Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. oktober 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven
(Forenklet
skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske
personer,
placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.)
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19.
oktober
2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 423 af 6. juni 2005 og senest ved
§ 53 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a.
Skattepligtige,
som nævnt i § 1, stk. 1, kan opgøre det skattepligtige afkast af en
andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst
og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når
den
juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt
skattesubjekt.
Det er en betingelse, at
den skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet
med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed.
1.
Læs alt
og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en
kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.
Stk. 2.
Gevinst og
tab på en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som
forskellen
mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets
begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved
indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i
indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens
afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen
erhvervet
og afstået i samme indkomstår opgøres gevinst og tab som forskellen mellem
andelens afståelsessum og anskaffelsessum.
Stk. 3.
Den
skattepligtige
kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i
skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland
eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
ligningslovens
§ 33 F eller
efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33
F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt
beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den
skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med
fremmed
stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i
§ 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme
land.
Stk. 4.
Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del
af
den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den
skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.
Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af
det
fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer den
skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til
transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.
Beskatningsgrundlaget
efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske
persons
tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den
skattepligtige,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 5.
Vælger den
skattepligtige at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk
person efter stk. 1, er dette valg bindende for den skattepligtige, så
længe opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er
betingelsen i stk. 1, 2. pkt. ikke længere opfyldt, kan den
skattepligtige
ikke på et senere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1.«
2.
§ 13, stk. 7, 1. pkt.,
affattes
således:
»Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller
anparter, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har
anbragt
opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1,
stk. 2,
nr. 1 og 2, skal der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved
indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største
beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie
eller
anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i indkomståret, når
aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-reguleret
marked.«
3.
I
§ 13, stk. 7, 3. pkt.,
ændres »Den
enkelte kontohaver« til: »Den skattepligtige«, og i
4. pkt.
ændres »kontohaveren« til: »den
skattepligtige«.
4.
I
§ 13, stk. 7,
indsættes som
5. pkt.
: »Reglerne i 1.– 4. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en
skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en
af
de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.«
5.
Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a.
Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, skal opgøre det
skattepligtige afkast af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i
§ 1,
stk. 2, nr. 1 og 2, og som er anbragt i et kommanditselskab, som summen
af
udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne
i
stk. 2, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2.
Ved
opgørelse af gevinst og tab på en andel af kommanditselskabet skal der til
brug
for lagerbeskatningen efter § 13, stk. 3, ved indkomstårets
begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten
anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. september i
indkomståret.
Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for
kommanditselskabet
eller som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien
af
unoterede aktier og anparter dog skal opgøres til det pågældende selskabs
indre
værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. oktober
–
30. september, kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest
foreliggende regnskab pr. 30. september. Er andelen anskaffet i løbet af
regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af
andelen
den 30. september henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens
anskaffelsessum.
Er andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som
forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober
henholdsvis regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i
samme
år, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og
anskaffelsessum.
Stk. 3.
Den
skattepligtige skal årligt og senest den 1. november give pengeinstituttet
oplysning
om udlodning samt gevinst og tab til brug for beskatningen efter denne lov.
Stk. 4.
Den
skattepligtige kan fradrage skat betalt til
fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter
bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F
eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F, hvis skatten
til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt
beskatningsgrundlaget
efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat
til fradrag efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller
Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens
§ 33 F for samtlige indkomster fra samme land.
Stk. 5.
Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del
af
den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den
skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.
Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af
det
fald i værdien på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den
skattepligtiges
indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem
den skattepligtige og kommanditselskabet.
Stk. 6.
Stk. 4
og 5 finder tilsvarende anvendelse for opsparingsordninger, der er nævnt i §
1,
stk. 2, nr. 1 og 2, og som er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.«
6.
I
§ 29 A
ændres »en kontohaver« til: »en
skattepligtig«, »kontohaveren« ændres til: »den skattepligtige«, og
»Kontohaveren«
ændres til: »Den skattepligtige«.
7.
I
§ 29 A
indsættes to steder efter »§ 13,
stk. 7,«: »og § 13 a, stk. 3,« og efter »§ 13,
stk. 7«
indsættes: », og § 13 a, stk. 3«.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ændret ved
§ 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 8-13«
til: »stk. 8-14 eller § 13 F«.
2.
I
§ 13, stk. 10,
indsættes efter 2.
pkt.:
»Der foretages hver sin samlede opgørelse efter 1. og 2.
pkt. for livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber.«
3.
I
§ 13, stk. 11,
indsættes som
5. pkt.:
»For faste driftssteder i udlandet, som driver
forsikringsvirksomhed og som ikke er omfattet af international sambeskatning,
finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse.«
4.
Efter § 13 E indsættes:
»§ 13 F.
Livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af
en
andel i en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke udgør et
selvstændigt skattesubjekt, efter pensionsafkastbeskatningsloven § 12 a,
skal opgøre det skattepligtige afkast som summen af udlodningerne fra andelen
og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3
og
4.
Stk. 2.
Gevinst og
tab på en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som
forskellen
mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets
begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved
indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i
indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens
afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen
erhvervet
og afstået i samme indkomstår opgøres gevinst og tab som forskellen mellem
andelens afståelsessum og anskaffelsessum.
Stk. 3.
Den
skattepligtige
kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i
skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland
eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i ligningslovens § 33,
stk. 1 og 2, og § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne
eller til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1.
Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter
bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F
eller efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, og
§ 33
F for samtlige indkomster fra samme land.
Stk. 4.
Den
skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del
af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den
skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.
Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del
af
det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer den
skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til
transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den
skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig
del af den juridiske persons tab på fordringer på
selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf.
kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2.
Stk. 5.
Opgøres det
skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1,
finder § 13, stk. 8-14, ikke anvendelse.
§ 13 G.
Aktieavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 6, om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende
effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende
investeringsforening gælder for livsforsikringsselskaber, selvom den
udloddende
forening ikke er et investeringsinstitut i henhold til rådets direktiv nr.
85/611/EØF (UCITS-direktivet).«
§ 3
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 15 B, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger bortses fra
arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,
stk. 5«.
2.
I
§ 17 A
indsættes efter »reguleret marked,«:
»andele i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab«, og efter
»aktierne
eller anparterne« indsættes: », andelene i kommanditaktieselskabet eller
kommanditselskabet«.
3.
I
§ 19 E
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Er en persons skattepligtige
indkomst blevet forhøjet efter reglerne i §§ 19 B og 19 C, og bliver
udbetalingerne
fra den pågældende pensionsordning senere undergivet dansk beskatning, kan de
foretagne forhøjelser fradrages i indkomstårets indkomst eller
afgiftspligtige
udbetalinger hidrørende fra pensionsordningen. Overstiger forhøjelserne de
skatte- eller afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i det
pågældende indkomstår, kan den overskydende del af forhøjelserne fradrages i
udbetalinger undergivet dansk beskatning fra pensionsordningen i de følgende
indkomstår. Forhøjelserne kan kun overføres til fradrag i et senere
indkomstår,
i det omfang de ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller
afgiftspligtige
udbetalinger fra pensionsordningen i et tidligere indkomstår.«
4.
I
§ 30 B, stk. 1,
indsættes efter 2.
pkt.:
»Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som
kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller
kommanditselskab, som opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en
opsparing i pensionsøjemed er anbragt i.«
5.
I
§ 30 B, stk. 1,
indsættes som
6.-9. pkt.:
»Sker der en ændring i ejerforholdene i et
kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en
kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i
pensionsøjemed
kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden tre måneder
efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen
af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 3, 1.-3. pkt., anvendelse
.
Hvis ejerandelen ikke nedbringes,
skal kontohaveren efter udløbet af tre måneders fristen meddele dette til
pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af
kommanditaktieselskabet
eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af
ordningen.«
6.
I
§ 30 B, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som
nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger som
nævnt
i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, finder reglerne i § 30,
stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der
kan
henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og
som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«
7.
I
§ 30 B, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes
efter »unoteret aktie- eller anpartsselskab«: », andele af et
kommanditaktieselskab
og kommanditselskab«.
8.
I
§ 30 B, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
indsættes 4 steder efter »aktier og
anparter«: », andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet«.
9.
§ 30 B, stk. 3, 3. pkt.,
affattes
således:
»Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter
tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de
andele, der er placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og
kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«
10.
I
§ 30 B
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Såfremt
et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som en rateopsparing i
pensionsøjemed
eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i, investerer i andre aktiver end
fastsat af Finanstilsynet, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette
tidspunkt drage omsorg for, at kommanditaktieselskabet eller
kommanditselskabet
afhænder disse aktiver. Såfremt afhændelse ikke sker inden udløbet af
fristen,
skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne
i
§ 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb
i
ordningen, der kan henføres til opsparingen i kommanditaktieselskabet eller
kommanditselskabet.«
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af
12. august 2004, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20. december
2004 og senest ændret ved § 48 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 11 D indsættes:
»§ 11 E.
Når
en skattepligtig omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 2, anbringer opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt
i
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 1-2, i et
kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, skal den skattepligtige afgive
dokumentation for ejerskabet udarbejdet af det pågældende kommanditselskab
m.v.
i pengeinstituttet.«
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, § 2, nr.
1-3, og selskabsskattelovens § 13 F som indsat ved denne lovs § 2,
nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 2005.
Stk. 3.
Selskabsskattelovens § 13 G som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4,
har
virkning fra og med indkomståret 2006.
Stk. 4.
§ 1,
nr. 4, 5 og 7, § 3, nr. 2 og 4-10, og § 4 har virkning for
rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, der anbringes i
andele i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber den 1. januar 2006
eller
senere.
Stk. 5.
§ 3, nr. 1, har virkning
fra og med indkomståret 2004.
Stk. 6.
§ 3, nr. 3, finder
anvendelse på udbetalinger fra pensionsordninger, der sker den 1. januar 2006
eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har følgende to hovedformål.
For det første er formålet at indføre en forenklet
skatteopgørelse for pensionsinstitutter, der investerer gennem
skattetransparente enheder. For det andet er formålet at fastsætte regler på
skatteområdet, der gør det muligt at placere opsparing i rate- og
kapitalpensionsordninger i kommanditselskaber m.v.
2. Lovforslagets baggrund og indhold
2.1. Nettoopgørelsesprincip for
pensionsinstitutters investering gennem skattetransparente juridiske personer
For at Danmark kan blive et førende vækst-, viden- og
iværksættersamfund, er det vigtigt med et velfungerende marked for
risikovillig
kapital. Regeringens mål er, at Danmark i 2010 skal have et af Europas bedst
fungerende markeder for risikovillig kapital. Risikovillig kapital er vigtig,
når eksisterende virksomheder f.eks. skal i gang med at udvikle nye produkter
og ydelser. Iværksættere har også brug for finansiering til start af nye
virksomheder. Adgangen til risikovillig kapital er med andre ord en
forudsætning for den udvikling og fornyelse i erhvervslivet, der er
grundlaget
for fremtidens vækst og beskæftigelse.
En væsentlig del af opsparingen i Danmark sker via
pensionsinstitutter. Pensionssektoren er samlet set den største investor i
Danmark og har en særlig rolle at spille, når det gælder investeringer i nye
virksomheder. Markedet for risikovillig kapital vil således kunne styrkes
markant, hvis flere pensionsmidler bruges til erhvervsinvesteringer.
Regeringen har i 2004 ført en dialog med investorer og erhvervsliv
med fokus på at bringe Danmark i front, når det gælder adgangen til nem og
konkurrencedygtig
finansiering. Med afsæt i dialogen fremlagde regeringen i januar 2005 sin
handlingsplan for risikovillig kapital.
Som en del af regeringens handlingsplan for risikovillig
kapital har regeringen sammen med Forsikring & Pension, Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond afgivet en fælleserklæring om
pensionssektorens fremtidige investeringer i unoterede aktier.
Fælleserklæringen indebærer bl.a., at regeringen vil styrke
rammerne for pensionsbranchens investeringer i unoterede aktier, hvilket
bl.a.
skal ske ved at give pensionsinstitutterne mulighed for at vælge at opgøre
det
skattepligtige afkast af deres investeringer i unoterede aktier gennem
skattetransparente
juridiske personer på en mere enkel måde (nettoopgørelsesprincippet).
Lovforslaget er herudover en udmøntning af en del af regeringsgrundlaget (Nye
mål, 17. februar 2005).
Pensionsbranchen vurderer, at komplicerede
beskatningsregler er en barriere for at investere i unoterede aktier.
Indførelse af nettoopgørelsesprincippet vil være en væsentlig forudsætning
for,
at pensionsinstitutterne i de kommende år øger deres andel af investeringer i
unoterede aktier. Pensionsbranchen anser det som et vigtigt skridt i retning
af
at kunne realisere deres strategiske målsætning for investeringer i unoterede
aktier, hvilket frem mod 2010 forventes at kunne medføre en fordobling af
disse.
Indførelse af et nettoopgørelsesprincip har betydning for
pensionssektorens investeringer i venture- og private equity fonde, som ofte
foretages gennem kommanditselskaber (såkaldte skattetransparente enheder).
Som
reglerne er i dag, skal det enkelte pensionsinstitut til brug for
beskatningen
opgøre afkastet af hver enkelt investering foretaget gennem
kommanditselskabet.
Ved at indføre et nettoopgørelsesprincip bliver det muligt for det enkelte
pensionsinstitut at opgøre afkastet af deres investeringer gennem et
kommanditselskab,
som summen af værdiændringen på ejerandelen i kommanditselskabet plus
eventuelle udlodninger fra kommanditselskabet til pensionsinstituttet. Dette
vil indebære en administrativ lettelse for pensionsinstitutterne og gøre det
lettere at investere i unoterede aktier.
2.2. Placering af pensionsopsparing i kommanditselskaber
m.v.
Med virkning fra den 1. oktober 2005 er der indført adgang
til at placere rate- og kapitalpensionsmidler i unoterede aktier og anparter.
Ordningen er en del af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital
(januar 2005). Ordningen er gennemført dels i Finanstilsynets såkaldte
puljebekendtgørelse, dels ved en række regler i
pensionsafkastbeskatningsloven
og pensionsbeskatningsloven.
I dag kan placering af rate- og kapitalpensioner kun ske i
aktie- og anpartsselskaber eller selskaber optaget på listen i artikel 1, dog
med undtagelse af kommanditaktieselskaber, i Rådets 1. selskabsdirektiv
68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF. Reglerne herom er fastsat i
Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Der er imidlertid fremkommet ønske om,
at
der også bør være mulighed for at placere pensionsopsparing i
kommanditselskaber. Baggrunden er, at det er almindeligt, at de såkaldte
business angels, som den nye ordning primært sigter på, foretager
investeringer
i kommanditselskabsform. Endvidere bør der gælde samme vilkår uanset den
selskabsform, hvori investeringen foretages. Endelig er kommanditselskaber
kendte og alment accepterede i udlandet. Hertil kommer, at
pensionsinstitutter
allerede i dag kan investere gennem kommanditselskaber.
Ved et kommanditselskab forstås et selskab, hvor en af
selskabsdeltagerne (komplementaren) hæfter personligt, solidarisk og
ubegrænset, medens de øvrige deltagere (kommanditisterne) hæfter solidarisk,
men begrænset.
Kommanditselskaber adskiller sig fra aktie- og anpartsselskaber
ved at være skattemæssigt transparente. Det vil sige, at et kommanditselskab
ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at indkomst, der optjenes
af et kommanditselskab, ikke beskattes hos kommanditselskabet, men hos de
enkelte deltagere i kommanditselskabet, dvs. kommanditisterne og
komplementaren.
Det samme er tilfældet for indkomst, der optjenes i et kommanditaktieselskab.
Adgangen til at placere opsparing på rate- og
kapitalpensionsordninger i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber
gennemføres ved en ændring af Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Der vil i
Finanstilsynets puljebekendtgørelse blive fastsat krav om, at
kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet udelukkende investerer i de
aktivtyper, som rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter i dag kan
placeres i. Det vil sige kontanter, obligationer, skatkammerbeviser, aktier,
tegningsretter og aktieretter til aktier og andele i investeringsforeninger
og
specialforeninger m.v. For så vidt angår placering i aktier, stilles der krav
om, at aktierne er unoterede. Det vil dermed ikke være muligt at placere
pensionsopsparing i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, der
driver
almindelig erhvervsvirksomhed såsom produktion eller salg af varer og
tjenesteydelser.
Det vil i Finanstilsynets puljebekendtgørelse blive
fastsat, at midler kan placeres i kommanditaktieselskaber og
kommanditselskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS. Det vil
ikke være muligt på forhånd at specificere de selskabstyper inden for
EU/EØS-området, som kan anses for at opfylde definitionen af et
kommanditselskab, jf. ovenfor. Det må afgøres konkret ud fra
selskabskontrakten.
Kravene til placeringen af pensionsmidlerne vil svare til
dem, der gælder for placering af pensionsmidler i unoterede aktie- og
anpartsselskaber. Det drejer sig om følgende:
–
Placering i et
kommanditaktieselskab og kommanditselskab kan ske inden for de grænser, der
gælder for placering i unoterede aktie- og anpartsselskaber.
–
Den enkelte
investering i et kommanditaktieselskab m.v. skal udgøre mindst 100.000 kr.
–
Kontohaveren må ikke
eje 25 pct. eller mere af kommanditaktieselskabet m.v. Ved opgørelsen
medregnes
eventuelle ejerandele, som nærtstående til kontohaveren har, og eventuelle
ejerandele, som kontohaveren har uden for pensionsordningen.
–
Der må ikke være
brugsrettigheder m.v. knyttet til ejerandelen i kommanditaktieselskabet m.v.
Det er ikke muligt at placere pensionsopsparing i
kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber, hvis pensionsopspareren
deltager
som komplementar i selskabet. Betingelsen vil blive fastsat i Finanstilsynets
puljebekendtgørelse. Ofte er komplementaren i et kommanditselskab dog et
selskab (aktie- eller anpartsselskab) og ikke en fysisk person. Er det
tilfældet,
har betingelsen ingen betydning.
Betingelsen er for det første begrundet med, at
komplementaren ifølge kommanditselskabskontrakten kan være tillagt
beslutningskompetencen i selskabet alene, selvom komplementarens ejerandel er
under 25 pct. Da det ikke er meningen, at pensionsopspareren må have
bestemmende
indflydelse på kommanditselskabet m.v., skal komplementaren ikke have
mulighed
for at kunne placere pensionsopsparing i kommanditselskabet m.v. For det
andet
hæfter komplementaren ubegrænset, medens kommanditisterne kun hæfter med
deres
indskud. Hvis en pensionsparerer, der deltager som komplementar i et
kommanditselskab m.v., skulle have mulighed for at placere
pensionsopsparingen
i kommanditselskabet m.v., ville konsekvensen være, at risikoen for tab ikke
kun ville være begrænset til investeringen. Det skyldes den ubegrænsede
hæftelse. Hvis en komplementar foretager en investering på 100.000 kr. i et
kommanditselskab, og kommanditselskabet eventuelt går konkurs, ville
komplementarens tab kunne blive større end 100.000 kr. i kraft af den
ubegrænsede hæftelse. Det er imidlertid ikke meningen, at pensionsopsparerens
økonomiske risiko skal række ud over den pensionsopsparing, der placeres i
selskabet.
I kommanditselskaber m.v. er det almindeligt, at
kommanditisterne kun indbetaler en del af det beløb, som der hæftes for. Ved
afgørelsen af, om pensionsopspareren opfylder 25 pct.s ejergrænsen tages der
udgangspunkt i kommanditistens hæftelse over for kommanditselskabet, uanset
om
hæftelsesbeløbet faktisk er fuldt ud indbetalt til kommanditselskabet. Ved
afgørelsen af, om pensionsopspareren opfylder 25 pct.s ejergrænsen indgår
også
den kapital, som komplementaren eventuelt har tegnet sig for i
kommanditselskabet.
Ved kravet om, at der skal investeres mindst 100.000 kr.,
forstås den faktiske indbetaling, som pensionsopspareren har foretaget i
kommanditselskabet. Det betyder, at hæfter en kommanditist for 500.000 kr.,
medens den faktiske betaling for andelen i kommanditselskabet kun udgør
75.000
kr., er betingelsen om en investering på mindst 100.000 kr. i selskabet ikke
opfyldt.
Investering og dermed placering af pensionsopsparing i
unoterede aktie- og anpartsselskaber og kommanditselskaber er som
udgangspunkt
mere risikofyldt end investering i børsnoterede aktie- og anpartsselskaber.
Grunden til, at ikke hele pensionsopsparingen men kun en del heraf, kan
anbringes i unoterede aktier m.v. og kommanditselskaber m.v., er
pensionsformålet. Pensionsopspareren skal have tilstrækkelig sikker
pensionsopsparing
ved siden af den, der er placeret i unoterede aktier m.v. og
kommanditselskaber
m.v., hvis denne helt eller delvist tabes.
Det beløb, som pensionsopspareren betaler for en post
aktier, som en pensionsopsparing placeres i, er det beløb, som
pensionsopspareren i alt kan miste. Det beløb, som pensionsopspareren kan
miste
af en pensionsopsparing placeret i et unoteret aktie- eller anpartsselskab,
har
pensionsopspareren fuldt ud indskudt (indbetalt) i selskabet. Det vil sige,
at
pensionsopspareren ikke hæfter for et større beløb end det beløb, som
pensionsopspareren
har betalt for aktierne.
I et kommanditselskab hæfter én eller flere deltagere
(komplementaren) som nævnt ovenfor personligt og ubegrænset. De øvrige
deltagere – kommanditisterne – hæfter kun for et begrænset beløb.
Kommanditisternes
ansvar er begrænset til det beløb, som de har indskudt. Om indskuddet faktisk
er indbetalt er uden betydning for ansvaret. Kommanditisterne indbetaler ved
selskabets start normalt kun en mindre del af det beløb, som de hæfter for.
Afhængig af hvordan de økonomiske forhold i kommanditselskabet udvikler sig,
vil kommanditisterne kunne blive nødt til – for at tilføre selskabet
yderligere
kapital – at foretage yderligere indbetalinger inden for det resterende
hæftelsesbeløb.
Dermed bør grænserne for de andele af pensionsopsparingen,
der kan placeres i et kommanditselskab, fastsættes ud fra det beløb, som
pensionsopspareren hæfter med over for kommanditselskabet. Hæftelsesbeløbet
er
det beløb, som pensionsopspareren i alt kan blive stillet over for at skulle
indbetale og dermed også tabe. Det vil sige, at ved opgørelsen af, om
placeringsgrænserne i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er overholdt,
anvendes det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over for
kommanditselskabet m.v., uanset om dette beløb fuldt ud er indbetalt.
Dette indebærer, at det beløb, der i Finanstilsynets
puljebekendtgørelse kan placeres et i unoteret selskab m.v. henholdsvis et
kommanditselskab m.v. afgrænses på samme måde. Ved begge placeringer anvendes
indskuds- eller hæftelsesbeløbet.
Placering skal som anført ske inden for de grænser, der
gælder for placering i unoterede kapitalandele i forhold til den samlede
opsparing i samme pengeinstitut. Det vil sige, at den samlede værdi af
unoterede aktier m.v.
og
andele
i kommanditselskaber m.v. på investeringstidspunktet skal holde sig inden for
de grænser, der er fastsat i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. De er:
–
20 pct.
af de samlede rate- og kapitalpensionsmidler i samme
pengeinstitut placeret på kontantkonti, i
puljer eller i særskilte depoter, når formuen er
under 2 mio. kr.
–
50 pct.
af de samlede pensionsmidler
mellem 2 og 4 mio. kr.
–
75 pct.
af de samlede pensionsmidler
over 4 mio. kr.
Den foreslåede ordning vil med hensyn til oplysningspligt
og kontrol blive tilrettelagt efter samme retningslinjer, som gælder for den
nye ordning for unoterede aktier og anparter. Det indebærer, at
pengeinstitutterne
med hensyn til værdien og størrelsen af andele i kommanditselskabet m.v. må
basere sig på oplysninger fra pensionsopspareren. Pengeinstituttet skal
således
ikke selvstændigt kontrollere pensionsopsparerens oplysninger. Det vil i
stedet
være told- og skatteforvaltningen, der skal kontrollere, om
pensionsopsparerens
oplysninger er korrekte.
Ejergrænsen på 25 pct. sikrer, at der ikke kan ske
placering i et kommanditselskab m.v., som pensionsopspareren har bestemmende
indflydelse på. Ejergrænsen medvirker endvidere til at hindre, at
pensionsopsparere
generelt vil kunne fravælge de almindelige opgørelsesprincipper i
pensionsafkastbeskatningsloven ved at indskyde et kommanditselskab m.v.
Det foreslås, at pensionsopspareren skal opgøre afkastet af
en placering af pensionsmidlerne i et kommanditselskab eller
kommanditaktieselskab som summen af værdiændringen på pensionsopsparerens
ejerandel i selskabet og udlodninger fra selskabet til pensionsopspareren.
2.3. Andre ændringer
Lovforslaget indeholder to justeringer af
pensionsbeskatningsloven, en justering af reglerne om udloddende
investeringsforeninger og en justering af reglerne for sambeskattede
forsikringsselskaber.
Det foreslås, at efterbeskatning af en pensionsordning i
forbindelse med fraflytning fra Danmark kan modregnes i eventuelle senere
udbetalinger fra ordningen, såfremt de måtte blive skatte- eller
afgiftspligtige til Danmark. Herved sikres, at pensionsopspareren ikke
beskattes to gange – dels i forbindelse med efterbeskatningen, dels ved
udbetalingen af pensionsordningen.
Professionelle sportsudøvere kan efter
pensionsbeskatningsloven indskyde 1.532.700 kr. på en særlig
ratepensionsordning.
For at ligestille indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger med
indbetalinger på private ordninger foreslås det, at der ses bort fra
arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den maksimale indbetaling på
ordningen.
Herudover er der rejst tvivl om, hvordan de netop
gennemførte regler om udloddende investeringsforeninger skal læses. Hensigten
med disse er, at livsforsikringsselskaber altid kan få forhøjet
anskaffelsessummerne
på deres beviser i en udloddende forening med ikke foretagne udlodninger, der
beskattes som om de var foretaget. Det foreslås at præcisere reglerne,
således
at de svarer til hensigten.
I forbindelse med behandlingen af de nye
sambeskatningsregler, jf. lov nr. 426 af 6. juni 2005, gav skatteministeren
tilsagn
om at undersøge eventuelle
særlige virkninger af den obligatoriske sambeskatning for
forsikringskoncerner, der både driver
skadesforsikringsvirksomhed og livsforsikringsvirksomhed. På den baggrund
foreslås, at sambeskattede skadesforsikringsselskaber og
livsforsikringsselskaber
skal opgøre de samlede skattefri udbytter og avancer hver for sig ved
beregning
af fradragsberettigede hensættelser mv. Endvidere foreslås en præcisering af
territorialprincippets virkning for disse fradragsbegrænsningsregler.
3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
og amtskommuner
Alt i alt skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Nettoopgørelsesprincippet
Efter gældende opgørelsesprincipper skal det enkelte
pensionsinstitut til brug for beskatningen opgøre afkastet særskilt af hver
enkelt investering i unoterede aktier foretaget gennem skattetransparente
enheder. Ved at indføre et nettoopgørelsesprincip får det enkelte
pensionsinstitut
muligheden for i stedet at opgøre det samlede afkast af de investeringer, der
er foretaget gennem en sådan skattetransparent enhed. Dette nettoafkast vil
typisk i forvejen kunne aflæses i enhedens årlige rapporteringsmateriale.
Nettoopgørelsesprincippet vil i visse tilfælde kunne
medføre, at den skattepligtige indirekte får fradrag for udenlandsk skat, som
der ikke ville være givet lempelse for efter gældende regler, hvilket vil
kunne
medføre et provenutab.
I andre tilfælde vil nettoopgørelsesprincippet kunne
medføre en provenugevinst for den danske stat i de situationer, hvor den
skattepligtige indirekte får fradrag for udenlandsk skat i stedet for
lempelse
i skatten efter de almindelige regler.
Forslaget vurderes samlet ikke at betyde nævneværdige
ændringer i beskatningsgrundlaget, men vil indebære en betydelig
administrativ
lettelse for pensionsinstitutterne og smidiggøre investeringer i unoterede
aktier.
Placering af pensionsmidler i kommanditselskaber
Regeringen har åbnet for, at private kan investere rate- og
kapitalpensionsmidler direkte i unoterede aktier m.v. I lovforslaget (L 134,
Folketinget 2004-05, 2. samling) blev initiativet vurderet til kun at ville
medføre egentlige provenutab, hvis muligheden betød en forøgelse af indskud i
kapital- og ratepensionsordninger, som ikke ellers ville være sket. En
eventuel
forøgelse af pensionsopsparingen med 500 mio. kr. vurderedes at ville betyde
et
varigt provenutab på ca. 10 mio. kr. årligt.
Den foreslåede smidiggørelse af placeringsmulighederne til
også at omfatte placeringer i kommanditselskaber, som investerer i bl.a.
unoterede aktier, anses at sikre virkningen af de forbedrede rammer for
privates investeringer i unoterede aktier, som er skabt med initiativet.
Forslaget skønnes således ikke at bevirke en forøgelse af indskud i kapital-
og
ratepensionsordninger i forhold til det oprindelige initiativ og vurderes
ikke
at have provenumæssige konsekvenser.
Ændringer i pensionsbeskatningsloven
Forslaget om en
justering af reglerne om efterbeskatning vurderes ikke at have nævneværdige
provenumæssige ko
nsekvenser. Ændringen knyttet til den særlige
ratepensionsordning for professionelle sportsudøvere er provenuneutral, da
den
bringer loven i overensstemmelse med de oprindelige intentioner ved
indførelsen
af den særlige ratepensionsordning.
Udloddende investeringsforeninger
Forslaget sikrer, at reglerne for udloddende
investeringsforeninger bliver i overensstemmelse med den tiltænkte
udformning,
og medfører derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.
Fradragsbegrænsningsreglerne
Med forslaget om at adskille livsforsikringsselskaber og
skadesforsikringsselskaber ved den samlede opgørelse af skattefri udbytter og
avancer undgås, at indførelsen af obligatorisk national sambeskatning
medfører
en utilsigtet skærpelse af beskatningen af forsikringskoncerner med både
skades- og livsforsikringsselskaber. Forslaget tilsigter ikke nogen lettelse
i
beskatningen af selskaberne i øvrigt.
Dermed gives afkald på et utilsigtet merprovenu. Den
utilsigtede beskatning vurderes at ville kunne fremkomme i sjældne tilfælde,
men den ville da kunne resultere i store beløb, f.eks. fordi
skadesforsikringsselskaberne kan have store aktiebeholdninger.
Den foreslåede præcisering som følge af
territorialprincippet har ikke egentlige provenumæssige konsekvenser.
4. Administrative konsekvenser for stat, amter
og kommuner
Den del af lovforslaget, der angår placering af rate- og
kapitalpensioner i kommanditselskaber m.v., vil blive fulgt op med en øget
lignings- og kontrolindsats, der skønnes at indebære et ikke nævneværdigt
merårsværksforbrug.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om
nettoopgørelsesprincippet for pensionsinstitutter vurderes at fremme
pensionsinstitutternes
investeringer i unoterede selskaber via private equity fonde m.v., og dermed
skabe bedre vilkår for
ikke
-noterede selskaber, der
foretager nynoteringer eller søger kapitaltilførsler.
Smidiggørelsen af reglerne for placering af midlerne i
rate- og kapitalpensionsmidler vil bidrage til at skabe bedre vilkår for
ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger
kapitaltilførsler.
Med justeringen af fradragsbegrænsningsreglerne for
sambeskattede forsikringsselskaber undgås en utilsigtet skærpelse af
beskatningen af forsikringskoncerner med både skades- og
livsforsikringsselskaber. Samtidig undgås en skattemæssig forskelsbehandling
mellem skadesforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, der også driver
livsforsikringsvirksomhed, og skadesforsikringsselskaber, der drives alene
eller indgår i rene skadesforsikringskoncerner.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at
forslaget
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der
berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor
ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Ændringerne som følge af, at det bliver muligt at investere
rate- og kapitalpensionsmidler i kommanditaktieselskaber og
kommanditselskaber, medfører visse administrative krav for de enkelte
kontohavere, som ønsker at benytte sig af denne mulighed. Kontohaveren skal
løbende give oplysninger til pengeinstituttet til brug for beskatning efter
pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Høringer
Lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital
and
Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret
Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk
Landbrugsrådgivning, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen,
Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Registrerede
Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS -
Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs,
Københavns Kommune, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Den del af lovforslaget, der vedrører en justering af
fradragsbegrænsningsreglerne som følge af reglerne om obligatorisk
sambeskatning (lovforslagets § 2, nr. 2 og 3), har ikke været i høring.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
for stat, amter og kommuner
Ingen
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser. Med justeringen af fradragsbegrænsningsreglerne for
sambeskattede forsikringsselskaber gives dog afkald på et utilsigtet
merprovenu.
Administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Den del af lovforslaget, der angår placering af rate- og
kapitalpensioner i kommanditselskaber m.v., vil blive fulgt op med en øget
lignings-
og kontrolindsats, der skønnes at indebære et ikke-nævneværdigt
merårsværksforbrug.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Indførelsen af nettoopgørelsesprincippet skønnes at være
en væsentlig forudsætning for, at pensionsinstitutterne i de kommende år øger
deres investeringer i unoterede aktier. Det vil skabe bedre vilkår for
ikke
-noterede
selskaber, der foretager nynoteringer eller søger kapitaltilførsler.
Smidiggørelsen af reglerne for placering af midlerne i
rate- og kapitalpensionsmidler vil bidrage til at skabe bedre vilkår for
ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger
kapitaltilførsler.
Med justeringen af fradragsbegrænsningsreglerne for sambeskattede
forsikringsselskaber undgås en utilsigtet skærpelse af beskatningen af
forsikringskoncerner med både skades- og livsforsikringsselskaber og en
skattemæssig forskelsbehandling mellem skadesforsikringsselskaber, der indgår
i en koncern, der også driver livsforsikringsvirksomhed, og
skadesforsikringsselskaber,
der drives alene eller indgår i rene skadesforsikringskoncerner.
Ingen
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget indeholder ikke administrative konsekvenser
for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et
virksomhedspanel.
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen
Forslaget om, at rate- og kapitalpensioner kan anbringes
i kommanditselskaber, medfører visse administrative krav for de enkelte
kontohavere,
som ønsker at benytte sig af denne mulighed.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I de senere år er det blevet udbredt at investere i unoterede
aktier gennem skattetransparente juridiske personer som f.eks. private equity
fonde, der typisk er organiseret som kommanditselskaber. Ifølge dansk
skatteret
betragtes kommanditselskaber, interessentskaber og lignende ikke som
selvstændige
skattesubjekter. Det har den konsekvens, at indkomst, der optjenes af f.eks.
et
kommanditselskab, ikke beskattes hos kommanditselskabet, men i stedet hos de
enkelte deltagere i kommanditselskabet.
Hvis et pensionsinstitut investerer i unoterede aktier
gennem f.eks. en private equity fond, vil instituttet med andre ord efter
gældende regler skattemæssigt blive anset for at have foretaget de
underliggende investeringer direkte og skal derfor lave en særskilt opgørelse
af afkastet for hvert enkelt aktiv, det har investeret i gennem private
equity
fonden. Herudover skal en forskydning i ejerandelen i private equity fonden
efter gældende regler behandles som et delsalg eller et delkøb af de
underliggende
aktiver. Et fald i ejerandelen indebærer således, at en forholdsmæssig andel
af
de underliggende investeringer skal anses for afstået, og at der skal
foretages
en beregning af de skattemæssige konsekvenser heraf.
Disse opgørelsesprincipper udgør ifølge pensionsbranchen en
barriere for investeringer i unoterede aktier. Det er i skattemæssig
henseende administrativt svært for pensionsinstitutterne
at håndtere investeringer gennem skattetransparente juridiske personer,
ligesom
det ofte ikke er muligt at få de oplysninger, der gør investorerne i stand
til
at opgøre afkastet af hvert enkelt aktiv, som den skattetransparente
juridiske
person besidder.
Private equity fonde er typisk indrettet på, at
investorerne beskattes efter lagerprincippet og dermed på basis af
investeringernes samlede værdiændringer. Der er dermed ikke tilstrækkelige
oplysninger i rapporteringsmaterialet til, at pensionsinstituttet kan
dokumentere opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskat,
herunder udfylde ToldSkats blanketter.
Pensionsinstituttet kan i nogle tilfælde stille krav om, at
rapporteringen fra private equity fonden er så fyldestgørende, at de gældende
opgørelsesprincipper kan opfyldes. Det er især tilfældet, hvis
pensionsinstituttet er med i opstartsfasen af et investeringsprojekt.
Herudover
kan investeringens størrelse være afgørende for pensionsinstituttets
indflydelse på fondens rapporteringsstandard, ligesom investors indflydelse
kan
være afhængig af, hvor eftertragtet fonden er. Hvis pensionsinstituttet
derimod
først senere kommer ind i projektet, eller hvis fonden er meget eftertragtet,
vil det typisk ikke være muligt at få indflydelse på rapporteringsstandarden,
og
danske pensionsinstitutter kan derfor være
afskåret fra at investere i venturekapital gennem private equity fonde.
For at fjerne den barriere, som de danske opgørelsesprincipper
udgør for investeringer i unoterede aktier, foreslås der indsat en ny
§ 12
a i pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås i § 12 a,
stk. 1,
at pensionsinstitutter ved
investeringer i andele i skattetransparente juridiske personer som f.eks.
kommanditselskaber,
får mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af hver
investering,
som et nettobeløb, dvs. som summen af udlodningerne fra kommanditselskabet
plus
gevinst eller tab på andelen af kommanditselskabet opgjort efter
lagerprincippet
i stk. 2 (nettoopgørelsesprincippet), eventuelt korrigeret efter
stk. 3 og 4.
Det er en betingelse for at anvende stk. 1, at
pensionsinstituttet ikke på noget tidspunkt i indkomståret er
koncernforbundet med den juridiske person på
den måde, som dette er defineret i § 5 i lov om finansiel virksomhed.
Hvis eksempelvis pensionsinstituttet anvender nettoopgørelsesprincippet på
dets
investering i et kommanditselskab og på noget tidspunkt i indkomståret
besidder
flertallet af stemmerettighederne i den juridiske person, kan
nettoopgørelsesprincippet
således ikke anvendes for dette indkomstår, ligesom pensionsinstituttet vil
være afskåret fra at anvende nettoopgørelsesprincippet på denne investering i
resten af investeringens levetid, jf. stk. 5. Tilsvarende vil
pensionsinstituttet typisk ikke kunne anvende nettoopgørelsesprincippet, hvis
det er komplementar, fordi det i så fald normalt vil have bestemmende
indflydelse.
Koncernbetingelsen har til formål at sikre,
at de
almindelige opgørelsesprincipper i pensionsafkastbeskatningsloven ikke
generelt
fravælges ved blot at indskyde en skattetransparent juridisk person.
Betingelsen om, at pensionsinstituttet ikke må være
koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person har også til
hensigt at forhindre, at den juridiske person f.eks. nedbringer
nettoresultatet
med betaling af ikke-erhvervsmæssige udgifter. Imellem uafhængige parter er
der
en almindelig interessemodsætning, som sikrer, at der kun afholdes
erhvervsmæssige udgifter. Handelsværdien af pensionsinstitutternes andel i
den
skattetransparente juridiske person samt eventuelle udlodninger fra den
skattetransparente juridiske person vil således afhænge af nettoresultatets
størrelse, og pensionsinstituttet har derfor lige så stor interesse i, at den
juridiske
person har opgjort nettoresultatet korrekt, som skattemyndighederne. Hvis
pensionsinstituttet
er koncernforbundet med den juridiske person, findes der ikke en sådan
interessemodsætning.
Hvis betingelserne i den foreslåede § 12 a er opfyldt,
kan pensionsinstituttet opgøre afkastet af en investering i en
skattetransparent juridisk person efter nettoopgørelsesprincippet, selvom
investeringen ikke foretages direkte, men i stedet foretages gennem en anden
skattetransparent juridisk person, hvor pensionsinstituttet ikke anvender
nettoopgørelse.
I § 12 a, stk. 1, 3. pkt., foreslås det
herudover, at pensionsinstituttet også kan vælge nettoopgørelse, hvis
pensionsinstituttet, i stedet for at foretage investeringen direkte,
foretager
investeringen via en kontoførende investeringsforening, og de øvrige
betingelser i § 12 a er opfyldt.
Det er således eksempelvis muligt for et pensionsinstitut,
der ejer en kontoførende investeringsforening 100 pct., at anvende
nettoopgørelsesprincippet for en investering i en skattetransparent juridisk
person, der foretages gennem den kontoførende investeringsforening, hvis den
skattepligtige direkte eller indirekte, herunder via den kontoførende
investeringsforening, ikke på noget tidspunkt i indkomståret er
koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person.
Koncernbetingelsen
i 2. pkt. kan således ikke omgås ved at indskyde en kontoførende
investeringsforening.
Det skal understreges, at den skattetransparente juridiske
person, bortset fra opgørelsesmetoden for beskatningsgrundlaget, fortsat vil
blive anset for at være skattemæssig transparent. Dette medfører bl.a., at
eventuelle lån mellem den transparente juridiske person og
pensionsinstituttet
ikke vil medføre rentefradrag eller beskatning af renteindtægt, for den del
af
fradraget eller indtægten, der svarer til den skattepligtiges ejerandel af
den
juridiske person.
Ifølge
stk. 2
skal det skattepligtige
afkast af andelen af den skattetransparente juridiske person i form af
værdistigninger på andelen opgøres efter lagerprincippet, dvs. som forskellen
mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb (ultimo) og værdien ved
indkomstårets begyndelse (primo). Ved køb og/eller salg i løbet af
indkomståret
af en andel i den transparente juridiske person indgår henholdsvis
anskaffelsessum
og/eller afståelsessum ved opgørelsen af det skattepligtige afkast.
Pensionsinstituttets andel af den juridiske person beregnes
på baggrund af den juridiske persons samlede kapital, dvs. inklusiv den
kapital, komplementaren eventuelt har indskudt i den juridiske person.
Værdien af den skattetransparente juridiske person opgøres
på samme måde som en unoteret aktie, dvs. til handelsværdien. Kendes
handelsværdien af den unoterede aktie ikke på primo og ultimo tidspunkterne,
skal vurderingen foretages efter de principper for værdiansættelse, der
følger
af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 14. december 2004 om
finansielle
rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, korrigeret
for
eventuelle særlige forhold vedrørende den juridiske person.
Den foreslåede § 12 a fraviger de almindelige
opgørelsesprincipper for investeringer gennem skattetransparente juridiske
personer.
Som en konsekvens af nettoopgørelsesprincippet, der
medfører en mere enkel opgørelse af det skattepligtige afkast, skal en
forskydning i ejerandelen i kommanditselskabet ikke længere opgøres som et
delsalg eller delkøb af de
underliggende investeringer,
men vil blive anset for et delsalg
eller delkøb af
andelen
i kommanditselskabet.
Princippet kan illustreres med et pensionsinstitut, der har
kalenderåret som indkomstår, og som i begyndelsen af året ejer en andel på 10
pct. i kommanditselskabet. Midt i året køber pensionsinstituttet yderligere 5
pct., så den samlede andel kommer op på 15 pct. i de sidste 6 måneder. Den
del
af årets værdiændring af andelen, som pensionsinstituttet skal medregne som
investeringens skattepligtige afkast, beregnes som 10 pct. af værdiændringen
af
den juridiske person i 12 måneder plus forskellen mellem 5 pct. af værdien
ved
årets udløb af den juridiske person og anskaffelsessummen for de 5 pct.
Hvis eksempelvis værdien ved årets begyndelse af hele den
juridiske person er 100, købsprisen for 5 pct. af den juridiske person den 1.
juli i samme år er 6, og værdien ved årets udløb af hele den juridiske person
er 130, så udregnes gevinst eller tab på pensionsinstituttets andel af den
juridiske person som: 10 pct. af (130 –100) = 3 lagt sammen med ((5 pct.
af
130) - 6) = 0,5. Altså en værdiændring på 3,5 i alt. Det skattepligtige
afkast
af investeringen udgøres herefter af den netop fundne værdiændring af andelen
tillagt indkomstårets eventuelle udlodninger, korrigeret for de særlige
forhold
vedrørende den juridiske person.
En anden konsekvens af, at investeringen i den
skattetransparente juridiske person opgøres efter nettoopgørelsesprincippet,
er, at pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 4, om skattefri
udbytter og avancer fra datterselskaber ikke finder anvendelse. En effektiv
beskatning forudsætter således, at der ikke kan modtages skattefri udbytter
og
aktieavancer. Hvis den juridiske person har investeret i et selskab, der selv
er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, og som
pensionsinstituttet ejer mindst 25 pct. af, nedsættes det skattepligtige
afkast
efter stk. 1 derfor ikke med udbytter og aktieavancer fra disse
datterselskaber.
Nettoopgørelsesprincippet medfører, at pensionsinstituttet
indirekte får et forholdsmæssigt fradrag for de udgifter, den juridiske
person
har afholdt. Pensionsinstituttet får således på grund af
nettoopgørelsesprincippet
et forholdsmæssigt fradrag for afholdte formueforvaltningsomkostninger samt
for
eventuelle renter og betalt udenlandsk skat, og kan derfor ikke samtidig
fratrække udgifter og omkostninger i henhold til § 5, stk. 1, og
§ 5 a, stk. 1.
Den mulighed for indirekte fradrag for udenlandsk skat i
beskatningsgrundlaget, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet, kan i
visse tilfælde medføre, at der indirekte bliver givet fradrag for udenlandsk
skat, der ikke ville være givet lempelse for efter gældende regler.
Hvis en skattetransparent juridisk person i land A f.eks.
investerer i aktier eller obligationer i land B, og ejeren af en ideel andel
af
den skattetransparente juridiske person er hjemmehørende i Danmark, er det
dobbeltbeskatningsoverenskomsten
mellem Danmark og land B, der finder anvendelse. Danmark har indgået flere
overenskomster, hvori der er aftalt bopælsbeskatning af renter, det vil sige,
hvor det er aftalt, at det udelukkende er rentemodtagerens bopælsland, der
kan
beskatte renterne. I de tilfælde, hvor der i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
er aftalt bopælslandsbeskatning af renter, vil den danske rentemodtager ikke
kunne få lempelse for en eventuel uretmæssig indeholdt kildeskat i
kildestaten
- lempelsen for betalt udenlandsk skat vil med andre ord være 0.
Praksis i forbindelse med undgåelse af dobbeltbeskatning
vil ofte være, at kildelandet i overensstemmelse med intern lovgivning
indeholder fuld kildeskat. Det vil herefter være op til den danske
rentemodtager at tilbagesøge for meget betalt kildeskat i forhold til de
satser, der eventuelt måtte gælde efter kildelandets
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark. Tilbagesøgningen sker hos kildelandet mod forevisning af
dokumentation
for, at modtageren er hjemmehørende i Danmark.
Hvis pensionsinstituttet ikke har tilstrækkelige
oplysninger om den betalte udenlandske skat til at kunne foretage lempelse på
normal måde, vil det som oftest heller ikke have tilstrækkelige oplysninger
til
at foretage tilbagesøgning af den for meget indeholdte rentekildeskat,
hvilket
medfører, at udlandet i realiteten opkræver kildeskatter, selvom der efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten er aftalt bopælslandsbeskatning. Det samme
vil
i princippet være tilfældet, hvis der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er
aftalt bopælslandsbeskatning af udbytter og royalties. Det vil derfor i disse
situationer være en fordel for pensionsinstitutterne at få et indirekte
fradrag
via nettoopgørelsesprincippet i beskatningsgrundlaget for den udenlandske
skat
frem for lempelse.
Ifølge pensionsbranchen udgør den løbende indkomst i form
af renter og udbytter oftest kun en mindre del af afkastet af investeringer i
transparente juridiske personer. Afkastet består som regel hovedsageligt af
kapitalgevinster.
Den fordel, som pensionsinstitutterne i visse tilfælde kan opnå ved at få det
indirekte fradrag for udenlandske kildeskatter af udbytter og renter, i
stedet
for at få lempelse, vil derfor normalt være af underordnet omfang.
Da nettoopgørelsesprincippet som nævnt medfører, at
pensionsinstituttet får et indirekte fradrag for den udenlandske skat, kan
pensionsinstituttet ikke samtidig få lempelse for den samme udenlandske skat
efter § 19 eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 3
giver mulighed for, at pensionsinstituttet kan få lempelse, hvis der
korrigeres for det indirekte fradrag i beskatningsgrundlaget, der er en følge
af nettoopgørelsesprincippet. Det er en betingelse, at pensionsinstituttet
kan
dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor
pensionsinstituttet vælger lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og
ligningslovens § 33 F eller lempelse efter § 19 og ligningslovens
§ 33 F, fordi det har tilstrækkelige oplysninger hertil, skal
pensionsinstituttet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter stk. 1
således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat.
Pensionsinstituttet kan dog kun vælge at få lempelse for
udenlandsk skat, hvis det opgør den skat, der skal lempes for efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter
§ 19 og ligningslovens § 33 F, for alle indkomster fra samme land.
Opfylder pensionsinstituttet betingelserne for at vælge
lempelse for samtlige skatter fra det pågældende land, kan der foretages
lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F
eller de almindelige regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og
ligningslovens
§ 33 F. Dette indebærer bl.a., at lempelsen gives land for land, og at
der
ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat ved opgørelsen af
den
udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan henføres til
indkomsten, jf. ligningslovens § 33 F.
Pensionsbranchen har oplyst, at de for en del udenlandske
skatter vil have tilstrækkelige oplysninger til at få lempelse. I betragtning
af, at det normalt vil være ufordelagtigt for den skattepligtige at få
fradrag
for udenlandske skatter i beskatningsgrundlaget frem for lempelse efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller lempelse
efter § 19 og ligningslovens § 33 F direkte i
pensionsafkastskatten,
vurderes pensionsinstitutterne derfor så vidt muligt at vælge at få lempelse.
Princippet i stk. 3 kan meget forenklet illustreres
med et pensionsinstitut, der ejer 10 pct. af en skattetransparent juridisk
person.
Den juridiske person har betalt 10 i udenlandsk skat i indkomståret.
Indkomstårets udlodning til den skattepligtige er 50. Den juridiske persons
værdi er i indkomståret steget med 100 og den skattepligtiges gevinst på
andelen i den juridiske person er derfor 10.
Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 opgøres som
udlodningen på 50 plus gevinsten på 10, dvs. 60. Hvis den skattepligtige
ønsker
lempelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 19, følger det af
stk. 3, at en forholdsmæssig del af den betalte udenlandske skat skal
tillægges beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Da den forholdsmæssige del
af den udenlandske skat er 10 pct. af 10, dvs. 1, er det korrigerede
beskatningsgrundlag derfor lig med 61. Den skattepligtige kan herefter
beregne
lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F
eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og ligningslovens
§ 33 F.
Efter
stk. 4,
1. og 2. pkt., skal
beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del
af
den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den
skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.
Tilsvarende forhøjes beskatningsgrundlaget efter stk. 1, med en
forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person,
der
modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.
1. og 2. pkt. er indsat for at forhindre en asymmetri i den
skattemæssige behandling af f.eks. renteindtægter og renteudgifter som følge
af, at den juridiske person som nævnt fortsat anses for skattemæssigt
transparent, bortset fra ved opgørelse af beskatningsgrundlaget efter
stk. 1.
Hvis den juridiske person f.eks. yder lån til
pensionsinstituttet, får pensionsinstituttet ikke fradrag for en
forholdsmæssig
del af renteudgifterne på lånet, da den juridiske person er skattetransparent
og den skattepligtige ikke kan få fradrag for renteudgifter betalt på lån til
»sig
selv«. For at sikre at pensionsinstituttet ikke indirekte bliver beskattet af
renteindtægterne i den juridiske person som følge af
nettoopgørelsesprincippet,
følger det af stk. 4, 1. pkt., at en forholdsmæssig del af den juridiske
persons renteindtægter skal fratrækkes beskatningsgrundlaget.
Omvendt forhindrer stk. 4, 2. pkt., bl.a., at
pensionsinstituttet ved at yde et lån til den skattetransparente juridiske
person får indirekte fradrag for de renter, som den juridiske person betaler
til pensionsinstituttet, som følge af nettoopgørelsesprincippet, da de
renteudgifter, som den skattetransparente juridiske person har betalt til den
skattepligtige, har nedsat værdien af andelen ved indkomstårets udløb.
Renteindtægten
er skattefri for pensionsinstituttet, fordi den juridiske person anses for at
være skattemæssigt transparent. Hvis pensionsinstituttet har ydet et lån til
den skattetransparente juridiske person, er pensionsinstituttet derfor
forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af den
skattefrie renteindtægt til beskatningsgrundlaget efter stk.1.
Efter stk. 4, 3. pkt., skal beskatningsgrundlaget
efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons
tab
på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige,
jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Bestemmelsen er indsat for at forhindre, at
pensionsinstituttet ved at investere i et koncernforbundet selskab gennem en
skattetransparent juridisk person indirekte kan få fradrag for tab på
koncerninterne fordringer som følge af nettoopgørelsesprincippet.
Bestemmelsen
medfører således, at pensionsinstituttet i sådanne tilfælde er forpligtet til
at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af det koncerninterne
tab
til beskatningsgrundlaget efter stk. 1.
Stk. 5
medfører, at når pensionsinstituttet har valgt at opgøre det
skattepligtige afkast af en investering som et nettobeløb efter stk. 1,
er
valget bindende for pensionsinstituttet, så længe opsparingen er anbragt i
den
skattetransparente juridiske person, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Det vil
også
sige, at hvis stemmerettighederne i den juridiske person mindskes eller øges
uden, at pensionsinstituttet er koncernforbundet med den juridiske person,
jf.
§ 5 i lov om finansiel virksomhed, er pensionsinstituttet fortsat bundet
af sit valg af nettoopgørelsesmetoden.
Det forhindres herved, at
pensionsinstituttet kan skifte mellem de to opgørelsesmetoder, alt efter
hvilken metode, der det pågældende år er mest fordelagtig.
Er koncernbetingelsen i stk. 1, 2. pkt., på noget
tidspunkt ikke længere opfyldt, kan beskatning efter stk. 1 ikke længere
anvendes, jf. stk. 1, 2. pkt. Dette gælder for resten af investeringens
levetid, uanset om pensionsinstituttet eventuelt på et senere tidspunkt ikke
længere er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person.
Det er derimod uden betydning, om den skattepligtige
eventuelt har været koncernforbundet med den skattetransparente juridiske
person
før
det indkomstår, hvor der vælges nettoopgørelse efter
stk. 1.
Den opgørelsesmetode, der egner sig bedst til én
investering, er ikke nødvendigvis anvendelig ved en anden investering. De
tilgængelige oplysninger afhænger således af forhold, der bl.a. knytter sig
til
den enkelte skattetransparente juridiske person, f.eks. hvor eftertragtet den
juridiske person er, og den juridiske persons opgørelsespraksis, ligesom
investeringens størrelse og investeringstidspunktet også kan være afgørende.
Valget af opgørelsesmetode for den enkelte investering i en skattetransparent
juridisk person er derfor uafhængig af de valg, der er foretaget for
investeringer i andre skattetransparente juridiske personer.
Valget af opgørelsesmetoden efter stk. 1, der som
nævnt er bindende i resten af investeringens levetid, skal foretages senest
ved
indlevering af den endelige opgørelse over beskatningsgrundlag m.v. den 15.
juli i året efter indkomståret, jf. § 22, stk. 1. Det skal
bemærkes,
at livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre afkastet af en investering
i
en skattetransparent juridisk person efter nettoopgørelsesprincippet i
stk. 1, også skal opgøre afkastet af andelen efter
nettoopgørelsesprincippet i den i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede
§ 13 F, stk. 1 i selskabsskatteloven, jf. bemærkningerne hertil.
Livsforsikringsselskaber, der både er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven, skal således som
hovedregel allerede træffe valget senest ved indgivelse af selvangivelse.
Til nr. 2
Der er tale om en ændret affattelse af den gældende
bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, 1. pkt.
I
den nuværende affattelse af bestemmelsen er det aktier eller anparter, som en
skattepligtig anbringer i en pensionsordning. Det foreslås at ændre
affattelsen
af bestemmelsen til, at det er opsparingen på en pensionsordning, der
anbringes
i aktier eller anparter. Dette er i bedre overensstemmelse med den sædvanlige
sprogbrug og svarer i øvrigt til de formuleringer, der anvendes i
pensionsafkastbeskatningsloven og i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Den
ændrede affattelse af bestemmelsen har ingen materielle konsekvenser.
Til nr. 3 og 6
Der er alene tale om sproglige ændringer af visse udtryk
uden indholdsmæssig betydning.
I pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7,
og § 29 A anvendes dels udtrykket »den skattepligtige«, dels
»kontohaveren«.
De to udtryk dækker imidlertid den samme person.
Det foreslås at harmonisere udtrykkene i de to bestemmelser
ved at anvende udtrykket »den skattepligtige«, der er det udtryk, der
generelt
anvendes i pensionsafkastbeskatningsloven.
Til nr. 4
Det foreslås, at de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, der er gennemført ved
lov nr. 423 af 6. juni 2005, om opgørelse af gevinst og tab og om den
skattepligtiges pligt til at indsende oplysninger om værdierne skal finde
tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en
skattepligtig har anbragt en rateopsparing eller en opsparing i
pensionsøjemed.
Efter reglerne om opgørelse af gevinst og tab for unoterede
aktier og anparter, skal der til brug for lagerbeskatningen ved indkomstårets
begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten
anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge
seneste aflagte årsregnskab. Kommanditaktieselskaber skal ligesom unoterede
aktie- og anpartsselskaber aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven. De
regler, der gælder for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for unoterede
aktier
og anparter og for den skattepligtiges pligt til at give pengeinstituttet
oplysninger til brug for beskatningen, kan dermed i deres helhed finde
anvendelse for andele i kommanditaktieselskaber.
Aktiver, som et kommanditaktieselskab omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, erhverver fra
pensionsopspareren, skal pensionsopspareren anses for at have afstået med de
eventuelle skattemæssige konsekvenser, der følger heraf. Afståelsessummen er
værdien på det tidspunkt, hvor aktivet indskydes på pensionsordningen.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3,
sidestilles indskud af aktier og tegningsret til aktier på en pensionsordning
i
et pengeinstitut med afståelse efter aktieavancebeskatningsloven. I
kursgevinstlovens
§ 35 findes en tilsvarende regel vedrørende fordringer og kontrakter,
der
skydes ind på en pensionsordning. Indskuddet sidestilles med afståelse af
fordringen eller kontrakten. Som afståelsessum anses værdien på
indskudstidspunktet.
Overførsel af en andel af et kommanditaktieselskab omfattet
af § 13, stk. 7, til den skattepligtige sidestilles med anskaffelse
af aktiver i kommanditaktieselskabet. Udlodning af aktier og tegningsret til
aktier fra en pensionsordning i et pengeinstitut sidestilles efter
aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, med en anskaffelse efter
aktieavancebeskatningsloven. Som anskaffelsessum anses værdien på det
tidspunkt, hvor andelen overføres. Kursgevinstlovens § 35 indeholder en
tilsvarende regel vedrørende fordringer og kontrakter, der udloddes fra en
pensionsordning. Udlodningen af fordringen eller kontrakten sidestilles med
erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.
Når en del af et kommanditaktieselskab erhvervet for frie
midler lægges ind på et pensionsdepot, indgår andelen således til
handelsværdien, dvs. handelsværdien af aktiverne i kommanditaktieselskabet.
Tilsvarende gælder, at når andelen tages ud af pensionsdepotet og erhverves
for
frie midler, sker dette til handelsværdien.
Til nr. 5
Der foreslås en ny § 13 a i
pensionsafkastbeskatningsloven.
Det foreslås i
stk. 1,
at pensionsopsparere omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 2, skal opgøre det skattepligtige afkast af en andel af
et
kommanditselskab, som en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1,
stk. 2, nr. 1-2, er anbragt i, som summen af udlodningerne fra andelen
og
gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, eventuelt
korrigeret
efter stk. 4 og 5.
Det foreslåede
stk. 2
vedrører opgørelse af
gevinst og tab på en andel af et kommanditselskab. Til brug for
lagerbeskatningen
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, skal der ved
indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største
beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30.
september i indkomståret. Grunden til, at gevinst og tab ikke baseres på en
primo- og ultimoopgørelse for indkomståret for pensionsordningen (1. december
–
30. november) er, at der ikke sker en løbende ansættelse af værdien af et
kommanditselskab.
Det foreslås, at værdien af andelen kan fastsættes på
grundlag af et regnskab for kommanditselskabet. Kommanditselskaber skal
ganske
vist ikke udarbejde et årsregnskab efter årsregnskabslovens regler, men der
vil
normalt foreligge et regnskab til brug for kommanditisterne selv. Der vil
kunne
tages udgangspunkt i dette regnskab, idet der skal ske korrektioner som nævnt
nedenfor.
Selvom opgørelsen af værdien af andelen sker på grundlag af
et regnskab for kommanditselskabet, er det et krav, at værdien svarer til den
samlede værdi af de aktiver (aktier, obligationer, kontanter m.m.), som
kommanditselskabet
ejer, opgjort efter de regler, der gælder for de enkelte aktiver ved
opgørelsen
af pensionsafkastskat. Dog skal unoterede aktier og anparter, som
kommanditselskabet har investeret i, opgøres til det pågældende selskabs
indre
værdi. Det vil sige samme metode, som anvendes for pensionsopsparing, der er
placeret direkte i unoterede aktier m.v.
Det kan forekomme, at kommanditselskabet ikke udarbejder et
regnskab, der kan anvendes ved ansættelsen af værdien af andelen. Der er
efter
forslaget derfor mulighed for, at værdien af andelen opgøres som summen af
værdierne af aktiverne, idet værdien af unoterede aktier og anparter dog også
i
denne situation skal opgøres til selskabets indre værdi.
Har selskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1.
oktober – 30. september, skal det senest foreliggende regnskab anvendes.
Har
kommanditselskabet eksempelvis kalenderårsregnskab vil det være primo-
henholdsvis
ultimoværdien ifølge regnskabet for 2006, der er beskatningsgrundlaget for
indkomståret 2007. Indkomståret 2007 i pensionsafkastbeskatningsloven
omfatter
perioden 1. december 2006 – 30. november 2007.
Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. september henholdsvis
regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet
af
indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens
afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober henholdsvis regnskabsårets
begyndelse.
Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab
som
forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.
Opgørelsesprincippet indebærer, at en forskydning i
ejerandelen i kommanditselskabet ikke skal opgøres som et delsalg eller
delkøb
af de underliggende aktiver, men i stedet skal anses for delsalg henholdsvis
delkøb
af andelen af kommanditselskabet.
Det foreslås i
stk. 3,
at den skattepligtige årligt og senest den 1. november skal give
pengeinstituttet oplysninger om udlodning samt gevinst og tab til brug for
beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Hvis kommanditselskabet erhverver aktiver fra
pensionsopspareren selv, skal disse anses for afstået med de skattemæssige
konsekvenser, der følger heraf. Afståelsen skal anses for at være sket til
den
faktiske værdi. Det følger af reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§ 9,
stk. 3, henholdsvis kursgevinstlovens § 35. Hvis kommanditselskabet
overfører aktiver til pensionsopspareren, skal disse anses for at være
erhvervet af pensionsopspareren med de skattemæsige konsekvenser, der følger
heraf, jf. reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4,
henholdsvis
kursgevinstlovens § 35.
Når en del af et kommanditselskab erhvervet for frie midler
lægges ind på et pensionsdepot, indebærer dette således, at andelen indgår
til
handelsværdien, dvs. handelsværdien af aktiverne i kommanditselskabet. Når en
andel af et kommanditselskab tages ud af pensionsdepotet og erhverves for
frie
midler, gælder tilsvarende, at dette sker til den faktiske værdi.
Den foreslåede regel i
stk. 4
giver mulighed
for, at den skattepligtige kan få lempelse for udenlandsk skat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 19
og
ligningslovens § 33 F, hvis der korrigeres for det indirekte
fradrag i beskatningsgrundlaget. Det er en betingelse, at den skattepligtige
kan dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor den
skattepligtige vælger lempelse efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten
og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter
§ 19 og ligningslovens
§ 33 F, fordi den skattepligtige har tilstrækkelige oplysninger hertil,
skal den skattepligtige ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
stk. 1 således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat.
Den skattepligtige kan dog kun vælge at få lempelse for
udenlandsk skat, hvis den skattepligtige opgør den skat, der skal lempes for
efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten
og ligningslovens § 33 F eller
efter § 19
og ligningslovens § 33 F, for alle indkomster fra samme land.
Opfylder den skattepligtige betingelserne for at vælge
lempelse for samtlige skatter fra det pågældende land, der knytter sig til
placeringen af pensionsopsparingen i kommanditselskabet m.v., kan der
foretages
lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F
eller de almindelige regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og
ligningslovens § 33 F. Dette indebærer bl.a., at lempelsen gives land
for
land, og at der ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat ved
opgørelsen af den udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan
henføres til indkomsten, jf. ligningslovens § 33 F.
I betragtning af, at det normalt vil være ufordelagtigt for
den skattepligtige at få fradrag for udenlandske skatter i
beskatningsgrundlaget
frem for lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F direkte i
pensionsafkastskatten, er det vurderingen, at de skattepligtige så vidt
muligt
vil vælge lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F.
Efter
stk. 5
skal beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en
forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, der
modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede,
fordi
de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og
kommanditselskabet. Tilsvarende forhøjes beskatningsgrundlaget efter
stk. 1 med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i
kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er
skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige
og kommanditselskabet.
Bestemmelsen forhindrer bl.a., at den skattepligtige ved at
yde et lån til kommanditselskabet får indirekte fradrag for de renteudgifter,
som kommanditselskabet betaler til pensionsinstituttet, fordi de
renteudgifter,
som kommanditselskabet har betalt til den skattepligtige, har nedsat værdien
af
andelen ved indkomstårets udløb.
Bestemmelsen forhindrer, at der opstår en asymmetri i
behandlingen af renteudgifter og renteindtægter, idet renteindtægten er
skattefri for den skattepligtige, fordi kommanditselskabet, bortset fra
opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter stk. 1, anses for at være
skattemæssigt transparent. Hvis den skattepligtige har ydet et lån til
kommanditselskabet, er den skattepligtige derfor forpligtet til at lægge et
beløb svarende til en forholdsmæssig del af den skattefrie renteindtægt til
beskatningsgrundlaget efter stk. 1.
I
stk. 6
fastsættes det, at reglerne i
stk. 4 og 5 skal finde tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing, der
er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 4, hvor det foreslås, at reglerne i
pensionsafkastbeskatningslovens
§ 13, stk. 7, der i dag kun gælder for pensionsopsparing, der er
anbragt i aktier eller anparter, også skal finde anvendelse for
pensionsopsparing, der anbringes i kommanditaktieselskaber.
Til nr. 7
Pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A regulerer de
tilfælde, hvor den skattepligtige ikke giver oplysninger om værdierne til
pengeinstituttet til brug for beskatningen efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Der er i bestemmelsen henvist til pensionsafkastbeskatningslovens § 13,
stk. 7, der vedrører pengeinstitutordninger, der er placeret i unoterede
aktier og anparter.
Det foreslås, at der skal gælde samme regler i de tilfælde,
hvor den skattepligtige ikke giver oplysning om værdierne vedrørende
pensionsopsparing i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, som i dag
gælder
for unoterede aktier og anparter. Det foreslås derfor i § 29 A at
henvise
til pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, der bl.a. pålægger den
skattepligtige at give oplysninger om værdien af andelen af et
kommanditselskab
og kommanditaktieselskab til pengeinstituttet.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring af selskabsskattelovens
§ 13, stk. 2, som følge af den foreslåede § 13 F i
lovforslagets
§ 2, nr. 4, hvorefter livsforsikringsselskaber får mulighed for at vælge
at opgøre skattepligtigt afkast af en andel i en skattetransparent juridisk
person som summen af udlodninger fra andelen og værdistigninger på andelen
efter et lagerprincip.
Bestemmelsen præciserer, at livsforsikringsselskaber, der
vælger at anvende reglerne i den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens
§ 13 F, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som hidtil kan
fradrage
beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt
beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede.
Til nr. 2
Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev reglerne om
sambeskatning af selskaber ændret væsentligt. I forbindelse med Folketingets
behandling af reglerne blev det anført, at reglerne medførte en utilsigtet
skærpelse af beskatningen af forsikringsselskaber – bl.a. i de tilfælde,
hvor
der i en forsikringskoncern er både skadesforsikringsselskaber og
livsforsikringsselskaber.
Skatteministeren gav på den baggrund tilsagn
om at undersøge behovet og mulighederne for at afbøde
særlige virkninger af den obligatoriske sambeskatning for
forsikringskoncerner, der både driver
skadesforsikringsvirksomhed og livsforsikringsvirksomhed.
Forsikringsselskaber kan fratrække udbetalinger og
hensættelser til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser og skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, jf. selskabsskattelovens § 13,
stk. 2.
Forsikringsselskaberne er som udgangspunkt omfattet af de
almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven,
når selskaberne sælger aktier eller ejendomme. Det indebærer, at selskaberne
opgør skattemæssig fortjeneste eller tab på det tidspunkt, hvor aktien eller
ejendommen sælges (realisationsprincippet). Det betyder endvidere, at den
indkomst, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser, kun
beskattes
delvist.
For at undgå, at der som følge heraf opstår systematiske
skattetekniske underskud i forsikringsselskaberne, begrænses
forsikringsselskabernes fradragsret for hensættelser mv. efter reglerne i
selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14. Fradragsbegrænsningsreglerne
skal sikre, at alt afkast af aktier og ejendomme, som hensættes med
fradragsret
til de forsikrede, bliver beskattet, og at beskatningen sker på det
tidspunkt,
hvor afkastet opstår og – potentielt – kan hensættes til de
forsikrede.
For
livsforsikringsselskaber
udgør
fradragsbegrænsningen et beløb svarende til den skattefri del af selskabets
og
eventuelle datterselskabers udbytter og aktie- og ejendomsavancer.
Beregningen
af ejendoms- og aktieavancer i relation til fradragsbegrænsningen sker efter
lagerprincippet på grundlag af de regnskabsmæssigt bogførte værdier. De
skattefri udbytter og avancer, som begrænser fradraget for hensættelser mv.,
føres på en finanskonto.
For
skadeforsikringsselskaber
gælder mere lempelige
fradragsbegrænsningsregler end for livsforsikringsselskaber, da der ikke
– som
for et livsforsikringsselskab – er sammenhæng mellem størrelsen af det
skattefrie
afkast og størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser mv. for et
skadesforsikringsselskab.
I skadesforsikringsselskaber er udbetalingerne afhængige af
de skader, der sker eller forventes at ske hos de forsikrede. Hvor opsparing
i
livsforsikringsselskaber altid er en del af livsforsikringsvirksomheden, kan
der være tale om, at skadesforsikringsselskaber ejer finansielle aktiver, der
ikke er et led i selve forsikringsvirksomheden.
Skadesforsikringsselskaber fører en finanskonto på samme
måde som livsforsikringsselskaber. Skadesforsikringsselskaber rammes
imidlertid
kun af fradragsbegrænsningen, hvis selve skadesforsikringsvirksomheden giver
underskud. Det afgøres af den såkaldte driftskonto, som udtrykker forskellen
mellem
udgifter (udbetalinger og hensættelser m.v.) og indtægter (præmieindtægter
m.v.). Saldoen på kontoen ved årets udløb overføres til næste år. Så længe de
akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter ved
forsikringsvirksomheden,
vil skadesforsikringsselskabet kunne have skattefri udbytter og ejendoms- og
aktieavancer.
Når der er
flere forsikringsselskaber
i samme
koncern, og selskaberne er sambeskattede, foretages en samlet opgørelse af
forsikringsselskabernes skattefri udbytter og avancer. Opgørelsen foretages
på
samme måde, som hvis der var tale om et selskab. Hvis et selskab ved
opgørelsen
udnytter et andet selskabs tab, skal det betale skatteværdien heraf til det
tabsgivende selskab. Opgørelsen foretages samlet for alle
forsikringsselskaber.
Det gælder også i de tilfælde, hvor et skadesforsikringsselskab ejer et
livsforsikringsselskab.
Eksempel
Skadesforsikringsselskabet har skattefri indtægter på 200,
mens livsforsikringsselskabet har tab på 200. Det vil sige, at den samlede
opgørelse udviser 0. Ved opgørelsen mister livsforsikringsselskabet sit
fradrag
på 200, men modtager til gengæld skatteværdien af tabet (28 pct. af 200 = 56)
fra skadesforsikringsselskabet. Det gælder, uanset de skattefri udbytter og
avancer i skadesforsikringsselskabet ikke ville have ført til
fradragsbegrænsning,
fordi skadesforsikringsvirksomheden gav overskud.
Hvis ikke de to
forsikringsselskaber havde været sambeskattet, ville livsforsikringsselskabet
have mulighed for at udnytte tabet i egen indkomst. Skadeforsikringsselskabet
ville samtidig undgå at skulle betale for at udnytte et tab, som i mange
tilfælde ikke ville påvirke skadesforsikringsselskabets skattepligtige
indkomst.
Med indførelsen af obligatorisk national sambeskatning vil
koncerner med både danske skadesforsikringsselskaber og
livsforsikringsselskaber ikke kunne fravælge sambeskatning og dermed den
samlede opgørelse af skattefri udbytter og avancer. Dermed kan et
skadesforsikringsselskab efter de nye sambeskatningsregler ikke længere undgå
at betale godtgørelse for et tab, som det reelt ikke har brug for. Et
skadeforsikringsselskab, der er moderselskab i en koncern, der også driver
livsforsikringsvirksomhed, stilles på denne måde ugunstigt i forhold til
andre
skadeforsikringsselskaber.
Det har ikke været hensigten med de ændrede
sambeskatningsregler. Det foreslås derfor at ændre reglerne, så
fradragsbegrænsningen i skadesforsikringsselskaber som udgangspunkt bliver
uafhængig af, om der er livsforsikringsselskaber i samme koncern. Det sker
ved
at adskille livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber ved den
samlede opgørelse af skattefri udbytter og avancer. Efter forslaget foretages
herefter en samlet opgørelse for sambeskattede skadesforsikringsselskaber,
hvorefter det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem
skadesforsikringsselskaberne. Tilsvarende foretages en samlet opgørelse og
efterfølgende fordeling for sambeskattede livsforsikringsselskaber.
Til nr. 3
Indførelsen af et territorialprincip ved beskatningen af
selskaber indebærer, at indkomst fra fast driftssted (filial) og fast ejendom
i
udlandet som udgangspunkt kun beskattes i Danmark, hvis den pågældende
koncern
har valgt international sambeskatning. Hvis det er tilfældet, fungerer
fradragsbegrænsningsreglerne på samme måde, som før indførelsen af
territorialprincippet.
Hvis der er tale om udenlandske filialer og fast ejendom
tilhørende et dansk forsikringsselskab, som ikke er omfattet af reglerne om
international sambeskatning, behandles indkomst og skattefri udbytter og
avancer i filialer og vedrørende fast ejendom i udlandet på samme måde, som
hvis indkomsten eller avancen opstår i et udenlandsk ikke-sambeskattet
datterselskab.
Det indebærer eksempelvis, at et dansk forsikringsselskab,
der ejer fast ejendom i udlandet, som følge af transparensprincippet løbende
skal medregne skattefri avancer vedrørende ejendommen ved opgørelsen af
fradragsbegrænsningen. Hvis ejendommen sælges, vil eventuel fortjeneste eller
tab ikke blive medregnet ved det danske forsikringsselskabs
indkomstopgørelse,
når der ikke er valgt international sambeskatning. Hvis der ved salget opstår
en skattepligtig fortjeneste eller et fradragsberettiget tab i det land, hvor
ejendommen er beliggende, vil dette beløb skulle fratrækkes henholdsvis
tillægges de skattefri udbytter og avancer, der begrænser det danske
forsikringsselskabs hensættelser m.v. i salgsåret.
Hvis der er tale om et dansk forsikringsselskabs
udenlandske forsikringsfilial, vil hensættelser m.v. til forsikrede i
filialen
ikke kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark.
Skattefri udbytter og avancer, der er medgået til udbetalinger og
hensættelser
m.v. til de forsikrede i filialen, skal tilsvarende ikke begrænse fradraget
for
hensættelser m.v. i den danske del af forsikringsselskabet.
Det fremgår direkte af selskabsskattelovens § 13,
stk. 11, 4. pkt., for så vidt angår datterselskaber, der er
forsikringsselskaber.
Der er for så vidt angår begrænsning af moderselskabets fradrag ikke forskel
på, om datterselskabet er beliggende i Danmark eller udlandet, når de
hensættelser eller udbetalinger, som det udenlandske datterselskab foretager,
svarer til de hensættelser og udbetalinger, der er fradragsberettigede for
danske
selskaber.
Med forslaget præciseres, at de samme regler gælder for
(moder)selskabets udenlandske forsikringsfilial.
Til nr. 4
Til § 13 F
Som det er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1,
foreslås det at fjerne den barriere, som de danske opgørelsesprincipper udgør
for pensionsinstitutters investeringer i unoterede aktier. Efter
lovforslagets
§ 1, nr. 1, får pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber,
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven
mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af hver
investering,
som et nettobeløb, når de investerer i andele af skattetransparente juridiske
personer som f.eks. kommanditselskaber.
Livsforsikringsselskaber er skattepligtige af afkastet af
deres investeringer efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som
selskabsskatteloven.
For at det samme afkast ikke beskattes to gange, er der i henholdsvis
pensionsafkastbeskatningslovens § 14 og selskabsskattelovens § 13,
stk. 2, indført regler, der skal forhindre dette. Sigtet med reglerne
er,
at afkastet, der tilfalder de forsikrede, skal beskattes med 15 pct.
pensionsafkastskat,
mens det afkast, der tilfalder livsforsikringsselskabet, beskattes med 28
pct.
selskabsskat.
De eventuelle vanskeligheder, der kan være forbundet med at
opgøre afkastet af investeringer i en andel i en skattetransparent juridisk
person i overensstemmelse med pensionsafkastbeskatningsloven, på grund af
utilstrækkelige oplysninger i rapporteringsmaterialet fra den juridiske
person,
gør sig tilsvarende gældende i forhold til de almindelige regler for
livsforsikringsselskaber.
I
stk. 1
foreslås det derfor, at
livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre det
pensionsafkastskattepligtige
afkast af en andel i en skattetransparent juridisk person efter
nettoopgørelsesprincippet i den foreslåede § 12 a i
pensionsafkastbeskatningsloven,
også skal anvende nettoopgørelsesprincippet ved opgørelsen af det
selskabsskattepligtige
afkast af andelen. Opfylder livsforsikringsselskabet betingelserne for
nettoopgørelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, stk. 1,
opfylder
livsforsikringsselskabet også betingelserne for nettoopgørelse efter denne
bestemmelse. Bestemmelsen sikrer sammenhængen i opgørelsesprincipperne for
livsforsikringsselskaber i pensionsafkastbeskatningsloven og
selskabsskatteloven.
Livsforsikringsselskaber får således mulighed for at vælge
at opgøre det skattepligtige afkast af hver investering i en
skattetransparent
juridisk person som et nettobeløb, dvs. som summen af udlodningerne fra
kommanditselskabet plus gevinst eller tab på andelen af kommanditselskabet
opgjort
efter lagerprincippet i stk. 2 (nettoopgørelsesprincippet), eventuelt
korrigeret efter stk. 3 og 4. Hvis livsforsikringsselskabet vælger at
opgøre det pensionsafkastskattepligtige afkast efter
nettoopgørelsesprincippet
skal livsforsikringsselskabet også opgøre den selskabsskattepligtige indkomst
efter nettoopgørelsesprincippet. Dette gælder også, hvis
livsforsikringsselskabet i stedet for at investere direkte i den
skattetransparente juridiske person, investerer i den skattetransparente
juridiske
person gennem en anden skattetransparent juridisk person, hvor
livsforsikringsselskabet
ikke anvender nettoopgørelse. Tilsvarende gælder, hvis
livsforsikringsselskabet
investerer i en skattetransparent juridisk person via en kontoførende
investeringsforening.
Det er en betingelse for at anvende stk. 1, at
livsforsikringsselskabet
ikke på noget tidspunkt i indkomståret er
koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person, jf. den
foreslåede § 12 a, stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven, der
henviser til § 5 i lov om finansiel virksomhed. For den nærmere
begrundelse henvises til bemærkningerne til stk. 1 i lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Det skal understreges, at den skattetransparente
juridiske person, bortset fra opgørelsesmetoden for
den skattepligtige indkomst, fortsat vil blive anset for at være skattemæssig
transparent. Dette medfører bl.a., at eventuelle lån mellem den
skattetransparente juridiske person og investoren ikke vil medføre
rentefradrag
eller beskatning af renteindtægt, for den del af fradraget eller indtægten,
der
svarer til den skattepligtiges ejerandel af den juridiske person. Hertil
kommer, at udlodningen fra den skattetransparente juridiske person til
livsforsikringsselskabet beskattes fuldt ud efter stk. 1, hvilket
eksempelvis
medfører, at udlodningen ikke omfattes af de lempelige beskatningsregler i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller § 13,
stk. 3.
Livsforsikringsselskaber er omfattet af
moder-/datterselskabsdirektivets (90/435/EØF) bestemmelser om skattefrihed
for
et selskabs modtagelse af udbytte fra et datterselskab og for et selskabs
udlodning
af udbytte til et koncernforbundet selskab. Ved anvendelse af den foreslåede
§ 13 F sker beskatningen af udbytter efter nettoopgørelsesprincippet
uden
hensyn til udbyttets oprindelse. Moder-/datterselskabsdirektivet anses ikke
at
være til hinder herfor, da livsforsikringsselskabets eventuelle anvendelse af
den foreslåede § 13 F er et alternativ til beskatning efter de
almindelige
regler og beror på et valg, der foretages af det enkelte
livsforsikringsselskab.
Bestemmelsen omhandler kun
livsforsikringsselskabers
investeringer i skattetransparente juridiske personer.
Livsforsikringsselskaber
er underlagt offentligt tilsyn og deres virksomhed er nøje reguleret. De må
således
ikke drive almindelig erhvervsvirksomhed, men må som udgangspunkt kun drive
pensionsvirksomhed samt foretage investeringer i typisk aktier,
realkreditobligationer og fast ejendom. Livsforsikringsselskaber er herudover
underlagt en regulering, der skal sikre, at det enkelte selskab drives i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis.
Ifølge
stk. 2
skal det skattepligtige afkast af
andelen af den skattetransparente juridiske person i form af værdistigninger
på
andelen opgøres efter lagerprincippet, dvs. som forskellen mellem værdien af
andelen ved indkomstårets udløb (ultimo) og værdien ved indkomstårets
begyndelse (primo). Ved køb og/eller salg i løbet af indkomståret af en andel
i
den skattetransparente juridiske person indgår henholdsvis anskaffelsessum
og/eller afståelsessum ved opgørelsen af det skattepligtige afkast.
Værdien af den skattetransparente juridiske person opgøres
på samme måde som en unoteret aktie, dvs. til handelsværdien. Kendes
handelsværdien af den unoterede aktie ikke på primo og ultimo tidspunkterne,
skal vurderingen foretages efter de principper for værdiansættelse, der
følger
af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 14. december 2004 om
finansielle
rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, korrigeret
for
eventuelle
særlige forhold vedrørende den juridiske
person.
Den foreslåede § 13 F fraviger de almindelige
opgørelsesprincipper for investeringer gennem skattetransparente juridiske
personer.
En konsekvens af, at investeringen i den juridiske person
opgøres på samme måde som en investering i en unoteret aktie er, at
livsforsikringsselskabet bl.a. ikke kan afskrive på ejendomme, som det
investerer i gennem den skattetransparente juridiske person. Hvis
livsforsikringsselskabet
i stedet for at eje en andel i en skattetransparent juridisk person havde
ejet
en andel i et selskab ville det samme gælde. Livsforsikringsselskabet ville
som
hovedregel således ikke kunne afskrive på selskabets investeringer i fast
ejendom.
En anden konsekvens af nettoopgørelsesprincippet er, at en
forskydning i ejerandelen i kommanditselskabet ikke længere opgøres som et
delsalg eller delkøb af de
underliggende investeringer
, men vil blive
anset for et delsalg eller delkøb af
andelen
i kommanditselskabet.
Princippet kan illustreres med et livsforsikringsselskab,
der har kalenderåret som indkomstår, og som i begyndelsen af året ejer en
andel
på 10 pct. i kommanditselskabet. Midt i året køber livsforsikringsselskabet
yderligere 5 pct., så den samlede andel kommer op på 15 pct. i de sidste 6
måneder. Den del af årets værdiændring af andelen, som
livsforsikringsselskabet
skal medregne som investeringens skattepligtige afkast, beregnes som 10 pct.
af
værdiændringen af den juridiske person i 12 måneder plus forskellen mellem 5
pct.
af værdien ved årets udløb af den juridiske person og anskaffelsessummen for
de
5 pct.
Hvis eksempelvis værdien ved årets begyndelse af hele den
juridiske person er 100, købsprisen for 5 pct. af den juridiske person den 1.
juli i samme år er 6, og værdien ved årets udløb af hele den juridiske person
er 130, så udregnes gevinst eller tab på livsforsikringsselskabets andel af
den
juridiske person som: 10 pct. af (130 –100) = 3 lagt sammen med ((5 pct.
af
130) - 6) = 0,5. Altså en værdiændring på 3,5 i alt. Det skattepligtige
afkast
af investeringen udgøres herefter af den netop fundne værdiændring af andelen
tillagt indkomstårets eventuelle udlodninger, korrigeret for de særlige
forhold
vedrørende den juridiske person.
Nettoopgørelsesprincippet medfører, at
livsforsikringsselskabet indirekte får et forholdsmæssigt fradrag for de
udgifter, den juridiske person har afholdt. Livsforsikringsselskabet får
således på grund af nettoopgørelsesprincippet et forholdsmæssigt fradrag for
afholdte driftsomkostninger og kan derfor ikke samtidig fratrække
driftsomkostningerne direkte.
Den mulighed for indirekte fradrag for udenlandsk skat i
den skattepligtige indkomst, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet,
kan
i visse tilfælde medføre, at der indirekte bliver givet fradrag for
udenlandsk
skat, der ikke ville være givet lempelse for efter gældende regler, jf.
nærmere
bemærkningerne til den tilsvarende stk. 2
i lovforslagets § 1,
nr. 1.
Da livsforsikringsselskabet får et indirekte fradrag for
den udenlandske skat, kan livsforsikringsselskabet ikke samtidig få lempelse
for den samme udenlandske skat efter ligningslovens § 33 eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 3
giver mulighed for, at livsforsikringsselskabet
kan få lempelse, hvis der korrigeres for det indirekte fradrag i den
skattepligtige indkomst, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet, og
hvis livforsikringsselskabet
kan dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor
livsforsikringsselskabet vælger lempelse efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten
og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter ligningslovens § 33
og
§ 33 F, fordi det har tilstrækkelige oplysninger hertil, skal
livsforsikringsselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
stk. 1 således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat.
Livsforsikringsselskabet kan dog kun vælge at få lempelse
for udenlandsk skat, hvis det opgør den skat, der skal lempes for efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens
§ 33 F eller efter
ligningslovens § 33 og § 33 F,
for alle indkomster fra samme land.
Opfylder livsforsikringsselskabet betingelserne for at
vælge lempelse for samtlige skatter fra det pågældende land, kan der
foretages
lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F
eller
efter de almindelige regler i ligningslovens § 33 og § 33 F. Dette
indebærer bl.a., at lempelsen gives land for land, og at der ved beregning af
den maksimale nedsættelse af dansk skat ved opgørelsen af den udenlandske
indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan henføres til indkomsten, jf.
ligningslovens § 33 F.
Pensionsbranchen har oplyst, at de for en del udenlandske
skatter vil have tilstrækkelige oplysninger til at få lempelse. I betragtning
af, at det normalt vil være ufordelagtigt for den skattepligtige at få
fradrag
for udenlandske skatter i den skattepligtige indkomst frem for lempelse efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens
§ 33 F eller lempelse efter
ligningslovens § 33 og
§ 33 F direkte i selskabsskatten, vurderes livsforsikringsselskaberne
derfor
så vidt muligt at vælge at få lempelse.
Princippet i stk. 3 kan meget forenklet illustreres
med et livsforsikringsselskab, der ejer 10 pct. af en skattetransparent
juridisk person. Den juridiske person har betalt 10 i udenlandsk skat i
indkomståret. Indkomstårets udlodning til den skattepligtige er 50. Den
juridiske persons værdi er i indkomståret steget med 100 og den
skattepligtiges
gevinst på andelen i den juridiske person er derfor 10.
Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 opgøres som
udlodningen på 50 plus gevinsten på 10, dvs. 60. Hvis den skattepligtige
ønsker
lempelse efter ligningslovens § 33, følger det af stk. 3, at en
forholdsmæssig
del af den betalte udenlandske skat skal tillægges den skattepligtige
indkomst
efter stk. 1. Da den forholdsmæssige del af den udenlandske skat er 10
pct. af 10, dvs. 1, er den korrigerede skattepligtige indkomst derfor lig med
61. Den skattepligtige kan herefter beregne lempelse efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33
F eller efter
ligningslovens § 33 og § 33 F.
Efter
stk. 4,
1. og 2. pkt., skal den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes
med
en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person,
der modsvarer livsforsikringsselskabets udgifter, der ikke er
fradragsberettigede,
fordi de kan henføres til transaktioner mellem livsforsikringsselskabet og
den
juridiske person. Tilsvarende forhøjes den skattepligtige indkomst efter
stk. 1 med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den
juridiske person, der modsvarer livsforsikringsselskabets indtægter, der er
skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem
livsforsikringsselskabet og den juridiske person.
1. og 2. pkt. er indsat for at forhindre en asymmetri i den
skattemæssige behandling af f.eks. renteindtægter og renteudgifter som følge
af, at den juridiske person som nævnt fortsat anses for skattemæssigt
transparent, bortset fra ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter
stk. 1.
Hvis den juridiske person f.eks. yder lån til
livsforsikringsselskabet, får livsforsikringsselskabet ikke fradrag for en
forholdsmæssig del af renteudgifterne på lånet, da den juridiske person er
skattetransparent, og den skattepligtige ikke kan få fradrag for
renteudgifter
betalt på lån til »sig selv«. For at sikre at livsforsikringsselskabet ikke
indirekte bliver beskattet af renteindtægterne i den juridiske person som
følge
af nettoopgørelsesprincippet, følger det af stk. 4, 1. pkt., at en
forholdsmæssig del af den juridiske persons renteindtægter skal fratrækkes
den
skattepligtige indkomst.
Omvendt forhindrer stk. 4, 2. pkt., bl.a., at
livsforsikringsselskabet ved at yde et lån til den skattetransparente
juridiske
person får indirekte fradrag for de renter, som den juridiske person betaler
til livsforsikringsselskabet, som følge af nettoopgørelsesprincippet, da de
renteudgifter, som den skattetransparente juridiske person har betalt til den
skattepligtige, har nedsat værdien af andelen ved indkomstårets udløb.
Renteindtægten er skattefri for livsforsikringsselskabet, fordi den juridiske
person anses for at være skattemæssigt transparent. Hvis
livsforsikringsselskabet har ydet et lån til den skattetransparente juridiske
person, er livsforsikringsselskabet derfor forpligtet til at lægge et beløb
svarende til en forholdsmæssig del af den skattefrie renteindtægt til den
skattepligtige indkomst efter stk. 1.
Efter stk. 4, 3. pkt., skal den skattepligtige
indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske
persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den
skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Bestemmelsen er indsat for at forhindre, at
livsforsikringsselskabet
ved at investere i et
koncernforbundet selskab gennem en skattetransparent juridisk person
indirekte
kan få fradrag for tab på koncerninterne fordringer som følge af
nettoopgørelsesprincippet. Bestemmelsen medfører således, at
livsforsikringsselskabet
i sådanne tilfælde er
forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af det
koncerninterne tab til den skattepligtige indkomst efter stk. 1.
I
stk. 5
præciseres
det, at hvis livsforsikringsselskabet opgør det skattepligtige afkast af en
andel i en juridisk person efter stk. 1, finder
fradragsbegrænsningsreglerne i § 13, stk. 8–14, ikke
anvendelse.
Beskatningen efter stk. 1 medfører, at der sker
beskatning af summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på
andelen
efter principperne i stk. 2. Der skal derfor ikke samtidig ske f.eks.
afståelsesbeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven
og kursgevinstloven.
Til § 13 G
I henhold til lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændring af
forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgefonde), forhøjes
anskaffelsessummen på beviser i udloddende investeringsforeninger med
udlodningspligtige
beløb, som ikke er udloddet. Reglen findes i en ny affattelse af
aktieavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 6. Den gælder bl.a. for alle lagerbeskattede, hvad enten
den udloddende investeringsforening er omfattet af rådets direktiv nr.
85/611/EØF (UCITS-direktivet) eller ej. Det tydeliggøres, at denne
bestemmelse
også gælder livsforsikringsselskaber, der de facto – igennem
fradragsbegrænsningen – også omfattes af en lagerbeskatning.
Til § 3
Til nr. 1
Professionelle sportsudøvere har siden 2004 kunnet oprette
en særlig ratepensionsordning. De samlede indbetalinger på ordningen kan
maksimalt udgøre
1.532.700 kr. (2005
-niveau).
Metoden for afregning af arbejdsmarkedsbidrag medfører, at denne grænse vil
have forskellig vægt for arbejdsgiveradministrerede henholdsvis private
ordninger.
Oprettes den særlige ratepensionsordning således som en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning, skal arbejdsgiveren beregne og
trække arbejdsmarkedsbidrag af den del af indkomsten, der er løn eller
vederlag, men ikke af den del af indkomsten, som arbejdsgiveren tilbageholder
og indbetaler til ratepensionsordningen. Arbejdsmarkedsbidraget af disse
indbetalinger trækkes derimod af pensionsinstituttet.
Oprettes den særlige ratepensionsordning som en privat
ordning, afregnes arbejdsmarkedsbidraget derimod før indbetaling på
ordningen.
Generelt betyder dette, at der ikke er forskel på private
ordninger og arbejdsgiverordninger. Da der for den særlige
ratepensionsordning
for professionelle sportsudøvere som nævnt maksimalt kan indskydes 1.523.700
kr. stilles arbejdsgiverordninger og private ordninger imidlertid ikke lige.
Indskydes eksempelvis 100.000 kr. på en arbejdsgiveradministreret ordning,
kan
der således yderligere indskydes 1.423.700 kr. – men af de 100.000 kr.
afregner
pensionsinstituttet 8.000 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. På denne måde skærer
arbejdsmarkedsbidraget lidt af det samlede beløb, der kan indskydes på den
særlige ordning, hvilket ikke gælder for en tilsvarende privat ordning, hvor
arbejdsmarkedsbidrag afregnes før indbetaling.
For at ligestille indbetalinger på
arbejdsgiveradministrerede ordninger med indbetalinger på private ordninger,
foreslås det derfor at justere pensionsbeskatningslovens § 15 B,
stk. 3, således at der ses bort fra arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen
af
den maksimale indbetaling til en ratepensionsordning for sportsudøvere. Dette
svarer til den korrektion for arbejdsmarkedsbidrag, der foretages ved
arbejdsgiverindskud på en kapitalpension, hvor der tilsvarende opereres med
et
maksimumsindskud, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1 og 2.
Til nr. 2
Det foreslås at udvide de gældende regler i
pensionsbeskatningslovens § 17 A med andele i kommanditaktieselskaber og
kommanditselskaber m.v., der udtages fra et særskilt depot for frie midler.
Forslaget indebærer, at hvis en kontohaver på et tidspunkt
vælger at købe en andel i kommanditselskabet m.v. for sine frie midler, skal
kontohaveren give pengeinstituttet oplysning om værdien af andelen til brug
for
eventuel beskatning af andelen efter denne lov. Oplysningen skal gives til
det
pengeinstitut, hvori pensionsordningen er oprettet.
Til nr. 3
Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 19 A -
19 E efterbeskattes fraflyttere i visse situationer, hvor fraflytterens
skattepligt ophører efter kildeskattelovens § 1. Skatteflugtsreglerne
gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepension, hvor
arbejdstageren ikke skal medregne de indbetalte beløb ved opgørelsen af sin
skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 om
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Reglerne om efterbeskatning gælder i tilfælde, hvor
arbejdsgiveren i en vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget
ekstraordinært store indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning,
eller
hvor et pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært.
Efterbeskatningen er som sådan ikke en skat på fraflytning, men alene en
neutralisering af den skattemæssige virkning af ekstraordinært store
indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger i årene op til
fraflytningen. En person, der fraflytter Danmark, er begrænset skattepligtig
af
udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og
ratepensioner.
Danmark er imidlertid efter nogle af de indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster
afskåret fra at beskatte udbetalinger, når pensionisten er flyttet fra
landet.
Det gælder også, hvor der ikke sker nogen beskatning af pensionen i
tilflytningslandet.
Efterbeskatningsreglerne knyttet til arbejdsgiveradministrerede
ordninger hindrer, at disse kan udnyttes til helt at undgå
indkomstbeskatning.
Det bemærkes i den forbindelse, at hvis Danmark i medfør af den relevante
dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til
pensionsudbetalingerne, kan der gives dispensation fra efterbeskatningen, jf.
pensionsbeskatningslovens § 19 E.
I forbindelse med efterbeskatningen forhøjes indkomsten for
det år, hvor skattepligten ophører samt i de seneste 4 år forud herfor (for
hovedaktionærer de seneste 9 år, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 D).
Yderligere beregnes et tillæg på 6 pct. af forhøjelsen for hvert år fra
udløbet
af det indkomstår, hvori beløbet skal beregnes, og indtil udløbet af det år,
hvori skattepligten ophører. De 6 pct. er ikke en renteberegning, men et
tillæg
til den skattepligtige indkomst. Tillægget skal som den øvrige del af
indkomsten medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor
forhøjelsen af pensionsindbetalingen udløser efterbeskatning.
Som nævnt er efterbeskatningen udtryk for en neutralisering
af den skattemæssige virkning af ekstraordinært store indbetalinger på
arbejdsgiveradministrerede ordninger i årene op til fraflytningen.
Efterbeskatningen modsvarer, at Danmark ikke på pensioneringstidspunktet har
beskatningsretten til pensionsudbetalingerne. Det danske
pensionsbeskatningssystem bygger på symmetri mellem den skattemæssige
behandling af ind- og udbetalinger. Har der været fradrag for
indbetalingerne,
skal udbetalingerne indkomstbeskattes; har der ikke været fradrag for
indbetalingerne, er udbetalingerne skattefri. Hvis Danmark i medfør af den
relevante
dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til
pensionsudbetalingerne, kan der tilsvarende gives dispensation fra
efterbeskatningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 E. Der er også
grundlag for at meddele hel eller delvis dispensation efter denne regel, hvis
ordningen før fraflytningen er ophævet i utide m.v., således at der skal
betales afgift efter pensionsbeskatningslovens § 29. De tilfælde, hvor
der
kan fritages, kan således være situationer, hvor den skattepligtige ikke
opnår
nogen fordel af de ekstraordinært forhøjede indbetalinger.
Flytter den pågældende person på et senere tidspunkt
tilbage til Danmark – før eller efter pensioneringstidspunktet –
vil Danmark
atter få beskatningsretten til pensionsudbetalingerne. Det samme gælder, hvis
ordningen måtte blive genkøbt. Det har den konsekvens, at den pågældende
person
principielt bliver beskattet to gange af det samme beløb. Efterbeskatningen
betyder, at fradragsretten for de ekstraordinært store indbetalinger er
blevet
neutraliseret, men ikke desto mindre vil udbetalingerne være skatte- eller
afgiftspligtige. Dermed er der ikke fuld symmetri i beskatningen i denne
særlige situation. Det samme sker, hvis personen flytter til et land, hvor
Danmark efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst har
beskatningsretten til pensionsudbetalingerne. Dispensationsreglen for
efterbeskatningen i pensionsbeskatningslovens § 19 E dækker ikke denne
situation, da efterbeskatningen allerede er foretaget, nemlig på
fraflytningstidspunktet.
På denne baggrund foreslås det at justere
pensionsbeskatningslovens regler om efterbeskatning, således at en foretaget
efterbeskatning efter §§ 19 B og 19 C - herunder efterbeskatning af
hovedaktionærer, jf. § 19 D - ved fraflytning kan modregnes i en
eventuel
dansk indkomstbeskatning eller afgiftsberigtigelse af de kommende
pensionsudbetalinger.
Er den skattepligtige indkomst herefter blevet forhøjet
efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 19 B og 19 C, mens
udbetalingerne fra den pågældende pensionsordning senere bliver undergivet
dansk beskatning, kan de foretagne forhøjelser fradrages i den del af
indkomstårets indkomst eller afgiftspligtige udbetalinger, der hidrører fra
pensionsordningen. Overstiger forhøjelserne de skatte- eller afgiftspligtige
udbetalinger fra pensionsordningen i det pågældende indkomstår, kan den
overskydende del af forhøjelserne fradrages i skattepligtig indkomst eller
afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i de følgende indkomstår i
det omfang, udbetalingerne fortsat er undergivet dansk beskatning.
Forhøjelserne kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det
omfang de ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller afgiftspligtige
udbetalinger
fra pensionsordningen i et tidligere indkomstår.
Med ændringen opnås, at pensionsordninger, der rammes af
efterbeskatning i forbindelse med fraflytning, ikke beskattes to gange,
således
at symmetrien i pensionsbeskatningen opretholdes også i forbindelse med
fraflytning fra Danmark.
Til nr. 4
Det kan forekomme, at kontohaveren placerer pensionsmidler
direkte i et unoteret selskab og indirekte i samme selskab, idet det
kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, som pensionsopsparingen er
placeret
i, placerer sine midler i det samme unoterede selskab. Herved kan ejergrænsen
på 25 pct. i det unoterede selskab overskrides, jf. nedenstående eksempel
(udelukkende af pædagogiske grunde anvendes i eksemplet en ejerandel på 25
pct., selvom man kun må eje lige under 25 pct.):
Eksempel
Aktiekapitalen i et unoteret
selskab er 1 mio. kr. A har anbragt pensionsmidler i 25 pct. af aktierne i
dette selskab (250.000 kr.), 25 pct. i et kommanditselskab, der ligeledes
ejer
25 pct. af aktierne i selskabet (250.000 kr.) og endelig 25 pct. i et andet
kommanditselskab, der har anbragt 50 pct. i samme selskab (500.000 kr.). A
ejer
i realiteten for 250.000 kr. + (25 pct. af 250.000 kr.) + (25 pct. af 500.000
kr.) aktier i det pågældende selskab svarende til 437.500 kr., eller 43,75
pct.
Det skal i øvrigt bemærkes, at
ved opgørelsen af, om 25 pct.s ejergrænsen er opfyldt, medregnes også de
andele, som visse nærtstående til kontohaveren har i samme selskab. Det
følger
dels af den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B,
stk.1, 2. pkt., dels den foreslåede bestemmelse i § 30 B, stk. 1,
7.
pkt., jf. nedenfor.
Der bør imidlertid være en begrænsning af muligheden for
både at investere direkte i unoterede aktier m.v. og indirekte i aktier m.v.
i
samme selskab via et kommanditselskab således, at ejerandelen i selskabet
ejet
direkte eller indirekte ikke kommer op på 25 pct. eller mere.
Der foreslås derfor en regel om, at også de ejerandele, som
kontohaveren ejer indirekte via et kommanditselskab eller
kommanditaktieselskab,
som kontohaveren har placeret sine pensionsmidler i, medregnes ved opgørelsen
af ejerandelen på 25 pct. i et unoteret selskab.
Til nr. 5
Det er et krav i bestemmelserne i Finanstilsynets
puljebekendtgørelse om placering af pensionsopsparing i unoterede aktier og
anparter, at den skattepligtige samlet ikke må eje 25 pct. eller mere af
aktie-
og anpartskapitalen. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 – 4, hvorefter bl.a.
visse
nærtståendes aktiebesiddelser i samme selskab medregnes i de 25 pct.,
tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen medregnes endvidere ejerandele, som
den
skattepligtige ejer uden for pensionsordningen.
De gældende bestemmelser i pensionsbeskatningslovens
§ 30 B, stk. 1, indeholder regler om, hvad der skal ske, hvis
ejerandelen på 25 pct. overskrides. Det foreslås, at der skal gælde de samme
regler ved overskridelse af ejergrænsen på 25 pct. i et kommanditselskab
eller
kommanditaktieselskab, som der gælder ved overskridelse af ejergrænsen i et
unoteret selskab.
Hvis en kontohaver med en rateopsparing eller en opsparing
i pensionsøjemed kommer op på at eje 25 pct. eller mere af kommanditselskabet
eller kommanditaktieselskabet, foreslås det således, at kontohaveren inden
tre
måneder efter overskridelsen skal nedbringe sin ejerandel til under 25 pct.
Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel af
kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet medregnes ejerandele
tilhørende den personkreds, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 3, 1.-3. pkt. Det betyder, at ejerandele, som tilhører
kontohaverens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og
disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer medregnes ved
opgørelsen
af kontohaverens ejerandel. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold. Ejerandele tilhørende en tidligere ægtefælle til den
nævnte
personkreds og ejerandele, som en nuværende ægtefælle til den nævnte
personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.
Kontohaveren kan frit vælge, hvordan ejerandelen bringes
ned under 25 pct. Kontohaveren kan således vælge at nedbringe den andel af
kommanditselskabet m.v., hvori opsparing i en rate- eller kapitalpension er
anbragt, afhænde ejerandele i kommanditselskabet anskaffet for frie midler
eller ved en kombination.
Hvis kontohaveren ikke nedbringer ejerandelen til under 25
pct., skal kontohaveren efter udløbet af tre måneders fristen give meddelelse
til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder
herefter
tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til
andelen
i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være
udbetalt
ved ophævelse af ordningen. Det vil sige, at der ikke skal betales afgift af
hele pensionsordningens værdi men kun af den del, der vedrører placeringen i
kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet.
Det er ikke forudsat, at pengeinstitutterne skal
kontrollere, om pensionsopspareren i opsparingsperioden samlet ejer mere end
25
pct. af det kommanditselskab m.v., som pensionsopsparingen anbringes i. Det
samme
er tilfældet for pensionsopsparing anbragt i unoterede aktier og anparter.
Det
følger af Finanstilsynets puljebekendtgørelse, at pengeinstituttet ikke er
forpligtet til at påse overholdelsen af 25 pct.s ejergrænsen.
Pengeinstituttet
må i stedet basere sig på de oplysninger, som opspareren giver om ejerandele
i
kommanditselskabet m.v. Det vil i sidste instans være told- og
skatteforvaltningen, der skal kontrollere, om opspareren overholder den
fastsatte ejergrænse.
Til nr. 6
Den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens
§ 30 B, stk. 2, går ud på, at reglerne i § 30, stk. 1, om
en afgift på 60 pct. finder tilsvarende anvendelse, hvis kontohaveren ikke
inden udløbet af fristen i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver
oplysninger om værdierne som fastsat i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 13, stk. 7. Det betyder, at for det beløb i ordningen, der kan
henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og
som
kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen, skal der betales afgift.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 7, at
pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A også skal finde anvendelse for
pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, stk. 3, der pålægger den
skattepligtige at give oplysninger om værdierne af andelen af et
kommanditselskab og et kommanditaktieselskab.
Der foreslås i pensionsbeskatningslovens § 30 B,
stk. 2, en regel om, at reglerne i § 30, stk. 1, finder
tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen i
kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt
ved ophævelse af ordningen. Det er tilfældet, hvis kontohaveren ikke inden
udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A
giver
oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a.
Der skal ikke betales afgift af hele pensionsordningen men
kun af den del, der kan henføres til andelen i kommanditselskabet eller
kommanditaktieselskabet.
Afgiften udgør 60 pct. (lavere satser for ældre oprettede
ordninger) af den del af pensionsordningen, der kan henføres til andelen i
kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet. Pengeinstituttet skal efter
reglerne i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, tilbageholde
afgiften
og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har
fået kendskab til afgiftspligten.
Til nr. 7-9
Hvis værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed og en
opsparing i pensionsøjemed, bortset fra den del af opsparingen, der er
anbragt i
et unoteret aktie- eller anpartsselskab, den 30. november er faldet til under
350.000 kr., skal kontohaveren efter den gældende bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, inden tre måneder efter
dette tidspunkt enten afstå samtlige unoterede aktier og anparter eller
erhverve de pågældende aktier og anparter for frie midler.
Det foreslås at udvide reglen, så den også kommer til at
omfatte andele i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber. Hvis værdien
af
en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed,
bortset
fra den del, der anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab
og
et kommanditselskab m.v., den 30.
november er faldet til under 350.000 kr., skal kontohaveren således inden tre
måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede aktier og anparter
eller
andelene i kommanditselskabet m.v. eller erhverve aktierne m.v. henholdsvis
andelene i kommanditselskabet m.v. for frie midler.
Hvis dette ikke sker, skal kontohaveren straks give
meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, om
en
afgift på 60 pct. finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i
ordningen, der kan henføres til andelene i det unoterede selskab og
kommanditselskabet m.v.
Til nr. 10
Det fastsættes i Finanstilsynets puljebekendtgørelse, at
kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber, som en rate- eller
kapitalpensionsordning er anbragt i, udelukkende må investere i aktiver, som
der kan investeres i direkte.
Efter at kontohaveren har anbragt sin pensionsordning i et
kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, vil det imidlertid kunne
forekomme, at kommanditselskabet m.v. investerer i andre aktivtyper end dem,
der kan investeres i efter Finanstilsynets regler. Det kan eksempelvis være
en
traditionel erhvervsmæssig produktion af varer, som kommanditselskabet
begynder
på. Det er imidlertid ikke meningen, at pensionsopspareren skal drive
almindelig erhvervsvirksomhed direkte for sine pensionsmidler. Derfor skal
kommanditaktieselskabet henholdsvis kommanditselskabet afhænde de pågældende
aktiver eller den erhvervsmæssige aktivitet. Der skal dog være en frist til
at
afhænde aktiverne eller afvikle den erhvervsmæssige aktivitet.
Der foreslås en regel om, at hvis det kommanditaktieselskab
eller kommanditselskab, hvori kontohaveren har anbragt en rate- eller
kapitalpension, investerer i andre aktivtyper end dem, der kan investeres i
efter Finanstilsynets puljebekendtgørelse, skal kontohaveren sørge for, at
kommanditaktieselskabet m.v. afhænder aktiverne inden for 3 måneder.
Hvis kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet ikke
inden for 3 måneder afhænder aktiverne, skal kontohaveren straks give
meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i pensionsbeskatningslovens
§ 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb
i
ordningen, der kan henføres til opsparingen i kommanditaktieselskabet eller
kommanditselskabet. Det vil sige, at der skal betales en afgift på 60 pct.
(lavere satser for ældre oprettede ordninger) af det beløb i
pensionsordningen,
der kan henføres til placeringen i kommanditaktieselskabet eller
kommanditselskabet.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås i en ny bestemmelse i skattekontrollovens
§ 11 E at stille krav om, at en pensionsopsparer, der anbringer
opsparing
i en rate- eller kapitalpensionsordning i et kommanditaktieselskab eller
kommanditselskab, skal afgive dokumentation for ejerskabet til andelen af
kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet i pengeinstituttet.
Dokumentationen for ejerskabet skal udarbejdes af det pågældende
kommanditaktieselskab
eller kommanditselskab.
Der bliver i § 47 i bekendtgørelse om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (bekendtgørelse nr. 1176
af
17. december 2002) fastsat krav om deponering af aktierne m.v. for unoterede
aktier m.v., hvori rate- og kapitalpensionsordninger fra den 1. oktober 2005
kan anbringes.
Formålet med deponeringen af aktierne m.v. er dels hensynet
til pengeinstitutterne, idet deponeringen kan tjene som bevis på, at
pensionsopspareren ejer en del af aktieselskabet m.v., dels hensynet til at
sikre korrekt beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der sigtes
til,
at det i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er fastsat, at pengeinstituttet
skal sende en meddelelse til det unoterede selskab, hvoraf det fremgår, at
alle
fremtidige betalinger, herunder udbytter og provenu fra afståelse skal ske
til
pensionsdepotet, samt at pensionsopspareren ikke kan disponere over
kapitalandelene.
Det er imidlertid ikke muligt at kræve afgivelse af et
dokument eller lignende for ejerskab til et kommanditselskab m.v., i
bekendtgørelsen om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Et
krav
om afgivelse af dokumentation kræver en udtrykkelig lovhjemmel i
skattekontrolloven. Denne hjemmel foreslås i § 11 E. Der stilles ikke
krav
om den måde, som disse oplysninger skal afgives på. Dokumentationen kan
således
afgives ved, at pensionsopspareren fysisk afleverer et dokument eller
lignende
i pengeinstituttet, men kan også ske ved en elektronisk overførsel til
pengeinstituttet.
Der fastsættes tilsvarende regler i Finanstilsynets
puljebekendtgørelse for placering af rate- og kapitalpensioner i
kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, som gælder for placering i
unoterede
selskaber. Reglerne vil gå ud på, at pengeinstituttet skal sende en
meddelelse
til kommanditselskabet m.v., hvoraf det fremgår, at alle fremtidige
betalinger
skal ske til pensionsdepotet, samt at pensionsopspareren ikke kan disponere
over andelene.
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås i
stk. 2,
at reglerne i lovforslaget § 1, nr. 1, § 2, nr.1-3, og
selskabsskattelovens § 13 F som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4,
om
nettoopgørelse for pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber,
allerede får virkning fra og med indkomståret 2005. Livsforsikringsselskaber
og
pensionsinstitutter skal først indgive selvangivelse henholdsvis endelig
skatteopgørelse for indkomståret 2005, den 30. juni 2006 henholdsvis den 15.
juli 2006. Da opgørelsesmetoden medfører administrative lettelser for de
skattepligtige, foreslås det, at denne del af lovforslaget får
tilbagevirkende
kraft, så pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, allerede
vil
kunne anvende den nye opgørelsesmetode i forbindelse med udarbejdelse af
selvangivelse
og endelig skatteopgørelse for indkomståret 2005. Da denne del af forslaget
kun
er begunstigende for de skattepligtige, og da der desuden er tale om en
valgmulighed, findes det således ubetænkeligt at give denne del af
lovforslaget
tilbagevirkende kraft.
Tilsvarende foreslås, at ændringerne af
fradragsbegrænsningsreglerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3,
tillægges
virkning fra og med indkomståret 2005.
Det foreslås i
stk. 3,
at den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 G,
som indsættes med lovforslagets § 2, nr. 4, har virkning fra og med
indkomståret 2006.
Det foreslås i
stk. 4,
at lovforslagets 1, nr. 4, 5 og 7, § 3, nr. 2 og 4-10, og
§ 4, der foreslås som følge af, at det efter Finanstilsynets
puljebekendtgørelse bliver muligt at placere rate- og kapitalpensionsmidler i
andele i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, skal have virkning
for
opsparing på rate- eller kapitalpensioner, der anbringes i andele i
kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber den 1. januar 2006 eller
senere.
Det foreslås i
stk. 5,
at bortseelsen fra arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af de
samlede indbetalinger på en ratepensionsordning for sportsudøvere gives
virkning fra og med indkomståret 2004. Dermed finder bortseelsen anvendelse
på
alle indbetalinger, der måtte være sket på arbejdsgiveradministrerede
ordninger
siden indførslen af den særlige ratepensionsordning for professionelle
sportsudøvere i 2004. Da der er tale om en ændring, der er til gunst for de
skattepligtige, anses det ikke for at være problematisk at give loven
tilbagevirkende
kraft.
Det foreslås i
stk. 6,
at foretaget efterbeskatning, jf. lovforslagets § 3, nr. 3,
kan modregnes i skattepligtige udbetalinger fra de pågældende
pensionsordninger, der sker den 1. januar 2006 eller senere.
Bilag 1
I oversigten nedenfor er de modtagne
høringssvar gengivet og kommenteret i kort form.
Organisation
Bemærkninger i
høringssvar
Kommentar til bemærkninger
Advokatrådet
Har ikke bemærkninger.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Placering af
pensionsopsparing i kommanditselskaber:
Rådet anfører, at forslaget om, at rate- og kapitalpensionsmidler
kan placeres i kommanditselskaber vedrører den del af befolkningen, der har
en meget stor pensionsopsparing.
Det er tilsigtet. I kraft af, at den enkelte investering
skal udgøre mindst 100.000 kr., og placeringsgrænserne er forslaget særligt
målrettet mod pensionsopsparere med en stor pensionsopsparing. Investering i
et kommanditselskab, der placerer midlerne i unoterede aktier, er mere
risikofyldt end investering i noterede aktier. Det er derfor vigtigt at
sikre, at pensionsopsparerne har tilstrækkelige midler til at sikre en
rimelig
pension, hvis investeringen i unoterede aktier m.v. eller i et
kommanditselskab m.v. helt eller delvist tabes. Derfor er den andel, der kan
placeres i kommanditselskaber m.v., ligesom unoterede aktier afhængig af
pensionsformuens størrelse. Jo større pensionsformue, jo større andel kan
placeres.
Rådet vurderer, at det er tvivlsomt, om man i praksis kan
forhindre placering i gode venners virksomhed.
Sigtet med ordningen er, at pensionsopspareren ikke må
have kontrol over det kommanditselskab, som vedkommende investerer i. Det
sker ved en 25 pct.s ejergrænse, hvortil medregnes ejerandele, som ejes af
nærtstående
til pensionsopspareren, og ejerandele, som ejes uden for pensionsordningen.
Det ville i øvrigt ikke være muligt at afgrænse den personkreds af gode
venner, hvis ejerandele i givet fald skulle medregnes. Formålet med
ordningen er at sikre små og mellemstore virksomheder tilførsel af ny og
kompetent kapital. Ud fra dette formål er der principielt ikke noget
betænkeligt
i, at pensionsopsparere får mulighed for at tilføre ny og kompetent kapital
til kommanditselskaber, som pensionsopspareren på forhånd har et vist
kendskab
til i kraft af personligt kendskab til deltagere i det pågældende
kommanditselskab.
I det omfang lovforslaget medfører en forøgelse af
indskud på rate- og kapitalpensioner, medfører det et provenutab for det
offentlige.
Forslaget vil alene medføre et egentligt provenutab, hvis
muligheden medfører en forøgelse af indskud i kapital- og
ratepensionsordninger,
som ellers ikke ville være sket. Bliver der alene tale om omplacering af
eksisterende pensionsopsparing, har forslaget ingen provenumæssige
konsekvenser.
En eventuel forøgelse af pensionsopsparingen med 500 mio. kr. vurderes at
ville medføre et provenutab på ca. 10 mio. kr. årligt. Forslaget er alene en
smidiggørelse af placeringsmulighederne i forhold til de placeringsregler,
der er gennemført i foråret ved lov nr. 423 af 6. juni 2005. Forslaget
skønnes derfor ikke at føre til en forøgelse af indskud på rate- og
kapitalpensioner og vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Udover det umiddelbare provenutab bliver der et varigt
tab som følge af, at afkastet bliver beskattet lempeligere end
kapitalindkomst.
Dette provenutab tilfalder den rigeste del af befolkningen. Rådet mener ikke,
at der skal være begunstigende særregler for denne gruppe.
Forslaget er ikke en begunstigende særregel for den
rigeste del af befolkningen. Afkast af pensionsopsparing er skattemæssigt
begunstiget i forhold til afkast af fri opsparing. Det er tilsigtet og gælder
generelt uanset pensionsopsparingens størrelse, hvordan opsparingen placeres,
og størrelsen af afkastet. Placering i kommanditselskaber indebærer
sammenlignet med placering i noterede selskaber på den ene side mulighed for
et større afkast men på den anden side også større risiko for tab. Den større
risiko for tab er årsagen til, at den andel, der kan placeres i
kommanditselskaber, ligesom unoterede aktier er afhængig af pensionsformuens
størrelse.
Reelt vides ikke, hvor meget lovforslaget vil øge
indbetalingerne til pensionsordningerne. Afhængigt af omfanget af øgede
indbetalinger kan det medføre et betragteligt provenutab for det offentlige.
Se ovenfor.
I kraft af, at pengeinstitutterne ikke selvstændigt skal
kontrollere pensionsopsparerens oplysninger, og det i sidste instans er told-
og skatteforvaltningen, der skal kontrollere, om pensionsopsparerens
oplysninger
er korrekte, pålægges told- og skatteforvaltningen en yderligere
kontrolopgave. Der påtænkes ikke tilført yderligere ressourcer hertil. I det
omfang kontrollen ikke bliver effektiv, kan der herigennem blive et
provenutab
for det offentlige.
Grunden til, at pengeinstinstitutterne ikke skal
kontrollere, om betingelserne er opfyldt, er, at pengeinstitutterne ikke har
mulighed herfor. Det er derfor forudsat, at det er told- og
skatteforvaltningen,
der skal kontrollere, at de oplysninger, som pensionsopspareren giver, er
korrekte. Forslaget vil blive fulgt op af en øget lignings- og
kontrolindsats, der skønnes at indebære et ikke-nævneværdigt
merårsværksforbrug.
Nettoopgørelse for
pensionsinstitutter:
Indførelsen af nettoopgørelsesprincippet angives at ville
være en væsentlig forudsætning for, at pensionsinstitutterne i de kommende år
øger deres andel af investeringer i unoterede aktier. Rådet er ikke enig i
denne målsætning.
Det er regeringens mål, at Danmark i 2010 skal have et af
Europas bedst fungerende markeder for risikovillig kapital. Det er således
regeringens
holdning, at adgangen til risikovillig kapital er en forudsætning for den
udvikling og fornyelse i erhvervslivet, der er grundlaget for fremtidens
vækst
og beskæftigelse. Pensionsbranchen vurderer, at indførelsen af et
nettoopgørelsesprincip vil være en væsentlig forudsætning for, at
pensionsinstitutterne
øger deres andel af investeringer i unoterede aktier. Pensionssektoren er
samlet set den største investor i Danmark, og markedet for risikovillig
kapital vil derfor kunne styrkes markant, hvis flere pensionsmidler bruges
til erhvervsinvesteringer.
ATP
ATP hilser forslaget om nettoopgørelse for pensionsinstitutter
meget velkomment.
ATP har noteret sig, at valget af opgørelsesmetode kan
foretages for hver enkelt investering og på ethvert niveau, hvilket ATP
finder væsentligt under hensyn til at opnå størst mulig fleksibilitet i
relation til struktureringen af investeringer i pensionssektoren.
ATP har tillige med tilfredshed noteret sig, at
lovforslaget også præciserer muligheden for at anvende nettoopgørelse ved
investering via en kontoførende investeringsforening.
Uanset den overordnede tilfredshed med lovforslaget,
herunder at det vil få virkning allerede for indkomståret 2005, har ATP dog
følgende bemærkninger.
ATP finder grundlæggende ikke, at der er behov for
bestemmelsen om, at nettoopgørelsesprincippet kun kan finde anvendelse i de
situationer, hvor pensionsinstituttet ejer mindre end 25 pct. af den
juridiske person i hele indkomståret. ATP efterlyser, hvad det er for nogle
omgåelsessituationer, der er behov for at værne imod. ATP henviser bl.a. til,
at det ikke er unormalt med en ejerandel over 25 pct., og at ejerandelen i en
private equity fond oftest ikke giver kontrollerende indflydelse, idet
ledelsesbeføjelserne normalt er tillagt komplementaren i de danske og
udenlandske
fonde, der er etableret som kommanditselskaber. En ejerandel på over 25 pct.
giver således normalt ikke adgang til mere information end den mindre
investorer
kan få. Hvis ministeriet finder behov for en værnsbestemmelse, foreslår ATP,
at der indsættes en grænse på højst 50 pct. af stemmerne.
Den omtalte 25 pct.s grænse er i lovforslaget ændret til
en betingelse om, at pensionsinstituttet ikke på noget tidspunkt i
indkomståret
må være koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person, hvilket
i denne sammenhæng bl.a. vil sige ikke besidde flertallet af
stemmerettighederne. Reglen skal sikre, at nettoopgørelsesprincippet ikke kan
benyttes, hvis pensionsinstituttet har bestemmende indflydelse på den
juridiske person. Med nettoopgørelsesmetoden accepterer skattemyndighederne i
vidt omfang at lægge oplysningerne fra den skattetransparente juridiske
person til grund. Bestemmelsen om, at pensionsinstituttet ikke må være
koncernforbundet med den juridiske person skal sikre, at der er en anden part
og dermed en interessemodsætning, som kan forhindre at pensionsinstitutter
via nettoopgørelsesprincippet får indirekte fradrag for udgifter afholdt af
den skattetransparente juridiske person, som pensionsinstitutterne ikke ville
have fået fradrag for, hvis de havde anvendt de almindelige regler.
Hvis ministeriet fastholder 25 pct.s grænsen, opfordrer
ATP til en mere smidig administration af muligheden for at kunne anvende
nettoopgørelse. For en større institutionel investor vil det ikke sjældent
forekomme, at man i en fonds opstartsfase vil have en ejerandel på over 25
pct., som i takt med efterfølgende closings, hvor nye investorer udtræder,
udvandes
til under 25 pct. I en sådan situation synes det endog særdeles restriktivt,
som foreslået i § 12 a, stk. 5, 2. pkt., at den skattepligtige ikke
på et senere tidspunkt kan vælge nettoopgørelse. ATP har svært ved at finde
gode argumenter for, at pensionsinstituttet ikke i en sådan situation på et
senere tidspunkt skulle kunne vælge nettoopgørelse.
Da nettoopgørelsesmetoden i visse tilfælde kan medføre,
at den skattepligtige indirekte får fradrag for udenlandsk skat, som der ikke
ville være givet lempelse for efter gældende regler, kan
nettoopgørelsesprincippet
medføre et provenutab for staten. Det bør derfor ikke generelt være muligt at
fravælge de almindelige opgørelsesprincipper, blot ved at indskyde en
skattetransparent juridisk person.
ATP foreslår, at der indføres en dispensationsadgang,
hvis ejergrænsen midlertidigt overskrides.
ATP bemærker, at det kunne overvejes at præcisere i
§ 12 a, stk. 1, at de almindelige opgørelsesprincipper i § 2
ikke finder anvendelse.
En sådan præcisering er ikke fundet nødvendig, da
nettoopgørelsesprincippet ikke kan anvendes samtidig med de almindelige
principper i § 2.
Dansk Industri
DI støtter formålet med lovforslaget. Gennemgangen har
ikke givet DI anledning til bemærkninger.
Danish Venture
Capital and Private Equity Association
DVCA hilser velkomment, at det bliver muligt at placere
rate- og kapitalpensionsmidler i kommanditselskaber.
DVCA støtter ligeledes, at nettoopgørelsesprincippet
indføres ved pensionsinstitutters investeringer i andele i skattetransparente
enheder som f.eks. kommanditselskaber.
Ifølge lovforslaget er det dog en betingelse for anvendelse
af nettoopgørelsesprincippet, at pensionsinstituttet eller hermed
koncernforbundne selskaber, direkte eller indirekte ejer mindre end 25 pct.
af den skattetransparente juridiske person. DVCA foreslår, at man i stedet
for 25 pct.'s grænsen vælger at anvende de regnskabsmæssige regler om
bestemmende
indflydelse, jf. definitionen i årsregnskabsloven. DVCA anfører, at der
ellers vil være et incitament for pensionsinstitutterne til at placere deres
midler i udenlandske kommanditselskaber i stedet for danske, idet de
udenlandske kommanditselskaber ofte er fonde med en større formue end de
danske. Det vil sige, at pensionsinstitutter hurtigere kommer over 25 pct.s
grænsen i danske kommanditselskaber end i udenlandske.
25 pct.s kravet er i lovforslaget ændret til et krav om,
at pensionsinstituttet ikke må være koncernforbundet med den
skattetransparente juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel
virksomhed.
Finansrådet
Rådet henviser generelt til de betænkeligheder, som rådet
anførte i høringssvaret den 11. februar 2005 til det oprindelige lovudkast om
placering af rate- og kapitalpensionsmidler i unoterede kapitalandele.
De betænkeligheder, som rådet rejste i sit høringssvar
den 11. februar 2005, er kommenteret i lovforslag nr. L 134 om bedre vilkår
for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og
nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen
til anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til
hensættelsesfradrag, der blev fremsat den 30. marts 2005. Under behandlingen
af lovforslaget rettede Finansrådet den 20. april 2005 henvendelse til
Folketingets
Skatteudvalg og gjorde heri bl.a. rede for de overordnede betænkeligheder,
som lovforslaget efter rådets opfattelse gav anledning til. Skatteministeren
kommenterede herefter Rådets henvendelse den 3. maj 2005 over for
Skatteudvalget. Det fremgår af kommentaren, at regeringen ikke deler rådets
betænkeligheder
ved den ordning, der er gennemført om mulighed for placering af rate- og
kapitalpensioner
i unoterede aktier. Regeringen har dog på en række specifikke punkter
imødekommet
Finansrådets kritik ved ændringer af det fremsatte lovforslag.
Set fra
pengeinstitutternes
side kompliceres ordningen yderligere ved, at den udvides til også at gælde
kommanditselskaber, f.eks. har pengeinstitutterne ingen mulighed for at
kontrollere, at begrænsningen – om at kommanditselskabet ikke må drive
almindelig erhvervsvirksomhed – overholdes.
Baggrunden for forslaget er, at det forekommer, at business
angels, som den allerede gennemførte ordning retter sig imod, foretager
investeringer i kommanditselskaber. Kommanditselskabsformen er alene en god
ramme for investeringerne, idet kommanditselskabet placerer sine midler i
unoterede kapitalandele.
Regeringen er enig i, at pengeinstitutterne ikke har
mulighed for at kontrollere, at betingelsen om, at selskabet ikke må drive
almindelig erhvervsvirksomhed, overholdes. Det er et anliggende for told- og
skatteforvaltningen at kontrollere, om kommanditselskabet m.v. overholder
betingelsen om, at kommanditselskabet m.v. kun placerer i de aktivtyper, som
det kan efter Finanstilsynets regler.
Det fremsatte lovforslag indeholder i øvrigt nu en regel
om, at hvis kommanditselskabet m.v. investerer i andre aktivtyper end dem,
der er mulighed for efter Finanstilsynets regler, har selskabet en frist på 3
måneder til at afhænde de pågældende aktiver. Sker det ikke, skal der betales
afgift af den del af pensionsordningen, der kan henføres til placering i
kommanditselskabet
m.v. Den foreslåede sanktion er den samme som foreslås ved overskridelse af
ejergrænsen på 25 pct.
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastets § 3,
nr. 3, at kontohaveren ved opgørelsen af, hvorvidt han er hovedaktionær, skal
medregne kapitalandele, som ejes såvel direkte i det unoterede selskab som
indirekte via kommanditselskabet. Efter ordlyden af bemærkningerne synes der
dog ved opgørelsen alene at skulle medregnes kapitalandele, der henhører
under pensionsopsparingen, og ikke eventuelle andele, der ejes uden for
pensionsordningen. Rådet ønsker dette bekræftet.
Det kan ikke bekræftes. Det er i bemærkningerne præciseret,
at ved opgørelsen af, om pensionsopspareren ejer 25 pct. eller mere,
medregnes også de kapitalandele, som ejes uden for pensionsordningen.
Finanstilsynet
Tilsynet foreslår, at begrebet »kommanditselskaber m.v.«
i den foreslåede § 17 A i pensionsbeskatningsloven afgrænses mere
præcist i lovteksten eller bemærkningerne, herunder om udenlandske
kommanditselskabskonstruktioner
er omfattet og i bekræftende fald hvilke.
Lovteksten er overalt ændret til »kommanditaktieselskaber
og kommanditselskaber«. Det fremgår af bemærkningerne, at forslaget omfatter
kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber i EU/EØS-lande. For så vidt
angår afgrænsningen af udenlandske kommanditaktieselskaber, er det afgørende,
om selskabet opfylder betingelsen på listen i art. 1 i Rådets 1.
selskabsdirektiv
68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF. For så vidt angår
afgrænsningen af kommanditselskaber må det på grundlag af den kontrakt, som
deltagerne har indgået med hinanden om den selskabsretlige konstruktion,
afgøres konkret, om konstruktionen kan anses for at være et kommanditselskab
ud fra den almindelige definition af et kommanditselskab.
Foreningen Danske Revisorer
Har ikke bemærkninger.
Foreningen Registrerede Revisorer
FRR har alene bemærkninger til forslaget knyttet til
efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningsloven.
FRR stiller spørgsmålstegn ved, om ikke pensionsbeskatningsloven
strider mod EU-reglerne, idet Danmark isoleret set ikke kan opretholde
særlige beskatningsregler, når danske statsborgere bosætter sig i andre
EU-lande.
De nævnte beskatningsregler udgør en integreret del af
regelkomplekset om fradragsret for pensionsindbetalinger. Om dette
regelkompleks’ overensstemmelse med EU-retten verserer der for tiden en
sag
ved EF-domstolen. Skatteministeriet – og den danske regering – er
af den
opfattelse, at pensionsbeskatningslovens regler ikke strider med EU-reglerne.
Om de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten er herefter op til
EF-domstolen at vurdere.
FRR finder, at vilkårene for raske personer, der udrejser
fra Danmark, og f.eks. invalidepensionister, der udrejser fra Danmark, ikke
er ens, når forsikringen skal ophæves pga. likviditetsmangel. Ophævelse af en
forsikringsordning har den uheldige virkning for invalide og syge, at disse
går glip af at opnå fripolice. Dermed vil en ophævelse af pensionsordningen
med henblik på betaling af restskatten være et væsentligt større tab for en
invalid, end hvis det er en »rask« person, der ophæver pensionsordningen i
utide.
Indtil invaliditeten vil der være foretaget en opsparing
svarende til summen af de præmier, der er gået specifikt til opsparingen.
Andre dele af præmien er gået til omkostninger, dødsfaldsdækning og
invaliditetsdækning.
Når den pågældende person bliver invalid, overføres der beløb - ikke fra
opsparingen
- men fra den pulje, der er hensat til invalidedækning, til betaling af den
fremtidige præmie.
Uanset om der på en pensionsordning er indtrådt
præmiefritagelse eller ej, ses pensionsbeskatningslovens regler ikke at
hindre,
at den foretagne opsparing på opgørelsestidspunktet ophæves helt eller
delvist med mulighed for opnåelse af dispensation for efterbeskatning efter
pensionsbeskatningslovens § 19 E. Hvad enten ordningen ophæves helt
eller delvist, vil en præmiefritagelsesret, som den pågældende person måtte
have opnået, fortsætte frem til udløbet af den oprindeligt aftalte
indbetalingsperiode, eller hvis personen bliver reaktiveret inden, da frem
til dette tidspunkt, jf. branchepraksis. Den invaliditetsramte person stilles
således ikke ringere pga. fraflytning.
FRR finder, at det bør undersøges, om 6 pct.’s-tillægget,
som man øger efterbeskatningsbeløbet med ved udrejse, er tidssvarende i
forhold til dengang, det blev indført i loven.
Skatteministeriet vil foretage en sådan undersøgelse.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Placering af
pensionsopsparing i kommanditselskaber:
FSR anfører, at en del private equity og venture
kommanditselskaber er indirekte investerende, idet dette giver en bedre
spredning
sammenlignet med de direkte investerende kommanditselskaber. Der er efter
FSRs’ opfattelse næppe grund til at udelukke, at pensionsmidler kan
investeres
i fund of funds strukturer.
FSR beder om, at man overvejer at ændre placeringsreglerne,
således at det tillades at placere pensionsmidler i kommanditselskaber, der
direkte eller indirekte alene investerer i de nævnte aktivtyper.
Regeringen er enig i, at der ikke er behov for, at rate-
og kapitalpensionsmidler ikke må investeres i fund of funds strukturer. Det
vil derfor blive fastsat i Finanstilsynets puljebekendtgørelse, at rate- og
kapitalpensionsmidler kan anbringes i kommanditselskaber, der direkte eller
indirekte udelukkende investerer i aktivtyper, som opsparingen kan anbringes
i direkte.
Sædvanligvis tegnes andele i private equity og venture
kommanditselskaber som commitment, hvoraf kun en mindre del indbetales
initialt til kommanditselskabet, mens det resterende beløb trækkes i takt
med, at investeringerne foretages. FSR vil gerne have oplyst, om 100.000 kr.s
grænsen skal opgøres i forhold til commitment, eller hvordan opgørelsen i
øvrigt skal foretages.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved opgørelsen
af, om 100.000 kr.s grænsen i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er
overholdt, tages udgangspunkt i det faktiske indskud (indbetaling), som
pensionsopspareren har foretaget i kommanditselskabet, uanset om
pensionsopspareren hæfter for et større beløb end indbetalingen. At der ved
opgørelsen af, om 100.000 kr.s grænsen er opfyldt, ses på den faktiske
indbetaling,
harmonerer med den måde, som 100.000 kr.s grænsen ved placering af
pensionsopsparing
i et unoteret aktie- eller anpartsselskab opgøres på.
Det beløb, som pensionsopspareren betaler for en post
aktier, som pensionsopsparingen placeres i, er også det beløb, som
pensionsopspareren
i alt kan miste. Den andel, som pensionsopspareren kan miste af den
pensionsopsparing, der er placeret i et unoteret aktie- eller anpartsselskab,
har pensionsopspareren således fuldt ud indskudt (indbetalt) i selskabet.
I et kommanditselskab hæfter kommanditisterne kun
begrænset. Kommanditisternes ansvar er begrænset til det beløb, som de har
indskudt. Om indskuddet faktisk er indbetalt er uden betydning for ansvaret.
Kommanditisterne indbetaler ved selskabets start typisk kun en mindre del af
det beløb, som de hæfter for. Afhængig af hvordan de økonomiske forhold i
kommanditselskabet udvikler sig, vil kommanditisterne kunne blive nødt til
–
for at tilføre selskabet yderligere kapital – at foretage yderligere
indbetalinger
inden for det resterende hæftelsesbeløb.
Derfor bør størrelsen af den pensionsopsparing, der kan
placeres i et kommanditselskab, være det beløb, som pensionsopspareren hæfter
for. Hæftelsesbeløbet er det beløb, som pensionsopspareren kan blive nødt til
at indbetale i alt og dermed miste. Det vil sige, at ved opgørelsen af, om
placeringsgrænserne i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er overholdt, tages
der udgangspunkt i det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over for
kommanditselskabet.
I forbindelse med at reglerne for placering af rate- og
kapitalpensionsmidler liberaliseres, bør det overvejes at medtage fast
ejendom
som en aktivtype, som rate- og kapitalpensionsmidler må investeres i. Rate-
og kapitalpensionsmidler er i dag i realiteten afskåret fra investering i
fast ejendom, idet den effektive beskatning udgør 38,8 pct. For
livsforsikringsselskaber,
der enten investerer direkte i fast ejendom eller via de såkaldte 90 pct.s
ejendomsselskaber (selskabsskattelovens § 3 A), udgør beskatningen til
sammenligning kun 15 pct.. Der er generel enighed om, at det er fornuftigt at
have en del af sine pensionsmidler placeret i fast ejendom. Dette bekræftes
af, at stort set alle danske pensionskasser og livsforsikringsselskaber har
investeret en del af deres pensionsmidler i fast ejendom.
FSR foreslår derfor, at Skatteministeriet overvejer, om
fast ejendom kan medtages i den igangværende liberalisering af
placeringsreglerne.
Fast ejendom kan formentlig medtages relativt simpelt ved at tillade, at
kommanditselskaber
også kan investere i fast ejendom.
Regeringen har ingen planer om at indføre adgang til, at
rate- og kapitalpensionsmidler skal kunne anbringes i fast ejendom, herunder
boliger. Den nye adgang til at placere rate- og kapitalpensioner i
kommanditselskaber
aktualiserer heller ikke overvejelser herom. Formålet med ordningen er at
skabe bedre adgang til risikovillig kapital. Rate- og pensionsopsparing i
særskilte
depoter er ikke velegnet til at anbringe i fast ejendom, ikke mindst af
administrative grunde. Der er og har altid været forskelle i
placeringsreglerne
for livsforsikringsselskaberne og for individuelle pensionsopsparere i et
pengeinstitut. Dette vil også være tilfældet fremover. En stor del af
pensionsopsparerne
har i øvrigt fast ejendom i form af en ejerbolig, og det er på den baggrund
svært at se begrundelsen for, at pensionsopsparere skal have mulighed for at
anbringe pensionsopsparing direkte i fast ejendom. Hertil kommer endelig, at
pensionsopsparerne kan anbringe deres rate – eller kapitalpensioner i et
ejendomsaktieselskab,
herunder efter den ordning, der er gennemført, i et ikke-børsnoteret selskab.
FSR spørger om, hvorfor den foreslåede bestemmelse i PAL
§ 13 a ikke giver valgfrihed for anvendelse af den forenklede
opgørelsesmetode.
Forslaget indeholder reglerne for opgørelsen af
PAL-skattegrundlaget for pensionsordninger, der er placeret i
kommanditselskaber.
Det er mest hensigtsmæssigt, at denne opgørelse foretages efter samme
principper i alle tilfælde. Forslaget medfører i øvrigt en forenklet
opgørelsesmetode i forhold til den opgørelsesmetode, som ellers skulle
anvendes.
Derudover medfører bestemmelsen de samme praktiske
udfordringer som nævnt vedrørende nettoopgørelsesprincippet med hensyn til
opretholdelse og ajourføring af de nuværende registreringer samt, hvorledes
overgang fra en opgørelsesmetode til en anden skal behandles. Hvis de
eksisterende registreringer skal opretholdes og ajourføres på grund af
risikoen
for at overskride 25 pct.s grænsen (eksempelvis ved en efterfølgende fusion
af to investorer), medfører forslaget ikke administrative lettelser. Dette
kan eventuelt afhjælpes ved, at alle andele i kommanditselskabet opgøres
efter den forenklede metode også efter eventuelt køb af andelene for frie
midler ved overskridelse af 25 pct.s grænsen
Hvis kommanditselskabet erhverver aktiver fra pensionsopspareren
selv, skal disse anses for afstået med de skattemæssige konsekvenser, der
følger heraf. Afståelsen skal anses for at være sket til den faktiske værdi.
Det følger af de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 9,
stk. 3, henholdsvis kursgevinstlovens § 35. Hvis kommanditselskabet
overfører aktiver til pensionsopspareren, skal disse anses for at være
erhvervet af pensionsopspareren med de skattemæssige konsekvenser, der følger
heraf, jf. de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 9,
stk. 4, henholdsvis kursgevinstlovens § 35.
Når en del af et kommanditselskab erhvervet for frie
midler lægges ind på et pensionsdepot, indgår andelen således til
handelsværdien,
dvs. handelsværdien af aktiverne i kommanditselskabet. Når en andel af et
kommanditselskab tages ud af pensionsdepotet og erhverves for frie midler,
gælder tilsvarende, at aktiverne tages ud til den faktiske værdi.
Et kommanditselskab kan således både have eksempelvis
aktier, som pensionsopsparing er placeret i, og aktier, som er erhvervet for
frie midler. Dette ses dog ikke at medføre behov for særlige registreringer i
kommanditselskabet med henblik på at kunne håndtere en eventuel overførsel af
aktier fra pensionsdepotet til pensionsopspareren.
Nettoopgørelse for
pensionsinstitutter:
Til § 1, nr. 1 (ny PAL § 12 a):
25 pct.’s begrænsningen kan betyde, at hensigten med
lovforslaget ikke opnås fuldt ud, idet investeringerne bliver mindre alene
for at kvalificere til den forenklede metode.
I bemærkningerne begrundes grænsen på 25 pct. med, at en
større ejerandel giver pensionsinstituttet mulighed for at nedbringe
nettoresultatet ved at indskyde ikke-erhvervsmæssige udgifter i
kommanditselskabet.
En sådan usikkerhed kan og bør efter FSRs opfattelse løses ligningsmæssigt og
uden generelt at begrænse opfyldelsen af lovforslagets formål.
25 pct.s kravet er i lovforslaget ændret til et krav om,
at pensionsinstituttet ikke må være koncernforbundet med den
skattetransparente juridiske person. Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra ATP.
FSR mener desuden ikke, at en ejerandel på 25 pct.
nødvendigvis er tilstrækkeligt til at pensionsinstituttet kan få adgang til
de nødvendige oplysninger til opgørelse af det skattepligtige afkast efter de
almindelige regler.
Den administrative lettelse bliver størst, hvis man helt
fjerner begrænsningen eller i hvert fald forhøjer den til 50 pct., da
pensionsinstitutterne
først ved ejerandele over 50 pct. sikres bestemmende indflydelse i et
kommanditselskab.
Det fremgår ikke af høringsforslaget, hvordan
eksisterende strukturer overgår til nettoopgørelsesmetoden endsige, hvordan
overgang i tilfælde af overskridelse af 25 pct. grænsen håndteres. FSR
anmoder derfor om, at Skatteministeriet oplyser, hvordan overgangen skal
håndteres, herunder hvad man gør, f.eks. hvis de nødvendige oplysninger ikke
er til stede, fordi registreringerne har taget udgangspunkt i
nettoopgørelsesmetoden.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at når handelsværdien
af den skattetransparente juridiske person hvorpå nettoopgørelsesmetoden
anvendes
ikke kendes på primo og ultimo tidspunkterne, skal værdiansættelsen foretages
efter de principper, der følger af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af
14. december 2004 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser. Det vil således være de samme værdier, der går
igen ved opgørelsen af de underliggende aktiver efter de almindelige regler,
som ved opgørelsen af den skattetransparente juridiske person efter
nettoopgørelsesmetoden.
Det skal herudover bemærkes, at værdien af den
skattetransparente juridiske person efter lovforslaget opgøres efter
lagerprincippet,
dvs. som forskellen mellem primo værdien og ultimo værdien. Efter de
almindelige
regler dvs. henholdsvis pensionsafkastbeskatningsloven og
selskabsskattelovens
§ 13, stk. 8-14 (fradragsbegrænsningsreglerne), skal eventuelle
gevinster og tab på underliggende aktiver også opgøres efter lagerprincippet.
Der findes derfor ikke at være behov for særlige regler om overgangen til
nettoopgørelsesmetoden eller om overgangen fra nettoopgørelsesmetoden til
opgørelse
efter de almindelige regler. Det skal i den forbindelse bemærkes, at 25 pct.s
betingelsen som nævnt er ændret til en koncernbetingelse. Hvis
pensionsinstituttet
har valgt nettoopgørelsesmetoden overgår pensionsinstituttet kun fra
nettoopgørelse
til opgørelse efter de almindelige regler, hvis det bliver koncernforbundet
med den skattetransparente juridiske person, dvs. opnår bestemmende
indflydelse
på den juridiske person. Et pensionsinstitut med bestemmende indflydelse vil
godt kunne skaffe de nødvendige oplysninger til at opgøre afkastet efter de
almindelige regler.
Til § 2, nr. 4 (ny SEL § 13 F):
Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, at
anvendelsen af den forenklede opgørelsesmetode medfører, at
livsforsikringsselskabet
ved opgørelse af den selskabsskattepligtige indkomst ikke kan afskrive på
ejendomme, som det investerer i via den skattetransparente juridiske person.
Det er ligeledes anført, at det tilsvarende er gældende, hvis den juridiske
person er et selskab. Dette er korrekt i relation til
pensionsafkastbeskatningsloven,
men efter FSR’s opfattelse ikke i relation til selskabsskatteloven,
herunder
ejendomsselskaber omfattet af SEL § 3 A. Ved valg af
nettoopgørelsesmetoden
bør der selskabsskattemæssigt kunne afskrives på i øvrigt
afskrivningsberettigede
ejendomme som efter de gældende regler.
Livsforsikringsselskabet får efter nettoopgørelsesmetoden
et indirekte fradrag ved opgørelsen af det skattepligtige afkast svarende til
den faktiske værdiforringelse af de underliggende aktiver, da en eventuel
værdiforringelse af den skattetransparente juridiske persons aktiver
resulterer
i en lavere ultimoværdi af den juridiske person, og dermed et lavere
skattepligtigt afkast for livsforsikringsselskabet. Hvis
livsforsikringsselskabet
samtidig havde mulighed for at afskrive på den juridiske persons aktiver,
ville livsforsikringsselskabet således få dobbeltfradrag.
Det skal i øvrigt understreges, at nettoopgørelsesmetoden
er en valgmulighed. Vælger livsforsikringsselskabet at opgøre afkastet efter
nettoopgørelsesmetoden, indebærer det, at den skattetransparente juridiske
person for så vidt angår opgørelsen af det skattetransparente afkast ikke
længere
anses for at være skattetransparent. Fordelen er, at det skattepligtige
afkast i den situation opgøres på en mere enkel måde. Ulempen er, at
livsforsikringsselskabet f.eks. ikke samtidig kan afskrive på aktiver ejet af
den skattetransparente juridiske person, da den juridiske person jo netop
ikke længere er transparent for så vidt angår opgørelsesmetoden. Denne
retsstilling opretholdes.
Forsikring og Pension
Nettoopgørelse for
pensionsinstitutter:
Det er F & P’s opfattelse, at 25 pct.s kravet er en
væsentlig restriktion af reglernes anvendelsesområde. Da beskatningen efter
nettoopgørelsesmetoden sker efter et lagerprincip, kan F & P ikke se
begrundelsen
for 25 pct.s kravet, og opfordrer derfor kraftigt til at 25 pct.s kravet
fjernes.
25 pct.s kravet er i lovforslaget ændret til et krav om,
at pensionsinstituttet ikke må være koncernforbundet med den
skattetransparente juridiske person. Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra ATP.
F & P er ikke enige med Skatteministeriet i, at pensionsinstitutter
har bestemmende indflydelse i et kommanditselskab mv. med en ejerandel på 25
pct. og dermed har så stor indflydelse, at man kan kræve de nødvendige
oplysninger
af den juridiske person til at opgøre det skattepligtige afkast efter de
almindelige
regler. F & P henviser i den forbindelse til, at det ofte er
komplementaren,
der udpeger bestyrelsen og tegner selskabet. Såfremt der ikke på
koncernniveau er bestemmende indflydelse på komplementaren, vil der ikke med
en 25 pct.s ejerandel af kommanditselskabet være bestemmende indflydelse i
selskabs-
og regnskabsmæssig forstand. Omvendt kan en mindre ejerandel end 25 pct.
betyde
bestemmende indflydelse, hvis der i koncernsammenhæng er bestemmende
indflydelse på komplementaren.
F & P anfører, at 25 pct.s kravet medfører, at en
række store pensionsinstitutter i praksis ikke kan benytte den forenklede
skatteopgørelse, og at lovforslaget derfor ikke vil få den politisk tiltænkte
effekt.
Hvis 25 pct.s grænsen fastholdes, er det vigtigt at få
fastslået, at det kun er de led i de transparente enheder, hvor ejerandelen
overstiger grænsen, der skal »åbnes op«. Det bør derfor i bemærkningerne til
lovforslaget præciseres, at afkastet i de underliggende fonde, hvor
ejerkravet
ikke er opfyldt, kan opgøres efter lagerprincippet.
25 pct.s grænsen er som nævnt ændret til en koncernbetingelse.
Forudsat at betingelserne i § 12 a er opfyldt, kan pensionsinstituttet
opgøre afkastet af en investering i en skattetransparent juridisk person
efter nettoopgørelsesprincippet, selvom investeringen ikke foretages direkte,
men i stedet foretages gennem en anden skattetransparent juridisk person,
hvor pensionsinstituttet ikke anvender nettoopgørelse, hvilket er præciseret
i bemærkningerne.
F & P er uforstående overfor indholdet af § 12
a, stk. 4, og anmoder Skatteministeriet om eksempler, der belyser
ministeriets bekymring. F & P foreslår, at de to første punktummer i
§ 12 a, stk. 4, udgår.
§ 12, stk. 4, 1. og 2. pkt., forhindrer en
asymmetri i den skattemæssige behandling af f.eks. renteindtægter og
renteudgifter som følge af, at den juridiske person fortsat anses for
skattemæssig transparent, bortset fra ved opgørelse af beskatningsgrundlaget.
Hvis den juridiske person f.eks. yder lån til pensionsinstituttet,
får pensionsinstituttet ikke fradrag for en forholdsmæssig del af
renteudgifterne
på lånet, da den juridiske person er skattetransparent og den skattepligtige
ikke kan få fradrag for renteudgifter betalt på lån til »sig selv«. For at
sikre at pensionsinstituttet ikke indirekte bliver beskattet af
renteindtægterne
i den juridiske person som følge af nettoopgørelsesprincippet, følger det af
stk. 4, 1. pkt., at en forholdsmæssig del af den juridiske persons
renteindtægter
skal fratrækkes beskatningsgrundlaget. Dette er nu præciseret i
bemærkningerne.
Tilsvarende skal der korrigeres i den omvendte situation,
hvor pensionsinstituttet f.eks. yder lån til den skattetransparente juridiske
person, jf. bemærkningerne.
Lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 2005,
hvorfor den skattepligtige ikke har mulighed for at nedbringe eventuelle
ejerandele til under 25 pct.s grænsen inden lovens ikrafttræden. F & P
foreslår derfor, at der i overgangsbestemmelserne bør åbnes op for denne
mulighed,
såfremt 25 pct.s kravet opretholdes.
25 pct.s grænsen er som nævnt ændret til en betingelse
om, at pensionsinstituttet ikke må være koncernforbundet med den
skattetransparente juridiske person.
Ændringer i pensionsbeskatningsloven:
Efterbeskatningsreglerne:
F&P er positiv overfor forslaget om mulighed for
neutralisering ved tilbageflytning til Danmark med hensyn til efterbeskatning
ved fraflytning.
F&P antager, at efterbeskatningsbeløb tillige kan
modregnes i den afgift, som den tilbageflyttede person skal betale ved et
eventuelt genkøb af pensionsordningen.
Efterbeskatningsbeløb kan tillige modregnes i afgift, som
en tilbageflyttet person skal betale ved et evt. genkøb af pensionsordningen.
Dette er nu tydeliggjort i lovforslaget.
F&P antager endvidere, at der ikke er forældelsesregler,
der udelukker muligheden for at opnå fuld neutralisering.
Det kan bekræftes, at der ikke er forældelsesregler, der
udelukker muligheden for at opnå neutralisering.
F&P anfører, at hensigten med forslaget synes at
være, at også hovedaktionærer skal være omfattet af muligheden for
neutralisering.
Også hovedaktionærer er omfattet af forslaget. Det er
blevet tydeliggjort i bemærkningerne.
F&P anfører desuden, at det bør overvejes at få
klarhed med hensyn til de situationer, hvor der uden forbehold vil kunne
gives fuld dispensation, jf. § 19 E, stk. 1. I det omfang det kan
lade sig gøre, vil det fremme retssikkerheden, hvis det fremgik direkte af
loven, i hvilke situationer der gives dispensation. Endvidere finder F&P,
at efterbeskatningsreglerne ikke skal gælde for personer (dog ikke
hovedaktionærer)
- under 55 år, og at det bør overvejes, om reglerne alene skal gælde i
relation til exemptionslande.
Skatteministeriet har noteret sig F&Ps synspunkter.
Efterbeskatningsreglerne udgør imidlertid en integreret del af
pensionsbeskatningsreglerne,
om hvis overensstemmelse med EU-retten der fortiden verserer en sag ved
EF-domstolen. Den af F&P foreslåede revision af efterbeskatningsreglerne
bør derfor mest hensigtsmæssigt afvente EF-domstolens stillingtagen til den
verserende sag.
Frederiksberg Kommune
Har ikke bemærkninger til lovforslaget.
HTS Interesseorganisation
Det er HTS’s vurdering, at lovforslaget ikke direkte har
betydning for kredsen af medlemsvirksomheder.
HTS er positivt indstillet overfor forslaget, da forslaget
efter sin hensigt skal lette mulighederne for investering i
skattetransparente
juridiske personer herunder kommanditselskaber, hvilket forhåbentligt får den
afledte effekt, at der fremover vil blive foretaget forøgede investeringer i
og tilført kapital til disse juridiske personer. HTS Interesseorganisation
skal således indstille, at forslaget fremmes til Folketingets behandling.
InvesteringsForeningsRådet
InvesteringsForeningsrådet har noteret sig lovforslagets
præcisering af, at livsforsikringsselskaber altid kan få forhøjet
anskaffelsessummerne
på deres beviser i en udloddende forening med ikke foretagne udlodninger, der
beskattes som om de var foretaget.
Har ikke yderligere bemærkninger.
Kommunernes Landsforening
Har ikke bemærkninger.
Københavns kommune
Det bør præciseres, at såfremt der alene indskydes f.eks.
40 pct. af hæftelsen, vil der fortsat være en resthæftelse. Såfremt hæftelsen
er 1.000.000 kr., skal der således indskydes 400.000 kr. Såfremt der på grund
af resthæftelsen senere skal indskydes yderligere midler i kommanditselskabet
op til de resterende 600.000 kr., forudsættes det, at disse midler skal tages
fra pensionsdepotet.
Det anføres i bemærkningerne, at ved kravet om, at der
skal investeres mindst 100.000 kr., forstås den faktiske betaling, som
kontohaveren
skal erlægge for at erhverve kommanditselskabet. Hvis en kommanditist hæfter
for 500.000 kr., medens det faktiske indskud i kommanditselskabet kun udgør
75.000 kr., er betingelsen om en investering på mindst 100.000 kr. i
selskabet
ikke opfyldt.
Det bør i pensionsbeskatningslovens § 30 stå, at
såfremt der ikke er midler i depotet eller beløbsgrænsen for investering i
kommanditselskabet
er nået, må det indskudte beløb i kommanditselskabet tages ud af
pensionsordningen
(i utide) og dermed blive belagt med afgift.
Ved afgørelsen af, om placeringsgrænserne er opfyldt,
tages der udgangspunkt i det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over
for kommanditselskabet. Der henvises i øvrigt til kommentaren ovenfor til
henvendelsen
fra FSR.
Der ses ikke at være behov for yderligere regler i pensionsbeskatningsloven
herom udover de foreslåede.
Såfremt der alene er investeret pensionsmidler i
kommanditselskabet, vil en eventuel overskudsandel ikke indgå i
kommanditisternes
skattepligtige indkomst, men der vil alene ske beskatning efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Dette betyder, at kommanditselskabets
regnskab ikke er en del af pensionsopsparerens selvangivelse og dermed ikke
omfattet af skattekontrollovens § 1, herunder
mindstekravsbekendtgørelsen.
Det er rigtigt, at hvis der alene er investeret pensionsmidler
i kommanditselskabet, skal der ikke indsendes noget skattemæssigt årsregnskab
til skattemyndighederne, idet kommanditselskabet ikke optjener nogen
indkomst, som kommanditisterne skal indkomstbeskattes af. Det anførte i
lovforslagets bemærkninger om indsendelse af et skattemæssigt årsregnskab, er
derfor udgået.
Kommanditselskabets regnskab vil således ikke skulle
afleveres til skattemyndighedernes, idet grundlaget for
pensionsafkastbeskatning
alene skal meddeles til pengeinstituttet.
Der er således ingen kontrol af, om investeringerne
overholder Finanstilsynets bekendtgørelse om midlernes placering, eller om
kommanditselskabets årsresultat og værdiansættelser er opgjort korrekt.
Det er ikke rigtigt, at der ikke vil være nogen kontrol.
Ordningen er tilrettelagt på den måde, at kontohaveren skal give
pengeinstituttet
de nødvendige oplysninger til brug for beskatningen efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Det vil være en opgave for told- og skatteforvaltningen at kontrollere, om de
oplysninger, som kontohaveren giver, er korrekte.
Ifølge forslaget til pensionsafkastbeskatningslovens 13 a
opgøres det skattepligtige afkast, som er anbragt i et kommanditselskab.
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 17 A åbnes for, at der kan investeres
i kommanditselskaber m.v. Der bør således konsekvensrettes i enten
pensionsafkastbeskatningslovens 13 a eller pensionsbeskatningslovens
§ 17 A
Den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens
13 a omfatter alene kommanditselskaber. Reglerne for placering af
pensionsopsparing
i kommanditaktieselskaber er fastsat i pensionsafkastbeskatningslovens 13,
stk. 7. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4.
Pensionsbeskatningslovens
§ 17 A skal derimod gælde for opsparing i såvel kommanditaktieselskaber
som kommanditselskaber. Der er derfor ikke behov for konsekvensændringer.
Hvis der kan investeres i kommanditselskaber m.v. bør det
præciseres, om det er samtlige juridiske enheder anerkendt i et EU/EØS land,
der kan investeres i, eller om det alene er udenlandske enheder der efter
dansk praksis er skattetransparente.
Lovforslaget omfatter kommanditselskaber i et EU/EØS
land.
Afgrænsningen af kommanditselskaber skal ske efter samme
kriterier, uanset om det er et dansk eller udenlandsk kommanditselskab.
Kommanditselskaber afgrænses som selskaber, hvori en af deltagerne
(komplementaren)
hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset, medens de øvrige deltagere
(kommanditisterne)
hæfter solidarisk, men begrænset. Et sådant selskab er skattemæssigt
transparent.
Såfremt der med investering i kommanditselskaber m.v.
åbnes for investeringer i ikke-årsregnskabs-pligtige og
ikke-revisionspligtige enheder der efter dansk praksis er skattetransparente,
vil der ikke kunne stilles højere krav til udenlandske enheder anerkendt i et
andet EU/EØS-land. Følgelig må en udenlandsk enhed, der efter dansk praksis
er skattetransparent, være omfattet af reglerne, uanset om enheden efter
udenlandsk praksis ikke er skattetransparent.
Det må på grundlag af den kontrakt, som deltagerne har
indgået med hinanden om den selskabsretlige konstruktion, afgøres konkret, om
konstruktionen kan anses for at være et kommanditselskab ud fra den
almindelige definition af et kommanditselskab, jf. ovenfor. Det er således
uden betydning, om den pågældende selskabstype efter praksis i et andet
EU/EØS-land ikke er skattetransparent.
Skatterevisorforeningen
Har ikke bemærkninger.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19.
oktober 2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 423 af 6. juni 2005 og
senest ved § 53 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a.
Skattepligtige, som nævnt i § 1, stk. 1,
kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som
summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort
efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når den juridiske person efter
danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt.
Det er en betingelse, at den skattepligtige
ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske
person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed.
1. og 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende
investeringsforening,
jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger.
Stk. 2.
Gevinst og tab på en andel i en juridisk
person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af
andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og
andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved
indkomstårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og
anskaffelsessum.
Stk. 3.
Den
skattepligtige
kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i
skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland
eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
ligningslovens
§ 33 F eller
efter reglerne i § 19 og ligningslovens
§ 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland
er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at
den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med
fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse
af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i
§ 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme
land.
Stk. 4.
Beskatningsgrundlaget efter stk. 1
nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den
juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er
fradragsberettigede,
fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den
juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en
forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person,
der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.
Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del
af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er
koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
Stk. 5.
Vælger den skattepligtige at opgøre det
skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er
dette valg bindende for den skattepligtige, så længe opsparingen er anbragt i
andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt.
ikke længere opfyldt, kan den skattepligtige ikke på et senere tidspunkt
vælge opgørelse efter stk. 1.«
§ 13. - - -
2.
§ 13, stk. 7, 1. pkt.
,
affattes således:
Stk. 7.
Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede
aktier eller anparter, som en skattepligtig omfattet af § 1,
stk. 2, har anbragt i en af de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2,
nævnte opsparingsordninger, skal der til brug for lagerbeskatningen efter
stk. 3 ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb
anvendes
det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi
pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i
indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt
eller
EU-retligt reguleret marked. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt
forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af
selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., såfremt de
forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den enkelte
kontohaver
skal årligt og senest den 1. november i det enkelte indkomstår give
pengeinstituttet
oplysning om værdierne opgjort efter 1. og 2. pkt. til brug for beskatningen
efter denne lov. Giver kontohaveren ikke pengeinstituttet oplysning om
værdierne
efter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen
ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3.
»Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller
anparter, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har
anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1,
stk. 2, nr. 1 og 2, skal der til brug for lagerbeskatningen efter
stk. 3 ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb
anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre
værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15.
oktober i indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et
nationalt eller EU-reguleret marked.«
3.
I
§ 13, stk. 7, 3. pkt.,
ændres
»Den enkelte kontohaver« til: »Den skattepligtige«, og i
4. pkt.
ændres
»kontohaveren« til: »den skattepligtige«.
4.
I
§ 13, stk. 7,
indsættes
som
5. pkt.
: »Reglerne i 1.– 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig omfattet af
§ 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger,
der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.«
5.
Efter § 13 indsættes:
»
§ 13 a.
Skattepligtige omfattet af
§ 1, stk. 2, skal opgøre det skattepligtige afkast af en af de
opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og som
er anbragt i et kommanditselskab, som summen af udlodningerne fra andelen og
gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, jf. dog
stk. 4 og 5.
Stk. 2.
Ved opgørelse af gevinst og tab på en andel
af kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter
§ 13, stk. 3, ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets
udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen
eller andelens værdi pr. 30. september i indkomståret. Værdien af andelen
fastsættes
på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien
af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien af unoterede aktier og
anparter dog skal opgøres til det pågældende selskabs indre værdi. Har
kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. oktober – 30.
september, kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest
foreliggende
regnskab pr. 30. september. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsåret,
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30.
september henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er
andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som
forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober
henholdsvis regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i
samme år, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum
og anskaffelsessum.
Stk. 3.
Den skattepligtige skal årligt og senest den
1. november give pengeinstituttet oplysning om udlodning samt gevinst og tab
til brug for beskatningen efter denne lov.
Stk. 4.
Den
skattepligtige
kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i
skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland
eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
ligningslovens
§ 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F,
hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt
beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den
skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med
fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse
af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i
§ 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme
land.
Stk. 5.
Beskatningsgrundlaget efter stk. 1
nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i
kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er
fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den
skattepligtige
og kommanditselskabet. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en
forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i kommanditselskabet, der
modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.
Stk. 6.
Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
for opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og som er
anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.«
§ 29 A.
Hvis en kontohaver ikke giver
pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7,
rettidigt, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen af opgørelsen
efter § 21 orientere den centrale told- og skatteforvaltning om, at
oplysning om de nævnte værdier ikke er modtaget. Den centrale told- og
skatteforvaltning sender herefter en meddelelse til kontohaveren om, at denne
ikke har indsendt oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, til
pengeinstituttet rettidigt, og orienterer pengeinstituttet herom.
Kontohaveren skal senest 1 måned efter meddelelsen i 2. pkt. give
pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7.
6.
I
§ 29 A
ændres »en kontohaver«
til: »en skattepligtig«, »kontohaveren« ændres til: »den skattepligtige«, og
»Kontohaveren« ændres til: »Den skattepligtige«.
7.
I
§ 29 A
indsættes to steder
efter »§ 13, stk. 7,«: »og § 13 a, stk. 3,« og efter
»§ 13, stk. 7« indsættes: », og § 13 a, stk. 3«.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som
senest ændret ved § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 13
-
- -
Stk. 2.
Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-13 fradrage beløb,
der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det
indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov, samt beløb, der
hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede
(præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser
og bonusudjævningshensættelser).
Stk. 3-9.
- - -
1.
I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.
,
ændres »stk. 8-13« til: »stk. 8-14 eller § 13 F«.
Stk. 10.
Hvis et
forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages
en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer
m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem
forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter
stk. 8 henholdsvis stk. 9. Forsikringsselskaber, der ved den
forholdsmæssige fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal
godtgøre sidstnævnte selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen
har ikke skattemæssige konsekvenser for selskaberne. Hvis et
livsforsikringsselskab
direkte eller indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er
sambeskattet med, skal skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer
m.m., der ikke vil blive anset for medgået til skadesforsikringsselskabets
udbetalinger til de forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til
livsforsikringsselskabet, moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning
i dette selskab.
2.
I
§ 13, stk. 10,
indsættes
efter 2. pkt.:
»Der foretages hver sin samlede opgørelse efter 1. og 2.
pkt. for livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber.«
Stk. 11.
Hvis et
forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct.
eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af
sambeskatning,
medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i
stk. 8 og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer i datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til
moderselskabets
gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.
Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne
medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og
9 er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i
stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven i disse selskaber, skal de ikke medregnes i
moderselskabet efter 1. og 2. pkt.
3.
I
§ 13,
stk. 11,
indsættes som
5. pkt.:
»For faste driftssteder i udlandet, som driver forsikringsvirksomhed
og som ikke er omfattet af international sambeskatning, finder 4. pkt.
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 12-14.
- - -
4.
Efter § 13 E indsættes:
»
§ 13 F.
Livsforsikringsselskaber, der
vælger at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person,
der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, efter
pensionsafkastbeskatningsloven § 12 a, skal opgøre det skattepligtige
afkast som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen
opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Gevinst og tab på en andel i en juridisk
person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af
andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og
andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved
indkomstårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og
anskaffelsessum.
Stk. 3.
Den
skattepligtige
kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i
skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland
eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
ligningslovens
§ 33 F eller efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og
2, og § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til
Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Det er en
betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter
bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået
overenskomst
til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter
reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 33 F for
samtlige indkomster fra samme land.
Stk. 4.
Den skattepligtige indkomst efter
stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på
andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter,
der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner
mellem
den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter
stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen
i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er
skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige
og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal
tillægges en forholdsmæssig
del af den juridiske
persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den
skattepligtige,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 5.
Opgøres det skattepligtige afkast af en
andel i en juridisk person efter stk. 1, finder § 13,
stk. 8-14, ikke anvendelse.
§ 13 G.
Aktieavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 6, om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende
effektiv
udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende
investeringsforening
gælder for livsforsikringsselskaber, selvom den udloddende forening ikke er
et investeringsinstitut i henhold til rådets direktiv nr. 85/611/EØF
(UCITS-direktivet).«
§ 3
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
foretages følgende ændringer:
§ 15 B
- - -
1.
I
§ 15
B, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
Stk. 3.
De
samlede indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre
et grundbeløb på i alt 935.100 kr. reguleret efter personskattelovens
§ 20 i indkomståret for den sidste indbetaling, jf. dog stk. 6, 10.
pkt.
Stk. 4-6.
- - -
»Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger bortses fra
arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,
stk. 5«.
§ 17.
Vælger en kontohaver med en
rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at udtage
unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller
EU-retligt reguleret marked, fra det særskilte depot og erhverve disse for
frie midler, skal den enkelte kontohaver give pengeinstituttet oplysning om
værdien af aktierne eller anparterne til brug for en eventuel beskatning
efter denne lov
2.
I §
17 A
indsættes efter
»reguleret marked,«: »andele i et kommanditaktieselskab eller
kommanditselskab«, og efter »aktierne eller anparterne« indsættes: »,
andelene i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet«.
3.
I
§ 19 E
indsættes som
stk. 2
:
»
Stk. 2.
Er en persons skattepligtige indkomst blevet
forhøjet efter reglerne i §§ 19 B og 19 C, og bliver udbetalingerne fra
den pågældende pensionsordning senere undergivet dansk beskatning, kan de
foretagne forhøjelser fradrages i indkomstårets indkomst eller
afgiftspligtige udbetalinger hidrørende fra pensionsordningen. Overstiger
forhøjelserne
de skatte- eller afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i det
pågældende indkomstår, kan den overskydende del af forhøjelserne fradrages i
udbetalinger undergivet dansk beskatning fra pensionsordningen i de følgende
indkomstår. Forhøjelserne kan kun overføres til fradrag i et senere
indkomstår, i det omfang de ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller
afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i et tidligere
indkomstår.«
§ 30 B.
Opnår en kontohaver med en rateopsparing
i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller
mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller
anpartsselskab,
hvis aktier eller anparter ikke handles på et nationalt eller EU-retligt
reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor
ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under
25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det
særskilte depot for frie midler. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel
finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende
anvendelse. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer
ejerandelen
til under 25 pct. eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for
frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om
overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter
tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele,
der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved
ophævelse
af ordningen.
4.
I
§ 30 B, stk. 1,
indsættes efter 2
.
pkt.:
»Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som
kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller
kommanditselskab, som en opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller
en opsparing i pensionsøjemed er anbragt i.«
Stk. 2.
Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af
fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver
oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 13, stk. 7, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter
tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de
kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være
udbetalt ved ophævelse af ordningen.
Stk. 3.
Falder den samlede værdi af rateopsparinger
og opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af
opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, jf.
stk. 1, til under 350.000 kr. den 30. november i kalenderåret, skal
kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede
aktier og anparter eller erhverve de pågældende aktier og anparter for frie
midler. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de
unoterede
aktier og anparter eller erhverver de pågældende aktier og anparter for frie
midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom.
Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for
det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret
i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af
ordningen.
5.
I
§ 30
B, stk. 1,
indsættes som
6.-9.
pkt.:
»Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab
eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en kontohaver med en
rateopsparing
i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed
kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden tre måneder
efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen
af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 3, 1.-3. pkt., anvendelse
.
Hvis ejerandelen
ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af tre måneders fristen
meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter
tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til
andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne
være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«
6.
I
§ 30
B, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som
nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger som
nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, finder reglerne i
§ 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i
ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller
kommanditselskabet,
og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«
7.
I
§ 30 B, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes
efter »unoteret aktie- eller anpartsselskab«: », andele af et
kommanditaktieselskab
og kommanditselskab«.
8.
I
§ 30 B, stk. 3, 1.
og
2. pkt., indsættes 4 steder efter »aktier og anparter«: », andele i
kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet«.
9.
§ 30 B,
stk. 3, 3. pkt.,
affattes således:
»Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de andele, der er
placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og
kommanditselskabet,
og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«
10.
I
§ 30 B
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Såfremt
et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som en rateopsparing i
pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i, investerer i
andre aktiver end fastsat af Finanstilsynet, skal kontohaveren inden 3
måneder
efter dette tidspunkt drage omsorg for, at kommanditaktieselskabet eller
kommanditselskabet afhænder disse aktiver. Såfremt afhændelse ikke sker inden
udløbet af fristen, skal kontohaveren straks give meddelelse til
pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter
tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til
opsparingen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet.«
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869
af 12. august 2004, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20.
december 2004 og senest ændret ved § 48 i lov nr. 430 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 11 D indsættes:
»
§ 11 E. Når en skattepligtig omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, anbringer opsparing i
en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 2, nr. 1-2, i et kommanditselskab eller
kommanditaktieselskab,
skal den skattepligtige afgive dokumentation for ejerskabet udarbejdet af det
pågældende kommanditselskab m.v. i pengeinstituttet.«
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove m.v. (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 16. december 2005
- Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2005) - L 18 Retsinformation · 5. oktober 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.) Retsinformation · 25. november 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 9. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og forskellige andre love (Korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger, flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut og justeringer af bl.a. pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven) Retsinformation · 11. november 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven samt lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Afskaffelse af fradrag for formueforvaltningsomkostninger og nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension m.v.) Retsinformation · 22. november 2011