Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af unges ret til selvbestemmelse ved valg af partner, forhindring af tvangsægteskaber og reel hjælp til unge, der er truet af denne tvang

2004/2 BSF 67Beslutningsforslag som fremsatFolketinget12. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. april 2005 af

Kamal Qureshi

(SF),

Anne Baastrup

(SF),

Steen

Gade

(SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

sikring af unges ret til selvbestemmelse ved valg af partner, forhindring af

tvangsægteskaber og reel hjælp til unge, der er truet af denne tvang

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. januar 2006

at sikre, at

myndige danske borgere selv kan vælge deres partner og får ret til at bo

sammen

i Danmark, herunder at reglerne om, at familiesammenføring først kan ske

efter

det fyldte 24. år, samt tilknytningskravet ophæves,

at ændre

straffeloven, således at det klart fremgår, at det er strafbart direkte eller

indirekte at tvinge familiemedlemmer til at indgå ægteskab,

at indføre en

ret og en pligt til informeret samtykke fra den person, der ønsker

familiesammenføring,

ligesom parterne ved indgåelse af ægteskab skal forpligte sig til at følge

gældende dansk ret vedrørende ret til skilsmisse,

Læs alt

at sikre, at en

familiesammenført ægtefælle har ret til mindst 7 års underhold betalt af

ægtefællen,

hvis ægteskabet ophører, inden varig opholdstilladelse opnås,

at pålægge

kommunerne at hjælpe mennesker, der ønsker at komme ud af tvangsægteskaber,

herunder

sikre forbedret økonomisk støtte til krisecentre for mænd og kvinder og bedre

botilbud og støtte til mennesker, der er brudt ud af tvangsægteskaber eller

har

været udsat for påtvungne ægteskabstiltag,

at pålægge

kommunerne en pligt til at foretage opsøgende arbejde blandt unge med anden

etnisk

baggrund for at hjælpe dem til at afklare sig over for familien i tilfælde

af,

at de oplever en direkte eller indirekte trussel om tvang i forbindelse med

det

fremtidige valg af ægtefælle,

at pålægge

kommunerne en pligt til at stille rådgivning og mægling til rådighed for de

unge, der oplever en direkte eller indirekte trussel om tvang i forbindelse

med

deres fremtidige valg af ægtefælle, således at truslen kan elimineres og de

unges kontakt med familien bevares,

at sikre en

styrkelse af uddannelsesinstitutionerne, herunder styrke indsatsen for, at

unge

med anden etnisk baggrund får en uddannelse,

at sikre, at projekter,

der arbejder med unge med anden etnisk baggrund, får økonomisk mulighed for

at

bidrage til oplysning om de unges rettigheder og deres muligheder for hjælp,

at iværksætte et

oplysningsarbejde om rettigheder og muligheder for hjælp, som er særligt

rettet

mod drenge og unge mænd med anden etnisk baggrund, og

at pålægge

kommunerne en pligt til at stille en bolig med socialpædagogisk bistand til

rådighed for unge, der er i en situation, hvor de oplever en direkte eller

indirekte trussel om tvang i forbindelse med deres fremtidige valg af

ægtefælle.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

Beslutningsforslaget er en

stort set uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 47

fra

folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1.

samling,

tillæg A side 2621 og 2624).

Tvangsægteskaber er alvorlige angreb på det enkelte menneskes

selvbestemmelse. Tvangsægteskaber er socialt og kulturelt stigmatiserende.

Der

er imidlertid ikke megen konkret viden om, i hvilket omfang der forekommer

tvang

i forbindelse med unges indgåelse af ægteskab. Grænseområdet mellem

arrangerede

ægteskaber og tvangsægteskaber kan desuden være hårfint. Under alle

omstændigheder

har det vist sig vanskeligt at afdække omfanget.

Ikke desto mindre er dansk lovgivning blevet ændret i en sådan

grad, at unge, der følger såvel det personlige som det samfundsmæssige ønske

om

at tage ud i verden og studere, ikke må falde i den fælde at forelske sig og

samtidig gøre sig forhåbninger om at kunne bosætte sig i Danmark

efterfølgende.

Det kan først ske efter det fyldte 28. år på grund af en

kombination af 24-års-reglen og tilknytningskravet.

Man burde kunne forvente et veldefineret og veldokumenteret

overblik over problemets omfang, inden man tog vidtgående lovgivningsmæssige

skridt med så omfattende konsekvenser, som tilfældet har været.

Det er imidlertid ikke sket.

Det har efter Det Socialistiske Folkepartis opfattelse medført

en helt uacceptabel lovgivning i Danmark. Da problemets omfang ikke er kendt,

for så vidt angår tvangsægteskaber, kan der heller ikke siges noget om lovens

virkning for den tilsigtede gruppe. Til gengæld kan det konstateres, at

lovgivningen

har haft en række utilsigtede konsekvenser for borgere, som ikke var

målgruppe

for lovgivningen. Et meget tyndere grundlag skal man lede længe efter, fordi

man desuden de facto har indført to myndighedsaldre.

Lovgivningen strider efter SF’s opfattelse mod et progressivt og

internationalt menneskesyn og giver Danmark en helt usædvanlig position i

verdenssamfundet.

Det er SF’s opfattelse, at hverken staten eller forældrene skal

bestemme, hvem man skal gifte sig med.

Det er den unge, som skal leve med sit valg af ægtefælle i fremtiden.

Derfor er det også den unge, der suverænt skal foretage valget uden nogen

form

for tvang, hverken direkte eller indirekte, fra nogen i familien eller fra

staten eller statslige institutioner. Er man fyldt 18 år, er man myndig og

skal

kunne gifte sig med hvem man vil.

Forslagets

indhold:

Derfor foreslår Det Socialistiske Folkeparti, at reglerne om, at

familiesammenføring først kan ske efter det fyldte 24. år, ophæves, herunder

også tilknytningskravet.

Samtidig foreslår SF, at der skal ske en ændring i straffeloven,

således at det klart fremgår, at enhver form for direkte eller indirekte

tvang

eller trussel om tvang til indgåelse af ægteskab er strafbar.

Men en sådan bestemmelse kan ikke stå alene.

SF forestiller sig derfor, at der i kommende familiesammenføringsregler

skal etableres et system, hvor familiesammenføring med henblik på ægteskab

kun

skal kunne ske på baggrund af en samtale med myndighederne, hvor der afgives

informeret samtykke om konsekvenserne, inden der bevilges

familiesammenføring.

Ved indgåelse af ægteskab skal man forpligte sig til at følge

gældende dansk ret vedrørende ret til skilsmisse. Socialistisk Folkeparti

ønsker desuden en regel indført om, at man som herboende er forpligtet til at

forsørge sin tidligere ægtefælle i en 7-års-periode, hvis ægteskabet ophører

inden varig opholdstilladelse opnås, medmindre det kan dokumenteres, at det

er

den familiesammenførte, der har ansvaret for ægteskabets ophævelse eller

parterne er enige om at ophæve ægteskabet.

Der skal desuden etableres bedre hjælp til mennesker, der ønsker

at komme ud af tvangsægteskaber, herunder forbedret økonomisk støtte til

krisecentre for både mænd og kvinder og bedre botilbud og støtte til

mennesker,

der er brudt ud af tvangsægteskaber, eller som har været udsat for påtvungne

ægteskabstiltag.

Det er også nødvendigt, at de unge får en reel mulighed for at

blive oplyst om de forskellige måder, hvorpå familien kan indramme den unge i

en tvangssituation, som det er usigelig svært dels at erkende og dels at

reagere adækvat på.

Derfor er det bl.a. vigtigt, at kommunerne får en forpligtelse

til at foretage et opsøgende arbejde blandt unge med anden etnisk oprindelse,

hvor det bliver muligt at fortælle dem, hvordan situationer kan opstå, hvor

tvangen eller presset kan fornemmes, og hvad den unge kan gøre for at få

forældrene eller familien til at forstå, at sådan fungerer samfundet ikke i

Danmark.

SF foreslår derfor familierelaterede rådgivningsmuligheder,

mentorordninger, konfliktmæglingstilbud m.v., som kan forsøge at bygge bro

mellem generationerne.

Uddannelsesinstitutionerne er helt centrale i dette arbejde. Som

det gælder på alle mulige andre sociale områder, spiller uddannelse en

central

rolle for frigørelse og selvbestemmelse. Derfor bør indsatsen for at sikre,

at

unge med anden etnisk baggrund får en uddannelse, styrkes. Studievejledningen

på uddannelsesinstitutionerne (på alle niveauer) bør styrkes i en generel

bestræbelse på at kunne støtte unge, der skal bryde med negativ social arv.

Dette vil for unge med anden etnisk baggrund bl.a. bidrage til højere

gennemførelsesprocenter og større chance for social- og samfundsmæssig

succes,

hvilket igen vil styrke den enkelte i frigørelsen fra overleverede

kulturmønstre, som virker hæmmende eller decideret ødelæggende for den unges

liv, herunder f.eks. tvangsægteskab.

SF forestiller sig også, at både eksisterende og nye projekter,

der arbejder med unge med anden etnisk baggrund, får økonomisk mulighed for

at

bidrage til oplysning om de unges rettigheder og deres muligheder for hjælp.

Særlig interessant for dette arbejde mener SF at »pigeklubber« for unge piger

og kvinder med anden etnisk baggrund kunne være.

Men også drenge og unge mænd

med anden etnisk baggrund bør gøres til selvstændig genstand for oplysning om

deres rettigheder og muligheder for hjælp, hvis de forsøges påtvunget et

ægteskab.

Desuden vil oplysning om konsekvenserne af og de alvorlige problemer

forbundet

med tvangsægteskaber særlig rettet mod drenge og unge mænd med anden etnisk

baggrund kunne bidrage til at bryde et patriarkalsk kulturmønsters praksis i

Danmark. I et ligestillingsperspektiv er holdningsbearbejdning blandt visse

unge mænd med anden etnisk baggrund nødvendig, således at de forstår og

respekterer

deres søstres ret til selvbestemmelse.

Gennemgående for arbejdet såvel med de unge selv som med

forældre- og bedsteforældregenerationerne må være, at de unge skal rustes til

at kunne leve i Danmark på præmisser, der giver dem muligheder, ikke

begrænsninger.

Samtidig skal de opsøgende socialarbejdere have en vifte af

tilbud, de unge kan trække på. Kommunerne kan ikke spise de unge af med ord,

hvis de står midt i en voldsom konflikt med deres familie. Kommunen skal rent

faktisk være i stand til at hjælpe dem konkret. Hjælpen skal både rette sig

mod

det akutte behov og tilrettelægges med henblik på at etablere reel mulighed

for, at de unge kan bevare en konstruktiv kontakt med familien, når stormen

er

drevet over.

Derfor er det af afgørende

vigtighed, at kommunerne får en forpligtelse til at stille en bolig til

rådighed

for den unge, der er nødsaget til at forlade familien for en kortere eller

længere tid − en bolig, hvortil der er knyttet socialpædagogisk

bistand,

så den unge får en ordentlig støtte. Samtidig er det vigtigt, at kommunen får

en forpligtelse til at stille med et beredskab, som giver familien og den

unge

en mulighed for – efter konfrontationen – at få forbindelse med

hinanden igen

og genoptage forholdet på den unges betingelser om retten til at bestemme

over

eget liv. Et beredskab kan endvidere være med til at forhindre, at det

overhovedet er nødvendigt med en konfrontation, idet en form for mægling kan

etablere en dialog mellem familien og den unge, således at familien forstår,

at

når de vil deres barns bedste, er det nødvendigt i Danmark at overlade valget

om den unges fremtid til den unge selv.

Skriftlig fremsættelse

Kamal

Qureshi

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om sikring af unges ret til selvbestemmelse ved valg af

partner, forhindring af tvangsægteskaber og reel hjælp til unge, der er truet

af

denne tvang.

(Beslutningsforslag nr. B 67).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter