Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og
pensionsbeskatningsloven m.v.
(Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod
gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter,
udvidelse
af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel
for
adgang til hensættelsesfradrag)
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19.
oktober
2004, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5 a
indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan
skattepligtige
efter § 1, stk. 1, fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af
anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ
markedsplads omfattet af kapitel 11a i lov om værdipapirhandel m.v., når det
Læs alt
pågældende selskab ikke tidligere har været noteret eller optaget til handel
på
et EU-retligt eller nationalt reguleret marked, og den skattepligtige direkte
ejer aktierne i selskabet ved indkomstårets udløb. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på aktier i selskaber optaget til handel på den alternative
markedsplads, som den skattepligtige efter § 1, stk. 1, ejer
indirekte, forudsat at den direkte ejer ikke er skattepligtig efter § 1,
stk. 1. Fradraget efter 2. pkt. tilkommer den skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte ejer af aktien. Er den
direkte ejer af aktierne ejet af flere ejere, skal en til ejerandelen
svarende
del af aktierne betragtes som ejet af hver af de indirekte ejere.
Ejerandelen
efter 4. pkt. er ejerandelen opgjort ved udløbet af den direkte ejers
indkomstår. Det årlige fradrag efter 1. pkt.
kan ikke overstige 0,05
pct. af vedkommende skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets
udløb. 1.-6. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige efter
stk. 2 kan fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af
anskaffelsessummen
af medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger,
når innovationsforeningen har anbragt midler i selskaber optaget til handel
på
en alternativ markedsplads omfattet af kapitel 11a i lov om værdipapirhandel
m.v.«
2.
I
§ 7, stk. 1, § 15, stk. 1,
og
§ 16, stk. 1
, indsættes efter
»med tillæg af betalt acontoskat, jf.
§ 20, stk. 1,«
:
»og af kapitalnedsættelser i
indkomståret«.
3.
I
§ 13
indsættes som stk. 7:
»
Stk. 7.
Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller anparter, som en
skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt i en af de i
§ 1, stk. 2, nr. 1-2, nævnte opsparingsordninger, skal der til brug
for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstårets begyndelse
respektive
indkomstårets udløb
anvendes det største beløb af enten
anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge
seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret, når aktierne
eller
anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked.
Er
aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal
der
korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller
anpart efter 1. pkt., såfremt de forskellige rettigheder har betydning for
disses værdi. Den enkelte kontohaver skal årligt, og senest den 30. november
i
det enkelte indkomstår, give pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort
efter 1.-2. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Giver
kontohaveren
ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1.-2. pkt. rettidigt,
anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen ved opgørelse af
lagerbeskatningen
efter stk. 3.«
4.
Efter § 29 indsættes:
»
§ 29 A.
Hvis en kontohaver ikke
giver pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7,
rettidigt, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen af opgørelsen
efter § 21 orientere den centrale told- og skatteforvaltning om, at
oplysning om de nævnte værdier ikke er modtaget. Den centrale told- og
skatteforvaltning sender herefter en meddelelse til kontohaveren om, at denne
ikke har indsendt oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, til
pengeinstituttet rettidigt og orienterer pengeinstituttet herom. Kontohaveren
skal senest 1 måned efter meddelelsen i 2. pkt. give pengeinstituttet
oplysning
om værdierne efter § 13, stk. 7.«
5.
I
§ 30, nr. 8,
indsættes efter
»efter § 23«
:
»eller afgift efter § 38 i pensionsbeskatningsloven«.
§ 2
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september
2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 15 A, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes
efter
»mindst 10 år«
:
»inden for de seneste 15 år«.
2.
I
§ 15 A, stk. 2,
indsættes efter 1.
pkt.:
»Det er ikke et
krav, at perioden efter 1. pkt. skal udgøre en sammenhængende periode på
mindst
10 år.«
3.
§ 15 B, stk. 1,
affattes således:
»
§ 15 B.
Et beløb svarende til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges
sportsudøvelse, kan indskydes på en rateforsikring i pensionsøjemed, jf.
§ 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A, hvorfra
rateudbetalingen kan påbegyndes tidligere end 5 år efter, at policen eller
kontoen er oprettet, og før udløbet af det indkomstår, hvor den
skattepligtige
fylder 40 år. For sådanne rateudbetalinger finder § 20 anvendelse.«
4.
§ 15 B, stk. 2, 2. pkt.,
affattes
således:
»Påtegningen skal
slettes i det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 41
år.«
5.
I
§ 15 B, stk. 6,
ændres
»før det fyldte 40. år,«
til:
»i overensstemmelse med stk. 1,«
og
»før kontohaverens
fyldte 40. år,«
ændres til:
»i overensstemmelse med stk. 1,«.
6.
Efter § 17 indsættes i
kapitel 1
:
»
§ 17 A.
Vælger en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing
i
pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på
et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, fra det særskilte depot og
erhverve disse for frie midler, skal den enkelte kontohaver give
pengeinstituttet
oplysning om værdien af aktierne eller anparterne til brug for en eventuel
beskatning efter denne lov.«
7.
I
§ 30, stk. 1,
indsættes efter 4.
pkt.:
»1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse på overførsler fra en konto i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, som ikke er omfattede af § 41, stk. 1, nr. 8, jf.
§ 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
8.
I
§ 30, stk. 8,
indsættes efter
»inden 1 måned«
:
», jf. dog
§ 30 B«.
9.
Efter § 30 A indsættes:
»
§ 30 B.
Opnår
en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i
pensionsøjemed
at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret
aktie-
eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et nationalt
eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter
det
tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe
ejerandelen til under 25 pct., eller erhverve samtlige af de pågældende
aktier
eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Ved opgørelsen af
kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Såfremt kontohaveren ikke inden
udløbet
af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct., eller erhverver de
pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks
give
meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30,
stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i
ordningen,
der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede
selskab,
og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.
Stk. 2.
Såfremt
kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens
§ 29 A giver oplysninger om værdierne som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, finder reglerne i
§ 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i
ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det
unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.
Stk. 3.
Falder
værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i
pensionsøjemed,
bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller
anpartsselskab, jf. stk. 1, til under 350.000 kr. ved indkomstårets
udløb,
skal kontohaveren inden 3 måneder efter indkomstårets udløb enten afstå de
unoterede aktier og anparter eller erhverve de pågældende aktier og anparter
for frie midler. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de
unoterede aktier og anparter eller erhverver de pågældende aktier og anparter
for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til
pengeinstituttet
herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele,
der
er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse
af ordningen.«
10.
I
§ 55
ændres
»den pensionsberettigede eller den«
til:
»den
pensionsberettigede, den«, og
efter
»de pågældende
udbetalinger«
indsættes:
», den pågældende direktør eller den
eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller
fra ordningen«.
§ 3
I lov nr. 457 af 9. juni 2004 om ændring af
pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for
pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter,
gældsinstrumenter
og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger),
foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 8
indsættes som stk. 15:
»
Stk. 15.
Datterselskaber af pengeinstitutter, realkreditinstitutter omfattet af lov om
finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller Danmarks
Skibskreditfond, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, vælger at anvende reglerne i
kursgevinstlovens § 25, stk. 6 for indkomståret 2004, kan undlade
at
opfylde betingelsen i kursgevinstloven § 25, stk. 9, nr. 4, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, for indkomståret 2004. Reglen i 1.
pkt. finder alene anvendelse for selskaber, der ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for 2003 har foretaget fradrag for de
regnskabsmæssige
nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v. efter
Ligningsrådets
anvisninger om henholdsvis pengeinstitutters m.fl. og realkreditinstitutters
hensættelser til imødegåelse af tab på udestående fordringer m.v. For de
selskaber, der er omfattet af 1. pkt., anses meddelelse om anvendelse af
reglerne i kursgevinstlovens 25, stk. 6, for indkomståret 2004 for
indgivet rettidigt, såfremt meddelelsen indsendes til told- og
skatteforvaltningen
senest den 30. juni 2005.«
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog
stk. 2-6.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1.
Stk. 3.
§ 1, nr. 2, har virkning
for kapitalnedsættelser, der foretages den 30. marts 2005 eller senere.
Stk. 4.
§ 1,
nr. 3 og 4, og § 2, nr. 6 og 8-9, har virkning for kapitalandele i
unoterede selskaber, der placeres i særskilte depoter den 1. oktober 2005
eller
senere.
Stk. 5.
§ 2,
nr. 1-2, har virkning for hel eller delvis afståelse af erhvervsvirksomhed,
der
finder sted i indkomståret 2005 eller senere.
Stk. 6.
§ 2,
nr. 3-5, har virkning fra og med indkomståret 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
Bedre adgang til risikovillig kapital.
a)
Der indføres et
midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i
selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads.
b)
Der indføres de
nødvendige ændringer som følge af, at det bliver muligt at anvende rate- og
kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier eller anparter.
Indførelse af værn mod spekulation i
nedslagsregel i pensionsafkastbeskatningsloven ved gentagne forhøjelser og
nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter.
Udvidelse af adgangen til at anvende
reglerne om ophørspension.
Forenkling vedrørende ophør af
pensionsordninger i form af indførelse af modregningsadgang.
Teknisk ændring af reglerne om
sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger.
Teknisk ændring af reglerne om flytteret af
LD-midler.
Præcisering af en
regel i pensionsbeskatningsloven om indkomstskattepligt.
Indførelse af en særlig overgangsregel for
de datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter som hidtil har
foretaget
fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til imødegåelse af tab på udlån
og
garantier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
2. Bedre adgang til risikovillig kapital
Som det fremgår af
regeringens handlingsplan for risikovillig kapital (Januar 2005), er adgangen
til risikovillig kapital vigtig for såvel nye som eksisterende virksomheder.
Virksomhederne har brug for kapital, når produktionen skal udvides, når der
skal satses innovativt på nye produkter og ydelser, og når der skal
gennemføres
generationsskifte og virksomhedsopkøb. Og iværksættere har behov for
risikovillig kapital for at omsætte nye idéer til nye virksomheder. Kort sagt
er adgangen til risikovillig kapital en forudsætning for den udvikling og
fornyelse i erhvervslivet, der er vigtig for fremtidens vækst og
arbejdspladser.
Derfor er det
målet, at Danmark i 2010 skal have et af Europas bedst fungerende markeder
for
risikovillig kapital. Det er afgørende for, at Danmark kan blive et førende
vækst-, viden- og iværksættersamfund.
I de seneste år er
der taget en række initiativer for at bringe Danmark i front inden for
forskning, innovation og iværksætteri. Regeringen har foretaget en markant
satsning på forskning og innovation bl.a. ved etablering af Fonden for
Højteknologisk Udvikling. Samtidig er der taget en række initiativer for at
styrke rammevilkårene for start og drift af nye virksomheder. For at få omsat
de nye forskningsresultater og forretningsidéer til kommercielle succeser -
og
dermed arbejdspladser og vækst - er det imidlertid afgørende, at der er et
velfungerende
marked for risikovillig kapital. I handlingsplanen for risikovillig kapital
har
regeringen præsenteret 10 konkrete initiativer, der skal styrke adgangen til
risikovillig kapital. Målet er at bringe Danmark på niveau med lande som
Storbritannien
og Sverige, som i dag har nogle af de mest velfungerende markeder for
unoterede
aktier i Europa. To af disse initiativer gennemføres ved nærværende
lovforslag.
For at styrke
kapitalmarkedet markant foreslås det for det første at indføre et
midlertidigt
skattefradrag for institutionelle investorers investeringer i selskaber
optaget
til handel på en alternativ markedsplads.
For det andet
foreslås nogle ændringer på Skatteministeriets område som følge af, at det
efter
regler fastsat af Finanstilsynet bliver muligt at anvende rate- og
kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier og anparter. Det sker for
at
understøtte et tættere samspil mellem virksomheder og private investorer, der
vil kunne bane vejen for flere kommercielle succeser.
a.
Midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i
selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads.
For at sikre
institutionelle investorers interesse for investeringer i selskaber optaget
til
handel på en alternativ markedsplads i opstartsfasen foreslås det, at der i
en
periode på 4 år (2005-2008) indføres mulighed for at fratrække 5 pct. af
anskaffelsessummen for investeringer i selskaber optaget til handel på en
alternativ markedsplads i beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Efter ønske fra branchen indrømmes der tillige fradrag for investeringer
foretaget indirekte.
Fradraget er dog
maksimeret til et beløb, der svarer til 0,05 pct. af investorens samlede
aktiver.
Ordningen svarer i hovedtræk til den ordning, der i dag findes for
investeringer i innovationsforeninger, som løber til og med 2005.
b. Ændringer
som følge af, at det bliver muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler
til køb af unoterede aktier og anparter.
For at skabe bedre
vilkår for investeringer i unoterede aktier og anparter foreslås det, at det
skal være muligt at placere rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte
depoter
i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter, når den enkelte
investering i det unoterede selskab udgør mindst 100.000 kr. Det er endvidere
en betingelse, at værdien af unoterede aktier og anparter højst udgør 20 pct.
af de samlede midler på investeringstidspunktet, når den samlede
pensionsformue
i samme pengeinstitut er under 25 mio. kr. For pensionsformuer mellem 25 og
50
mio. kr. kan værdien af unoterede aktier og anparter højst udgøre 35 pct. af
de
samlede midler på investeringstidspunktet, og for pensionsformuer over 50
mio.
kr. kan højst 50 pct. af de samlede midler placeres i unoterede aktier og
anparter. Initiativet gennemføres primært ved at ændre Finanstilsynets
bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer
m.v. (puljebekendtgørelsen).
Efter forslaget kan
kunden investere midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller
anpartsselskaber
og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.
Det er endelig en
betingelse, at kunden ikke må eje 25 pct. eller mere af aktie- eller
anpartskapitalen
i det unoterede selskab. Forslaget skal ikke give mulighed for finansiering
af
egen virksomhed med skattebegunstigede midler, men forslaget skal skabe bedre
vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier og anparter.
Ved afgørelsen af,
om kunden ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i
selskabet,
medregnes tillige aktier og anparter, som kunden ejer uden for det særskilte
depot, dvs. aktier og anparter, som kunden har erhvervet for frie midler.
Herudover finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet,
således
at nærtståendes aktiebesiddelser i samme selskab tillige medregnes til
kundens
ejerandel.
Udover en ændring
af Finanstilsynets puljebekendtgørelse medfører initiativet ændringer,
primært
konsekvensændringer på Skatteministeriets område.
To af disse ændringer skyldes, at unoterede aktier og
anparter normalt ikke værdiansættes løbende. Dermed foreligger der ikke
værdiansættelser af aktierne eller anparterne til brug for beskatningen efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Da de manglende værdiansættelser tillige gør
det vanskeligt for pengeinstitutterne at kunne opgøre beskatningen efter
loven
og indbetale skatten, foreslås der i stedet en enkel værdiansættelsesregel
for
sådanne unoterede aktier og anparter. Det foreslås her, at der skal anvendes
det største beløb af
enten
anskaffelsessummen for aktierne eller
anparterne
eller
selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge
seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret. Det er i den
forbindelse den enkelte kontohaver, der skal give pengeinstituttet oplysning
om
disse værdier. Hvis kontohaveren ikke indsender oplysninger om værdierne, får
kontohaveren en frist på 1 måned til at indsende disse oplysninger. Sker det
ikke, skal der ske afgiftsberigtigelse af den del af ordningen, der kan
henføres til de unoterede kapitalandele.
Hvis kunden
overskrider ejergrænsen på 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i det
unoterede
selskab og dermed ikke overholder betingelsen i puljebekendtgørelsen,
foreslås
det herudover, at aktierne eller anparterne skal tages ud af pensionsdepotet
og
afgiftsberigtiges med 60 pct.
Kunden får dog
efter overskridelsen en frist på 3 måneder til at sælge aktier eller anparter
i
selskabet og dermed bringe den samlede ejerandel under 25 pct., eller at købe
samtlige aktier eller anparter for frie midler, inden der skal ske
afgiftsberigtigelse af den del af pensionsordningen, der kan henføres til de
unoterede aktier eller anparter.
Der fastsættes
endelig en regel om, at hvis værdien af det samlede depot ekskl. den del, der
vedrører unoterede kapitalandele, falder til under 350.000 kr. ved
indkomstårets udløb, skal kontohaveren inden for 3 måneder enten afstå
samtlige
unoterede kapitalandele eller erhverve disse for frie midler. Formålet er at
sikre, at andelen af unoterede aktier og anparter ikke vokser
uforholdsmæssigt
meget i udbetalingsforløbet, ligesom det er hensigtsmæssigt, at der altid er
likvide aktiver i depotet i udbetalingsforløbet.
3. Indførelse af værn
mod spekulation i nedslagsregel i pensionsafkastbeskatningsloven ved gentagne
forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter.
Beskatningsgrundlaget
for pensionsafkastskat udgør summen af gevinster og tab på formueaktiver med
enkelte
fradrag, herunder særligt renter og udgifter til formueforvaltning. Herudover
findes der enkelte bestemmelser om nedsættelser af beskatningsgrundlaget,
hvorefter en del af beskatningsgrundlaget friholdes for pensionsafkastskat.
Der
er tale om overgangsordninger knyttet til opsparing foretaget før 1982, til
livrenter uden ret til bonus og til pensionsaftaler med kommuner for disses
tjenestemandspensionsforpligtelser.
Det har vist sig,
at der sker gentagne nedsættelser og forhøjelser af aktiekapitalen i det
enkelte pensionsinstitut for at påvirke beregningen af friholdelsesandelen.
Der
er tale om et skattehul, som det foreslås at lukke.
4. Udvidelse af adgangen
til at anvende reglerne om ophørspension.
Efter reglerne om
ophørspension kan selvstændigt erhvervsdrivende, der er fyldt 55 år, anvende
et
beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af
erhvervsvirksomheden (dog maksimalt 2.249.800 kr. (2005)) til at oprette
pensionsordninger med løbende udbetalinger eller ratepensionsordninger, når
visse betingelser er opfyldt. Herved kan den avancebeskatning, der skal finde
sted på grund af virksomhedsophøret, udskydes, så den ikke falder umiddelbart
ved virksomhedens ophør, men først på det tidspunkt, hvor personen vælger at
påbegynde sine pensionsudbetalinger.
En af betingelserne
for at kunne anvende reglerne om ophørspension er, at personen har drevet
virksomhed
i en sammenhængende periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvor
pensionsordningen oprettes. Det tillades dog i den forbindelse, at der kan
ske
virksomhedsskift, blot der ikke går mere end 12 måneder fra den ene
erhvervsvirksomhed ophører, til den anden erhvervsvirksomhed påbegyndes.
Hermed
vil en person ikke kunne anvende ordningen, hvis denne kun har drevet den
seneste virksomhed i 9 år. Personen kan imidlertid sammenlagt have drevet
virksomhed i f.eks. 22 år. Først i 13 år og senere med et par års mellemrum i
9
år.
Der kan
argumenteres for, at kravet om, at personen skal have drevet virksomhed i en
sammenhængende periode på 10 år – bortset fra kortvarige afbrydelser
– er for
strengt. Formålet med ordningen er at hjælpe de persongrupper, som i flere år
ikke har fået sparet op til pension, fordi de har prioriteret investeringer i
virksomheden højere. I den forbindelse bør det være uden betydning, at der
f.eks. i et par år ikke har været drevet virksomhed, som i eksemplet ovenfor.
Det at personen har drevet virksomhed over en længere årrække – her
minimum 10
år – bør være tilstrækkeligt.
Det foreslås, at
betingelsen ændres til, at personen blot inden for de seneste 15 år skal have
drevet virksomhed i 10 år. Den pågældende person skal således ikke
nødvendigvis
have drevet virksomhed i en sammenhængende periode på 10 år, f.eks. kan
personen inden for de seneste 15 år have drevet virksomhed i to omgange på
henholdsvis 4 og 6 år med op til 5 års afbrydelse.
5. Forenkling vedrørende ophør af pensionsordninger i form af indførelse af
modregningsadgang.
Med henblik på
administrative lettelser foreslås der i pensionsafkastbeskatningsloven indsat
en hjemmel til modregning af negativ pensionsafkastskat, således at
pengeinstitutterne - ud over at kunne modregne i positiv pensionsafkastskat -
også får mulighed for at modregne i afgiften efter pensionsbeskatningsloven,
når en pensionsordning ophæves. Ved en sådan fuld modregningsadgang vil et
større antal anmodninger årligt om udbetaling af negativ pensionsafkastskat
falde bort.
6. Teknisk ændring af
reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger.
Der foreslås en
mindre teknisk ændring af pensionsbeskatningslovens § 15 B om
sportsudøveres
skattebegunstigede opsparingsordninger, der efter gældende regler kan
påbegyndes udbetalt inden det fyldte 40. år. I overensstemmelse med de
oprindelige intentioner med § 15 B-ordningen skal ændringen sikre, at
der
ikke er tvivl om den skattemæssige behandling af udbetalinger fra sådanne
ordninger, når udbetalingen påbegyndes netop i det indkomstår, hvor den
forsikrede eller kontohaveren fylder 40 år. Det foreslås således, at
rateudbetalinger
fra en § 15 B-ordning kan påbegyndes inden udgangen af det indkomstår,
hvor den skattepligtige fylder 40 år. Som en konsekvens foreslås det, at de
almindelige regler finder anvendelse fra og med det indkomstår, hvor den
skattepligtige
fylder 41 år.
Ændringerne er til
gunst for sportsudøverne. Det foreslås derfor, at ændringerne får virkning
fra
og med indkomståret 2004, idet pensionsbeskatningslovens § 15 B
oprindelig
blev indført med virkning fra og med indkomståret 2004.
7. Teknisk
ændring af reglerne om flytteret af LD-midler.
Ved lov nr. 190 af
24. marts 2004 bliver det fra den 1. juli 2005 muligt for kontohaverne i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond at flytte deres LD-indestående over i et andet
pensionsinstitut. Pensionsbeskatningslovens regler er blevet tilpasset i
denne
forbindelse, så flytningen vil ske efter de samme regler, som gælder for
flytning af andre pensionsordninger. Det betyder, at LD-indestående typisk
uden
skattemæssige konsekvenser på overflytningstidspunktet kan flyttes til en
anden
pensionsopsparing.
Flyttes en
pensionsopsparing til en ordning, hvor udbetalingerne til sin tid vil være
skattefri, anses pensionsopsparingen som ophævet i utide, og ordningen
afgiftsbelægges med 60 pct. Det gælder også overførsler af LD-indestående,
hvilket dog ikke klart fremgår af den nævnte tilpasning af
pensionsbeskatningsloven.
Det foreslås at tydeliggøre pensionsbeskatningsloven, hvorefter
overflytningen
af LD-indestående til en skattefri ordning behandles på samme måde som
overflytning af almindelige pensionsordninger til sådanne ordninger.
8. Præcisering af pensionsbeskatningslovens
§ 55 om indkomstskattepligt.
Der foretages en
præcisering af pensionsbeskatningslovens § 55 om indkomstskattepligten
efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.
9. Særlig overgangsregel
for penge- og realkreditinstitutters datterselskabers adgang til
hensættelsesfradrag.
Ved lov nr. 457 af
9. juni 2004 blev penge- og realkreditinstitutters adgang til fradrag for de
regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v.
lovfæstet med virkning fra og med indkomståret 2004. Samtidig blev der
indført
en adgang for finansieringsselskaber til under visse betingelser at vælge at
anvende reglerne om hensættelsesfradrag. Loven har som konsekvens, at
datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter, der driver virksomhed med
finansiering, kun har adgang til hensættelsesfradrag efter valgreglen for
finansieringsselskaber. De pågældende datterselskaber var – bortset fra
finansielle leasingselskaber – før lovfæstelsen og den deraf
efterfølgende
ophævelse af Ligningsrådets anvisninger om fradrag for hensættelser til
imødegåelse af tab på udlån og garantier m.v. omfattet af disse anvisninger.
En af betingelserne
for, at finansieringsselskaberne kan anvende reglerne om hensættelsesfradrag,
er, at selskabet ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvender reglerne i
årsregnskabslovens afsnit V. Kravet blev fastsat under hensyntagen til, at
regnskabskravet for finansieringsselskaber bør svare til det regnskabskrav
som
penge- og realkreditinstitutter er undergivet. Datterselskaber af penge- og
realkreditinstitutter har til og med regnskabsåret 2004 skullet udarbejde
deres
årsregnskab efter regnskabsbekendtgørelserne for henholdsvis pengeinstitutter
og realkreditinstitutter. Først fra regnskabsåret 2005 er datterselskaberne
overgået til regnskabsaflæggelse efter årsregnskabslovens regler. Denne
formelle forskel i regnskabsreglerne betyder imidlertid, at penge- og
realkreditinstitutternes datterselskaber modsat andre finansieringsselskaber
ikke vil kunne anvende reglerne om hensættelsesfradrag for indkomståret 2004.
Der foreslås derfor
indsat en overgangsregel, således at datterselskaber af penge- og
realkreditinstitutter også for indkomståret 2004 kan anvende reglerne om
hensættelsesfradrag, uanset at de ikke opfylder betingelsen om udarbejdelse
af
årsregnskab efter årsregnskabslovens afsnit V. Overgangsreglen finder kun
anvendelse
for de datterselskaber, der for indkomståret 2003 har foretaget
hensættelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
Ligningsrådets anvisninger.
Økonomiske
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget
skønnes samlet at medføre et varigt provenutab på ca. 20 mio. kr. årligt,
hvoraf
ca. halvdelen vedrører de kommunale indkomstskatter. For finansåret 2005
skønnes lovforslaget samlet at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 130
mio. kr., hvoraf ca. 75 mio. kr. vedrører amter og kommuner.
I det følgende er
angivet de provenumæssige konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.
Midlertidigt
skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i selskaber
optaget til handel på en alternativ markedsplads
Pensionsbranchen
forventer at fordoble deres investeringer i unoterede aktier frem mod 2010.
Der
er ikke et præcist grundlag for at vurdere, hvor stor en andel af sådanne
investeringer, der kan formodes at foregå på en alternativ markedsplads.
For hver 1 mia. kr.
risikovillig kapital fra institutionelle investorer, som investeres på
alternative markedspladser, medfører det et årligt fradrag på 50 mio. kr. og
dermed et provenutab for det offentlige på 7,5 mio. kr. årligt. Hvis det
forudsættes, at etableringen af alternative markedspladser medfører en årlig
nettotilførsel af kapital fra institutionelle investorer på 1 mia. kr.,
skønnes
provenutabet af fradraget det første år at være ca. 7,5 mio. kr. og gradvist
at
stige til ca. 30 mio. kr. i 2008.
Anvendelse
af rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier eller anparter
Ved den foreslåede
udvidelse af placeringsmulighederne for midlerne i fradragsberettigede
ordninger vil der alene blive tale om egentlige provenutab, hvis muligheden
medfører en forøgelse af indskud i kapital- og ratepensionsordninger, som
ikke
ellers ville være sket. Bliver der alene tale om omplacering af eksisterende
pensionsopsparing, har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser.
Ved en eventuel
forøgelse af indskud består provenutabet på kort sigt af det umiddelbare tab
af
skatteindtægter ved det øgede indskud i ordningerne. Der er ikke tale om et
varigt tab, idet staten kompenseres af stigningen i den latente skat, der
udløses, når pensionen siden hen udbetales. Den varige provenuvirkning af et
forøget indskud i kapital- og ratepensionsordninger består i, at afkastet
heraf
bliver beskattet lempeligere end kapitalindkomst, når det i øvrigt lægges til
grund, at der betales topskat på såvel indbetalings- som
udbetalingstidspunktet.
Der findes ingen
tilgængelige oplysninger, der giver grundlag for et velunderbygget skøn for,
hvor mange personer der eventuelt vil indskyde yderligere på
pensionsordninger
som følge af udvidelsen. Persongruppen må dog formodes at være begrænset, når
det kræver en ikke ubetydelig opsparing, og mulighederne for at opspare med
rent pensionsmæssigt formål på forhånd er til stede, og pensionssystemet er
veludbygget.
For hver 500 mio.
kr., pensionsopsparingen eventuelt med tiden øges med som følge af denne
placeringsmulighed, udgør det varige provenutab ca. 10 mio. kr. årligt, hvis
der antages et årligt afkast før skat på 7 pct. og PAL-satsen på 15 pct. i
stedet for en skattesats på ca. 45 pct. for frie midler.
Sker en sådan
forøgelse af pensionsopsparingen gradvis, vil det umiddelbare provenutab i de
første år udgøre ca. 100 mio. kr. Heraf vedrører ca. halvdelen de kommunale
skatter. Provenutabet vil i de efterfølgende år falde i takt med, at de
ekstra
indskud på kapital- og ratepensionsordninger kommer til beskatning.
Værn mod
gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter
Forslaget om
ændring af beregningen af friholdelsesandelen i overgangsordningerne (som
gælder for opsparing før 1982, livrenter uden bonus og afdækkede
pensionsordninger til kommunale tjenestemænd), så den skal beregnes på
grundlag
af reserverne vedrørende ordningerne i forhold til de samlede passiver med
tillæg af selskabets kapitalnedsættelser i årets løb, har karakter af en
værnsregel, som forhindrer et utilsigtet provenutab på pensionsafkastskatten.
Aktuelt skønnes provenutabet som følge af kapitalforhøjelser/nedsættelser at
andrage ca. 25 mio. kr. årligt varierende efter afkastforholdene.
På sigt vil
provenutabet dog være væsentligt mindre, dels fordi overgangsordningerne
udløber over de næste 20 – 30 år, dels fordi den lavere
pensionsafkastskat
forøger grundlaget for almindelig indkomstbeskatning m.v. af
pensionsudbetalinger. Den varige virkning skønnes således at andrage i
størrelsesordenen 3 mio. kr. årligt.
Det utilsigtede
provenutab uden ændring af beregningen ville kunne blive af langt større
omfang, hvis flere selskaber udnytter den utilsigtede spekulationsmulighed.
Udvidelse
af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension
En ændring af
reglerne, således at man blot skal have drevet erhvervsmæssig virksomhed i 10
år inden for de seneste 15 år, vil betyde en udvidelse af den personkreds,
der
kan benytte pensionsordningen. For de berørte personer betyder det, at
indbetalte beløb kan fradrages straks i stedet for fordelt over 10 år.
Nutidsværdien
af fradraget bliver dermed højere, og der opnås en mulig skatteudjævning,
idet
opspareren typisk vil være topskatteyder i opsparingsåret, men ikke
nødvendigvis
vil være det i udbetalingsperioden.
Der er ikke et
præcist grundlag for at vurdere, hvor mange der yderligere vil kunne anvende
ordningen som følge af forslaget. Årligt benytter ca. 800 selvstændige, der
har
drevet virksomhed i en sammenhængende 10-års periode, reglerne med et
gennemsnitligt
indskud på ca. 800.000 kr.
Den foreslåede
udvidelse af ordningen skønnes således at omfatte en meget begrænset ny
personkreds. På den baggrund skønnes det varige provenutab ikke at ville
overstige 10 mio. kr. årligt. Heraf vedrører ca. halvdelen de kommunale
skatter. Det varige tab skyldes som nævnt dels et rentetab ved, at
fradragstidspunktet fremrykkes, dels et progressionstab som følge af forskel
mellem skattesatser på ind- og udbetalingstidspunktet.
Som følge af
fremrykningen af fradrag vurderes det umiddelbare provenutab i det første år
at
udgøre op imod 45 mio. kr. Heraf andrager den kommunale andel af provenutabet
ca. 25 mio. kr. Provenutabet vil i de efterfølgende år falde i takt med, at
pensionerne kommer til beskatning.
Forenkling
i forbindelse med ophør af pensionsordninger i form af indførelse af
modregningsadgang
Forslaget om en
udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat i afgiften efter
pensionsbeskatningsloven vil indebære et umiddelbart éngangsprovenutab og et
varigt provenutab i form af et rentetab.
Éngangsprovenutabet
fremkommer ved lovforslagets ikrafttrædelse, når den løbende månedlige ekstra
skattebetaling – med efterfølgende tilbagebetaling en måned senere
–
formodentlig forsvinder. Den varige virkning er rentetabet ved, at
tilbagebetalingen af den gennemsnitlige negative PAL-skat i realiteten
fremrykkes
i omtrent en måned. Provenutabet afhænger af størrelsen af
tilbagebetalingsberettiget
skat, og således af udsvingene på aktiemarkederne i perioden op til, at
pensionsordninger
hæves.
De seneste to år er
tilbagebetalingerne faldet støt i takt med, at der bliver mindre negativ skat
at fremføre fra de kraftige fald i aktiekurserne, som indtrådte i løbet af
2001
og 2002. I hele 2005 vurderes de at udgøre omkring 20 mio. kr. På den
baggrund
skønnes éngangsprovenutabet at udgøre ca. 2 mio. kr. for 2005 og det varige
rentetab ca. 0,1 mio. kr. årligt.
Teknisk
ændring af reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger
Forslaget sikrer,
at reglerne for opsparingsordningen bliver i overensstemmelse med den
tiltænkte
udformning, og medfører derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.
Teknisk
ændring af reglerne om flytteret af LD-midler
Forslaget sikrer,
at reglerne om flytteret af LD-midler bliver i overensstemmelse med den
tiltænkte udformning, og medfører derfor ingen egentlige provenumæssige
konsekvenser.
Præcisering
af pensionsbeskatningslovens § 55 om indkomstskattepligt.
Der er alene tale
om en præcisering, hvorfor forslaget ikke medfører provenumæssige
konsekvenser.
Særlig
overgangsregel for penge- og realkreditinstitutters datterselskabers adgang
til
hensættelsesfradrag
Forslaget sikrer,
at penge- og realkreditinstitutternes datterselskaber som tilsigtet med lov
nr.
457 af 9. juni 2004 vil kunne anvende reglerne om hensættelsesfradrag for
indkomståret 2004. Dette har ikke selvstændige provenumæssige konsekvenser.
Administrative
konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Lovforslaget
skønnes at medføre engangsudgifter til ToldSkat på 0,2 mio. kr. til
systemtilretning.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget
vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet for følgende
delforslag:
Forslaget om et
midlertidigt skattefradrag for investeringer på Fondsbørsens alternative
markedsplads vil gøre det mere attraktivt at investere på markedspladsen for
de
institutionelle investorer, hvilket kan være gavnligt for virksomheder, som
foretager nynoteringer og søger andre kapitaltilførsler på markedspladsen.
Den foreslåede
udvidelse af placeringsmulighederne for midlerne i kapital- og
ratepensionsordninger
kan fremme investeringer i unoterede aktier og anparter og dermed skabe bedre
vilkår for ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger
kapitaltilførsler.
Forslaget om
kapitalforhøjelser/-nedsættelser berører livsforsikringsselskaber, der har
foretaget skattebetingede kapitalforhøjelser og -nedsættelser, og kun i det
omfang fordelen herved ikke er tilfaldet pensionsopsparerne. Der er ikke
holdepunkter for en kvantificering heraf. For branchen som helhed indebærer
forslaget
en konkurrencemæssig ligestilling.
Udvidelsen af
adgangen til en pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende
kan
medvirke til at forstærke incitamenterne til at blive selvstændigt
erhvervsdrivende
– samt at blive det igen, såfremt man har været ude i en kortere
periode.
Forslaget om en
udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat indebærer en beskeden
likviditetsgevinst for pengeinstitutterne, som i størrelsesorden modsvarer
statens likviditetstab.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget - med
undtagelse af forslagets § 1, nr. 2, og § 3 - har været sendt til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslaget
indeholder små løbende administrative lettelser og små løbende administrative
byrder for erhvervslivet, men ikke i et omfang der berettiger, at det bliver
forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af
Økonomi-
og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Pengeinstitutterne
påføres således små løbende administrative byrder ved, at de skal oprette
underdepoter i tilknytning til de særskilte depoter og ved, at de skal
modtage
manuelle indberetninger fra kontohaverne. Der er tale om typer af opgaver,
der
ikke kan indpasses i pengeinstitutternes sædvanlige administrative
procedurer.
Forslagets
§ 1, nr. 2, og § 3 har endnu ikke været til udtalelse hos Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, men vil blive
sendt hertil i forbindelse med fremsættelsen. For en nærmere begrundelse for,
hvorfor forslagets § 1, nr. 2, ikke har været sendt til udtalelse, kan
der
henvises til de almindelige bemærkninger nedenfor om høringen.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ændringerne som
følge af, at det bliver muligt at investere rate- og kapitalpensionsmidler i
unoterede aktier eller anparter, medfører visse administrative krav for de
enkelte kontohavere, som ønsker at benytte sig af denne mulighed.
Kontohaveren,
som er den, der er nærmest til at kunne opgøre værdien af de unoterede aktier
eller anparter, skal løbende oplyse pengeinstituttet om værdien af aktierne
eller anparterne til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven
og pensionsbeskatningsloven.
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har
ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet
til EU-retten
Det vurderes, at
indførelsen af et midlertidigt skattefradrag i pensionsafkastbeskatningsloven
for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ
markedsplads
udgør statsstøtte efter EU-retten. Således vil forslaget skulle anmeldes over
for EU-Kommissionen, og kan ikke træde i kraft før godkendelse foreligger fra
EU-Kommissionen. Som en følge heraf foreslås det, at skatteministeren
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget. I øvrigt har forslaget
ingen EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og
administrative konsekvenser.
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen.
Forslaget
skønnes at medføre et varigt provenutab på 20 mio. kr. årligt, hvoraf
halvdelen
vedrører de kommunale skatter.
For finansåret
2005 skønnes provenutabet at udgøre ca. 130 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter
og kommuner
Ingen.
Lovforslaget
skønnes at medføre engangsudgifter til ToldSkat på 0,2 mio. kr. til
systemtilretning.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Udvidelsen af
placeringsmulighederne for midlerne i kapital- og ratepensionsordninger og et
midlertidigt skattefradrag for investeringer på en alternativ markedsplads
kan skabe bedre vilkår for ikke-noterede selskaber, der foretager
nynoteringer eller søger kapitaltilførsler.
Udvidelse af
adgang til pensionsordning forstærker incitamentet til at blive selvstændigt
erhvervsdrivende.
Forslaget om en
udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat indebærer en
likviditetsgevinst
for pengeinstitutterne.
Forslaget om
kapitalforhøjelser/-nedsættelser berører livsforsikringsselskaber, der har
foretaget skattebetingede kapitalbevægelser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om en
udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat medfører små løbende
administrative lettelser for erhvervslivet.
Pengeinstitutterne
påføres små løbende administrative byrder ved, at de skal oprette
underdepoter
i tilknytning til de særskilte depoter og ved, at de skal modtage manuelle
indberetninger fra kontohaverne.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ændringerne som
følge af, at det bliver muligt at investere rate- og kapitalpensionsmidler i
unoterede aktier eller anparter, medfører visse administrative krav for de
enkelte kontohavere, som ønsker at benytte sig af denne mulighed.
Kontohaveren,
som er den, der er nærmest til at kunne opgøre værdien af de unoterede aktier
eller anparter, skal løbende oplyse pengeinstituttet om værdien af aktierne
eller anparterne til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven
og pensionsbeskatningsloven.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har
ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Det vurderes, at
indførelsen af et midlertidigt skattefradrag i pensionsafkastbeskatningsloven
for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ
markedsplads udgør statsstøtte efter EU-retten. Således vil forslaget skulle
anmeldes over for EU-Kommissionen, og kan ikke træde i kraft før godkendelse
foreligger fra EU-Kommissionen. Derfor fastsætter skatteministeren
ikrafttrædelsestidspunktet for denne del af forslaget. I øvrigt har forslaget
ingen EU-retlige aspekter.
Høring
Lovforslaget – med undtagelse af lovforslagets § 1,
nr. 2, og § 3 har været til høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen
i
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital
and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dansk
Aktionærforening,
Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk
Industri,
Dansk Landbrugsrådgivning, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,
Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening,
Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af
Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K
Andelskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og
Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes
Brancheforening, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Garantifonden
for indskydere og investorer, HTS interesseorganisationen,
InvesteringsForeningsRådet, Konkurrencestyrelsen, Kommunernes Landsforening,
Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Lokale Pengeinstitutter,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,
Revisionskredsen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skatteregion Maribo,
Told-
og Skattestyrelsen, Værdipapircentralen A/S, Økonomi- og Erhvervsministeriet
og
Økonomistyrelsen.
Lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der indføres et værn
mod spekulation af nedslagsreglerne i pensionsafkastbeskatningsloven ved
gentagne
forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, har ikke
været i høring før fremsættelsen, da formålet med forslaget ellers ville
kunne
være forspildt for dele af indeværende indkomstår. Forslaget sendes i høring
i
forbindelse med fremsættelsen.
I oversigten nedenfor er de modtagne høringssvar gengivet
og kommenteret i kort form.
Organisation
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til
høringssvar
Advokatrådet
Har ingen
bemærkninger.
Amtsrådsforeningen
i Danmark
Har ingen
bemærkninger, men anmoder dog ministeriet redegøre for, hvem der reelt skal
bære lovforslagets provenutab.
Virkningerne for
2006 og frem vil indgå i det beregningsmæssige grundlag for
økonomiforhandlingerne
med amter og kommuner.
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
AE kan ikke
støtte ændringen af Finanstilsynets puljebekendtgørelse, hvorefter det bliver
muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier
eller anparter. Ændringen sigter direkte på at skabe særregler for den
rigeste del af befolkningen, da den pågældende person skal have en opsparing
på minimum 1 mio. kr.
Sigtet med
ordningen er at forbedre rammerne for business angels-investeringer således,
at mindre og mellemstore virksomheder kan få bedre adgang til ny og samtidig
kompetent kapital. Forslaget er i øvrigt nu ændret således, at ordningen
bedre tilgodeser hensynet til kontrol og risikospredning. Det sker ved, at
den enkelte investering i det unoterede selskab skal udgøre mindst 100.000
kr., og at værdien af unoterede aktier og anparter ikke må overstige 20 pct.
af de samlede midler på investeringstidspunktet, når pensionsformuen er under
25 mio. kr. For pensionsformuer over 25 mio. kr. gælder højere procentsatser.
AE vurderer, at
det er tvivlsomt, om kravet om, at den pågældende person ikke må eje 25 pct.
eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, i praksis kan
forhindre, at man ad denne vej kan finansiere gode venner eller bekendtes
virksomhed.
Sigtet med
ordningen er, at pensionsopspareren ikke må have kontrol over det selskab,
som vedkommende investerer i. Afgrænsningen af, hvornår man har kontrol over
et selskab sker efter et ejerkriterium, der i forslaget er defineret som
mindst 25 pct.s ejerskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, der er den definition af hovedaktionærer, der sædvanligvis
anvendes i skattelovgivningen. Dette indebærer, at ved opgørelsen af
pensionsopsparerens ejerandel medregnes aktier og anparter, der samtidig
tilhører
eller har tilhørt kontohaverens forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Til ejerandelen
medregnes
derimod ikke aktier og anparter, som ejes af venner og bekendte. Det ville i
øvrigt blive særdeles vanskeligt at afgrænse den personkreds, hvis
aktiebesiddelser
i givet fald skulle medregnes. Formålet med ordningen er at sikre små og
mellemstore virksomheder tilførsel af ny og kompetent kapital. Ud fra dette
formål er der principielt ikke noget betænkeligt i, at pensionsopsparere får
mulighed for at tilføre selskaber ny og kompetent kapital, som
pensionsopspareren
på forhånd har et vist kendskab til i kraft af personligt kendskab til
aktionærer i det pågældende selskab.
Det bemærkes, at
afhængigt af omfanget af de øgede indbetalinger kan forslaget medføre et
betragteligt provenutab for det offentlige over en årrække.
Dette er ikke
regeringens vurdering. Der henvises i det hele herom til afsnittet om de
økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner i lovforslagets
almindelige
bemærkninger.
AE kan heller
ikke støtte forslaget om indførelse af et midlertidigt skattefradrag for
investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads.
AE finder det ikke hensigtsmæssigt at indføre et nyt fradrag i
skattereglerne.
Bemærkningen
giver ikke anledning til ændring af forslaget.
Endelig kan AE
ikke støtte forslaget om at udvide anvendelsesområdet for ophørspension, som
medfører, at flere kan fradrage indbetalte beløb straks i stedet for
fordeling over 10 år.
Bemærkningen
giver ikke anledning til ændring af forslaget.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomsforsikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension
Har ingen
bemærkninger.
Børsmæglerforeningen
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Danish Venture Capital and Private Equity
Association
DVCA ser meget
positivt på lovforslaget, som indfører et midlertidigt skattefradrag for
institutionelle investorer, der investerer i selskaber optaget til handel på
en alternativ markedsplads, og som gør det muligt at anvende rate- og
kapitalpensionsmidler
til køb af unoterede aktier eller anparter.
DVCA foreslår,
at der kommer til at gælde attraktive skatteregler for private investorers
investeringer på den alternative markedsplads. Det foreslås at forenkle
reglerne om aktieavancebeskatningen, f.eks. foreslås det, at private
investorers
frie midler skal beskattes efter lov om visse spil, lotterier og væddemål (15
pct.) i stedet for efter reglerne om aktieavancebeskatning, når de investerer
på den alternative markedsplads.
Det antages, at
der menes, at
afkastet
på private investorers frie midler skal beskattes
med en sats på 15 pct. Avancer på unoterede aktier beskattes efter nuværende
regler som kapitalindkomst (38,3-59,7 pct.), hvis aktierne har været ejet i
under 3 år og som aktieindkomst (28-43 pct.), hvis aktierne har været ejet i
over 3 år. Forslaget ville derfor medføre et ganske betydeligt provenutab,
hvis der er gevinst. Omvendt giver den gældende beskatning fuldt tabsfradrag
i anden indkomst i modsætning til lotteriafgiften, hvor der ikke er
tabsfradrag.
Som det fremgår
af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at forenkle
aktieavancebeskatningen.
Deri ligger dog ikke et løfte om at sænke aktieavancebeskatningen. Arbejdet
med forenklingen af aktieavancebeskatningsloven pågår stadig.
Danmarks
Nationalbank
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Dansk
Aktionærforening
Dansk Aktionærforening
kan anbefale lovforslaget med en enkelt bemærkning.
Det anbefales,
at formuleringen af lovforslagets § 1, nr. 1, om det midlertidige
skattefradrag for investeringer i selskaber optaget til handel på
Fondsbørsens
alternative markedsplads ændres, således at bestemmelsen bredes ud til alle
alternative markedspladser, der måtte blive etableret.
Forslaget er
imødekommet. Bestemmelsen er ændret, således at det midlertidige
skattefradrag
gives for køb af aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ
markedsplads omfattet af det kommende kapitel 11a i lov om værdipapirhandel
m.v.
Dansk
Autoriseret
Markedsplads A/S
Dansk
Autoriseret Markedsplads A/S påpeger, at også andre end Københavns Fondsbørs
kan have planer om etablering af en alternativ markedsplads, f.eks. Dansk
Autoriseret Markedsplads A/S. Markedspladsen står derfor uforstående over
for, at lovforslaget giver mulighed for et midlertidigt skattefradrag for
institutionelle investorer, der investerer i selskaber optaget til handel på
Københavns Fondsbørs´ alternative markedsplads for unoterede aktier, men
altså ikke på andre alternative markedspladser.
Bestemmelsen er
ændret, således at det midlertidige skattefradrag gives for køb af aktier i
selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af det
kommende kapitel 11a i lov om værdipapirhandel m.v., når det pågældende
selskab
ikke tidligere har været noteret eller optaget til handel på et EU-retligt
eller nationalt reguleret marked. Dermed er bestemmelsen udvidet til at gælde
alle de alternative markedspladser, som måtte blive omfattet af lov om
værdipapirhandel
m.v.
Dansk Handel og
Service
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Dansk Industri
DI kan tilslutte
sig lovforslagets formål, som er at skabe bedre vilkår for investering i
unoterede
aktier og derved øge adgangen til risikovillig kapital for nye og
eksisterende virksomheder.
DI er derfor
positivt indstillet over for forslaget om et midlertidigt skattefradrag for
investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads,
forslaget om at udvide anvendelsesområdet for ophørspension, samt forslaget
om at gøre det muligt at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier
eller anparter.
I forhold til
forslaget om at gøre det muligt at anvende pensionsmidler til køb af
unoterede aktier eller anparter bemærker DI, at værdiansættelsen skal ske
således, at der anvendes det største beløb af enten kursværdien ved seneste
kapitaludvidelse/transaktion eller selskabets indre værdi. Det er ikke
præciseret, hvorvidt denne værdi skal opgøres pr. 31. december, eller om den
beregnes ud fra senest aflagte årsrapport. DI henstiller, at seneste
årsrapport
kan benyttes ved beregning af indre værdi, hvorved sikres, at selskaberne
ikke pålægges administrative byrder som følge af ændringer i ejerforholdet.
Bestemmelsen er
ændret således, at aktierne m.v. skal ansættes til det største beløb af enten
anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge
seneste aflagte årsregnskab.
Dansk
Landbrugsrådgivning
Dansk
Landbrugsrådgivning kan tiltræde udvidelsen af adgangen til at anvende
reglerne om ophørspension.
Dansk
Landbrugsrådgivning finder dog, at der er en række andre problemer, som man
bør tage højde for i denne forbindelse. I forbindelse med forslaget bør man
tage stilling til, om den virksomhed, man skal drive i mindst 10 år inden for
de seneste 15 år, tillige skal opfylde kravet i § 15 A, stk. 4, om
ikke i overvejende grad at bestå af udlejning af fast ejendom m.m. Dansk
Landbrugsrådgivning henviser til en landsskatteretskendelse af 22. oktober
2003, hvor en skatteyder havde drevet virksomhed i over 10 år, men hvor
virksomheden i en periode på godt et par år alene havde bestået af en
udlejningsejendom. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen ikke opfyldte
betingelserne for at foretage indskud.
Efter Dansk Landbrugsrådgivnings
opfattelse bør dette krav om i overvejende krav at drive »reel virksomhed«,
jf. § 15 A, stk. 3, jf. stk. 4, kun vedrøre virksomhedens
karakter
i de seneste 3 afsluttede regnskabsår, jf. definitionen af reel virksomhed i
§ 15 A, stk. 4. Dette må medføre, at virksomhedens indkomst samt
formue – som gennemsnit af de seneste 3 år forud for salget – ikke
i overvejende
grad hidrører fra finansiel virksomhed eller fra udlejning af fast ejendom. I
modsat fald skal man jo foretage en måling af, om virksomheden i overvejende
grad kan anses for at drive reel virksomhed i hele 10 års perioden, hvilket
ses at kræve en ændring af betingelserne i stk. 3 og 4.
Efter
pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 2, skal den, der opretter en
ophørspension i en periode på mindst 10 år forud for det år, ophørspensionen
oprettes, have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Efter § 15
A, stk. 3, må denne erhvervsvirksomhed ikke i overvejende omfang have
bestået i finansiel virksomhed eller udlejning af fast ejendom. Det gælder
alle de pågældende år.
Som det anføres
i den af Landbrugsrådgivningen nævnte landsskatteretskendelse, er betingelsen
i stk. 4, om, hvad der menes med »i overvejende omfang«, alene udtryk
for en beregningsteknisk regel, hvorefter afgørelsen af, om der er tale om
»reel erhvervsvirksomhed« opgøres på baggrund af de seneste 3 regnskabsår,
jf. også den nævnte landsskatteretskendelse. Dette er også i overensstemmelse
med bl.a. de almindelige bemærkninger til det oprindelige forslag til
§ 15 A, hvor det anføres, at »der skal være tale om reel
erhvervsvirksomhed,
dvs. at virksomheden ikke må have været en såkaldt pengetank, dvs. en
virksomhed/et selskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse
og/eller udlejning af fast ejendom«, uden at det ses, at dette krav alene er
knyttet til de sidste 3 år før salget af virksomheden.
Pensionsbeskatningslovens
§ 15 A skal således ikke forstås som skitseret af DLL. En finansiel
virksomhed kan således ikke komme ind under anvendelsesområdet for § 15
A, blot ved at man i de seneste 3 år op til oprettelsen af ophørspensionen
omlægger virksomhedens aktivitet, så den antager karakter af »reel
erhvervsvirksomhed«.
Med forslaget
om, at man skal have drevet virksomhed i mindst 10 af de seneste 15 år, vil
der dog fremover være plads til, at virksomheden i op til 5 år af de 15 år i
overvejende grad har bestået i finansiel virksomhed eller udlejning af fast
ejendom.
Ved afgørelsen
efter § 15 A, stk. 4, af, om der er tale om »reel
erhvervsvirksomhed«,
anvendes de seneste 3 eksisterende regnskabsår. Ved beregningen for et givet
år, hvor der eksempelvis i de foregående to år ikke har været drevet
erhvervsvirksomhed, indgår i stedet de to regnskabsår før da i beregningen.
Foreligger der ingen regnskabsår før da – hvilket også er tilfældet når
en erhvervsvirksomhed
påbegyndes fra første færd – kan beregningen alene foretages med
udgangspunkt
i det seneste regnskabsår.
Dansk
Landbrugsrådgivning foreslår i øvrigt en række andre justeringer af
pensionsbeskatningslovens
§ 15 A.
Forslagene
ligger udenfor rækkevidden af nærværende lovforslag. Skatteministeriet vil
dog overveje forslagene med henblik på en evt. senere ændring af
pensionsbeskatningslovens
§ 15 A.
Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Den Danske
Aktuarforening
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Den Danske
Finansanalytikerforening
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Den Danske
Fondsmæglerforening
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Den Danske
Skatteborgerforening
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Finansrådet
Generelle bemærkninger vedr. forslag om
placering i unoterede aktier m.v.
Rådet kan
generelt støtte intentionerne om, at Danmark bør satse på at blive et førende
vækst-, viden- og iværksættersamfund. Rådet er imidlertid stærkt kritisk over
for forslaget om, at enkeltpersoner skal gives mulighed for at placere deres
pensionsmidler i unoterede kapitalandele.
Formålet med
forslaget er at skabe bedre vilkår for investeringer i unotede aktier og
anparter. Placering af pensionsmidler i unoterede aktier og anparter sker
inden for sådanne begrænsede rammer, at pensionsopsparingens formål
tilgodeses.
Det foreslås nu i puljebekendtgørelsen, at in
vesteringen
i det unoterede selskab skal udgøre mindst 100.000 kr.,
og at højst 20
pct. af de samlede midler kan placeres i unoterede kapitalandele, når
pensionsformuen
er under 25 mio. kr. For pensionsformuer over 25 mio. kr. kan en større andel
placeres i unoterede aktier m.v.
Enkeltpersoners
investeringer i unoterede aktier er meget risikable og vil være forbundet med
en uoverskuelig rådgivningsopgave for pengeinstitutterne. Investorer i
unoterede kapitalandele er ikke sikret på samme måde som investorer i
børsnoterede
aktier, og investeringsrisikoen ses ikke at være forenelig med
pensionsopsparingens formål.
Der indsættes en
bestemmelse i puljebekendtgørelsen om, at pengeinstitutterne i forbindelse
med erhvervelse af unoterede kapitalandele kan få en underskrevet erklæring
fra
kunden, hvoraf fremgår, at kunden er klar over de risici, der er forbundet
med investering i unoterede aktier og anparter. Placering af pensionsmidler i
unoterede aktier og anparter sker i øvrigt inden for sådanne begrænsede
rammer, at pensionsopsparingens formål fortsat tilgodeses.
Forslaget åbner
for utilsigtede misbrugs- og spekulationsmuligheder, hvor skattebegunstigede
midler vil kunne anvendes som indskud i tvivlsomme, ikke-vækstorienterede
selskaber eventuelt med en begrænset ejerkreds.
For at sikre mod
spekulation i ordningen indsættes der i puljebekendtgørelsen en betingelse
om, at den enkelte investering i det unoterede selskab skal udgøre mindst
100.000 kr. Herved opnås, at ordningen rettes mod en begrænset kreds af
pensionsopsparere og selskaber. Herved får skattemyndighederne en reel
mulighed
for at udøve kontrol med det særskilte depot. Herudover sikres det, at
pengeinstitutterne ikke pålægges uforholdsmæssigt mange manuelle
indberetninger fra kontohavere i forbindelse med værdiansættelsen af de
pågældende
aktier og anparter.
Den manglende
værdiansættelse af kapitalandelene fra centralt hold er betænkelig ud fra
hensynet til en korrekt beregning af PAL-skat og afgiftsopkrævning og vil
give anledning til betydelige problemer, herunder også administrative.
For at imødegå
de administrative problemer er bestemmelsen ændret således, at aktierne m.v.
skal ansættes til det største beløb af enten anskaffelsessummen eller
selskabets
indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge seneste aflagte årsregnskab.
Der bør
etableres en ny skattebegunstiget kontoform, som er målrettet investering i
unoterede papirer, og som risikomæssigt ikke sammenblandes med traditionel
pensionsopsparing. Det kunne ske ved at gøre det muligt at overføre midler
fra eksisterende pensionsordninger til den pågældende kontoform i en
begrænset periode, fx et år. Efterfølgende indskud til kontoen kunne herefter
ske af frie midler eventuelt med skattefradrag i det omfang, der er politisk
ønske herom. Den tilbageværende del af pensionsordningen bør være omfattet af
de almindelige placeringsregler.
Grænsen for,
hvilke midler der kan placeres i unoterede kapitalandele bør forhøjes fra 1
mio. kr. til 2-3 mio. kr.
Rådets ønske
imødekommes i det væsentlige på den måde, at midler, der skal anvendes til
køb af unoterede aktier og anparter, udskilles til et underdepot i samme
særskilte depot. Udskillelsen sker således inden for det nuværende kendte
system med særskilte depoter. Med adskillelsen opnås imidlertid, at det
bliver tydeligt, at der er forskellige risici knyttet til de to depottyper.
Det bliver hermed også muligt for pengeinstitutterne at få en erklæring fra
kunden om, at kunden er klar over, at der er særlige risici ved placering i
underdepotet. Endvidere letter udskillelsen til underdepoter
skattemyndighedernes
udsøgning af emner til kontrol.
Forslaget sikrer
ikke nødvendigvis, at der er tale om en erfaren investor. Pengeinstituttet
vil kunne komme i en situation, hvor det vil kræve en underskrevet erklæring,
hvoraf det fremgår, at kunden er klar over investeringens risici, og at
investeringen sker mod pengeinstituttets anbefaling.
Som det fremgår
ovenfor er puljebekendtgørelsen nu ændret således, at pengeinstituttet kan få
en erklæring fra kunden om, at kunden er klar over risiciene ved
investeringen.
Investering i
unoterede papirer indebærer en risiko, som ikke er forenelig med
pensionsopsparingens
grundlæggende formål om at sikre opspareren et indkomstgrundlag i tilværelsen
som pensionist. Der bør som følge heraf gælde en betydelig højere grænse for,
hvilke midler der kan placeres i unoterede kapitalandele.
En beløbsgrænse på 1 mio. kr. er langt fra tilstrækkelig,
og rådet skal derfor anbefale, at beløbsgrænsen hæves til 2-3 mio. kr.
Rådet mener, at
midler kan anvendes til at etablere tvivlsomme virksomheder, som ikke vil
føre til den ønskede vækst i samfundet. Forslaget åbner for et
skattespekulativt
tag-selv-bord, hvor der opfindes projekter til formålet frem for sunde,
aktivitetsskabende og innovative virksomhedsprojekter.
Ordningens sigte
er ikke, at staten skal udpege de virksomheder, der vil være innovative og
kunne skabe vækst – tværtimod. Sigtet er at forbedre rammevilkårene for
de
mindre virksomheder ved at lette tilførslen af risikovillig kapital. Derfor
må adgangen til placering af pensionsmidler i unoterede selskaber være
generel og således gælde for alle selskaber. Rådets betænkelighed ved
forslaget om, at forslaget åbner for skattespekulativt
tag-selv-bord, hvor der opfindes projekter til formålet,
imødegås ved, at der nu i puljebekendtgørelsen stilles krav om, at
investeringen
i det unoterede selskab udgør mindst 100.000 kr.,
og at højst 20 pct.
af de samlede midler kan placeres i unoterede kapitalandele, når
pensionsformuen
er under 25 mio. kr. For pensionsformuer over 25 mio. kr. kan en større andel
af de samlede midler placeres i unoterede aktier og anparter. Desuden kan
opsparingen ikke placeres i selskaber, der har til formål at give
brugsrettigheder,
rabatter eller lignende i selskabet.
Misbrugsmulighederne
forstærkes af adgangen til at placere midlerne i udenlandske kapitalandele,
hvor kontrolmulighederne af ejerandel m.v. stort set er umulig, og ofte vil
bero alene på opsparerens oplysninger.
Enig i, at
pengeinstitutterne må lægge kontohaverens oplysninger om ejerandele i
selskabet til grund.
Der er risiko
for, at useriøse virksomheder via markedsføring vil forsøge at tiltrække
pensionsmidler
samt risiko for, at virksomhedsejere forsøger at presse ansatte til at
placere dele af deres pensionsopsparing i virksomheden.
Risikoen
imødegås ved, at der nu i puljebekendtgørelsen stilles krav om, at
investeringen
i det unoterede selskab udgør mindst 100.000 kr. Et pres fra virksomhederne
over for de ansatte vil i øvrigt også kunne tænkes at forekomme allerede i
dag i noterede selskaber.
Specifikke bemærkninger
vedr. forslag om placering i unoterede
aktier m.v.
Rådet ønsker
oplyst, hvordan pengeinstitutterne skal forholde sig, hvis kunden ikke
oplyser
kurserne på de unoterede kapitalandele. Situationen kan opstå ved den årlige
beregning af PAL-skat, men kan fx også opstå, hvis opspareren har overskredet
ejerandelen på maksimalt 25 pct. i mere end 3 måneder, og hvor der derfor
skal ske (delvis) ophævelse med afregning af 60 pct.'s afgift. Hvilken kurs
skal pengeinstituttet lægge til grund ved beregningen af skatter og afgifter,
og hvordan skal pengeinstituttet fremskaffe den? For at undgå efterfølgende
kritik fra opspareren for så vidt angår den valgte værdiansættelse, bør det i
disse tilfælde ikke påhvile pengeinstituttet men skattemyndighederne at
fastsætte kursen.
Der indsættes en
bestemmelse i PAL om, at hvis kontohaveren ikke giver oplysning om værdierne,
skal pengeinstituttet orientere skattemyndighederne herom.
Skattemyndighederne
giver herefter kontohaveren en frist på 1 måned til at indsende oplysninger
om værdierne til pengeinstituttet. Hvis kontohaveren ikke indsender
oplysningerne, skal der ske afgiftsberigtigelse af den del af ordningen, der
kan henføres til unoterede aktier m.v.
Rådet spørger,
hvordan pengeinstituttet skal forholde sig, hvis man har flere kunder, der
ejer unoterede kapitalandele i det samme selskab, men oplyser forskellige
kurser. Pengeinstituttet må umiddelbart lægge den kurs til grund, som
opspareren
oplyser. Det bør klart fremgå, at der ikke påhviler pengeinstituttet nogen
form for kontrol eller ansvar med rigtigheden af kursfastsættelsen.
Enig i, at
pengeinstituttet ved opgørelse af PAL-skatten uprøvet må anvende den kurs,
som kontohaveren oplyser. Er der tale om, at flere kontohavere anvender
forskellige kurser for aktier i samme selskab, er det skattemyndighederne,
der skal undersøge forholdet og i givet fald tage initiativ til korrektion af
kurserne.
Værdiansættelsen
af de unoterede kapitalandele giver ligeledes problemer i forhold til
bestemmelsen
i puljebekendtgørelsens § 10, stk. 6, der begrænser placeringen i
værdipapirer udstedt af en enkelt emittent til maksimalt 20 pct. af de
samlede
midler. Det er ikke muligt at fastslå ordningens samlede værdi og dermed
beregne 20 pct.s grænsen i forhold til opsparerens øvrige investeringer for
pensionsmidler.
Som
puljebekendtgørelsen var formuleret i forbindelse med høringen, var de
unoterede
kapitalandele ikke omfattet af bekendtgørelsens § 10, stk. 6,
hvorfor der ikke var noget problem. Forslaget til puljebekendtgørelsen er i
øvrigt ændret således, at den enkelte investering i det unoterede selskab
skal udgøre mindst 100.000 kr. og, at højst 20 pct. af de samlede midler kan
placeres i unoterede kapitalandele for pensionsformuer under 25 mio. kr. For
pensionsformuer over 25 mio. kr. kan en større andel placeres i unoterede
aktier og anparter. Procentgrænsen skal være opfyldt på
investeringstidspunktet. Værdiansættelsesreglerne i lovforslaget er nu
ændret,
således at aktierne m.v. skal ansættes til det største beløb af enten
anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge
seneste aflagte årsregnskab. Handel mellem frit depot og pensionsdepotet skal
ske til handelsværdien. De værdiansættelsesproblemer, som rådet har peget på,
ses herefter at kunne undgås.
Rådet ønsker en beskrivelse af, hvordan pengeinstitutterne skal fo
rholde sig, hvis opspareren ikke har eller
kan fremskaffe frie midler, og der udestår eventuelle krav efter PBL eller
PAL. Det er rådets opfattelse, at sådanne krav er et mellemværende mellem
opspareren og skattemyndighederne, og pengeinstitutterne ikke har
forpligtelser i forbindelse hermed.
Der indsættes en
bestemmelse i puljebekendtgørelsen om, at midler til køb af unoterede aktier
og anparter udskilles til underdepot i samme særskilte depot. Er værdien af
de
samlede kapital- og ratepensionsmidler i pengeinstituttet ekskl. underdepotet
ved indkomstårets udløb faldet til under 350.000 kr., skal kontohaveren efter
lovforslagets § 2, nr. 9, inden for 3 måneder enten afhænde samtlige
unoterede
aktier eller anparter, eller købe disse for frie midler. Hvis dette ikke
sker, skal aktiernes og anparternes værdi afgiftsberigtiges med 60 pct.
Formålet
er at sikre, at andelen af unoterede aktier og anparter ikke vokser
uforholdsmæssigt meget i udbetalingsforløbet, ligesom det er hensigtsmæssigt,
at der altid er likvide aktiver i ordningen i udbetalingsforløbet. Er der
herefter ikke midler til dækning af skatte- og afgiftskravet, skal
pengeinstituttet
oplyse skattemyndighederne om skatte- og afgiftskravets størrelse, hvorefter
skattemyndighederne vil søge at inddrive kravet hos kontohaveren efter de
almindelige regler om udpantning for skyldige skatter, jf. kildeskattelovens
§ 68 og pensionsbeskatningslovens § 38.
Pengeinstitutterne
har ingen mulighed for at kontrollere, hvorvidt 25 pct.s grænsen er
overholdt,
og kontrol heraf må derfor alene bero på oplysninger fra opspareren.
Man er enig i,
at pengeinstitutterne ikke har mulighed for at kontrollere, om kontohaverne
overholder 25 pct.s grænsen, og pengeinstituttet må basere sig på oplysninger
fra opspareren.
Uklart, om
anvendelse af reglen forudsætter, at opspareren har pensionsmidler over 1
mio. kr. placeret i særskilte depoter, eller om bestemmelsen finder
anvendelse,
hvis den samlede formue i ordningen i puljer og/eller kontanter i samme
pengeinstitut overstiger 1 mio. kr.
Forslaget til puljebekendtgørelsen
er ændret således, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan
placeres
i et unoteret selskab forudsat, at investeringen udgør mindst 100.000 kr. Det
er endvidere fastsat, at højst 20 pct. af de samlede kapital- og
ratepensionsmidler i samme pengeinstitut kan placeres i unoterede aktier og
anparter, når pensionsformuen er under 25 mio. kr. For pensionsformuer over
25 mio. kr. gælder højere procentsatser.
Der findes ikke
nogen entydig definition af, hvilke selskaber der er selskaber med begrænset
hæftelse i EU/EØS, og det vil derfor ikke være muligt for pengeinstitutter
–
som skal påse overholdelse af bestemmelsen, jf. bekendtgørelsens § 10,
stk. 7 – at føre kontrol med, om der er tale om et selskab
tilsvarende
et dansk aktie- eller anpartsselskab.
Der henvises nu
i puljebekendtgørelsen til kapitalandele i unoterede aktieselskaber og
anpartsselskaber eller selskaber optaget på listen i art. 1 i Rådets 1.
selskabsdirektiv 68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF.
Opsparing bør
ligesom tilfældet er i dag for de noterede aktiers vedkommende ikke kunne
anbringes
i aktier, tegningsretter eller aktieretter til aktier i et selskab, der har
som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter
eller lignende rettigheder i selskabet.
Sigtet har hele
tiden været, at der skulle gælde samme betingelser for unoterede aktier og
anparter som for noterede aktier og anparter vedrørende brugsrettigheder m.m.
Puljebekendtgørelsen er derfor nu justeret således, at betingelserne er de
samme for unoterede som for noterede aktier og anparter.
Puljebekendtgørelsen
indeholder i § 10, stk. 6, en bestemmelse, der begrænser
placeringen
i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent til maksimalt 20 pct. af de
samlede midler. Rådet mener, at det må bero på en fejltagelse, at der ikke er
medtaget en henvisning til kapitalandele noteret på den alternative
markedsplads,
jf. § 10, stk. 1, nr. 7, i den nye affattelse i
puljebekendtgørelsens
§ 10, stk. 6.
Det er korrekt,
og puljebekendtgørelsen er ændret således, at der henvises til kapitalandele
noteret på den alternative markedsplads.
Finansrådet er
positiv over for udvidelsen af anvendelsesområdet for ophørspension.
Finansrådet
skal dog opfordre til, at man ligeledes overvejer at lempe kravet om, at den
selvstændigt erhvervsdrivende skal være fyldt 55 år, eller man som minimum
indfører en dispensationsadgang for alderskravet i tilfælde af alvorlig
sygdom,
der tvinger den pågældende til ophør med selvstændig erhvervsvirksomhed.
Ophørspensionen
har ikke til formål at tilskynde erhvervsdrivende til at ophøre med deres
virksomhed på et tidspunkt, der ligger væsentligt under den almindelige
pensionsalder.
Formålet med ophørspensionen er at skaffe en særlig
pensionsopsparingsmulighed
for personer, der igennem en lang erhvervsaktiv periode har prioriteret
investeringer i virksomheden over pensionsopsparing. Jo ældre personen er, jo
større vil behovet være for en sådan særlig pensionsordning, og i den
forbindelse
er en aldersgrænse på 55 år passende.
Med hensyn til
forslaget om en dispensationsadgang i tilfælde af kritisk sygdom skal det
bemærkes, at de nuværende regler i pensionsbeskatningsloven om kritisk sygdom
retter sig mod udbetalingssituationer, hvor der som følge af den kritiske
sygdom kan siges at være et øget forsørgelseshensyn. Forsørgelseshensynet
varetages
af muligheden for førtidige udbetalinger, hvilket ikke er tilfældet for
Finansrådets
forslag, der retter sig mod ekstra indbetalinger. Da forslaget herudover vil
have en del administrative problemer, kan forslaget ikke imødekommes.
Finansrådet
foreslår en præcisering af ordlyden af PBL § 15 B, stk. 6, 8. pkt.
Ordlyden af PBL
§ 15 B, stk. 6, 8. pkt., ses ikke at give anledning til tvivl,
hvorfor der ikke er foreslået ændringer heri. Reglerne i PBL § 18,
stk. 3 og 4, samt § 18 A finder fuldt ud anvendelse på indskud, der
foretages efter et førtidigt udbetalingsforløb er afsluttet, og dermed på
samme
måde som for indskud på andre pensionsordninger.
Finansrådet
noterer sig med tilfredshed, at der stilles forslag om, at det fremover skal
være muligt at modregne negativ PAL-skat i afgiften efter PBL, når en
pensionsordning ophæves.
Finansrådet
finder, at det midlertidige fradrag for investeringer i selskaber optaget på
den alternative markedsplads indebærer en konkurrenceforvridende
begunstigelse af forsikringsselskaberne i forhold til den øvrige finansielle
sektor, og det er Finansrådets opfattelse, at fradraget ikke er afgørende for
de institutionelle investorers investeringer på markedspladsen. De private
investorers aktive deltagelse er efter Finansrådets opfattelse derimod det
afgørende for markedspladsens succes, hvorfor regeringen i stedet burde
foreslå
en forenkling af aktieavancebeskatningsreglerne for private investorer.
Forslaget skal ses i lyset af, at der i dag eksisterer
en markedsbrist for adgangen til risikovillig kapital. Fradraget bliver
tidsbegrænset, da formålet udelukkende er at være med til at kick-starte
alternative markedspladser for unoterede selskaber, der ikke har muligheder
for at blive optaget til notering på f.eks. Københavns Fondsbørs.
Som det fremgår
af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at forenkle
aktieavancebeskatningen.
Arbejdet med forenklingen af aktieavancebeskatningen pågår stadig.
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening
Foreningen har
ikke selvstændige bemærkninger til forslaget, men henviser til de
bemærkninger,
der måtte komme fra brancheorganisationerne.
Forbrugerombudsmanden
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Forbrugerrådet
Forbrugerrådet
har af ressourcemæssige årsager ikke afgivet høringssvar.
Foreningen af Firmapensionskasser
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Foreningen af
Interne Revisorer
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Foreningen af
J.A.K Andelskasser
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Foreningen
Registrerede Revisorer
FRR støtter
forbedringerne, der både kan fremme institutionelle investorers investeringer
i mindre selskaber og selvstændiges pensionsmuligheder. Især er FRR positiv
over for, at 10-års reglen for ophørspension blødes op.
Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
Vedrørende det
midlertidige skattefradrag for investeringer i selskaber optaget til handel
på en alternativ markedsplads, anføres det, at det bør tydeliggøres, at der
ikke stilles noget krav til ejerandelens størrelse ifm. indirekte ejerskab.
Bemærkningerne
er præciseret.
Spørger, om der
med bestemmelsens 4. pkt., der omhandler den situation, hvor den direkte ejer
ejes af et flertal af selskaber m.v., menes et flertal af PAL-selskaber,
eller om der også må være fysiske personer med i ejerkredsen.
Bestemmelsen
forudsætter ikke, at den direkte ejer er ejet af et flertal af PAL-pligtige
for, at den indirekte ejer kan få fradrag for investeringen i henhold til
bestemmelsen.
Den direkte ejer kan derfor godt tillige være ejet af fysiske personer. Den
indirekte PAL-skattepligtige får dog stadig kun et fradrag svarende til
dennes forholdsmæssige ejerandel af den direkte ejer.
Vedrørende den
foreslåede værdiansættelsesregel i PAL § 13 for unoterede kapitalandele
anføres det, at det navnlig ved mindre aktieposter vil være helt tilfældigt,
om kunden har kendskab til kursværdien ved seneste kapitaludvidelse eller
transaktioner mellem uafhængige parter.
Bestemmelsen er
ændret, således at aktierne m.v. skal ansættes til det største beløb af enten
anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge
seneste aflagte årsregnskab. Dermed undgås de problemer, som anføres af
foreningen.
Det anføres, at
der ikke er fastsat værdiansættelsesregler ved overdragelse fra frie midler
til pensionsdepotet, som det er tilfældet ved erhvervelse af de unoterede
kapitalandele af kontohaveren for frie midler.
Bestemmelsen i
pensionsbeskatningslovens § 17 A er ændret. Ved overdragelse af
unoterede aktier eller anparter fra kontohaverens frie midler til
pensionsdepotet skal aktierne m.v. værdiansættes til handelsværdien.
Tilsvarende gælder den situation, hvor aktierne m.v. overdrages fra
pensionsdepotet
til kontohaverens frie midler.
I forbindelse
med den foreslåede bemyndigelse til skatteministeren om at kunne fastsætte
nærmere regler om opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller
anpart, foreslås det angående goodwill, at der til brug ved den løbende
lagerbeskatning anvendes indre værdi ifølge årsregnskabet i alle tilfælde, da
dette er enkelt og gennemskueligt. Ved handel mellem frit depot og
pensionsdepot
foreslås det, at der bør ske en mere nøjagtig opgørelse i overensstemmelse
med retningslinierne i TSS-cirkulære 2000-9.
Værdiansættelsesreglen
er ændret, således at aktierne m.v. skal ansættes til det største beløb af
enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart
ifølge seneste aflagte årsregnskab. Handel mellem frit depot og
pensionsdepotet
skal ske til handelsværdien.
Det foreslås, at
den foreslåede værdiansættelsesregel for unoterede aktier eller anparter i
pensionsbeskatningsloven ved udtagning til frie midler flyttes til ABL
§ 9, stk. 3 og 4.
Bestemmelsen er
ændret. Værdiansættelsen af de unoterede sker nu til aktiernes værdi på det
tidspunkt, hvor aktierne m.v. erhverves for frie midler. I forhold til
aktieavancebeskatningsloven
sidestilles en sådan udlodning fra det særskilte depot med en anskaffelse.
Som anskaffelsessum anvendes værdien på udlodningstidspunktet. Der vil dermed
være overensstemmelse mellem den værdi for aktierne m.v., som lægges til
grund i forhold til pensionsbeskatningsloven, og den værdi, som lægges til
grund ved en eventuel senere aktieavancebeskatning.
Vedrørende den
foreslåede regel i PBL § 30 anføres det, at ejerandelen på maksimum
24,99 pct. kan overskrides pga. en anden aktionærs tilbagesalg til udstedende
selskab. Uanset årsagen til, at grænsen overskrides bør det være muligt at
undgå pønalbeskatning ved, at pensionsopspareren køber samtlige aktier i
pensionsdepotet for frie midler inden for 3 måneders fristen. Omsætteligheden
for unoterede aktier kan være meget lav, hvorfor der kan opstå situationer,
hvor den overskydende aktiepost vanskeligt kan sælges til tredjemand.
Bestemmelsen er
ændret, således at kontohaveren ved en overskridelse af ejerandelen nu også
kan vælge at erhverve de pågældende aktier eller anparter i det særskilte
depot for frie midler, og dermed undgå den foreslåede beskatning efter
bestemmelsen.
Det foreslås
tillige, at det præciseres, at de nye regler også omfatter allerede
erhvervede
kapitalandele i frit depot, som sælges til pensionsdepotet efter 1. juli
2005.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen
er ændret i overensstemmelse hermed.
Ikrafttræden
foreslås nu i øvrigt fastsat til den 1. oktober 2005.
Forslaget om at
udvide adgangen til at anvende reglerne om ophørspension hilses velkommen.
Forslaget imødekommer et stort behov for at smidiggøre reglerne.
Foreningen
Danske Revisorer
Har ingen
bemærkninger.
Forsikring og
Pension
F&P tager
til efterretning, at man foreslår et midlertidigt skattefradrag for
investeringer
i selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, som
Fondsbørsen er ved at etablere.
F&P vil
gerne benytte lejligheden til igen at påpege, at princippet om skattemæssig
transparens, der gør sig gældende ved investeringer i unoterede aktier gennem
kommanditselskaber m.v., i særlig grad udgør en væsentlig hindring for
pensionsinstitutternes investeringer i unoterede aktier.
Som det fremgår
af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital forventes der fremsat
et lovforslag i folketingsåret 2005/2006 om den nævnte problemstilling.
Endelig foreslår
F&P yderligere præciseringer i lovforslagets § 2, nr. 3 og 4,
vedrørende
PBL § 15 B-ordninger.
De foreslåede
formuleringer af lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, vil ikke blive ændret,
da det vurderes, at forslagene er tilstrækkeligt dækkende og præcise.
Forsikringsmæglerforeningen
i Danmark
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Forsikringsmæglernes
Brancheforening
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Frederiksberg
Kommune
Har ingen
bemærkninger.
Garantifonden
for indskydere og investorer
Har ikke afgivet
bemærkninger.
HTS
HTS har ingen
specielle bemærkninger, men er generelt positivt indstillet over for
forslagene, da der dermed åbnes for mulighed for investering i unoterede
aktier
og anparter, hvilket må forventes at have en gavnlig effekt for
erhvervslivet,
idet der herved kan blive tilført kapital til virksomhederne, f.eks. til nye
investeringer.
InvesteringsForeningsRådet
Rådet hilser
generelt initiativer til tilvejebringelse af risikovillig kapital velkomne.
Med hensyn til
forslagets § 1, nr. 1, om et midlertidigt skattefradrag for
investeringer
på Fondsbørsens alternative markedsplads, bemærker Rådet, at de
institutionelle investorer tillige vil få fradragsret, hvis de køber de
pågældende
aktier gennem en erhvervsudviklingsforening. Endvidere læser Rådet forslaget
sådan, at de institutionelle investorer ikke mister deres fradragsret for
deres indirekte ejerskab af aktier, der er noteret på den alternative
markedsplads,
såfremt erhvervsudviklingsforeningen også investerer i andre aktiver.
Skatteministeriet
er enig i Investeringsforeningsrådets fortolkninger af bestemmelsen.
Kommunernes
Landsforening
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Københavns
Fondsbørs
Fondsbørsen
støtter generelt tiltagene i regeringens handlingsplan for flere
risikovillige
investeringer.
Finder dog, at
det stadigt er yderst påkrævet med en forenkling af
aktieavancebeskatningsloven
for private investorers frie midler. Disse regler vurderes at være den
største barriere for at udvikle den danske aktiekultur og for at skabe en
velfungerende alternativ markedsplads. Fondsbørsen foreslår konkrete
forenklinger,
der opfylder regeringens skattestop og som i hovedtræk følger
embedsmandsrapportens
anbefalinger (Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af
aktieavancebeskatningsloven,
2000).
Som det fremgår
af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at forenkle
aktieavancebeskatningen.
Regeringen er bekendt med Fondsbørsens model for forenkling af
aktieavancebeskatningen,
og den indgår i overvejelserne om forenklingen af aktieavancebeskatningen.
Arbejdet med forenklingen af aktieavancebeskatningen pågår stadig.
Endelig anfører
Fondsbørsen, at de nævnte tal i lovforslagets provenumæssige bemærkninger
angående forslaget om et midlertidigt skattefradrag for investeringer i
selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads – som baserer
sig
på oplysninger fra Fondsbørsen - alene er et tænkt regneeksempel for at
illustrere mulige provenumæssige konsekvenser af forslaget. Tallene er ikke
nødvendigvis et udtryk for antallet af selskaber og deres markedsværdi ved
etableringen af en eventuel alternativ markedsplads.
Det anførte er
taget til efterretning.
Københavns
Kommune
Det anføres, at
tegningskursen ved en kapitaludvidelse, jf. den foreslåede
værdiansættelsesregel
i bl.a. PAL § 13, ofte ikke kan bruges som et udtryk for kursværdien af
den samlede kapital, idet kapitaludvidelsen ofte tegnes til over-/eller
underkurs, der bl.a. ofte er afhængig af det enkelte selskabs ønsker om
egen-/fremmedfinansiering og dets faktiske muligheder for fremmed
finansiering. I forbindelse med en kapitaludvidelse foretages ingen
værdiansættelse
for den samlede kapital, der vil kunne anvendes af den enkelte
pensionsdepotindehaver.
Herudover anføres det, at det vil være en tilfældighed, om den enkelte
pensionsindehaver har kendskab til handler mellem andre uafhængige parter,
herunder hvilken kursværdi, der er handlet til. Det er ikke oplysninger, som
den enkelte pensionsdepotindehaver har adgang til.
Bestemmelsen er
ændret, således at aktierne m.v. skal ansættes til det største beløb af enten
anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge
seneste aflagte årsregnskab. Grunden til ændringen er blandt andet, at det
ikke
har været muligt at lave en ordning, hvor kontohaveren med sikkerhed kan få
oplysning om de foretagne handler m.v.
Med hensyn til
fastsættelsen af selskabets indre værdi, bemærkes det, at det er hensigten at
fastsætte denne i overensstemmelse med Ligningsrådets vejledende anvisninger
i TS-cirkulære 2000-9, hvorefter der bl.a. skal foretages en beregning af
selskabets
goodwill efter den vejledende regel i TS-cirkulære 2000-10. Der er her tale
om en vejledende beregningsregel for goodwill, og der skal derfor korrigeres
for faktiske og afvigende forhold i det enkelte selskab. Det kræver et godt
kendskab til selskabets sammensætning af omsætning, kundeunderlag, særlige
aftaleforhold m.v., at foretage en vurdering af selskabets goodwill, herunder
fastsættelsen af levetiden for denne. Der er tale om værdiansættelser, der
kan være særdeles vanskelige at fastsætte og som indeholder betydelige
usikkerhedsmomenter.
Som nævnt
ovenfor er bestemmelsen ændret, således at der blandt andet nu tages
udgangspunkt i selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge seneste
aflagte årsregnskab. Hermed medtages alene erhvervet goodwill, og dermed
undgås de nævnte problemstillinger.
Herudover
anføres det, at der i de situationer, hvor aktierne m.v. udtages af depotet
og erhverves for frie midler, jf. den foreslåede bestemmelse i PBL § 17
A, vil skattemyndighederne ikke have oplysninger om værdien af aktierne m.v.
til brug for en eventuel senere aktieavancebeskatning. Pengeinstituttet har
kun pligt til at opbevare materialet i 5 år, og der vil nemt kunne opstå
betydelige problemer med på salgstidspunktet at få fastlagt den
anskaffelsessum
for aktien m.v., der skal anvendes ved den skattemæssige opgørelse.
Bestemmelsen er
ændret, således at der nu skal anvendes handelsværdien, når aktierne m.v.
udtages af depotet og erhverves for frie midler. Dermed anvendes et kendt
regelsæt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4.
Er der tale om
aktier m.v. i selskaber i et andet EU/EØS land vil det også være meget
vanskeligt at få fremskaffet regnskaber m.v. vedr. perioder, der kan ligge
mange år tilbage, og en skønsmæssig opgørelse (rekonstruktion) af en
anskaffelsessum, der ikke har kunnet dokumenteres, vil blive meget vanskelig.
Se ovenfor.
Lokale
Pengeinstitutter
Henholder sig
til Finansrådets høringssvar.
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond
LD finder det
væsentligt, at der i den danske pensionssektor samt i reglerne for
pensionsopsparing,
herunder beskatningsreglerne, skabes hensigtsmæssige rammer for investering i
unoterede aktier eller anparter.
LD finder, at
udkastet til lovforslag vil bidrage positivt til pensionsbranchens
investeringer
i unoterede aktier.
LD finder det herudover
særdeles positivt, at det med lovforslaget er præciseret, at overflytning af
LD-indeståender til en skattefri ordning skal behandles på samme måde som
overflytning af almindelige pensionsordninger til sådanne skattefri
ordninger.
Med forslaget er der således taget et meget væsentligt skridt til at imødegå
omgåelse af pensionsbeskatningsloven ved flytning af indeståender i LD.
Realkreditrådet
Har ingen
bemærkninger.
Regionale
Bankers Forening
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Revisionskredsen
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Sammenslutningen
Danske Andelskasser
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Skattechefforeningen
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Skatterevisorforeningen
Har ingen
bemærkninger.
Værdipapircentralen
A/S
Har ikke afgivet
bemærkninger.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til
§ 1
Til nr. 1
Som led i
regeringens handlingsplan vedrørende risikovillig kapital (Januar 2005)
foreslås det at gøre det muligt at etablere såkaldte alternative
markedspladser
i Danmark, jf. økonomi- og erhvervsministerens forslag til lov om ændring af
lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af
årsregnskab
m.v. og lov om værdipapirhandel m.v., der forventes fremsat april 2005. I
dette
forslag indsættes et nyt kapital 11a om virksomhed som alternativ
markedsplads.
Det
forventes,
at Københavns Fondsbørs vil etablere en alternativ markedsplads i løbet af 2.
halvår 2005.
Efter økonomi- og
erhvervsministerens kommende lovforslag forstås ved virksomhed som alternativ
markedsplads regelmæssig omsætning af værdipapirer, som ikke er noterede på
en
fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked (unoterede værdipapirer).
Unoterede værdipapirer kan på en udsteders anmodning optages til handel på en
sådan alternativ markedsplads, såfremt værdipapirlovens betingelser er
opfyldt,
de pågældende unoterede værdipapirer er omfattet af den alternative
markedsplads'
formålsbestemmelse, og den alternative markedsplads skønner, at handel med
disse papirer har offentlig interesse.
Alternative
markedspladser retter sig især mod unge virksomheder i vækst og små og
mellemstore virksomheder, der ønsker at rejse kapital via kapitalmarkedet,
men
som endnu ikke er parate til egentlig notering henholdsvis handel på et
reguleret marked.
Det er af stor
betydning for udviklingen af alternative markedspladser, at institutionelle
investorer
finder det attraktivt at investere på en sådan markedsplads, ligesom
institutionelle investorer vil være vigtige for nynoteringer og
kapitaltilførsler på markedet.
For at sikre
institutionelle investorers interesse for alternative markedspladser i den
kritiske opstartsfase foreslås det, at skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan fradrage et beløb
svarende
til 5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på
en alternativ markedsplads omfattet af det kommende kapitel 11a i lov om
værdipapirhandel
m.v., som den skattepligtige ejer direkte ved indkomstårets udløb.
For at målrette
initiativet mod unge virksomheder i vækst og små og mellemstore virksomheder,
der ønsker at rejse kapital via kapitalmarkedet, men som endnu ikke er parate
til egentlig notering henholdsvis handel på et reguleret marked, foreslås
det,
at det pågældende selskab ikke tidligere må have været noteret på et marked,
der er reguleret EU-retligt (dvs. underlagt EU-direktiverne knyttet til
fondsbørser og autoriserede markedspladser) eller nationalt.
Det er den
oprindelige anskaffelsessum, opgjort efter de sædvanlige regler, der udgør
beregningsgrundlaget, og ikke kursværdien ved indkomstårets udløb.
Fradraget skal ske
i beskatningsgrundlaget opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens
§§ 2-6 på samme måde som fradrag for renteudgifter og omkostninger til
formueforvaltning. Det vil sige før beregning af nedsættelser.
Bestemmelsen finder
alene anvendelse for investeringer i aktier i selskaber optaget til handel på
en alternativ markedsplads. Skulle der f.eks. blive oprettet alternative
markedspladser, der optager investeringsforeninger til handel, finder
bestemmelsen ikke anvendelse på sådanne investeringsforeningsbeviser.
Herudover foreslås
det i bestemmelsen, at skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, kan fradrage et beløb svarende til 5 pct. af
anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ
markedsplads, som den skattepligtige ejer indirekte. Bestemmelsen gælder
uanset, hvor meget den skattepligtige måtte eje indirekte i det pågældende
selskab. Det er dog en forudsætning, at aktierne ikke ejes direkte af et
pensionsinstitut, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, da der ellers ville kunne blive tale om fradrag for
den
samme aktiebesiddelse hos to selskaber, dels moderselskabet, og dels det
selskab, som ejer aktierne direkte.
Da
koncernstrukturen kan bestå af selskaber i flere led, foreslås det, at
fradraget for det indirekte ejerskab tilkommer den skattepligtige efter
lovens
§ 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte ejer af aktien.
Bestemmelsen kan illustreres ved følgende
eksempel
:
Moderselskab
¯
Datterselskab
¯
Datterdatterselskab
Moderselskabet ejer
100 pct. af et datterselskab. Såvel moderselskabet som datterselskabet er
skattepligtige
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1. Datterselskabet
ejer 100 pct. af et datterselskab (her datterdatterselskabet), som ikke er
skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven. Datterdatterselskabet
køber i indkomståret 2005 for 1 mio. kr. aktier i selskaber optaget til
handel
på en alternativ markedsplads. Ved indkomstårets udløb ejer
datterdatterselskabet fortsat aktierne.
Efter forslaget
tilkommer fradraget for aktiekøbet den nærmeste indirekte ejer af aktierne,
som
tillige er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1. I eksemplet er det datterselskabet, som herefter kan fradrage 5
pct. af 1 mio. kr. (50.000 kr.) ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven for 2005, dog maksimalt 0,05 pct. af
datterselskabets pensionsformue ved indkomstårets udløb, jf. nedenfor.
Forudsættes det, at
datterselskabet heller ikke er skattepligtigt efter
pensionsafkastbeskatningsloven, tilkommer det moderselskabet at fradrage 5
pct.
af anskaffelsessummen af aktierne. Forudsættes det endvidere, at
datterdatterselskabet alene er ejet indirekte af moderselskabet med 60 pct.,
fordi de resterende 40 pct. er ejet af et udefrakommende selskab m.v., kan
moderselskabet alene fratrække 60 pct. af 5 pct. af 1 mio. kr., dvs. 30.000
kr., ved opgørelsen af selskabets beskatningsgrundlag.
Er det
udefrakommende selskab tillige skattepligtigt efter
pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, kan dette selskab fradrage 40 pct. af 5 pct. af 1 mio.
kr., dvs. 20.000 kr., ved opgørelsen af selskabets beskatningsgrundlag.
Ved afgørelsen af,
hvordan ejerandele fordeler sig mellem den direkte ejers ejere, er det
ejerandelen ved udløbet af den direkte ejers indkomstår, der lægges til
grund.
Er aktierne ejet af
et ejendomsdatterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, kan 5
pct. af anskaffelsessummen for aktierne fradrages hos det selskab, der i
øvrigt
efter reglerne i lovens § 3 A beskattes af ejendomsdatterselskabets
indkomst, jf. nærmere selskabsskattelovens § 3 A.
Endelig foreslås
det i bestemmelsen, at der alene gives fradrag i det omfang,
anskaffelsessummen
for aktierne ikke overstiger 1 pct. af den skattepligtiges pensionsformue.
Fradraget kan derfor højst udgøre 5 pct. af 1 pct. eller 0,05 pct. af den
skattepligtiges pensionsformue ved indkomstårets udløb.
For
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. udgør pensionsformuen
livsforsikringshensættelserne for egen regning henholdsvis
pensionshensættelserne for egen regning.
Til nr. 2
Pensionsinstitutter
omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, beregner
hvert år et skattepligtigt beskatningsgrundlag, hvoraf pensionsafkastskatten
beregnes.
Beskatningsgrundlaget består af summen af gevinster og tab på formueaktiver
med
enkelte fradrag, herunder særligt renter og udgifter til formueforvaltning.
Herudover findes der enkelte bestemmelser om nedsættelse af
beskatningsgrundlaget, hvorefter en del af beskatningsgrundlaget friholdes
for
pensionsafkastskat. Der er tale om overgangsordninger knyttet til opsparing
foretaget før 1982, til livrenter uden ret til bonus og til pensionsaftaler
med
kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens
§§ 7, 15 og 16.
Det har vist sig,
at der sker gentagne nedsættelser og forhøjelser af aktiekapitalen i det
enkelte pensionsinstitut for at påvirke beregningen af friholdelsesandelen.
F.eks. kan et livsforsikringsselskab ved at reducere sine regnskabsmæssige
passiver på denne måde udnytte reglerne til at reducere den årlige
pensionsafkastskat.
Det foreslås at
lukke dette skattehul. Dette gøres ved at justere metoden for beregning af
nedsættelsen af beskatningsgrundlaget. Ved beregningen vil der således
fremover
skulle korrigeres for nedsættelser af aktiekapitalen i løbet af det
pågældende
indkomstår.
Efter gældende ret
beregnes nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter forholdet mellem
hensættelserne og passiverne ifølge årsregnskaberne. Nedsætter det pågældende
pensionsinstitut aktiekapitalen før denne beregning foretages, således at
passiverne i instituttet reduceres, bliver lempelsen i pensionsafkastskatten
større.
Efter forslaget
beregnes nedsættelsen af beskatningsgrundlaget fortsat med udgangspunkt i
forholdet mellem hensættelserne og passiverne, men sådan at passiverne ved
denne beregning tillægges nedsættelser af aktiekapitalen i løbet af
indkomståret. Herved vil nedsættelsen af beskatningsgrundlaget ikke længere
blive pumpet kunstigt op af kapitalnedsættelserne.
I
nedenstående eksempel er mekanismen i spekulation i friholdelsen af
pensionsafkastskat og forslaget herimod gennemgået. Af forståelseshensyn er
der
tale om et stærkt forenklet
eksempel.
En livsforsikringskoncern
har 2 pensionsselskaber, Selskab A, hvor koncernens livrenter uden bonus er
placeret og et andet selskab B med koncernens øvrige pensionsordninger. Der
er
forudsat et afkast på 5 pct. p.a. i begge selskaber.
Under »Gældende
regler 1« er pensionsafkastskatten beregnet, når der ikke sker spekulation.
Her
betales der pensionsafkastskat af hele afkastet, bortset fra den del, der
vedrører livrenter uden bonus. Pensionsafkastskatten udgør 31,5 mio. kr.
I »Gældende regler
2« indskydes midlerne fra selskab B i selskab A den 2. januar gennem en
forhøjelse
af aktiekapitalen i livrenteselskabet. Den 31. december nedsættes
aktiekapitalen igen gennem en udbytteudlodning sammen med afkastet heraf til
selskab B. Denne udlodning er fritaget for pensionsafkastskat hos B, da A
selv
er skattepligtigt efter pensionsafkastskatteloven. Herved bliver afkastet af
selskab B’s midler i realiteten pensionsafkastbeskattet i selskab A med
den
høje friholdelsesandel, og opnår herved en lavere beskatning. I eksemplet
udgør
besparelsen ved transaktionerne 25 mio. kr. pr. år. Transaktionerne kan
gentages år efter år, så længe der eksisterer reserver omfattet af
friholdelsesbestemmelserne.
Eksempel på spekulation i
kapitalforhøjelser/-nedsættelser i årets løb og forslagets virkning
Gældende
regler 1.
Gældende
regler 2.
Forslag
Ingen
kapitalændringer
Spekulation
med kap. Ændringer
Spekulation
med kap. ændringer
Selskab
A (Livrenter)
Selskab B
Selskab
A (Livrenter
Selskab B
Selskab
A (Livrenter
Selskab B
Mio. kr.
Livrentepassiver
1.000
-
1.000
-
1.000
-
Samlede passiver ult.
1.200
4.000
1.200
4.000
1.200
4.000
Kapitalforhøjelser/nedsættelser
-
-
4.000
4.000
Beregningsmæssige
passiver
1.200
4.000
1.200
4.000
5.200
4.000
Afkast 5 pct. p.a.
60
200
260
-1)
260
-1)
Friholdt andel af afkast,
pct.
83,3
0,0
83,3
0,0
19,2
0,0
Beskatningsgrundlag
10,0
200,0
43,3
-
210,0
-
Beskatning, 15 pct.
1,5
30,0
6,5
-
31,5
-
Samlet beskatning
31,5
6,5
31,5
Ændring i samlet beskatning
-25,0
25,0
1)
Afkast
flyttes fra selskab A til selskab B efter behov som
datterselskabsudbytte.
Efter forslaget
skal kapitalnedsættelserne i årets løb tillægges de samlede passiver ved
beregning af friholdelsesprocenten. Herved bliver der overensstemmelse mellem
det friholdte afkast og det faktiske afkast vedrørende livrenter.
Til nr. 3
Efter
pensionsafkastbeskatningsloven sker der en løbende beskatning af gevinster og
tab på aktiver, som ligger til grund for de i lovens § 1, stk. 2,
nævnte opsparingsordninger. Denne årlige lagerbeskatning opgøres efter lovens
§ 13, stk. 3, som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv
ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Opgørelsen
af
lagerbeskatningen foretages af det pengeinstitut, hvori opsparingsordningen
er
oprettet.
I den foreslåede
ændring af Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre
skattebegunstigede
opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen) foreslås det, at det skal være
muligt at placere midler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede
aktier
eller anparter.
Unoterede aktier og
anparter er kendetegnet ved, at de normalt ikke handles dagligt i et marked,
som det er tilfældet for noterede aktier. Dermed foreligger der ikke
værdiansættelser af aktierne eller anparterne til brug for den løbende
lagerbeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Da de manglende
værdiansættelser
tillige gør det vanskeligt for pengeinstitutterne at kunne opgøre
beskatningen
efter loven og indbetale skatten, foreslås der i stedet en enkel
værdiansættelsesregel
for sådanne unoterede aktier eller anparter i disse situationer.
Det foreslås her, at der ved lagerbeskatningen skal
anvendes det største beløb af
enten
anskaffelsessummen for aktierne
eller anparterne
eller
selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart opgjort
ifølge seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret. Er
aktierne
eller anparterne anskaffet respektive afstået i løbet af indkomståret, finder
de oprindelige anskaffelsessummer og afståelsessummer fortsat anvendelse ved
lagerbeskatningen. Er aktierne i selskabet tillagt forskellige rettigheder,
skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie
eller anpart, såfremt de forskellige rettigheder har betydning for disses
værdier.
Det er den enkelte
kontohaver, som årligt, og senest den 30. november i det enkelte indkomstår,
skal give pengeinstituttet oplysning om disse værdier. Ved blandt andet at
tage
udgangspunkt i det seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret
sikres der den fornødne tid til, at den enkelte kontohaver kan opgøre værdien
af de unoterede aktier eller anparter i henhold til den foreslåede
værdiansættelsesregel til den 30. november, hvortil det enkelte indkomstår
løber.
Hermed kan det enkelte pengeinstitut tillige nå at indgive den endelige
opgørelse over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf, samt
skatten for hver af de i lovens § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige
opsparingsformer inden fristen den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets
udløb, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21.
Afgiver
kontohaveren urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier denne
oplysninger til pengeinstituttet i forbindelse med opgørelse af beskatningen
efter den ovenfor foreslåede opgørelsesmetode, kan kontohaveren ifalde
strafansvar efter pensionsafkastbeskatningslovens § 32.
Der er ikke adgang
til at anvende den nævnte opgørelsesmetode i situationer, hvor de unoterede
aktier eller anparter handles på et reguleret marked, dvs. enten EU-retligt
(underlagt EU-direktiverne knyttet til fondsbørser og autoriserede
markedspladser) eller nationalt reguleret marked. Handles aktierne eller
anparterne på et reguleret marked, adskiller de sig ikke fra noterede aktier,
og der sker dermed en løbende værdiansættelse af aktierne eller anparterne.
Til
denne kategori aktier hører f.eks. aktier optaget til handel på autoriserede
markedspladser (Dansk AMP) og aktier optaget til handel på en alternativ
markedsplads, jf. økonomi- og erhvervsministerens kommende forslag til lov om
ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om værdipapirhandel m.v., der forventes
fremsat april 2005.
Da den foreslåede
udvidelse af puljebekendtgørelsen tillige omfatter kapitalandele i
udenlandske
selskabskonstruktioner, der svarer til de danske aktie- eller
anpartsselskaber,
forudsat at det pågældende selskab har hjemsted inden for EU/EØS, finder den
ovenfor nævnte værdiansættelsesregel tillige anvendelse på disse
kapitalandele.
Bestemmelsen finder omvendt ikke anvendelse på andre aktivtyper, der kan
placeres i et særskilt depot, f.eks. investeringsforeningsbeviser.
Til nr. 4
Der foreslås i en
ny bestemmelse som § 29 A regler, der regulerer de tilfælde, hvor
kontohaveren ikke giver oplysninger om værdierne til brug for opgørelse af
pensionsafkastskat, jf. de foreslåede bestemmelser i
pensionsafkastbeskatningslovens
§ 13, stk. 7.
Det foreslås, at i det tilfælde, hvor kontohaveren ikke
rettidigt giver oplysninger om værdierne efter
pensionsafkastbeskatningslovens
§ 13, stk. 7, skal pengeinstituttet i forbindelse med opgørelsen
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 orientere den centrale told-
og
skatteforvaltning herom. Den centrale told- og skatteforvaltning skal
herefter
rette henvendelse til kontohaveren om, at kontohaveren ikke har indsendt de
krævede oplysninger. Den centrale told- og skatteforvaltning giver samtidig
kontohaveren en frist på 1 måned til at indsende oplysningerne. Kontohaveren
oplyses endvidere om, at konsekvensen af ikke at indsende de nødvendige
oplysninger er, at der skal ske afgiftsberigtigelse af den del af ordningens
værdi, der vedrører de unoterede aktier og anparter. Den centrale told- og
skatteforvaltning orienterer pengeinstituttet om henvendelsen til
kontohaveren,
således at pengeinstituttet er klar over, hvornår 1-måneders fristen for
kontohaveren
til at indsende oplysninger udløber, og der skal ske afgiftsberigtigelse,
hvis
oplysningerne ikke indsendes.
Såfremt
kontohaveren fremkommer med de krævede oplysninger om værdierne, vil disse
skulle indgå ved opgørelsen af lagerbeskatningen efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, og træde i stedet for
de værdier, som er lagt til grund ved lagerbeskatningen, jf. den foreslåede
bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, sidste
punktum.
Der henvises til
den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B,
stk. 2, om afgiftsberigtigelse af ordningen, jf. lovforslagets § 2,
nr. 9.
Til nr. 5
Når en
pensionsordning ophæves, skal kunden i en række tilfælde have udbetalt
negativ
pensionsafkastskat. Et pengeinstitut skal i sådanne situationer indsende en
ansøgning til myndighederne om at få beløbet udbetalt. For at kunne spare et
større antal ansøgninger årligt foreslås en udvidet adgang for
pengeinstitutterne
til at kunne modregne. Der er i dag hjemmel til at kunne modregne negativ
pensionsafkastskat i skatten fra de kunder, der har positivt afkast efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Ved lovforslaget foreslås mulighederne for
modregning udvidet til også at omfatte afgiften efter
pensionsbeskatningsloven,
som altid vil være positiv. Ved gennemførelse af forslaget opnås en
administrativ lettelse for pengeinstitutterne.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Efter
pensionsbeskatningslovens § 15 A kan en nærmere afgrænset personkreds
anvende
et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af en
erhvervsvirksomhed (dog maksimalt 2.249.800 kr. (2005)) til at oprette
pensionsordninger med løbende udbetalinger eller ratepensionsordninger,
såkaldt
ophørspension.
Ved ophørspension
kan den avancebeskatning, der skal finde sted på grund af virksomhedsophøret,
udskydes, så den ikke falder umiddelbart ved virksomhedens ophør, men først
på
det tidspunkt, hvor personen vælger at påbegynde sine pensionsudbetalinger.
Dette kan opnås i kraft af, at den tidligere erhvervsdrivende kan fradrage
indskuddet på en pensionsopsparing i samme år, som der sker beskatning af
fortjenesten fra afståelsen af virksomheden.
Formålet med
ophørspensionen er at forbedre mulighederne for, at de berørte personer kan
anvende den skattepligtige fortjeneste fra afståelsen af virksomheden til at
skaffe sig en efter forholdene mere passende pensionsopsparing. Personerne er
karakteriseret ved, at de igennem en længere erhvervsaktiv periode har haft
erhvervsvirksomheden som økonomisk centrum for deres livsinteresser. De
pågældende har typisk prioriteret investeringer i virksomheden højere end
pensionsopsparing i traditionel forstand, og hvis der i det hele taget er
foretaget sådan pensionsopsparing, er denne ofte beskeden sammenlignet med de
oparbejdede værdier i virksomheden og med personernes hidtidige
indtægtsforhold.
For at målrette
ordningen mod personer, der i en længere periode har haft virksomheden som
økonomisk
centrum, og dermed typisk har prioriteret investeringer i virksomheden over
pensionsopsparing i traditionel forstand, er en af betingelserne for at kunne
anvende reglerne om ophørspension, at personen har drevet virksomhed i en
sammenhængende periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvor
ordningen
oprettes. Dog tillades det, at der kan ske virksomhedsskift, blot der ikke
går
mere end 12 måneder fra den ene erhvervsvirksomhed ophører, til den anden
erhvervsvirksomhed påbegyndes.
Denne betingelse
har imidlertid vist sig at være ufleksibel. En person, der har drevet
virksomhed i f.eks. sammenlagt 30 år kan ikke anvende ordningen, hvis den
virksomhed, som personen driver op til det tidspunkt, hvor pensionsordningen
oprettes, alene har været drevet i 9 år, og der er forløbet 2 år mellem det
tidspunkt,
hvor den forrige virksomhed blev afstået, og den nye virksomhed blev startet.
Det foreslås derfor
at udvide anvendelsesområdet for lovens § 15 A således, at personen
alene
skal have drevet virksomhed i 10 år inden for de seneste 15 år. Den
pågældende
person skal ikke nødvendigvis have drevet virksomhed i en sammenhængende
periode på 10 år, f.eks. kan personen inden for de seneste 15 år have drevet
virksomhed i to omgange på henholdsvis 4 og 6 år med op til 5 års afbrydelse.
Til nr. 3 og 4
Efter den gældende
formulering af pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 1, kan
rateudbetalinger
fra en § 15 B-ordning påbegyndes før det fyldte 40. år. Det foreslås, at
bestemmelsen ændres således, at rateudbetalinger fra en § 15 B-ordning
kan
påbegyndes før udløbet af det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40
år.
Det foreslås at præcisere, at sådanne udbetalinger skal medregnes til den
skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 20.
Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 2, 1. pkt., at ved
oprettelsen
af en § 15 B-ordning skal policen eller opsparingskontrakten påføres en
oplysning om, at ordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15
B, stk. 1. Påtegningen skal efter gældende regler slettes i det
indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40 år.
Som en konsekvens
af forslaget til § 2, nr. 3, foreslås det, at påtegningen skal slettes i
det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 41 år. Som
følge
af den foreslåede ændring vil reglerne i pensionsbeskatningslovens § 8
henholdsvis § 11 A, samt reglerne i § 18, stk. 3 og 4, og
reglerne i § 18 A finde anvendelse fra og med det indkomstår, hvor den
forsikrede eller kontohaveren fylder 41 år, jf. § 15 B, stk. 2, 3.
pkt., og § 15 B, stk. 4.
De foreslåede
ændringer er til gunst for sportsudøverne. Det foreslås derfor, at
ændringerne
får virkning fra og med indkomståret 2004, idet pensionsbeskatningslovens
§ 15 B oprindelig blev indført med virkning fra og med indkomståret
2004.
Til nr. 5
Forslaget er en
konsekvensrettelse som følge af forslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 6
I den foreslåede
ændring af Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre
skattebegunstigede
opsparingsformer m.v. foreslås det, at det skal være muligt at placere midler
i
særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter.
Vælger
en kontohaver på et tidspunkt at købe sådanne aktier eller anparter for sine
frie midler, foreslås det, at kontohaveren skal give pengeinstituttet
oplysning
om værdien af aktierne eller anparterne til brug for en eventuel beskatning
efter denne lov. Kontohaveren kan allerede i dag vælge at købe aktiver fra
det
særskilte depot for sine frie midler. Også her udtages de pågældende aktiver
til disses værdi på udtagningstidspunktet. I modsætning til unoterede aktier
eller anparter har pengeinstituttet i dag kendskab til værdierne af disse
andre
aktiver.
Da den foreslåede
udvidelse af puljebekendtgørelsen tillige omfatter kapitalandele i
udenlandske
selskabskonstruktioner, der svarer til de danske aktie- eller
anpartsselskaber,
forudsat at det pågældende selskab har hjemsted inden for EU/EØS, finder den
foreslåede bestemmelse tillige anvendelse på disse kapitalandele.
Opstår der en
situation, hvor der i forbindelse med udbetaling af pensionen udelukkende er
unoterede
aktier eller anparter tilbage i depotet, og ønsker den pågældende kontohaver
ikke, at aktierne eller anparterne sælges, eller kan der ikke findes en køber
til de pågældende aktier eller anparter, må konsekvensen heraf være, at
aktierne eller anparter må købes for frie midler af kontohaveren. Værdien af
aktierne eller anparterne skal også i denne situation oplyses til
pengeinstituttet. Repræsenterer aktierne eller anparterne en værdi, vil
skatte-
eller afgiftskravet blive rejst over for kontohaveren, og kravet vil i givet
fald kunne inddrives hos kontohaveren efter de almindelige regler om
udpantning
for skyldige skatter, jf. kildeskattelovens § 68 og
pensionsbeskatningslovens
§ 38. Pengeinstituttet skal i den forbindelse blot oplyse
skattemyndighederne
om skatte- eller afgiftskravets størrelse på baggrund af bl.a. de oplysninger
om værdien af aktierne eller anparterne, som kontohaveren skal oplyse
instituttet om.
Når aktien eller
anparten udtages af det særskilte depot og købes for frie midler, vil en
eventuel efterfølgende avance eller tab på aktien eller anparten
skattemæssigt
blive behandlet efter aktieavancebeskatningslovens regler. Efter disse regler
vil værdien af aktien eller anparten tillige danne grundlag for beskatningen,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4.
Til nr. 7
Ved lov nr. 190 af
24. marts 2004 bliver det fra den 1. juli 2005 muligt for kontohaverne i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond at flytte deres LD-indestående over i et andet
pensionsinstitut. Pensionsbeskatningslovens regler er tilpasset i denne
forbindelse, så flytningen behandles efter de samme regler, som gælder for
flytning af andre pensionsordninger, jf. nærmere pensionsbeskatningslovens
§ 41.
Efter
pensionsbeskatningslovens § 41 kan en pensionsopsparing – under
nærmere
angivne betingelser – uden skattemæssige konsekvenser på
overflytningstidspunktet flyttes til en anden pensionsopsparing, hvor
udbetalingerne vil være skattepligtige på udbetalingstidspunktet. Dette
gælder
også flytninger af LD-indestående til sådanne ordninger, jf. § 41,
stk. 1, nr. 8.
Hvis en
overflytning derimod sker til en ordning, hvor udbetalingerne til sin tid vil
være skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit II A, anses
pensionsopsparingen som ophævet i utide. Efter pensionsbeskatningslovens
§ 30 afgiftsbelægges denne ophævelse med 60 pct.
Ganske på linje
hermed skal dette også gælde overførsler af LD-indestående fra den 1. juli
2005, som sker til afsnit II A-ordninger. Dette fremgår imidlertid ikke klart
af den tilpasning af pensionsbeskatningsloven, der skete i forbindelse med
vedtagelsen af lov nr. 190 af 24. marts 2004. Det foreslås at præcisere
pensionsbeskatningsloven,
jf. den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 30,
stk. 1,
så det tydeliggøres, at overflytningen af LD-indestående til en afsnit II
A-ordning behandles på samme måde som overflytning af almindelige
pensionsordninger til de nævnte ordninger.
Til nr. 8 og 9
I den foreslåede
ændring af Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre
skattebegunstigede
opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen) fastsættes det, at det skal være
muligt at placere pensionsmidler i pengeinstitutter i unoterede aktier eller
anparter. Det er imidlertid en betingelse, at kunden ikke ejer 25 pct. eller
mere af aktie- eller anpartskapitalen i det unoterede selskab. Begrundelsen
herfor er, at ordningen ikke skal give mulighed for finansiering af egen
virksomhed med skattebegunstigede midler. Ordningen skal i stedet skabe bedre
vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier eller anparter.
Det er således
afgørende, at kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selskab ikke
kommer op på 25 pct. eller mere. Ved opgørelsen af, om kontohaveren har en
ejerandel i selskabet på 25 pct. eller mere, finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende
anvendelse.
Det betyder, at ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel medregnes
aktier og anparter, der
samtidig tilhører eller har tilhørt kontohaverens ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter
de nævnte personer. Stedbørn og adoptivbørn sidestilles med biologiske børn.
Aktier og anparter tilhørende en tidligere ægtefælle og aktier og anparter,
som
en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog
ikke.
Kontohaveren har en ejerandel på 25 pct. eller mere, uanset
hvordan den samlede ejerandel i selskabet er sammensat på aktier og anparter
i
og uden for det særskilte pensionsdepot. Det vil sige, at også aktier og
anparter, som kontohaveren ejer uden for det særskilte depot, medregnes ved
opgørelsen af, om ejerandelen på 25 pct. er overskredet.
Kommer
kontohaverens samlede ejerandel i selskabet imidlertid alligevel op på 25
pct.
eller mere, foreslås der
i en ny § 30 B en regel om, at kontohaveren i disse tilfælde inden
for 3 måneder efter overskridelsen skal afstå aktier eller anparter i
selskabet, således at den samlede ejerandel bringes ned under 25 pct., eller
erhverve
samtlige aktier eller anparter for frie midler. Kravet om nedbringelse eller
køb for frie midler gælder uanset, om årsagen til, at kontohaverens samlede
ejerandel i det unoterede selskab er kommet op på 25 pct. eller mere, er, at
kontohaveren f.eks. har placeret nye kapitalandele i det særskilte depot
eller
har anskaffet nye kapitalandele for frie midler, eller overskridelsen skyldes
en kombination.
Kontohaveren
kan frit vælge, hvordan en eventuel nedbringelse af den samlede ejerandel til
under 25 pct. i det unoterede selskab skal ske. Kontohaveren kan således
vælge
at nedbringe ejerandelen ved at nedbringe kapitalandele placeret i det
særskilte depot, ved at afhænde kapitalandele anskaffet for frie midler eller
ved en kombination.
I
det tilfælde, hvor kontohaveren ikke inden for 3 måneder nedbringer den
samlede
ejerandel til under 25 pct., eller køber samtlige aktier eller anparter for
frie midler, skal kontohaveren give meddelelse til pengeinstituttet om, at
den
samlede ejerandel overskrider 25 pct.s grænsen. Kontohaveren skal give
meddelelse til pengeinstituttet straks, når 3-måneders fristen er udløbet.
Det
foreslås herudover, at for den del af den samlede pensionsordning, der er
anbragt i unoterede aktier og anparter, finder reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, herefter tilsvarende
anvendelse. Efter reglerne i § 30, stk. 1, skal der svares afgift
af
ordningen ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant eller
andre dispositioner, der gør, at ordningen ikke længere opfylder
betingelserne
i lovens kapitel 1.
Forslaget
indebærer, at der skal
svares
en afgift på 60 pct. (eller eventuelt en lavere sats for ældre oprettede
ordninger) af det beløb i ordningen, der kan henføres til aktie- henholdsvis
anpartskapitalen i det unoterede selskab, og som forholdsmæssigt kunne være
udbetalt ved ophævelse af ordningen. Efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, skal pengeinstituttet
tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter,
at
pengeinstituttet har fået kendskab til afgiftspligten.
Efter den gældende
bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 8, skal den
afgiftspligtige,
jf. § 38, stk. 1, sørge for, at pensionsinstituttet inden for 1
måned
får underretning om den disposition, der efter reglerne i § 30,
stk. 1, medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i
lovens kapitel 1. Da den foreslåede bestemmelse i § 30 B for så vidt
angår
fristen er en undtagelse herfra, foreslås dette tilkendegivet i § 30,
stk. 8, ved at indsætte »jf. dog § 30 B«, jf. forslaget i nr. 8.
Da den foreslåede
udvidelse af puljebekendtgørelsen tillige omfatter kapitalandele i
udenlandske
selskabskonstruktioner, der svarer til de danske aktie- eller
anpartsselskaber,
forudsat at det pågældende selskab har hjemsted inden for EU/EØS, finder de
ovenfor nævnte bestemmelser tillige anvendelse på sådanne kapitalandele.
Der foreslås i
stk. 2 en regel om, at hvis kontohaveren ikke inden udløbet af
1-måneders
fristen i den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 29 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, har afgivet de krævede
oplysninger
om værdierne til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven,
finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for
det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, som er placeret
i
det unoterede selskab, og som kunne have været udbetalt ved en ophævelse af
ordningen.
Det foreslås i
stk. 3, at falder værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed og en
opsparing i pensionsøjemed, bortset fra den del af opsparingen, der er
anbragt
i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, til under 350.000 kr. ved
indkomstårets udløb, skal kontohaveren inden 3 måneder efter indkomstårets
udløb enten afstå samtlige unoterede aktier og anparter eller erhverve de
pågældende aktier og anparter for frie midler.
Hvis kontohaveren ikke
inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og anparter eller
erhverver
de pågældende aktier og anparter for frie midler, skal kontohaveren straks
give
meddelelse til pengeinstituttet herom. Herefter finder reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, tilsvarende anvendelse for
det beløb i ordningen, der kan henføres til unoterede aktier og anparter, og
som kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.
Til nr. 10
Ved
lov nr. 1388 af 20. december 2004
om ændring af forskellige skattelove (Justering af reglerne om
pensionsordninger)
ændredes pensionsbeskatningslovens § 53 A, så de gunstige skatteregler
for
uafdækkede pensionstilsagn for direktører ikke med fordel kan udnyttes i
situationer, hvor direktøren reelt stilles som var der tale om en almindelig
pensionsordning.
Samtidig blev der
foretaget en præcisering af pensionsbeskatningslovens § 55 om
indkomstskattepligten
efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Denne præcisering tog ikke fuldt
hensyn til den foretagne ændring af pensionsbeskatningslovens § 53 A.
Det
foreslås at præcisere § 55 yderligere, så skattepligten for de
pågældende
direktører efter § 53 A tydeligt fremgår også af § 55. Dermed
fastholdes systematikken i pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 55.
Til § 3
Til nr. 1
Der foreslås indsat
en særlig overgangsregel for indkomståret 2004 for datterselskaber af
kreditinstitutter
m.v., således at disse datterselskaber også for indkomståret 2004 får adgang
til at vælge en anvendelse af reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige
nedskrivninger
på udlån og hensættelser på garantier m.v.
Datterselskaber af
penge- og realkreditinstitutter var omfattet af Ligningsrådets anvisninger om
fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til imødegåelse af tab på
udestående fordringer m.v. Anvisningerne blev lovfæstet ved lov nr. 457 af 9.
juni 2004, dog med den ændring, at de datterselskaber, der driver virksomhed
med finansiering, kun har adgang til hensættelsesfradrag efter valgreglen for
finansieringsselskaber. Det vil sige, at det er en betingelse, at
datterselskabet anvender reglerne i årsregnskabslovens afsnit V ved
regnskabsaflæggelsen.
Penge- og realkreditinstitutters datterselskaber er først fra regnskabsåret
2005 overgået til at anvende disse regler, jf. bekendtgørelse nr. 1407 af 14.
december 2004 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber
m.fl. og bekendtgørelse nr. 1393 af 2. december 2004 om ikrafttræden af visse
bestemmelser i lov om finansiel virksomhed (Ikrafttræden af reglerne om
årsrapport
m.v.).
Kravet om
regnskabsaflæggelse efter årsregnskabslovens afsnit V er fastsat under
hensyntagen til, at finansieringsselskaber bør opfylde de samme regnskabskrav
som dem penge- og realkreditinstitutter er undergivet. Da datterselskaber af
penge- og realkreditinstitutter for regnskabsåret 2004 og dermed også
indkomståret 2004 følger de regnskabskrav, der gælder for penge- og
realkreditinstitutter,
er det fundet rimeligt gennem en overgangsregel at sikre, at de pågældende
datterselskaber også for indkomståret 2004 har mulighed for at anvende
reglerne
om hensættelsesfradrag.
Overgangsreglen
finder kun anvendelse for datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter
m.m., der ved indkomstopgørelsen for 2003 har foretaget fradrag for de
regnskabsmæssige hensættelser efter Ligningsrådets anvisninger.
Hensættelsesfradrag
fungerer på den måde, at der er fradrag for årets regnskabsmæssige
hensættelser, idet det forudgående årets fradragsberettigede hensættelser
samtidig skal indtægtsføres. Uden en overgangsregel for 2004 vil de
pågældende
datterselskaber ved indkomstopgørelsen for 2004 skulle indtægtsføre de
fradragsberettigede
hensættelser for indkomståret 2003 uden adgang til fradrag for årets
regnskabsmæssige hensættelser. Til gengæld vil der for indkomståret 2005
kunne
foretages fradrag for regnskabsmæssige hensættelser, uden indtægtsførelse af
det forudgående årets regnskabsmæssige hensættelser, da disse ikke kunne
fradrages. Med overgangsreglen sikres, at datterselskaber kan anvende
reglerne
kontinuerligt.
Finansieringsselskaber,
der ønsker at anvende reglerne om hensættelsesfradrag, skal indsende en
meddelelse
herom til skattemyndighederne senest den 1. december i det indkomstår, hvor
reglerne ønskes anvendt første gang. For indkomst 2004 skulle meddelelsen
således have været indsendt senest den 1. december 2004. Da de pågældende
datterselskaber på nuværende tidspunkt er afskåret fra at opfylde dette
lovkrav, foreslås det, at en meddelelse, der indsendes senest den 30. juni
2005, dvs. inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2004, skal
anses for indgivet rettidigt.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at
loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog
stk. 2-6.
Til stk. 2
Det vurderes, at
indførelsen af et midlertidigt skattefradrag i pensionsafkastbeskatningsloven
for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ
markedsplads
udgør statsstøtte efter EU-retten. Således vil forslaget skulle anmeldes
overfor EU-Kommissionen, og kan ikke træde i kraft før godkendelse foreligger
fra EU-Kommissionen. Som en følge heraf foreslås det, at skatteministeren
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget.
I § 1,
stk. 1, henvises i øvrigt til kapitel 11a i værdipapirhandelsloven.
Dette
kapitel foreslås indsat i værdipapirhandelsloven ved økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov
om
erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om
værdipapirhandel m.v., der forventes fremsat april 2005. Når skatteministeren
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for nærværende forslags § 1,
stk. 1, tages endvidere højde for det lovtekniske problem, der ville
opstå, såfremt økonomi- og erhvervsministerens forslag ikke måtte blive
vedtaget.
Til stk. 3
Det foreslås, at
justeringen af metoden for beregning af nedsættelsen af
pensionsafkastbeskatningsgrundlaget har virkning for kapitalnedsættelser, der
foretages på datoen for lovforslagets fremsættelse eller senere, da formålet
med forslaget ellers ville kunne være forspildt for dele af indeværende
indkomstår. Dette ville være tilfældet, hvis aktiekapitalen i de pågældende
pensionsinstitutter før lovforslagets fremsættelse – med tanke på det
kommende
lovforslag – blev nedsat med henblik på kunstigt at forhøje nedsættelsen
af
pensionsafkastskattegrundlaget.
Til stk. 4
Det
foreslås, at ændringerne som følge af, at det bliver muligt at placere rate-
og
kapitalpensionsmidler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede
aktier
eller anparter skal have virkning for
unoterede aktier eller anparter, der placeres i særskilte depoter den
1. oktober 2005 eller senere.
De foreslåede
ændringer finder dermed tillige anvendelse på unoterede aktier eller
anparter,
som en kontohaver har erhvervet for frie midler før den 1. oktober 2005, og
som
denne afhænder til det særskilte depot den 1. oktober 2005 eller senere.
Til stk. 5
Det foreslås, at
udvidelsen af reglerne om ophørspension i pensionsbeskatningslovens § 15
A
skal have virkning for hel eller delvis afståelse af erhvervsvirksomhed, der
finder sted i indkomståret 2005 eller senere. Ændringen er rent
begunstigende.
Til stk. 6
Det foreslås, at
ændringerne i pensionsbeskatningslovens § 15 B får virkning fra og med
indkomståret 2004. Dermed får ændringerne virkning fra samme tidspunkt som
lov
nr. 317 af 5. maj 2004, hvorved § 15 B blev indført. Ændringerne er rent
begunstigende.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19.
oktober
2004, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5 a
indsættes som
stk. 3
:
»
Stk. 3.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan
skattepligtige efter § 1, stk. 1, fradrage et beløb, der svarer til
5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en
alternativ markedsplads omfattet af kapitel 11a i lov om værdipapirhandel
m.v., når det pågældende selskab ikke tidligere har været noteret eller
optaget til handel på et EU-retligt eller nationalt reguleret marked, og den
skattepligtige direkte ejer aktierne i selskabet ved indkomstårets udløb. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse på aktier i selskaber optaget til handel
på den alternative markedsplads, som den skattepligtige efter § 1,
stk. 1, ejer indirekte, forudsat at den direkte ejer ikke er
skattepligtig efter § 1, stk. 1. Fradraget efter 2. pkt. tilkommer
den skattepligtige efter § 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte
ejer af aktien. Er den direkte ejer af aktierne ejet af flere ejere, skal en
til ejerandelen svarende del af aktierne betragtes som ejet af hver af de
indirekte ejere.
Ejerandelen efter 4. pkt. er ejerandelen opgjort ved
udløbet af den direkte ejers indkomstår. Det årlige fradrag efter 1. pkt.
kan
ikke overstige 0,05 pct. af vedkommende skattepligtiges samlede
pensionsformue ved indkomstårets udløb. 1.-6. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis den skattepligtige efter stk. 2 kan fradrage et beløb, der svarer
til 5 pct. af anskaffelsessummen af medlemsbeviser i innovationsforeninger,
jf. lov om innovationsforeninger, når innovationsforeningen har anbragt
midler i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet
af kapitel 11a i lov om værdipapirhandel m.v.«
§ 7.
Skattepligtige omfattet af § 1,
stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan
henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med
tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for
forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som
er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller
pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg
af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en
forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette
tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus
tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes
med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte
hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt
acontoskat,
jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat,
jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.
--- Stk. 2-10.
2.
I
§ 7, stk. 1, § 15,
stk. 1,
og
§ 16, stk. 1,
indsættes efter
»med tillæg af betalt acontoskat,
jf. § 20, stk. 1,«
:
»og af kapitalnedsættelser i
indkomståret«.
§ 15.
Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er
ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens
§§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af
pensionsbeskatningsloven,
og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,
invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt
det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den
forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne
henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og
pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt
acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende
endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.
--- Stk. 2-7.
§ 16.
Skattepligtige omfattet af § 1,
stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan
henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før
den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der
svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende
livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af
betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat til
tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24,
stk. 1.
--- Stk. 2-3.
3.
I
§ 13
indsættes som
stk. 7
:
»
Stk. 7.
Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller anparter, som en
skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt i en af de i
§ 1, stk. 2, nr. 1-2, nævnte opsparingsordninger, skal der til brug
for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstårets begyndelse
respektive indkomstårets udløb
anvendes det største beløb af enten
anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge
seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret, når aktierne
eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret
marked.
Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige
rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre
værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., såfremt de forskellige
rettigheder har betydning for disses værdi. Den enkelte kontohaver skal
årligt, og senest den 30. november i det enkelte indkomstår, give
pengeinstituttet
oplysning om værdierne opgjort efter 1.-2. pkt. til brug for beskatningen
efter denne lov. Giver kontohaveren ikke pengeinstituttet oplysning om
værdierne efter 1.-2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet
anskaffelsessummen
ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3.«
4.
Efter § 29 indsættes:
»
§ 29 A.
Hvis en kontohaver ikke
giver pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7,
rettidigt, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen af opgørelsen
efter § 21 orientere den centrale told- og skatteforvaltning om, at
oplysning
om de nævnte værdier ikke er modtaget. Den centrale told- og
skatteforvaltning sender herefter en meddelelse til kontohaveren om, at denne
ikke har indsendt oplysninger om værdierne efter § 13, stk. 7, til
pengeinstituttet rettidigt og orienterer pengeinstituttet herom. Kontohaveren
skal senest 1 måned efter meddelelsen i 2. pkt. give pengeinstituttet
oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7.«
§ 30.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler om lovens administration, herunder om
5.
I
§ 30, nr. 8,
indsættes efter
»efter § 23«
:
»eller afgift efter § 38 i pensionsbeskatningsloven«.
1)
kravene til
udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og
§ 2, stk. 3, nr. 3,
2)
det
regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter
§§ 20-24,
3)
forskrifter for,
hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning
til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del
heraf, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,
4)
regler for
omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf.
§ 13, stk. 3,
5)
regler for
tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af
fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen
heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler
for, hvem det påhviler at indbetale skatten,
6)
regler for
administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,
7)
regler for
videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til
brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i
§ 7, stk. 9,
8)
regler for modregning
af negativ skat efter § 25 ved indbetaling af skat efter § 23, og
herunder regler for pengeinstitutternes hæftelse for beløb modregnet i strid
med § 25 samt forrentning af disse,
9)
kravene til
udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.
§ 2
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september
2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,
foretages følgende ændringer:
§ 15 A. -
Stk. 2.
Den, der opretter en pensionsordning
omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode på mindst 10 år forud for det
indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes, have drevet selvstændig
erhvervsmæssig
virksomhed eller have været hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4, i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed.
En efterlevende ægtefælle efter en person, der drev selvstændig
erhvervsmæssig virksomhed eller var hovedaktionær, jf. 1. pkt., og som efter
dødsfaldet er indtrådt i boets eller afdødes skattemæssige stilling med
hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen efter dødsboskattelovens
§ 36, jf. § 43, eller § 59, anses for at have drevet
selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller have været hovedaktionær, jf. 1.
pkt., i samme periode, som den nu afdøde har drevet sådan virksomhed eller
været hovedaktionær forud for dødsfaldet. Er den efterlevende ægtefælle
indtrådt
i boets skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden eller
aktiebesiddelsen
efter dødsboskattelovens § 36, jf. § 43, anses den efterlevende
ægtefælle endvidere for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed
henholdsvis have været hovedaktionær i boperioden.
--- Stk. 3-8.
1.
I
§ 15 A, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter
»mindst 10 år«
:
»inden for de seneste 15 år«.
2.
I
§ 15 A, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Det er ikke et
krav, at perioden efter 1. pkt. skal udgøre en sammenhængende periode på
mindst 10 år.«
§ 15 B.
Et beløb svarende til den indkomst,
der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, kan indskydes på en
rateforsikring i pensionsøjemed, jf. § 8, eller en rateopsparing i
pensionsøjemed, jf. § 11 A, hvorfra rateudbetalingen kan påbegyndes før
det fyldte 40. år og tidligere end 5 år efter, at policen eller kontoen er
oprettet.
3.
§ 15 B, stk. 1,
affattes
således:
»
§ 15 B.
Et beløb svarende til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges
sportsudøvelse, kan indskydes på en rateforsikring i pensionsøjemed, jf.
§ 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A, hvorfra
rateudbetalingen kan påbegyndes tidligere end 5 år efter, at policen eller
kontoen er oprettet, og før udløbet af det indkomstår, hvor den
skattepligtige
fylder 40 år. For sådanne rateudbetalinger finder § 20 anvendelse.«
Stk. 2.
Ved oprettelsen af en ordning som nævnt i
stk. 1 skal policen eller opsparingskontrakten påføres en oplysning om,
at ordningen er omfattet af stk. 1. Påtegningen skal slettes i det
indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 40 år. Reglerne i
§ 8 henholdsvis § 11 A og reglerne i § 18, stk. 3 og
4, finder anvendelse fra og med det indkomstår, hvor påtegningen er slettet.
--- Stk. 3-5.
4.
§ 15 B, stk. 2, 2. pkt., affattes
således:
»Påtegningen skal
slettes i det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 41
år.«
Stk. 6.
En rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt
i stk. 1 skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb
skal udbetales i rater over højst 10 år. Den samlede årlige rateudbetaling
kan højst udgøre et grundbeløb på 187.000 kr. reguleret efter
personskattelovens
§ 20 for hvert indkomstår, hvor der sker udbetaling. Hvis
rateudbetalingen skal påbegyndes før det fyldte 40. år, vælger kontohaveren,
hvor stor en del af ordningens værdi der skal danne grundlag for
rateudbetalingen.
Udbetalingsforløbet fastlægges efter § 11 A, stk. 2 og 3. For
ordningens resterende værdi finder reglerne i § 11 A anvendelse.
Der kan ikke foretages indskud på ordningen, før det udbetalingsforløb, der
er påbegyndt før kontohaverens fyldte 40. år, er afsluttet. Herefter kan
indskud tidligst foretages i det indkomstår, der følger efter indkomståret
for sidste rateudbetaling. For sådanne indskud finder reglerne i § 18,
stk. 3 og 4, samt § 18 A tilsvarende anvendelse. Der kan
indskydes indkomst, som ikke hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse,
og de samlede indbetalinger kan overstige grundbeløbet i stk. 3. 8. og
9. pkt. finder anvendelse, selv om påtegningen på opsparingskontrakten ikke
er slettet, jf. stk. 2.
5.
I
§ 15 B, stk. 6,
ændres
»før det fyldte 40. år,«
til:
»i overensstemmelse med stk. 1,«
og
»før
kontohaverens fyldte 40. år,«
ændres til:
»i overensstemmelse
med stk. 1,«.
6.
Efter § 17 indsættes i
kapitel 1
:
»
§ 17 A.
Vælger en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing
i pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller anparter, der ikke handles
på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, fra det særskilte depot og
erhverve disse for frie midler, skal den enkelte kontohaver give
pengeinstituttet
oplysning om værdien af aktierne eller anparterne til brug for en eventuel
beskatning efter denne lov.«
§ 30.
Ved overdragelse eller anden overførsel til
eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en
pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en
afgift
på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være
udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice
eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for
en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte
tidspunkt
for første udbetaling. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere ejers
død, udgør afgiften dog 40 pct. af det afgiftspligtige beløb. Af
dispositioner
m.v. som nævnt i 1. pkt. over en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af
det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved
ordningens ophævelse.
--- Stk. 2-7.
7.
I
§ 30, stk. 1
, indsættes
efter 4. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på overførsler fra en
konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som ikke er omfattede af § 41,
stk. 1, nr. 8, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
Stk. 8.
Den afgiftspligtige, jf. § 38,
stk. 1, skal sørge for, at forsikringsselskabet, banken eller
sparekassen m.v. får underretning om dispositionen m.v. inden 1 måned.
8.
I
§ 30, stk. 8,
indsættes
efter
»inden 1 måned«
:
», jf. dog § 30 B«.
9.
Efter § 30 A indsættes:
»
§ 30 B.
Opnår
en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i
pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i
et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke
handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren
inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet
procentgrænsen,
nedbringe ejerandelen til under 25 pct., eller erhverve samtlige af de
pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Ved
opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Såfremt kontohaveren ikke
inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct., eller
erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal
kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen.
Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for
det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, som er placeret
i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af
ordningen.
Stk. 2.
Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af
fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver
oplysninger
om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13,
stk. 7, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele,
der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved
ophævelse af ordningen.
Stk. 3.
Falder værdien af en rateopsparing i
pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, bortset fra den del af
opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, jf.
stk. 1, til under 350.000 kr. ved indkomstårets udløb, skal kontohaveren
inden 3 måneder efter indkomstårets udløb enten afstå de unoterede aktier og
anparter eller erhverve de pågældende aktier og anparter for frie midler.
Såfremt
kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og
anparter eller erhverver de pågældende aktier og anparter for frie midler,
skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne
i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det
beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i
det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af
ordningen.«
§ 55.
Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1,
§ 49, stk. 2, § 53, § 53 A, stk. 2 og 3, og
§ 53 B, stk. 6, påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den,
der efter ejerens eller den pensionsberettigedes død i henhold til
bestemmelserne i policen mv. er berettiget til de pågældende udbetalinger.
Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og
§ 46, stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte eller fraseparerede
ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte
af fællesbo eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen mv. er
berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.
10.
I
§ 55
ændres »den pensionsberettigede
eller den« til: » den pensionsberettigede, den«, og efter »de pågældende
udbetalinger« indsættes: », den pågældende direktør eller den eller dem, der
efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (30. marts 2005) - L 134 Retsinformation · 30. marts 2005
- Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag) Retsinformation · 7. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag) Retsinformation · 23. maj 2005
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.) Retsinformation · 5. oktober 2005
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og forskellige andre love (Korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger, flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut og justeringer af bl.a. pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven) Retsinformation · 11. november 2021