Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber

2004/2 BSF 55Beslutningsforslag som fremsatFolketinget1. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. april 2005 af Elsebeth Gerner Nielsen (RV),

Marianne Jelved (RV), Morten Østergaard (RV), Anne-Marie Meldgaard (S),

Lotte Bendsgaard (S), Karen J. Klint (S), Kamal Qureshi (SF)

og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrket indsats mod tvangsægteskaber

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at fremsætte

de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer med

henblik på at forstærke indsatsen mod tvangsægteskaber.

Følgende elementer skal indgå:

Juridiske tiltag

1.

Der indsættes en

paragraf i straffeloven, som tydeliggør, at det er ulovligt at tvinge eller

på

anden måde presse andre til at indgå et ægteskab mod deres vilje.

2.

Danmark skal i EU, i

samarbejde med alle andre medlemslande, som allerede har eller overvejer en

udtrykkelig kriminalisering af tvangsægteskaber, arbejde for, at alle andre

EU-lande og ansøgerlande indfører en lignende lovgivning.

Tiltag i forbindelse med familiesammenføringer

3.

På de relevante

ambassader, bl.a. i Pakistan og Tyrkiet, opbygges ressourceenheder med viden

om

tvangsægteskaber og muligheder for at gribe ind. Ressourceenhedernes opgave

er

at hjælpe danske statsborgere, som står foran et tvangsægteskab/lever i et

tvangsægteskab.

Læs alt

4.

De danske udlændingemyndigheder

forpligtes til at involvere politiet i alle sager, hvor der opstår begrundet

mistanke om tvangsægteskab. Formålet er at få de skyldige bag

tvangsægteskabet

dømt. Politiet informerer offeret om de reelle risici og om, hvorledes

myndighederne er i stand til at beskytte offeret. Herefter har offeret stadig

mulighed for at nægte at anmelde sin familie. I så fald nægtes

familiesammenføring fortsat, og de sociale myndigheder og eventuelt

ressourceenheden på den relevante ambassade orienteres. Ved anmeldelse og

efterforskning af tvangsægteskaber skal offerets sikkerhed være i

højsædet.

Forskningsmæssige tiltag

5.

Et udredningsarbejde

om tvangsægteskaber, der skal søge at skabe overblik over omfanget af

tvangsægteskaber og over eksisterende og planlagte initiativer til disse

ægteskaber.

6.

Et uafhængigt

forskningsarbejde i pardannelse blandt etniske minoriteter, herunder

udviklingen i antallet af tvangsægteskaber, samt i, hvilke mekanismer der

bidrager til, at unge presses ind i et uønsket ægteskab af deres familie.

Sociale tiltag

7.

Alle større kommuner skal

forpligtes til at etablere eller være tilknyttet et socialt beredskab, som

kan

hjælpe enhver, der er offer for et tvangsægteskab.

8.

Der skal oprettes en

task force hos Rigspolitiet med speciale i at beskytte og hjælpe ofre eller

potentielle

ofre for tvangsægteskab og (forsøg på) æresdrab.

9.

Som en del af lærer-

og pædagoguddannelsen skal der indføres obligatorisk undervisning i de

problemer,

som unge med anden etnisk baggrund kan stå med.

10.

Der skal etableres en

telefonisk døgnrådgivning rettet mod unge fanget i generationskonflikter.

11.

Der skal opbygges det

nødvendige antal bosteder for unge med anden etnisk baggrund, som har brug

for

beskyttelse i forhold til deres familie.

12.

Der skal igangsættes en

oplysningskampagne med det formål at udbrede kendskabet til, at

tvangsægteskaber er ulovlige ifølge dansk lov, og at ingen religiøse eller

kulturelle traditioner kan tilsidesætte dansk lov.

13.

Det skal være en

obligatorisk del af folkeskolens undervisning at oplyse om de rettigheder,

man

har i Danmark, til at modsætte sig alle former for seksuelle overgreb,

herunder

tvangsægteskab.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 124 fra folketingsåret 2004-05. (Se Folketingstidende 2004-05, 1.

samling, tillæg A side 4833 og 4837).

Forslagsstillerne mener ikke, at den nuværende udlændingelov i

tilstrækkelig grad forebygger, behandler og straffer tvangsægteskaber indgået

i

Danmark eller i udlandet, hvor mindst den ene part har permanent dansk

opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.

Det er et grundlæggende problem, at antallet af

tvangsægteskaber, hvori herboende unge indgår, endnu ikke er afdækket

fyldestgørende. Tilsvarende findes der ikke tilfredsstillende forskning om

mekanismerne bag tvangsægteskaber, herunder hvilke redskaber forældre og

andre

familiemedlemmer bruger til at presse de unge, hvilke unge der er mest

sårbare

over for dette pres, og hvilke motiver der står bag tvangsægteskaberne hos

både

herboende og udenlandske familiemedlemmer. Dette betyder, at vi ikke ved,

hvor

stort det reelle problem er, og at vi heller ikke har overblik over,

hvorledes

tvangsægteskaberne bedst forebygges, eller hvilken effekt den gældende

lovgivning

har haft. Derfor ønskes et udredningsarbejde herom.

Ét tvangsægteskab er et for meget. Af samme grund foreslår

forslagsstillerne, at tvangsægteskaber kriminaliseres i form af en særlig

paragraf i straffeloven. Selv om det kan blive vanskeligt at rejse konkrete

straffesager, kan et tydeligt signal have en klar præventiv effekt. Det

forudsætter nødvendigvis en bred og intensiv oplysningsindsats i forhold til

det danske samfunds vilje til at straffe personer, som tvinger andre ind i et

ægteskab. Ligeledes foreslås et nyt socialt beredskab, der er i stand til at

hjælpe ulykkelige unge, som henvender sig til de sociale myndigheder, fordi

de

lever i et tvangsægteskab eller er på vej ind i et. Endelig indebærer

beslutningsforslaget, at der skal iværksættes en international indsats med

henblik på at få andre lande til at kriminalisere tvangsægteskaber.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1 og 2

En klar bestemmelse i straffeloven om tvangsægteskaber skal være

et tydeligt signal om, at medvirken til tvangsægteskab er uacceptabelt i

Danmark. Forslagsstillerne ønsker ikke, at nogen borger i Danmark skal leve i

et fornedrende og uværdigt ægteskab, hvor samlivet opleves som et overgreb

mod

den personlige frihed. Ud over den nye bestemmelse i straffeloven skal

personer, der allerede lever i et tvangsægteskab, nemmere kunne få dette

ægteskab opløst ved henvisning til tvang. Forslagsstillerne erkender, at

tvangsægteskaber ikke forsvinder ved, at der udformes en ny paragraf, men det

vil være et skridt på vejen til afskaffelse af fænomenet i Danmark og skal

ses

i sammenhæng med en bredere oplysningsindsats og ændring af forældede

kulturmønstre. En sådan bestemmelse kunne udformes efter den model, som

justitsministeren har anvendt i lovforslag nr. L 183 fra folketingsåret

2002-03, om ændring af straffeloven og udlændingeloven. (Kvindelig

omskæring).

Der henvises til Folketingstidende 2002-03, tillæg A side 5521.

Forslagsstillerne finder det nødvendigt, at en kriminalisering

af tvangsægteskaber udvides til også at gælde i vore nabolande. EU's regler

om

arbejdskraftens fri bevægelighed gør det muligt for alle borgere med

permanent

opholdstilladelse i et EU-land at tage ophold i andre EU-lande. Dette vil

kunne

føre til, at selve indgåelsen af tvangsægteskabet foretages i det EU-land,

som

har de mest lempelige regler.

Forslagsstillerne henviser i øvrigt til de nuværende planer i

bl.a. England om en eksplicit kriminalisering af tvangsægteskaber. Et

samarbejde med England – hvor der udveksles erfaringer både om,

hvorledes disse

regler bedst udformes og administreres, samt om, hvorledes en indsats på

EU-niveau kan gennemføres – anbefales.

Til nr. 3

De pågældende enheder skal samarbejde med Rigspolitiet (se punkt

8). Disse skal ligeledes have et ansvar for at hjælpe udenlandske kvinder,

som

»dumpes« i hjemlandet af deres danske mand. Kvinderne skal hjælpes til at

komme

tilbage til Danmark for at blive skilt.

Til nr. 4

Der skal være lighed for loven. Hvis en dansk far medvirker til

sin egen datters voldtægt, vil han under alle omstændigheder komme for en

domstol. Hvis en far med anden etnisk baggrund gør det samme ved at tvinge

sin

datter ind i et tvangsægteskab, sker der ingenting. Integrationsministeren

nægter nemlig at overgive sagerne til politiet ud fra den betragtning, at det

er synd for de unge. Konsekvensen er, at der ingen konsekvens er for de

familier, som praktiserer et familiemønster og traditioner, som ikke kan

forenes med dansk lovgivning. Forslagsstillerne mener, at dette er udtryk for

en misforstået kulturel tolerance.

Forslagsstillerne gør endvidere opmærksom på, at et afslag på

familiesammenføring til et tvangsægtet par ikke er ensbetydende med, at

ægteskabet opløses – blot at familielivet ikke kan praktiseres i

Danmark. Det

gør ikke det kriminelle forhold mindre. Der er tale om en familie, som har

begået en kriminel handling.

Til nr. 5 og 6

Forskningen i tvangsægteskaber er meget begrænset. Det betyder,

at vidensgrundlagets omfang og udvikling er yderst sparsomt. Der bør derfor

sættes tilstrækkeligt med forskningsmidler af til at få belyst, dels hvor

stort

problemet reelt er i Danmark, dels hvilke redskaber der virker i forbindelse

med forebyggelse af tvangsægteskaber.

Til nr. 7

Der henvises til erfaringerne i Københavns Kommune. Vurderingen

her er, at ca. 80 pct. af alle tvangsægteskaber kan forhindres, hvis en

tredje

part får mulighed for at gribe ind med rådgivning og hjælp til

konfliktløsning

generationerne imellem. Kontakten til de unge må skabes via det almindelige

sociale

system, men også ved at oplyse lærere, pædagoger, læger m.fl. om, at der er

hjælp at få i kommunen. Målet er, at ingen unge skal føle, at de kun har én

valgmulighed, nemlig at acceptere familiens krav, også selv om disse er i

strid

med lovgivningen.

Til nr. 8

Det er nødvendigt i meget højere grad at få politiet med, dels i

forebyggelsen af tvangsægteskaber, dels i arbejdet med at hjælpe unge ud af

et

allerede indgået tvangsægteskab. Det kræver særlig viden og kompetence, men

også de nødvendige ressourcer, f.eks. til at følge unge, som tvinges på ferie

i

hjemlandet. Der henvises til erfaringerne fra Sverige.

Til nr. 9

Både lærere og pædagoger har brug for større viden om de særlige

problemer og traditioner, som unge med anden etnisk baggrund kan bære på,

herunder viden om, hvad den enkelte kan gøre for at hjælpe disse unge. I et

bredere perspektiv drejer det sig om at fremme de unges forståelse af, at

ligestilling

og personlig frihed er retskrav i Danmark.

Til nr. 10

Der henvises til satspuljeforliget, hvor der er afsat ressourcer

til en sådan rådgivning.

Til nr. 11

Der er allerede opbygget et bosted, men det er

forslagsstillernes opfattelse, at der er brug for yderligere et bosted –

således at også Jylland og Fyn er dækket og kan stille et sikkert opholdssted

til rådighed for unge med anden etnisk baggrund, som er i konflikt med deres

familie.

Til nr. 12

Oplysning om den danske lovgivning vedrørende tvangsægteskaber

er en forudsætning for at nå de familier, som praktiserer tvangsægteskaber og

eventuelt andre former for undertrykkelse af den personlige frihed. Den nye

paragraf i straffeloven vedrørende tvangsægteskaber skal oversættes til de

relevante

sprog og formidles via internettet, foreninger, lægekonsultationer m.v. Det

samme skal informationer om, hvor man kan henvende sig for at få hjælp.

Til nr. 13

Der henvises til punkt 9.

Til nr. 14

Forslagsstillerne ønsker at tilskynde film- og tv-producere,

forfattere og andre kunstnere til at sætte fokus på den nye type af

generationskonflikter, som familier i Danmark udkæmper, men også via kunsten

at

bidrage til diskussionen og belysningen af de kulturelle konflikter, som i

øjeblikket udkæmpes i Danmark og i resten af Europa. Konflikter mellem »det

moderne« og »det traditionelle«, mellem »moderate« og »fundamentalister«,

mellem demokratiske og ikkedemokratiske strømninger.

Kunsten kan og skal ikke styres. Derfor kan der fra politisk

side kun opfordres til, at f.eks. DR som public service-institution bidrager

til at fremme forståelsen af de grundlæggende værdier i den danske lovgivning

og også til f.eks. at give generationskonflikterne i visse indvandrerfamilier

mæle

i form af film og tv-serier a

la Matador

og Familien Gregersen. Familier i dagens Danmark er ikke alle »pæredanske«.

Der

er brug for at sætte ord og billede på det fremmede med henblik på at fremme

dialogen på tværs af generationer og kulturer. Der er brug for at højne

oplysningsniveauet, så Danmark ikke kvæles i myter og fordomme om »de andre«.

Skriftlig fremsættelse

Elsebeth Gerner Nielsen

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber.

(Beslutningsforslag nr. B 55).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter