Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag)

2004/2 LSF 134Lovforslag som fremsatSkatteministeriet30. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og

pensionsbeskatningsloven m.v.

(Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod

gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter,

udvidelse

af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel

for

adgang til hensættelsesfradrag)

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19.

oktober

2004, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 5 a

indsættes som stk. 3:

»

Stk. 3.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan

skattepligtige

efter § 1, stk. 1, fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af

anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ

markedsplads omfattet af kapitel 11a i lov om værdipapirhandel m.v., når det

Læs alt

pågældende selskab ikke tidligere har været noteret eller optaget til handel

på

et EU-retligt eller nationalt reguleret marked, og den skattepligtige direkte

ejer aktierne i selskabet ved indkomstårets udløb. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på aktier i selskaber optaget til handel på den alternative

markedsplads, som den skattepligtige efter § 1, stk. 1, ejer

indirekte, forudsat at den direkte ejer ikke er skattepligtig efter § 1,

stk. 1. Fradraget efter 2. pkt. tilkommer den skattepligtige efter

§ 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte ejer af aktien. Er den

direkte ejer af aktierne ejet af flere ejere, skal en til ejerandelen

svarende

del af aktierne betragtes som ejet af hver af de indirekte ejere.

Ejerandelen

efter 4. pkt. er ejerandelen opgjort ved udløbet af den direkte ejers

indkomstår. Det årlige fradrag efter 1. pkt.

kan ikke overstige 0,05

pct. af vedkommende skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets

udløb. 1.-6. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige efter

stk. 2 kan fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af

anskaffelsessummen

af medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger,

når innovationsforeningen har anbragt midler i selskaber optaget til handel

på

en alternativ markedsplads omfattet af kapitel 11a i lov om værdipapirhandel

m.v.«

2.

I

§ 7, stk. 1, § 15, stk. 1,

og

§ 16, stk. 1

, indsættes efter

»med tillæg af betalt acontoskat, jf.

§ 20, stk. 1,«

:

»og af kapitalnedsættelser i

indkomståret«.

3.

I

§ 13

indsættes som stk. 7:

»

Stk. 7.

Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller anparter, som en

skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt i en af de i

§ 1, stk. 2, nr. 1-2, nævnte opsparingsordninger, skal der til brug

for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstårets begyndelse

respektive

indkomstårets udløb

anvendes det største beløb af enten

anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge

seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret, når aktierne

eller

anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked.

Er

aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal

der

korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller

anpart efter 1. pkt., såfremt de forskellige rettigheder har betydning for

disses værdi. Den enkelte kontohaver skal årligt, og senest den 30. november

i

det enkelte indkomstår, give pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort

efter 1.-2. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Giver

kontohaveren

ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1.-2. pkt. rettidigt,

anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen ved opgørelse af

lagerbeskatningen

efter stk. 3.«

4.

Efter § 29 indsættes:

»

§ 29 A.

Hvis en kontohaver ikke

giver pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7,

rettidigt, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen af opgørelsen

efter § 21 orientere den centrale told- og skatteforvaltning om, at

oplysning om de nævnte værdier ikke er modtaget. Den centrale told- og

skatteforvaltning sender herefter en meddelelse til kontohaveren om, at denne

ikke har indsendt oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, til

pengeinstituttet rettidigt og orienterer pengeinstituttet herom. Kontohaveren

skal senest 1 måned efter meddelelsen i 2. pkt. give pengeinstituttet

oplysning

om værdierne efter § 13, stk. 7.«

5.

I

§ 30, nr. 8,

indsættes efter

»efter § 23«

:

»eller afgift efter § 38 i pensionsbeskatningsloven«.

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september

2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 15 A, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes

efter

»mindst 10 år«

:

»inden for de seneste 15 år«.

2.

I

§ 15 A, stk. 2,

indsættes efter 1.

pkt.:

»Det er ikke et

krav, at perioden efter 1. pkt. skal udgøre en sammenhængende periode på

mindst

10 år.«

3.

§ 15 B, stk. 1,

affattes således:

»

§ 15 B.

Et beløb svarende til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges

sportsudøvelse, kan indskydes på en rateforsikring i pensionsøjemed, jf.

§ 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A, hvorfra

rateudbetalingen kan påbegyndes tidligere end 5 år efter, at policen eller

kontoen er oprettet, og før udløbet af det indkomstår, hvor den

skattepligtige

fylder 40 år. For sådanne rateudbetalinger finder § 20 anvendelse.«

4.

§ 15 B, stk. 2, 2. pkt.,

affattes

således:

»Påtegningen skal

slettes i det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 41

år.«

5.

I

§ 15 B, stk. 6,

ændres

»før det fyldte 40. år,«

til:

»i overensstemmelse med stk. 1,«

og

»før kontohaverens

fyldte 40. år,«

ændres til:

»i overensstemmelse med stk. 1,«.

6.

Efter § 17 indsættes i

kapitel 1

:

»

§ 17 A.

Vælger en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing

i

pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på

et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, fra det særskilte depot og

erhverve disse for frie midler, skal den enkelte kontohaver give

pengeinstituttet

oplysning om værdien af aktierne eller anparterne til brug for en eventuel

beskatning efter denne lov.«

7.

I

§ 30, stk. 1,

indsættes efter 4.

pkt.:

»1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse på overførsler fra en konto i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, som ikke er omfattede af § 41, stk. 1, nr. 8, jf.

§ 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«

8.

I

§ 30, stk. 8,

indsættes efter

»inden 1 måned«

:

», jf. dog

§ 30 B«.

9.

Efter § 30 A indsættes:

»

§ 30 B.

Opnår

en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

pensionsøjemed

at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret

aktie-

eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et nationalt

eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter

det

tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe

ejerandelen til under 25 pct., eller erhverve samtlige af de pågældende

aktier

eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Ved opgørelsen af

kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Såfremt kontohaveren ikke inden

udløbet

af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct., eller erhverver de

pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks

give

meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30,

stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i

ordningen,

der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede

selskab,

og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Stk. 2.

Såfremt

kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i

pensionsafkastbeskatningslovens

§ 29 A giver oplysninger om værdierne som nævnt i

pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, finder reglerne i

§ 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i

ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det

unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Stk. 3.

Falder

værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

pensionsøjemed,

bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller

anpartsselskab, jf. stk. 1, til under 350.000 kr. ved indkomstårets

udløb,

skal kontohaveren inden 3 måneder efter indkomstårets udløb enten afstå de

unoterede aktier og anparter eller erhverve de pågældende aktier og anparter

for frie midler. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de

unoterede aktier og anparter eller erhverver de pågældende aktier og anparter

for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til

pengeinstituttet

herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende

anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele,

der

er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse

af ordningen.«

10.

I

§ 55

ændres

»den pensionsberettigede eller den«

til:

»den

pensionsberettigede, den«, og

efter

»de pågældende

udbetalinger«

indsættes:

», den pågældende direktør eller den

eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller

fra ordningen«.

§ 3

I lov nr. 457 af 9. juni 2004 om ændring af

pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for

pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter,

gældsinstrumenter

og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger),

foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 8

indsættes som stk. 15:

»

Stk. 15.

Datterselskaber af pengeinstitutter, realkreditinstitutter omfattet af lov om

finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller Danmarks

Skibskreditfond, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, vælger at anvende reglerne i

kursgevinstlovens § 25, stk. 6 for indkomståret 2004, kan undlade

at

opfylde betingelsen i kursgevinstloven § 25, stk. 9, nr. 4, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, for indkomståret 2004. Reglen i 1.

pkt. finder alene anvendelse for selskaber, der ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for 2003 har foretaget fradrag for de

regnskabsmæssige

nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v. efter

Ligningsrådets

anvisninger om henholdsvis pengeinstitutters m.fl. og realkreditinstitutters

hensættelser til imødegåelse af tab på udestående fordringer m.v. For de

selskaber, der er omfattet af 1. pkt., anses meddelelse om anvendelse af

reglerne i kursgevinstlovens 25, stk. 6, for indkomståret 2004 for

indgivet rettidigt, såfremt meddelelsen indsendes til told- og

skatteforvaltningen

senest den 30. juni 2005.«

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog

stk. 2-6.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, har virkning

for kapitalnedsættelser, der foretages den 30. marts 2005 eller senere.

Stk. 4.

§ 1,

nr. 3 og 4, og § 2, nr. 6 og 8-9, har virkning for kapitalandele i

unoterede selskaber, der placeres i særskilte depoter den 1. oktober 2005

eller

senere.

Stk. 5.

§ 2,

nr. 1-2, har virkning for hel eller delvis afståelse af erhvervsvirksomhed,

der

finder sted i indkomståret 2005 eller senere.

Stk. 6.

§ 2,

nr. 3-5, har virkning fra og med indkomståret 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

Bedre adgang til risikovillig kapital.

a)

Der indføres et

midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i

selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads.

b)

Der indføres de

nødvendige ændringer som følge af, at det bliver muligt at anvende rate- og

kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier eller anparter.

Indførelse af værn mod spekulation i

nedslagsregel i pensionsafkastbeskatningsloven ved gentagne forhøjelser og

nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter.

Udvidelse af adgangen til at anvende

reglerne om ophørspension.

Forenkling vedrørende ophør af

pensionsordninger i form af indførelse af modregningsadgang.

Teknisk ændring af reglerne om

sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger.

Teknisk ændring af reglerne om flytteret af

LD-midler.

Præcisering af en

regel i pensionsbeskatningsloven om indkomstskattepligt.

Indførelse af en særlig overgangsregel for

de datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter som hidtil har

foretaget

fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til imødegåelse af tab på udlån

og

garantier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

2. Bedre adgang til risikovillig kapital

Som det fremgår af

regeringens handlingsplan for risikovillig kapital (Januar 2005), er adgangen

til risikovillig kapital vigtig for såvel nye som eksisterende virksomheder.

Virksomhederne har brug for kapital, når produktionen skal udvides, når der

skal satses innovativt på nye produkter og ydelser, og når der skal

gennemføres

generationsskifte og virksomhedsopkøb. Og iværksættere har behov for

risikovillig kapital for at omsætte nye idéer til nye virksomheder. Kort sagt

er adgangen til risikovillig kapital en forudsætning for den udvikling og

fornyelse i erhvervslivet, der er vigtig for fremtidens vækst og

arbejdspladser.

Derfor er det

målet, at Danmark i 2010 skal have et af Europas bedst fungerende markeder

for

risikovillig kapital. Det er afgørende for, at Danmark kan blive et førende

vækst-, viden- og iværksættersamfund.

I de seneste år er

der taget en række initiativer for at bringe Danmark i front inden for

forskning, innovation og iværksætteri. Regeringen har foretaget en markant

satsning på forskning og innovation bl.a. ved etablering af Fonden for

Højteknologisk Udvikling. Samtidig er der taget en række initiativer for at

styrke rammevilkårene for start og drift af nye virksomheder. For at få omsat

de nye forskningsresultater og forretningsidéer til kommercielle succeser -

og

dermed arbejdspladser og vækst - er det imidlertid afgørende, at der er et

velfungerende

marked for risikovillig kapital. I handlingsplanen for risikovillig kapital

har

regeringen præsenteret 10 konkrete initiativer, der skal styrke adgangen til

risikovillig kapital. Målet er at bringe Danmark på niveau med lande som

Storbritannien

og Sverige, som i dag har nogle af de mest velfungerende markeder for

unoterede

aktier i Europa. To af disse initiativer gennemføres ved nærværende

lovforslag.

For at styrke

kapitalmarkedet markant foreslås det for det første at indføre et

midlertidigt

skattefradrag for institutionelle investorers investeringer i selskaber

optaget

til handel på en alternativ markedsplads.

For det andet

foreslås nogle ændringer på Skatteministeriets område som følge af, at det

efter

regler fastsat af Finanstilsynet bliver muligt at anvende rate- og

kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier og anparter. Det sker for

at

understøtte et tættere samspil mellem virksomheder og private investorer, der

vil kunne bane vejen for flere kommercielle succeser.

a.

Midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i

selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads.

For at sikre

institutionelle investorers interesse for investeringer i selskaber optaget

til

handel på en alternativ markedsplads i opstartsfasen foreslås det, at der i

en

periode på 4 år (2005-2008) indføres mulighed for at fratrække 5 pct. af

anskaffelsessummen for investeringer i selskaber optaget til handel på en

alternativ markedsplads i beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Efter ønske fra branchen indrømmes der tillige fradrag for investeringer

foretaget indirekte.

Fradraget er dog

maksimeret til et beløb, der svarer til 0,05 pct. af investorens samlede

aktiver.

Ordningen svarer i hovedtræk til den ordning, der i dag findes for

investeringer i innovationsforeninger, som løber til og med 2005.

b. Ændringer

som følge af, at det bliver muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler

til køb af unoterede aktier og anparter.

For at skabe bedre

vilkår for investeringer i unoterede aktier og anparter foreslås det, at det

skal være muligt at placere rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte

depoter

i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter, når den enkelte

investering i det unoterede selskab udgør mindst 100.000 kr. Det er endvidere

en betingelse, at værdien af unoterede aktier og anparter højst udgør 20 pct.

af de samlede midler på investeringstidspunktet, når den samlede

pensionsformue

i samme pengeinstitut er under 25 mio. kr. For pensionsformuer mellem 25 og

50

mio. kr. kan værdien af unoterede aktier og anparter højst udgøre 35 pct. af

de

samlede midler på investeringstidspunktet, og for pensionsformuer over 50

mio.

kr. kan højst 50 pct. af de samlede midler placeres i unoterede aktier og

anparter. Initiativet gennemføres primært ved at ændre Finanstilsynets

bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer

m.v. (puljebekendtgørelsen).

Efter forslaget kan

kunden investere midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller

anpartsselskaber

og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

Det er endelig en

betingelse, at kunden ikke må eje 25 pct. eller mere af aktie- eller

anpartskapitalen

i det unoterede selskab. Forslaget skal ikke give mulighed for finansiering

af

egen virksomhed med skattebegunstigede midler, men forslaget skal skabe bedre

vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier og anparter.

Ved afgørelsen af,

om kunden ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i

selskabet,

medregnes tillige aktier og anparter, som kunden ejer uden for det særskilte

depot, dvs. aktier og anparter, som kunden har erhvervet for frie midler.

Herudover finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,

tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet,

således

at nærtståendes aktiebesiddelser i samme selskab tillige medregnes til

kundens

ejerandel.

Udover en ændring

af Finanstilsynets puljebekendtgørelse medfører initiativet ændringer,

primært

konsekvensændringer på Skatteministeriets område.

To af disse ændringer skyldes, at unoterede aktier og

anparter normalt ikke værdiansættes løbende. Dermed foreligger der ikke

værdiansættelser af aktierne eller anparterne til brug for beskatningen efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Da de manglende værdiansættelser tillige gør

det vanskeligt for pengeinstitutterne at kunne opgøre beskatningen efter

loven

og indbetale skatten, foreslås der i stedet en enkel værdiansættelsesregel

for

sådanne unoterede aktier og anparter. Det foreslås her, at der skal anvendes

det største beløb af

enten

anskaffelsessummen for aktierne eller

anparterne

eller

selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge

seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret. Det er i den

forbindelse den enkelte kontohaver, der skal give pengeinstituttet oplysning

om

disse værdier. Hvis kontohaveren ikke indsender oplysninger om værdierne, får

kontohaveren en frist på 1 måned til at indsende disse oplysninger. Sker det

ikke, skal der ske afgiftsberigtigelse af den del af ordningen, der kan

henføres til de unoterede kapitalandele.

Hvis kunden

overskrider ejergrænsen på 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i det

unoterede

selskab og dermed ikke overholder betingelsen i puljebekendtgørelsen,

foreslås

det herudover, at aktierne eller anparterne skal tages ud af pensionsdepotet

og

afgiftsberigtiges med 60 pct.

Kunden får dog

efter overskridelsen en frist på 3 måneder til at sælge aktier eller anparter

i

selskabet og dermed bringe den samlede ejerandel under 25 pct., eller at købe

samtlige aktier eller anparter for frie midler, inden der skal ske

afgiftsberigtigelse af den del af pensionsordningen, der kan henføres til de

unoterede aktier eller anparter.

Der fastsættes

endelig en regel om, at hvis værdien af det samlede depot ekskl. den del, der

vedrører unoterede kapitalandele, falder til under 350.000 kr. ved

indkomstårets udløb, skal kontohaveren inden for 3 måneder enten afstå

samtlige

unoterede kapitalandele eller erhverve disse for frie midler. Formålet er at

sikre, at andelen af unoterede aktier og anparter ikke vokser

uforholdsmæssigt

meget i udbetalingsforløbet, ligesom det er hensigtsmæssigt, at der altid er

likvide aktiver i depotet i udbetalingsforløbet.

3. Indførelse af værn

mod spekulation i nedslagsregel i pensionsafkastbeskatningsloven ved gentagne

forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter.

Beskatningsgrundlaget

for pensionsafkastskat udgør summen af gevinster og tab på formueaktiver med

enkelte

fradrag, herunder særligt renter og udgifter til formueforvaltning. Herudover

findes der enkelte bestemmelser om nedsættelser af beskatningsgrundlaget,

hvorefter en del af beskatningsgrundlaget friholdes for pensionsafkastskat.

Der

er tale om overgangsordninger knyttet til opsparing foretaget før 1982, til

livrenter uden ret til bonus og til pensionsaftaler med kommuner for disses

tjenestemandspensionsforpligtelser.

Det har vist sig,

at der sker gentagne nedsættelser og forhøjelser af aktiekapitalen i det

enkelte pensionsinstitut for at påvirke beregningen af friholdelsesandelen.

Der

er tale om et skattehul, som det foreslås at lukke.

4. Udvidelse af adgangen

til at anvende reglerne om ophørspension.

Efter reglerne om

ophørspension kan selvstændigt erhvervsdrivende, der er fyldt 55 år, anvende

et

beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af

erhvervsvirksomheden (dog maksimalt 2.249.800 kr. (2005)) til at oprette

pensionsordninger med løbende udbetalinger eller ratepensionsordninger, når

visse betingelser er opfyldt. Herved kan den avancebeskatning, der skal finde

sted på grund af virksomhedsophøret, udskydes, så den ikke falder umiddelbart

ved virksomhedens ophør, men først på det tidspunkt, hvor personen vælger at

påbegynde sine pensionsudbetalinger.

En af betingelserne

for at kunne anvende reglerne om ophørspension er, at personen har drevet

virksomhed

i en sammenhængende periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvor

pensionsordningen oprettes. Det tillades dog i den forbindelse, at der kan

ske

virksomhedsskift, blot der ikke går mere end 12 måneder fra den ene

erhvervsvirksomhed ophører, til den anden erhvervsvirksomhed påbegyndes.

Hermed

vil en person ikke kunne anvende ordningen, hvis denne kun har drevet den

seneste virksomhed i 9 år. Personen kan imidlertid sammenlagt have drevet

virksomhed i f.eks. 22 år. Først i 13 år og senere med et par års mellemrum i

9

år.

Der kan

argumenteres for, at kravet om, at personen skal have drevet virksomhed i en

sammenhængende periode på 10 år – bortset fra kortvarige afbrydelser

– er for

strengt. Formålet med ordningen er at hjælpe de persongrupper, som i flere år

ikke har fået sparet op til pension, fordi de har prioriteret investeringer i

virksomheden højere. I den forbindelse bør det være uden betydning, at der

f.eks. i et par år ikke har været drevet virksomhed, som i eksemplet ovenfor.

Det at personen har drevet virksomhed over en længere årrække – her

minimum 10

år – bør være tilstrækkeligt.

Det foreslås, at

betingelsen ændres til, at personen blot inden for de seneste 15 år skal have

drevet virksomhed i 10 år. Den pågældende person skal således ikke

nødvendigvis

have drevet virksomhed i en sammenhængende periode på 10 år, f.eks. kan

personen inden for de seneste 15 år have drevet virksomhed i to omgange på

henholdsvis 4 og 6 år med op til 5 års afbrydelse.

5. Forenkling vedrørende ophør af pensionsordninger i form af indførelse af

modregningsadgang.

Med henblik på

administrative lettelser foreslås der i pensionsafkastbeskatningsloven indsat

en hjemmel til modregning af negativ pensionsafkastskat, således at

pengeinstitutterne - ud over at kunne modregne i positiv pensionsafkastskat -

også får mulighed for at modregne i afgiften efter pensionsbeskatningsloven,

når en pensionsordning ophæves. Ved en sådan fuld modregningsadgang vil et

større antal anmodninger årligt om udbetaling af negativ pensionsafkastskat

falde bort.

6. Teknisk ændring af

reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger.

Der foreslås en

mindre teknisk ændring af pensionsbeskatningslovens § 15 B om

sportsudøveres

skattebegunstigede opsparingsordninger, der efter gældende regler kan

påbegyndes udbetalt inden det fyldte 40. år. I overensstemmelse med de

oprindelige intentioner med § 15 B-ordningen skal ændringen sikre, at

der

ikke er tvivl om den skattemæssige behandling af udbetalinger fra sådanne

ordninger, når udbetalingen påbegyndes netop i det indkomstår, hvor den

forsikrede eller kontohaveren fylder 40 år. Det foreslås således, at

rateudbetalinger

fra en § 15 B-ordning kan påbegyndes inden udgangen af det indkomstår,

hvor den skattepligtige fylder 40 år. Som en konsekvens foreslås det, at de

almindelige regler finder anvendelse fra og med det indkomstår, hvor den

skattepligtige

fylder 41 år.

Ændringerne er til

gunst for sportsudøverne. Det foreslås derfor, at ændringerne får virkning

fra

og med indkomståret 2004, idet pensionsbeskatningslovens § 15 B

oprindelig

blev indført med virkning fra og med indkomståret 2004.

7. Teknisk

ændring af reglerne om flytteret af LD-midler.

Ved lov nr. 190 af

24. marts 2004 bliver det fra den 1. juli 2005 muligt for kontohaverne i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond at flytte deres LD-indestående over i et andet

pensionsinstitut. Pensionsbeskatningslovens regler er blevet tilpasset i

denne

forbindelse, så flytningen vil ske efter de samme regler, som gælder for

flytning af andre pensionsordninger. Det betyder, at LD-indestående typisk

uden

skattemæssige konsekvenser på overflytningstidspunktet kan flyttes til en

anden

pensionsopsparing.

Flyttes en

pensionsopsparing til en ordning, hvor udbetalingerne til sin tid vil være

skattefri, anses pensionsopsparingen som ophævet i utide, og ordningen

afgiftsbelægges med 60 pct. Det gælder også overførsler af LD-indestående,

hvilket dog ikke klart fremgår af den nævnte tilpasning af

pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås at tydeliggøre pensionsbeskatningsloven, hvorefter

overflytningen

af LD-indestående til en skattefri ordning behandles på samme måde som

overflytning af almindelige pensionsordninger til sådanne ordninger.

8. Præcisering af pensionsbeskatningslovens

§ 55 om indkomstskattepligt.

Der foretages en

præcisering af pensionsbeskatningslovens § 55 om indkomstskattepligten

efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

9. Særlig overgangsregel

for penge- og realkreditinstitutters datterselskabers adgang til

hensættelsesfradrag.

Ved lov nr. 457 af

9. juni 2004 blev penge- og realkreditinstitutters adgang til fradrag for de

regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v.

lovfæstet med virkning fra og med indkomståret 2004. Samtidig blev der

indført

en adgang for finansieringsselskaber til under visse betingelser at vælge at

anvende reglerne om hensættelsesfradrag. Loven har som konsekvens, at

datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter, der driver virksomhed med

finansiering, kun har adgang til hensættelsesfradrag efter valgreglen for

finansieringsselskaber. De pågældende datterselskaber var – bortset fra

finansielle leasingselskaber – før lovfæstelsen og den deraf

efterfølgende

ophævelse af Ligningsrådets anvisninger om fradrag for hensættelser til

imødegåelse af tab på udlån og garantier m.v. omfattet af disse anvisninger.

En af betingelserne

for, at finansieringsselskaberne kan anvende reglerne om hensættelsesfradrag,

er, at selskabet ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvender reglerne i

årsregnskabslovens afsnit V. Kravet blev fastsat under hensyntagen til, at

regnskabskravet for finansieringsselskaber bør svare til det regnskabskrav

som

penge- og realkreditinstitutter er undergivet. Datterselskaber af penge- og

realkreditinstitutter har til og med regnskabsåret 2004 skullet udarbejde

deres

årsregnskab efter regnskabsbekendtgørelserne for henholdsvis pengeinstitutter

og realkreditinstitutter. Først fra regnskabsåret 2005 er datterselskaberne

overgået til regnskabsaflæggelse efter årsregnskabslovens regler. Denne

formelle forskel i regnskabsreglerne betyder imidlertid, at penge- og

realkreditinstitutternes datterselskaber modsat andre finansieringsselskaber

ikke vil kunne anvende reglerne om hensættelsesfradrag for indkomståret 2004.

Der foreslås derfor

indsat en overgangsregel, således at datterselskaber af penge- og

realkreditinstitutter også for indkomståret 2004 kan anvende reglerne om

hensættelsesfradrag, uanset at de ikke opfylder betingelsen om udarbejdelse

af

årsregnskab efter årsregnskabslovens afsnit V. Overgangsreglen finder kun

anvendelse

for de datterselskaber, der for indkomståret 2003 har foretaget

hensættelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

Ligningsrådets anvisninger.

Økonomiske

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget

skønnes samlet at medføre et varigt provenutab på ca. 20 mio. kr. årligt,

hvoraf

ca. halvdelen vedrører de kommunale indkomstskatter. For finansåret 2005

skønnes lovforslaget samlet at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 130

mio. kr., hvoraf ca. 75 mio. kr. vedrører amter og kommuner.

I det følgende er

angivet de provenumæssige konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.

Midlertidigt

skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i selskaber

optaget til handel på en alternativ markedsplads

Pensionsbranchen

forventer at fordoble deres investeringer i unoterede aktier frem mod 2010.

Der

er ikke et præcist grundlag for at vurdere, hvor stor en andel af sådanne

investeringer, der kan formodes at foregå på en alternativ markedsplads.

For hver 1 mia. kr.

risikovillig kapital fra institutionelle investorer, som investeres på

alternative markedspladser, medfører det et årligt fradrag på 50 mio. kr. og

dermed et provenutab for det offentlige på 7,5 mio. kr. årligt. Hvis det

forudsættes, at etableringen af alternative markedspladser medfører en årlig

nettotilførsel af kapital fra institutionelle investorer på 1 mia. kr.,

skønnes

provenutabet af fradraget det første år at være ca. 7,5 mio. kr. og gradvist

at

stige til ca. 30 mio. kr. i 2008.

Anvendelse

af rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier eller anparter

Ved den foreslåede

udvidelse af placeringsmulighederne for midlerne i fradragsberettigede

ordninger vil der alene blive tale om egentlige provenutab, hvis muligheden

medfører en forøgelse af indskud i kapital- og ratepensionsordninger, som

ikke

ellers ville være sket. Bliver der alene tale om omplacering af eksisterende

pensionsopsparing, har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser.

Ved en eventuel

forøgelse af indskud består provenutabet på kort sigt af det umiddelbare tab

af

skatteindtægter ved det øgede indskud i ordningerne. Der er ikke tale om et

varigt tab, idet staten kompenseres af stigningen i den latente skat, der

udløses, når pensionen siden hen udbetales. Den varige provenuvirkning af et

forøget indskud i kapital- og ratepensionsordninger består i, at afkastet

heraf

bliver beskattet lempeligere end kapitalindkomst, når det i øvrigt lægges til

grund, at der betales topskat på såvel indbetalings- som

udbetalingstidspunktet.

Der findes ingen

tilgængelige oplysninger, der giver grundlag for et velunderbygget skøn for,

hvor mange personer der eventuelt vil indskyde yderligere på

pensionsordninger

som følge af udvidelsen. Persongruppen må dog formodes at være begrænset, når

det kræver en ikke ubetydelig opsparing, og mulighederne for at opspare med

rent pensionsmæssigt formål på forhånd er til stede, og pensionssystemet er

veludbygget.

For hver 500 mio.

kr., pensionsopsparingen eventuelt med tiden øges med som følge af denne

placeringsmulighed, udgør det varige provenutab ca. 10 mio. kr. årligt, hvis

der antages et årligt afkast før skat på 7 pct. og PAL-satsen på 15 pct. i

stedet for en skattesats på ca. 45 pct. for frie midler.

Sker en sådan

forøgelse af pensionsopsparingen gradvis, vil det umiddelbare provenutab i de

første år udgøre ca. 100 mio. kr. Heraf vedrører ca. halvdelen de kommunale

skatter. Provenutabet vil i de efterfølgende år falde i takt med, at de

ekstra

indskud på kapital- og ratepensionsordninger kommer til beskatning.

Værn mod

gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter

Forslaget om

ændring af beregningen af friholdelsesandelen i overgangsordningerne (som

gælder for opsparing før 1982, livrenter uden bonus og afdækkede

pensionsordninger til kommunale tjenestemænd), så den skal beregnes på

grundlag

af reserverne vedrørende ordningerne i forhold til de samlede passiver med

tillæg af selskabets kapitalnedsættelser i årets løb, har karakter af en

værnsregel, som forhindrer et utilsigtet provenutab på pensionsafkastskatten.

Aktuelt skønnes provenutabet som følge af kapitalforhøjelser/nedsættelser at

andrage ca. 25 mio. kr. årligt varierende efter afkastforholdene.

På sigt vil

provenutabet dog være væsentligt mindre, dels fordi overgangsordningerne

udløber over de næste 20 – 30 år, dels fordi den lavere

pensionsafkastskat

forøger grundlaget for almindelig indkomstbeskatning m.v. af

pensionsudbetalinger. Den varige virkning skønnes således at andrage i

størrelsesordenen 3 mio. kr. årligt.

Det utilsigtede

provenutab uden ændring af beregningen ville kunne blive af langt større

omfang, hvis flere selskaber udnytter den utilsigtede spekulationsmulighed.

Udvidelse

af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension

En ændring af

reglerne, således at man blot skal have drevet erhvervsmæssig virksomhed i 10

år inden for de seneste 15 år, vil betyde en udvidelse af den personkreds,

der

kan benytte pensionsordningen. For de berørte personer betyder det, at

indbetalte beløb kan fradrages straks i stedet for fordelt over 10 år.

Nutidsværdien

af fradraget bliver dermed højere, og der opnås en mulig skatteudjævning,

idet

opspareren typisk vil være topskatteyder i opsparingsåret, men ikke

nødvendigvis

vil være det i udbetalingsperioden.

Der er ikke et

præcist grundlag for at vurdere, hvor mange der yderligere vil kunne anvende

ordningen som følge af forslaget. Årligt benytter ca. 800 selvstændige, der

har

drevet virksomhed i en sammenhængende 10-års periode, reglerne med et

gennemsnitligt

indskud på ca. 800.000 kr.

Den foreslåede

udvidelse af ordningen skønnes således at omfatte en meget begrænset ny

personkreds. På den baggrund skønnes det varige provenutab ikke at ville

overstige 10 mio. kr. årligt. Heraf vedrører ca. halvdelen de kommunale

skatter. Det varige tab skyldes som nævnt dels et rentetab ved, at

fradragstidspunktet fremrykkes, dels et progressionstab som følge af forskel

mellem skattesatser på ind- og udbetalingstidspunktet.

Som følge af

fremrykningen af fradrag vurderes det umiddelbare provenutab i det første år

at

udgøre op imod 45 mio. kr. Heraf andrager den kommunale andel af provenutabet

ca. 25 mio. kr. Provenutabet vil i de efterfølgende år falde i takt med, at

pensionerne kommer til beskatning.

Forenkling

i forbindelse med ophør af pensionsordninger i form af indførelse af

modregningsadgang

Forslaget om en

udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat i afgiften efter

pensionsbeskatningsloven vil indebære et umiddelbart éngangsprovenutab og et

varigt provenutab i form af et rentetab.

Éngangsprovenutabet

fremkommer ved lovforslagets ikrafttrædelse, når den løbende månedlige ekstra

skattebetaling – med efterfølgende tilbagebetaling en måned senere

–

formodentlig forsvinder. Den varige virkning er rentetabet ved, at

tilbagebetalingen af den gennemsnitlige negative PAL-skat i realiteten

fremrykkes

i omtrent en måned. Provenutabet afhænger af størrelsen af

tilbagebetalingsberettiget

skat, og således af udsvingene på aktiemarkederne i perioden op til, at

pensionsordninger

hæves.

De seneste to år er

tilbagebetalingerne faldet støt i takt med, at der bliver mindre negativ skat

at fremføre fra de kraftige fald i aktiekurserne, som indtrådte i løbet af

2001

og 2002. I hele 2005 vurderes de at udgøre omkring 20 mio. kr. På den

baggrund

skønnes éngangsprovenutabet at udgøre ca. 2 mio. kr. for 2005 og det varige

rentetab ca. 0,1 mio. kr. årligt.

Teknisk

ændring af reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger

Forslaget sikrer,

at reglerne for opsparingsordningen bliver i overensstemmelse med den

tiltænkte

udformning, og medfører derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.

Teknisk

ændring af reglerne om flytteret af LD-midler

Forslaget sikrer,

at reglerne om flytteret af LD-midler bliver i overensstemmelse med den

tiltænkte udformning, og medfører derfor ingen egentlige provenumæssige

konsekvenser.

Præcisering

af pensionsbeskatningslovens § 55 om indkomstskattepligt.

Der er alene tale

om en præcisering, hvorfor forslaget ikke medfører provenumæssige

konsekvenser.

Særlig

overgangsregel for penge- og realkreditinstitutters datterselskabers adgang

til

hensættelsesfradrag

Forslaget sikrer,

at penge- og realkreditinstitutternes datterselskaber som tilsigtet med lov

nr.

457 af 9. juni 2004 vil kunne anvende reglerne om hensættelsesfradrag for

indkomståret 2004. Dette har ikke selvstændige provenumæssige konsekvenser.

Administrative

konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget

skønnes at medføre engangsudgifter til ToldSkat på 0,2 mio. kr. til

systemtilretning.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget

vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet for følgende

delforslag:

Forslaget om et

midlertidigt skattefradrag for investeringer på Fondsbørsens alternative

markedsplads vil gøre det mere attraktivt at investere på markedspladsen for

de

institutionelle investorer, hvilket kan være gavnligt for virksomheder, som

foretager nynoteringer og søger andre kapitaltilførsler på markedspladsen.

Den foreslåede

udvidelse af placeringsmulighederne for midlerne i kapital- og

ratepensionsordninger

kan fremme investeringer i unoterede aktier og anparter og dermed skabe bedre

vilkår for ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger

kapitaltilførsler.

Forslaget om

kapitalforhøjelser/-nedsættelser berører livsforsikringsselskaber, der har

foretaget skattebetingede kapitalforhøjelser og -nedsættelser, og kun i det

omfang fordelen herved ikke er tilfaldet pensionsopsparerne. Der er ikke

holdepunkter for en kvantificering heraf. For branchen som helhed indebærer

forslaget

en konkurrencemæssig ligestilling.

Udvidelsen af

adgangen til en pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende

kan

medvirke til at forstærke incitamenterne til at blive selvstændigt

erhvervsdrivende

– samt at blive det igen, såfremt man har været ude i en kortere

periode.

Forslaget om en

udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat indebærer en beskeden

likviditetsgevinst for pengeinstitutterne, som i størrelsesorden modsvarer

statens likviditetstab.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget - med

undtagelse af forslagets § 1, nr. 2, og § 3 - har været sendt til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med

henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslaget

indeholder små løbende administrative lettelser og små løbende administrative

byrder for erhvervslivet, men ikke i et omfang der berettiger, at det bliver

forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af

Økonomi-

og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Pengeinstitutterne

påføres således små løbende administrative byrder ved, at de skal oprette

underdepoter i tilknytning til de særskilte depoter og ved, at de skal

modtage

manuelle indberetninger fra kontohaverne. Der er tale om typer af opgaver,

der

ikke kan indpasses i pengeinstitutternes sædvanlige administrative

procedurer.

Forslagets

§ 1, nr. 2, og § 3 har endnu ikke været til udtalelse hos Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, men vil blive

sendt hertil i forbindelse med fremsættelsen. For en nærmere begrundelse for,

hvorfor forslagets § 1, nr. 2, ikke har været sendt til udtalelse, kan

der

henvises til de almindelige bemærkninger nedenfor om høringen.

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ændringerne som

følge af, at det bliver muligt at investere rate- og kapitalpensionsmidler i

unoterede aktier eller anparter, medfører visse administrative krav for de

enkelte kontohavere, som ønsker at benytte sig af denne mulighed.

Kontohaveren,

som er den, der er nærmest til at kunne opgøre værdien af de unoterede aktier

eller anparter, skal løbende oplyse pengeinstituttet om værdien af aktierne

eller anparterne til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven

og pensionsbeskatningsloven.

Miljømæssige

konsekvenser

Lovforslaget har

ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet

til EU-retten

Det vurderes, at

indførelsen af et midlertidigt skattefradrag i pensionsafkastbeskatningsloven

for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ

markedsplads

udgør statsstøtte efter EU-retten. Således vil forslaget skulle anmeldes over

for EU-Kommissionen, og kan ikke træde i kraft før godkendelse foreligger fra

EU-Kommissionen. Som en følge heraf foreslås det, at skatteministeren

fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget. I øvrigt har forslaget

ingen EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og

administrative konsekvenser.

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen.

Forslaget

skønnes at medføre et varigt provenutab på 20 mio. kr. årligt, hvoraf

halvdelen

vedrører de kommunale skatter.

For finansåret

2005 skønnes provenutabet at udgøre ca. 130 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter

og kommuner

Ingen.

Lovforslaget

skønnes at medføre engangsudgifter til ToldSkat på 0,2 mio. kr. til

systemtilretning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Udvidelsen af

placeringsmulighederne for midlerne i kapital- og ratepensionsordninger og et

midlertidigt skattefradrag for investeringer på en alternativ markedsplads

kan skabe bedre vilkår for ikke-noterede selskaber, der foretager

nynoteringer eller søger kapitaltilførsler.

Udvidelse af

adgang til pensionsordning forstærker incitamentet til at blive selvstændigt

erhvervsdrivende.

Forslaget om en

udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat indebærer en

likviditetsgevinst

for pengeinstitutterne.

Forslaget om

kapitalforhøjelser/-nedsættelser berører livsforsikringsselskaber, der har

foretaget skattebetingede kapitalbevægelser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om en

udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat medfører små løbende

administrative lettelser for erhvervslivet.

Pengeinstitutterne

påføres små løbende administrative byrder ved, at de skal oprette

underdepoter

i tilknytning til de særskilte depoter og ved, at de skal modtage manuelle

indberetninger fra kontohaverne.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ændringerne som

følge af, at det bliver muligt at investere rate- og kapitalpensionsmidler i

unoterede aktier eller anparter, medfører visse administrative krav for de

enkelte kontohavere, som ønsker at benytte sig af denne mulighed.

Kontohaveren,

som er den, der er nærmest til at kunne opgøre værdien af de unoterede aktier

eller anparter, skal løbende oplyse pengeinstituttet om værdien af aktierne

eller anparterne til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven

og pensionsbeskatningsloven.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har

ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at

indførelsen af et midlertidigt skattefradrag i pensionsafkastbeskatningsloven

for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ

markedsplads udgør statsstøtte efter EU-retten. Således vil forslaget skulle

anmeldes over for EU-Kommissionen, og kan ikke træde i kraft før godkendelse

foreligger fra EU-Kommissionen. Derfor fastsætter skatteministeren

ikrafttrædelsestidspunktet for denne del af forslaget. I øvrigt har forslaget

ingen EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget – med undtagelse af lovforslagets § 1,

nr. 2, og § 3 har været til høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen

i

Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring,

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital

and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dansk

Aktionærforening,

Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk

Industri,

Dansk Landbrugsrådgivning, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,

Den

Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske

Fondsmæglerforening,

Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af

Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K

Andelskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og

Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes

Brancheforening, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Garantifonden

for indskydere og investorer, HTS interesseorganisationen,

InvesteringsForeningsRådet, Konkurrencestyrelsen, Kommunernes Landsforening,

Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Lokale Pengeinstitutter,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,

Revisionskredsen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skatteregion Maribo,

Told-

og Skattestyrelsen, Værdipapircentralen A/S, Økonomi- og Erhvervsministeriet

og

Økonomistyrelsen.

Lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der indføres et værn

mod spekulation af nedslagsreglerne i pensionsafkastbeskatningsloven ved

gentagne

forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, har ikke

været i høring før fremsættelsen, da formålet med forslaget ellers ville

kunne

være forspildt for dele af indeværende indkomstår. Forslaget sendes i høring

i

forbindelse med fremsættelsen.

I oversigten nedenfor er de modtagne høringssvar gengivet

og kommenteret i kort form.

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til

høringssvar

Advokatrådet

Har ingen

bemærkninger.

Amtsrådsforeningen

i Danmark

Har ingen

bemærkninger, men anmoder dog ministeriet redegøre for, hvem der reelt skal

bære lovforslagets provenutab.

Virkningerne for

2006 og frem vil indgå i det beregningsmæssige grundlag for

økonomiforhandlingerne

med amter og kommuner.

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

AE kan ikke

støtte ændringen af Finanstilsynets puljebekendtgørelse, hvorefter det bliver

muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier

eller anparter. Ændringen sigter direkte på at skabe særregler for den

rigeste del af befolkningen, da den pågældende person skal have en opsparing

på minimum 1 mio. kr.

Sigtet med

ordningen er at forbedre rammerne for business angels-investeringer således,

at mindre og mellemstore virksomheder kan få bedre adgang til ny og samtidig

kompetent kapital. Forslaget er i øvrigt nu ændret således, at ordningen

bedre tilgodeser hensynet til kontrol og risikospredning. Det sker ved, at

den enkelte investering i det unoterede selskab skal udgøre mindst 100.000

kr., og at værdien af unoterede aktier og anparter ikke må overstige 20 pct.

af de samlede midler på investeringstidspunktet, når pensionsformuen er under

25 mio. kr. For pensionsformuer over 25 mio. kr. gælder højere procentsatser.

AE vurderer, at

det er tvivlsomt, om kravet om, at den pågældende person ikke må eje 25 pct.

eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, i praksis kan

forhindre, at man ad denne vej kan finansiere gode venner eller bekendtes

virksomhed.

Sigtet med

ordningen er, at pensionsopspareren ikke må have kontrol over det selskab,

som vedkommende investerer i. Afgrænsningen af, hvornår man har kontrol over

et selskab sker efter et ejerkriterium, der i forslaget er defineret som

mindst 25 pct.s ejerskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, der er den definition af hovedaktionærer, der sædvanligvis

anvendes i skattelovgivningen. Dette indebærer, at ved opgørelsen af

pensionsopsparerens ejerandel medregnes aktier og anparter, der samtidig

tilhører

eller har tilhørt kontohaverens forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Til ejerandelen

medregnes

derimod ikke aktier og anparter, som ejes af venner og bekendte. Det ville i

øvrigt blive særdeles vanskeligt at afgrænse den personkreds, hvis

aktiebesiddelser

i givet fald skulle medregnes. Formålet med ordningen er at sikre små og

mellemstore virksomheder tilførsel af ny og kompetent kapital. Ud fra dette

formål er der principielt ikke noget betænkeligt i, at pensionsopsparere får

mulighed for at tilføre selskaber ny og kompetent kapital, som

pensionsopspareren

på forhånd har et vist kendskab til i kraft af personligt kendskab til

aktionærer i det pågældende selskab.

Det bemærkes, at

afhængigt af omfanget af de øgede indbetalinger kan forslaget medføre et

betragteligt provenutab for det offentlige over en årrække.

Dette er ikke

regeringens vurdering. Der henvises i det hele herom til afsnittet om de

økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner i lovforslagets

almindelige

bemærkninger.

AE kan heller

ikke støtte forslaget om indførelse af et midlertidigt skattefradrag for

investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads.

AE finder det ikke hensigtsmæssigt at indføre et nyt fradrag i

skattereglerne.

Bemærkningen

giver ikke anledning til ændring af forslaget.

Endelig kan AE

ikke støtte forslaget om at udvide anvendelsesområdet for ophørspension, som

medfører, at flere kan fradrage indbetalte beløb straks i stedet for

fordeling over 10 år.

Bemærkningen

giver ikke anledning til ændring af forslaget.

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomsforsikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension

Har ingen

bemærkninger.

Børsmæglerforeningen

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Danish Venture Capital and Private Equity

Association

DVCA ser meget

positivt på lovforslaget, som indfører et midlertidigt skattefradrag for

institutionelle investorer, der investerer i selskaber optaget til handel på

en alternativ markedsplads, og som gør det muligt at anvende rate- og

kapitalpensionsmidler

til køb af unoterede aktier eller anparter.

DVCA foreslår,

at der kommer til at gælde attraktive skatteregler for private investorers

investeringer på den alternative markedsplads. Det foreslås at forenkle

reglerne om aktieavancebeskatningen, f.eks. foreslås det, at private

investorers

frie midler skal beskattes efter lov om visse spil, lotterier og væddemål (15

pct.) i stedet for efter reglerne om aktieavancebeskatning, når de investerer

på den alternative markedsplads.

Det antages, at

der menes, at

afkastet

på private investorers frie midler skal beskattes

med en sats på 15 pct. Avancer på unoterede aktier beskattes efter nuværende

regler som kapitalindkomst (38,3-59,7 pct.), hvis aktierne har været ejet i

under 3 år og som aktieindkomst (28-43 pct.), hvis aktierne har været ejet i

over 3 år. Forslaget ville derfor medføre et ganske betydeligt provenutab,

hvis der er gevinst. Omvendt giver den gældende beskatning fuldt tabsfradrag

i anden indkomst i modsætning til lotteriafgiften, hvor der ikke er

tabsfradrag.

Som det fremgår

af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at forenkle

aktieavancebeskatningen.

Deri ligger dog ikke et løfte om at sænke aktieavancebeskatningen. Arbejdet

med forenklingen af aktieavancebeskatningsloven pågår stadig.

Danmarks

Nationalbank

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Dansk

Aktionærforening

Dansk Aktionærforening

kan anbefale lovforslaget med en enkelt bemærkning.

Det anbefales,

at formuleringen af lovforslagets § 1, nr. 1, om det midlertidige

skattefradrag for investeringer i selskaber optaget til handel på

Fondsbørsens

alternative markedsplads ændres, således at bestemmelsen bredes ud til alle

alternative markedspladser, der måtte blive etableret.

Forslaget er

imødekommet. Bestemmelsen er ændret, således at det midlertidige

skattefradrag

gives for køb af aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ

markedsplads omfattet af det kommende kapitel 11a i lov om værdipapirhandel

m.v.

Dansk

Autoriseret

Markedsplads A/S

Dansk

Autoriseret Markedsplads A/S påpeger, at også andre end Københavns Fondsbørs

kan have planer om etablering af en alternativ markedsplads, f.eks. Dansk

Autoriseret Markedsplads A/S. Markedspladsen står derfor uforstående over

for, at lovforslaget giver mulighed for et midlertidigt skattefradrag for

institutionelle investorer, der investerer i selskaber optaget til handel på

Københavns Fondsbørs´ alternative markedsplads for unoterede aktier, men

altså ikke på andre alternative markedspladser.

Bestemmelsen er

ændret, således at det midlertidige skattefradrag gives for køb af aktier i

selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af det

kommende kapitel 11a i lov om værdipapirhandel m.v., når det pågældende

selskab

ikke tidligere har været noteret eller optaget til handel på et EU-retligt

eller nationalt reguleret marked. Dermed er bestemmelsen udvidet til at gælde

alle de alternative markedspladser, som måtte blive omfattet af lov om

værdipapirhandel

m.v.

Dansk Handel og

Service

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Dansk Industri

DI kan tilslutte

sig lovforslagets formål, som er at skabe bedre vilkår for investering i

unoterede

aktier og derved øge adgangen til risikovillig kapital for nye og

eksisterende virksomheder.

DI er derfor

positivt indstillet over for forslaget om et midlertidigt skattefradrag for

investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads,

forslaget om at udvide anvendelsesområdet for ophørspension, samt forslaget

om at gøre det muligt at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier

eller anparter.

I forhold til

forslaget om at gøre det muligt at anvende pensionsmidler til køb af

unoterede aktier eller anparter bemærker DI, at værdiansættelsen skal ske

således, at der anvendes det største beløb af enten kursværdien ved seneste

kapitaludvidelse/transaktion eller selskabets indre værdi. Det er ikke

præciseret, hvorvidt denne værdi skal opgøres pr. 31. december, eller om den

beregnes ud fra senest aflagte årsrapport. DI henstiller, at seneste

årsrapport

kan benyttes ved beregning af indre værdi, hvorved sikres, at selskaberne

ikke pålægges administrative byrder som følge af ændringer i ejerforholdet.

Bestemmelsen er

ændret således, at aktierne m.v. skal ansættes til det største beløb af enten

anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge

seneste aflagte årsregnskab.

Dansk

Landbrugsrådgivning

Dansk

Landbrugsrådgivning kan tiltræde udvidelsen af adgangen til at anvende

reglerne om ophørspension.

Dansk

Landbrugsrådgivning finder dog, at der er en række andre problemer, som man

bør tage højde for i denne forbindelse. I forbindelse med forslaget bør man

tage stilling til, om den virksomhed, man skal drive i mindst 10 år inden for

de seneste 15 år, tillige skal opfylde kravet i § 15 A, stk. 4, om

ikke i overvejende grad at bestå af udlejning af fast ejendom m.m. Dansk

Landbrugsrådgivning henviser til en landsskatteretskendelse af 22. oktober

2003, hvor en skatteyder havde drevet virksomhed i over 10 år, men hvor

virksomheden i en periode på godt et par år alene havde bestået af en

udlejningsejendom. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen ikke opfyldte

betingelserne for at foretage indskud.

Efter Dansk Landbrugsrådgivnings

opfattelse bør dette krav om i overvejende krav at drive »reel virksomhed«,

jf. § 15 A, stk. 3, jf. stk. 4, kun vedrøre virksomhedens

karakter

i de seneste 3 afsluttede regnskabsår, jf. definitionen af reel virksomhed i

§ 15 A, stk. 4. Dette må medføre, at virksomhedens indkomst samt

formue – som gennemsnit af de seneste 3 år forud for salget – ikke

i overvejende

grad hidrører fra finansiel virksomhed eller fra udlejning af fast ejendom. I

modsat fald skal man jo foretage en måling af, om virksomheden i overvejende

grad kan anses for at drive reel virksomhed i hele 10 års perioden, hvilket

ses at kræve en ændring af betingelserne i stk. 3 og 4.

Efter

pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 2, skal den, der opretter en

ophørspension i en periode på mindst 10 år forud for det år, ophørspensionen

oprettes, have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Efter § 15

A, stk. 3, må denne erhvervsvirksomhed ikke i overvejende omfang have

bestået i finansiel virksomhed eller udlejning af fast ejendom. Det gælder

alle de pågældende år.

Som det anføres

i den af Landbrugsrådgivningen nævnte landsskatteretskendelse, er betingelsen

i stk. 4, om, hvad der menes med »i overvejende omfang«, alene udtryk

for en beregningsteknisk regel, hvorefter afgørelsen af, om der er tale om

»reel erhvervsvirksomhed« opgøres på baggrund af de seneste 3 regnskabsår,

jf. også den nævnte landsskatteretskendelse. Dette er også i overensstemmelse

med bl.a. de almindelige bemærkninger til det oprindelige forslag til

§ 15 A, hvor det anføres, at »der skal være tale om reel

erhvervsvirksomhed,

dvs. at virksomheden ikke må have været en såkaldt pengetank, dvs. en

virksomhed/et selskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse

og/eller udlejning af fast ejendom«, uden at det ses, at dette krav alene er

knyttet til de sidste 3 år før salget af virksomheden.

Pensionsbeskatningslovens

§ 15 A skal således ikke forstås som skitseret af DLL. En finansiel

virksomhed kan således ikke komme ind under anvendelsesområdet for § 15

A, blot ved at man i de seneste 3 år op til oprettelsen af ophørspensionen

omlægger virksomhedens aktivitet, så den antager karakter af »reel

erhvervsvirksomhed«.

Med forslaget

om, at man skal have drevet virksomhed i mindst 10 af de seneste 15 år, vil

der dog fremover være plads til, at virksomheden i op til 5 år af de 15 år i

overvejende grad har bestået i finansiel virksomhed eller udlejning af fast

ejendom.

Ved afgørelsen

efter § 15 A, stk. 4, af, om der er tale om »reel

erhvervsvirksomhed«,

anvendes de seneste 3 eksisterende regnskabsår. Ved beregningen for et givet

år, hvor der eksempelvis i de foregående to år ikke har været drevet

erhvervsvirksomhed, indgår i stedet de to regnskabsår før da i beregningen.

Foreligger der ingen regnskabsår før da – hvilket også er tilfældet når

en erhvervsvirksomhed

påbegyndes fra første færd – kan beregningen alene foretages med

udgangspunkt

i det seneste regnskabsår.

Dansk

Landbrugsrådgivning foreslår i øvrigt en række andre justeringer af

pensionsbeskatningslovens

§ 15 A.

Forslagene

ligger udenfor rækkevidden af nærværende lovforslag. Skatteministeriet vil

dog overveje forslagene med henblik på en evt. senere ændring af

pensionsbeskatningslovens

§ 15 A.

Danske

Forsikringsfunktionærers Landsforening

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Den Danske

Aktuarforening

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Den Danske

Finansanalytikerforening

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Den Danske

Fondsmæglerforening

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Den Danske

Skatteborgerforening

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Finansrådet

Generelle bemærkninger vedr. forslag om

placering i unoterede aktier m.v.

Rådet kan

generelt støtte intentionerne om, at Danmark bør satse på at blive et førende

vækst-, viden- og iværksættersamfund. Rådet er imidlertid stærkt kritisk over

for forslaget om, at enkeltpersoner skal gives mulighed for at placere deres

pensionsmidler i unoterede kapitalandele.

Formålet med

forslaget er at skabe bedre vilkår for investeringer i unotede aktier og

anparter. Placering af pensionsmidler i unoterede aktier og anparter sker

inden for sådanne begrænsede rammer, at pensionsopsparingens formål

tilgodeses.

Det foreslås nu i puljebekendtgørelsen, at in

vesteringen

i det unoterede selskab skal udgøre mindst 100.000 kr.,

og at højst 20

pct. af de samlede midler kan placeres i unoterede kapitalandele, når

pensionsformuen

er under 25 mio. kr. For pensionsformuer over 25 mio. kr. kan en større andel

placeres i unoterede aktier m.v.

Enkeltpersoners

investeringer i unoterede aktier er meget risikable og vil være forbundet med

en uoverskuelig rådgivningsopgave for pengeinstitutterne. Investorer i

unoterede kapitalandele er ikke sikret på samme måde som investorer i

børsnoterede

aktier, og investeringsrisikoen ses ikke at være forenelig med

pensionsopsparingens formål.

Der indsættes en

bestemmelse i puljebekendtgørelsen om, at pengeinstitutterne i forbindelse

med erhvervelse af unoterede kapitalandele kan få en underskrevet erklæring

fra

kunden, hvoraf fremgår, at kunden er klar over de risici, der er forbundet

med investering i unoterede aktier og anparter. Placering af pensionsmidler i

unoterede aktier og anparter sker i øvrigt inden for sådanne begrænsede

rammer, at pensionsopsparingens formål fortsat tilgodeses.

Forslaget åbner

for utilsigtede misbrugs- og spekulationsmuligheder, hvor skattebegunstigede

midler vil kunne anvendes som indskud i tvivlsomme, ikke-vækstorienterede

selskaber eventuelt med en begrænset ejerkreds.

For at sikre mod

spekulation i ordningen indsættes der i puljebekendtgørelsen en betingelse

om, at den enkelte investering i det unoterede selskab skal udgøre mindst

100.000 kr. Herved opnås, at ordningen rettes mod en begrænset kreds af

pensionsopsparere og selskaber. Herved får skattemyndighederne en reel

mulighed

for at udøve kontrol med det særskilte depot. Herudover sikres det, at

pengeinstitutterne ikke pålægges uforholdsmæssigt mange manuelle

indberetninger fra kontohavere i forbindelse med værdiansættelsen af de

pågældende

aktier og anparter.

Den manglende

værdiansættelse af kapitalandelene fra centralt hold er betænkelig ud fra

hensynet til en korrekt beregning af PAL-skat og afgiftsopkrævning og vil

give anledning til betydelige problemer, herunder også administrative.

For at imødegå

de administrative problemer er bestemmelsen ændret således, at aktierne m.v.

skal ansættes til det største beløb af enten anskaffelsessummen eller

selskabets

indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge seneste aflagte årsregnskab.

Der bør

etableres en ny skattebegunstiget kontoform, som er målrettet investering i

unoterede papirer, og som risikomæssigt ikke sammenblandes med traditionel

pensionsopsparing. Det kunne ske ved at gøre det muligt at overføre midler

fra eksisterende pensionsordninger til den pågældende kontoform i en

begrænset periode, fx et år. Efterfølgende indskud til kontoen kunne herefter

ske af frie midler eventuelt med skattefradrag i det omfang, der er politisk

ønske herom. Den tilbageværende del af pensionsordningen bør være omfattet af

de almindelige placeringsregler.

Grænsen for,

hvilke midler der kan placeres i unoterede kapitalandele bør forhøjes fra 1

mio. kr. til 2-3 mio. kr.

Rådets ønske

imødekommes i det væsentlige på den måde, at midler, der skal anvendes til

køb af unoterede aktier og anparter, udskilles til et underdepot i samme

særskilte depot. Udskillelsen sker således inden for det nuværende kendte

system med særskilte depoter. Med adskillelsen opnås imidlertid, at det

bliver tydeligt, at der er forskellige risici knyttet til de to depottyper.

Det bliver hermed også muligt for pengeinstitutterne at få en erklæring fra

kunden om, at kunden er klar over, at der er særlige risici ved placering i

underdepotet. Endvidere letter udskillelsen til underdepoter

skattemyndighedernes

udsøgning af emner til kontrol.

Forslaget sikrer

ikke nødvendigvis, at der er tale om en erfaren investor. Pengeinstituttet

vil kunne komme i en situation, hvor det vil kræve en underskrevet erklæring,

hvoraf det fremgår, at kunden er klar over investeringens risici, og at

investeringen sker mod pengeinstituttets anbefaling.

Som det fremgår

ovenfor er puljebekendtgørelsen nu ændret således, at pengeinstituttet kan få

en erklæring fra kunden om, at kunden er klar over risiciene ved

investeringen.

Investering i

unoterede papirer indebærer en risiko, som ikke er forenelig med

pensionsopsparingens

grundlæggende formål om at sikre opspareren et indkomstgrundlag i tilværelsen

som pensionist. Der bør som følge heraf gælde en betydelig højere grænse for,

hvilke midler der kan placeres i unoterede kapitalandele.

En beløbsgrænse på 1 mio. kr. er langt fra tilstrækkelig,

og rådet skal derfor anbefale, at beløbsgrænsen hæves til 2-3 mio. kr.

Rådet mener, at

midler kan anvendes til at etablere tvivlsomme virksomheder, som ikke vil

føre til den ønskede vækst i samfundet. Forslaget åbner for et

skattespekulativt

tag-selv-bord, hvor der opfindes projekter til formålet frem for sunde,

aktivitetsskabende og innovative virksomhedsprojekter.

Ordningens sigte

er ikke, at staten skal udpege de virksomheder, der vil være innovative og

kunne skabe vækst – tværtimod. Sigtet er at forbedre rammevilkårene for

de

mindre virksomheder ved at lette tilførslen af risikovillig kapital. Derfor

må adgangen til placering af pensionsmidler i unoterede selskaber være

generel og således gælde for alle selskaber. Rådets betænkelighed ved

forslaget om, at forslaget åbner for skattespekulativt

tag-selv-bord, hvor der opfindes projekter til formålet,

imødegås ved, at der nu i puljebekendtgørelsen stilles krav om, at

investeringen

i det unoterede selskab udgør mindst 100.000 kr.,

og at højst 20 pct.

af de samlede midler kan placeres i unoterede kapitalandele, når

pensionsformuen

er under 25 mio. kr. For pensionsformuer over 25 mio. kr. kan en større andel

af de samlede midler placeres i unoterede aktier og anparter. Desuden kan

opsparingen ikke placeres i selskaber, der har til formål at give

brugsrettigheder,

rabatter eller lignende i selskabet.

Misbrugsmulighederne

forstærkes af adgangen til at placere midlerne i udenlandske kapitalandele,

hvor kontrolmulighederne af ejerandel m.v. stort set er umulig, og ofte vil

bero alene på opsparerens oplysninger.

Enig i, at

pengeinstitutterne må lægge kontohaverens oplysninger om ejerandele i

selskabet til grund.

Der er risiko

for, at useriøse virksomheder via markedsføring vil forsøge at tiltrække

pensionsmidler

samt risiko for, at virksomhedsejere forsøger at presse ansatte til at

placere dele af deres pensionsopsparing i virksomheden.

Risikoen

imødegås ved, at der nu i puljebekendtgørelsen stilles krav om, at

investeringen

i det unoterede selskab udgør mindst 100.000 kr. Et pres fra virksomhederne

over for de ansatte vil i øvrigt også kunne tænkes at forekomme allerede i

dag i noterede selskaber.

Specifikke bemærkninger

vedr. forslag om placering i unoterede

aktier m.v.

Rådet ønsker

oplyst, hvordan pengeinstitutterne skal forholde sig, hvis kunden ikke

oplyser

kurserne på de unoterede kapitalandele. Situationen kan opstå ved den årlige

beregning af PAL-skat, men kan fx også opstå, hvis opspareren har overskredet

ejerandelen på maksimalt 25 pct. i mere end 3 måneder, og hvor der derfor

skal ske (delvis) ophævelse med afregning af 60 pct.'s afgift. Hvilken kurs

skal pengeinstituttet lægge til grund ved beregningen af skatter og afgifter,

og hvordan skal pengeinstituttet fremskaffe den? For at undgå efterfølgende

kritik fra opspareren for så vidt angår den valgte værdiansættelse, bør det i

disse tilfælde ikke påhvile pengeinstituttet men skattemyndighederne at

fastsætte kursen.

Der indsættes en

bestemmelse i PAL om, at hvis kontohaveren ikke giver oplysning om værdierne,

skal pengeinstituttet orientere skattemyndighederne herom.

Skattemyndighederne

giver herefter kontohaveren en frist på 1 måned til at indsende oplysninger

om værdierne til pengeinstituttet. Hvis kontohaveren ikke indsender

oplysningerne, skal der ske afgiftsberigtigelse af den del af ordningen, der

kan henføres til unoterede aktier m.v.

Rådet spørger,

hvordan pengeinstituttet skal forholde sig, hvis man har flere kunder, der

ejer unoterede kapitalandele i det samme selskab, men oplyser forskellige

kurser. Pengeinstituttet må umiddelbart lægge den kurs til grund, som

opspareren

oplyser. Det bør klart fremgå, at der ikke påhviler pengeinstituttet nogen

form for kontrol eller ansvar med rigtigheden af kursfastsættelsen.

Enig i, at

pengeinstituttet ved opgørelse af PAL-skatten uprøvet må anvende den kurs,

som kontohaveren oplyser. Er der tale om, at flere kontohavere anvender

forskellige kurser for aktier i samme selskab, er det skattemyndighederne,

der skal undersøge forholdet og i givet fald tage initiativ til korrektion af

kurserne.

Værdiansættelsen

af de unoterede kapitalandele giver ligeledes problemer i forhold til

bestemmelsen

i puljebekendtgørelsens § 10, stk. 6, der begrænser placeringen i

værdipapirer udstedt af en enkelt emittent til maksimalt 20 pct. af de

samlede

midler. Det er ikke muligt at fastslå ordningens samlede værdi og dermed

beregne 20 pct.s grænsen i forhold til opsparerens øvrige investeringer for

pensionsmidler.

Som

puljebekendtgørelsen var formuleret i forbindelse med høringen, var de

unoterede

kapitalandele ikke omfattet af bekendtgørelsens § 10, stk. 6,

hvorfor der ikke var noget problem. Forslaget til puljebekendtgørelsen er i

øvrigt ændret således, at den enkelte investering i det unoterede selskab

skal udgøre mindst 100.000 kr. og, at højst 20 pct. af de samlede midler kan

placeres i unoterede kapitalandele for pensionsformuer under 25 mio. kr. For

pensionsformuer over 25 mio. kr. kan en større andel placeres i unoterede

aktier og anparter. Procentgrænsen skal være opfyldt på

investeringstidspunktet. Værdiansættelsesreglerne i lovforslaget er nu

ændret,

således at aktierne m.v. skal ansættes til det største beløb af enten

anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge

seneste aflagte årsregnskab. Handel mellem frit depot og pensionsdepotet skal

ske til handelsværdien. De værdiansættelsesproblemer, som rådet har peget på,

ses herefter at kunne undgås.

Rådet ønsker en beskrivelse af, hvordan pengeinstitutterne skal fo

rholde sig, hvis opspareren ikke har eller

kan fremskaffe frie midler, og der udestår eventuelle krav efter PBL eller

PAL. Det er rådets opfattelse, at sådanne krav er et mellemværende mellem

opspareren og skattemyndighederne, og pengeinstitutterne ikke har

forpligtelser i forbindelse hermed.

Der indsættes en

bestemmelse i puljebekendtgørelsen om, at midler til køb af unoterede aktier

og anparter udskilles til underdepot i samme særskilte depot. Er værdien af

de

samlede kapital- og ratepensionsmidler i pengeinstituttet ekskl. underdepotet

ved indkomstårets udløb faldet til under 350.000 kr., skal kontohaveren efter

lovforslagets § 2, nr. 9, inden for 3 måneder enten afhænde samtlige

unoterede

aktier eller anparter, eller købe disse for frie midler. Hvis dette ikke

sker, skal aktiernes og anparternes værdi afgiftsberigtiges med 60 pct.

Formålet

er at sikre, at andelen af unoterede aktier og anparter ikke vokser

uforholdsmæssigt meget i udbetalingsforløbet, ligesom det er hensigtsmæssigt,

at der altid er likvide aktiver i ordningen i udbetalingsforløbet. Er der

herefter ikke midler til dækning af skatte- og afgiftskravet, skal

pengeinstituttet

oplyse skattemyndighederne om skatte- og afgiftskravets størrelse, hvorefter

skattemyndighederne vil søge at inddrive kravet hos kontohaveren efter de

almindelige regler om udpantning for skyldige skatter, jf. kildeskattelovens

§ 68 og pensionsbeskatningslovens § 38.

Pengeinstitutterne

har ingen mulighed for at kontrollere, hvorvidt 25 pct.s grænsen er

overholdt,

og kontrol heraf må derfor alene bero på oplysninger fra opspareren.

Man er enig i,

at pengeinstitutterne ikke har mulighed for at kontrollere, om kontohaverne

overholder 25 pct.s grænsen, og pengeinstituttet må basere sig på oplysninger

fra opspareren.

Uklart, om

anvendelse af reglen forudsætter, at opspareren har pensionsmidler over 1

mio. kr. placeret i særskilte depoter, eller om bestemmelsen finder

anvendelse,

hvis den samlede formue i ordningen i puljer og/eller kontanter i samme

pengeinstitut overstiger 1 mio. kr.

Forslaget til puljebekendtgørelsen

er ændret således, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan

placeres

i et unoteret selskab forudsat, at investeringen udgør mindst 100.000 kr. Det

er endvidere fastsat, at højst 20 pct. af de samlede kapital- og

ratepensionsmidler i samme pengeinstitut kan placeres i unoterede aktier og

anparter, når pensionsformuen er under 25 mio. kr. For pensionsformuer over

25 mio. kr. gælder højere procentsatser.

Der findes ikke

nogen entydig definition af, hvilke selskaber der er selskaber med begrænset

hæftelse i EU/EØS, og det vil derfor ikke være muligt for pengeinstitutter

–

som skal påse overholdelse af bestemmelsen, jf. bekendtgørelsens § 10,

stk. 7 – at føre kontrol med, om der er tale om et selskab

tilsvarende

et dansk aktie- eller anpartsselskab.

Der henvises nu

i puljebekendtgørelsen til kapitalandele i unoterede aktieselskaber og

anpartsselskaber eller selskaber optaget på listen i art. 1 i Rådets 1.

selskabsdirektiv 68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF.

Opsparing bør

ligesom tilfældet er i dag for de noterede aktiers vedkommende ikke kunne

anbringes

i aktier, tegningsretter eller aktieretter til aktier i et selskab, der har

som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter

eller lignende rettigheder i selskabet.

Sigtet har hele

tiden været, at der skulle gælde samme betingelser for unoterede aktier og

anparter som for noterede aktier og anparter vedrørende brugsrettigheder m.m.

Puljebekendtgørelsen er derfor nu justeret således, at betingelserne er de

samme for unoterede som for noterede aktier og anparter.

Puljebekendtgørelsen

indeholder i § 10, stk. 6, en bestemmelse, der begrænser

placeringen

i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent til maksimalt 20 pct. af de

samlede midler. Rådet mener, at det må bero på en fejltagelse, at der ikke er

medtaget en henvisning til kapitalandele noteret på den alternative

markedsplads,

jf. § 10, stk. 1, nr. 7, i den nye affattelse i

puljebekendtgørelsens

§ 10, stk. 6.

Det er korrekt,

og puljebekendtgørelsen er ændret således, at der henvises til kapitalandele

noteret på den alternative markedsplads.

Finansrådet er

positiv over for udvidelsen af anvendelsesområdet for ophørspension.

Finansrådet

skal dog opfordre til, at man ligeledes overvejer at lempe kravet om, at den

selvstændigt erhvervsdrivende skal være fyldt 55 år, eller man som minimum

indfører en dispensationsadgang for alderskravet i tilfælde af alvorlig

sygdom,

der tvinger den pågældende til ophør med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ophørspensionen

har ikke til formål at tilskynde erhvervsdrivende til at ophøre med deres

virksomhed på et tidspunkt, der ligger væsentligt under den almindelige

pensionsalder.

Formålet med ophørspensionen er at skaffe en særlig

pensionsopsparingsmulighed

for personer, der igennem en lang erhvervsaktiv periode har prioriteret

investeringer i virksomheden over pensionsopsparing. Jo ældre personen er, jo

større vil behovet være for en sådan særlig pensionsordning, og i den

forbindelse

er en aldersgrænse på 55 år passende.

Med hensyn til

forslaget om en dispensationsadgang i tilfælde af kritisk sygdom skal det

bemærkes, at de nuværende regler i pensionsbeskatningsloven om kritisk sygdom

retter sig mod udbetalingssituationer, hvor der som følge af den kritiske

sygdom kan siges at være et øget forsørgelseshensyn. Forsørgelseshensynet

varetages

af muligheden for førtidige udbetalinger, hvilket ikke er tilfældet for

Finansrådets

forslag, der retter sig mod ekstra indbetalinger. Da forslaget herudover vil

have en del administrative problemer, kan forslaget ikke imødekommes.

Finansrådet

foreslår en præcisering af ordlyden af PBL § 15 B, stk. 6, 8. pkt.

Ordlyden af PBL

§ 15 B, stk. 6, 8. pkt., ses ikke at give anledning til tvivl,

hvorfor der ikke er foreslået ændringer heri. Reglerne i PBL § 18,

stk. 3 og 4, samt § 18 A finder fuldt ud anvendelse på indskud, der

foretages efter et førtidigt udbetalingsforløb er afsluttet, og dermed på

samme

måde som for indskud på andre pensionsordninger.

Finansrådet

noterer sig med tilfredshed, at der stilles forslag om, at det fremover skal

være muligt at modregne negativ PAL-skat i afgiften efter PBL, når en

pensionsordning ophæves.

Finansrådet

finder, at det midlertidige fradrag for investeringer i selskaber optaget på

den alternative markedsplads indebærer en konkurrenceforvridende

begunstigelse af forsikringsselskaberne i forhold til den øvrige finansielle

sektor, og det er Finansrådets opfattelse, at fradraget ikke er afgørende for

de institutionelle investorers investeringer på markedspladsen. De private

investorers aktive deltagelse er efter Finansrådets opfattelse derimod det

afgørende for markedspladsens succes, hvorfor regeringen i stedet burde

foreslå

en forenkling af aktieavancebeskatningsreglerne for private investorer.

Forslaget skal ses i lyset af, at der i dag eksisterer

en markedsbrist for adgangen til risikovillig kapital. Fradraget bliver

tidsbegrænset, da formålet udelukkende er at være med til at kick-starte

alternative markedspladser for unoterede selskaber, der ikke har muligheder

for at blive optaget til notering på f.eks. Københavns Fondsbørs.

Som det fremgår

af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at forenkle

aktieavancebeskatningen.

Arbejdet med forenklingen af aktieavancebeskatningen pågår stadig.

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening

Foreningen har

ikke selvstændige bemærkninger til forslaget, men henviser til de

bemærkninger,

der måtte komme fra brancheorganisationerne.

Forbrugerombudsmanden

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Forbrugerrådet

Forbrugerrådet

har af ressourcemæssige årsager ikke afgivet høringssvar.

Foreningen af Firmapensionskasser

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Foreningen af

Interne Revisorer

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Foreningen af

J.A.K Andelskasser

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Foreningen

Registrerede Revisorer

FRR støtter

forbedringerne, der både kan fremme institutionelle investorers investeringer

i mindre selskaber og selvstændiges pensionsmuligheder. Især er FRR positiv

over for, at 10-års reglen for ophørspension blødes op.

Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

Vedrørende det

midlertidige skattefradrag for investeringer i selskaber optaget til handel

på en alternativ markedsplads, anføres det, at det bør tydeliggøres, at der

ikke stilles noget krav til ejerandelens størrelse ifm. indirekte ejerskab.

Bemærkningerne

er præciseret.

Spørger, om der

med bestemmelsens 4. pkt., der omhandler den situation, hvor den direkte ejer

ejes af et flertal af selskaber m.v., menes et flertal af PAL-selskaber,

eller om der også må være fysiske personer med i ejerkredsen.

Bestemmelsen

forudsætter ikke, at den direkte ejer er ejet af et flertal af PAL-pligtige

for, at den indirekte ejer kan få fradrag for investeringen i henhold til

bestemmelsen.

Den direkte ejer kan derfor godt tillige være ejet af fysiske personer. Den

indirekte PAL-skattepligtige får dog stadig kun et fradrag svarende til

dennes forholdsmæssige ejerandel af den direkte ejer.

Vedrørende den

foreslåede værdiansættelsesregel i PAL § 13 for unoterede kapitalandele

anføres det, at det navnlig ved mindre aktieposter vil være helt tilfældigt,

om kunden har kendskab til kursværdien ved seneste kapitaludvidelse eller

transaktioner mellem uafhængige parter.

Bestemmelsen er

ændret, således at aktierne m.v. skal ansættes til det største beløb af enten

anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge

seneste aflagte årsregnskab. Dermed undgås de problemer, som anføres af

foreningen.

Det anføres, at

der ikke er fastsat værdiansættelsesregler ved overdragelse fra frie midler

til pensionsdepotet, som det er tilfældet ved erhvervelse af de unoterede

kapitalandele af kontohaveren for frie midler.

Bestemmelsen i

pensionsbeskatningslovens § 17 A er ændret. Ved overdragelse af

unoterede aktier eller anparter fra kontohaverens frie midler til

pensionsdepotet skal aktierne m.v. værdiansættes til handelsværdien.

Tilsvarende gælder den situation, hvor aktierne m.v. overdrages fra

pensionsdepotet

til kontohaverens frie midler.

I forbindelse

med den foreslåede bemyndigelse til skatteministeren om at kunne fastsætte

nærmere regler om opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller

anpart, foreslås det angående goodwill, at der til brug ved den løbende

lagerbeskatning anvendes indre værdi ifølge årsregnskabet i alle tilfælde, da

dette er enkelt og gennemskueligt. Ved handel mellem frit depot og

pensionsdepot

foreslås det, at der bør ske en mere nøjagtig opgørelse i overensstemmelse

med retningslinierne i TSS-cirkulære 2000-9.

Værdiansættelsesreglen

er ændret, således at aktierne m.v. skal ansættes til det største beløb af

enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart

ifølge seneste aflagte årsregnskab. Handel mellem frit depot og

pensionsdepotet

skal ske til handelsværdien.

Det foreslås, at

den foreslåede værdiansættelsesregel for unoterede aktier eller anparter i

pensionsbeskatningsloven ved udtagning til frie midler flyttes til ABL

§ 9, stk. 3 og 4.

Bestemmelsen er

ændret. Værdiansættelsen af de unoterede sker nu til aktiernes værdi på det

tidspunkt, hvor aktierne m.v. erhverves for frie midler. I forhold til

aktieavancebeskatningsloven

sidestilles en sådan udlodning fra det særskilte depot med en anskaffelse.

Som anskaffelsessum anvendes værdien på udlodningstidspunktet. Der vil dermed

være overensstemmelse mellem den værdi for aktierne m.v., som lægges til

grund i forhold til pensionsbeskatningsloven, og den værdi, som lægges til

grund ved en eventuel senere aktieavancebeskatning.

Vedrørende den

foreslåede regel i PBL § 30 anføres det, at ejerandelen på maksimum

24,99 pct. kan overskrides pga. en anden aktionærs tilbagesalg til udstedende

selskab. Uanset årsagen til, at grænsen overskrides bør det være muligt at

undgå pønalbeskatning ved, at pensionsopspareren køber samtlige aktier i

pensionsdepotet for frie midler inden for 3 måneders fristen. Omsætteligheden

for unoterede aktier kan være meget lav, hvorfor der kan opstå situationer,

hvor den overskydende aktiepost vanskeligt kan sælges til tredjemand.

Bestemmelsen er

ændret, således at kontohaveren ved en overskridelse af ejerandelen nu også

kan vælge at erhverve de pågældende aktier eller anparter i det særskilte

depot for frie midler, og dermed undgå den foreslåede beskatning efter

bestemmelsen.

Det foreslås

tillige, at det præciseres, at de nye regler også omfatter allerede

erhvervede

kapitalandele i frit depot, som sælges til pensionsdepotet efter 1. juli

2005.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen

er ændret i overensstemmelse hermed.

Ikrafttræden

foreslås nu i øvrigt fastsat til den 1. oktober 2005.

Forslaget om at

udvide adgangen til at anvende reglerne om ophørspension hilses velkommen.

Forslaget imødekommer et stort behov for at smidiggøre reglerne.

Foreningen

Danske Revisorer

Har ingen

bemærkninger.

Forsikring og

Pension

F&P tager

til efterretning, at man foreslår et midlertidigt skattefradrag for

investeringer

i selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, som

Fondsbørsen er ved at etablere.

F&P vil

gerne benytte lejligheden til igen at påpege, at princippet om skattemæssig

transparens, der gør sig gældende ved investeringer i unoterede aktier gennem

kommanditselskaber m.v., i særlig grad udgør en væsentlig hindring for

pensionsinstitutternes investeringer i unoterede aktier.

Som det fremgår

af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital forventes der fremsat

et lovforslag i folketingsåret 2005/2006 om den nævnte problemstilling.

Endelig foreslår

F&P yderligere præciseringer i lovforslagets § 2, nr. 3 og 4,

vedrørende

PBL § 15 B-ordninger.

De foreslåede

formuleringer af lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, vil ikke blive ændret,

da det vurderes, at forslagene er tilstrækkeligt dækkende og præcise.

Forsikringsmæglerforeningen

i Danmark

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Forsikringsmæglernes

Brancheforening

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Frederiksberg

Kommune

Har ingen

bemærkninger.

Garantifonden

for indskydere og investorer

Har ikke afgivet

bemærkninger.

HTS

HTS har ingen

specielle bemærkninger, men er generelt positivt indstillet over for

forslagene, da der dermed åbnes for mulighed for investering i unoterede

aktier

og anparter, hvilket må forventes at have en gavnlig effekt for

erhvervslivet,

idet der herved kan blive tilført kapital til virksomhederne, f.eks. til nye

investeringer.

InvesteringsForeningsRådet

Rådet hilser

generelt initiativer til tilvejebringelse af risikovillig kapital velkomne.

Med hensyn til

forslagets § 1, nr. 1, om et midlertidigt skattefradrag for

investeringer

på Fondsbørsens alternative markedsplads, bemærker Rådet, at de

institutionelle investorer tillige vil få fradragsret, hvis de køber de

pågældende

aktier gennem en erhvervsudviklingsforening. Endvidere læser Rådet forslaget

sådan, at de institutionelle investorer ikke mister deres fradragsret for

deres indirekte ejerskab af aktier, der er noteret på den alternative

markedsplads,

såfremt erhvervsudviklingsforeningen også investerer i andre aktiver.

Skatteministeriet

er enig i Investeringsforeningsrådets fortolkninger af bestemmelsen.

Kommunernes

Landsforening

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Københavns

Fondsbørs

Fondsbørsen

støtter generelt tiltagene i regeringens handlingsplan for flere

risikovillige

investeringer.

Finder dog, at

det stadigt er yderst påkrævet med en forenkling af

aktieavancebeskatningsloven

for private investorers frie midler. Disse regler vurderes at være den

største barriere for at udvikle den danske aktiekultur og for at skabe en

velfungerende alternativ markedsplads. Fondsbørsen foreslår konkrete

forenklinger,

der opfylder regeringens skattestop og som i hovedtræk følger

embedsmandsrapportens

anbefalinger (Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af

aktieavancebeskatningsloven,

2000).

Som det fremgår

af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at forenkle

aktieavancebeskatningen.

Regeringen er bekendt med Fondsbørsens model for forenkling af

aktieavancebeskatningen,

og den indgår i overvejelserne om forenklingen af aktieavancebeskatningen.

Arbejdet med forenklingen af aktieavancebeskatningen pågår stadig.

Endelig anfører

Fondsbørsen, at de nævnte tal i lovforslagets provenumæssige bemærkninger

angående forslaget om et midlertidigt skattefradrag for investeringer i

selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads – som baserer

sig

på oplysninger fra Fondsbørsen - alene er et tænkt regneeksempel for at

illustrere mulige provenumæssige konsekvenser af forslaget. Tallene er ikke

nødvendigvis et udtryk for antallet af selskaber og deres markedsværdi ved

etableringen af en eventuel alternativ markedsplads.

Det anførte er

taget til efterretning.

Københavns

Kommune

Det anføres, at

tegningskursen ved en kapitaludvidelse, jf. den foreslåede

værdiansættelsesregel

i bl.a. PAL § 13, ofte ikke kan bruges som et udtryk for kursværdien af

den samlede kapital, idet kapitaludvidelsen ofte tegnes til over-/eller

underkurs, der bl.a. ofte er afhængig af det enkelte selskabs ønsker om

egen-/fremmedfinansiering og dets faktiske muligheder for fremmed

finansiering. I forbindelse med en kapitaludvidelse foretages ingen

værdiansættelse

for den samlede kapital, der vil kunne anvendes af den enkelte

pensionsdepotindehaver.

Herudover anføres det, at det vil være en tilfældighed, om den enkelte

pensionsindehaver har kendskab til handler mellem andre uafhængige parter,

herunder hvilken kursværdi, der er handlet til. Det er ikke oplysninger, som

den enkelte pensionsdepotindehaver har adgang til.

Bestemmelsen er

ændret, således at aktierne m.v. skal ansættes til det største beløb af enten

anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge

seneste aflagte årsregnskab. Grunden til ændringen er blandt andet, at det

ikke

har været muligt at lave en ordning, hvor kontohaveren med sikkerhed kan få

oplysning om de foretagne handler m.v.

Med hensyn til

fastsættelsen af selskabets indre værdi, bemærkes det, at det er hensigten at

fastsætte denne i overensstemmelse med Ligningsrådets vejledende anvisninger

i TS-cirkulære 2000-9, hvorefter der bl.a. skal foretages en beregning af

selskabets

goodwill efter den vejledende regel i TS-cirkulære 2000-10. Der er her tale

om en vejledende beregningsregel for goodwill, og der skal derfor korrigeres

for faktiske og afvigende forhold i det enkelte selskab. Det kræver et godt

kendskab til selskabets sammensætning af omsætning, kundeunderlag, særlige

aftaleforhold m.v., at foretage en vurdering af selskabets goodwill, herunder

fastsættelsen af levetiden for denne. Der er tale om værdiansættelser, der

kan være særdeles vanskelige at fastsætte og som indeholder betydelige

usikkerhedsmomenter.

Som nævnt

ovenfor er bestemmelsen ændret, således at der blandt andet nu tages

udgangspunkt i selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge seneste

aflagte årsregnskab. Hermed medtages alene erhvervet goodwill, og dermed

undgås de nævnte problemstillinger.

Herudover

anføres det, at der i de situationer, hvor aktierne m.v. udtages af depotet

og erhverves for frie midler, jf. den foreslåede bestemmelse i PBL § 17

A, vil skattemyndighederne ikke have oplysninger om værdien af aktierne m.v.

til brug for en eventuel senere aktieavancebeskatning. Pengeinstituttet har

kun pligt til at opbevare materialet i 5 år, og der vil nemt kunne opstå

betydelige problemer med på salgstidspunktet at få fastlagt den

anskaffelsessum

for aktien m.v., der skal anvendes ved den skattemæssige opgørelse.

Bestemmelsen er

ændret, således at der nu skal anvendes handelsværdien, når aktierne m.v.

udtages af depotet og erhverves for frie midler. Dermed anvendes et kendt

regelsæt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4.

Er der tale om

aktier m.v. i selskaber i et andet EU/EØS land vil det også være meget

vanskeligt at få fremskaffet regnskaber m.v. vedr. perioder, der kan ligge

mange år tilbage, og en skønsmæssig opgørelse (rekonstruktion) af en

anskaffelsessum, der ikke har kunnet dokumenteres, vil blive meget vanskelig.

Se ovenfor.

Lokale

Pengeinstitutter

Henholder sig

til Finansrådets høringssvar.

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond

LD finder det

væsentligt, at der i den danske pensionssektor samt i reglerne for

pensionsopsparing,

herunder beskatningsreglerne, skabes hensigtsmæssige rammer for investering i

unoterede aktier eller anparter.

LD finder, at

udkastet til lovforslag vil bidrage positivt til pensionsbranchens

investeringer

i unoterede aktier.

LD finder det herudover

særdeles positivt, at det med lovforslaget er præciseret, at overflytning af

LD-indeståender til en skattefri ordning skal behandles på samme måde som

overflytning af almindelige pensionsordninger til sådanne skattefri

ordninger.

Med forslaget er der således taget et meget væsentligt skridt til at imødegå

omgåelse af pensionsbeskatningsloven ved flytning af indeståender i LD.

Realkreditrådet

Har ingen

bemærkninger.

Regionale

Bankers Forening

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Revisionskredsen

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Sammenslutningen

Danske Andelskasser

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Skattechefforeningen

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Har ingen

bemærkninger.

Værdipapircentralen

A/S

Har ikke afgivet

bemærkninger.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til

§ 1

Til nr. 1

Som led i

regeringens handlingsplan vedrørende risikovillig kapital (Januar 2005)

foreslås det at gøre det muligt at etablere såkaldte alternative

markedspladser

i Danmark, jf. økonomi- og erhvervsministerens forslag til lov om ændring af

lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af

årsregnskab

m.v. og lov om værdipapirhandel m.v., der forventes fremsat april 2005. I

dette

forslag indsættes et nyt kapital 11a om virksomhed som alternativ

markedsplads.

Det

forventes,

at Københavns Fondsbørs vil etablere en alternativ markedsplads i løbet af 2.

halvår 2005.

Efter økonomi- og

erhvervsministerens kommende lovforslag forstås ved virksomhed som alternativ

markedsplads regelmæssig omsætning af værdipapirer, som ikke er noterede på

en

fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked (unoterede værdipapirer).

Unoterede værdipapirer kan på en udsteders anmodning optages til handel på en

sådan alternativ markedsplads, såfremt værdipapirlovens betingelser er

opfyldt,

de pågældende unoterede værdipapirer er omfattet af den alternative

markedsplads'

formålsbestemmelse, og den alternative markedsplads skønner, at handel med

disse papirer har offentlig interesse.

Alternative

markedspladser retter sig især mod unge virksomheder i vækst og små og

mellemstore virksomheder, der ønsker at rejse kapital via kapitalmarkedet,

men

som endnu ikke er parate til egentlig notering henholdsvis handel på et

reguleret marked.

Det er af stor

betydning for udviklingen af alternative markedspladser, at institutionelle

investorer

finder det attraktivt at investere på en sådan markedsplads, ligesom

institutionelle investorer vil være vigtige for nynoteringer og

kapitaltilførsler på markedet.

For at sikre

institutionelle investorers interesse for alternative markedspladser i den

kritiske opstartsfase foreslås det, at skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan fradrage et beløb

svarende

til 5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på

en alternativ markedsplads omfattet af det kommende kapitel 11a i lov om

værdipapirhandel

m.v., som den skattepligtige ejer direkte ved indkomstårets udløb.

For at målrette

initiativet mod unge virksomheder i vækst og små og mellemstore virksomheder,

der ønsker at rejse kapital via kapitalmarkedet, men som endnu ikke er parate

til egentlig notering henholdsvis handel på et reguleret marked, foreslås

det,

at det pågældende selskab ikke tidligere må have været noteret på et marked,

der er reguleret EU-retligt (dvs. underlagt EU-direktiverne knyttet til

fondsbørser og autoriserede markedspladser) eller nationalt.

Det er den

oprindelige anskaffelsessum, opgjort efter de sædvanlige regler, der udgør

beregningsgrundlaget, og ikke kursværdien ved indkomstårets udløb.

Fradraget skal ske

i beskatningsgrundlaget opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens

§§ 2-6 på samme måde som fradrag for renteudgifter og omkostninger til

formueforvaltning. Det vil sige før beregning af nedsættelser.

Bestemmelsen finder

alene anvendelse for investeringer i aktier i selskaber optaget til handel på

en alternativ markedsplads. Skulle der f.eks. blive oprettet alternative

markedspladser, der optager investeringsforeninger til handel, finder

bestemmelsen ikke anvendelse på sådanne investeringsforeningsbeviser.

Herudover foreslås

det i bestemmelsen, at skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 1, kan fradrage et beløb svarende til 5 pct. af

anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ

markedsplads, som den skattepligtige ejer indirekte. Bestemmelsen gælder

uanset, hvor meget den skattepligtige måtte eje indirekte i det pågældende

selskab. Det er dog en forudsætning, at aktierne ikke ejes direkte af et

pensionsinstitut, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 1, da der ellers ville kunne blive tale om fradrag for

den

samme aktiebesiddelse hos to selskaber, dels moderselskabet, og dels det

selskab, som ejer aktierne direkte.

Da

koncernstrukturen kan bestå af selskaber i flere led, foreslås det, at

fradraget for det indirekte ejerskab tilkommer den skattepligtige efter

lovens

§ 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte ejer af aktien.

Bestemmelsen kan illustreres ved følgende

eksempel

:

Moderselskab

¯

Datterselskab

¯

Datterdatterselskab

Moderselskabet ejer

100 pct. af et datterselskab. Såvel moderselskabet som datterselskabet er

skattepligtige

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1. Datterselskabet

ejer 100 pct. af et datterselskab (her datterdatterselskabet), som ikke er

skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven. Datterdatterselskabet

køber i indkomståret 2005 for 1 mio. kr. aktier i selskaber optaget til

handel

på en alternativ markedsplads. Ved indkomstårets udløb ejer

datterdatterselskabet fortsat aktierne.

Efter forslaget

tilkommer fradraget for aktiekøbet den nærmeste indirekte ejer af aktierne,

som

tillige er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 1. I eksemplet er det datterselskabet, som herefter kan fradrage 5

pct. af 1 mio. kr. (50.000 kr.) ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven for 2005, dog maksimalt 0,05 pct. af

datterselskabets pensionsformue ved indkomstårets udløb, jf. nedenfor.

Forudsættes det, at

datterselskabet heller ikke er skattepligtigt efter

pensionsafkastbeskatningsloven, tilkommer det moderselskabet at fradrage 5

pct.

af anskaffelsessummen af aktierne. Forudsættes det endvidere, at

datterdatterselskabet alene er ejet indirekte af moderselskabet med 60 pct.,

fordi de resterende 40 pct. er ejet af et udefrakommende selskab m.v., kan

moderselskabet alene fratrække 60 pct. af 5 pct. af 1 mio. kr., dvs. 30.000

kr., ved opgørelsen af selskabets beskatningsgrundlag.

Er det

udefrakommende selskab tillige skattepligtigt efter

pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 1, kan dette selskab fradrage 40 pct. af 5 pct. af 1 mio.

kr., dvs. 20.000 kr., ved opgørelsen af selskabets beskatningsgrundlag.

Ved afgørelsen af,

hvordan ejerandele fordeler sig mellem den direkte ejers ejere, er det

ejerandelen ved udløbet af den direkte ejers indkomstår, der lægges til

grund.

Er aktierne ejet af

et ejendomsdatterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, kan 5

pct. af anskaffelsessummen for aktierne fradrages hos det selskab, der i

øvrigt

efter reglerne i lovens § 3 A beskattes af ejendomsdatterselskabets

indkomst, jf. nærmere selskabsskattelovens § 3 A.

Endelig foreslås

det i bestemmelsen, at der alene gives fradrag i det omfang,

anskaffelsessummen

for aktierne ikke overstiger 1 pct. af den skattepligtiges pensionsformue.

Fradraget kan derfor højst udgøre 5 pct. af 1 pct. eller 0,05 pct. af den

skattepligtiges pensionsformue ved indkomstårets udløb.

For

livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. udgør pensionsformuen

livsforsikringshensættelserne for egen regning henholdsvis

pensionshensættelserne for egen regning.

Til nr. 2

Pensionsinstitutter

omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, beregner

hvert år et skattepligtigt beskatningsgrundlag, hvoraf pensionsafkastskatten

beregnes.

Beskatningsgrundlaget består af summen af gevinster og tab på formueaktiver

med

enkelte fradrag, herunder særligt renter og udgifter til formueforvaltning.

Herudover findes der enkelte bestemmelser om nedsættelse af

beskatningsgrundlaget, hvorefter en del af beskatningsgrundlaget friholdes

for

pensionsafkastskat. Der er tale om overgangsordninger knyttet til opsparing

foretaget før 1982, til livrenter uden ret til bonus og til pensionsaftaler

med

kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens

§§ 7, 15 og 16.

Det har vist sig,

at der sker gentagne nedsættelser og forhøjelser af aktiekapitalen i det

enkelte pensionsinstitut for at påvirke beregningen af friholdelsesandelen.

F.eks. kan et livsforsikringsselskab ved at reducere sine regnskabsmæssige

passiver på denne måde udnytte reglerne til at reducere den årlige

pensionsafkastskat.

Det foreslås at

lukke dette skattehul. Dette gøres ved at justere metoden for beregning af

nedsættelsen af beskatningsgrundlaget. Ved beregningen vil der således

fremover

skulle korrigeres for nedsættelser af aktiekapitalen i løbet af det

pågældende

indkomstår.

Efter gældende ret

beregnes nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter forholdet mellem

hensættelserne og passiverne ifølge årsregnskaberne. Nedsætter det pågældende

pensionsinstitut aktiekapitalen før denne beregning foretages, således at

passiverne i instituttet reduceres, bliver lempelsen i pensionsafkastskatten

større.

Efter forslaget

beregnes nedsættelsen af beskatningsgrundlaget fortsat med udgangspunkt i

forholdet mellem hensættelserne og passiverne, men sådan at passiverne ved

denne beregning tillægges nedsættelser af aktiekapitalen i løbet af

indkomståret. Herved vil nedsættelsen af beskatningsgrundlaget ikke længere

blive pumpet kunstigt op af kapitalnedsættelserne.

I

nedenstående eksempel er mekanismen i spekulation i friholdelsen af

pensionsafkastskat og forslaget herimod gennemgået. Af forståelseshensyn er

der

tale om et stærkt forenklet

eksempel.

En livsforsikringskoncern

har 2 pensionsselskaber, Selskab A, hvor koncernens livrenter uden bonus er

placeret og et andet selskab B med koncernens øvrige pensionsordninger. Der

er

forudsat et afkast på 5 pct. p.a. i begge selskaber.

Under »Gældende

regler 1« er pensionsafkastskatten beregnet, når der ikke sker spekulation.

Her

betales der pensionsafkastskat af hele afkastet, bortset fra den del, der

vedrører livrenter uden bonus. Pensionsafkastskatten udgør 31,5 mio. kr.

I »Gældende regler

2« indskydes midlerne fra selskab B i selskab A den 2. januar gennem en

forhøjelse

af aktiekapitalen i livrenteselskabet. Den 31. december nedsættes

aktiekapitalen igen gennem en udbytteudlodning sammen med afkastet heraf til

selskab B. Denne udlodning er fritaget for pensionsafkastskat hos B, da A

selv

er skattepligtigt efter pensionsafkastskatteloven. Herved bliver afkastet af

selskab B’s midler i realiteten pensionsafkastbeskattet i selskab A med

den

høje friholdelsesandel, og opnår herved en lavere beskatning. I eksemplet

udgør

besparelsen ved transaktionerne 25 mio. kr. pr. år. Transaktionerne kan

gentages år efter år, så længe der eksisterer reserver omfattet af

friholdelsesbestemmelserne.

Eksempel på spekulation i

kapitalforhøjelser/-nedsættelser i årets løb og forslagets virkning

Gældende

regler 1.

Gældende

regler 2.

Forslag

Ingen

kapitalændringer

Spekulation

med kap. Ændringer

Spekulation

med kap. ændringer

Selskab

A (Livrenter)

Selskab B

Selskab

A (Livrenter

Selskab B

Selskab

A (Livrenter

Selskab B

Mio. kr.

Livrentepassiver

1.000

-

1.000

-

1.000

-

Samlede passiver ult.

1.200

4.000

1.200

4.000

1.200

4.000

Kapitalforhøjelser/nedsættelser

-

-

4.000

4.000

Beregningsmæssige

passiver

1.200

4.000

1.200

4.000

5.200

4.000

Afkast 5 pct. p.a.

60

200

260

-1)

260

-1)

Friholdt andel af afkast,

pct.

83,3

0,0

83,3

0,0

19,2

0,0

Beskatningsgrundlag

10,0

200,0

43,3

-

210,0

-

Beskatning, 15 pct.

1,5

30,0

6,5

-

31,5

-

Samlet beskatning

31,5

6,5

31,5

Ændring i samlet beskatning

-25,0

25,0

1)

Afkast

flyttes fra selskab A til selskab B efter behov som

datterselskabsudbytte.

Efter forslaget

skal kapitalnedsættelserne i årets løb tillægges de samlede passiver ved

beregning af friholdelsesprocenten. Herved bliver der overensstemmelse mellem

det friholdte afkast og det faktiske afkast vedrørende livrenter.

Til nr. 3

Efter

pensionsafkastbeskatningsloven sker der en løbende beskatning af gevinster og

tab på aktiver, som ligger til grund for de i lovens § 1, stk. 2,

nævnte opsparingsordninger. Denne årlige lagerbeskatning opgøres efter lovens

§ 13, stk. 3, som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv

ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Opgørelsen

af

lagerbeskatningen foretages af det pengeinstitut, hvori opsparingsordningen

er

oprettet.

I den foreslåede

ændring af Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre

skattebegunstigede

opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen) foreslås det, at det skal være

muligt at placere midler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede

aktier

eller anparter.

Unoterede aktier og

anparter er kendetegnet ved, at de normalt ikke handles dagligt i et marked,

som det er tilfældet for noterede aktier. Dermed foreligger der ikke

værdiansættelser af aktierne eller anparterne til brug for den løbende

lagerbeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Da de manglende

værdiansættelser

tillige gør det vanskeligt for pengeinstitutterne at kunne opgøre

beskatningen

efter loven og indbetale skatten, foreslås der i stedet en enkel

værdiansættelsesregel

for sådanne unoterede aktier eller anparter i disse situationer.

Det foreslås her, at der ved lagerbeskatningen skal

anvendes det største beløb af

enten

anskaffelsessummen for aktierne

eller anparterne

eller

selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart opgjort

ifølge seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret. Er

aktierne

eller anparterne anskaffet respektive afstået i løbet af indkomståret, finder

de oprindelige anskaffelsessummer og afståelsessummer fortsat anvendelse ved

lagerbeskatningen. Er aktierne i selskabet tillagt forskellige rettigheder,

skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie

eller anpart, såfremt de forskellige rettigheder har betydning for disses

værdier.

Det er den enkelte

kontohaver, som årligt, og senest den 30. november i det enkelte indkomstår,

skal give pengeinstituttet oplysning om disse værdier. Ved blandt andet at

tage

udgangspunkt i det seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret

sikres der den fornødne tid til, at den enkelte kontohaver kan opgøre værdien

af de unoterede aktier eller anparter i henhold til den foreslåede

værdiansættelsesregel til den 30. november, hvortil det enkelte indkomstår

løber.

Hermed kan det enkelte pengeinstitut tillige nå at indgive den endelige

opgørelse over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf, samt

skatten for hver af de i lovens § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige

opsparingsformer inden fristen den 15. december umiddelbart efter

indkomstårets

udløb, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21.

Afgiver

kontohaveren urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier denne

oplysninger til pengeinstituttet i forbindelse med opgørelse af beskatningen

efter den ovenfor foreslåede opgørelsesmetode, kan kontohaveren ifalde

strafansvar efter pensionsafkastbeskatningslovens § 32.

Der er ikke adgang

til at anvende den nævnte opgørelsesmetode i situationer, hvor de unoterede

aktier eller anparter handles på et reguleret marked, dvs. enten EU-retligt

(underlagt EU-direktiverne knyttet til fondsbørser og autoriserede

markedspladser) eller nationalt reguleret marked. Handles aktierne eller

anparterne på et reguleret marked, adskiller de sig ikke fra noterede aktier,

og der sker dermed en løbende værdiansættelse af aktierne eller anparterne.

Til

denne kategori aktier hører f.eks. aktier optaget til handel på autoriserede

markedspladser (Dansk AMP) og aktier optaget til handel på en alternativ

markedsplads, jf. økonomi- og erhvervsministerens kommende forslag til lov om

ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om værdipapirhandel m.v., der forventes

fremsat april 2005.

Da den foreslåede

udvidelse af puljebekendtgørelsen tillige omfatter kapitalandele i

udenlandske

selskabskonstruktioner, der svarer til de danske aktie- eller

anpartsselskaber,

forudsat at det pågældende selskab har hjemsted inden for EU/EØS, finder den

ovenfor nævnte værdiansættelsesregel tillige anvendelse på disse

kapitalandele.

Bestemmelsen finder omvendt ikke anvendelse på andre aktivtyper, der kan

placeres i et særskilt depot, f.eks. investeringsforeningsbeviser.

Til nr. 4

Der foreslås i en

ny bestemmelse som § 29 A regler, der regulerer de tilfælde, hvor

kontohaveren ikke giver oplysninger om værdierne til brug for opgørelse af

pensionsafkastskat, jf. de foreslåede bestemmelser i

pensionsafkastbeskatningslovens

§ 13, stk. 7.

Det foreslås, at i det tilfælde, hvor kontohaveren ikke

rettidigt giver oplysninger om værdierne efter

pensionsafkastbeskatningslovens

§ 13, stk. 7, skal pengeinstituttet i forbindelse med opgørelsen

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 orientere den centrale told-

og

skatteforvaltning herom. Den centrale told- og skatteforvaltning skal

herefter

rette henvendelse til kontohaveren om, at kontohaveren ikke har indsendt de

krævede oplysninger. Den centrale told- og skatteforvaltning giver samtidig

kontohaveren en frist på 1 måned til at indsende oplysningerne. Kontohaveren

oplyses endvidere om, at konsekvensen af ikke at indsende de nødvendige

oplysninger er, at der skal ske afgiftsberigtigelse af den del af ordningens

værdi, der vedrører de unoterede aktier og anparter. Den centrale told- og

skatteforvaltning orienterer pengeinstituttet om henvendelsen til

kontohaveren,

således at pengeinstituttet er klar over, hvornår 1-måneders fristen for

kontohaveren

til at indsende oplysninger udløber, og der skal ske afgiftsberigtigelse,

hvis

oplysningerne ikke indsendes.

Såfremt

kontohaveren fremkommer med de krævede oplysninger om værdierne, vil disse

skulle indgå ved opgørelsen af lagerbeskatningen efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, og træde i stedet for

de værdier, som er lagt til grund ved lagerbeskatningen, jf. den foreslåede

bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, sidste

punktum.

Der henvises til

den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B,

stk. 2, om afgiftsberigtigelse af ordningen, jf. lovforslagets § 2,

nr. 9.

Til nr. 5

Når en

pensionsordning ophæves, skal kunden i en række tilfælde have udbetalt

negativ

pensionsafkastskat. Et pengeinstitut skal i sådanne situationer indsende en

ansøgning til myndighederne om at få beløbet udbetalt. For at kunne spare et

større antal ansøgninger årligt foreslås en udvidet adgang for

pengeinstitutterne

til at kunne modregne. Der er i dag hjemmel til at kunne modregne negativ

pensionsafkastskat i skatten fra de kunder, der har positivt afkast efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Ved lovforslaget foreslås mulighederne for

modregning udvidet til også at omfatte afgiften efter

pensionsbeskatningsloven,

som altid vil være positiv. Ved gennemførelse af forslaget opnås en

administrativ lettelse for pengeinstitutterne.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter

pensionsbeskatningslovens § 15 A kan en nærmere afgrænset personkreds

anvende

et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af en

erhvervsvirksomhed (dog maksimalt 2.249.800 kr. (2005)) til at oprette

pensionsordninger med løbende udbetalinger eller ratepensionsordninger,

såkaldt

ophørspension.

Ved ophørspension

kan den avancebeskatning, der skal finde sted på grund af virksomhedsophøret,

udskydes, så den ikke falder umiddelbart ved virksomhedens ophør, men først

på

det tidspunkt, hvor personen vælger at påbegynde sine pensionsudbetalinger.

Dette kan opnås i kraft af, at den tidligere erhvervsdrivende kan fradrage

indskuddet på en pensionsopsparing i samme år, som der sker beskatning af

fortjenesten fra afståelsen af virksomheden.

Formålet med

ophørspensionen er at forbedre mulighederne for, at de berørte personer kan

anvende den skattepligtige fortjeneste fra afståelsen af virksomheden til at

skaffe sig en efter forholdene mere passende pensionsopsparing. Personerne er

karakteriseret ved, at de igennem en længere erhvervsaktiv periode har haft

erhvervsvirksomheden som økonomisk centrum for deres livsinteresser. De

pågældende har typisk prioriteret investeringer i virksomheden højere end

pensionsopsparing i traditionel forstand, og hvis der i det hele taget er

foretaget sådan pensionsopsparing, er denne ofte beskeden sammenlignet med de

oparbejdede værdier i virksomheden og med personernes hidtidige

indtægtsforhold.

For at målrette

ordningen mod personer, der i en længere periode har haft virksomheden som

økonomisk

centrum, og dermed typisk har prioriteret investeringer i virksomheden over

pensionsopsparing i traditionel forstand, er en af betingelserne for at kunne

anvende reglerne om ophørspension, at personen har drevet virksomhed i en

sammenhængende periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvor

ordningen

oprettes. Dog tillades det, at der kan ske virksomhedsskift, blot der ikke

går

mere end 12 måneder fra den ene erhvervsvirksomhed ophører, til den anden

erhvervsvirksomhed påbegyndes.

Denne betingelse

har imidlertid vist sig at være ufleksibel. En person, der har drevet

virksomhed i f.eks. sammenlagt 30 år kan ikke anvende ordningen, hvis den

virksomhed, som personen driver op til det tidspunkt, hvor pensionsordningen

oprettes, alene har været drevet i 9 år, og der er forløbet 2 år mellem det

tidspunkt,

hvor den forrige virksomhed blev afstået, og den nye virksomhed blev startet.

Det foreslås derfor

at udvide anvendelsesområdet for lovens § 15 A således, at personen

alene

skal have drevet virksomhed i 10 år inden for de seneste 15 år. Den

pågældende

person skal ikke nødvendigvis have drevet virksomhed i en sammenhængende

periode på 10 år, f.eks. kan personen inden for de seneste 15 år have drevet

virksomhed i to omgange på henholdsvis 4 og 6 år med op til 5 års afbrydelse.

Til nr. 3 og 4

Efter den gældende

formulering af pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 1, kan

rateudbetalinger

fra en § 15 B-ordning påbegyndes før det fyldte 40. år. Det foreslås, at

bestemmelsen ændres således, at rateudbetalinger fra en § 15 B-ordning

kan

påbegyndes før udløbet af det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40

år.

Det foreslås at præcisere, at sådanne udbetalinger skal medregnes til den

skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 20.

Det følger af

pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 2, 1. pkt., at ved

oprettelsen

af en § 15 B-ordning skal policen eller opsparingskontrakten påføres en

oplysning om, at ordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15

B, stk. 1. Påtegningen skal efter gældende regler slettes i det

indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40 år.

Som en konsekvens

af forslaget til § 2, nr. 3, foreslås det, at påtegningen skal slettes i

det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 41 år. Som

følge

af den foreslåede ændring vil reglerne i pensionsbeskatningslovens § 8

henholdsvis § 11 A, samt reglerne i § 18, stk. 3 og 4, og

reglerne i § 18 A finde anvendelse fra og med det indkomstår, hvor den

forsikrede eller kontohaveren fylder 41 år, jf. § 15 B, stk. 2, 3.

pkt., og § 15 B, stk. 4.

De foreslåede

ændringer er til gunst for sportsudøverne. Det foreslås derfor, at

ændringerne

får virkning fra og med indkomståret 2004, idet pensionsbeskatningslovens

§ 15 B oprindelig blev indført med virkning fra og med indkomståret

2004.

Til nr. 5

Forslaget er en

konsekvensrettelse som følge af forslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 6

I den foreslåede

ændring af Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre

skattebegunstigede

opsparingsformer m.v. foreslås det, at det skal være muligt at placere midler

i

særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter.

Vælger

en kontohaver på et tidspunkt at købe sådanne aktier eller anparter for sine

frie midler, foreslås det, at kontohaveren skal give pengeinstituttet

oplysning

om værdien af aktierne eller anparterne til brug for en eventuel beskatning

efter denne lov. Kontohaveren kan allerede i dag vælge at købe aktiver fra

det

særskilte depot for sine frie midler. Også her udtages de pågældende aktiver

til disses værdi på udtagningstidspunktet. I modsætning til unoterede aktier

eller anparter har pengeinstituttet i dag kendskab til værdierne af disse

andre

aktiver.

Da den foreslåede

udvidelse af puljebekendtgørelsen tillige omfatter kapitalandele i

udenlandske

selskabskonstruktioner, der svarer til de danske aktie- eller

anpartsselskaber,

forudsat at det pågældende selskab har hjemsted inden for EU/EØS, finder den

foreslåede bestemmelse tillige anvendelse på disse kapitalandele.

Opstår der en

situation, hvor der i forbindelse med udbetaling af pensionen udelukkende er

unoterede

aktier eller anparter tilbage i depotet, og ønsker den pågældende kontohaver

ikke, at aktierne eller anparterne sælges, eller kan der ikke findes en køber

til de pågældende aktier eller anparter, må konsekvensen heraf være, at

aktierne eller anparter må købes for frie midler af kontohaveren. Værdien af

aktierne eller anparterne skal også i denne situation oplyses til

pengeinstituttet. Repræsenterer aktierne eller anparterne en værdi, vil

skatte-

eller afgiftskravet blive rejst over for kontohaveren, og kravet vil i givet

fald kunne inddrives hos kontohaveren efter de almindelige regler om

udpantning

for skyldige skatter, jf. kildeskattelovens § 68 og

pensionsbeskatningslovens

§ 38. Pengeinstituttet skal i den forbindelse blot oplyse

skattemyndighederne

om skatte- eller afgiftskravets størrelse på baggrund af bl.a. de oplysninger

om værdien af aktierne eller anparterne, som kontohaveren skal oplyse

instituttet om.

Når aktien eller

anparten udtages af det særskilte depot og købes for frie midler, vil en

eventuel efterfølgende avance eller tab på aktien eller anparten

skattemæssigt

blive behandlet efter aktieavancebeskatningslovens regler. Efter disse regler

vil værdien af aktien eller anparten tillige danne grundlag for beskatningen,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4.

Til nr. 7

Ved lov nr. 190 af

24. marts 2004 bliver det fra den 1. juli 2005 muligt for kontohaverne i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond at flytte deres LD-indestående over i et andet

pensionsinstitut. Pensionsbeskatningslovens regler er tilpasset i denne

forbindelse, så flytningen behandles efter de samme regler, som gælder for

flytning af andre pensionsordninger, jf. nærmere pensionsbeskatningslovens

§ 41.

Efter

pensionsbeskatningslovens § 41 kan en pensionsopsparing – under

nærmere

angivne betingelser – uden skattemæssige konsekvenser på

overflytningstidspunktet flyttes til en anden pensionsopsparing, hvor

udbetalingerne vil være skattepligtige på udbetalingstidspunktet. Dette

gælder

også flytninger af LD-indestående til sådanne ordninger, jf. § 41,

stk. 1, nr. 8.

Hvis en

overflytning derimod sker til en ordning, hvor udbetalingerne til sin tid vil

være skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit II A, anses

pensionsopsparingen som ophævet i utide. Efter pensionsbeskatningslovens

§ 30 afgiftsbelægges denne ophævelse med 60 pct.

Ganske på linje

hermed skal dette også gælde overførsler af LD-indestående fra den 1. juli

2005, som sker til afsnit II A-ordninger. Dette fremgår imidlertid ikke klart

af den tilpasning af pensionsbeskatningsloven, der skete i forbindelse med

vedtagelsen af lov nr. 190 af 24. marts 2004. Det foreslås at præcisere

pensionsbeskatningsloven,

jf. den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 30,

stk. 1,

så det tydeliggøres, at overflytningen af LD-indestående til en afsnit II

A-ordning behandles på samme måde som overflytning af almindelige

pensionsordninger til de nævnte ordninger.

Til nr. 8 og 9

I den foreslåede

ændring af Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre

skattebegunstigede

opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen) fastsættes det, at det skal være

muligt at placere pensionsmidler i pengeinstitutter i unoterede aktier eller

anparter. Det er imidlertid en betingelse, at kunden ikke ejer 25 pct. eller

mere af aktie- eller anpartskapitalen i det unoterede selskab. Begrundelsen

herfor er, at ordningen ikke skal give mulighed for finansiering af egen

virksomhed med skattebegunstigede midler. Ordningen skal i stedet skabe bedre

vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier eller anparter.

Det er således

afgørende, at kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selskab ikke

kommer op på 25 pct. eller mere. Ved opgørelsen af, om kontohaveren har en

ejerandel i selskabet på 25 pct. eller mere, finder reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende

anvendelse.

Det betyder, at ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel medregnes

aktier og anparter, der

samtidig tilhører eller har tilhørt kontohaverens ægtefælle, forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter

de nævnte personer. Stedbørn og adoptivbørn sidestilles med biologiske børn.

Aktier og anparter tilhørende en tidligere ægtefælle og aktier og anparter,

som

en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog

ikke.

Kontohaveren har en ejerandel på 25 pct. eller mere, uanset

hvordan den samlede ejerandel i selskabet er sammensat på aktier og anparter

i

og uden for det særskilte pensionsdepot. Det vil sige, at også aktier og

anparter, som kontohaveren ejer uden for det særskilte depot, medregnes ved

opgørelsen af, om ejerandelen på 25 pct. er overskredet.

Kommer

kontohaverens samlede ejerandel i selskabet imidlertid alligevel op på 25

pct.

eller mere, foreslås der

i en ny § 30 B en regel om, at kontohaveren i disse tilfælde inden

for 3 måneder efter overskridelsen skal afstå aktier eller anparter i

selskabet, således at den samlede ejerandel bringes ned under 25 pct., eller

erhverve

samtlige aktier eller anparter for frie midler. Kravet om nedbringelse eller

køb for frie midler gælder uanset, om årsagen til, at kontohaverens samlede

ejerandel i det unoterede selskab er kommet op på 25 pct. eller mere, er, at

kontohaveren f.eks. har placeret nye kapitalandele i det særskilte depot

eller

har anskaffet nye kapitalandele for frie midler, eller overskridelsen skyldes

en kombination.

Kontohaveren

kan frit vælge, hvordan en eventuel nedbringelse af den samlede ejerandel til

under 25 pct. i det unoterede selskab skal ske. Kontohaveren kan således

vælge

at nedbringe ejerandelen ved at nedbringe kapitalandele placeret i det

særskilte depot, ved at afhænde kapitalandele anskaffet for frie midler eller

ved en kombination.

I

det tilfælde, hvor kontohaveren ikke inden for 3 måneder nedbringer den

samlede

ejerandel til under 25 pct., eller køber samtlige aktier eller anparter for

frie midler, skal kontohaveren give meddelelse til pengeinstituttet om, at

den

samlede ejerandel overskrider 25 pct.s grænsen. Kontohaveren skal give

meddelelse til pengeinstituttet straks, når 3-måneders fristen er udløbet.

Det

foreslås herudover, at for den del af den samlede pensionsordning, der er

anbragt i unoterede aktier og anparter, finder reglerne i

pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, herefter tilsvarende

anvendelse. Efter reglerne i § 30, stk. 1, skal der svares afgift

af

ordningen ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant eller

andre dispositioner, der gør, at ordningen ikke længere opfylder

betingelserne

i lovens kapitel 1.

Forslaget

indebærer, at der skal

svares

en afgift på 60 pct. (eller eventuelt en lavere sats for ældre oprettede

ordninger) af det beløb i ordningen, der kan henføres til aktie- henholdsvis

anpartskapitalen i det unoterede selskab, og som forholdsmæssigt kunne være

udbetalt ved ophævelse af ordningen. Efter reglerne i

pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, skal pengeinstituttet

tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter,

at

pengeinstituttet har fået kendskab til afgiftspligten.

Efter den gældende

bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 8, skal den

afgiftspligtige,

jf. § 38, stk. 1, sørge for, at pensionsinstituttet inden for 1

måned

får underretning om den disposition, der efter reglerne i § 30,

stk. 1, medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i

lovens kapitel 1. Da den foreslåede bestemmelse i § 30 B for så vidt

angår

fristen er en undtagelse herfra, foreslås dette tilkendegivet i § 30,

stk. 8, ved at indsætte »jf. dog § 30 B«, jf. forslaget i nr. 8.

Da den foreslåede

udvidelse af puljebekendtgørelsen tillige omfatter kapitalandele i

udenlandske

selskabskonstruktioner, der svarer til de danske aktie- eller

anpartsselskaber,

forudsat at det pågældende selskab har hjemsted inden for EU/EØS, finder de

ovenfor nævnte bestemmelser tillige anvendelse på sådanne kapitalandele.

Der foreslås i

stk. 2 en regel om, at hvis kontohaveren ikke inden udløbet af

1-måneders

fristen i den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 29 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, har afgivet de krævede

oplysninger

om værdierne til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven,

finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for

det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, som er placeret

i

det unoterede selskab, og som kunne have været udbetalt ved en ophævelse af

ordningen.

Det foreslås i

stk. 3, at falder værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed og en

opsparing i pensionsøjemed, bortset fra den del af opsparingen, der er

anbragt

i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, til under 350.000 kr. ved

indkomstårets udløb, skal kontohaveren inden 3 måneder efter indkomstårets

udløb enten afstå samtlige unoterede aktier og anparter eller erhverve de

pågældende aktier og anparter for frie midler.

Hvis kontohaveren ikke

inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og anparter eller

erhverver

de pågældende aktier og anparter for frie midler, skal kontohaveren straks

give

meddelelse til pengeinstituttet herom. Herefter finder reglerne i

pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, tilsvarende anvendelse for

det beløb i ordningen, der kan henføres til unoterede aktier og anparter, og

som kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

Til nr. 10

Ved

lov nr. 1388 af 20. december 2004

om ændring af forskellige skattelove (Justering af reglerne om

pensionsordninger)

ændredes pensionsbeskatningslovens § 53 A, så de gunstige skatteregler

for

uafdækkede pensionstilsagn for direktører ikke med fordel kan udnyttes i

situationer, hvor direktøren reelt stilles som var der tale om en almindelig

pensionsordning.

Samtidig blev der

foretaget en præcisering af pensionsbeskatningslovens § 55 om

indkomstskattepligten

efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Denne præcisering tog ikke fuldt

hensyn til den foretagne ændring af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det

foreslås at præcisere § 55 yderligere, så skattepligten for de

pågældende

direktører efter § 53 A tydeligt fremgår også af § 55. Dermed

fastholdes systematikken i pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 55.

Til § 3

Til nr. 1

Der foreslås indsat

en særlig overgangsregel for indkomståret 2004 for datterselskaber af

kreditinstitutter

m.v., således at disse datterselskaber også for indkomståret 2004 får adgang

til at vælge en anvendelse af reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige

nedskrivninger

på udlån og hensættelser på garantier m.v.

Datterselskaber af

penge- og realkreditinstitutter var omfattet af Ligningsrådets anvisninger om

fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til imødegåelse af tab på

udestående fordringer m.v. Anvisningerne blev lovfæstet ved lov nr. 457 af 9.

juni 2004, dog med den ændring, at de datterselskaber, der driver virksomhed

med finansiering, kun har adgang til hensættelsesfradrag efter valgreglen for

finansieringsselskaber. Det vil sige, at det er en betingelse, at

datterselskabet anvender reglerne i årsregnskabslovens afsnit V ved

regnskabsaflæggelsen.

Penge- og realkreditinstitutters datterselskaber er først fra regnskabsåret

2005 overgået til at anvende disse regler, jf. bekendtgørelse nr. 1407 af 14.

december 2004 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber

m.fl. og bekendtgørelse nr. 1393 af 2. december 2004 om ikrafttræden af visse

bestemmelser i lov om finansiel virksomhed (Ikrafttræden af reglerne om

årsrapport

m.v.).

Kravet om

regnskabsaflæggelse efter årsregnskabslovens afsnit V er fastsat under

hensyntagen til, at finansieringsselskaber bør opfylde de samme regnskabskrav

som dem penge- og realkreditinstitutter er undergivet. Da datterselskaber af

penge- og realkreditinstitutter for regnskabsåret 2004 og dermed også

indkomståret 2004 følger de regnskabskrav, der gælder for penge- og

realkreditinstitutter,

er det fundet rimeligt gennem en overgangsregel at sikre, at de pågældende

datterselskaber også for indkomståret 2004 har mulighed for at anvende

reglerne

om hensættelsesfradrag.

Overgangsreglen

finder kun anvendelse for datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter

m.m., der ved indkomstopgørelsen for 2003 har foretaget fradrag for de

regnskabsmæssige hensættelser efter Ligningsrådets anvisninger.

Hensættelsesfradrag

fungerer på den måde, at der er fradrag for årets regnskabsmæssige

hensættelser, idet det forudgående årets fradragsberettigede hensættelser

samtidig skal indtægtsføres. Uden en overgangsregel for 2004 vil de

pågældende

datterselskaber ved indkomstopgørelsen for 2004 skulle indtægtsføre de

fradragsberettigede

hensættelser for indkomståret 2003 uden adgang til fradrag for årets

regnskabsmæssige hensættelser. Til gengæld vil der for indkomståret 2005

kunne

foretages fradrag for regnskabsmæssige hensættelser, uden indtægtsførelse af

det forudgående årets regnskabsmæssige hensættelser, da disse ikke kunne

fradrages. Med overgangsreglen sikres, at datterselskaber kan anvende

reglerne

kontinuerligt.

Finansieringsselskaber,

der ønsker at anvende reglerne om hensættelsesfradrag, skal indsende en

meddelelse

herom til skattemyndighederne senest den 1. december i det indkomstår, hvor

reglerne ønskes anvendt første gang. For indkomst 2004 skulle meddelelsen

således have været indsendt senest den 1. december 2004. Da de pågældende

datterselskaber på nuværende tidspunkt er afskåret fra at opfylde dette

lovkrav, foreslås det, at en meddelelse, der indsendes senest den 30. juni

2005, dvs. inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2004, skal

anses for indgivet rettidigt.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at

loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog

stk. 2-6.

Til stk. 2

Det vurderes, at

indførelsen af et midlertidigt skattefradrag i pensionsafkastbeskatningsloven

for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ

markedsplads

udgør statsstøtte efter EU-retten. Således vil forslaget skulle anmeldes

overfor EU-Kommissionen, og kan ikke træde i kraft før godkendelse foreligger

fra EU-Kommissionen. Som en følge heraf foreslås det, at skatteministeren

fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget.

I § 1,

stk. 1, henvises i øvrigt til kapitel 11a i værdipapirhandelsloven.

Dette

kapitel foreslås indsat i værdipapirhandelsloven ved økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov

om

erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om

værdipapirhandel m.v., der forventes fremsat april 2005. Når skatteministeren

fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for nærværende forslags § 1,

stk. 1, tages endvidere højde for det lovtekniske problem, der ville

opstå, såfremt økonomi- og erhvervsministerens forslag ikke måtte blive

vedtaget.

Til stk. 3

Det foreslås, at

justeringen af metoden for beregning af nedsættelsen af

pensionsafkastbeskatningsgrundlaget har virkning for kapitalnedsættelser, der

foretages på datoen for lovforslagets fremsættelse eller senere, da formålet

med forslaget ellers ville kunne være forspildt for dele af indeværende

indkomstår. Dette ville være tilfældet, hvis aktiekapitalen i de pågældende

pensionsinstitutter før lovforslagets fremsættelse – med tanke på det

kommende

lovforslag – blev nedsat med henblik på kunstigt at forhøje nedsættelsen

af

pensionsafkastskattegrundlaget.

Til stk. 4

Det

foreslås, at ændringerne som følge af, at det bliver muligt at placere rate-

og

kapitalpensionsmidler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede

aktier

eller anparter skal have virkning for

unoterede aktier eller anparter, der placeres i særskilte depoter den

1. oktober 2005 eller senere.

De foreslåede

ændringer finder dermed tillige anvendelse på unoterede aktier eller

anparter,

som en kontohaver har erhvervet for frie midler før den 1. oktober 2005, og

som

denne afhænder til det særskilte depot den 1. oktober 2005 eller senere.

Til stk. 5

Det foreslås, at

udvidelsen af reglerne om ophørspension i pensionsbeskatningslovens § 15

A

skal have virkning for hel eller delvis afståelse af erhvervsvirksomhed, der

finder sted i indkomståret 2005 eller senere. Ændringen er rent

begunstigende.

Til stk. 6

Det foreslås, at

ændringerne i pensionsbeskatningslovens § 15 B får virkning fra og med

indkomståret 2004. Dermed får ændringerne virkning fra samme tidspunkt som

lov

nr. 317 af 5. maj 2004, hvorved § 15 B blev indført. Ændringerne er rent

begunstigende.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19.

oktober

2004, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 5 a

indsættes som

stk. 3

:

»

Stk. 3.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan

skattepligtige efter § 1, stk. 1, fradrage et beløb, der svarer til

5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en

alternativ markedsplads omfattet af kapitel 11a i lov om værdipapirhandel

m.v., når det pågældende selskab ikke tidligere har været noteret eller

optaget til handel på et EU-retligt eller nationalt reguleret marked, og den

skattepligtige direkte ejer aktierne i selskabet ved indkomstårets udløb. 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse på aktier i selskaber optaget til handel

på den alternative markedsplads, som den skattepligtige efter § 1,

stk. 1, ejer indirekte, forudsat at den direkte ejer ikke er

skattepligtig efter § 1, stk. 1. Fradraget efter 2. pkt. tilkommer

den skattepligtige efter § 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte

ejer af aktien. Er den direkte ejer af aktierne ejet af flere ejere, skal en

til ejerandelen svarende del af aktierne betragtes som ejet af hver af de

indirekte ejere.

Ejerandelen efter 4. pkt. er ejerandelen opgjort ved

udløbet af den direkte ejers indkomstår. Det årlige fradrag efter 1. pkt.

kan

ikke overstige 0,05 pct. af vedkommende skattepligtiges samlede

pensionsformue ved indkomstårets udløb. 1.-6. pkt. finder ikke anvendelse,

hvis den skattepligtige efter stk. 2 kan fradrage et beløb, der svarer

til 5 pct. af anskaffelsessummen af medlemsbeviser i innovationsforeninger,

jf. lov om innovationsforeninger, når innovationsforeningen har anbragt

midler i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet

af kapitel 11a i lov om værdipapirhandel m.v.«

§ 7.

Skattepligtige omfattet af § 1,

stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan

henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med

tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for

forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som

er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller

pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg

af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en

forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette

tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus

tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes

med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte

hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt

acontoskat,

jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat,

jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.

--- Stk. 2-10.

2.

I

§ 7, stk. 1, § 15,

stk. 1,

og

§ 16, stk. 1,

indsættes efter

»med tillæg af betalt acontoskat,

jf. § 20, stk. 1,«

:

»og af kapitalnedsættelser i

indkomståret«.

§ 15.

Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er

ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens

§§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af

pensionsbeskatningsloven,

og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,

invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt

det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den

forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne

henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og

pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt

acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende

endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.

--- Stk. 2-7.

§ 16.

Skattepligtige omfattet af § 1,

stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan

henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før

den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der

svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende

livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af

betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat til

tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24,

stk. 1.

--- Stk. 2-3.

3.

I

§ 13

indsættes som

stk. 7

:

»

Stk. 7.

Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller anparter, som en

skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt i en af de i

§ 1, stk. 2, nr. 1-2, nævnte opsparingsordninger, skal der til brug

for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstårets begyndelse

respektive indkomstårets udløb

anvendes det største beløb af enten

anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge

seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret, når aktierne

eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret

marked.

Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige

rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre

værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., såfremt de forskellige

rettigheder har betydning for disses værdi. Den enkelte kontohaver skal

årligt, og senest den 30. november i det enkelte indkomstår, give

pengeinstituttet

oplysning om værdierne opgjort efter 1.-2. pkt. til brug for beskatningen

efter denne lov. Giver kontohaveren ikke pengeinstituttet oplysning om

værdierne efter 1.-2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet

anskaffelsessummen

ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3.«

4.

Efter § 29 indsættes:

»

§ 29 A.

Hvis en kontohaver ikke

giver pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7,

rettidigt, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen af opgørelsen

efter § 21 orientere den centrale told- og skatteforvaltning om, at

oplysning

om de nævnte værdier ikke er modtaget. Den centrale told- og

skatteforvaltning sender herefter en meddelelse til kontohaveren om, at denne

ikke har indsendt oplysninger om værdierne efter § 13, stk. 7, til

pengeinstituttet rettidigt og orienterer pengeinstituttet herom. Kontohaveren

skal senest 1 måned efter meddelelsen i 2. pkt. give pengeinstituttet

oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7.«

§ 30.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere

regler om lovens administration, herunder om

5.

I

§ 30, nr. 8,

indsættes efter

»efter § 23«

:

»eller afgift efter § 38 i pensionsbeskatningsloven«.

1)

kravene til

udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og

§ 2, stk. 3, nr. 3,

2)

det

regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter

§§ 20-24,

3)

forskrifter for,

hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning

til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del

heraf, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4)

regler for

omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf.

§ 13, stk. 3,

5)

regler for

tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af

fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen

heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler

for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6)

regler for

administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,

7)

regler for

videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til

brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i

§ 7, stk. 9,

8)

regler for modregning

af negativ skat efter § 25 ved indbetaling af skat efter § 23, og

herunder regler for pengeinstitutternes hæftelse for beløb modregnet i strid

med § 25 samt forrentning af disse,

9)

kravene til

udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september

2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,

foretages følgende ændringer:

§ 15 A. -

Stk. 2.

Den, der opretter en pensionsordning

omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode på mindst 10 år forud for det

indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes, have drevet selvstændig

erhvervsmæssig

virksomhed eller have været hovedaktionær som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed.

En efterlevende ægtefælle efter en person, der drev selvstændig

erhvervsmæssig virksomhed eller var hovedaktionær, jf. 1. pkt., og som efter

dødsfaldet er indtrådt i boets eller afdødes skattemæssige stilling med

hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen efter dødsboskattelovens

§ 36, jf. § 43, eller § 59, anses for at have drevet

selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller have været hovedaktionær, jf. 1.

pkt., i samme periode, som den nu afdøde har drevet sådan virksomhed eller

været hovedaktionær forud for dødsfaldet. Er den efterlevende ægtefælle

indtrådt

i boets skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden eller

aktiebesiddelsen

efter dødsboskattelovens § 36, jf. § 43, anses den efterlevende

ægtefælle endvidere for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed

henholdsvis have været hovedaktionær i boperioden.

--- Stk. 3-8.

1.

I

§ 15 A, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter

»mindst 10 år«

:

»inden for de seneste 15 år«.

2.

I

§ 15 A, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Det er ikke et

krav, at perioden efter 1. pkt. skal udgøre en sammenhængende periode på

mindst 10 år.«

§ 15 B.

Et beløb svarende til den indkomst,

der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, kan indskydes på en

rateforsikring i pensionsøjemed, jf. § 8, eller en rateopsparing i

pensionsøjemed, jf. § 11 A, hvorfra rateudbetalingen kan påbegyndes før

det fyldte 40. år og tidligere end 5 år efter, at policen eller kontoen er

oprettet.

3.

§ 15 B, stk. 1,

affattes

således:

»

§ 15 B.

Et beløb svarende til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges

sportsudøvelse, kan indskydes på en rateforsikring i pensionsøjemed, jf.

§ 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A, hvorfra

rateudbetalingen kan påbegyndes tidligere end 5 år efter, at policen eller

kontoen er oprettet, og før udløbet af det indkomstår, hvor den

skattepligtige

fylder 40 år. For sådanne rateudbetalinger finder § 20 anvendelse.«

Stk. 2.

Ved oprettelsen af en ordning som nævnt i

stk. 1 skal policen eller opsparingskontrakten påføres en oplysning om,

at ordningen er omfattet af stk. 1. Påtegningen skal slettes i det

indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 40 år. Reglerne i

§ 8 henholdsvis § 11 A og reglerne i § 18, stk. 3 og

4, finder anvendelse fra og med det indkomstår, hvor påtegningen er slettet.

--- Stk. 3-5.

4.

§ 15 B, stk. 2, 2. pkt., affattes

således:

»Påtegningen skal

slettes i det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 41

år.«

Stk. 6.

En rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt

i stk. 1 skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb

skal udbetales i rater over højst 10 år. Den samlede årlige rateudbetaling

kan højst udgøre et grundbeløb på 187.000 kr. reguleret efter

personskattelovens

§ 20 for hvert indkomstår, hvor der sker udbetaling. Hvis

rateudbetalingen skal påbegyndes før det fyldte 40. år, vælger kontohaveren,

hvor stor en del af ordningens værdi der skal danne grundlag for

rateudbetalingen.

Udbetalingsforløbet fastlægges efter § 11 A, stk. 2 og 3. For

ordningens resterende værdi finder reglerne i § 11 A anvendelse.

Der kan ikke foretages indskud på ordningen, før det udbetalingsforløb, der

er påbegyndt før kontohaverens fyldte 40. år, er afsluttet. Herefter kan

indskud tidligst foretages i det indkomstår, der følger efter indkomståret

for sidste rateudbetaling. For sådanne indskud finder reglerne i § 18,

stk. 3 og 4, samt § 18 A tilsvarende anvendelse. Der kan

indskydes indkomst, som ikke hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse,

og de samlede indbetalinger kan overstige grundbeløbet i stk. 3. 8. og

9. pkt. finder anvendelse, selv om påtegningen på opsparingskontrakten ikke

er slettet, jf. stk. 2.

5.

I

§ 15 B, stk. 6,

ændres

»før det fyldte 40. år,«

til:

»i overensstemmelse med stk. 1,«

og

»før

kontohaverens fyldte 40. år,«

ændres til:

»i overensstemmelse

med stk. 1,«.

6.

Efter § 17 indsættes i

kapitel 1

:

»

§ 17 A.

Vælger en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing

i pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller anparter, der ikke handles

på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, fra det særskilte depot og

erhverve disse for frie midler, skal den enkelte kontohaver give

pengeinstituttet

oplysning om værdien af aktierne eller anparterne til brug for en eventuel

beskatning efter denne lov.«

§ 30.

Ved overdragelse eller anden overførsel til

eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en

pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en

afgift

på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være

udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice

eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for

en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte

tidspunkt

for første udbetaling. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere ejers

død, udgør afgiften dog 40 pct. af det afgiftspligtige beløb. Af

dispositioner

m.v. som nævnt i 1. pkt. over en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af

det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved

ordningens ophævelse.

--- Stk. 2-7.

7.

I

§ 30, stk. 1

, indsættes

efter 4. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på overførsler fra en

konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som ikke er omfattede af § 41,

stk. 1, nr. 8, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«

Stk. 8.

Den afgiftspligtige, jf. § 38,

stk. 1, skal sørge for, at forsikringsselskabet, banken eller

sparekassen m.v. får underretning om dispositionen m.v. inden 1 måned.

8.

I

§ 30, stk. 8,

indsættes

efter

»inden 1 måned«

:

», jf. dog § 30 B«.

9.

Efter § 30 A indsættes:

»

§ 30 B.

Opnår

en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i

et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke

handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren

inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet

procentgrænsen,

nedbringe ejerandelen til under 25 pct., eller erhverve samtlige af de

pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Ved

opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Såfremt kontohaveren ikke

inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct., eller

erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal

kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen.

Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for

det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, som er placeret

i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af

ordningen.

Stk. 2.

Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af

fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver

oplysninger

om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13,

stk. 7, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende

anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele,

der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved

ophævelse af ordningen.

Stk. 3.

Falder værdien af en rateopsparing i

pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, bortset fra den del af

opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, jf.

stk. 1, til under 350.000 kr. ved indkomstårets udløb, skal kontohaveren

inden 3 måneder efter indkomstårets udløb enten afstå de unoterede aktier og

anparter eller erhverve de pågældende aktier og anparter for frie midler.

Såfremt

kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og

anparter eller erhverver de pågældende aktier og anparter for frie midler,

skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne

i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det

beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i

det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af

ordningen.«

§ 55.

Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1,

§ 49, stk. 2, § 53, § 53 A, stk. 2 og 3, og

§ 53 B, stk. 6, påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den,

der efter ejerens eller den pensionsberettigedes død i henhold til

bestemmelserne i policen mv. er berettiget til de pågældende udbetalinger.

Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og

§ 46, stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte eller fraseparerede

ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte

af fællesbo eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen mv. er

berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.

10.

I

§ 55

ændres »den pensionsberettigede

eller den« til: » den pensionsberettigede, den«, og efter »de pågældende

udbetalinger« indsættes: », den pågældende direktør eller den eller dem, der

efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen«.

Lignende dokumenter