Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.)

2005/1 LSF 18Lovforslag som fremsatSkatteministeriet5. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. oktober 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven

(Forenklet

skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske

personer,

placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.)

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19.

oktober

2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 423 af 6. juni 2005 og senest ved

§ 53 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a.

Skattepligtige,

som nævnt i § 1, stk. 1, kan opgøre det skattepligtige afkast af en

andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst

og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når

den

juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt

skattesubjekt.

Det er en betingelse, at

den skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet

med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed.

1.

Læs alt

og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en

kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af

medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 2.

Gevinst og

tab på en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som

forskellen

mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved

indkomstårets

begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret

opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved

indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i

indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens

afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen

erhvervet

og afstået i samme indkomstår opgøres gevinst og tab som forskellen mellem

andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3.

Den

skattepligtige

kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i

skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland

eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og

ligningslovens

§ 33 F eller

efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33

F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt

beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den

skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med

fremmed

stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i

§ 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme

land.

Stk. 4.

Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del

af

den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den

skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan

henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.

Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af

det

fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer den

skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til

transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.

Beskatningsgrundlaget

efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske

persons

tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den

skattepligtige,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 5.

Vælger den

skattepligtige at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk

person efter stk. 1, er dette valg bindende for den skattepligtige, så

længe opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er

betingelsen i stk. 1, 2. pkt. ikke længere opfyldt, kan den

skattepligtige

ikke på et senere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1.«

2.

§ 13, stk. 7, 1. pkt.,

affattes

således:

»Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller

anparter, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har

anbragt

opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1,

stk. 2,

nr. 1 og 2, skal der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved

indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største

beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie

eller

anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i indkomståret, når

aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-reguleret

marked.«

3.

I

§ 13, stk. 7, 3. pkt.,

ændres »Den

enkelte kontohaver« til: »Den skattepligtige«, og i

4. pkt.

ændres »kontohaveren« til: »den

skattepligtige«.

4.

I

§ 13, stk. 7,

indsættes som

5. pkt.

: »Reglerne i 1.– 4. pkt. finder

tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en

skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en

af

de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.«

5.

Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a.

Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, skal opgøre det

skattepligtige afkast af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i

§ 1,

stk. 2, nr. 1 og 2, og som er anbragt i et kommanditselskab, som summen

af

udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne

i

stk. 2, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Ved

opgørelse af gevinst og tab på en andel af kommanditselskabet skal der til

brug

for lagerbeskatningen efter § 13, stk. 3, ved indkomstårets

begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten

anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. september i

indkomståret.

Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for

kommanditselskabet

eller som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien

af

unoterede aktier og anparter dog skal opgøres til det pågældende selskabs

indre

værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. oktober

–

30. september, kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest

foreliggende regnskab pr. 30. september. Er andelen anskaffet i løbet af

regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af

andelen

den 30. september henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens

anskaffelsessum.

Er andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som

forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober

henholdsvis regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i

samme

år, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og

anskaffelsessum.

Stk. 3.

Den

skattepligtige skal årligt og senest den 1. november give pengeinstituttet

oplysning

om udlodning samt gevinst og tab til brug for beskatningen efter denne lov.

Stk. 4.

Den

skattepligtige kan fradrage skat betalt til

fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter

bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F

eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F, hvis skatten

til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt

beskatningsgrundlaget

efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat

til fradrag efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller

Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og

ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens

§ 33 F for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 5.

Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del

af

den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den

skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan

henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.

Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af

det

fald i værdien på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den

skattepligtiges

indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem

den skattepligtige og kommanditselskabet.

Stk. 6.

Stk. 4

og 5 finder tilsvarende anvendelse for opsparingsordninger, der er nævnt i §

1,

stk. 2, nr. 1 og 2, og som er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.«

6.

I

§ 29 A

ændres »en kontohaver« til: »en

skattepligtig«, »kontohaveren« ændres til: »den skattepligtige«, og

»Kontohaveren«

ændres til: »Den skattepligtige«.

7.

I

§ 29 A

indsættes to steder efter »§ 13,

stk. 7,«: »og § 13 a, stk. 3,« og efter »§ 13,

stk. 7«

indsættes: », og § 13 a, stk. 3«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ændret ved

§ 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 13, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »stk. 8-13«

til: »stk. 8-14 eller § 13 F«.

2.

I

§ 13, stk. 10,

indsættes efter 2.

pkt.:

»Der foretages hver sin samlede opgørelse efter 1. og 2.

pkt. for livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber.«

3.

I

§ 13, stk. 11,

indsættes som

5. pkt.:

»For faste driftssteder i udlandet, som driver

forsikringsvirksomhed og som ikke er omfattet af international sambeskatning,

finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse.«

4.

Efter § 13 E indsættes:

»§ 13 F.

Livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af

en

andel i en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke udgør et

selvstændigt skattesubjekt, efter pensionsafkastbeskatningsloven § 12 a,

skal opgøre det skattepligtige afkast som summen af udlodningerne fra andelen

og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3

og

4.

Stk. 2.

Gevinst og

tab på en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som

forskellen

mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved

indkomstårets

begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret

opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved

indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i

indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens

afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen

erhvervet

og afstået i samme indkomstår opgøres gevinst og tab som forskellen mellem

andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3.

Den

skattepligtige

kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i

skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland

eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og

ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i ligningslovens § 33,

stk. 1 og 2, og § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne

eller til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter

bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F

eller efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, og

§ 33

F for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 4.

Den

skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del

af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den

skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan

henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.

Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del

af

det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer den

skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til

transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den

skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig

del af den juridiske persons tab på fordringer på

selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf.

kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2.

Stk. 5.

Opgøres det

skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1,

finder § 13, stk. 8-14, ikke anvendelse.

§ 13 G.

Aktieavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 6, om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende

effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende

investeringsforening gælder for livsforsikringsselskaber, selvom den

udloddende

forening ikke er et investeringsinstitut i henhold til rådets direktiv nr.

85/611/EØF (UCITS-direktivet).«

§ 3

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 15 B, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger bortses fra

arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,

stk. 5«.

2.

I

§ 17 A

indsættes efter »reguleret marked,«:

»andele i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab«, og efter

»aktierne

eller anparterne« indsættes: », andelene i kommanditaktieselskabet eller

kommanditselskabet«.

3.

I

§ 19 E

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Er en persons skattepligtige

indkomst blevet forhøjet efter reglerne i §§ 19 B og 19 C, og bliver

udbetalingerne

fra den pågældende pensionsordning senere undergivet dansk beskatning, kan de

foretagne forhøjelser fradrages i indkomstårets indkomst eller

afgiftspligtige

udbetalinger hidrørende fra pensionsordningen. Overstiger forhøjelserne de

skatte- eller afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i det

pågældende indkomstår, kan den overskydende del af forhøjelserne fradrages i

udbetalinger undergivet dansk beskatning fra pensionsordningen i de følgende

indkomstår. Forhøjelserne kan kun overføres til fradrag i et senere

indkomstår,

i det omfang de ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller

afgiftspligtige

udbetalinger fra pensionsordningen i et tidligere indkomstår.«

4.

I

§ 30 B, stk. 1,

indsættes efter 2.

pkt.:

»Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som

kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller

kommanditselskab, som opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en

opsparing i pensionsøjemed er anbragt i.«

5.

I

§ 30 B, stk. 1,

indsættes som

6.-9. pkt.:

»Sker der en ændring i ejerforholdene i et

kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en

kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i

pensionsøjemed

kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden tre måneder

efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen

af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3, 1.-3. pkt., anvendelse

.

Hvis ejerandelen ikke nedbringes,

skal kontohaveren efter udløbet af tre måneders fristen meddele dette til

pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende

anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af

kommanditaktieselskabet

eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af

ordningen.«

6.

I

§ 30 B, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som

nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger som

nævnt

i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, finder reglerne i § 30,

stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der

kan

henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og

som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«

7.

I

§ 30 B, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes

efter »unoteret aktie- eller anpartsselskab«: », andele af et

kommanditaktieselskab

og kommanditselskab«.

8.

I

§ 30 B, stk. 3, 1.

og

2. pkt.,

indsættes 4 steder efter »aktier og

anparter«: », andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet«.

9.

§ 30 B, stk. 3, 3. pkt.,

affattes

således:

»Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter

tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de

andele, der er placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og

kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«

10.

I

§ 30 B

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Såfremt

et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som en rateopsparing i

pensionsøjemed

eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i, investerer i andre aktiver end

fastsat af Finanstilsynet, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette

tidspunkt drage omsorg for, at kommanditaktieselskabet eller

kommanditselskabet

afhænder disse aktiver. Såfremt afhændelse ikke sker inden udløbet af

fristen,

skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne

i

§ 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb

i

ordningen, der kan henføres til opsparingen i kommanditaktieselskabet eller

kommanditselskabet.«

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

12. august 2004, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20. december

2004 og senest ændret ved § 48 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændring:

1.

Efter § 11 D indsættes:

»§ 11 E.

Når

en skattepligtig omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 2, anbringer opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt

i

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 1-2, i et

kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, skal den skattepligtige afgive

dokumentation for ejerskabet udarbejdet af det pågældende kommanditselskab

m.v.

i pengeinstituttet.«

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, § 2, nr.

1-3, og selskabsskattelovens § 13 F som indsat ved denne lovs § 2,

nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 2005.

Stk. 3.

Selskabsskattelovens § 13 G som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4,

har

virkning fra og med indkomståret 2006.

Stk. 4.

§ 1,

nr. 4, 5 og 7, § 3, nr. 2 og 4-10, og § 4 har virkning for

rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, der anbringes i

andele i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber den 1. januar 2006

eller

senere.

Stk. 5.

§ 3, nr. 1, har virkning

fra og med indkomståret 2004.

Stk. 6.

§ 3, nr. 3, finder

anvendelse på udbetalinger fra pensionsordninger, der sker den 1. januar 2006

eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har følgende to hovedformål.

For det første er formålet at indføre en forenklet

skatteopgørelse for pensionsinstitutter, der investerer gennem

skattetransparente enheder. For det andet er formålet at fastsætte regler på

skatteområdet, der gør det muligt at placere opsparing i rate- og

kapitalpensionsordninger i kommanditselskaber m.v.

2. Lovforslagets baggrund og indhold

2.1. Nettoopgørelsesprincip for

pensionsinstitutters investering gennem skattetransparente juridiske personer

For at Danmark kan blive et førende vækst-, viden- og

iværksættersamfund, er det vigtigt med et velfungerende marked for

risikovillig

kapital. Regeringens mål er, at Danmark i 2010 skal have et af Europas bedst

fungerende markeder for risikovillig kapital. Risikovillig kapital er vigtig,

når eksisterende virksomheder f.eks. skal i gang med at udvikle nye produkter

og ydelser. Iværksættere har også brug for finansiering til start af nye

virksomheder. Adgangen til risikovillig kapital er med andre ord en

forudsætning for den udvikling og fornyelse i erhvervslivet, der er

grundlaget

for fremtidens vækst og beskæftigelse.

En væsentlig del af opsparingen i Danmark sker via

pensionsinstitutter. Pensionssektoren er samlet set den største investor i

Danmark og har en særlig rolle at spille, når det gælder investeringer i nye

virksomheder. Markedet for risikovillig kapital vil således kunne styrkes

markant, hvis flere pensionsmidler bruges til erhvervsinvesteringer.

Regeringen har i 2004 ført en dialog med investorer og erhvervsliv

med fokus på at bringe Danmark i front, når det gælder adgangen til nem og

konkurrencedygtig

finansiering. Med afsæt i dialogen fremlagde regeringen i januar 2005 sin

handlingsplan for risikovillig kapital.

Som en del af regeringens handlingsplan for risikovillig

kapital har regeringen sammen med Forsikring & Pension, Arbejdsmarkedets

Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond afgivet en fælleserklæring om

pensionssektorens fremtidige investeringer i unoterede aktier.

Fælleserklæringen indebærer bl.a., at regeringen vil styrke

rammerne for pensionsbranchens investeringer i unoterede aktier, hvilket

bl.a.

skal ske ved at give pensionsinstitutterne mulighed for at vælge at opgøre

det

skattepligtige afkast af deres investeringer i unoterede aktier gennem

skattetransparente

juridiske personer på en mere enkel måde (nettoopgørelsesprincippet).

Lovforslaget er herudover en udmøntning af en del af regeringsgrundlaget (Nye

mål, 17. februar 2005).

Pensionsbranchen vurderer, at komplicerede

beskatningsregler er en barriere for at investere i unoterede aktier.

Indførelse af nettoopgørelsesprincippet vil være en væsentlig forudsætning

for,

at pensionsinstitutterne i de kommende år øger deres andel af investeringer i

unoterede aktier. Pensionsbranchen anser det som et vigtigt skridt i retning

af

at kunne realisere deres strategiske målsætning for investeringer i unoterede

aktier, hvilket frem mod 2010 forventes at kunne medføre en fordobling af

disse.

Indførelse af et nettoopgørelsesprincip har betydning for

pensionssektorens investeringer i venture- og private equity fonde, som ofte

foretages gennem kommanditselskaber (såkaldte skattetransparente enheder).

Som

reglerne er i dag, skal det enkelte pensionsinstitut til brug for

beskatningen

opgøre afkastet af hver enkelt investering foretaget gennem

kommanditselskabet.

Ved at indføre et nettoopgørelsesprincip bliver det muligt for det enkelte

pensionsinstitut at opgøre afkastet af deres investeringer gennem et

kommanditselskab,

som summen af værdiændringen på ejerandelen i kommanditselskabet plus

eventuelle udlodninger fra kommanditselskabet til pensionsinstituttet. Dette

vil indebære en administrativ lettelse for pensionsinstitutterne og gøre det

lettere at investere i unoterede aktier.

2.2. Placering af pensionsopsparing i kommanditselskaber

m.v.

Med virkning fra den 1. oktober 2005 er der indført adgang

til at placere rate- og kapitalpensionsmidler i unoterede aktier og anparter.

Ordningen er en del af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital

(januar 2005). Ordningen er gennemført dels i Finanstilsynets såkaldte

puljebekendtgørelse, dels ved en række regler i

pensionsafkastbeskatningsloven

og pensionsbeskatningsloven.

I dag kan placering af rate- og kapitalpensioner kun ske i

aktie- og anpartsselskaber eller selskaber optaget på listen i artikel 1, dog

med undtagelse af kommanditaktieselskaber, i Rådets 1. selskabsdirektiv

68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF. Reglerne herom er fastsat i

Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Der er imidlertid fremkommet ønske om,

at

der også bør være mulighed for at placere pensionsopsparing i

kommanditselskaber. Baggrunden er, at det er almindeligt, at de såkaldte

business angels, som den nye ordning primært sigter på, foretager

investeringer

i kommanditselskabsform. Endvidere bør der gælde samme vilkår uanset den

selskabsform, hvori investeringen foretages. Endelig er kommanditselskaber

kendte og alment accepterede i udlandet. Hertil kommer, at

pensionsinstitutter

allerede i dag kan investere gennem kommanditselskaber.

Ved et kommanditselskab forstås et selskab, hvor en af

selskabsdeltagerne (komplementaren) hæfter personligt, solidarisk og

ubegrænset, medens de øvrige deltagere (kommanditisterne) hæfter solidarisk,

men begrænset.

Kommanditselskaber adskiller sig fra aktie- og anpartsselskaber

ved at være skattemæssigt transparente. Det vil sige, at et kommanditselskab

ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at indkomst, der optjenes

af et kommanditselskab, ikke beskattes hos kommanditselskabet, men hos de

enkelte deltagere i kommanditselskabet, dvs. kommanditisterne og

komplementaren.

Det samme er tilfældet for indkomst, der optjenes i et kommanditaktieselskab.

Adgangen til at placere opsparing på rate- og

kapitalpensionsordninger i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber

gennemføres ved en ændring af Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Der vil i

Finanstilsynets puljebekendtgørelse blive fastsat krav om, at

kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet udelukkende investerer i de

aktivtyper, som rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter i dag kan

placeres i. Det vil sige kontanter, obligationer, skatkammerbeviser, aktier,

tegningsretter og aktieretter til aktier og andele i investeringsforeninger

og

specialforeninger m.v. For så vidt angår placering i aktier, stilles der krav

om, at aktierne er unoterede. Det vil dermed ikke være muligt at placere

pensionsopsparing i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, der

driver

almindelig erhvervsvirksomhed såsom produktion eller salg af varer og

tjenesteydelser.

Det vil i Finanstilsynets puljebekendtgørelse blive

fastsat, at midler kan placeres i kommanditaktieselskaber og

kommanditselskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS. Det vil

ikke være muligt på forhånd at specificere de selskabstyper inden for

EU/EØS-området, som kan anses for at opfylde definitionen af et

kommanditselskab, jf. ovenfor. Det må afgøres konkret ud fra

selskabskontrakten.

Kravene til placeringen af pensionsmidlerne vil svare til

dem, der gælder for placering af pensionsmidler i unoterede aktie- og

anpartsselskaber. Det drejer sig om følgende:

–

Placering i et

kommanditaktieselskab og kommanditselskab kan ske inden for de grænser, der

gælder for placering i unoterede aktie- og anpartsselskaber.

–

Den enkelte

investering i et kommanditaktieselskab m.v. skal udgøre mindst 100.000 kr.

–

Kontohaveren må ikke

eje 25 pct. eller mere af kommanditaktieselskabet m.v. Ved opgørelsen

medregnes

eventuelle ejerandele, som nærtstående til kontohaveren har, og eventuelle

ejerandele, som kontohaveren har uden for pensionsordningen.

–

Der må ikke være

brugsrettigheder m.v. knyttet til ejerandelen i kommanditaktieselskabet m.v.

Det er ikke muligt at placere pensionsopsparing i

kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber, hvis pensionsopspareren

deltager

som komplementar i selskabet. Betingelsen vil blive fastsat i Finanstilsynets

puljebekendtgørelse. Ofte er komplementaren i et kommanditselskab dog et

selskab (aktie- eller anpartsselskab) og ikke en fysisk person. Er det

tilfældet,

har betingelsen ingen betydning.

Betingelsen er for det første begrundet med, at

komplementaren ifølge kommanditselskabskontrakten kan være tillagt

beslutningskompetencen i selskabet alene, selvom komplementarens ejerandel er

under 25 pct. Da det ikke er meningen, at pensionsopspareren må have

bestemmende

indflydelse på kommanditselskabet m.v., skal komplementaren ikke have

mulighed

for at kunne placere pensionsopsparing i kommanditselskabet m.v. For det

andet

hæfter komplementaren ubegrænset, medens kommanditisterne kun hæfter med

deres

indskud. Hvis en pensionsparerer, der deltager som komplementar i et

kommanditselskab m.v., skulle have mulighed for at placere

pensionsopsparingen

i kommanditselskabet m.v., ville konsekvensen være, at risikoen for tab ikke

kun ville være begrænset til investeringen. Det skyldes den ubegrænsede

hæftelse. Hvis en komplementar foretager en investering på 100.000 kr. i et

kommanditselskab, og kommanditselskabet eventuelt går konkurs, ville

komplementarens tab kunne blive større end 100.000 kr. i kraft af den

ubegrænsede hæftelse. Det er imidlertid ikke meningen, at pensionsopsparerens

økonomiske risiko skal række ud over den pensionsopsparing, der placeres i

selskabet.

I kommanditselskaber m.v. er det almindeligt, at

kommanditisterne kun indbetaler en del af det beløb, som der hæftes for. Ved

afgørelsen af, om pensionsopspareren opfylder 25 pct.s ejergrænsen tages der

udgangspunkt i kommanditistens hæftelse over for kommanditselskabet, uanset

om

hæftelsesbeløbet faktisk er fuldt ud indbetalt til kommanditselskabet. Ved

afgørelsen af, om pensionsopspareren opfylder 25 pct.s ejergrænsen indgår

også

den kapital, som komplementaren eventuelt har tegnet sig for i

kommanditselskabet.

Ved kravet om, at der skal investeres mindst 100.000 kr.,

forstås den faktiske indbetaling, som pensionsopspareren har foretaget i

kommanditselskabet. Det betyder, at hæfter en kommanditist for 500.000 kr.,

medens den faktiske betaling for andelen i kommanditselskabet kun udgør

75.000

kr., er betingelsen om en investering på mindst 100.000 kr. i selskabet ikke

opfyldt.

Investering og dermed placering af pensionsopsparing i

unoterede aktie- og anpartsselskaber og kommanditselskaber er som

udgangspunkt

mere risikofyldt end investering i børsnoterede aktie- og anpartsselskaber.

Grunden til, at ikke hele pensionsopsparingen men kun en del heraf, kan

anbringes i unoterede aktier m.v. og kommanditselskaber m.v., er

pensionsformålet. Pensionsopspareren skal have tilstrækkelig sikker

pensionsopsparing

ved siden af den, der er placeret i unoterede aktier m.v. og

kommanditselskaber

m.v., hvis denne helt eller delvist tabes.

Det beløb, som pensionsopspareren betaler for en post

aktier, som en pensionsopsparing placeres i, er det beløb, som

pensionsopspareren i alt kan miste. Det beløb, som pensionsopspareren kan

miste

af en pensionsopsparing placeret i et unoteret aktie- eller anpartsselskab,

har

pensionsopspareren fuldt ud indskudt (indbetalt) i selskabet. Det vil sige,

at

pensionsopspareren ikke hæfter for et større beløb end det beløb, som

pensionsopspareren

har betalt for aktierne.

I et kommanditselskab hæfter én eller flere deltagere

(komplementaren) som nævnt ovenfor personligt og ubegrænset. De øvrige

deltagere – kommanditisterne – hæfter kun for et begrænset beløb.

Kommanditisternes

ansvar er begrænset til det beløb, som de har indskudt. Om indskuddet faktisk

er indbetalt er uden betydning for ansvaret. Kommanditisterne indbetaler ved

selskabets start normalt kun en mindre del af det beløb, som de hæfter for.

Afhængig af hvordan de økonomiske forhold i kommanditselskabet udvikler sig,

vil kommanditisterne kunne blive nødt til – for at tilføre selskabet

yderligere

kapital – at foretage yderligere indbetalinger inden for det resterende

hæftelsesbeløb.

Dermed bør grænserne for de andele af pensionsopsparingen,

der kan placeres i et kommanditselskab, fastsættes ud fra det beløb, som

pensionsopspareren hæfter med over for kommanditselskabet. Hæftelsesbeløbet

er

det beløb, som pensionsopspareren i alt kan blive stillet over for at skulle

indbetale og dermed også tabe. Det vil sige, at ved opgørelsen af, om

placeringsgrænserne i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er overholdt,

anvendes det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over for

kommanditselskabet m.v., uanset om dette beløb fuldt ud er indbetalt.

Dette indebærer, at det beløb, der i Finanstilsynets

puljebekendtgørelse kan placeres et i unoteret selskab m.v. henholdsvis et

kommanditselskab m.v. afgrænses på samme måde. Ved begge placeringer anvendes

indskuds- eller hæftelsesbeløbet.

Placering skal som anført ske inden for de grænser, der

gælder for placering i unoterede kapitalandele i forhold til den samlede

opsparing i samme pengeinstitut. Det vil sige, at den samlede værdi af

unoterede aktier m.v.

og

andele

i kommanditselskaber m.v. på investeringstidspunktet skal holde sig inden for

de grænser, der er fastsat i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. De er:

–

20 pct.

af de samlede rate- og kapitalpensionsmidler i samme

pengeinstitut placeret på kontantkonti, i

puljer eller i særskilte depoter, når formuen er

under 2 mio. kr.

–

50 pct.

af de samlede pensionsmidler

mellem 2 og 4 mio. kr.

–

75 pct.

af de samlede pensionsmidler

over 4 mio. kr.

Den foreslåede ordning vil med hensyn til oplysningspligt

og kontrol blive tilrettelagt efter samme retningslinjer, som gælder for den

nye ordning for unoterede aktier og anparter. Det indebærer, at

pengeinstitutterne

med hensyn til værdien og størrelsen af andele i kommanditselskabet m.v. må

basere sig på oplysninger fra pensionsopspareren. Pengeinstituttet skal

således

ikke selvstændigt kontrollere pensionsopsparerens oplysninger. Det vil i

stedet

være told- og skatteforvaltningen, der skal kontrollere, om

pensionsopsparerens

oplysninger er korrekte.

Ejergrænsen på 25 pct. sikrer, at der ikke kan ske

placering i et kommanditselskab m.v., som pensionsopspareren har bestemmende

indflydelse på. Ejergrænsen medvirker endvidere til at hindre, at

pensionsopsparere

generelt vil kunne fravælge de almindelige opgørelsesprincipper i

pensionsafkastbeskatningsloven ved at indskyde et kommanditselskab m.v.

Det foreslås, at pensionsopspareren skal opgøre afkastet af

en placering af pensionsmidlerne i et kommanditselskab eller

kommanditaktieselskab som summen af værdiændringen på pensionsopsparerens

ejerandel i selskabet og udlodninger fra selskabet til pensionsopspareren.

2.3. Andre ændringer

Lovforslaget indeholder to justeringer af

pensionsbeskatningsloven, en justering af reglerne om udloddende

investeringsforeninger og en justering af reglerne for sambeskattede

forsikringsselskaber.

Det foreslås, at efterbeskatning af en pensionsordning i

forbindelse med fraflytning fra Danmark kan modregnes i eventuelle senere

udbetalinger fra ordningen, såfremt de måtte blive skatte- eller

afgiftspligtige til Danmark. Herved sikres, at pensionsopspareren ikke

beskattes to gange – dels i forbindelse med efterbeskatningen, dels ved

udbetalingen af pensionsordningen.

Professionelle sportsudøvere kan efter

pensionsbeskatningsloven indskyde 1.532.700 kr. på en særlig

ratepensionsordning.

For at ligestille indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger med

indbetalinger på private ordninger foreslås det, at der ses bort fra

arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den maksimale indbetaling på

ordningen.

Herudover er der rejst tvivl om, hvordan de netop

gennemførte regler om udloddende investeringsforeninger skal læses. Hensigten

med disse er, at livsforsikringsselskaber altid kan få forhøjet

anskaffelsessummerne

på deres beviser i en udloddende forening med ikke foretagne udlodninger, der

beskattes som om de var foretaget. Det foreslås at præcisere reglerne,

således

at de svarer til hensigten.

I forbindelse med behandlingen af de nye

sambeskatningsregler, jf. lov nr. 426 af 6. juni 2005, gav skatteministeren

tilsagn

om at undersøge eventuelle

særlige virkninger af den obligatoriske sambeskatning for

forsikringskoncerner, der både driver

skadesforsikringsvirksomhed og livsforsikringsvirksomhed. På den baggrund

foreslås, at sambeskattede skadesforsikringsselskaber og

livsforsikringsselskaber

skal opgøre de samlede skattefri udbytter og avancer hver for sig ved

beregning

af fradragsberettigede hensættelser mv. Endvidere foreslås en præcisering af

territorialprincippets virkning for disse fradragsbegrænsningsregler.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner

og amtskommuner

Alt i alt skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige

provenumæssige konsekvenser.

Nettoopgørelsesprincippet

Efter gældende opgørelsesprincipper skal det enkelte

pensionsinstitut til brug for beskatningen opgøre afkastet særskilt af hver

enkelt investering i unoterede aktier foretaget gennem skattetransparente

enheder. Ved at indføre et nettoopgørelsesprincip får det enkelte

pensionsinstitut

muligheden for i stedet at opgøre det samlede afkast af de investeringer, der

er foretaget gennem en sådan skattetransparent enhed. Dette nettoafkast vil

typisk i forvejen kunne aflæses i enhedens årlige rapporteringsmateriale.

Nettoopgørelsesprincippet vil i visse tilfælde kunne

medføre, at den skattepligtige indirekte får fradrag for udenlandsk skat, som

der ikke ville være givet lempelse for efter gældende regler, hvilket vil

kunne

medføre et provenutab.

I andre tilfælde vil nettoopgørelsesprincippet kunne

medføre en provenugevinst for den danske stat i de situationer, hvor den

skattepligtige indirekte får fradrag for udenlandsk skat i stedet for

lempelse

i skatten efter de almindelige regler.

Forslaget vurderes samlet ikke at betyde nævneværdige

ændringer i beskatningsgrundlaget, men vil indebære en betydelig

administrativ

lettelse for pensionsinstitutterne og smidiggøre investeringer i unoterede

aktier.

Placering af pensionsmidler i kommanditselskaber

Regeringen har åbnet for, at private kan investere rate- og

kapitalpensionsmidler direkte i unoterede aktier m.v. I lovforslaget (L 134,

Folketinget 2004-05, 2. samling) blev initiativet vurderet til kun at ville

medføre egentlige provenutab, hvis muligheden betød en forøgelse af indskud i

kapital- og ratepensionsordninger, som ikke ellers ville være sket. En

eventuel

forøgelse af pensionsopsparingen med 500 mio. kr. vurderedes at ville betyde

et

varigt provenutab på ca. 10 mio. kr. årligt.

Den foreslåede smidiggørelse af placeringsmulighederne til

også at omfatte placeringer i kommanditselskaber, som investerer i bl.a.

unoterede aktier, anses at sikre virkningen af de forbedrede rammer for

privates investeringer i unoterede aktier, som er skabt med initiativet.

Forslaget skønnes således ikke at bevirke en forøgelse af indskud i kapital-

og

ratepensionsordninger i forhold til det oprindelige initiativ og vurderes

ikke

at have provenumæssige konsekvenser.

Ændringer i pensionsbeskatningsloven

Forslaget om en

justering af reglerne om efterbeskatning vurderes ikke at have nævneværdige

provenumæssige ko

nsekvenser. Ændringen knyttet til den særlige

ratepensionsordning for professionelle sportsudøvere er provenuneutral, da

den

bringer loven i overensstemmelse med de oprindelige intentioner ved

indførelsen

af den særlige ratepensionsordning.

Udloddende investeringsforeninger

Forslaget sikrer, at reglerne for udloddende

investeringsforeninger bliver i overensstemmelse med den tiltænkte

udformning,

og medfører derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.

Fradragsbegrænsningsreglerne

Med forslaget om at adskille livsforsikringsselskaber og

skadesforsikringsselskaber ved den samlede opgørelse af skattefri udbytter og

avancer undgås, at indførelsen af obligatorisk national sambeskatning

medfører

en utilsigtet skærpelse af beskatningen af forsikringskoncerner med både

skades- og livsforsikringsselskaber. Forslaget tilsigter ikke nogen lettelse

i

beskatningen af selskaberne i øvrigt.

Dermed gives afkald på et utilsigtet merprovenu. Den

utilsigtede beskatning vurderes at ville kunne fremkomme i sjældne tilfælde,

men den ville da kunne resultere i store beløb, f.eks. fordi

skadesforsikringsselskaberne kan have store aktiebeholdninger.

Den foreslåede præcisering som følge af

territorialprincippet har ikke egentlige provenumæssige konsekvenser.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter

og kommuner

Den del af lovforslaget, der angår placering af rate- og

kapitalpensioner i kommanditselskaber m.v., vil blive fulgt op med en øget

lignings- og kontrolindsats, der skønnes at indebære et ikke nævneværdigt

merårsværksforbrug.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om

nettoopgørelsesprincippet for pensionsinstitutter vurderes at fremme

pensionsinstitutternes

investeringer i unoterede selskaber via private equity fonde m.v., og dermed

skabe bedre vilkår for

ikke

-noterede selskaber, der

foretager nynoteringer eller søger kapitaltilførsler.

Smidiggørelsen af reglerne for placering af midlerne i

rate- og kapitalpensionsmidler vil bidrage til at skabe bedre vilkår for

ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger

kapitaltilførsler.

Med justeringen af fradragsbegrænsningsreglerne for

sambeskattede forsikringsselskaber undgås en utilsigtet skærpelse af

beskatningen af forsikringskoncerner med både skades- og

livsforsikringsselskaber. Samtidig undgås en skattemæssig forskelsbehandling

mellem skadesforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, der også driver

livsforsikringsvirksomhed, og skadesforsikringsselskaber, der drives alene

eller indgår i rene skadesforsikringskoncerner.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at

forslaget

indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der

berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor

ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Ændringerne som følge af, at det bliver muligt at investere

rate- og kapitalpensionsmidler i kommanditaktieselskaber og

kommanditselskaber, medfører visse administrative krav for de enkelte

kontohavere, som ønsker at benytte sig af denne mulighed. Kontohaveren skal

løbende give oplysninger til pengeinstituttet til brug for beskatning efter

pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Høringer

Lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital

and

Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret

Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk

Landbrugsrådgivning, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Registrerede

Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,

Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS -

Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,

InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs,

Københavns Kommune, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

Den del af lovforslaget, der vedrører en justering af

fradragsbegrænsningsreglerne som følge af reglerne om obligatorisk

sambeskatning (lovforslagets § 2, nr. 2 og 3), har ikke været i høring.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

for stat, amter og kommuner

Ingen

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige

konsekvenser. Med justeringen af fradragsbegrænsningsreglerne for

sambeskattede forsikringsselskaber gives dog afkald på et utilsigtet

merprovenu.

Administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Den del af lovforslaget, der angår placering af rate- og

kapitalpensioner i kommanditselskaber m.v., vil blive fulgt op med en øget

lignings-

og kontrolindsats, der skønnes at indebære et ikke-nævneværdigt

merårsværksforbrug.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Indførelsen af nettoopgørelsesprincippet skønnes at være

en væsentlig forudsætning for, at pensionsinstitutterne i de kommende år øger

deres investeringer i unoterede aktier. Det vil skabe bedre vilkår for

ikke

-noterede

selskaber, der foretager nynoteringer eller søger kapitaltilførsler.

Smidiggørelsen af reglerne for placering af midlerne i

rate- og kapitalpensionsmidler vil bidrage til at skabe bedre vilkår for

ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger

kapitaltilførsler.

Med justeringen af fradragsbegrænsningsreglerne for sambeskattede

forsikringsselskaber undgås en utilsigtet skærpelse af beskatningen af

forsikringskoncerner med både skades- og livsforsikringsselskaber og en

skattemæssig forskelsbehandling mellem skadesforsikringsselskaber, der indgår

i en koncern, der også driver livsforsikringsvirksomhed, og

skadesforsikringsselskaber,

der drives alene eller indgår i rene skadesforsikringskoncerner.

Ingen

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indeholder ikke administrative konsekvenser

for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et

virksomhedspanel.

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Forslaget om, at rate- og kapitalpensioner kan anbringes

i kommanditselskaber, medfører visse administrative krav for de enkelte

kontohavere,

som ønsker at benytte sig af denne mulighed.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I de senere år er det blevet udbredt at investere i unoterede

aktier gennem skattetransparente juridiske personer som f.eks. private equity

fonde, der typisk er organiseret som kommanditselskaber. Ifølge dansk

skatteret

betragtes kommanditselskaber, interessentskaber og lignende ikke som

selvstændige

skattesubjekter. Det har den konsekvens, at indkomst, der optjenes af f.eks.

et

kommanditselskab, ikke beskattes hos kommanditselskabet, men i stedet hos de

enkelte deltagere i kommanditselskabet.

Hvis et pensionsinstitut investerer i unoterede aktier

gennem f.eks. en private equity fond, vil instituttet med andre ord efter

gældende regler skattemæssigt blive anset for at have foretaget de

underliggende investeringer direkte og skal derfor lave en særskilt opgørelse

af afkastet for hvert enkelt aktiv, det har investeret i gennem private

equity

fonden. Herudover skal en forskydning i ejerandelen i private equity fonden

efter gældende regler behandles som et delsalg eller et delkøb af de

underliggende

aktiver. Et fald i ejerandelen indebærer således, at en forholdsmæssig andel

af

de underliggende investeringer skal anses for afstået, og at der skal

foretages

en beregning af de skattemæssige konsekvenser heraf.

Disse opgørelsesprincipper udgør ifølge pensionsbranchen en

barriere for investeringer i unoterede aktier. Det er i skattemæssig

henseende administrativt svært for pensionsinstitutterne

at håndtere investeringer gennem skattetransparente juridiske personer,

ligesom

det ofte ikke er muligt at få de oplysninger, der gør investorerne i stand

til

at opgøre afkastet af hvert enkelt aktiv, som den skattetransparente

juridiske

person besidder.

Private equity fonde er typisk indrettet på, at

investorerne beskattes efter lagerprincippet og dermed på basis af

investeringernes samlede værdiændringer. Der er dermed ikke tilstrækkelige

oplysninger i rapporteringsmaterialet til, at pensionsinstituttet kan

dokumentere opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskat,

herunder udfylde ToldSkats blanketter.

Pensionsinstituttet kan i nogle tilfælde stille krav om, at

rapporteringen fra private equity fonden er så fyldestgørende, at de gældende

opgørelsesprincipper kan opfyldes. Det er især tilfældet, hvis

pensionsinstituttet er med i opstartsfasen af et investeringsprojekt.

Herudover

kan investeringens størrelse være afgørende for pensionsinstituttets

indflydelse på fondens rapporteringsstandard, ligesom investors indflydelse

kan

være afhængig af, hvor eftertragtet fonden er. Hvis pensionsinstituttet

derimod

først senere kommer ind i projektet, eller hvis fonden er meget eftertragtet,

vil det typisk ikke være muligt at få indflydelse på rapporteringsstandarden,

og

danske pensionsinstitutter kan derfor være

afskåret fra at investere i venturekapital gennem private equity fonde.

For at fjerne den barriere, som de danske opgørelsesprincipper

udgør for investeringer i unoterede aktier, foreslås der indsat en ny

§ 12

a i pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås i § 12 a,

stk. 1,

at pensionsinstitutter ved

investeringer i andele i skattetransparente juridiske personer som f.eks.

kommanditselskaber,

får mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af hver

investering,

som et nettobeløb, dvs. som summen af udlodningerne fra kommanditselskabet

plus

gevinst eller tab på andelen af kommanditselskabet opgjort efter

lagerprincippet

i stk. 2 (nettoopgørelsesprincippet), eventuelt korrigeret efter

stk. 3 og 4.

Det er en betingelse for at anvende stk. 1, at

pensionsinstituttet ikke på noget tidspunkt i indkomståret er

koncernforbundet med den juridiske person på

den måde, som dette er defineret i § 5 i lov om finansiel virksomhed.

Hvis eksempelvis pensionsinstituttet anvender nettoopgørelsesprincippet på

dets

investering i et kommanditselskab og på noget tidspunkt i indkomståret

besidder

flertallet af stemmerettighederne i den juridiske person, kan

nettoopgørelsesprincippet

således ikke anvendes for dette indkomstår, ligesom pensionsinstituttet vil

være afskåret fra at anvende nettoopgørelsesprincippet på denne investering i

resten af investeringens levetid, jf. stk. 5. Tilsvarende vil

pensionsinstituttet typisk ikke kunne anvende nettoopgørelsesprincippet, hvis

det er komplementar, fordi det i så fald normalt vil have bestemmende

indflydelse.

Koncernbetingelsen har til formål at sikre,

at de

almindelige opgørelsesprincipper i pensionsafkastbeskatningsloven ikke

generelt

fravælges ved blot at indskyde en skattetransparent juridisk person.

Betingelsen om, at pensionsinstituttet ikke må være

koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person har også til

hensigt at forhindre, at den juridiske person f.eks. nedbringer

nettoresultatet

med betaling af ikke-erhvervsmæssige udgifter. Imellem uafhængige parter er

der

en almindelig interessemodsætning, som sikrer, at der kun afholdes

erhvervsmæssige udgifter. Handelsværdien af pensionsinstitutternes andel i

den

skattetransparente juridiske person samt eventuelle udlodninger fra den

skattetransparente juridiske person vil således afhænge af nettoresultatets

størrelse, og pensionsinstituttet har derfor lige så stor interesse i, at den

juridiske

person har opgjort nettoresultatet korrekt, som skattemyndighederne. Hvis

pensionsinstituttet

er koncernforbundet med den juridiske person, findes der ikke en sådan

interessemodsætning.

Hvis betingelserne i den foreslåede § 12 a er opfyldt,

kan pensionsinstituttet opgøre afkastet af en investering i en

skattetransparent juridisk person efter nettoopgørelsesprincippet, selvom

investeringen ikke foretages direkte, men i stedet foretages gennem en anden

skattetransparent juridisk person, hvor pensionsinstituttet ikke anvender

nettoopgørelse.

I § 12 a, stk. 1, 3. pkt., foreslås det

herudover, at pensionsinstituttet også kan vælge nettoopgørelse, hvis

pensionsinstituttet, i stedet for at foretage investeringen direkte,

foretager

investeringen via en kontoførende investeringsforening, og de øvrige

betingelser i § 12 a er opfyldt.

Det er således eksempelvis muligt for et pensionsinstitut,

der ejer en kontoførende investeringsforening 100 pct., at anvende

nettoopgørelsesprincippet for en investering i en skattetransparent juridisk

person, der foretages gennem den kontoførende investeringsforening, hvis den

skattepligtige direkte eller indirekte, herunder via den kontoførende

investeringsforening, ikke på noget tidspunkt i indkomståret er

koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person.

Koncernbetingelsen

i 2. pkt. kan således ikke omgås ved at indskyde en kontoførende

investeringsforening.

Det skal understreges, at den skattetransparente juridiske

person, bortset fra opgørelsesmetoden for beskatningsgrundlaget, fortsat vil

blive anset for at være skattemæssig transparent. Dette medfører bl.a., at

eventuelle lån mellem den transparente juridiske person og

pensionsinstituttet

ikke vil medføre rentefradrag eller beskatning af renteindtægt, for den del

af

fradraget eller indtægten, der svarer til den skattepligtiges ejerandel af

den

juridiske person.

Ifølge

stk. 2

skal det skattepligtige

afkast af andelen af den skattetransparente juridiske person i form af

værdistigninger på andelen opgøres efter lagerprincippet, dvs. som forskellen

mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb (ultimo) og værdien ved

indkomstårets begyndelse (primo). Ved køb og/eller salg i løbet af

indkomståret

af en andel i den transparente juridiske person indgår henholdsvis

anskaffelsessum

og/eller afståelsessum ved opgørelsen af det skattepligtige afkast.

Pensionsinstituttets andel af den juridiske person beregnes

på baggrund af den juridiske persons samlede kapital, dvs. inklusiv den

kapital, komplementaren eventuelt har indskudt i den juridiske person.

Værdien af den skattetransparente juridiske person opgøres

på samme måde som en unoteret aktie, dvs. til handelsværdien. Kendes

handelsværdien af den unoterede aktie ikke på primo og ultimo tidspunkterne,

skal vurderingen foretages efter de principper for værdiansættelse, der

følger

af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 14. december 2004 om

finansielle

rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, korrigeret

for

eventuelle særlige forhold vedrørende den juridiske person.

Den foreslåede § 12 a fraviger de almindelige

opgørelsesprincipper for investeringer gennem skattetransparente juridiske

personer.

Som en konsekvens af nettoopgørelsesprincippet, der

medfører en mere enkel opgørelse af det skattepligtige afkast, skal en

forskydning i ejerandelen i kommanditselskabet ikke længere opgøres som et

delsalg eller delkøb af de

underliggende investeringer,

men vil blive anset for et delsalg

eller delkøb af

andelen

i kommanditselskabet.

Princippet kan illustreres med et pensionsinstitut, der har

kalenderåret som indkomstår, og som i begyndelsen af året ejer en andel på 10

pct. i kommanditselskabet. Midt i året køber pensionsinstituttet yderligere 5

pct., så den samlede andel kommer op på 15 pct. i de sidste 6 måneder. Den

del

af årets værdiændring af andelen, som pensionsinstituttet skal medregne som

investeringens skattepligtige afkast, beregnes som 10 pct. af værdiændringen

af

den juridiske person i 12 måneder plus forskellen mellem 5 pct. af værdien

ved

årets udløb af den juridiske person og anskaffelsessummen for de 5 pct.

Hvis eksempelvis værdien ved årets begyndelse af hele den

juridiske person er 100, købsprisen for 5 pct. af den juridiske person den 1.

juli i samme år er 6, og værdien ved årets udløb af hele den juridiske person

er 130, så udregnes gevinst eller tab på pensionsinstituttets andel af den

juridiske person som: 10 pct. af (130 –100) = 3 lagt sammen med ((5 pct.

af

130) - 6) = 0,5. Altså en værdiændring på 3,5 i alt. Det skattepligtige

afkast

af investeringen udgøres herefter af den netop fundne værdiændring af andelen

tillagt indkomstårets eventuelle udlodninger, korrigeret for de særlige

forhold

vedrørende den juridiske person.

En anden konsekvens af, at investeringen i den

skattetransparente juridiske person opgøres efter nettoopgørelsesprincippet,

er, at pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 4, om skattefri

udbytter og avancer fra datterselskaber ikke finder anvendelse. En effektiv

beskatning forudsætter således, at der ikke kan modtages skattefri udbytter

og

aktieavancer. Hvis den juridiske person har investeret i et selskab, der selv

er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, og som

pensionsinstituttet ejer mindst 25 pct. af, nedsættes det skattepligtige

afkast

efter stk. 1 derfor ikke med udbytter og aktieavancer fra disse

datterselskaber.

Nettoopgørelsesprincippet medfører, at pensionsinstituttet

indirekte får et forholdsmæssigt fradrag for de udgifter, den juridiske

person

har afholdt. Pensionsinstituttet får således på grund af

nettoopgørelsesprincippet

et forholdsmæssigt fradrag for afholdte formueforvaltningsomkostninger samt

for

eventuelle renter og betalt udenlandsk skat, og kan derfor ikke samtidig

fratrække udgifter og omkostninger i henhold til § 5, stk. 1, og

§ 5 a, stk. 1.

Den mulighed for indirekte fradrag for udenlandsk skat i

beskatningsgrundlaget, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet, kan i

visse tilfælde medføre, at der indirekte bliver givet fradrag for udenlandsk

skat, der ikke ville være givet lempelse for efter gældende regler.

Hvis en skattetransparent juridisk person i land A f.eks.

investerer i aktier eller obligationer i land B, og ejeren af en ideel andel

af

den skattetransparente juridiske person er hjemmehørende i Danmark, er det

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

mellem Danmark og land B, der finder anvendelse. Danmark har indgået flere

overenskomster, hvori der er aftalt bopælsbeskatning af renter, det vil sige,

hvor det er aftalt, at det udelukkende er rentemodtagerens bopælsland, der

kan

beskatte renterne. I de tilfælde, hvor der i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

er aftalt bopælslandsbeskatning af renter, vil den danske rentemodtager ikke

kunne få lempelse for en eventuel uretmæssig indeholdt kildeskat i

kildestaten

- lempelsen for betalt udenlandsk skat vil med andre ord være 0.

Praksis i forbindelse med undgåelse af dobbeltbeskatning

vil ofte være, at kildelandet i overensstemmelse med intern lovgivning

indeholder fuld kildeskat. Det vil herefter være op til den danske

rentemodtager at tilbagesøge for meget betalt kildeskat i forhold til de

satser, der eventuelt måtte gælde efter kildelandets

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark. Tilbagesøgningen sker hos kildelandet mod forevisning af

dokumentation

for, at modtageren er hjemmehørende i Danmark.

Hvis pensionsinstituttet ikke har tilstrækkelige

oplysninger om den betalte udenlandske skat til at kunne foretage lempelse på

normal måde, vil det som oftest heller ikke have tilstrækkelige oplysninger

til

at foretage tilbagesøgning af den for meget indeholdte rentekildeskat,

hvilket

medfører, at udlandet i realiteten opkræver kildeskatter, selvom der efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten er aftalt bopælslandsbeskatning. Det samme

vil

i princippet være tilfældet, hvis der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er

aftalt bopælslandsbeskatning af udbytter og royalties. Det vil derfor i disse

situationer være en fordel for pensionsinstitutterne at få et indirekte

fradrag

via nettoopgørelsesprincippet i beskatningsgrundlaget for den udenlandske

skat

frem for lempelse.

Ifølge pensionsbranchen udgør den løbende indkomst i form

af renter og udbytter oftest kun en mindre del af afkastet af investeringer i

transparente juridiske personer. Afkastet består som regel hovedsageligt af

kapitalgevinster.

Den fordel, som pensionsinstitutterne i visse tilfælde kan opnå ved at få det

indirekte fradrag for udenlandske kildeskatter af udbytter og renter, i

stedet

for at få lempelse, vil derfor normalt være af underordnet omfang.

Da nettoopgørelsesprincippet som nævnt medfører, at

pensionsinstituttet får et indirekte fradrag for den udenlandske skat, kan

pensionsinstituttet ikke samtidig få lempelse for den samme udenlandske skat

efter § 19 eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 3

giver mulighed for, at pensionsinstituttet kan få lempelse, hvis der

korrigeres for det indirekte fradrag i beskatningsgrundlaget, der er en følge

af nettoopgørelsesprincippet. Det er en betingelse, at pensionsinstituttet

kan

dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor

pensionsinstituttet vælger lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og

ligningslovens § 33 F eller lempelse efter § 19 og ligningslovens

§ 33 F, fordi det har tilstrækkelige oplysninger hertil, skal

pensionsinstituttet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter stk. 1

således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat.

Pensionsinstituttet kan dog kun vælge at få lempelse for

udenlandsk skat, hvis det opgør den skat, der skal lempes for efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter

§ 19 og ligningslovens § 33 F, for alle indkomster fra samme land.

Opfylder pensionsinstituttet betingelserne for at vælge

lempelse for samtlige skatter fra det pågældende land, kan der foretages

lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F

eller de almindelige regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og

ligningslovens

§ 33 F. Dette indebærer bl.a., at lempelsen gives land for land, og at

der

ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat ved opgørelsen af

den

udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan henføres til

indkomsten, jf. ligningslovens § 33 F.

Pensionsbranchen har oplyst, at de for en del udenlandske

skatter vil have tilstrækkelige oplysninger til at få lempelse. I betragtning

af, at det normalt vil være ufordelagtigt for den skattepligtige at få

fradrag

for udenlandske skatter i beskatningsgrundlaget frem for lempelse efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller lempelse

efter § 19 og ligningslovens § 33 F direkte i

pensionsafkastskatten,

vurderes pensionsinstitutterne derfor så vidt muligt at vælge at få lempelse.

Princippet i stk. 3 kan meget forenklet illustreres

med et pensionsinstitut, der ejer 10 pct. af en skattetransparent juridisk

person.

Den juridiske person har betalt 10 i udenlandsk skat i indkomståret.

Indkomstårets udlodning til den skattepligtige er 50. Den juridiske persons

værdi er i indkomståret steget med 100 og den skattepligtiges gevinst på

andelen i den juridiske person er derfor 10.

Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 opgøres som

udlodningen på 50 plus gevinsten på 10, dvs. 60. Hvis den skattepligtige

ønsker

lempelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 19, følger det af

stk. 3, at en forholdsmæssig del af den betalte udenlandske skat skal

tillægges beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Da den forholdsmæssige del

af den udenlandske skat er 10 pct. af 10, dvs. 1, er det korrigerede

beskatningsgrundlag derfor lig med 61. Den skattepligtige kan herefter

beregne

lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F

eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og ligningslovens

§ 33 F.

Efter

stk. 4,

1. og 2. pkt., skal

beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del

af

den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den

skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan

henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.

Tilsvarende forhøjes beskatningsgrundlaget efter stk. 1, med en

forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person,

der

modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan

henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.

1. og 2. pkt. er indsat for at forhindre en asymmetri i den

skattemæssige behandling af f.eks. renteindtægter og renteudgifter som følge

af, at den juridiske person som nævnt fortsat anses for skattemæssigt

transparent, bortset fra ved opgørelse af beskatningsgrundlaget efter

stk. 1.

Hvis den juridiske person f.eks. yder lån til

pensionsinstituttet, får pensionsinstituttet ikke fradrag for en

forholdsmæssig

del af renteudgifterne på lånet, da den juridiske person er skattetransparent

og den skattepligtige ikke kan få fradrag for renteudgifter betalt på lån til

»sig

selv«. For at sikre at pensionsinstituttet ikke indirekte bliver beskattet af

renteindtægterne i den juridiske person som følge af

nettoopgørelsesprincippet,

følger det af stk. 4, 1. pkt., at en forholdsmæssig del af den juridiske

persons renteindtægter skal fratrækkes beskatningsgrundlaget.

Omvendt forhindrer stk. 4, 2. pkt., bl.a., at

pensionsinstituttet ved at yde et lån til den skattetransparente juridiske

person får indirekte fradrag for de renter, som den juridiske person betaler

til pensionsinstituttet, som følge af nettoopgørelsesprincippet, da de

renteudgifter, som den skattetransparente juridiske person har betalt til den

skattepligtige, har nedsat værdien af andelen ved indkomstårets udløb.

Renteindtægten

er skattefri for pensionsinstituttet, fordi den juridiske person anses for at

være skattemæssigt transparent. Hvis pensionsinstituttet har ydet et lån til

den skattetransparente juridiske person, er pensionsinstituttet derfor

forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af den

skattefrie renteindtægt til beskatningsgrundlaget efter stk.1.

Efter stk. 4, 3. pkt., skal beskatningsgrundlaget

efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons

tab

på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige,

jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Bestemmelsen er indsat for at forhindre, at

pensionsinstituttet ved at investere i et koncernforbundet selskab gennem en

skattetransparent juridisk person indirekte kan få fradrag for tab på

koncerninterne fordringer som følge af nettoopgørelsesprincippet.

Bestemmelsen

medfører således, at pensionsinstituttet i sådanne tilfælde er forpligtet til

at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af det koncerninterne

tab

til beskatningsgrundlaget efter stk. 1.

Stk. 5

medfører, at når pensionsinstituttet har valgt at opgøre det

skattepligtige afkast af en investering som et nettobeløb efter stk. 1,

er

valget bindende for pensionsinstituttet, så længe opsparingen er anbragt i

den

skattetransparente juridiske person, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Det vil

også

sige, at hvis stemmerettighederne i den juridiske person mindskes eller øges

uden, at pensionsinstituttet er koncernforbundet med den juridiske person,

jf.

§ 5 i lov om finansiel virksomhed, er pensionsinstituttet fortsat bundet

af sit valg af nettoopgørelsesmetoden.

Det forhindres herved, at

pensionsinstituttet kan skifte mellem de to opgørelsesmetoder, alt efter

hvilken metode, der det pågældende år er mest fordelagtig.

Er koncernbetingelsen i stk. 1, 2. pkt., på noget

tidspunkt ikke længere opfyldt, kan beskatning efter stk. 1 ikke længere

anvendes, jf. stk. 1, 2. pkt. Dette gælder for resten af investeringens

levetid, uanset om pensionsinstituttet eventuelt på et senere tidspunkt ikke

længere er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person.

Det er derimod uden betydning, om den skattepligtige

eventuelt har været koncernforbundet med den skattetransparente juridiske

person

før

det indkomstår, hvor der vælges nettoopgørelse efter

stk. 1.

Den opgørelsesmetode, der egner sig bedst til én

investering, er ikke nødvendigvis anvendelig ved en anden investering. De

tilgængelige oplysninger afhænger således af forhold, der bl.a. knytter sig

til

den enkelte skattetransparente juridiske person, f.eks. hvor eftertragtet den

juridiske person er, og den juridiske persons opgørelsespraksis, ligesom

investeringens størrelse og investeringstidspunktet også kan være afgørende.

Valget af opgørelsesmetode for den enkelte investering i en skattetransparent

juridisk person er derfor uafhængig af de valg, der er foretaget for

investeringer i andre skattetransparente juridiske personer.

Valget af opgørelsesmetoden efter stk. 1, der som

nævnt er bindende i resten af investeringens levetid, skal foretages senest

ved

indlevering af den endelige opgørelse over beskatningsgrundlag m.v. den 15.

juli i året efter indkomståret, jf. § 22, stk. 1. Det skal

bemærkes,

at livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre afkastet af en investering

i

en skattetransparent juridisk person efter nettoopgørelsesprincippet i

stk. 1, også skal opgøre afkastet af andelen efter

nettoopgørelsesprincippet i den i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede

§ 13 F, stk. 1 i selskabsskatteloven, jf. bemærkningerne hertil.

Livsforsikringsselskaber, der både er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven, skal således som

hovedregel allerede træffe valget senest ved indgivelse af selvangivelse.

Til nr. 2

Der er tale om en ændret affattelse af den gældende

bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, 1. pkt.

I

den nuværende affattelse af bestemmelsen er det aktier eller anparter, som en

skattepligtig anbringer i en pensionsordning. Det foreslås at ændre

affattelsen

af bestemmelsen til, at det er opsparingen på en pensionsordning, der

anbringes

i aktier eller anparter. Dette er i bedre overensstemmelse med den sædvanlige

sprogbrug og svarer i øvrigt til de formuleringer, der anvendes i

pensionsafkastbeskatningsloven og i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Den

ændrede affattelse af bestemmelsen har ingen materielle konsekvenser.

Til nr. 3 og 6

Der er alene tale om sproglige ændringer af visse udtryk

uden indholdsmæssig betydning.

I pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7,

og § 29 A anvendes dels udtrykket »den skattepligtige«, dels

»kontohaveren«.

De to udtryk dækker imidlertid den samme person.

Det foreslås at harmonisere udtrykkene i de to bestemmelser

ved at anvende udtrykket »den skattepligtige«, der er det udtryk, der

generelt

anvendes i pensionsafkastbeskatningsloven.

Til nr. 4

Det foreslås, at de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, der er gennemført ved

lov nr. 423 af 6. juni 2005, om opgørelse af gevinst og tab og om den

skattepligtiges pligt til at indsende oplysninger om værdierne skal finde

tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en

skattepligtig har anbragt en rateopsparing eller en opsparing i

pensionsøjemed.

Efter reglerne om opgørelse af gevinst og tab for unoterede

aktier og anparter, skal der til brug for lagerbeskatningen ved indkomstårets

begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten

anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge

seneste aflagte årsregnskab. Kommanditaktieselskaber skal ligesom unoterede

aktie- og anpartsselskaber aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven. De

regler, der gælder for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for unoterede

aktier

og anparter og for den skattepligtiges pligt til at give pengeinstituttet

oplysninger til brug for beskatningen, kan dermed i deres helhed finde

anvendelse for andele i kommanditaktieselskaber.

Aktiver, som et kommanditaktieselskab omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, erhverver fra

pensionsopspareren, skal pensionsopspareren anses for at have afstået med de

eventuelle skattemæssige konsekvenser, der følger heraf. Afståelsessummen er

værdien på det tidspunkt, hvor aktivet indskydes på pensionsordningen.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3,

sidestilles indskud af aktier og tegningsret til aktier på en pensionsordning

i

et pengeinstitut med afståelse efter aktieavancebeskatningsloven. I

kursgevinstlovens

§ 35 findes en tilsvarende regel vedrørende fordringer og kontrakter,

der

skydes ind på en pensionsordning. Indskuddet sidestilles med afståelse af

fordringen eller kontrakten. Som afståelsessum anses værdien på

indskudstidspunktet.

Overførsel af en andel af et kommanditaktieselskab omfattet

af § 13, stk. 7, til den skattepligtige sidestilles med anskaffelse

af aktiver i kommanditaktieselskabet. Udlodning af aktier og tegningsret til

aktier fra en pensionsordning i et pengeinstitut sidestilles efter

aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, med en anskaffelse efter

aktieavancebeskatningsloven. Som anskaffelsessum anses værdien på det

tidspunkt, hvor andelen overføres. Kursgevinstlovens § 35 indeholder en

tilsvarende regel vedrørende fordringer og kontrakter, der udloddes fra en

pensionsordning. Udlodningen af fordringen eller kontrakten sidestilles med

erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

Når en del af et kommanditaktieselskab erhvervet for frie

midler lægges ind på et pensionsdepot, indgår andelen således til

handelsværdien, dvs. handelsværdien af aktiverne i kommanditaktieselskabet.

Tilsvarende gælder, at når andelen tages ud af pensionsdepotet og erhverves

for

frie midler, sker dette til handelsværdien.

Til nr. 5

Der foreslås en ny § 13 a i

pensionsafkastbeskatningsloven.

Det foreslås i

stk. 1,

at pensionsopsparere omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 2, skal opgøre det skattepligtige afkast af en andel af

et

kommanditselskab, som en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1,

stk. 2, nr. 1-2, er anbragt i, som summen af udlodningerne fra andelen

og

gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, eventuelt

korrigeret

efter stk. 4 og 5.

Det foreslåede

stk. 2

vedrører opgørelse af

gevinst og tab på en andel af et kommanditselskab. Til brug for

lagerbeskatningen

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, skal der ved

indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største

beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30.

september i indkomståret. Grunden til, at gevinst og tab ikke baseres på en

primo- og ultimoopgørelse for indkomståret for pensionsordningen (1. december

–

30. november) er, at der ikke sker en løbende ansættelse af værdien af et

kommanditselskab.

Det foreslås, at værdien af andelen kan fastsættes på

grundlag af et regnskab for kommanditselskabet. Kommanditselskaber skal

ganske

vist ikke udarbejde et årsregnskab efter årsregnskabslovens regler, men der

vil

normalt foreligge et regnskab til brug for kommanditisterne selv. Der vil

kunne

tages udgangspunkt i dette regnskab, idet der skal ske korrektioner som nævnt

nedenfor.

Selvom opgørelsen af værdien af andelen sker på grundlag af

et regnskab for kommanditselskabet, er det et krav, at værdien svarer til den

samlede værdi af de aktiver (aktier, obligationer, kontanter m.m.), som

kommanditselskabet

ejer, opgjort efter de regler, der gælder for de enkelte aktiver ved

opgørelsen

af pensionsafkastskat. Dog skal unoterede aktier og anparter, som

kommanditselskabet har investeret i, opgøres til det pågældende selskabs

indre

værdi. Det vil sige samme metode, som anvendes for pensionsopsparing, der er

placeret direkte i unoterede aktier m.v.

Det kan forekomme, at kommanditselskabet ikke udarbejder et

regnskab, der kan anvendes ved ansættelsen af værdien af andelen. Der er

efter

forslaget derfor mulighed for, at værdien af andelen opgøres som summen af

værdierne af aktiverne, idet værdien af unoterede aktier og anparter dog også

i

denne situation skal opgøres til selskabets indre værdi.

Har selskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1.

oktober – 30. september, skal det senest foreliggende regnskab anvendes.

Har

kommanditselskabet eksempelvis kalenderårsregnskab vil det være primo-

henholdsvis

ultimoværdien ifølge regnskabet for 2006, der er beskatningsgrundlaget for

indkomståret 2007. Indkomståret 2007 i pensionsafkastbeskatningsloven

omfatter

perioden 1. december 2006 – 30. november 2007.

Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst

og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. september henholdsvis

regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet

af

indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens

afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober henholdsvis regnskabsårets

begyndelse.

Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab

som

forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Opgørelsesprincippet indebærer, at en forskydning i

ejerandelen i kommanditselskabet ikke skal opgøres som et delsalg eller

delkøb

af de underliggende aktiver, men i stedet skal anses for delsalg henholdsvis

delkøb

af andelen af kommanditselskabet.

Det foreslås i

stk. 3,

at den skattepligtige årligt og senest den 1. november skal give

pengeinstituttet oplysninger om udlodning samt gevinst og tab til brug for

beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Hvis kommanditselskabet erhverver aktiver fra

pensionsopspareren selv, skal disse anses for afstået med de skattemæssige

konsekvenser, der følger heraf. Afståelsen skal anses for at være sket til

den

faktiske værdi. Det følger af reglerne i aktieavancebeskatningslovens

§ 9,

stk. 3, henholdsvis kursgevinstlovens § 35. Hvis kommanditselskabet

overfører aktiver til pensionsopspareren, skal disse anses for at være

erhvervet af pensionsopspareren med de skattemæsige konsekvenser, der følger

heraf, jf. reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4,

henholdsvis

kursgevinstlovens § 35.

Når en del af et kommanditselskab erhvervet for frie midler

lægges ind på et pensionsdepot, indebærer dette således, at andelen indgår

til

handelsværdien, dvs. handelsværdien af aktiverne i kommanditselskabet. Når en

andel af et kommanditselskab tages ud af pensionsdepotet og erhverves for

frie

midler, gælder tilsvarende, at dette sker til den faktiske værdi.

Den foreslåede regel i

stk. 4

giver mulighed

for, at den skattepligtige kan få lempelse for udenlandsk skat efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 19

og

ligningslovens § 33 F, hvis der korrigeres for det indirekte

fradrag i beskatningsgrundlaget. Det er en betingelse, at den skattepligtige

kan dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor den

skattepligtige vælger lempelse efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter

§ 19 og ligningslovens

§ 33 F, fordi den skattepligtige har tilstrækkelige oplysninger hertil,

skal den skattepligtige ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter

stk. 1 således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat.

Den skattepligtige kan dog kun vælge at få lempelse for

udenlandsk skat, hvis den skattepligtige opgør den skat, der skal lempes for

efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

og ligningslovens § 33 F eller

efter § 19

og ligningslovens § 33 F, for alle indkomster fra samme land.

Opfylder den skattepligtige betingelserne for at vælge

lempelse for samtlige skatter fra det pågældende land, der knytter sig til

placeringen af pensionsopsparingen i kommanditselskabet m.v., kan der

foretages

lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F

eller de almindelige regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og

ligningslovens § 33 F. Dette indebærer bl.a., at lempelsen gives land

for

land, og at der ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat ved

opgørelsen af den udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan

henføres til indkomsten, jf. ligningslovens § 33 F.

I betragtning af, at det normalt vil være ufordelagtigt for

den skattepligtige at få fradrag for udenlandske skatter i

beskatningsgrundlaget

frem for lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F direkte i

pensionsafkastskatten, er det vurderingen, at de skattepligtige så vidt

muligt

vil vælge lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F.

Efter

stk. 5

skal beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en

forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, der

modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede,

fordi

de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og

kommanditselskabet. Tilsvarende forhøjes beskatningsgrundlaget efter

stk. 1 med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i

kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er

skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige

og kommanditselskabet.

Bestemmelsen forhindrer bl.a., at den skattepligtige ved at

yde et lån til kommanditselskabet får indirekte fradrag for de renteudgifter,

som kommanditselskabet betaler til pensionsinstituttet, fordi de

renteudgifter,

som kommanditselskabet har betalt til den skattepligtige, har nedsat værdien

af

andelen ved indkomstårets udløb.

Bestemmelsen forhindrer, at der opstår en asymmetri i

behandlingen af renteudgifter og renteindtægter, idet renteindtægten er

skattefri for den skattepligtige, fordi kommanditselskabet, bortset fra

opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter stk. 1, anses for at være

skattemæssigt transparent. Hvis den skattepligtige har ydet et lån til

kommanditselskabet, er den skattepligtige derfor forpligtet til at lægge et

beløb svarende til en forholdsmæssig del af den skattefrie renteindtægt til

beskatningsgrundlaget efter stk. 1.

I

stk. 6

fastsættes det, at reglerne i

stk. 4 og 5 skal finde tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing, der

er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber. Der henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 4, hvor det foreslås, at reglerne i

pensionsafkastbeskatningslovens

§ 13, stk. 7, der i dag kun gælder for pensionsopsparing, der er

anbragt i aktier eller anparter, også skal finde anvendelse for

pensionsopsparing, der anbringes i kommanditaktieselskaber.

Til nr. 7

Pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A regulerer de

tilfælde, hvor den skattepligtige ikke giver oplysninger om værdierne til

pengeinstituttet til brug for beskatningen efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Der er i bestemmelsen henvist til pensionsafkastbeskatningslovens § 13,

stk. 7, der vedrører pengeinstitutordninger, der er placeret i unoterede

aktier og anparter.

Det foreslås, at der skal gælde samme regler i de tilfælde,

hvor den skattepligtige ikke giver oplysning om værdierne vedrørende

pensionsopsparing i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, som i dag

gælder

for unoterede aktier og anparter. Det foreslås derfor i § 29 A at

henvise

til pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, der bl.a. pålægger den

skattepligtige at give oplysninger om værdien af andelen af et

kommanditselskab

og kommanditaktieselskab til pengeinstituttet.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring af selskabsskattelovens

§ 13, stk. 2, som følge af den foreslåede § 13 F i

lovforslagets

§ 2, nr. 4, hvorefter livsforsikringsselskaber får mulighed for at vælge

at opgøre skattepligtigt afkast af en andel i en skattetransparent juridisk

person som summen af udlodninger fra andelen og værdistigninger på andelen

efter et lagerprincip.

Bestemmelsen præciserer, at livsforsikringsselskaber, der

vælger at anvende reglerne i den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens

§ 13 F, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som hidtil kan

fradrage

beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt

beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede.

Til nr. 2

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev reglerne om

sambeskatning af selskaber ændret væsentligt. I forbindelse med Folketingets

behandling af reglerne blev det anført, at reglerne medførte en utilsigtet

skærpelse af beskatningen af forsikringsselskaber – bl.a. i de tilfælde,

hvor

der i en forsikringskoncern er både skadesforsikringsselskaber og

livsforsikringsselskaber.

Skatteministeren gav på den baggrund tilsagn

om at undersøge behovet og mulighederne for at afbøde

særlige virkninger af den obligatoriske sambeskatning for

forsikringskoncerner, der både driver

skadesforsikringsvirksomhed og livsforsikringsvirksomhed.

Forsikringsselskaber kan fratrække udbetalinger og

hensættelser til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser og skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, jf. selskabsskattelovens § 13,

stk. 2.

Forsikringsselskaberne er som udgangspunkt omfattet af de

almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven,

når selskaberne sælger aktier eller ejendomme. Det indebærer, at selskaberne

opgør skattemæssig fortjeneste eller tab på det tidspunkt, hvor aktien eller

ejendommen sælges (realisationsprincippet). Det betyder endvidere, at den

indkomst, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser, kun

beskattes

delvist.

For at undgå, at der som følge heraf opstår systematiske

skattetekniske underskud i forsikringsselskaberne, begrænses

forsikringsselskabernes fradragsret for hensættelser mv. efter reglerne i

selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14. Fradragsbegrænsningsreglerne

skal sikre, at alt afkast af aktier og ejendomme, som hensættes med

fradragsret

til de forsikrede, bliver beskattet, og at beskatningen sker på det

tidspunkt,

hvor afkastet opstår og – potentielt – kan hensættes til de

forsikrede.

For

livsforsikringsselskaber

udgør

fradragsbegrænsningen et beløb svarende til den skattefri del af selskabets

og

eventuelle datterselskabers udbytter og aktie- og ejendomsavancer.

Beregningen

af ejendoms- og aktieavancer i relation til fradragsbegrænsningen sker efter

lagerprincippet på grundlag af de regnskabsmæssigt bogførte værdier. De

skattefri udbytter og avancer, som begrænser fradraget for hensættelser mv.,

føres på en finanskonto.

For

skadeforsikringsselskaber

gælder mere lempelige

fradragsbegrænsningsregler end for livsforsikringsselskaber, da der ikke

– som

for et livsforsikringsselskab – er sammenhæng mellem størrelsen af det

skattefrie

afkast og størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser mv. for et

skadesforsikringsselskab.

I skadesforsikringsselskaber er udbetalingerne afhængige af

de skader, der sker eller forventes at ske hos de forsikrede. Hvor opsparing

i

livsforsikringsselskaber altid er en del af livsforsikringsvirksomheden, kan

der være tale om, at skadesforsikringsselskaber ejer finansielle aktiver, der

ikke er et led i selve forsikringsvirksomheden.

Skadesforsikringsselskaber fører en finanskonto på samme

måde som livsforsikringsselskaber. Skadesforsikringsselskaber rammes

imidlertid

kun af fradragsbegrænsningen, hvis selve skadesforsikringsvirksomheden giver

underskud. Det afgøres af den såkaldte driftskonto, som udtrykker forskellen

mellem

udgifter (udbetalinger og hensættelser m.v.) og indtægter (præmieindtægter

m.v.). Saldoen på kontoen ved årets udløb overføres til næste år. Så længe de

akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter ved

forsikringsvirksomheden,

vil skadesforsikringsselskabet kunne have skattefri udbytter og ejendoms- og

aktieavancer.

Når der er

flere forsikringsselskaber

i samme

koncern, og selskaberne er sambeskattede, foretages en samlet opgørelse af

forsikringsselskabernes skattefri udbytter og avancer. Opgørelsen foretages

på

samme måde, som hvis der var tale om et selskab. Hvis et selskab ved

opgørelsen

udnytter et andet selskabs tab, skal det betale skatteværdien heraf til det

tabsgivende selskab. Opgørelsen foretages samlet for alle

forsikringsselskaber.

Det gælder også i de tilfælde, hvor et skadesforsikringsselskab ejer et

livsforsikringsselskab.

Eksempel

Skadesforsikringsselskabet har skattefri indtægter på 200,

mens livsforsikringsselskabet har tab på 200. Det vil sige, at den samlede

opgørelse udviser 0. Ved opgørelsen mister livsforsikringsselskabet sit

fradrag

på 200, men modtager til gengæld skatteværdien af tabet (28 pct. af 200 = 56)

fra skadesforsikringsselskabet. Det gælder, uanset de skattefri udbytter og

avancer i skadesforsikringsselskabet ikke ville have ført til

fradragsbegrænsning,

fordi skadesforsikringsvirksomheden gav overskud.

Hvis ikke de to

forsikringsselskaber havde været sambeskattet, ville livsforsikringsselskabet

have mulighed for at udnytte tabet i egen indkomst. Skadeforsikringsselskabet

ville samtidig undgå at skulle betale for at udnytte et tab, som i mange

tilfælde ikke ville påvirke skadesforsikringsselskabets skattepligtige

indkomst.

Med indførelsen af obligatorisk national sambeskatning vil

koncerner med både danske skadesforsikringsselskaber og

livsforsikringsselskaber ikke kunne fravælge sambeskatning og dermed den

samlede opgørelse af skattefri udbytter og avancer. Dermed kan et

skadesforsikringsselskab efter de nye sambeskatningsregler ikke længere undgå

at betale godtgørelse for et tab, som det reelt ikke har brug for. Et

skadeforsikringsselskab, der er moderselskab i en koncern, der også driver

livsforsikringsvirksomhed, stilles på denne måde ugunstigt i forhold til

andre

skadeforsikringsselskaber.

Det har ikke været hensigten med de ændrede

sambeskatningsregler. Det foreslås derfor at ændre reglerne, så

fradragsbegrænsningen i skadesforsikringsselskaber som udgangspunkt bliver

uafhængig af, om der er livsforsikringsselskaber i samme koncern. Det sker

ved

at adskille livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber ved den

samlede opgørelse af skattefri udbytter og avancer. Efter forslaget foretages

herefter en samlet opgørelse for sambeskattede skadesforsikringsselskaber,

hvorefter det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem

skadesforsikringsselskaberne. Tilsvarende foretages en samlet opgørelse og

efterfølgende fordeling for sambeskattede livsforsikringsselskaber.

Til nr. 3

Indførelsen af et territorialprincip ved beskatningen af

selskaber indebærer, at indkomst fra fast driftssted (filial) og fast ejendom

i

udlandet som udgangspunkt kun beskattes i Danmark, hvis den pågældende

koncern

har valgt international sambeskatning. Hvis det er tilfældet, fungerer

fradragsbegrænsningsreglerne på samme måde, som før indførelsen af

territorialprincippet.

Hvis der er tale om udenlandske filialer og fast ejendom

tilhørende et dansk forsikringsselskab, som ikke er omfattet af reglerne om

international sambeskatning, behandles indkomst og skattefri udbytter og

avancer i filialer og vedrørende fast ejendom i udlandet på samme måde, som

hvis indkomsten eller avancen opstår i et udenlandsk ikke-sambeskattet

datterselskab.

Det indebærer eksempelvis, at et dansk forsikringsselskab,

der ejer fast ejendom i udlandet, som følge af transparensprincippet løbende

skal medregne skattefri avancer vedrørende ejendommen ved opgørelsen af

fradragsbegrænsningen. Hvis ejendommen sælges, vil eventuel fortjeneste eller

tab ikke blive medregnet ved det danske forsikringsselskabs

indkomstopgørelse,

når der ikke er valgt international sambeskatning. Hvis der ved salget opstår

en skattepligtig fortjeneste eller et fradragsberettiget tab i det land, hvor

ejendommen er beliggende, vil dette beløb skulle fratrækkes henholdsvis

tillægges de skattefri udbytter og avancer, der begrænser det danske

forsikringsselskabs hensættelser m.v. i salgsåret.

Hvis der er tale om et dansk forsikringsselskabs

udenlandske forsikringsfilial, vil hensættelser m.v. til forsikrede i

filialen

ikke kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark.

Skattefri udbytter og avancer, der er medgået til udbetalinger og

hensættelser

m.v. til de forsikrede i filialen, skal tilsvarende ikke begrænse fradraget

for

hensættelser m.v. i den danske del af forsikringsselskabet.

Det fremgår direkte af selskabsskattelovens § 13,

stk. 11, 4. pkt., for så vidt angår datterselskaber, der er

forsikringsselskaber.

Der er for så vidt angår begrænsning af moderselskabets fradrag ikke forskel

på, om datterselskabet er beliggende i Danmark eller udlandet, når de

hensættelser eller udbetalinger, som det udenlandske datterselskab foretager,

svarer til de hensættelser og udbetalinger, der er fradragsberettigede for

danske

selskaber.

Med forslaget præciseres, at de samme regler gælder for

(moder)selskabets udenlandske forsikringsfilial.

Til nr. 4

Til § 13 F

Som det er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1,

foreslås det at fjerne den barriere, som de danske opgørelsesprincipper udgør

for pensionsinstitutters investeringer i unoterede aktier. Efter

lovforslagets

§ 1, nr. 1, får pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber,

ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven

mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af hver

investering,

som et nettobeløb, når de investerer i andele af skattetransparente juridiske

personer som f.eks. kommanditselskaber.

Livsforsikringsselskaber er skattepligtige af afkastet af

deres investeringer efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som

selskabsskatteloven.

For at det samme afkast ikke beskattes to gange, er der i henholdsvis

pensionsafkastbeskatningslovens § 14 og selskabsskattelovens § 13,

stk. 2, indført regler, der skal forhindre dette. Sigtet med reglerne

er,

at afkastet, der tilfalder de forsikrede, skal beskattes med 15 pct.

pensionsafkastskat,

mens det afkast, der tilfalder livsforsikringsselskabet, beskattes med 28

pct.

selskabsskat.

De eventuelle vanskeligheder, der kan være forbundet med at

opgøre afkastet af investeringer i en andel i en skattetransparent juridisk

person i overensstemmelse med pensionsafkastbeskatningsloven, på grund af

utilstrækkelige oplysninger i rapporteringsmaterialet fra den juridiske

person,

gør sig tilsvarende gældende i forhold til de almindelige regler for

livsforsikringsselskaber.

I

stk. 1

foreslås det derfor, at

livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre det

pensionsafkastskattepligtige

afkast af en andel i en skattetransparent juridisk person efter

nettoopgørelsesprincippet i den foreslåede § 12 a i

pensionsafkastbeskatningsloven,

også skal anvende nettoopgørelsesprincippet ved opgørelsen af det

selskabsskattepligtige

afkast af andelen. Opfylder livsforsikringsselskabet betingelserne for

nettoopgørelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, stk. 1,

opfylder

livsforsikringsselskabet også betingelserne for nettoopgørelse efter denne

bestemmelse. Bestemmelsen sikrer sammenhængen i opgørelsesprincipperne for

livsforsikringsselskaber i pensionsafkastbeskatningsloven og

selskabsskatteloven.

Livsforsikringsselskaber får således mulighed for at vælge

at opgøre det skattepligtige afkast af hver investering i en

skattetransparent

juridisk person som et nettobeløb, dvs. som summen af udlodningerne fra

kommanditselskabet plus gevinst eller tab på andelen af kommanditselskabet

opgjort

efter lagerprincippet i stk. 2 (nettoopgørelsesprincippet), eventuelt

korrigeret efter stk. 3 og 4. Hvis livsforsikringsselskabet vælger at

opgøre det pensionsafkastskattepligtige afkast efter

nettoopgørelsesprincippet

skal livsforsikringsselskabet også opgøre den selskabsskattepligtige indkomst

efter nettoopgørelsesprincippet. Dette gælder også, hvis

livsforsikringsselskabet i stedet for at investere direkte i den

skattetransparente juridiske person, investerer i den skattetransparente

juridiske

person gennem en anden skattetransparent juridisk person, hvor

livsforsikringsselskabet

ikke anvender nettoopgørelse. Tilsvarende gælder, hvis

livsforsikringsselskabet

investerer i en skattetransparent juridisk person via en kontoførende

investeringsforening.

Det er en betingelse for at anvende stk. 1, at

livsforsikringsselskabet

ikke på noget tidspunkt i indkomståret er

koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person, jf. den

foreslåede § 12 a, stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven, der

henviser til § 5 i lov om finansiel virksomhed. For den nærmere

begrundelse henvises til bemærkningerne til stk. 1 i lovforslagets

§ 1, nr. 1.

Det skal understreges, at den skattetransparente

juridiske person, bortset fra opgørelsesmetoden for

den skattepligtige indkomst, fortsat vil blive anset for at være skattemæssig

transparent. Dette medfører bl.a., at eventuelle lån mellem den

skattetransparente juridiske person og investoren ikke vil medføre

rentefradrag

eller beskatning af renteindtægt, for den del af fradraget eller indtægten,

der

svarer til den skattepligtiges ejerandel af den juridiske person. Hertil

kommer, at udlodningen fra den skattetransparente juridiske person til

livsforsikringsselskabet beskattes fuldt ud efter stk. 1, hvilket

eksempelvis

medfører, at udlodningen ikke omfattes af de lempelige beskatningsregler i

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller § 13,

stk. 3.

Livsforsikringsselskaber er omfattet af

moder-/datterselskabsdirektivets (90/435/EØF) bestemmelser om skattefrihed

for

et selskabs modtagelse af udbytte fra et datterselskab og for et selskabs

udlodning

af udbytte til et koncernforbundet selskab. Ved anvendelse af den foreslåede

§ 13 F sker beskatningen af udbytter efter nettoopgørelsesprincippet

uden

hensyn til udbyttets oprindelse. Moder-/datterselskabsdirektivet anses ikke

at

være til hinder herfor, da livsforsikringsselskabets eventuelle anvendelse af

den foreslåede § 13 F er et alternativ til beskatning efter de

almindelige

regler og beror på et valg, der foretages af det enkelte

livsforsikringsselskab.

Bestemmelsen omhandler kun

livsforsikringsselskabers

investeringer i skattetransparente juridiske personer.

Livsforsikringsselskaber

er underlagt offentligt tilsyn og deres virksomhed er nøje reguleret. De må

således

ikke drive almindelig erhvervsvirksomhed, men må som udgangspunkt kun drive

pensionsvirksomhed samt foretage investeringer i typisk aktier,

realkreditobligationer og fast ejendom. Livsforsikringsselskaber er herudover

underlagt en regulering, der skal sikre, at det enkelte selskab drives i

overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis.

Ifølge

stk. 2

skal det skattepligtige afkast af

andelen af den skattetransparente juridiske person i form af værdistigninger

på

andelen opgøres efter lagerprincippet, dvs. som forskellen mellem værdien af

andelen ved indkomstårets udløb (ultimo) og værdien ved indkomstårets

begyndelse (primo). Ved køb og/eller salg i løbet af indkomståret af en andel

i

den skattetransparente juridiske person indgår henholdsvis anskaffelsessum

og/eller afståelsessum ved opgørelsen af det skattepligtige afkast.

Værdien af den skattetransparente juridiske person opgøres

på samme måde som en unoteret aktie, dvs. til handelsværdien. Kendes

handelsværdien af den unoterede aktie ikke på primo og ultimo tidspunkterne,

skal vurderingen foretages efter de principper for værdiansættelse, der

følger

af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 14. december 2004 om

finansielle

rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, korrigeret

for

eventuelle

særlige forhold vedrørende den juridiske

person.

Den foreslåede § 13 F fraviger de almindelige

opgørelsesprincipper for investeringer gennem skattetransparente juridiske

personer.

En konsekvens af, at investeringen i den juridiske person

opgøres på samme måde som en investering i en unoteret aktie er, at

livsforsikringsselskabet bl.a. ikke kan afskrive på ejendomme, som det

investerer i gennem den skattetransparente juridiske person. Hvis

livsforsikringsselskabet

i stedet for at eje en andel i en skattetransparent juridisk person havde

ejet

en andel i et selskab ville det samme gælde. Livsforsikringsselskabet ville

som

hovedregel således ikke kunne afskrive på selskabets investeringer i fast

ejendom.

En anden konsekvens af nettoopgørelsesprincippet er, at en

forskydning i ejerandelen i kommanditselskabet ikke længere opgøres som et

delsalg eller delkøb af de

underliggende investeringer

, men vil blive

anset for et delsalg eller delkøb af

andelen

i kommanditselskabet.

Princippet kan illustreres med et livsforsikringsselskab,

der har kalenderåret som indkomstår, og som i begyndelsen af året ejer en

andel

på 10 pct. i kommanditselskabet. Midt i året køber livsforsikringsselskabet

yderligere 5 pct., så den samlede andel kommer op på 15 pct. i de sidste 6

måneder. Den del af årets værdiændring af andelen, som

livsforsikringsselskabet

skal medregne som investeringens skattepligtige afkast, beregnes som 10 pct.

af

værdiændringen af den juridiske person i 12 måneder plus forskellen mellem 5

pct.

af værdien ved årets udløb af den juridiske person og anskaffelsessummen for

de

5 pct.

Hvis eksempelvis værdien ved årets begyndelse af hele den

juridiske person er 100, købsprisen for 5 pct. af den juridiske person den 1.

juli i samme år er 6, og værdien ved årets udløb af hele den juridiske person

er 130, så udregnes gevinst eller tab på livsforsikringsselskabets andel af

den

juridiske person som: 10 pct. af (130 –100) = 3 lagt sammen med ((5 pct.

af

130) - 6) = 0,5. Altså en værdiændring på 3,5 i alt. Det skattepligtige

afkast

af investeringen udgøres herefter af den netop fundne værdiændring af andelen

tillagt indkomstårets eventuelle udlodninger, korrigeret for de særlige

forhold

vedrørende den juridiske person.

Nettoopgørelsesprincippet medfører, at

livsforsikringsselskabet indirekte får et forholdsmæssigt fradrag for de

udgifter, den juridiske person har afholdt. Livsforsikringsselskabet får

således på grund af nettoopgørelsesprincippet et forholdsmæssigt fradrag for

afholdte driftsomkostninger og kan derfor ikke samtidig fratrække

driftsomkostningerne direkte.

Den mulighed for indirekte fradrag for udenlandsk skat i

den skattepligtige indkomst, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet,

kan

i visse tilfælde medføre, at der indirekte bliver givet fradrag for

udenlandsk

skat, der ikke ville være givet lempelse for efter gældende regler, jf.

nærmere

bemærkningerne til den tilsvarende stk. 2

i lovforslagets § 1,

nr. 1.

Da livsforsikringsselskabet får et indirekte fradrag for

den udenlandske skat, kan livsforsikringsselskabet ikke samtidig få lempelse

for den samme udenlandske skat efter ligningslovens § 33 eller en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 3

giver mulighed for, at livsforsikringsselskabet

kan få lempelse, hvis der korrigeres for det indirekte fradrag i den

skattepligtige indkomst, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet, og

hvis livforsikringsselskabet

kan dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor

livsforsikringsselskabet vælger lempelse efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter ligningslovens § 33

og

§ 33 F, fordi det har tilstrækkelige oplysninger hertil, skal

livsforsikringsselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

stk. 1 således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat.

Livsforsikringsselskabet kan dog kun vælge at få lempelse

for udenlandsk skat, hvis det opgør den skat, der skal lempes for efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens

§ 33 F eller efter

ligningslovens § 33 og § 33 F,

for alle indkomster fra samme land.

Opfylder livsforsikringsselskabet betingelserne for at

vælge lempelse for samtlige skatter fra det pågældende land, kan der

foretages

lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F

eller

efter de almindelige regler i ligningslovens § 33 og § 33 F. Dette

indebærer bl.a., at lempelsen gives land for land, og at der ved beregning af

den maksimale nedsættelse af dansk skat ved opgørelsen af den udenlandske

indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan henføres til indkomsten, jf.

ligningslovens § 33 F.

Pensionsbranchen har oplyst, at de for en del udenlandske

skatter vil have tilstrækkelige oplysninger til at få lempelse. I betragtning

af, at det normalt vil være ufordelagtigt for den skattepligtige at få

fradrag

for udenlandske skatter i den skattepligtige indkomst frem for lempelse efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens

§ 33 F eller lempelse efter

ligningslovens § 33 og

§ 33 F direkte i selskabsskatten, vurderes livsforsikringsselskaberne

derfor

så vidt muligt at vælge at få lempelse.

Princippet i stk. 3 kan meget forenklet illustreres

med et livsforsikringsselskab, der ejer 10 pct. af en skattetransparent

juridisk person. Den juridiske person har betalt 10 i udenlandsk skat i

indkomståret. Indkomstårets udlodning til den skattepligtige er 50. Den

juridiske persons værdi er i indkomståret steget med 100 og den

skattepligtiges

gevinst på andelen i den juridiske person er derfor 10.

Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 opgøres som

udlodningen på 50 plus gevinsten på 10, dvs. 60. Hvis den skattepligtige

ønsker

lempelse efter ligningslovens § 33, følger det af stk. 3, at en

forholdsmæssig

del af den betalte udenlandske skat skal tillægges den skattepligtige

indkomst

efter stk. 1. Da den forholdsmæssige del af den udenlandske skat er 10

pct. af 10, dvs. 1, er den korrigerede skattepligtige indkomst derfor lig med

61. Den skattepligtige kan herefter beregne lempelse efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33

F eller efter

ligningslovens § 33 og § 33 F.

Efter

stk. 4,

1. og 2. pkt., skal den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes

med

en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person,

der modsvarer livsforsikringsselskabets udgifter, der ikke er

fradragsberettigede,

fordi de kan henføres til transaktioner mellem livsforsikringsselskabet og

den

juridiske person. Tilsvarende forhøjes den skattepligtige indkomst efter

stk. 1 med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den

juridiske person, der modsvarer livsforsikringsselskabets indtægter, der er

skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem

livsforsikringsselskabet og den juridiske person.

1. og 2. pkt. er indsat for at forhindre en asymmetri i den

skattemæssige behandling af f.eks. renteindtægter og renteudgifter som følge

af, at den juridiske person som nævnt fortsat anses for skattemæssigt

transparent, bortset fra ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter

stk. 1.

Hvis den juridiske person f.eks. yder lån til

livsforsikringsselskabet, får livsforsikringsselskabet ikke fradrag for en

forholdsmæssig del af renteudgifterne på lånet, da den juridiske person er

skattetransparent, og den skattepligtige ikke kan få fradrag for

renteudgifter

betalt på lån til »sig selv«. For at sikre at livsforsikringsselskabet ikke

indirekte bliver beskattet af renteindtægterne i den juridiske person som

følge

af nettoopgørelsesprincippet, følger det af stk. 4, 1. pkt., at en

forholdsmæssig del af den juridiske persons renteindtægter skal fratrækkes

den

skattepligtige indkomst.

Omvendt forhindrer stk. 4, 2. pkt., bl.a., at

livsforsikringsselskabet ved at yde et lån til den skattetransparente

juridiske

person får indirekte fradrag for de renter, som den juridiske person betaler

til livsforsikringsselskabet, som følge af nettoopgørelsesprincippet, da de

renteudgifter, som den skattetransparente juridiske person har betalt til den

skattepligtige, har nedsat værdien af andelen ved indkomstårets udløb.

Renteindtægten er skattefri for livsforsikringsselskabet, fordi den juridiske

person anses for at være skattemæssigt transparent. Hvis

livsforsikringsselskabet har ydet et lån til den skattetransparente juridiske

person, er livsforsikringsselskabet derfor forpligtet til at lægge et beløb

svarende til en forholdsmæssig del af den skattefrie renteindtægt til den

skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Efter stk. 4, 3. pkt., skal den skattepligtige

indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske

persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den

skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Bestemmelsen er indsat for at forhindre, at

livsforsikringsselskabet

ved at investere i et

koncernforbundet selskab gennem en skattetransparent juridisk person

indirekte

kan få fradrag for tab på koncerninterne fordringer som følge af

nettoopgørelsesprincippet. Bestemmelsen medfører således, at

livsforsikringsselskabet

i sådanne tilfælde er

forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af det

koncerninterne tab til den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

I

stk. 5

præciseres

det, at hvis livsforsikringsselskabet opgør det skattepligtige afkast af en

andel i en juridisk person efter stk. 1, finder

fradragsbegrænsningsreglerne i § 13, stk. 8–14, ikke

anvendelse.

Beskatningen efter stk. 1 medfører, at der sker

beskatning af summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på

andelen

efter principperne i stk. 2. Der skal derfor ikke samtidig ske f.eks.

afståelsesbeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven

og kursgevinstloven.

Til § 13 G

I henhold til lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændring af

forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgefonde), forhøjes

anskaffelsessummen på beviser i udloddende investeringsforeninger med

udlodningspligtige

beløb, som ikke er udloddet. Reglen findes i en ny affattelse af

aktieavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 6. Den gælder bl.a. for alle lagerbeskattede, hvad enten

den udloddende investeringsforening er omfattet af rådets direktiv nr.

85/611/EØF (UCITS-direktivet) eller ej. Det tydeliggøres, at denne

bestemmelse

også gælder livsforsikringsselskaber, der de facto – igennem

fradragsbegrænsningen – også omfattes af en lagerbeskatning.

Til § 3

Til nr. 1

Professionelle sportsudøvere har siden 2004 kunnet oprette

en særlig ratepensionsordning. De samlede indbetalinger på ordningen kan

maksimalt udgøre

1.532.700 kr. (2005

-niveau).

Metoden for afregning af arbejdsmarkedsbidrag medfører, at denne grænse vil

have forskellig vægt for arbejdsgiveradministrerede henholdsvis private

ordninger.

Oprettes den særlige ratepensionsordning således som en

arbejdsgiveradministreret pensionsordning, skal arbejdsgiveren beregne og

trække arbejdsmarkedsbidrag af den del af indkomsten, der er løn eller

vederlag, men ikke af den del af indkomsten, som arbejdsgiveren tilbageholder

og indbetaler til ratepensionsordningen. Arbejdsmarkedsbidraget af disse

indbetalinger trækkes derimod af pensionsinstituttet.

Oprettes den særlige ratepensionsordning som en privat

ordning, afregnes arbejdsmarkedsbidraget derimod før indbetaling på

ordningen.

Generelt betyder dette, at der ikke er forskel på private

ordninger og arbejdsgiverordninger. Da der for den særlige

ratepensionsordning

for professionelle sportsudøvere som nævnt maksimalt kan indskydes 1.523.700

kr. stilles arbejdsgiverordninger og private ordninger imidlertid ikke lige.

Indskydes eksempelvis 100.000 kr. på en arbejdsgiveradministreret ordning,

kan

der således yderligere indskydes 1.423.700 kr. – men af de 100.000 kr.

afregner

pensionsinstituttet 8.000 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. På denne måde skærer

arbejdsmarkedsbidraget lidt af det samlede beløb, der kan indskydes på den

særlige ordning, hvilket ikke gælder for en tilsvarende privat ordning, hvor

arbejdsmarkedsbidrag afregnes før indbetaling.

For at ligestille indbetalinger på

arbejdsgiveradministrerede ordninger med indbetalinger på private ordninger,

foreslås det derfor at justere pensionsbeskatningslovens § 15 B,

stk. 3, således at der ses bort fra arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen

af

den maksimale indbetaling til en ratepensionsordning for sportsudøvere. Dette

svarer til den korrektion for arbejdsmarkedsbidrag, der foretages ved

arbejdsgiverindskud på en kapitalpension, hvor der tilsvarende opereres med

et

maksimumsindskud, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Til nr. 2

Det foreslås at udvide de gældende regler i

pensionsbeskatningslovens § 17 A med andele i kommanditaktieselskaber og

kommanditselskaber m.v., der udtages fra et særskilt depot for frie midler.

Forslaget indebærer, at hvis en kontohaver på et tidspunkt

vælger at købe en andel i kommanditselskabet m.v. for sine frie midler, skal

kontohaveren give pengeinstituttet oplysning om værdien af andelen til brug

for

eventuel beskatning af andelen efter denne lov. Oplysningen skal gives til

det

pengeinstitut, hvori pensionsordningen er oprettet.

Til nr. 3

Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 19 A -

19 E efterbeskattes fraflyttere i visse situationer, hvor fraflytterens

skattepligt ophører efter kildeskattelovens § 1. Skatteflugtsreglerne

gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepension, hvor

arbejdstageren ikke skal medregne de indbetalte beløb ved opgørelsen af sin

skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 om

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Reglerne om efterbeskatning gælder i tilfælde, hvor

arbejdsgiveren i en vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget

ekstraordinært store indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning,

eller

hvor et pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært.

Efterbeskatningen er som sådan ikke en skat på fraflytning, men alene en

neutralisering af den skattemæssige virkning af ekstraordinært store

indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger i årene op til

fraflytningen. En person, der fraflytter Danmark, er begrænset skattepligtig

af

udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og

ratepensioner.

Danmark er imidlertid efter nogle af de indgåede

dobbeltbeskatningsoverenskomster

afskåret fra at beskatte udbetalinger, når pensionisten er flyttet fra

landet.

Det gælder også, hvor der ikke sker nogen beskatning af pensionen i

tilflytningslandet.

Efterbeskatningsreglerne knyttet til arbejdsgiveradministrerede

ordninger hindrer, at disse kan udnyttes til helt at undgå

indkomstbeskatning.

Det bemærkes i den forbindelse, at hvis Danmark i medfør af den relevante

dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til

pensionsudbetalingerne, kan der gives dispensation fra efterbeskatningen, jf.

pensionsbeskatningslovens § 19 E.

I forbindelse med efterbeskatningen forhøjes indkomsten for

det år, hvor skattepligten ophører samt i de seneste 4 år forud herfor (for

hovedaktionærer de seneste 9 år, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 D).

Yderligere beregnes et tillæg på 6 pct. af forhøjelsen for hvert år fra

udløbet

af det indkomstår, hvori beløbet skal beregnes, og indtil udløbet af det år,

hvori skattepligten ophører. De 6 pct. er ikke en renteberegning, men et

tillæg

til den skattepligtige indkomst. Tillægget skal som den øvrige del af

indkomsten medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor

forhøjelsen af pensionsindbetalingen udløser efterbeskatning.

Som nævnt er efterbeskatningen udtryk for en neutralisering

af den skattemæssige virkning af ekstraordinært store indbetalinger på

arbejdsgiveradministrerede ordninger i årene op til fraflytningen.

Efterbeskatningen modsvarer, at Danmark ikke på pensioneringstidspunktet har

beskatningsretten til pensionsudbetalingerne. Det danske

pensionsbeskatningssystem bygger på symmetri mellem den skattemæssige

behandling af ind- og udbetalinger. Har der været fradrag for

indbetalingerne,

skal udbetalingerne indkomstbeskattes; har der ikke været fradrag for

indbetalingerne, er udbetalingerne skattefri. Hvis Danmark i medfør af den

relevante

dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til

pensionsudbetalingerne, kan der tilsvarende gives dispensation fra

efterbeskatningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 E. Der er også

grundlag for at meddele hel eller delvis dispensation efter denne regel, hvis

ordningen før fraflytningen er ophævet i utide m.v., således at der skal

betales afgift efter pensionsbeskatningslovens § 29. De tilfælde, hvor

der

kan fritages, kan således være situationer, hvor den skattepligtige ikke

opnår

nogen fordel af de ekstraordinært forhøjede indbetalinger.

Flytter den pågældende person på et senere tidspunkt

tilbage til Danmark – før eller efter pensioneringstidspunktet –

vil Danmark

atter få beskatningsretten til pensionsudbetalingerne. Det samme gælder, hvis

ordningen måtte blive genkøbt. Det har den konsekvens, at den pågældende

person

principielt bliver beskattet to gange af det samme beløb. Efterbeskatningen

betyder, at fradragsretten for de ekstraordinært store indbetalinger er

blevet

neutraliseret, men ikke desto mindre vil udbetalingerne være skatte- eller

afgiftspligtige. Dermed er der ikke fuld symmetri i beskatningen i denne

særlige situation. Det samme sker, hvis personen flytter til et land, hvor

Danmark efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst har

beskatningsretten til pensionsudbetalingerne. Dispensationsreglen for

efterbeskatningen i pensionsbeskatningslovens § 19 E dækker ikke denne

situation, da efterbeskatningen allerede er foretaget, nemlig på

fraflytningstidspunktet.

På denne baggrund foreslås det at justere

pensionsbeskatningslovens regler om efterbeskatning, således at en foretaget

efterbeskatning efter §§ 19 B og 19 C - herunder efterbeskatning af

hovedaktionærer, jf. § 19 D - ved fraflytning kan modregnes i en

eventuel

dansk indkomstbeskatning eller afgiftsberigtigelse af de kommende

pensionsudbetalinger.

Er den skattepligtige indkomst herefter blevet forhøjet

efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 19 B og 19 C, mens

udbetalingerne fra den pågældende pensionsordning senere bliver undergivet

dansk beskatning, kan de foretagne forhøjelser fradrages i den del af

indkomstårets indkomst eller afgiftspligtige udbetalinger, der hidrører fra

pensionsordningen. Overstiger forhøjelserne de skatte- eller afgiftspligtige

udbetalinger fra pensionsordningen i det pågældende indkomstår, kan den

overskydende del af forhøjelserne fradrages i skattepligtig indkomst eller

afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i de følgende indkomstår i

det omfang, udbetalingerne fortsat er undergivet dansk beskatning.

Forhøjelserne kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det

omfang de ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller afgiftspligtige

udbetalinger

fra pensionsordningen i et tidligere indkomstår.

Med ændringen opnås, at pensionsordninger, der rammes af

efterbeskatning i forbindelse med fraflytning, ikke beskattes to gange,

således

at symmetrien i pensionsbeskatningen opretholdes også i forbindelse med

fraflytning fra Danmark.

Til nr. 4

Det kan forekomme, at kontohaveren placerer pensionsmidler

direkte i et unoteret selskab og indirekte i samme selskab, idet det

kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, som pensionsopsparingen er

placeret

i, placerer sine midler i det samme unoterede selskab. Herved kan ejergrænsen

på 25 pct. i det unoterede selskab overskrides, jf. nedenstående eksempel

(udelukkende af pædagogiske grunde anvendes i eksemplet en ejerandel på 25

pct., selvom man kun må eje lige under 25 pct.):

Eksempel

Aktiekapitalen i et unoteret

selskab er 1 mio. kr. A har anbragt pensionsmidler i 25 pct. af aktierne i

dette selskab (250.000 kr.), 25 pct. i et kommanditselskab, der ligeledes

ejer

25 pct. af aktierne i selskabet (250.000 kr.) og endelig 25 pct. i et andet

kommanditselskab, der har anbragt 50 pct. i samme selskab (500.000 kr.). A

ejer

i realiteten for 250.000 kr. + (25 pct. af 250.000 kr.) + (25 pct. af 500.000

kr.) aktier i det pågældende selskab svarende til 437.500 kr., eller 43,75

pct.

Det skal i øvrigt bemærkes, at

ved opgørelsen af, om 25 pct.s ejergrænsen er opfyldt, medregnes også de

andele, som visse nærtstående til kontohaveren har i samme selskab. Det

følger

dels af den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B,

stk.1, 2. pkt., dels den foreslåede bestemmelse i § 30 B, stk. 1,

7.

pkt., jf. nedenfor.

Der bør imidlertid være en begrænsning af muligheden for

både at investere direkte i unoterede aktier m.v. og indirekte i aktier m.v.

i

samme selskab via et kommanditselskab således, at ejerandelen i selskabet

ejet

direkte eller indirekte ikke kommer op på 25 pct. eller mere.

Der foreslås derfor en regel om, at også de ejerandele, som

kontohaveren ejer indirekte via et kommanditselskab eller

kommanditaktieselskab,

som kontohaveren har placeret sine pensionsmidler i, medregnes ved opgørelsen

af ejerandelen på 25 pct. i et unoteret selskab.

Til nr. 5

Det er et krav i bestemmelserne i Finanstilsynets

puljebekendtgørelse om placering af pensionsopsparing i unoterede aktier og

anparter, at den skattepligtige samlet ikke må eje 25 pct. eller mere af

aktie-

og anpartskapitalen. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 – 4, hvorefter bl.a.

visse

nærtståendes aktiebesiddelser i samme selskab medregnes i de 25 pct.,

tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen medregnes endvidere ejerandele, som

den

skattepligtige ejer uden for pensionsordningen.

De gældende bestemmelser i pensionsbeskatningslovens

§ 30 B, stk. 1, indeholder regler om, hvad der skal ske, hvis

ejerandelen på 25 pct. overskrides. Det foreslås, at der skal gælde de samme

regler ved overskridelse af ejergrænsen på 25 pct. i et kommanditselskab

eller

kommanditaktieselskab, som der gælder ved overskridelse af ejergrænsen i et

unoteret selskab.

Hvis en kontohaver med en rateopsparing eller en opsparing

i pensionsøjemed kommer op på at eje 25 pct. eller mere af kommanditselskabet

eller kommanditaktieselskabet, foreslås det således, at kontohaveren inden

tre

måneder efter overskridelsen skal nedbringe sin ejerandel til under 25 pct.

Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel af

kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet medregnes ejerandele

tilhørende den personkreds, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3, 1.-3. pkt. Det betyder, at ejerandele, som tilhører

kontohaverens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og

disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer medregnes ved

opgørelsen

af kontohaverens ejerandel. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold. Ejerandele tilhørende en tidligere ægtefælle til den

nævnte

personkreds og ejerandele, som en nuværende ægtefælle til den nævnte

personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Kontohaveren kan frit vælge, hvordan ejerandelen bringes

ned under 25 pct. Kontohaveren kan således vælge at nedbringe den andel af

kommanditselskabet m.v., hvori opsparing i en rate- eller kapitalpension er

anbragt, afhænde ejerandele i kommanditselskabet anskaffet for frie midler

eller ved en kombination.

Hvis kontohaveren ikke nedbringer ejerandelen til under 25

pct., skal kontohaveren efter udløbet af tre måneders fristen give meddelelse

til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder

herefter

tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til

andelen

i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være

udbetalt

ved ophævelse af ordningen. Det vil sige, at der ikke skal betales afgift af

hele pensionsordningens værdi men kun af den del, der vedrører placeringen i

kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet.

Det er ikke forudsat, at pengeinstitutterne skal

kontrollere, om pensionsopspareren i opsparingsperioden samlet ejer mere end

25

pct. af det kommanditselskab m.v., som pensionsopsparingen anbringes i. Det

samme

er tilfældet for pensionsopsparing anbragt i unoterede aktier og anparter.

Det

følger af Finanstilsynets puljebekendtgørelse, at pengeinstituttet ikke er

forpligtet til at påse overholdelsen af 25 pct.s ejergrænsen.

Pengeinstituttet

må i stedet basere sig på de oplysninger, som opspareren giver om ejerandele

i

kommanditselskabet m.v. Det vil i sidste instans være told- og

skatteforvaltningen, der skal kontrollere, om opspareren overholder den

fastsatte ejergrænse.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens

§ 30 B, stk. 2, går ud på, at reglerne i § 30, stk. 1, om

en afgift på 60 pct. finder tilsvarende anvendelse, hvis kontohaveren ikke

inden udløbet af fristen i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver

oplysninger om værdierne som fastsat i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 13, stk. 7. Det betyder, at for det beløb i ordningen, der kan

henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og

som

kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen, skal der betales afgift.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 7, at

pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A også skal finde anvendelse for

pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, stk. 3, der pålægger den

skattepligtige at give oplysninger om værdierne af andelen af et

kommanditselskab og et kommanditaktieselskab.

Der foreslås i pensionsbeskatningslovens § 30 B,

stk. 2, en regel om, at reglerne i § 30, stk. 1, finder

tilsvarende

anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen i

kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt

ved ophævelse af ordningen. Det er tilfældet, hvis kontohaveren ikke inden

udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A

giver

oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a.

Der skal ikke betales afgift af hele pensionsordningen men

kun af den del, der kan henføres til andelen i kommanditselskabet eller

kommanditaktieselskabet.

Afgiften udgør 60 pct. (lavere satser for ældre oprettede

ordninger) af den del af pensionsordningen, der kan henføres til andelen i

kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet. Pengeinstituttet skal efter

reglerne i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, tilbageholde

afgiften

og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har

fået kendskab til afgiftspligten.

Til nr. 7-9

Hvis værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed og en

opsparing i pensionsøjemed, bortset fra den del af opsparingen, der er

anbragt i

et unoteret aktie- eller anpartsselskab, den 30. november er faldet til under

350.000 kr., skal kontohaveren efter den gældende bestemmelse i

pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, inden tre måneder efter

dette tidspunkt enten afstå samtlige unoterede aktier og anparter eller

erhverve de pågældende aktier og anparter for frie midler.

Det foreslås at udvide reglen, så den også kommer til at

omfatte andele i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber. Hvis værdien

af

en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed,

bortset

fra den del, der anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab

og

et kommanditselskab m.v., den 30.

november er faldet til under 350.000 kr., skal kontohaveren således inden tre

måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede aktier og anparter

eller

andelene i kommanditselskabet m.v. eller erhverve aktierne m.v. henholdsvis

andelene i kommanditselskabet m.v. for frie midler.

Hvis dette ikke sker, skal kontohaveren straks give

meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, om

en

afgift på 60 pct. finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i

ordningen, der kan henføres til andelene i det unoterede selskab og

kommanditselskabet m.v.

Til nr. 10

Det fastsættes i Finanstilsynets puljebekendtgørelse, at

kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber, som en rate- eller

kapitalpensionsordning er anbragt i, udelukkende må investere i aktiver, som

der kan investeres i direkte.

Efter at kontohaveren har anbragt sin pensionsordning i et

kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, vil det imidlertid kunne

forekomme, at kommanditselskabet m.v. investerer i andre aktivtyper end dem,

der kan investeres i efter Finanstilsynets regler. Det kan eksempelvis være

en

traditionel erhvervsmæssig produktion af varer, som kommanditselskabet

begynder

på. Det er imidlertid ikke meningen, at pensionsopspareren skal drive

almindelig erhvervsvirksomhed direkte for sine pensionsmidler. Derfor skal

kommanditaktieselskabet henholdsvis kommanditselskabet afhænde de pågældende

aktiver eller den erhvervsmæssige aktivitet. Der skal dog være en frist til

at

afhænde aktiverne eller afvikle den erhvervsmæssige aktivitet.

Der foreslås en regel om, at hvis det kommanditaktieselskab

eller kommanditselskab, hvori kontohaveren har anbragt en rate- eller

kapitalpension, investerer i andre aktivtyper end dem, der kan investeres i

efter Finanstilsynets puljebekendtgørelse, skal kontohaveren sørge for, at

kommanditaktieselskabet m.v. afhænder aktiverne inden for 3 måneder.

Hvis kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet ikke

inden for 3 måneder afhænder aktiverne, skal kontohaveren straks give

meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i pensionsbeskatningslovens

§ 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb

i

ordningen, der kan henføres til opsparingen i kommanditaktieselskabet eller

kommanditselskabet. Det vil sige, at der skal betales en afgift på 60 pct.

(lavere satser for ældre oprettede ordninger) af det beløb i

pensionsordningen,

der kan henføres til placeringen i kommanditaktieselskabet eller

kommanditselskabet.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås i en ny bestemmelse i skattekontrollovens

§ 11 E at stille krav om, at en pensionsopsparer, der anbringer

opsparing

i en rate- eller kapitalpensionsordning i et kommanditaktieselskab eller

kommanditselskab, skal afgive dokumentation for ejerskabet til andelen af

kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet i pengeinstituttet.

Dokumentationen for ejerskabet skal udarbejdes af det pågældende

kommanditaktieselskab

eller kommanditselskab.

Der bliver i § 47 i bekendtgørelse om

indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (bekendtgørelse nr. 1176

af

17. december 2002) fastsat krav om deponering af aktierne m.v. for unoterede

aktier m.v., hvori rate- og kapitalpensionsordninger fra den 1. oktober 2005

kan anbringes.

Formålet med deponeringen af aktierne m.v. er dels hensynet

til pengeinstitutterne, idet deponeringen kan tjene som bevis på, at

pensionsopspareren ejer en del af aktieselskabet m.v., dels hensynet til at

sikre korrekt beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der sigtes

til,

at det i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er fastsat, at pengeinstituttet

skal sende en meddelelse til det unoterede selskab, hvoraf det fremgår, at

alle

fremtidige betalinger, herunder udbytter og provenu fra afståelse skal ske

til

pensionsdepotet, samt at pensionsopspareren ikke kan disponere over

kapitalandelene.

Det er imidlertid ikke muligt at kræve afgivelse af et

dokument eller lignende for ejerskab til et kommanditselskab m.v., i

bekendtgørelsen om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Et

krav

om afgivelse af dokumentation kræver en udtrykkelig lovhjemmel i

skattekontrolloven. Denne hjemmel foreslås i § 11 E. Der stilles ikke

krav

om den måde, som disse oplysninger skal afgives på. Dokumentationen kan

således

afgives ved, at pensionsopspareren fysisk afleverer et dokument eller

lignende

i pengeinstituttet, men kan også ske ved en elektronisk overførsel til

pengeinstituttet.

Der fastsættes tilsvarende regler i Finanstilsynets

puljebekendtgørelse for placering af rate- og kapitalpensioner i

kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, som gælder for placering i

unoterede

selskaber. Reglerne vil gå ud på, at pengeinstituttet skal sende en

meddelelse

til kommanditselskabet m.v., hvoraf det fremgår, at alle fremtidige

betalinger

skal ske til pensionsdepotet, samt at pensionsopspareren ikke kan disponere

over andelene.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i

stk. 2,

at reglerne i lovforslaget § 1, nr. 1, § 2, nr.1-3, og

selskabsskattelovens § 13 F som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4,

om

nettoopgørelse for pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber,

allerede får virkning fra og med indkomståret 2005. Livsforsikringsselskaber

og

pensionsinstitutter skal først indgive selvangivelse henholdsvis endelig

skatteopgørelse for indkomståret 2005, den 30. juni 2006 henholdsvis den 15.

juli 2006. Da opgørelsesmetoden medfører administrative lettelser for de

skattepligtige, foreslås det, at denne del af lovforslaget får

tilbagevirkende

kraft, så pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, allerede

vil

kunne anvende den nye opgørelsesmetode i forbindelse med udarbejdelse af

selvangivelse

og endelig skatteopgørelse for indkomståret 2005. Da denne del af forslaget

kun

er begunstigende for de skattepligtige, og da der desuden er tale om en

valgmulighed, findes det således ubetænkeligt at give denne del af

lovforslaget

tilbagevirkende kraft.

Tilsvarende foreslås, at ændringerne af

fradragsbegrænsningsreglerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3,

tillægges

virkning fra og med indkomståret 2005.

Det foreslås i

stk. 3,

at den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 G,

som indsættes med lovforslagets § 2, nr. 4, har virkning fra og med

indkomståret 2006.

Det foreslås i

stk. 4,

at lovforslagets 1, nr. 4, 5 og 7, § 3, nr. 2 og 4-10, og

§ 4, der foreslås som følge af, at det efter Finanstilsynets

puljebekendtgørelse bliver muligt at placere rate- og kapitalpensionsmidler i

andele i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, skal have virkning

for

opsparing på rate- eller kapitalpensioner, der anbringes i andele i

kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber den 1. januar 2006 eller

senere.

Det foreslås i

stk. 5,

at bortseelsen fra arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af de

samlede indbetalinger på en ratepensionsordning for sportsudøvere gives

virkning fra og med indkomståret 2004. Dermed finder bortseelsen anvendelse

på

alle indbetalinger, der måtte være sket på arbejdsgiveradministrerede

ordninger

siden indførslen af den særlige ratepensionsordning for professionelle

sportsudøvere i 2004. Da der er tale om en ændring, der er til gunst for de

skattepligtige, anses det ikke for at være problematisk at give loven

tilbagevirkende

kraft.

Det foreslås i

stk. 6,

at foretaget efterbeskatning, jf. lovforslagets § 3, nr. 3,

kan modregnes i skattepligtige udbetalinger fra de pågældende

pensionsordninger, der sker den 1. januar 2006 eller senere.

Bilag 1

I oversigten nedenfor er de modtagne

høringssvar gengivet og kommenteret i kort form.

Organisation

Bemærkninger i

høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Har ikke bemærkninger.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Placering af

pensionsopsparing i kommanditselskaber:

Rådet anfører, at forslaget om, at rate- og kapitalpensionsmidler

kan placeres i kommanditselskaber vedrører den del af befolkningen, der har

en meget stor pensionsopsparing.

Det er tilsigtet. I kraft af, at den enkelte investering

skal udgøre mindst 100.000 kr., og placeringsgrænserne er forslaget særligt

målrettet mod pensionsopsparere med en stor pensionsopsparing. Investering i

et kommanditselskab, der placerer midlerne i unoterede aktier, er mere

risikofyldt end investering i noterede aktier. Det er derfor vigtigt at

sikre, at pensionsopsparerne har tilstrækkelige midler til at sikre en

rimelig

pension, hvis investeringen i unoterede aktier m.v. eller i et

kommanditselskab m.v. helt eller delvist tabes. Derfor er den andel, der kan

placeres i kommanditselskaber m.v., ligesom unoterede aktier afhængig af

pensionsformuens størrelse. Jo større pensionsformue, jo større andel kan

placeres.

Rådet vurderer, at det er tvivlsomt, om man i praksis kan

forhindre placering i gode venners virksomhed.

Sigtet med ordningen er, at pensionsopspareren ikke må

have kontrol over det kommanditselskab, som vedkommende investerer i. Det

sker ved en 25 pct.s ejergrænse, hvortil medregnes ejerandele, som ejes af

nærtstående

til pensionsopspareren, og ejerandele, som ejes uden for pensionsordningen.

Det ville i øvrigt ikke være muligt at afgrænse den personkreds af gode

venner, hvis ejerandele i givet fald skulle medregnes. Formålet med

ordningen er at sikre små og mellemstore virksomheder tilførsel af ny og

kompetent kapital. Ud fra dette formål er der principielt ikke noget

betænkeligt

i, at pensionsopsparere får mulighed for at tilføre ny og kompetent kapital

til kommanditselskaber, som pensionsopspareren på forhånd har et vist

kendskab

til i kraft af personligt kendskab til deltagere i det pågældende

kommanditselskab.

I det omfang lovforslaget medfører en forøgelse af

indskud på rate- og kapitalpensioner, medfører det et provenutab for det

offentlige.

Forslaget vil alene medføre et egentligt provenutab, hvis

muligheden medfører en forøgelse af indskud i kapital- og

ratepensionsordninger,

som ellers ikke ville være sket. Bliver der alene tale om omplacering af

eksisterende pensionsopsparing, har forslaget ingen provenumæssige

konsekvenser.

En eventuel forøgelse af pensionsopsparingen med 500 mio. kr. vurderes at

ville medføre et provenutab på ca. 10 mio. kr. årligt. Forslaget er alene en

smidiggørelse af placeringsmulighederne i forhold til de placeringsregler,

der er gennemført i foråret ved lov nr. 423 af 6. juni 2005. Forslaget

skønnes derfor ikke at føre til en forøgelse af indskud på rate- og

kapitalpensioner og vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Udover det umiddelbare provenutab bliver der et varigt

tab som følge af, at afkastet bliver beskattet lempeligere end

kapitalindkomst.

Dette provenutab tilfalder den rigeste del af befolkningen. Rådet mener ikke,

at der skal være begunstigende særregler for denne gruppe.

Forslaget er ikke en begunstigende særregel for den

rigeste del af befolkningen. Afkast af pensionsopsparing er skattemæssigt

begunstiget i forhold til afkast af fri opsparing. Det er tilsigtet og gælder

generelt uanset pensionsopsparingens størrelse, hvordan opsparingen placeres,

og størrelsen af afkastet. Placering i kommanditselskaber indebærer

sammenlignet med placering i noterede selskaber på den ene side mulighed for

et større afkast men på den anden side også større risiko for tab. Den større

risiko for tab er årsagen til, at den andel, der kan placeres i

kommanditselskaber, ligesom unoterede aktier er afhængig af pensionsformuens

størrelse.

Reelt vides ikke, hvor meget lovforslaget vil øge

indbetalingerne til pensionsordningerne. Afhængigt af omfanget af øgede

indbetalinger kan det medføre et betragteligt provenutab for det offentlige.

Se ovenfor.

I kraft af, at pengeinstitutterne ikke selvstændigt skal

kontrollere pensionsopsparerens oplysninger, og det i sidste instans er told-

og skatteforvaltningen, der skal kontrollere, om pensionsopsparerens

oplysninger

er korrekte, pålægges told- og skatteforvaltningen en yderligere

kontrolopgave. Der påtænkes ikke tilført yderligere ressourcer hertil. I det

omfang kontrollen ikke bliver effektiv, kan der herigennem blive et

provenutab

for det offentlige.

Grunden til, at pengeinstinstitutterne ikke skal

kontrollere, om betingelserne er opfyldt, er, at pengeinstitutterne ikke har

mulighed herfor. Det er derfor forudsat, at det er told- og

skatteforvaltningen,

der skal kontrollere, at de oplysninger, som pensionsopspareren giver, er

korrekte. Forslaget vil blive fulgt op af en øget lignings- og

kontrolindsats, der skønnes at indebære et ikke-nævneværdigt

merårsværksforbrug.

Nettoopgørelse for

pensionsinstitutter:

Indførelsen af nettoopgørelsesprincippet angives at ville

være en væsentlig forudsætning for, at pensionsinstitutterne i de kommende år

øger deres andel af investeringer i unoterede aktier. Rådet er ikke enig i

denne målsætning.

Det er regeringens mål, at Danmark i 2010 skal have et af

Europas bedst fungerende markeder for risikovillig kapital. Det er således

regeringens

holdning, at adgangen til risikovillig kapital er en forudsætning for den

udvikling og fornyelse i erhvervslivet, der er grundlaget for fremtidens

vækst

og beskæftigelse. Pensionsbranchen vurderer, at indførelsen af et

nettoopgørelsesprincip vil være en væsentlig forudsætning for, at

pensionsinstitutterne

øger deres andel af investeringer i unoterede aktier. Pensionssektoren er

samlet set den største investor i Danmark, og markedet for risikovillig

kapital vil derfor kunne styrkes markant, hvis flere pensionsmidler bruges

til erhvervsinvesteringer.

ATP

ATP hilser forslaget om nettoopgørelse for pensionsinstitutter

meget velkomment.

ATP har noteret sig, at valget af opgørelsesmetode kan

foretages for hver enkelt investering og på ethvert niveau, hvilket ATP

finder væsentligt under hensyn til at opnå størst mulig fleksibilitet i

relation til struktureringen af investeringer i pensionssektoren.

ATP har tillige med tilfredshed noteret sig, at

lovforslaget også præciserer muligheden for at anvende nettoopgørelse ved

investering via en kontoførende investeringsforening.

Uanset den overordnede tilfredshed med lovforslaget,

herunder at det vil få virkning allerede for indkomståret 2005, har ATP dog

følgende bemærkninger.

ATP finder grundlæggende ikke, at der er behov for

bestemmelsen om, at nettoopgørelsesprincippet kun kan finde anvendelse i de

situationer, hvor pensionsinstituttet ejer mindre end 25 pct. af den

juridiske person i hele indkomståret. ATP efterlyser, hvad det er for nogle

omgåelsessituationer, der er behov for at værne imod. ATP henviser bl.a. til,

at det ikke er unormalt med en ejerandel over 25 pct., og at ejerandelen i en

private equity fond oftest ikke giver kontrollerende indflydelse, idet

ledelsesbeføjelserne normalt er tillagt komplementaren i de danske og

udenlandske

fonde, der er etableret som kommanditselskaber. En ejerandel på over 25 pct.

giver således normalt ikke adgang til mere information end den mindre

investorer

kan få. Hvis ministeriet finder behov for en værnsbestemmelse, foreslår ATP,

at der indsættes en grænse på højst 50 pct. af stemmerne.

Den omtalte 25 pct.s grænse er i lovforslaget ændret til

en betingelse om, at pensionsinstituttet ikke på noget tidspunkt i

indkomståret

må være koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person, hvilket

i denne sammenhæng bl.a. vil sige ikke besidde flertallet af

stemmerettighederne. Reglen skal sikre, at nettoopgørelsesprincippet ikke kan

benyttes, hvis pensionsinstituttet har bestemmende indflydelse på den

juridiske person. Med nettoopgørelsesmetoden accepterer skattemyndighederne i

vidt omfang at lægge oplysningerne fra den skattetransparente juridiske

person til grund. Bestemmelsen om, at pensionsinstituttet ikke må være

koncernforbundet med den juridiske person skal sikre, at der er en anden part

og dermed en interessemodsætning, som kan forhindre at pensionsinstitutter

via nettoopgørelsesprincippet får indirekte fradrag for udgifter afholdt af

den skattetransparente juridiske person, som pensionsinstitutterne ikke ville

have fået fradrag for, hvis de havde anvendt de almindelige regler.

Hvis ministeriet fastholder 25 pct.s grænsen, opfordrer

ATP til en mere smidig administration af muligheden for at kunne anvende

nettoopgørelse. For en større institutionel investor vil det ikke sjældent

forekomme, at man i en fonds opstartsfase vil have en ejerandel på over 25

pct., som i takt med efterfølgende closings, hvor nye investorer udtræder,

udvandes

til under 25 pct. I en sådan situation synes det endog særdeles restriktivt,

som foreslået i § 12 a, stk. 5, 2. pkt., at den skattepligtige ikke

på et senere tidspunkt kan vælge nettoopgørelse. ATP har svært ved at finde

gode argumenter for, at pensionsinstituttet ikke i en sådan situation på et

senere tidspunkt skulle kunne vælge nettoopgørelse.

Da nettoopgørelsesmetoden i visse tilfælde kan medføre,

at den skattepligtige indirekte får fradrag for udenlandsk skat, som der ikke

ville være givet lempelse for efter gældende regler, kan

nettoopgørelsesprincippet

medføre et provenutab for staten. Det bør derfor ikke generelt være muligt at

fravælge de almindelige opgørelsesprincipper, blot ved at indskyde en

skattetransparent juridisk person.

ATP foreslår, at der indføres en dispensationsadgang,

hvis ejergrænsen midlertidigt overskrides.

ATP bemærker, at det kunne overvejes at præcisere i

§ 12 a, stk. 1, at de almindelige opgørelsesprincipper i § 2

ikke finder anvendelse.

En sådan præcisering er ikke fundet nødvendig, da

nettoopgørelsesprincippet ikke kan anvendes samtidig med de almindelige

principper i § 2.

Dansk Industri

DI støtter formålet med lovforslaget. Gennemgangen har

ikke givet DI anledning til bemærkninger.

Danish Venture

Capital and Private Equity Association

DVCA hilser velkomment, at det bliver muligt at placere

rate- og kapitalpensionsmidler i kommanditselskaber.

DVCA støtter ligeledes, at nettoopgørelsesprincippet

indføres ved pensionsinstitutters investeringer i andele i skattetransparente

enheder som f.eks. kommanditselskaber.

Ifølge lovforslaget er det dog en betingelse for anvendelse

af nettoopgørelsesprincippet, at pensionsinstituttet eller hermed

koncernforbundne selskaber, direkte eller indirekte ejer mindre end 25 pct.

af den skattetransparente juridiske person. DVCA foreslår, at man i stedet

for 25 pct.'s grænsen vælger at anvende de regnskabsmæssige regler om

bestemmende

indflydelse, jf. definitionen i årsregnskabsloven. DVCA anfører, at der

ellers vil være et incitament for pensionsinstitutterne til at placere deres

midler i udenlandske kommanditselskaber i stedet for danske, idet de

udenlandske kommanditselskaber ofte er fonde med en større formue end de

danske. Det vil sige, at pensionsinstitutter hurtigere kommer over 25 pct.s

grænsen i danske kommanditselskaber end i udenlandske.

25 pct.s kravet er i lovforslaget ændret til et krav om,

at pensionsinstituttet ikke må være koncernforbundet med den

skattetransparente juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel

virksomhed.

Finansrådet

Rådet henviser generelt til de betænkeligheder, som rådet

anførte i høringssvaret den 11. februar 2005 til det oprindelige lovudkast om

placering af rate- og kapitalpensionsmidler i unoterede kapitalandele.

De betænkeligheder, som rådet rejste i sit høringssvar

den 11. februar 2005, er kommenteret i lovforslag nr. L 134 om bedre vilkår

for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og

nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen

til anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til

hensættelsesfradrag, der blev fremsat den 30. marts 2005. Under behandlingen

af lovforslaget rettede Finansrådet den 20. april 2005 henvendelse til

Folketingets

Skatteudvalg og gjorde heri bl.a. rede for de overordnede betænkeligheder,

som lovforslaget efter rådets opfattelse gav anledning til. Skatteministeren

kommenterede herefter Rådets henvendelse den 3. maj 2005 over for

Skatteudvalget. Det fremgår af kommentaren, at regeringen ikke deler rådets

betænkeligheder

ved den ordning, der er gennemført om mulighed for placering af rate- og

kapitalpensioner

i unoterede aktier. Regeringen har dog på en række specifikke punkter

imødekommet

Finansrådets kritik ved ændringer af det fremsatte lovforslag.

Set fra

pengeinstitutternes

side kompliceres ordningen yderligere ved, at den udvides til også at gælde

kommanditselskaber, f.eks. har pengeinstitutterne ingen mulighed for at

kontrollere, at begrænsningen – om at kommanditselskabet ikke må drive

almindelig erhvervsvirksomhed – overholdes.

Baggrunden for forslaget er, at det forekommer, at business

angels, som den allerede gennemførte ordning retter sig imod, foretager

investeringer i kommanditselskaber. Kommanditselskabsformen er alene en god

ramme for investeringerne, idet kommanditselskabet placerer sine midler i

unoterede kapitalandele.

Regeringen er enig i, at pengeinstitutterne ikke har

mulighed for at kontrollere, at betingelsen om, at selskabet ikke må drive

almindelig erhvervsvirksomhed, overholdes. Det er et anliggende for told- og

skatteforvaltningen at kontrollere, om kommanditselskabet m.v. overholder

betingelsen om, at kommanditselskabet m.v. kun placerer i de aktivtyper, som

det kan efter Finanstilsynets regler.

Det fremsatte lovforslag indeholder i øvrigt nu en regel

om, at hvis kommanditselskabet m.v. investerer i andre aktivtyper end dem,

der er mulighed for efter Finanstilsynets regler, har selskabet en frist på 3

måneder til at afhænde de pågældende aktiver. Sker det ikke, skal der betales

afgift af den del af pensionsordningen, der kan henføres til placering i

kommanditselskabet

m.v. Den foreslåede sanktion er den samme som foreslås ved overskridelse af

ejergrænsen på 25 pct.

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastets § 3,

nr. 3, at kontohaveren ved opgørelsen af, hvorvidt han er hovedaktionær, skal

medregne kapitalandele, som ejes såvel direkte i det unoterede selskab som

indirekte via kommanditselskabet. Efter ordlyden af bemærkningerne synes der

dog ved opgørelsen alene at skulle medregnes kapitalandele, der henhører

under pensionsopsparingen, og ikke eventuelle andele, der ejes uden for

pensionsordningen. Rådet ønsker dette bekræftet.

Det kan ikke bekræftes. Det er i bemærkningerne præciseret,

at ved opgørelsen af, om pensionsopspareren ejer 25 pct. eller mere,

medregnes også de kapitalandele, som ejes uden for pensionsordningen.

Finanstilsynet

Tilsynet foreslår, at begrebet »kommanditselskaber m.v.«

i den foreslåede § 17 A i pensionsbeskatningsloven afgrænses mere

præcist i lovteksten eller bemærkningerne, herunder om udenlandske

kommanditselskabskonstruktioner

er omfattet og i bekræftende fald hvilke.

Lovteksten er overalt ændret til »kommanditaktieselskaber

og kommanditselskaber«. Det fremgår af bemærkningerne, at forslaget omfatter

kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber i EU/EØS-lande. For så vidt

angår afgrænsningen af udenlandske kommanditaktieselskaber, er det afgørende,

om selskabet opfylder betingelsen på listen i art. 1 i Rådets 1.

selskabsdirektiv

68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF. For så vidt angår

afgrænsningen af kommanditselskaber må det på grundlag af den kontrakt, som

deltagerne har indgået med hinanden om den selskabsretlige konstruktion,

afgøres konkret, om konstruktionen kan anses for at være et kommanditselskab

ud fra den almindelige definition af et kommanditselskab.

Foreningen Danske Revisorer

Har ikke bemærkninger.

Foreningen Registrerede Revisorer

FRR har alene bemærkninger til forslaget knyttet til

efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningsloven.

FRR stiller spørgsmålstegn ved, om ikke pensionsbeskatningsloven

strider mod EU-reglerne, idet Danmark isoleret set ikke kan opretholde

særlige beskatningsregler, når danske statsborgere bosætter sig i andre

EU-lande.

De nævnte beskatningsregler udgør en integreret del af

regelkomplekset om fradragsret for pensionsindbetalinger. Om dette

regelkompleks’ overensstemmelse med EU-retten verserer der for tiden en

sag

ved EF-domstolen. Skatteministeriet – og den danske regering – er

af den

opfattelse, at pensionsbeskatningslovens regler ikke strider med EU-reglerne.

Om de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten er herefter op til

EF-domstolen at vurdere.

FRR finder, at vilkårene for raske personer, der udrejser

fra Danmark, og f.eks. invalidepensionister, der udrejser fra Danmark, ikke

er ens, når forsikringen skal ophæves pga. likviditetsmangel. Ophævelse af en

forsikringsordning har den uheldige virkning for invalide og syge, at disse

går glip af at opnå fripolice. Dermed vil en ophævelse af pensionsordningen

med henblik på betaling af restskatten være et væsentligt større tab for en

invalid, end hvis det er en »rask« person, der ophæver pensionsordningen i

utide.

Indtil invaliditeten vil der være foretaget en opsparing

svarende til summen af de præmier, der er gået specifikt til opsparingen.

Andre dele af præmien er gået til omkostninger, dødsfaldsdækning og

invaliditetsdækning.

Når den pågældende person bliver invalid, overføres der beløb - ikke fra

opsparingen

- men fra den pulje, der er hensat til invalidedækning, til betaling af den

fremtidige præmie.

Uanset om der på en pensionsordning er indtrådt

præmiefritagelse eller ej, ses pensionsbeskatningslovens regler ikke at

hindre,

at den foretagne opsparing på opgørelsestidspunktet ophæves helt eller

delvist med mulighed for opnåelse af dispensation for efterbeskatning efter

pensionsbeskatningslovens § 19 E. Hvad enten ordningen ophæves helt

eller delvist, vil en præmiefritagelsesret, som den pågældende person måtte

have opnået, fortsætte frem til udløbet af den oprindeligt aftalte

indbetalingsperiode, eller hvis personen bliver reaktiveret inden, da frem

til dette tidspunkt, jf. branchepraksis. Den invaliditetsramte person stilles

således ikke ringere pga. fraflytning.

FRR finder, at det bør undersøges, om 6 pct.’s-tillægget,

som man øger efterbeskatningsbeløbet med ved udrejse, er tidssvarende i

forhold til dengang, det blev indført i loven.

Skatteministeriet vil foretage en sådan undersøgelse.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Placering af

pensionsopsparing i kommanditselskaber:

FSR anfører, at en del private equity og venture

kommanditselskaber er indirekte investerende, idet dette giver en bedre

spredning

sammenlignet med de direkte investerende kommanditselskaber. Der er efter

FSRs’ opfattelse næppe grund til at udelukke, at pensionsmidler kan

investeres

i fund of funds strukturer.

FSR beder om, at man overvejer at ændre placeringsreglerne,

således at det tillades at placere pensionsmidler i kommanditselskaber, der

direkte eller indirekte alene investerer i de nævnte aktivtyper.

Regeringen er enig i, at der ikke er behov for, at rate-

og kapitalpensionsmidler ikke må investeres i fund of funds strukturer. Det

vil derfor blive fastsat i Finanstilsynets puljebekendtgørelse, at rate- og

kapitalpensionsmidler kan anbringes i kommanditselskaber, der direkte eller

indirekte udelukkende investerer i aktivtyper, som opsparingen kan anbringes

i direkte.

Sædvanligvis tegnes andele i private equity og venture

kommanditselskaber som commitment, hvoraf kun en mindre del indbetales

initialt til kommanditselskabet, mens det resterende beløb trækkes i takt

med, at investeringerne foretages. FSR vil gerne have oplyst, om 100.000 kr.s

grænsen skal opgøres i forhold til commitment, eller hvordan opgørelsen i

øvrigt skal foretages.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved opgørelsen

af, om 100.000 kr.s grænsen i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er

overholdt, tages udgangspunkt i det faktiske indskud (indbetaling), som

pensionsopspareren har foretaget i kommanditselskabet, uanset om

pensionsopspareren hæfter for et større beløb end indbetalingen. At der ved

opgørelsen af, om 100.000 kr.s grænsen er opfyldt, ses på den faktiske

indbetaling,

harmonerer med den måde, som 100.000 kr.s grænsen ved placering af

pensionsopsparing

i et unoteret aktie- eller anpartsselskab opgøres på.

Det beløb, som pensionsopspareren betaler for en post

aktier, som pensionsopsparingen placeres i, er også det beløb, som

pensionsopspareren

i alt kan miste. Den andel, som pensionsopspareren kan miste af den

pensionsopsparing, der er placeret i et unoteret aktie- eller anpartsselskab,

har pensionsopspareren således fuldt ud indskudt (indbetalt) i selskabet.

I et kommanditselskab hæfter kommanditisterne kun

begrænset. Kommanditisternes ansvar er begrænset til det beløb, som de har

indskudt. Om indskuddet faktisk er indbetalt er uden betydning for ansvaret.

Kommanditisterne indbetaler ved selskabets start typisk kun en mindre del af

det beløb, som de hæfter for. Afhængig af hvordan de økonomiske forhold i

kommanditselskabet udvikler sig, vil kommanditisterne kunne blive nødt til

–

for at tilføre selskabet yderligere kapital – at foretage yderligere

indbetalinger

inden for det resterende hæftelsesbeløb.

Derfor bør størrelsen af den pensionsopsparing, der kan

placeres i et kommanditselskab, være det beløb, som pensionsopspareren hæfter

for. Hæftelsesbeløbet er det beløb, som pensionsopspareren kan blive nødt til

at indbetale i alt og dermed miste. Det vil sige, at ved opgørelsen af, om

placeringsgrænserne i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er overholdt, tages

der udgangspunkt i det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over for

kommanditselskabet.

I forbindelse med at reglerne for placering af rate- og

kapitalpensionsmidler liberaliseres, bør det overvejes at medtage fast

ejendom

som en aktivtype, som rate- og kapitalpensionsmidler må investeres i. Rate-

og kapitalpensionsmidler er i dag i realiteten afskåret fra investering i

fast ejendom, idet den effektive beskatning udgør 38,8 pct. For

livsforsikringsselskaber,

der enten investerer direkte i fast ejendom eller via de såkaldte 90 pct.s

ejendomsselskaber (selskabsskattelovens § 3 A), udgør beskatningen til

sammenligning kun 15 pct.. Der er generel enighed om, at det er fornuftigt at

have en del af sine pensionsmidler placeret i fast ejendom. Dette bekræftes

af, at stort set alle danske pensionskasser og livsforsikringsselskaber har

investeret en del af deres pensionsmidler i fast ejendom.

FSR foreslår derfor, at Skatteministeriet overvejer, om

fast ejendom kan medtages i den igangværende liberalisering af

placeringsreglerne.

Fast ejendom kan formentlig medtages relativt simpelt ved at tillade, at

kommanditselskaber

også kan investere i fast ejendom.

Regeringen har ingen planer om at indføre adgang til, at

rate- og kapitalpensionsmidler skal kunne anbringes i fast ejendom, herunder

boliger. Den nye adgang til at placere rate- og kapitalpensioner i

kommanditselskaber

aktualiserer heller ikke overvejelser herom. Formålet med ordningen er at

skabe bedre adgang til risikovillig kapital. Rate- og pensionsopsparing i

særskilte

depoter er ikke velegnet til at anbringe i fast ejendom, ikke mindst af

administrative grunde. Der er og har altid været forskelle i

placeringsreglerne

for livsforsikringsselskaberne og for individuelle pensionsopsparere i et

pengeinstitut. Dette vil også være tilfældet fremover. En stor del af

pensionsopsparerne

har i øvrigt fast ejendom i form af en ejerbolig, og det er på den baggrund

svært at se begrundelsen for, at pensionsopsparere skal have mulighed for at

anbringe pensionsopsparing direkte i fast ejendom. Hertil kommer endelig, at

pensionsopsparerne kan anbringe deres rate – eller kapitalpensioner i et

ejendomsaktieselskab,

herunder efter den ordning, der er gennemført, i et ikke-børsnoteret selskab.

FSR spørger om, hvorfor den foreslåede bestemmelse i PAL

§ 13 a ikke giver valgfrihed for anvendelse af den forenklede

opgørelsesmetode.

Forslaget indeholder reglerne for opgørelsen af

PAL-skattegrundlaget for pensionsordninger, der er placeret i

kommanditselskaber.

Det er mest hensigtsmæssigt, at denne opgørelse foretages efter samme

principper i alle tilfælde. Forslaget medfører i øvrigt en forenklet

opgørelsesmetode i forhold til den opgørelsesmetode, som ellers skulle

anvendes.

Derudover medfører bestemmelsen de samme praktiske

udfordringer som nævnt vedrørende nettoopgørelsesprincippet med hensyn til

opretholdelse og ajourføring af de nuværende registreringer samt, hvorledes

overgang fra en opgørelsesmetode til en anden skal behandles. Hvis de

eksisterende registreringer skal opretholdes og ajourføres på grund af

risikoen

for at overskride 25 pct.s grænsen (eksempelvis ved en efterfølgende fusion

af to investorer), medfører forslaget ikke administrative lettelser. Dette

kan eventuelt afhjælpes ved, at alle andele i kommanditselskabet opgøres

efter den forenklede metode også efter eventuelt køb af andelene for frie

midler ved overskridelse af 25 pct.s grænsen

Hvis kommanditselskabet erhverver aktiver fra pensionsopspareren

selv, skal disse anses for afstået med de skattemæssige konsekvenser, der

følger heraf. Afståelsen skal anses for at være sket til den faktiske værdi.

Det følger af de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 9,

stk. 3, henholdsvis kursgevinstlovens § 35. Hvis kommanditselskabet

overfører aktiver til pensionsopspareren, skal disse anses for at være

erhvervet af pensionsopspareren med de skattemæssige konsekvenser, der følger

heraf, jf. de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 9,

stk. 4, henholdsvis kursgevinstlovens § 35.

Når en del af et kommanditselskab erhvervet for frie

midler lægges ind på et pensionsdepot, indgår andelen således til

handelsværdien,

dvs. handelsværdien af aktiverne i kommanditselskabet. Når en andel af et

kommanditselskab tages ud af pensionsdepotet og erhverves for frie midler,

gælder tilsvarende, at aktiverne tages ud til den faktiske værdi.

Et kommanditselskab kan således både have eksempelvis

aktier, som pensionsopsparing er placeret i, og aktier, som er erhvervet for

frie midler. Dette ses dog ikke at medføre behov for særlige registreringer i

kommanditselskabet med henblik på at kunne håndtere en eventuel overførsel af

aktier fra pensionsdepotet til pensionsopspareren.

Nettoopgørelse for

pensionsinstitutter:

Til § 1, nr. 1 (ny PAL § 12 a):

25 pct.’s begrænsningen kan betyde, at hensigten med

lovforslaget ikke opnås fuldt ud, idet investeringerne bliver mindre alene

for at kvalificere til den forenklede metode.

I bemærkningerne begrundes grænsen på 25 pct. med, at en

større ejerandel giver pensionsinstituttet mulighed for at nedbringe

nettoresultatet ved at indskyde ikke-erhvervsmæssige udgifter i

kommanditselskabet.

En sådan usikkerhed kan og bør efter FSRs opfattelse løses ligningsmæssigt og

uden generelt at begrænse opfyldelsen af lovforslagets formål.

25 pct.s kravet er i lovforslaget ændret til et krav om,

at pensionsinstituttet ikke må være koncernforbundet med den

skattetransparente juridiske person. Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra ATP.

FSR mener desuden ikke, at en ejerandel på 25 pct.

nødvendigvis er tilstrækkeligt til at pensionsinstituttet kan få adgang til

de nødvendige oplysninger til opgørelse af det skattepligtige afkast efter de

almindelige regler.

Den administrative lettelse bliver størst, hvis man helt

fjerner begrænsningen eller i hvert fald forhøjer den til 50 pct., da

pensionsinstitutterne

først ved ejerandele over 50 pct. sikres bestemmende indflydelse i et

kommanditselskab.

Det fremgår ikke af høringsforslaget, hvordan

eksisterende strukturer overgår til nettoopgørelsesmetoden endsige, hvordan

overgang i tilfælde af overskridelse af 25 pct. grænsen håndteres. FSR

anmoder derfor om, at Skatteministeriet oplyser, hvordan overgangen skal

håndteres, herunder hvad man gør, f.eks. hvis de nødvendige oplysninger ikke

er til stede, fordi registreringerne har taget udgangspunkt i

nettoopgørelsesmetoden.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at når handelsværdien

af den skattetransparente juridiske person hvorpå nettoopgørelsesmetoden

anvendes

ikke kendes på primo og ultimo tidspunkterne, skal værdiansættelsen foretages

efter de principper, der følger af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af

14. december 2004 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og

tværgående pensionskasser. Det vil således være de samme værdier, der går

igen ved opgørelsen af de underliggende aktiver efter de almindelige regler,

som ved opgørelsen af den skattetransparente juridiske person efter

nettoopgørelsesmetoden.

Det skal herudover bemærkes, at værdien af den

skattetransparente juridiske person efter lovforslaget opgøres efter

lagerprincippet,

dvs. som forskellen mellem primo værdien og ultimo værdien. Efter de

almindelige

regler dvs. henholdsvis pensionsafkastbeskatningsloven og

selskabsskattelovens

§ 13, stk. 8-14 (fradragsbegrænsningsreglerne), skal eventuelle

gevinster og tab på underliggende aktiver også opgøres efter lagerprincippet.

Der findes derfor ikke at være behov for særlige regler om overgangen til

nettoopgørelsesmetoden eller om overgangen fra nettoopgørelsesmetoden til

opgørelse

efter de almindelige regler. Det skal i den forbindelse bemærkes, at 25 pct.s

betingelsen som nævnt er ændret til en koncernbetingelse. Hvis

pensionsinstituttet

har valgt nettoopgørelsesmetoden overgår pensionsinstituttet kun fra

nettoopgørelse

til opgørelse efter de almindelige regler, hvis det bliver koncernforbundet

med den skattetransparente juridiske person, dvs. opnår bestemmende

indflydelse

på den juridiske person. Et pensionsinstitut med bestemmende indflydelse vil

godt kunne skaffe de nødvendige oplysninger til at opgøre afkastet efter de

almindelige regler.

Til § 2, nr. 4 (ny SEL § 13 F):

Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, at

anvendelsen af den forenklede opgørelsesmetode medfører, at

livsforsikringsselskabet

ved opgørelse af den selskabsskattepligtige indkomst ikke kan afskrive på

ejendomme, som det investerer i via den skattetransparente juridiske person.

Det er ligeledes anført, at det tilsvarende er gældende, hvis den juridiske

person er et selskab. Dette er korrekt i relation til

pensionsafkastbeskatningsloven,

men efter FSR’s opfattelse ikke i relation til selskabsskatteloven,

herunder

ejendomsselskaber omfattet af SEL § 3 A. Ved valg af

nettoopgørelsesmetoden

bør der selskabsskattemæssigt kunne afskrives på i øvrigt

afskrivningsberettigede

ejendomme som efter de gældende regler.

Livsforsikringsselskabet får efter nettoopgørelsesmetoden

et indirekte fradrag ved opgørelsen af det skattepligtige afkast svarende til

den faktiske værdiforringelse af de underliggende aktiver, da en eventuel

værdiforringelse af den skattetransparente juridiske persons aktiver

resulterer

i en lavere ultimoværdi af den juridiske person, og dermed et lavere

skattepligtigt afkast for livsforsikringsselskabet. Hvis

livsforsikringsselskabet

samtidig havde mulighed for at afskrive på den juridiske persons aktiver,

ville livsforsikringsselskabet således få dobbeltfradrag.

Det skal i øvrigt understreges, at nettoopgørelsesmetoden

er en valgmulighed. Vælger livsforsikringsselskabet at opgøre afkastet efter

nettoopgørelsesmetoden, indebærer det, at den skattetransparente juridiske

person for så vidt angår opgørelsen af det skattetransparente afkast ikke

længere

anses for at være skattetransparent. Fordelen er, at det skattepligtige

afkast i den situation opgøres på en mere enkel måde. Ulempen er, at

livsforsikringsselskabet f.eks. ikke samtidig kan afskrive på aktiver ejet af

den skattetransparente juridiske person, da den juridiske person jo netop

ikke længere er transparent for så vidt angår opgørelsesmetoden. Denne

retsstilling opretholdes.

Forsikring og Pension

Nettoopgørelse for

pensionsinstitutter:

Det er F & P’s opfattelse, at 25 pct.s kravet er en

væsentlig restriktion af reglernes anvendelsesområde. Da beskatningen efter

nettoopgørelsesmetoden sker efter et lagerprincip, kan F & P ikke se

begrundelsen

for 25 pct.s kravet, og opfordrer derfor kraftigt til at 25 pct.s kravet

fjernes.

25 pct.s kravet er i lovforslaget ændret til et krav om,

at pensionsinstituttet ikke må være koncernforbundet med den

skattetransparente juridiske person. Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra ATP.

F & P er ikke enige med Skatteministeriet i, at pensionsinstitutter

har bestemmende indflydelse i et kommanditselskab mv. med en ejerandel på 25

pct. og dermed har så stor indflydelse, at man kan kræve de nødvendige

oplysninger

af den juridiske person til at opgøre det skattepligtige afkast efter de

almindelige

regler. F & P henviser i den forbindelse til, at det ofte er

komplementaren,

der udpeger bestyrelsen og tegner selskabet. Såfremt der ikke på

koncernniveau er bestemmende indflydelse på komplementaren, vil der ikke med

en 25 pct.s ejerandel af kommanditselskabet være bestemmende indflydelse i

selskabs-

og regnskabsmæssig forstand. Omvendt kan en mindre ejerandel end 25 pct.

betyde

bestemmende indflydelse, hvis der i koncernsammenhæng er bestemmende

indflydelse på komplementaren.

F & P anfører, at 25 pct.s kravet medfører, at en

række store pensionsinstitutter i praksis ikke kan benytte den forenklede

skatteopgørelse, og at lovforslaget derfor ikke vil få den politisk tiltænkte

effekt.

Hvis 25 pct.s grænsen fastholdes, er det vigtigt at få

fastslået, at det kun er de led i de transparente enheder, hvor ejerandelen

overstiger grænsen, der skal »åbnes op«. Det bør derfor i bemærkningerne til

lovforslaget præciseres, at afkastet i de underliggende fonde, hvor

ejerkravet

ikke er opfyldt, kan opgøres efter lagerprincippet.

25 pct.s grænsen er som nævnt ændret til en koncernbetingelse.

Forudsat at betingelserne i § 12 a er opfyldt, kan pensionsinstituttet

opgøre afkastet af en investering i en skattetransparent juridisk person

efter nettoopgørelsesprincippet, selvom investeringen ikke foretages direkte,

men i stedet foretages gennem en anden skattetransparent juridisk person,

hvor pensionsinstituttet ikke anvender nettoopgørelse, hvilket er præciseret

i bemærkningerne.

F & P er uforstående overfor indholdet af § 12

a, stk. 4, og anmoder Skatteministeriet om eksempler, der belyser

ministeriets bekymring. F & P foreslår, at de to første punktummer i

§ 12 a, stk. 4, udgår.

§ 12, stk. 4, 1. og 2. pkt., forhindrer en

asymmetri i den skattemæssige behandling af f.eks. renteindtægter og

renteudgifter som følge af, at den juridiske person fortsat anses for

skattemæssig transparent, bortset fra ved opgørelse af beskatningsgrundlaget.

Hvis den juridiske person f.eks. yder lån til pensionsinstituttet,

får pensionsinstituttet ikke fradrag for en forholdsmæssig del af

renteudgifterne

på lånet, da den juridiske person er skattetransparent og den skattepligtige

ikke kan få fradrag for renteudgifter betalt på lån til »sig selv«. For at

sikre at pensionsinstituttet ikke indirekte bliver beskattet af

renteindtægterne

i den juridiske person som følge af nettoopgørelsesprincippet, følger det af

stk. 4, 1. pkt., at en forholdsmæssig del af den juridiske persons

renteindtægter

skal fratrækkes beskatningsgrundlaget. Dette er nu præciseret i

bemærkningerne.

Tilsvarende skal der korrigeres i den omvendte situation,

hvor pensionsinstituttet f.eks. yder lån til den skattetransparente juridiske

person, jf. bemærkningerne.

Lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 2005,

hvorfor den skattepligtige ikke har mulighed for at nedbringe eventuelle

ejerandele til under 25 pct.s grænsen inden lovens ikrafttræden. F & P

foreslår derfor, at der i overgangsbestemmelserne bør åbnes op for denne

mulighed,

såfremt 25 pct.s kravet opretholdes.

25 pct.s grænsen er som nævnt ændret til en betingelse

om, at pensionsinstituttet ikke må være koncernforbundet med den

skattetransparente juridiske person.

Ændringer i pensionsbeskatningsloven:

Efterbeskatningsreglerne:

F&P er positiv overfor forslaget om mulighed for

neutralisering ved tilbageflytning til Danmark med hensyn til efterbeskatning

ved fraflytning.

F&P antager, at efterbeskatningsbeløb tillige kan

modregnes i den afgift, som den tilbageflyttede person skal betale ved et

eventuelt genkøb af pensionsordningen.

Efterbeskatningsbeløb kan tillige modregnes i afgift, som

en tilbageflyttet person skal betale ved et evt. genkøb af pensionsordningen.

Dette er nu tydeliggjort i lovforslaget.

F&P antager endvidere, at der ikke er forældelsesregler,

der udelukker muligheden for at opnå fuld neutralisering.

Det kan bekræftes, at der ikke er forældelsesregler, der

udelukker muligheden for at opnå neutralisering.

F&P anfører, at hensigten med forslaget synes at

være, at også hovedaktionærer skal være omfattet af muligheden for

neutralisering.

Også hovedaktionærer er omfattet af forslaget. Det er

blevet tydeliggjort i bemærkningerne.

F&P anfører desuden, at det bør overvejes at få

klarhed med hensyn til de situationer, hvor der uden forbehold vil kunne

gives fuld dispensation, jf. § 19 E, stk. 1. I det omfang det kan

lade sig gøre, vil det fremme retssikkerheden, hvis det fremgik direkte af

loven, i hvilke situationer der gives dispensation. Endvidere finder F&P,

at efterbeskatningsreglerne ikke skal gælde for personer (dog ikke

hovedaktionærer)

- under 55 år, og at det bør overvejes, om reglerne alene skal gælde i

relation til exemptionslande.

Skatteministeriet har noteret sig F&Ps synspunkter.

Efterbeskatningsreglerne udgør imidlertid en integreret del af

pensionsbeskatningsreglerne,

om hvis overensstemmelse med EU-retten der fortiden verserer en sag ved

EF-domstolen. Den af F&P foreslåede revision af efterbeskatningsreglerne

bør derfor mest hensigtsmæssigt afvente EF-domstolens stillingtagen til den

verserende sag.

Frederiksberg Kommune

Har ikke bemærkninger til lovforslaget.

HTS Interesseorganisation

Det er HTS’s vurdering, at lovforslaget ikke direkte har

betydning for kredsen af medlemsvirksomheder.

HTS er positivt indstillet overfor forslaget, da forslaget

efter sin hensigt skal lette mulighederne for investering i

skattetransparente

juridiske personer herunder kommanditselskaber, hvilket forhåbentligt får den

afledte effekt, at der fremover vil blive foretaget forøgede investeringer i

og tilført kapital til disse juridiske personer. HTS Interesseorganisation

skal således indstille, at forslaget fremmes til Folketingets behandling.

InvesteringsForeningsRådet

InvesteringsForeningsrådet har noteret sig lovforslagets

præcisering af, at livsforsikringsselskaber altid kan få forhøjet

anskaffelsessummerne

på deres beviser i en udloddende forening med ikke foretagne udlodninger, der

beskattes som om de var foretaget.

Har ikke yderligere bemærkninger.

Kommunernes Landsforening

Har ikke bemærkninger.

Københavns kommune

Det bør præciseres, at såfremt der alene indskydes f.eks.

40 pct. af hæftelsen, vil der fortsat være en resthæftelse. Såfremt hæftelsen

er 1.000.000 kr., skal der således indskydes 400.000 kr. Såfremt der på grund

af resthæftelsen senere skal indskydes yderligere midler i kommanditselskabet

op til de resterende 600.000 kr., forudsættes det, at disse midler skal tages

fra pensionsdepotet.

Det anføres i bemærkningerne, at ved kravet om, at der

skal investeres mindst 100.000 kr., forstås den faktiske betaling, som

kontohaveren

skal erlægge for at erhverve kommanditselskabet. Hvis en kommanditist hæfter

for 500.000 kr., medens det faktiske indskud i kommanditselskabet kun udgør

75.000 kr., er betingelsen om en investering på mindst 100.000 kr. i

selskabet

ikke opfyldt.

Det bør i pensionsbeskatningslovens § 30 stå, at

såfremt der ikke er midler i depotet eller beløbsgrænsen for investering i

kommanditselskabet

er nået, må det indskudte beløb i kommanditselskabet tages ud af

pensionsordningen

(i utide) og dermed blive belagt med afgift.

Ved afgørelsen af, om placeringsgrænserne er opfyldt,

tages der udgangspunkt i det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over

for kommanditselskabet. Der henvises i øvrigt til kommentaren ovenfor til

henvendelsen

fra FSR.

Der ses ikke at være behov for yderligere regler i pensionsbeskatningsloven

herom udover de foreslåede.

Såfremt der alene er investeret pensionsmidler i

kommanditselskabet, vil en eventuel overskudsandel ikke indgå i

kommanditisternes

skattepligtige indkomst, men der vil alene ske beskatning efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Dette betyder, at kommanditselskabets

regnskab ikke er en del af pensionsopsparerens selvangivelse og dermed ikke

omfattet af skattekontrollovens § 1, herunder

mindstekravsbekendtgørelsen.

Det er rigtigt, at hvis der alene er investeret pensionsmidler

i kommanditselskabet, skal der ikke indsendes noget skattemæssigt årsregnskab

til skattemyndighederne, idet kommanditselskabet ikke optjener nogen

indkomst, som kommanditisterne skal indkomstbeskattes af. Det anførte i

lovforslagets bemærkninger om indsendelse af et skattemæssigt årsregnskab, er

derfor udgået.

Kommanditselskabets regnskab vil således ikke skulle

afleveres til skattemyndighedernes, idet grundlaget for

pensionsafkastbeskatning

alene skal meddeles til pengeinstituttet.

Der er således ingen kontrol af, om investeringerne

overholder Finanstilsynets bekendtgørelse om midlernes placering, eller om

kommanditselskabets årsresultat og værdiansættelser er opgjort korrekt.

Det er ikke rigtigt, at der ikke vil være nogen kontrol.

Ordningen er tilrettelagt på den måde, at kontohaveren skal give

pengeinstituttet

de nødvendige oplysninger til brug for beskatningen efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Det vil være en opgave for told- og skatteforvaltningen at kontrollere, om de

oplysninger, som kontohaveren giver, er korrekte.

Ifølge forslaget til pensionsafkastbeskatningslovens 13 a

opgøres det skattepligtige afkast, som er anbragt i et kommanditselskab.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 17 A åbnes for, at der kan investeres

i kommanditselskaber m.v. Der bør således konsekvensrettes i enten

pensionsafkastbeskatningslovens 13 a eller pensionsbeskatningslovens

§ 17 A

Den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens

13 a omfatter alene kommanditselskaber. Reglerne for placering af

pensionsopsparing

i kommanditaktieselskaber er fastsat i pensionsafkastbeskatningslovens 13,

stk. 7. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4.

Pensionsbeskatningslovens

§ 17 A skal derimod gælde for opsparing i såvel kommanditaktieselskaber

som kommanditselskaber. Der er derfor ikke behov for konsekvensændringer.

Hvis der kan investeres i kommanditselskaber m.v. bør det

præciseres, om det er samtlige juridiske enheder anerkendt i et EU/EØS land,

der kan investeres i, eller om det alene er udenlandske enheder der efter

dansk praksis er skattetransparente.

Lovforslaget omfatter kommanditselskaber i et EU/EØS

land.

Afgrænsningen af kommanditselskaber skal ske efter samme

kriterier, uanset om det er et dansk eller udenlandsk kommanditselskab.

Kommanditselskaber afgrænses som selskaber, hvori en af deltagerne

(komplementaren)

hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset, medens de øvrige deltagere

(kommanditisterne)

hæfter solidarisk, men begrænset. Et sådant selskab er skattemæssigt

transparent.

Såfremt der med investering i kommanditselskaber m.v.

åbnes for investeringer i ikke-årsregnskabs-pligtige og

ikke-revisionspligtige enheder der efter dansk praksis er skattetransparente,

vil der ikke kunne stilles højere krav til udenlandske enheder anerkendt i et

andet EU/EØS-land. Følgelig må en udenlandsk enhed, der efter dansk praksis

er skattetransparent, være omfattet af reglerne, uanset om enheden efter

udenlandsk praksis ikke er skattetransparent.

Det må på grundlag af den kontrakt, som deltagerne har

indgået med hinanden om den selskabsretlige konstruktion, afgøres konkret, om

konstruktionen kan anses for at være et kommanditselskab ud fra den

almindelige definition af et kommanditselskab, jf. ovenfor. Det er således

uden betydning, om den pågældende selskabstype efter praksis i et andet

EU/EØS-land ikke er skattetransparent.

Skatterevisorforeningen

Har ikke bemærkninger.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19.

oktober 2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 423 af 6. juni 2005 og

senest ved § 53 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a.

Skattepligtige, som nævnt i § 1, stk. 1,

kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som

summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort

efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når den juridiske person efter

danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt.

Det er en betingelse, at den skattepligtige

ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske

person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed.

1. og 2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende

investeringsforening,

jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger.

Stk. 2.

Gevinst og tab på en andel i en juridisk

person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af

andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst

og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og

andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst

og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved

indkomstårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår

opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og

anskaffelsessum.

Stk. 3.

Den

skattepligtige

kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i

skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland

eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og

ligningslovens

§ 33 F eller

efter reglerne i § 19 og ligningslovens

§ 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland

er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at

den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med

fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse

af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i

§ 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme

land.

Stk. 4.

Beskatningsgrundlaget efter stk. 1

nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den

juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er

fradragsberettigede,

fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den

juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en

forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person,

der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan

henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.

Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del

af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er

koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

Stk. 5.

Vælger den skattepligtige at opgøre det

skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er

dette valg bindende for den skattepligtige, så længe opsparingen er anbragt i

andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt.

ikke længere opfyldt, kan den skattepligtige ikke på et senere tidspunkt

vælge opgørelse efter stk. 1.«

§ 13. - - -

2.

§ 13, stk. 7, 1. pkt.

,

affattes således:

Stk. 7.

Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede

aktier eller anparter, som en skattepligtig omfattet af § 1,

stk. 2, har anbragt i en af de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2,

nævnte opsparingsordninger, skal der til brug for lagerbeskatningen efter

stk. 3 ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb

anvendes

det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi

pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i

indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt

eller

EU-retligt reguleret marked. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt

forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af

selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., såfremt de

forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den enkelte

kontohaver

skal årligt og senest den 1. november i det enkelte indkomstår give

pengeinstituttet

oplysning om værdierne opgjort efter 1. og 2. pkt. til brug for beskatningen

efter denne lov. Giver kontohaveren ikke pengeinstituttet oplysning om

værdierne

efter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen

ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3.

»Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller

anparter, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har

anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1,

stk. 2, nr. 1 og 2, skal der til brug for lagerbeskatningen efter

stk. 3 ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb

anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre

værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15.

oktober i indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et

nationalt eller EU-reguleret marked.«

3.

I

§ 13, stk. 7, 3. pkt.,

ændres

»Den enkelte kontohaver« til: »Den skattepligtige«, og i

4. pkt.

ændres

»kontohaveren« til: »den skattepligtige«.

4.

I

§ 13, stk. 7,

indsættes

som

5. pkt.

: »Reglerne i 1.– 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for

andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig omfattet af

§ 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger,

der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.«

5.

Efter § 13 indsættes:

»

§ 13 a.

Skattepligtige omfattet af

§ 1, stk. 2, skal opgøre det skattepligtige afkast af en af de

opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og som

er anbragt i et kommanditselskab, som summen af udlodningerne fra andelen og

gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, jf. dog

stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Ved opgørelse af gevinst og tab på en andel

af kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter

§ 13, stk. 3, ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets

udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen

eller andelens værdi pr. 30. september i indkomståret. Værdien af andelen

fastsættes

på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien

af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien af unoterede aktier og

anparter dog skal opgøres til det pågældende selskabs indre værdi. Har

kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. oktober – 30.

september, kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest

foreliggende

regnskab pr. 30. september. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsåret,

opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30.

september henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er

andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som

forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober

henholdsvis regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i

samme år, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum

og anskaffelsessum.

Stk. 3.

Den skattepligtige skal årligt og senest den

1. november give pengeinstituttet oplysning om udlodning samt gevinst og tab

til brug for beskatningen efter denne lov.

Stk. 4.

Den

skattepligtige

kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i

skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland

eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og

ligningslovens

§ 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F,

hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt

beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den

skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med

fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse

af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i

§ 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme

land.

Stk. 5.

Beskatningsgrundlaget efter stk. 1

nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i

kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er

fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den

skattepligtige

og kommanditselskabet. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en

forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i kommanditselskabet, der

modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan

henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.

Stk. 6.

Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse

for opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og som er

anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.«

§ 29 A.

Hvis en kontohaver ikke giver

pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7,

rettidigt, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen af opgørelsen

efter § 21 orientere den centrale told- og skatteforvaltning om, at

oplysning om de nævnte værdier ikke er modtaget. Den centrale told- og

skatteforvaltning sender herefter en meddelelse til kontohaveren om, at denne

ikke har indsendt oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, til

pengeinstituttet rettidigt, og orienterer pengeinstituttet herom.

Kontohaveren skal senest 1 måned efter meddelelsen i 2. pkt. give

pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7.

6.

I

§ 29 A

ændres »en kontohaver«

til: »en skattepligtig«, »kontohaveren« ændres til: »den skattepligtige«, og

»Kontohaveren« ændres til: »Den skattepligtige«.

7.

I

§ 29 A

indsættes to steder

efter »§ 13, stk. 7,«: »og § 13 a, stk. 3,« og efter

»§ 13, stk. 7« indsættes: », og § 13 a, stk. 3«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som

senest ændret ved § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 13

-

- -

Stk. 2.

Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-13 fradrage beløb,

der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det

indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov, samt beløb, der

hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede

(præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og bonusudjævningshensættelser).

Stk. 3-9.

- - -

1.

I

§ 13, stk. 2, 1. pkt.

,

ændres »stk. 8-13« til: »stk. 8-14 eller § 13 F«.

Stk. 10.

Hvis et

forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages

en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer

m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem

forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter

stk. 8 henholdsvis stk. 9. Forsikringsselskaber, der ved den

forholdsmæssige fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal

godtgøre sidstnævnte selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen

har ikke skattemæssige konsekvenser for selskaberne. Hvis et

livsforsikringsselskab

direkte eller indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er

sambeskattet med, skal skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer

m.m., der ikke vil blive anset for medgået til skadesforsikringsselskabets

udbetalinger til de forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte

hensættelser og fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til

livsforsikringsselskabet, moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning

i dette selskab.

2.

I

§ 13, stk. 10,

indsættes

efter 2. pkt.:

»Der foretages hver sin samlede opgørelse efter 1. og 2.

pkt. for livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber.«

Stk. 11.

Hvis et

forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct.

eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af

sambeskatning,

medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i

stk. 8 og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer i datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til

moderselskabets

gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.

Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne

medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og

9 er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i

stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven i disse selskaber, skal de ikke medregnes i

moderselskabet efter 1. og 2. pkt.

3.

I

§ 13,

stk. 11,

indsættes som

5. pkt.:

»For faste driftssteder i udlandet, som driver forsikringsvirksomhed

og som ikke er omfattet af international sambeskatning, finder 4. pkt.

tilsvarende anvendelse.«

Stk. 12-14.

- - -

4.

Efter § 13 E indsættes:

»

§ 13 F.

Livsforsikringsselskaber, der

vælger at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person,

der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, efter

pensionsafkastbeskatningsloven § 12 a, skal opgøre det skattepligtige

afkast som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen

opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Gevinst og tab på en andel i en juridisk

person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af

andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst

og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og

andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst

og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved

indkomstårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår

opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og

anskaffelsessum.

Stk. 3.

Den

skattepligtige

kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i

skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland

eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og

ligningslovens

§ 33 F eller efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og

2, og § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til

Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Det er en

betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter

bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået

overenskomst

til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter

reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 33 F for

samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 4.

Den skattepligtige indkomst efter

stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på

andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter,

der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner

mellem

den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter

stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen

i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er

skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige

og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal

tillægges en forholdsmæssig

del af den juridiske

persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den

skattepligtige,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 5.

Opgøres det skattepligtige afkast af en

andel i en juridisk person efter stk. 1, finder § 13,

stk. 8-14, ikke anvendelse.

§ 13 G.

Aktieavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 6, om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende

effektiv

udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende

investeringsforening

gælder for livsforsikringsselskaber, selvom den udloddende forening ikke er

et investeringsinstitut i henhold til rådets direktiv nr. 85/611/EØF

(UCITS-direktivet).«

§ 3

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

foretages følgende ændringer:

§ 15 B

- - -

1.

I

§ 15

B, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

Stk. 3.

De

samlede indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre

et grundbeløb på i alt 935.100 kr. reguleret efter personskattelovens

§ 20 i indkomståret for den sidste indbetaling, jf. dog stk. 6, 10.

pkt.

Stk. 4-6.

- - -

»Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger bortses fra

arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,

stk. 5«.

§ 17.

Vælger en kontohaver med en

rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at udtage

unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller

EU-retligt reguleret marked, fra det særskilte depot og erhverve disse for

frie midler, skal den enkelte kontohaver give pengeinstituttet oplysning om

værdien af aktierne eller anparterne til brug for en eventuel beskatning

efter denne lov

2.

I §

17 A

indsættes efter

»reguleret marked,«: »andele i et kommanditaktieselskab eller

kommanditselskab«, og efter »aktierne eller anparterne« indsættes: »,

andelene i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet«.

3.

I

§ 19 E

indsættes som

stk. 2

:

»

Stk. 2.

Er en persons skattepligtige indkomst blevet

forhøjet efter reglerne i §§ 19 B og 19 C, og bliver udbetalingerne fra

den pågældende pensionsordning senere undergivet dansk beskatning, kan de

foretagne forhøjelser fradrages i indkomstårets indkomst eller

afgiftspligtige udbetalinger hidrørende fra pensionsordningen. Overstiger

forhøjelserne

de skatte- eller afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i det

pågældende indkomstår, kan den overskydende del af forhøjelserne fradrages i

udbetalinger undergivet dansk beskatning fra pensionsordningen i de følgende

indkomstår. Forhøjelserne kan kun overføres til fradrag i et senere

indkomstår, i det omfang de ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller

afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i et tidligere

indkomstår.«

§ 30 B.

Opnår en kontohaver med en rateopsparing

i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller

mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller

anpartsselskab,

hvis aktier eller anparter ikke handles på et nationalt eller EU-retligt

reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor

ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under

25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det

særskilte depot for frie midler. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel

finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende

anvendelse. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer

ejerandelen

til under 25 pct. eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for

frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om

overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter

tilsvarende

anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele,

der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved

ophævelse

af ordningen.

4.

I

§ 30 B, stk. 1,

indsættes efter 2

.

pkt.:

»Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som

kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller

kommanditselskab, som en opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller

en opsparing i pensionsøjemed er anbragt i.«

Stk. 2.

Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af

fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver

oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 13, stk. 7, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter

tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de

kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være

udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Stk. 3.

Falder den samlede værdi af rateopsparinger

og opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af

opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, jf.

stk. 1, til under 350.000 kr. den 30. november i kalenderåret, skal

kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede

aktier og anparter eller erhverve de pågældende aktier og anparter for frie

midler. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de

unoterede

aktier og anparter eller erhverver de pågældende aktier og anparter for frie

midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom.

Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for

det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret

i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af

ordningen.

5.

I

§ 30

B, stk. 1,

indsættes som

6.-9.

pkt.:

»Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab

eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en kontohaver med en

rateopsparing

i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed

kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden tre måneder

efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen

af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3, 1.-3. pkt., anvendelse

.

Hvis ejerandelen

ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af tre måneders fristen

meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter

tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til

andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne

være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«

6.

I

§ 30

B, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som

nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger som

nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, finder reglerne i

§ 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i

ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller

kommanditselskabet,

og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«

7.

I

§ 30 B, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes

efter »unoteret aktie- eller anpartsselskab«: », andele af et

kommanditaktieselskab

og kommanditselskab«.

8.

I

§ 30 B, stk. 3, 1.

og

2. pkt., indsættes 4 steder efter »aktier og anparter«: », andele i

kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet«.

9.

§ 30 B,

stk. 3, 3. pkt.,

affattes således:

»Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende

anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de andele, der er

placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og

kommanditselskabet,

og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«

10.

I

§ 30 B

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Såfremt

et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som en rateopsparing i

pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i, investerer i

andre aktiver end fastsat af Finanstilsynet, skal kontohaveren inden 3

måneder

efter dette tidspunkt drage omsorg for, at kommanditaktieselskabet eller

kommanditselskabet afhænder disse aktiver. Såfremt afhændelse ikke sker inden

udløbet af fristen, skal kontohaveren straks give meddelelse til

pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter

tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til

opsparingen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet.«

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869

af 12. august 2004, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20.

december 2004 og senest ændret ved § 48 i lov nr. 430 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændring:

1.

Efter § 11 D indsættes:

»

§ 11 E. Når en skattepligtig omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, anbringer opsparing i

en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 2, nr. 1-2, i et kommanditselskab eller

kommanditaktieselskab,

skal den skattepligtige afgive dokumentation for ejerskabet udarbejdet af det

pågældende kommanditselskab m.v. i pengeinstituttet.«

Lignende dokumenter