at der
ikke sker en tilsidesættelse af de hensyn, der nævnes i lovforslagets
formålsparagraf eller andre hensyn, som skal sikres gennem en statslig
arealforvaltning.
Statslig skovtilplantning vil finde sted i udpegede
skovtilplantningsområder. Denne udpegning vil i overensstemmelse med
samtidigt fremlagt forslag til ændring af regionplanlovene ske ved
planlægning af skovrejsningsområder i forbindelse med regionplanlægningen.
Skovtilplantning i et moderat tempo vil være at foretrække. Herigennem
sikres en sikker forsyning med det rette frø- og plantemateriale, en jævn
udvikling i behovet for arbejdskraft og senere jævnt udbytte af træ og
træprodukter. Den langsomme skovtilplantning minimerer samtidig risikoen for
fejlinvesteringer.
En skovtilplantning i moderat tempo vil af sig selv medføre, at der opnås
en jævn fordeling af alle aldre i skoven. Herved undgås de store monotone
flader af ensaldrende skov. Et sådant varieret skovbillede har
oplevelsesmæssigt og naturmæssigt et stort indhold. Samtidig vil det være
muligt løbende at eksperimentere med forskellige træarter for at opnå et
blandet og varieret skovbillede.
Miljøministeriet vil som et ideelt mål finde det ønskeligt, at det danske
skovareal fordobles fra de nuværende 12 pct. til ca. 25 pct. af landets areal
i løbet af en »trægeneration«, dvs. over det næste trekvarte
århundrede. Dette vil med en ligeligt fordelt indsats indebære en årlig
tilplantning på op til 5.000 ha, medens der for tiden tilplantes 1.000-1.500
ha. I de forannævnte redegørelser peges på, at statens del af tilplantningen
skal være væsentlig, hvilket vil blive søgt opfyldt efter de kommende års
bevillingsmæssige muligheder.
Ved statslig skovtilplantning vil der ikke nødvendigvis skulle ske en
fuldstændig tilplantning af en ejendom, uanset om den er erhvervet med
tilplantning som hovedformål. Modsætningsvis kan der godt ske en vis
tilplantning af ejendomme, erhvervet med begrundelse i f.eks. friluftsmæssige
forhold.
Uanset om der plantes nåleskov eller løvskov, skal der etableres skovbryn,
og i nåleskovene skal der endvidere indplantes løvtræer af hensyn til
stabilitet, publikum, dyreliv osv. I skovbrynene vil der blive indplantet
danske buske (med bær) og træarter. Herved øges i særlig grad fuglenes og
insekternes fødemuligheder.
En jævn skovtilplantning vil medføre, at det bliver muligt at placere de
åbne arealer med græs, marker, moser, heder m.v. på de rette steder. Derved
øges den landskabelige variation, som sammen med de deraf følgende mange
skovbryn giver mange levemuligheder for dyr og fugle.
Den statslige skovplantning vil være et supplement til privat
skovtilplantning, hvortil støtte også vil være nødvendig. Der henvises
vedrørende ikke-statslig skovplantning til forslaget til lov om ædnring af
lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget L
70, hvori der sigtes mod en årlig privat skovtilplantning på 2.000-3.000 ha.
Opretholdelse af naturarealer
Opretholdelse af naturarealer tager særligt sigte på at bevare ekstensivt
dyrkede eller udyrkede arealer. Der er tale om ferske enge, strandenge,
overdrev samt heder, moser og andre, særligt miljøfølsomme områder som
vandløb, søer og agerlandets småbiotoper. Det er karakteristisk for disse
landskabstyper, at de i takt med strukturændringerne i jordbruget
arealmæssigt er blevet stærkt reduceret.
De tilbageværende arealer er truet af bl.a. tilgroning. Såfremt de nævnte
landskabstyper skal bevares, forudsætter det, at der foretages græsning eller
høslæt. Disse driftsformer er imidlertid mange steder ophørt eller i fare for
at ophøre på grund af manglende rentabilitet. Opretholdelse af f.eks. enge,
overdrev og heder vil derfor mange steder forudsætte, at der ydes tilskud til
driften af arealerne. Sådanne driftstilskud kan baseres på en aftale mellem
ejeren og en offentlig myndighed. Det må på den anden side erkendes, at nogle
naturområder vil fungere bedst økologisk set, hvis de lades urørte. Det
gælder områder som klitter, klitheder, hedemoser, hedesøer, mange rørskove,
krat, sump ved søer og moser m.v., der stort set ikke bør plejes.
Det forudsættes, at der kun i særlige tilfælde ydes tilskud til en
myndigheds naturpleje på private, fredede arealer. Det vil endvidere indgå i
overvejelserne, om ejeren samtidig modtager støtte til drift af arealerne i
medfør af en kommende ordning under Landbrugsministeriet.
Naturgenopretning
I marginaljordsstrategien blev det foreslået, at en del af de miljømæssige
interesseområder, som er af ringe eller ingen landbrugsmæssig betydning,
genskabes som naturområder, f.eks. søer eller andre vådområder, samt at en
sådan naturgenopretning skulle kunne realiseres gennem offentlige
erhvervelser eller tilskud til private.
Ønsket om at iværksætte naturgenopretning må ses i sammenhæng med, at en
lang række uudnyttede eller ekstensivt udnyttede arealer i agerlandet, f.eks.
moser, små og større lavvandede vådområder, søer, vedvarende græsarealer uden
for omdrift, småbiotoper og overdrev er forsvundet. Der er samtidig sket en
forringelse af naturområderne, bl.a. fordi den ekstensive landbrugsmæssige
udnyttelse i en række tilfælde er blevet opgivet. Naturtilstanden forringes
endvidere som følge af dræning, gødskning og sprøjtning.
Det er især de våde arealer, der er blevet stærkt reduceret arealmæssigt.
Der bør derfor gøres en særlig indsats for at genskabe sådanne naturområder.
Det er hensigten i forskellige egne af landet at genskabe tørlagte
vådområder (tidligere søer, fjorde, vandløbsnære arealer og lign.), som i dag
er uden væsentlig landbrugsmæssig interesse. Herved kan bevaringen af en lang
række udryddelsestruede plante- og dyrearter, landskabelig variation og
udvidede muligheder for friluftsliv fremmes, ligesom en række
kulturhistoriske værdier kan sikres.
Der kan efter lovforslaget ydes økonomisk støtte til
naturgenopretningsprojekter i privat, amtskommunalt eller kommunalt regi.
Arealer, hvor den tidligere tilstand søges genskabt, bør det offentlige
kunne tilbyde at overtage. Gennemførelsen af naturgenopretningsprojekter vil
således ofte forudsætte statslige arealerhvervelser.
Alle projekter bør gennemføres i et tæt samspil mellem de berørte parter,
så der opnås størst muligt medspil fra lodsejere og lokale myndigheder. Der
kan allerede i dag konstateres en stor interesse herfor.
Friluftsliv
Udbygningen af muligheder for friluftslivet sker som nævnt også gennem
skovtilplantning og naturgenopretning. Herudover er der dog behov for at øge
offentlighedens adgangsmuligheder til naturen, at etablere støttepunkter for
friluftslivet, at skabe øget naturforståelse samt at øge mulighederne for
landbrugsturisme.
Offentlighedens adgang bør søges sikret, i forbindelse med at der af
naturhensyn indgås aftaler med lodsejere om drift og pleje af arealer.
Etablering af støttepunkter og gennemførelse af informationsaktiviteter, som
det kendes fra Miljøministeriets arealforvaltning, bør søges udbygget.
Miljøministeriet søger fremmet en større forståelse for naturen gennem 14
naturskoler, hvor skoleelever tilbydes naturoplevelser på eller i tilknytning
til Miljøministeriets arealer. Det er ønskeligt, at antallet af naturskoler
øges, således at flere børn tilbydes denne mulighed - også gerne flere gange
i deres skoleforløb.
Endvidere forestår ministeriet i 1987-89, jf. Akt 178 9/4 86, en
forsøgsordning med naturvejledning i Danmark. Under ordningen er der ansat 11
naturvejledere, som er placeret i spændende naturområder med en rigdom af
natur og kulturminder.
De 6 naturvejledere er ansat under Miljøministeriet, mens de 5 er ansat
med 70 pct. statsligt tilskud af amtsråd, kommunalbestyrelser eller
selvejende institutioner.
Naturvejledernes opgave er at fortælle de besøgende om naturen,
kulturminderne og jordbruget i de områder, de er tilknyttet, og som de har et
særligt godt kendskab til. Her gennemfører de en lang række
naturvejlederaktiviteter - spændende fra vandringer, foredrag, udstillinger,
brochurer og radioudsendelser til naturdage for børn. Når den nuværende
forsøgsordning nærmer sig sin afslutning, vil der skulle tages stilling til
en fortsættelse. En naturvejlederordning vil kunne støttes i medfør af
lovforslaget.
Sammenfatning
Der er således behov for hjemmel samt økonomiske virkemidler til at
iværksætte en moderne naturforvaltning efter de nævnte retningslinier, til at
gennemføre initiativer på marginaljordsområdet samt til sikring, herunder
opkøb af større sammenhængende arealer, med henblik på at tilgodese
økologiske, skovbrugsmæssige og friluftsmæssige hensyn.
Med det foreliggende lovforslag tilsigtes derfor udfra økologiske og
vedproduktionsmæssige hensyn en bred vifte af virkemidler med henblik på en
mere effektiv naturforvaltning. Effekten vil også blive, at der på de
pågældende arealer gødskes mindre, bruges færre bekæmpelsesmidler, sikres
arealer for de vilde dyr og planter og skabes værdifuld produktion af træ.
Endelig kan forslaget ses som led i en forbedret opfyldelse af
forpligtelserne ifølge forskellige internationale konventioner, som Danmark
har tilsluttet sig.
Det forventes, at en ikke uvæsentlig del af aktiviteterne efter den
foreslåede lov vil berøre arealer, der er udpegede som Ramsar- og
EF-fuglebeskyttelsesområder og disse arealer vil dermed være til gavn for de
arter, der er omfattet af internationale aftaler.
3. Lovforslagets principper
Baggrund
Efter lovforslaget vil der fortsat kunne erhverves fast ejendom for at
bevare landskaber og skaffe arealer til feriecentre, campingpladser og
almene, rekreative formål.
Med lovforslagets ændrede og nye virkemidler åbnes derimod som noget meget
væsentligt mulighed for at gennemføre andre initiativer til gavn for såvel
natur og miljø som for friluftslivet.
Derimod forudsættes den foreslåede lov ikke - som lov 230 - anvendt til
fremskaffelse af arealer til sommerhusbebyggelse og kolonihaver. Dog vil
ubebyggede sommerhusområder kunne erhverves til etablering af andre typer
rekreative anlæg, såfremt en sådan konvertering kan ske i overensstemmelse
med planlægningen for området.
Lovforslagets nye bestemmelser om en naturforvaltning, der går videre end
blot erhvervelser, vil som nævnt i indledningen indgå i den forestående,
generelle revision af naturfredningsloven, der bl.a. gennem generelle
reguleringer sigter mod opfyldelsen af de samme overordnede mål.
For at videreføre lov 230.s aktive indsats på friluftsområdet taler
fortsat de mulige udenlandske ønsker om erhvervelse af danske rekreative
områder.
Modernisering og forenkling
Samtidig med den nævnte modernisering tilsigtes en forenkling. Det
forudsættes således, at de generelle bevillingsregler muliggør overførsel af
et finansårs restbevilling til det næste. Endvidere bemyndiges
miljøministeren til at sælge erhvervet ejendom og til efter forhandling med
finansministeren at modtage gaver til opfyldelse af lovens formål.
Endvidere foreslås det, at en del af bevillingen kan anvendes til dækning
af driftsudgifter på Miljøministeriets ejendomme. Dette har været forudsat
også i lov 230's funktionsperiode (jf. Akt 179 13/12 72 og senere
finanslove), men der har været rejst tvivl om ordningens rækkevidde. Med
lovforslagets hjemmel aflastes Finansudvalget således for behandling af
enkeltsager vedr. midler til drift af erhvervede ejendomme.
Udvidelsen af lovens virkemidler sker, ved at der gives hjemmel til ydelse
af lån og tilskud til bevaring, pleje og genopretning af natur og til
friluftsformål samt til afholdelse af driftsudgifter på Miljøministeriets
ejendomme. Det bemærkes, at der ikke efter lovforslaget kan ydes støtte til
ikke-statslig skovtilplantning.
Ved vurderingen af det hensigtsmæssige i at yde lån eller tilskud vil
Miljøministeriet lægge vægt på, om lån/støttemodtager kan varetage opgaven på
en bedre og samfundsøkonomisk billigere måde end staten, eller at staten
opnår fordele, som den ikke kunne opnå på anden måde.
Ydelse til private af lån og tilskud til naturbevaring, -pleje og
-genopretning skal baseres på frivillige, privatretlige aftaler mellem det
offentlige eller almennyttige foreninger m.v. og ejerne. Aftalerne skal være
bindende for ejeren /brugeren og fastlægge en bestemt driftsform for arealet
samt normalt også give offentligheden adgang hertil.
Bortset fra statslig skovtilplantning kan der ikke gives noget entydigt
svar på, hvilket af lovgivningens virkemidler, der skal anvendes i en given
situation. Der vil som hidtil være brug for en afvejning i den konkrete sag
af, hvorvidt man skal erhverve, frede i medfør af naturfredningsloven, eller
om man skal indgå aftaler med lodsejerne.
Hvor der skal etableres støttepunkter for friluftslivet, er det oftest
nødvendigt at kunne udøve ejers rådighed over den pågældende ejendom.
Erhvervelse er her hensigtsmæssig, mens det, hvor der er tale om at bevare et
område som hidtil, typisk vil være hensigtsmæssigt at anvende
fredningsinstituttet.
Ved naturgenopretningsprojekter vil der ofte blive tale om, at flere ejere
ønskes inddraget, dog således at kun dele af deres ejendomme er interessante
for projektet. I sådanne situationer kunne det komme på tale at gennemføre en
jordfordelingssag. Dog må det forventes, at der i medfør af den foreslåede
lov i højere grad end tidligere vil være behov for at erhverve
landbrugsejendomme. Dette vil ske under den forudsætning, at de dele af
landbrugsejendommene, som ikke er nødvendige til erhvervelsesformålet, søges
frasolgt til anden side, mod at det indvundne salgsprovenu tillægges årets
bevilling. Det vil ved lovens administration blive tilstræbt alene at
erhverve de arealer, som er omfattet af lovens formål.
Som bebudet i marginaljordsstrategien er det hensigten at udbygge lov om
jordfordeling med henblik på en mere målrettet anvendelse. Heri bør indgå en
afklaring af arbejdsdelingen mellem dette lovforslags virkemidler og
jordfordelingens muligheder.
Det må forventes, at lovforslagets mulighed for pålæggelse af forkøbsret
og for ekspropriation navnlig vil blive benyttet i tilfælde, hvor f.eks.
gennemførelsen af et naturgenopretningsprojekt forudsætter erhvervelse af et
antal ejendomme, men hvor enkelte ejendomme viser sig ikke at kunne erhverves
i fri handel. Det er uheldigt, hvis en enkelt eller få ejere kan hindre
gennemførelsen af hele projektet, når de øvrige ejere har afhændet deres
ejendom i fri handel.
Som nævnt i marginaljordsredegørelsen og det tilhørende notat er det endnu
ikke afklaret, hvorledes marginaljordsprojekter planlægges. Miljøministeriet
finder, at det eksisterende plansystem er tilstrækkeligt, og at spørgsmålet
vil være centralt i den sammenfattende fysiske planlægning i de kommende år,
blandt andet fordi det herigennem vil være muligt at inddrage offentligheden
og de regionale og lokale myndigheder. Som nævnt vil f.eks. områder til
skovtilplantning skulle udpeges i regionplanlægningen.
Ved indgåelse af aftaler om bevaring, pleje og genopretning vil det blive
tilstræbt at sikre offentligheden adgang til de omhandlede arealer. Det har
været overvejet, om der - i lighed med den ordning der findes for brand- og
hærværksskader i de private skove - burde etableres en ordning som forsikring
mod de skader, der måtte opstå på de arealer, hvortil offentligheden får
adgang. I forbindelse med arbejdet med de marginale jorder er det
tilkendegivet, at en sådan ordning anses for en nødvendighed. Det foreslås
derfor, at miljøministeren kan erstatte grundejere de tab, som måtte opstå
som følge af en aftalt færdselsret for offentligheden. En lille del af
bevillingen til lovens formål forventes derfor at medgå hertil.
Ekstraordinært store skader forudsættes dækket ved særlig bevilling.
Det er endvidere i lovens formålsbestemmelse præciseret, at loven også
skal bruges til fremme af kulturhistoriske interesser. Det sker ved, at der
generelt vil indgå kulturhistoriske overvejelser ved anvendelse af lovens
virkemidler. Dertil kommer at loven vil kunne anvendes til erhvervelse af
fortidsminder, i tilfælde hvor en offentlig ejendomsret over fortidsmindet er
hensigtsmæssig, fordi den almindelige beskyttelse i medfør af
naturfredningsloven ikke er tilstrækkelig til at sikre fortidsmindet.
Ligeledes kan loven anvendes til at erhverve eller indgå driftsaftaler for
arealer med grupper af fortidsminder ud fra såvel beskyttelseshensyn som
formidlingshensyn, herunder for at skabe offentlig adgang til
fortidsminderne.
4. Forholdet til landbrugets socio-strukturelle ordninger
Lovforslagets intentioner på naturbevarings- og plejeområdet har
berøringsflader med de ordninger, der - gennem en revision af
Landbrugsministeriets forbedringslov - foreslås til udmøntning af EF's
socio-strukturelle foranstaltninger i Danmark. Disse foranstaltninger
indebærer bl.a., at der kan gives tilskud til jordbrugere, der nedsætter
produktionen ved at tage arealer ud af drift eller ved at ekstensivere
produktionen, tilskud til jordbrugere, der inden for særligt udpegede
»miljøfølsomme områder« indgår aftaler med det offentlige om
miljøvenlig landbrugsdrift samt tilskud til skovtilplantning af
jordbrugsarealer, herunder arealer, der er taget ud af driften.
Udtagnings- og ekstensiveringsstøtten er landsdækkende landbrugsordninger,
der tilsigter at nedbringe landbrugsproduktionen og samtidig at forbedere
miljøet. Ordningerne administreres af Landbrugsministeriet.
Støtten til drift i de miljøfølsomme områder har et direkte
naturbeskyttende sigte, men vil - i modsætning til den her foreslåede lov -
kun kunne udnyttes i de af de regionale myndigheder særligt udpegede områder.
Med udgangspunkt i marginaljordsredegørelsen, Miljøministeriets
»grønne strategi« samt vandmiljøhandlingsplanen er målsætningen med
ordningen at fremme sådanne ændringer i den aktuelle landbrugsmæssige
udnyttelse eller fastholde driftsformer, som kan bidrage til øget beskyttelse
og pleje f.eks. af strandenge, overdrev og ferske enge, vandløbs- og sønære
arealer samt andre områder, der i øvrigt er særligt følsomme for almindelig
landbrugsdrift.
Landbrugsministeriet og Miljøministeriet fastsætter de overordnede
kriterier for udpegningen af de miljøfølsomme områder. Herefter udpeger og
beskriver de regionale myndigheder områder svarende til 2-4 pct. af de
landbrugsmæssigt udnyttede arealer på basis af regionplanlægningen og den
relevante sektorplanlægning. Områdeudpegningerne og programmerne for
områdernes anvendelse forelægges EF-Kommissionen til godkendelse, og den
endelige afgrænsning fastlægges herefter i medfør af loven om lands- og
regionplanlægning.
Inden for de således udpegede områder og inden for programmerne for
områdernes anvendelse vil den enkelte jordbruger kunne indgå en
forvaltningskontrakt med amtsrådet. Efter aftale med amtsrådet vil
primærkommunen kunne indgå kontrakten på amtsrådets vegne.
Retningslinier for administrationen af ordningen for de miljøfølsomme
områder, såvel som retningslinier for tilsvarende forhold inden for rammerne
af den her foreslåede lov, fastlægges i et samarbejde mellem
Landbrugsministeriet og Miljøministeriet.
Tilskud til privat skovtilplantning vil blive ydet dels som led i
opfølgningen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger, dels ved at indføre
en national tilplantningsstøtte. Som vilkår for støtte til tilplantning vil
blive stillet krav om tilplantningsplan, fredskovspligt og overensstemmelse
med planlægningen i øvrigt.
5. Forholdet til andre støtteordninger
Den foreslåede lov har desuden berøringsflader til den ordning, der siden
1984 har eksisteret i EF, om fællesskabsaktioner på miljøområdet, og til den
ordning som Miljøministeriet i samråd med Friluftsrådet administrerer
vedrørende tilskud af tipsmidlerne til ungdommens friluftsliv.
Ifølge Forordningen om fællesskabsaktioner på miljøområdet kan der ydes
finansiel støtte til projekter, der skal tilskynde til at bevare eller
genoprette stærkt truede biotoper, som beskytter fuglearter, der er i fare,
og som er af særlig betydning for fællesskabet. Fællesskabet dækker højst 50
pct. af omkostningerne.
Der kan primært søges støtte til projekter, der ligger inden for de
områder, som er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområder. Det er endvidere en
vigtig forudsætning, at projekterne har karakter af demonstrationsprojekter,
hvorigennem der kan indhentes nye erfaringer, som kan indgå i arbejdet med
bevarelse eller genopretning af stærkt truede biotoper. Der kan således søges
tilskud til naturpleje og -genopretning af bestemte arealer inden for
fuglebeskyttelsesområderne, der i langt de fleste tilfælde også vil være
»miljøfølsomme områder« i henhold til den nævnte landbrugsmæssige
ordning.
I medfør af ordningen om tilskud af tipsmidlerne til ungdommens
friluftsliv ydes der årligt inden for et beløb af knap 9 mio. kr. (1987)
tilskud til et større antal enkeltprojekter til gavn for friluftslivet.
Det samtidig fremsatte forslag til skovlov indeholder bestemmelser om, at
der kan ydes tilskud til fremme af løvskov, herunder til etablering af
skovbryn af løvtræer og buske. Tilskud kan bl.a. gives for at sikre, at bøge-
og egearealet bevares eller forøges, især i områder hvor bøgen eller egen er
egnskarakteristiske. Tilskudsordningen sigter bl.a. mod at varetage
landskabelige hensyn, hensyn til friluftslivet og hensyn til en værdifuld
træproduktion.
Miljøministeriet har et ansvar for, at administrationen af den her
foreslåede lov koordineres med administrationen af de øvrige ordninger. Dette
kan ske på basis af bl.a. drøftelserne i det rådgivende udvalg, hvoraf
Landbrugsministeriet og Friluftsrådet er medlemmer.
6. Den hidtidige administration af lov 230
Lov 230 af 7. juni 1972 om erhvervelser af fast ejendom til fritidsformål
har været i kraft i godt 16 år.
Gennem årene er der erhvervet godt 600 ejendomme med et samlet areal på
ca. 15.000 ha. Den samlede udgift hertil har andraget godt 325 mio. kr.
Den årlige bevilling, der på finansloven er afsat til realisering af lov
230's formål, har de senere år andraget 27 mio. kr.
Det kan konstateres, at loven inden for de bevillingsmæssige rammer der
har været til rådighed, har opfyldt sit formål: aktivt at medvirke til, at
befolkningen tilbydes mange vidt forskellige natur- og friluftsoplevelser.
Dette sigte bør videreføres som et vigtigt delelement i den nye lov.
Ved afgørelsen af, om et erhvervelsesforslag skulle gennemføres, har
følgende kriterier været lagt og vil blive lagt til grund:
1) erhvervelsen skal have national eller væsentlig regional betydning,
2) erhvervelsen må ske i overensstemmelse med region- og
fredningsplanarbejdet i det pågældende område,
3) erhvervelsen skal komme en bred kreds af befolkningen til gode, enten
direkte eller indirekte gennem beskyttelsen af fredningsmæssige værdier,
4) erhvervelsen bør, bortset fra hvor særlige omstændigheder foreligger,
ikke omfatte fredede eller på anden måde beskyttede ejendomme, medmindre
nødvendig drift og pleje af ejendommen betinger at staten overtager den,
5) erhvervelse bør ikke ske, hvor formålet med erhvervelsen lige så godt
eller bedre vil kunne opnås ved fredning og
6) erhvervelsen bør ske i områder med en samlet erhvervelse- eller
fredningspolitik eller i tilknytning til anden statsejendom.
Ved administrationen af loven har Miljøministeriet kunnet støtte sig på
rådgivende udtalelser fra Erhvervelsesudvalget, som rummer repræsentanter for
Finansministeriet, Landbrugsministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Miljøministeriets departement samt Planstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.
I november 1986 udvidedes udvalget med repræsentanter for Danmarks
Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
I sager om erhvervelse af fast ejendom indhentes udtalelser fra
Statsskattedirektoratet om pris og øvrige handelsvilkår. Hvis vilkårene
falder inden for direktoratets skøn, kan erhvervelsen gennemføres med
Finansministeriets tilslutning.
Hvis der i Erhvervelsesudvalget ikke har været enighed om et
erhvervelsesforslag, er sagen af Finansministeriet krævet forelagt for
Finansudvalget.
Skov- og Naturstyrelsen (tidligere Fredningsstyrelsen) har varetaget
formandskabet for udvalget, i den periode hvor loven har været administreret
af Miljøministeriet.
Ved administrationen af loven har Miljøministeriet desuden støttet sig på
de regionale fredningsmyndigheders holdning til de enkelte
erhvervelsesforslag, Dette samarbejde forudsættes videreført og udvidet for
så vidt angår forslag om tilskud til større naturbevarings- og
genopretningsprojekter.
Rammerne for samarbejdet mellem de regionale fredningsmyndigheder og
Miljøministeriet om ejendomserhvervelser er efter en konference herom mellem
amtsrådene/Hovedstadsrådet og Miljøministeriet fastlagt i et notat
(»Middelfartpapiret, juli 1986«). Ifølge dette notat drøftes
forslag til erhvervelser mellem den regionale fredningsmyndighed og det
pågældende statsskovdistrikt for at få erhvervelserne belyst så grundigt som
muligt, herunder formålet med erhvervelserne og hovedretningslinierne for den
fremtidige drift. Herefter sendes forslagene til Skov- og Naturstyrelsen.
Miljøministeriets ejendomme administreres af statsskovdistrikterne.
Overførsel af administrationen af en ejendom til en anden myndighed, f.eks.
et amtsråd, herunder de økonomiske byrder, der er forbundet hermed, vil kunne
aftales med bevarelse af ejendomsretten i Miljøministeriet. Det vil
formentlig i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, at der aftales en sådan
overførsel. Det vil typisk dreje sig om enligtliggende støttepunkter for
friluftslivet og egentlige aktivitetsbetingede projekter. Andre forhold kan
gøre det hensigtsmæssigt, at arealer forvaltes af en anden myndighed. En
tilsvarende overførsel af arealer fra andre myndigheder til Miljøministeiet
kan ligeledes komme på tale.
Selv om lov 230 rummer mulighed for ydelse af lån til
ejendomserhvervelser, har der ikke i nævneværdigt omfang været ansøgt herom.
Årsagen hertil har bl.a. været, at forrentningsvilkårene ikke har været
attraktive i forhold til det private lånemarked, og - i de senere år - at
aktiviteter finansieret af lån ikke har været holdt uden for de regionale
myndigheders aktivitetsrammer.
Selv om lov 230 ligeledes rummer en ekspropriationsmulighed - samt en
mulighed for pålæggelse af forkøbsret - har denne ekspropriationshjemmel
aldrig været anvendt. Der er endvidere kun i få tilfælde pålagt forkøbsret på
ejendomme.
Miljøministeriets opkøb i medfør af loven foregår på markedsvilkår, dvs,
at ministeriet ofte er henvist til - med meget korte frister - at købe
ejendomme, der alligevel er udbudt til salg. Dette har i enkelte tilfælde
bevirket, at ministeriets muligheder for at købe værdifulde ejendomme er
forskertset.
Det har i visse tilfælde været vanskeligt på kort sigt at skabe en
sammenhæng i de erhvervelser, som har kunnet gennemføres på disse
betingelser. Det har derfor i Erhvervelsesudvalget været påpeget, at
opkøbsplanlægningen burde prioriteres højt med henblik på at skabe større,
sammenhængende naturområder. Miljøministeriet har bl.a. på denne baggrund
udarbejdet opkøbsplaner for »Sydskoven« (Karlstrup - Karlslunde
området) samt for et områdde i Nordjylland ved »Vandplasken«, og
flere er på vej. F.eks. har der været samarbejdet med de berørte myndigheder
(herunder den regionale myndighed) om opkøbsplanlægning for Nordsamsø, Mols
og Helgenæs. Endvidere vil der på baggrund af driftsplanlægningen af
Miljøministeriets arealer kunne ske udpegning af arealer til opkøb. En
opkøbsplan for et område betyder dog ikke nødvendigvis, at en erhvervelse i
dette område går forud for en enligtliggende ejendom. Hvilke ejendomme, der
skal erhverves, vil afgøres ved almindelig prioritering.
7. Om salg af miljøministerielle ejendomme
De arealer og ejendomme, som Skov- og Naturstyrelsen forvalter tilhører en
række forskellige kategorier som f.eks. skove, klitter, heder, søer,
strandenge, overdrev, landbrug, strande, p-pladser og opholdsarealer, stier
og jordfaste fortidsminder.
På arealerne kan være etableret f.eks. campingpladser, hoteller,
forlystelsesparker, restauranter, butikker, planteskoler, golfbaner,
savværker, fodboldbaner, hestevæddeløbsbaner, sommerhuse, feriebyer,
skydebaner, spejderhytter, naturskoler og besøgscentre til
oplysningsvirksomhed.
Arealerne tjener således til en bred vifte af formål som træproduktion,
miljøværn, naturbeskyttelsesformål såvel nationalt som internationalt,
kulturhistoriske formål, friluftsformål, naturvejledning og forsknings- og
undervisningsformål.
Skov- og Naturstyrelen tilsigter, at driften så vidt muligt samtidig
varetager et så bredt spektrum af formål som muligt. Træproduktion, miljøværn
(klitskov, sandflugt), naturbeskyttelse og friluftsliv er de centrale formål.
Det vil være uhensigtsmæssigt og i strid med lovforslagets intentioner at
afhænde de ejendomme, som er centrale for styrelsens virksomhed og formål,
dvs. skove, naturområder og områder af kulturhistorisk betydning og
fortrinsvis af national betydning samt områder af særlig betydning for
friluftslivet.
Det kan imidlertid konstateres, at det for nogle af de erhvervede
ejendomme gælder, at erhvervelsen efterfølgende har vist sig mindre
betydningsfuld end forudsat, eller at man har opgivet det oprindelige formål
med erhvervelsen. Udviklingen kan også have medført, at formålet med
erhverelsen viser sig også at kunne fremmes, hvis arealet ejes af en anden
offentlig myndighed eller af private, f.eks. mod en tinglyst begrænsning i
ejendomsretten.
Endelig kan praktiske og/eller økonomiske overvejelser føre til ønsket om
salg af smårealer og arealer indrettet til p-pladser, der kan overdrages til
en kommune og lignende. Også overflødiggjorte bygninger vil kunne afhændes.
Styrelsen vil således i administrationen af sine ejendomme stedse overveje
frasalg af boliger, gårde, sommerhusgrunde, anlæg til intensivt rekreativt
brug, som f.eks. hoteller, kroer, skydebaner, campingpladser, sportspladser,
landbrugsjorder, der ikke skal bruges til skovtilplantning eller som iøvrigt
ikke er væsentlige udfra en naturforvaltnings-mæssig synsvinkel.
8. Hørte myndigheder
Et udkast til det tidligere fremlagte L 214 samt bemærkninger hertil har i
oktober 1987 været forelagt for følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Finansministeriet, Landbrugsministeriet, Indenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Ministeriet for Skatter og Afgifter, Økonomiministeriet,
Kultur- og Kommunikationsministeriet, Kirkeministeriet,
Statsskattedirektoratet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Hovedstadsrådet,
Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet,
Naturfredningsrådet, Overfredningsnævnets sekretariat, Fortidsminderådet,
udvalgsformand Holger Hansen, Dansk Skovforening, De samvirkende danske
Skovdyrkerforeninger, Tolvmandsforeningerne, De samvirkende danske
Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Det danske Hedeselskab, Dansk
Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Botanisk Forening,
Entomologisk Forening, Dansk Zoologisk Konservatorfor-ning, Dansk
Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923, Dansk Strandjagtforening, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Dyrehandlernes Brancheforening, Nordisk
Herpetologisk Forening og Nordisk Safariklub.
9. Økonomisk-administrative konsekvenser
Med baggrund i miljøministerens redegørelse om mål og midler i
miljøpolitikken nr. 1 og i forslag til finanslov 1989 kan det skønnes, at der
i perioden 1989-92 vil være 681 mio. kr. til rådighed til aktiviteter inden
for lovforslagets formål.
Dette beløb er foreløbigt fordelt således: Naturbevaring og - genopretning
270 mio kr., skovtilplantning (herunder opkøb hertil) 281 mio kr. og
friluftsliv (opkøb, naturskoler, naturvejledning m.m.) 130 mio. kr. Da
skovtilplantning og store naturgenopretningsprojekter samt etablering af
støttepunkter for friluftslivet oftest kræver, at arealerne erhverves, og da
det er uvist, hvornår de relevanate ejendomme kommer til salg, er det
forbundet med stor usikkerhed at skønne over, hvorledes bevillingerne til
lovens delformål vil blive forbrugt over tiden.
En foreløbig fordeling ser således ud:
Mio. kr. 1989 1990 1991 1992
Naturbevaring og -genopretning 65,0 65,0 70,0 70,0
Skovtilplantning 55,0 68,5 72,0 85,5
Friluftsliv 30,0 30,0 35,0 35,0
I alt 150,0 163,5 177,0 190,5
Prioriteringen af opgaverne vil finde sted i et snævert samarbejde med Det
rådgivende Udvalg, som nedsættes i medfør af lovforslagets § 8.
Miljøministeriet tillægger det stor vægt, at interesseorganisationerne på
denne måde inddrages i arbejdet på lovforslagets område.
Fordelingen af det nødvendige bevillingsbehov på de enkelte finansår vil
blive indarbejdet i de årlige finanslove eller blive forelagt særskilt for de
bevilgende myndigheder.
I beløbene er indeholdt de nødvendige udgifter til administration.
Bemærkninger til lovens enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovens formålsparagraf bestemmer, at det med loven - ud over at skabe
forbedrede rammer og muligheder for friluftslivet, som det hidtil har været
tilfældet med lov 230 - skal tilstræbes at bevare og pleje landets
landskabelige og kulturhistoriske værdier, at bevare eller forbedre
betingelserne for det vilde plante- og dyreliv samt at øge statsskovarealet.
Det fremgår, at der er tale om varetagelse af 4 sideordnede hensyn.
Lovens virkemidler forudsættes anvendt til naturbevaring, herunder
naturpleje, og til naturgenopretning til gavn for såvel flora og fauna som de
landskabelige værdier, til skovtilplantning samt til opkøb af arealer til
rekreative anlæg til gavn for friluftslivet. Skovtilplantning er ønskelig
udfra både produktionsmæssige og naturbeskyttelseshensyn, ligesom skovene er
værdifulde for friluftslivet.
Til § 2
Paragraffen hjemler de økonomiske virkemidler, som er nødvendige for at
opfylde lovens formål. Som hidtil er det forudsat, at miljøministeren kan
erhverve ejendomme og yde lån til erhvervelse af ejendomme. Udvidelsen i
forhold til lov 230 sker ved, at der må skabes hjemmel til at yde lån og
tilskud til naturbevaring, naturpleje og naturgenopretning og til at afholde
udgifter til skovtilplantning samt til gavn for friluftslivet. Hertil kommer
muligheden for umiddelbart at anvende en del af bevillingen til driften af de
erhvervede ejendomme.
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, råder med sine
statsskovdistrikter over en velegnet organisation til at varetage opgaven
vedrørende statslige erhvervelser.
Den statslige skovtilplantning vil blive foretaget af
statsskovdistrikterne. Også naturgenopretningen m.v. på Miljøministeriets
arealer og aktiviteter inden for friluftsområdet vil blive varetaget af
distrikterne.
For naturbevarings-, -pleje og -genopretningsaktiviteterne, herunder dem
der på grundlag af aftaler skal gennemføres af ejendommenes ejere,
forudsættes det, at såvel ministeriet som de kommunale råd - i første række
de regionale myndigheder - kan være kontrahenter, dvs. indgå aftalerne og
formidle de nødvendige tilskud. Herudover forudsættes også almennyttige
foreninger m.v. (f.eks. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening) på
baggrund af et tilskud hertil at kunne træffe aftaler med lodsejere om
sådanne opgaver. For så vidt angår store eller dyre projekter eller store
projekter med en enkelt eller få ejere kan lån eller tilskud gives direkte af
ministeriet til ejendommenes ejere.
Store naturgenopretningsprojekter - f.eks. genskabelse af en tørlagt sø -
er dog en så omfattende ændring af naturtilstanden, at det nødvendige areal
formentlig må erhverves.
I situationer hvor mange, ofte mindre, arealer med forskellige ejere skal
indgå i et samlet projekt, vil det ofte være hensigtsmæssigt, at den
regionale fredningsmyndighed eller kommunalbestyrelsen forhandler og indgår
aftaler med ejerne samt evt. gennemfører den forudsatte pleje/drift af
arealerne. I de tilfælde, hvor ejerne selv forestår arbejdet, har den
aftalende myndighed en vejledende og opfølgende (kontrollerende) funktion.
Aftaler om naturbevaring, -pleje og -genopretning vil blive
tidsbegrænsede, maksimalt 10 års løbetid, og de forudsættes for
Miljøministeriets regning tinglyst på ejendommene.
Når aftaleperioden udløber, må det søges sikret, at arealerne ikke falder
tilbage til en uønsket tilstand. Dette kan ske ved indgåelse af et nyt
kontraktsforhold. Hvis ejeren imidlertid ikke ønsker dette, vil det ofte være
ønskeligt at erhverve arealet. Det vil derfor i en række tilfælde være
hensigtsmæssigt, at der ved indgåelse af den første aftale også aftales en
forkøbsret for staten til de pågældende arealer til en pris, som falder inden
for Statsskattedirektoratets værdiskøn på handelstidspunktet .
Som nævnt har det været afgørende for en ejendoms erhvervelse i medfør af
lov 230, at den skulle have hovedsagelig regional betydning for
friluftslivet, og at den skulle være i overensstemmelse med den gældende
planlægning for området. Disse kriterier vil fortsat være gældende for
erhvervelser.
Opkøbspolitikken vil blive koordineret med landbrugsministeriets opkøb i
medfør af udlånsloven.
For naturgenopretnings- og plejeprojekter er situationen en anden. Også
mindre projekter af mere lokal karakter kan have stor betydning for miljøet
og for det bynære friluftsliv. Sådanne projekter vil oftest skulle forestås
af den pågældende kommune eller regionale myndighed eller en organisation med
lokal repræsentation. I sådanne tilfælde bør det overvejes, om det statslige
tilskud i medfør af loven bør være 100 pct. af omkostningerne, eller om den
lokale kontrahent bør afholde en del af udgifterne.
§ 2, stk. 2, giver miljøministeren hjemmel til at afhænde fast ejendom.
Der vil typisk være tale om at afhænde de dele af en ejendom - f.eks.
landbrugsarealer - som er erhvervet i forbindelse med en samlet handel, men
som ikke er nødvendige til opfyldelse af lovens formål. Salget vil ske i
overensstemmelse med proceduren foreskrevet i landbrugsloven, og med
jordlovsmyndighedernes medvirken. Salg af andre arealtyper vil ske under
forudsætning af, at der ikke derved sker en tilsidesættelse af de hensyn, som
loven tilsigter at varetage, jf. afsnit 7 ovenfor.
§ 2, stk. 3, bestemmer, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler
for brugen af lovens virkemidler, nævnt i stk. 1.
Til § 3
Som hidtil forudsættes det (jfr. § 3, stk. 1), at finansministeren for de
lån, der ydes, fastsætter de »tekniske« vilkår, dvs. bestemmer
forrentning og løbetid.
Stk. 2. bestemmer, at indtægter, der fremkommer ved salg af (dele af)
erhvervede ejendomme, også tillægges årets bevilling.
Med henblik på varetagelse af de hensyn, der rummes i de tidligere
fremsatte forslag om dannelse af en natur- eller friluftsfond, bestemmes det
i stk. 3, at ministeren kan modtage gaver, som kan anvendes til lovens
formål. Herved sker der i øvrigt en forenkling i forhold til i dag, hvor
miljøministeren skal opnå Finansudvalgets tilslutning til modtagelse af
sådanne gaver.
Til §§ 4, 5 og 6
Forkøbsretinstituttet (§ 4) er kendt fra lov 230. I lovforslaget er der
sket en udvidelse, derved at der også hjemles mulighed for umiddelbart at
pålægge forkøbsret på (og i medfør af § 7 ekspropriere) landbrugsejendomme.
Som hidtil forudsættes landbrugsjord frasolgt efter reglerne i
landbrugsloven, i de tilfælde hvor sådanne arealer har måttet erhverves som
led i en samlet handel, men hvor jorderne ikke er nødvendige til
realiseringen af et projekt inden for lovens formål.
Endvidere er kravet i lov 230's § 4, stk. 3, om »en iværksat
planlægning« som grundlag for pålæggelse af »forkøbsret
iøvrigt« frafaldet. Dette skyldes, at arten af de ejendomme/arealer, der
ønskes erhvervet, er så varierende, at der ikke kan stilles entydige krav til
den bagvedliggende planlægning. I nogle tilfælde, f.eks. ved
skovtilplantning, er der tale om, at de vil være medtaget i
regionplanlægningen. I andre tilfælde, f.eks. ved etablering af et
støttepunkt for friluftslivet, kan erhvervelsen være baseret på en lokalplan.
I atter andre tilfælde, bl.a. i forbindelse med realiseringen af
naturgenopretningsprojekter, kan der - jf. marginaljordsredegørelsen og
bemærkningerne ovenfor - ikke siges noget entydigt om det
planlægningsgrundlag, som måtte være nødvendigt og tilstrækkeligt for
pålæggelse af forkøbsret.
Det må dog forudsættes, at hvor der pålægges forkøbsret med henblik på
større opkøb eller opkøb af flere ejendomme til bestemte formål, skal dette
ske i overensstemmelse med den gældende planlægning for området.
I lovforslaget er lov 230's krav i forbindelse med »pålæggelse af
forkøbsret iøvrigt« om en ejendoms/et areals »særlige
egnethed« derimod udvidet til at gælde pålæggelse af forkøbsret
generelt.
§ 6 angiver med henvisning til bestemmelserne herom i udlånsloven den
procedure, der skal følges, når en ejendom med pålagt forkøbsret agtes
handlet.
Det er dog fundet nødvendigt, at der indrømmes miljøministeren en 8 uger
frist, til afgørelse af hvorvidt forkøbsretten kan/skal gøres gældende (§ 6,
stk. 2), bl.a. fordi Statsskattedirektoratet skal udtale sig, før handelen
kan gennemføres. Det vil dog blive vurderet, om denne frist vil kunne
forkortes.
Til § 7
Lovforslagets ekspropriationsadgang svarer i sin udformning til lov 230's.
Som nævnt har den aldrig været brugt.
Siden vedtagelsen af lov 230 er planlægningssystemet væsentligt udbygget.
Hvilket planlægningsgrundlag, der må være til stede som basis for
ekspropriation vil afhænge af den påtænkte erhvervelses omfang og karakter.
Ekspropriationsgrundlaget kan f.eks. være en lokalplan. Det vil imidlertid
ofte være tilstrækkeligt, at det i region-, frednings- eller
kommuneplanlægningen er bestemt, at naturbevaring, -genopretning eller
friluftsaktiviteter kan finde sted på arealet. Endvidere kan en af det
rådgivende udvalg tiltrådt opkøbsplan eller plan for naturbevaring eller
-genopretning danne grundlag for ekspropriation.
Det forventes, at ekspropriationsadgangen nødvendigvis må benyttes i
større omfang i fremtiden, f.eks. med henblik på at sikre muligheden for
gennemførelse af større naturgenopretningsprojekter samt i visse tilfælde
muligheden for at etablere anlæg for friluftslivet. Dette gælder specielt i
de situationer, hvor det på grund af modstand fra en enkelt eller få
grundejere ikke er muligt at gennemføre et samlet projekt.
Til § 8
Miljøministeriet har ved administrationen af lov 230 støttet sig på
rådgivning fra det såkaldte Erhvervelsesudvalg.
I lovforslaget bestemmes, at miljøministeren rådgives af et udvalg, hvis
medlemskreds forudsættes at blive udvidet i forhold til det nuværende
Erhvervelsesudvalgs. Således tilbydes Kommunernes Landsforening,
Naturfredningsrådet, Fortidsminderådet, De danske Landboforeninger, Danske
Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne og Jagtorganisationernes
Fællesudvalg sæde i udvalget, jf. § 8, stk. 2. Det forudsættes, at
Miljøministeriet varetager formandskabet.
Hvis ministeren skønner det hensigtsmæssigt, kan der udskilles underudvalg
til behandling af specielle typer af sager.
Det er hensigten, at udvalget kun rådspørges i sager om større
ejendomserhvervelser, om større naturbevarings- og
genopretningsprojektforslag, om opkøbsplanforslag samt i sager om forkøbsret
og ekspropriation. Herudover rådgiver udvalget miljøministeren om den
tilsigtede overordnede fordeling af årets bevilling på lovens forskellige
delformål.Fordelingen kan dog justeres i årets løb i takt med ændringer i de
forudsatte bevillingsbehov.
Som anført i § 8, stk. 1, er udvalget rådgivende. Der vil næppe i alle
sager kunne opnås en enstemmig tilslutning fra udvalget. Tidligere blev
sådanne sager oftest forelagt Finansudvalget. Denne praksis vil blive
videreført for så vidt angår store eller principielle sager.
§ 8, stk. 3, bestemmer, at miljøministeren fastsætter en forretningsorden
for det rådgivende udvalg, f.eks. med henblik på nærmere at afgrænse arten og
størrelsen af de sager, som ikke skal behandles af udvalget.
Til § 9
Paragraffen giver miljøministeren en generel adgang til - i forbindelse
med delegation af kompetencen til en af ministeriets styrelser (Skov- og
Naturstyrelsen) - at bestemme, at afgørelser truffet af styrelsen er
endelige.
Til § 10
Som nævnt anses det at være hensigtsmæssigt, at de skader, der måtte opstå
som følge af en aftalt offentlig færdsel på en ejendom, kan erstattes med
hjemmel i loven. § 10 giver ministeren denne mulighed, samtidig med at der
gives mulighed for at fastsætte nærmere regler for dækningens omfang. Den
eksisterende ordning for de private skove har aldrig medført krav om dækning
af store skader, mens der til dækning af mindre skader årligt medgår et beløb
af størrelsesordenen 300.000 kr.
Den her foreslåede ordning forventes at kunne dækkes inden for en
beløbsramme på 200.000 kr. årligt.
Til §§ 11 og 12
Loven træder i kraft den 1. januar 1989 (§ 11, stk. 1). Den gælder ikke
for Færøerne og Grønland (§ 12).
Da lovforslaget rummer de samme muligheder som lov 230, forudsættes denne
lov ophævet, jf. § 11, stk. 2.
Efter 2. behandling den 27. april 1989
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1. Lovens formål er at fremme bestræbelserne for
1) at bevare og pleje landskabelige og kulturhistoriske værdier,
2) at bevare eller forbedre betingelserne for det vilde plante- og
dyreliv,
3) at forøge skovarealet og
4) at forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv.
Kapitel 2
Ejendomserhvervelser, lån, tilskud m.v.
§ 2. Til opfyldelse af lovens formål fastsættes på de årlige finanslove en
beløbsramme, inden for hvilken miljøministeren kan
1) erhverve fast ejendom og afholde udgifter til driften, herunder
tilplantning,
2) yde lån til amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse af fast ejendom og
3) yde lån og tilskud til amtskommuner, kommuner, almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje
og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne for
friluftslivet.
Stk. 2. Miljøministeren kan sælge fast ejendom.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen
af stk. 1.
§ 3. Finansministeren fastsætter vilkårene for lån i henhold til § 2, stk.
1.
Stk. 2. Provenuet ved salg af fast ejendom tillægges årets bevilling.
Stk. 3. Miljøministeren kan efter forhandling med finansministeren modtage
gaver til opfyldelse af lovens formål.
Kapitel 3
Forkøbsret
§ 4. Miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller
sommerhusområde, der er særlig egnede til opfyldelse af lovens formål,
pålægges forkøbsret for staten.
Stk. 2. Ejeren af den pågældende ejendom underrettes om forkøbsretten, der
tinglyses på ejendommen.
Stk. 3. Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og
køberettigheder, der er tinglyst før datoen for lovforslagets fremsættelse,
men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår
de er stiftet.
§ 5. Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller dele
af ejendommen. Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse,
1) når staten, en amtskommune eller en kommune erhverver ejendommen til
andre formål end denne lovs,
2) når ejendommen erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til
hensidden i uskiftet bo eller ved deling af fælles bo, eller
3) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet
eller besvogret med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i
dennes sidelinie så nær som søskende eller deres børn.
§ 6. Reglerne i §§ 21-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån
til jordbrugsmæssige formål m.m. finder tilsvarende anvendelse, når der er
pålagt forkøbsret efter § 4, idet miljøministeren træder i stedet for
landbrugsministeren.
Stk. 2. Fristen for at gøre forkøbsretten gældende fastsættes dog til 8
uger i sager i medfør af denne lov.
Kapitel 4
Ekspropriation
§ 7. Miljøministeren kan ekspropriere en ejendom, hvis der kan pålægges
forkøbsret i medfør af § 4, når det er af væsentlig betydning at råde over
ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning
til fremme af lovens formål.
Kapitel 5
Rådgivende udvalg
§ 8. Miljøministeren nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren
i sager af større betydning efter loven.
Stk. 2. Finansministeriet, Landbrugsministeriet, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Hovedstadsrådet, Kommunernes Landsforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Naturfredningsrådet,
Fortidsminderådet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger,
Tolvmandsforeningerne, Jagtorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Skovforening og Danmarks Sportsfiskerforbund udpeger hver et
medlem af udvalget. Miljøministeren udpeger udvalgets formand og yderligere
et antal medlemmer fra Miljøministeriet.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget.
Kapitel 6
Myndigheder, erstatning m.v.
§ 9. Overlader miljøministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser
efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en institution
under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage
over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for
ministeren.
§ 10. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatning for de
skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig adgang til en privat
ejendom.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 11. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 230 af 7. juni 1972 om erhvervelse af
fast ejendom til fritidsformål.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 214 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL NATURBEVARING, NATURGENOPRETNING, STATSLIG SKOVTILPLANTNING OG FRILUFTSLIV Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 89 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM NATURFORVALTNING NR L 89 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1991 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE Retsinformation · 3. januar 1992
- 1988 LSF 87 FORSLAG TIL SKOVLOV Retsinformation · 9. juni 1989
- 1987 LSF 194 FORSLAG TIL SKOVLOV Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE Retsinformation · 18. januar 1990