Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag)

2004/2 BTL 134Betænkning over lovforslagFolketinget23. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven og

pensionsbeskatningsloven m.v.

(Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod

gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter,

udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og

overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2005 og var til 1.

behandling den 20. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 10. januar 2005 dette udkast til

udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del – bilag 98.

Den 24.

februar 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De

indkomne høringssvar og skatteministerens kommentar hertil er kort gengivet i

et skema i lovforslagets bemærkninger. Den 19. april 2005 sendte

skatteministeren yderligere høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

Læs alt

skriftlige henvendelser fra Finansrådet og Forsikring & Pension.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Deputationer

Finansrådet har endvidere mundtligt over for udvalget redegjort

for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 24 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Selv om der er elementer

i lovforslaget,

som Socialdemokratiet kan støtte, så er der 2 fundamentale forhold som gør,

at

Socialdemokratiet stemmer imod lovforslaget som helhed:

1) Ifølge lovforslaget,

skal institutionelle investorer have et midlertidigt skattefradrag på 5 pct.

pro

anno i årene 2005-2008. Socialdemokratiet kan ikke støtte indførelsen af et

sådant skattefradrag, ligesom Socialdemokratiet sætter spørgsmålstegn ved det

hensigtsmæssige i at understøtte investeringer i selskaber optaget på en

alternativ

markedsplads ved at indføre et skattefradrag.

2) Socialdemokratiet er også

skeptisk over for at tillade rate- og kapitalpensionsmidler til investering i

unoterede

selskaber. Rådgivning omkring pensionsmidler er af stor betydning for, at der

er noget tilbage, når pensionsalderen indtræffer. Det vil derfor være

ærgerligt,

såfremt en pensionsopsparer har sat midler til på grund af investeringer i

unoterede selskaber, som vedkommende ikke har haft mulighed for at bedømme

risikoen af. Her henviser Socialdemokratiet i øvrigt til høringssvarene fra

Finansrådet.

Med hensyn til at lukke et

skattehul i forbindelse med ophørspension er Socialdemokratiet enig med

skatteministeren i det hensigtsmæssige i, at et sådant hul lukkes, således at

indbetaling på en ophørspension ikke følges op af en bosættelse i et land,

hvor

beskatningsprocenten er lav.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget vil stemme imod dette lovforslag. Udvalgsbehandlingen har

vist, at de problemer og huller, som SF påviste ved 1. behandling, er endnu

større, end SF havde forestillet sig.

SF tror ikke, at det

foreslåede særlige fradrag for de institutionelle investorers investeringer i

selskaber, der optages til handel på en særlig markedsplads, vil have nogen

betydning for økonomisk vækst i Danmark, og forslaget vil kun betyde penge ud

af statskassen. Der er i den udformning, lovforslaget har, ingen garanti for,

at der sker reelle nyinvesteringer, og alt tyder på, at der blot vil blive

flyttet rundt på allerede foretagne investeringer, således som det synes at

være tilfældet med den nugældende ordning for særlige fradrag for

investeringer

i de såkaldte innovationsforeninger.

Lovforslaget åbner op for

at give private personer med store pensionsformuer mulighed for at investere

pensionsmidlerne i unoterede selskaber. SF vil særlig henvise til

Finansrådets

advarsel.

Lovforslaget giver rige

muligheder for skattespekulation og flytning af unoterede aktier mellem

privatområdet og pensionsområdet med skattemæssige fordele.

Udvalgsbehandlingen

har desuden afsløret, at der reelt ikke vil blive foretaget nogen kontrol af,

om der bruges korrekte værdiansættelser ved indskud af unoterede aktier i en

privatpersons pensionsdepot. Samme problem gør sig gældende ved efterfølgende

overførsel af aktierne fra pensionsdepotet til privatområdet.

Desuden giver

lovforslagets værdiansættelsesregler mulighed for at spare betydelige beløb i

pensionsafkastskat, idet de unoterede aktier kun skal optages til den højeste

af anskaffelsessummen og den regnskabsmæssige indre værdi.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 1

1)

I

nr. 2

indsættes efter »§ 15, stk. 1,«:

»3 og 4,«.

[Udvidelse af værn mod spekulation i nedslagsregler i

pensionsafkastbeskatningsloven]

2)

I det

under

nr. 3

foreslåede

§ 13, stk. 7,

ændres i

1. pkt.

»1.

november« til: »15. oktober«, og i

3. pkt.

ændres »30. november« til: »1.

november«.

[Ændring af, hvilket årsregnskab der skal anvendes til brug for

PAL-opgørelsen, og tidspunktet for kontohaverens indsendelse af oplysninger

om

værdierne til pengeinstituttet]

Til § 2

3)

Efter

nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 30, stk.

1, 1. pkt.,

indsættes efter »eller

lignende«: », jf. dog § 30 B«.«

[I den generelle bestemmelse om afgiftsberigtigelse m.v.

henvises til bestemmelserne om afgiftsberigtigelse af ordninger, hvori der er

placeret unoterede kapitalandele]

4)

I det

under

nr. 9

foreslåede

§ 30 B, stk. 3,

affattes

1. pkt.

således:

»Falder den samlede værdi

af rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstituttet,

bortset

fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller

anpartsselskab, jf. stk. 1, til under 350.000 kr. den 30. november i

kalenderåret, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten

afstå de unoterede aktier og anparter eller erhverve de pågældende aktier og

anparter

for frie midler.«

[Ved opgørelsen af

350.000-kr.s-grænsen medregnes værdien af alle rate- og

kapitalpensionsordninger

i pengeinstituttet opgjort pr. 30. november]

5)

Efter

nr. 9 indsættes som nye numre:

»02.

I

§

53 A, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Præmier og bidrag m.v. til sikkerhedsstillelse omfattet af stk.

1, nr. 6, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren i det indkomstår, hvor

sikkerhedsstillelsen er etableret, og efterfølgende år.«

03.

I

§

53 A, stk. 5,

indsættes efter 1. pkt.:

»Tilsvarende gælder arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til

et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, i den udstrækning de foretagne

udbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller en tidligere

sikkerhedsstillelse.««

[Uafdækkede

pensionsordninger, bestemmelser om fradragsret for arbejdsgivere samt

skattepligt og

-frihed for direktører]

Til § 4

6)

I

stk.

4

indsættes efter »nr. 6«: »,

01«.

[Teknisk ændring som følge af indsættelse af et nyt nummer i

lovforslagets § 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2,

har det vist sig, at nedsættelsesregler knyttet til pensionsopsparing

foretaget

før 1982, til livrenter uden ret til bonus og til pensionsaftaler med

kommuner

for disses tjenestemandspensionsforpligtelser kan udnyttes til at reducere

den

årlige pensionsafkastskat. Med lovforslaget bliver dette skattehul lukket.

Finanstilsynet har i forbindelse med den anden høringsrunde af lovforslaget

gjort Skatteministeriet opmærksom på, at de parallelle nedsættelsesregler

knyttet til pensionsforsikringer, der ikke er fradragsberettigede efter

pensionsbeskatningsloven, og børneopsparingskonti principielt set også på

samme

måde vil kunne udnyttes til at reducere den årlige pensionsafkastskat. De

nævnte regler findes i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3 og 4, men

er ikke medtaget i lovforslaget.

I lovforslaget er nedsættelsesreglen i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 15, stk. 5, heller ikke nævnt (forsikringer for ikkeskattepligtige), men af

denne bestemmelse fremgår dog, at § 15, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse. § 15, stk. 1, 2. pkt.,

omhandler netop en af de nedsættelsesregler, der ændres med lovforslaget.

Nedsættelsesreglen i § 15, stk. 5, er således allerede omfattet af

lovforslaget.

Det foreslås, at lukningen af hullet udvides til også at gælde

nedsættelsesreglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3 og 4,

ligesom der med ændringsforslaget tages højde for en upræcis

paragrafhenvisning

i lovforslaget.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i

pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, skal kontohaveren årligt og

senest den 30. november i det enkelte indkomstår give pengeinstituttet

oplysning om værdierne til brug for beskatningen efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Til brug for lagerbeskatningen anvendes ved

indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb det største beløb af

enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart

ifølge seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret.

Pengeinstitutterne skal efter gældende regler opgøre grundlaget

efter pensionsafkastbeskatningsloven pr. 30. november i indkomståret. Det er

derfor ikke hensigtsmæssigt, at kontohaveren har en frist indtil samme dag

til

at give pengeinstitutterne oplysninger om værdierne. Det foreslås at give

pengeinstitutterne 1 måned til at opgøre grundlaget for

pensionsafkastskatten,

således at pensions-opspareren senest den 1. november skal indsende

oplysninger

om værdierne til pengeinstituttet.

Pensionsopspareren skal have en rimelig frist til at indsende

oplysningerne. Det foreslås derfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi

at

anvende seneste aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i indkomståret. Det vil

give pensionsopspareren 2 uger til at indsende oplysningerne senest den 1.

november.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indeholder 2 ændringer.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, at når værdien af en rateopsparing

eller opsparing i pensionsøjemed falder til under 350.000 kr., bortset fra

den

del, der er placeret i unoterede kapitalandele, skal kontohaveren enten

afhænde

de unoterede kapitalandele eller erhverve dem for frie midler.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at meningen er, at

de unoterede aktier m.v. skal afstås, når værdien af det samlede depot,

bortset

fra den del, der er placeret i unoterede kapitalandele, falder til under

350.000 kr. Det har hele tiden været hensigten, at beløbsgrænsen skal måles i

forhold til værdien af de samlede rate- og kapitalpensionsmidler i det

pågældende pengeinstitut.

Det foreslås derfor for det første at ændre betingelsen, således

at beløbsgrænsen på 350.000 kr. vedrører den samlede værdi af rate- og

kapitalpensionsmidler bortset fra den del, der er placeret i unoterede aktier

m.v. Afgrænsningen bliver herved den samme, som gælder for

placeringsgrænserne

i Finanstilsynets puljebekendtgørelse.

Det fremgår for det andet af den foreslåede bestemmelse, at det

tidspunkt, hvor der skal måles, om værdien er faldet til under 350.000 kr.,

er

ved indkomståret udløb. Meningen er, at det skal være det tidspunkt, hvor

pengeinstitutterne skal opgøre grundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven,

nemlig den 30. november, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 10.

For at undgå tvivl om, hvorvidt der ved indkomstårets udløb skal

forstås det indkomstår, der gælder for ordningen til brug for opgørelsen af

beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven, eller kontohaverens

skattemæssige indkomstår, foreslås måletidspunktet for, om grænsen på 350.000

kr. er nået, fastsat til den 30. november i kalenderåret.

Til nr. 4

Det er i pensionsbeskatningslovens § 30 fastsat, at ved

overdragelse m.v. og ved dispositioner, der medfører, at pensionsordningen

ikke

længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, svares

en

afgift på 60 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v.

kunne

være udbetalt ved ordningens ophævelse.

Det er i den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens

§ 30 B fastsat, at reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, i

nærmere

angivne tilfælde finder tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der

kan henføres til de unoterede kapitalandele, og som kunne være udbetalt ved

ophævelse af ordningen.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, at

henvise til § 30 B om afgiftsberigtigelse i de tilfælde, der er nævnt i § 30

B.

Til nr. 5

Præmier og bidrag til

pensionsordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens §

53 A, stk. 1, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige

indkomst medregnes præmier og bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren på

sådanne ordninger. Arbejdsgiveren har fradragsret for disse indbetalinger som

en almindelig driftsomkostning, jf. statsskattelovens almindelige regler.

Dette gælder også arbejdsgivers

indbetalinger på ordninger, der er stillet til sikkerhed for et uafdækket

pensionstilsagn, jf. pensionsbeskatningslovens §

53 A, stk. 1, nr. 6. Arbejdsgiveren har fradragsret – som en

almindelig driftsomkostning på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen –

for

værdien af den pågældende forsikring m.v. på dette tidspunkt og efterfølgende

for indbetalinger, der foretages, så længe sikkerhedsstillelsen består.

Da den pågældende arbejdsgiver i den

nævnte situation er ejer af den pågældende forsikring m.v., ses denne

retsstilling

dog ikke ganske klart at fremgå af loven, jf. også

Foreningen af

Statsautoriserede Revisorers høringssvar til anden høringsrunde af

lovforslaget,

gengivet og kommenteret på L 134 – bilag 5.

Derfor foreslås fradragsretten i den

givne situation tydeliggjort, jf. den foreslåede ændring til

pensionsbeskatningslovens

§

53 A, stk. 2.

Eventuelle udbetalinger fra den

ordning, der er lagt til sikkerhed, vil under sikkerhedsstillelsesperioden

tilgå direktøren og være skattefri for denne efter pensionsbeskatningslovens

§

53 A, stk. 5.

Er sikkerhedsstillelsen ophørt, vil

udbetalinger fra

ordningen tilgå arbejdsgiveren, som herefter vil være

skattefri efter samme bestemmelse. Arbejdsgiverens fradragsret for de løbende

pensionsudbetalinger

eller engangsudbetalinger vil dog allerede være

neutraliseret i forbindelse med sikkerhedsstillelsens ophør, jf.

pensionsbeskatningslovens

§ 56, stk. 6, hvorefter arbejdsgiveren er skattepligtig af forsikringens

værdi

på tidspunktet for sikkerhedsstillelsens ophør. I den forbindelse bemærkes,

at

i det omfang udbetalingerne fra ordningen sker til arbejdsgiveren og

sikkerhedsstillelsen ikke tidligere er ophørt, anses sikkerhedsstillelsen dog

for ophørt for disse udbetalingers vedkommende, således at arbejdsgiveren er

skattepligtig af disse udbetalinger efter § 56, stk. 6. Har sikkerheden

eksempelvis

en værdi på 1 mio. kr., hvoraf der udbetales 100.000 kr. til arbejdsgiveren,

er

det ensbetydende med, at sikkerhedsstillelsen er blevet nedskrevet til en

værdi

på 900.000 kr. – og tilsvarende ophørt for de 100.000 kr.s vedkommende.

Ved ændringen af pensionsbeskatningslovens § 55, jf.

lovforslagets § 2, nr. 10, præciseres det, at direktører m.v. skal beskattes

af

arbejdsgiverens præmier m.v. til en ordning m.v., der er stillet til

sikkerhed

for et uafdækket pensionstilsagn. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

har

i forbindelse med anden høringsrunde af lovforslaget bemærket, at det

tilsvarende bør præciseres, at den pågældende direktør m.v. er skattefri af

den

del af arbejdsgiverens udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger og afkast

efter sikkerhedsstillelse, jf. pensionsbeskatningslovens §

53 A, stk. 2 og 3.

Kommer udbetalingerne direkte fra den forsikring m.v., der er

blevet lagt til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn, vil

udbetalingerne

være skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens §

53 A, stk. 5, som nævnt ovenfor. På

tidspunktet for pensionstilsagnets realisering vil udbetalingerne dog

formentlig

oftest komme fra den tidligere arbejdsgiver og ikke fra forsikringen m.v.

Arbejdsgiveren vil i dette tilfælde selv få forsikringen m.v. udbetalt,

hvilket

skattemæssigt vil blive behandlet som nævnt ovenfor.

Direktøren vil imidlertid umiddelbart være skattepligtig af

udbetalingerne fra arbejdsgiveren, men er tidligere også blevet beskattet af

præmier og bidrag til forsikringen m.v. og af værditilvæksten på forsikringen

m.v.

Rimeligvis bør direktøren derfor være skattefri af den del af arbejdsgiverens

indbetalinger, der hidrører fra indbetalinger og afkast efter

sikkerhedsstillelse, hvilket imidlertid ikke umiddelbart følger af reglerne i

pensionsbeskatningslovens §

53 A.

Den beskatning af sikkerhedsstillelse for uafdækkede pensionstilsagn, der

indførtes med lov nr. 1388 af 20. december 2004 om ændring af forskellige

skattelove. (Justering af reglerne om pensionsordninger), lukkede et

skattehul,

og skulle derfor naturligvis være effektiv, men forekommer i den beskrevne

situation at være for vidtgående.

Det foreslås derfor, at arbejdsgiverens udbetalinger i henhold

til et løfte om pension, jf. pensionsbeskatningslovens §

53 A, stk. 1, nr. 6, er skattefri for

direktøren, i den udstrækning de foretagne udbetalinger modsvarer

sikkerhedsstillelsen/den tidligere sikkerhedsstillelse, jf. den foreslåede

ændring

til pensionsbeskatningslovens §

53 A,

stk. 5. Skattefriheden modsvarer, at direktøren tidligere vil være blevet

beskattet af indbetalinger (og værditilvækst som kapitalindkomst).

Til nr. 6

Der er tale om en

teknisk ændring til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse som følge af, at

der med ændringsforslaget indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 2.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

René Skau Björnsson (S)

Pia Gjellerup (S)

Frode Sørensen (S)

fmd.

Niels Sindal (S)

Ole Stavad (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Poul Henrik Hedeboe

(SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 134

Bilagsnr.

Titel

1

Notat om, at høringsfristen er sat til 15/4-05, fra

skatteministeren

2

Henvendelse af 13/4-05 fra Forsikring & Pension

3

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets

behandling af lovforslaget

4

Orientering vedrørende lovforslaget, fra skatteministeren

5

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

6

Kommentar til henvendelse af 13/4-05 fra Forsikring &

Pension, fra skatteministeren

7

Henvendelse af 20/4-05 fra Finansrådet

8

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 20/4-05

fra Finansrådet

9

Yderligere høringssvar fra Håndværksrådet, fra

skatteministeren

10

1. udkast til betænkning

11

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

12

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 134

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om pensionsopsparere bliver lokket til at investere

deres pensionsopsparing i tvivlsomme projekter, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om at bekræfte, at der efter lovforslaget skabes

mulighed for, at personer placerer pensionsmidler, hvor der har været fradrag

for indskuddet, i unoterede aktier, der hidtil har tilhørt den skattepligtige

person, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvorledes pensionsinstituttet skal kontrollere,

at de unoterede aktier/anparter, der overdrages fra privatområdet til

pensionsområdet, opfylder betingelserne, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

4

Spm. om, hvorledes pensionsinstituttet skal kontrollere,

at der er brugt korrekt værdiansættelse ved privatpersoners overdragelse af

unoterede aktier fra privatområdet til pensionsområdet, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

5

Spm. om at investere op til 25 pct. af pensionsmidlerne i

en anden persons holdingselskab m.v., til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

6

Spm., om der vil tilgå personens ligningsmyndighed

særskilt oplysning, når personens pensionsdepot har erhvervet unoterede

aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om det er en betingelse, at der ikke er knyttet

rettigheder til aktien, f.eks. til medlemskab, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvor mange pensionsinstitutter m.v. der har

udnyttet hullet, der søges lukket med lovforslagets § 1, nr. 2, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvornår der skete de første nedsættelser og

forhøjelser af aktiekapitalen i et pensionsinstitut med henblik på udnyttelse

af det hul, der søges lukket med lovforslagets § 1, nr. 2, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om der i fremtiden i et pensionsdepot kan placeres

aktier i de nævnte typer selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

11

Spm. om årsagen til, at der ikke tidligere er forsøgt

lukket det hul, der nu søges lukket med lovforslagets § 1, nr. 2, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvor mange skatteydere der i 2002, 2003 og 2004

har benyttet ordningen omfattet af pensionsbeskatningslovens §

15 A

(ophørspension), til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvor mange skatteydere der i 2004 har benyttet

ordningen for sportsudøvere i pensionsbeskatningslovens § 15 B, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm., om lovforslagets § 1, nr. 1, giver adgang til, at

institutionelle investorer får et særligt 5-pct.s-fradrag, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvor store investeringer PAL-pligtige har

foretaget i innovationsforeninger, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

16

Spm. om at bekræfte, at PAL-afgiftspligtige i stort tal

har foretaget investeringer omfattet af PAL §

5 A, stk. 2, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

17

Spm., om de såkaldte innovationsforeninger i stort omfang

blot har erhvervet unoterede aktier i selskaber, der driver traditionel

virksomhed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om at oplyse størrelsen på det samlede fradrag efter

PAL §

5 A, stk. 2,

i årene 2001-2003 for de PAL-afgiftspligtige, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

19

Spm. om omgåelse af formålet med PAL-lovens §

5 A, stk. 2, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

20

Spm. om selskaber der stiftes med det formål at skabe

skattemæssige fradrag for PAL-afgiftspligtige m.v., til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

21

Spm. om betingelser for det særlige 5-pct.s-fradrag efter

den foreslåede PAL §

5 A,

stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om betingelser for det særlige 5-pct.s-fradrag efter

den foreslåede PAL §

5 A,

stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om aktier erhvervet før

2005 m.v., til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm.,

om det kan bekræftes, at de såkaldte innovationsforeninger i stort omfang

blot har erhvervet unoterede aktier i selskaber, der driver traditionel

virksomhed, og uden der er tilført disse selskaber ny kapital m.v., til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra SF.

Spørgsmål 3:

Hvorledes skal pengeinstituttet kontrollere, at de unoterede

aktier/anparter der overdrages fra privatområdet til pensionsområdet opfylder

betingelserne, herunder ikke overstiger 25 pct. af selskabets kapital?

Spørgsmål 4:

Hvorledes skal pengeinstituttet kontrollere, at der er brugt

korrekt værdiansættelse ved privatpersoners overdragelse af unoterede aktier

fra privatområdet til pensionsområdet?

Svar:

Pengeinstitutterne har ingen mulighed for at kontrollere, om

pensionsopspareren i opsparingsperioden samlet ejer mere end 25 pct. af det

selskab, som pensionsopsparingen placeres i. Det fremgår da også af

puljebekendtgørelsen, at pengeinstitutterne ikke er pligtige til at påse

overholdelsen

af 25 pct.’s ejergrænsen. Endelig fremgår det af kommentaren til

Finansrådets

høringssvar, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, at pengeinstituttet

må

basere sig på de oplysninger, som opspareren giver om ejerandele i selskabet.

Det vil være told- og skattemyndighederne, der skal kontrollere,

om opspareren overholder den fastsatte ejergrænse.

Det er heller ikke pengeinstitutterne, der skal kontrollere, om

værdiansættelsen af aktier m.v., der indskydes på en pensionsordning, og som

hidtil har tilhørt pensionsopspareren selv, er korrekt.

Som det fremgår af kommentaren til

høringssvaret fra Finansrådet, må pengeinstitutterne uprøvet lægge den kurs,

som pensionsopspareren oplyser, til grund. Det vil være told- og

skattemyndighederne,

der skal kontrollere, om de oplysninger om kurser og værdier, som opspareren

meddeler pengeinstituttet, er korrekte.

Spørgsmål 6:

Vil der tilgå personens ligningsmyndighed særskilt oplysning,

når personens pensionsdepot har erhvervet unoterede aktier, og vil

ligningsmyndigheden herefter vurdere og eventuelt nærmere kontrollere

overdragelsesvederlaget og om aktierne i øvrigt opfylder betingelserne for,

at

de kan erhverves i et pensionsdepot?

Svar:

Spørgsmålet indeholder reelt følgende 3 spørgsmål:

-

Vil der tilgå personens ligningsmyndighed

særskilt oplysning, når personens pensionsdepot har erhvervet unoterede

aktier?

-

Vil ligningsmyndigheden herefter vurdere og

eventuelt nærmere kontrollere overdragelsesvederlaget?

-

Vil ligningsmyndigheden herefter vurdere,

om aktierne i øvrigt opfylder betingelserne for, at de kan erhverves i et

pensionsdepot?

Svaret på spørgsmål 1 er nej. Ligningsmyndigheden får ingen

specifikke oplysninger om personers erhvervelse af unoterede aktier inden for

et pensionsdepot, idet der ifølge skattekontrolloven ikke er

indberetningspligt

på køb af aktier. Dette gælder både for noterede og unoterede aktier.

Svaret på spørgsmål 2 og 3 er, at kommunerne ikke modtager

specifikke oplysninger om købet, idet der som anført ikke sker indberetning

til

kommunerne. Kommunerne kan derfor ikke umiddelbart kontrollere

overdragelsesvederlaget.

Ordningen vil dog blive tilrettelagt på en sådan måde, at de

unoterede kapitalandele bliver specificeret i de særskilte depoter således,

at

pengeinstitutterne efter anmodning fra told- og skattemyndighederne vil kunne

udsøge de særskilte depoter, hvori der er placeret unoterede aktier m.v., til

brug for ligning og kontrol.

Spørgsmål 21:

Er det en betingelse for det særlige 5 pct.-fradrag efter den

foreslåede PAL § 5a, stk. 3, at de aktier, der erhverves er nyudstedte, eller

gælder

det også aktier, der er erhvervet fra andre PAL-afgiftspligtige?

Svar:

Det er ikke en betingelse, at de aktier, der erhverves, er

nyudstedte.

Spørgsmål 22:

Er det en betingelse for det særlige 5 pct.-fradrag efter den

foreslåede PAL § 5a, stk. 3, at de aktier, der erhverves er nyudstedte, og at

de selskaber, der investeres i ikke blot har erhvervet allerede udstedte

aktier

i andre selskaber?

Svar:

Det er ikke en betingelse, at de aktier, der erhverves, er

nyudstedte.

Spørgsmål 23:

Kan ministeren bekræfte, at hvis aktierne i et selskab, hvor

aktierne i dag er ejet af PAL-afgiftspligtige, bliver optaget til handel på

en

alternativ markedsplads, er de PAL-afgiftspligtige berettigede til det

foreslåede 5 pct. fradrag efter PAL § 5a, stk. 3, for de pågældende aktier,

selv om de er erhvervet før 2005?

Svar:

Fradraget vil også gælde aktier, der er erhvervet før 2005. Man

skal dog være opmærksom på, at det er en uomgængelig konsekvens af, at

pensionsafkastbeskatningen foretages efter lagerprincippet. At forbeholde

fradraget aktier erhvervet i 2005 eller senere ville være virkningsløst, da

de

pågældende pensionsinstitutter blot kunne sælge og genkøbe de gamle aktier,

uden at det vil påvirke den endelige beskatning ved indkomstårets udløb.

Spørgsmål 24:

I fortsættelse af skatteministerens besvarelse af udvalgets

spørgsmål 16 og 17, hvor skatteministeren anfører: »Jeg har ikke kendskab

til,

hvorfra foreningerne har erhvervet deres aktiver«: Kan ToldSkat – der jo

som

lignende myndighed af de PAL-afgiftspligtige må have de pågældende

oplysninger

– bekræfte følgende to spørgsmål:

Kan det bekræftes, at PAL afgiftspligtige i stort tal har

foretaget investeringer omfattet af PAL § 5a, stk. 2, hvor

innovationsforeningen blot har erhvervet unoterede aktier fra PAL pligtige?

Kan det bekræftes, at de såkaldte innovationsforeninger i stort

omfang blot har erhvervet unoterede aktier i selskaber, der driver

traditionel

virksomhed, og uden der er tilført disse selskaber ny kapital?

Svar:

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at ToldSkat

Selskabsrevisionen har gennemgået en af de tre eksisterende

innovationsforeninger.

Den pågældende innovationsforening blev etableret ved et større

apportindskud – bestående af unoterede andele og andele i

investeringsforeninger m.v. – fra andre PAL-skattepligtige

institutioner. Der

er således kun i begrænset omfang tilført de pågældende selskaber ny kapital.

På baggrund af en gennemgang af andelene skønner ToldSkat

Selskabsrevisionen, at ca. halvdelen af apportindskuddet vedrører

»traditionel

virksomhed«, som defineret af Erhvervsministeriet.

Sagen viser, at den eksisterende ordning ikke virker efter

hensigten, og at det er en god ide at lade den udfase og erstatte af det

foreslåede fradrag for investeringer i selskaber, der er optaget til handel

på en

alternativ markedsplads.

Lignende dokumenter