Forslag til folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. april 2005 af Elsebeth Gerner Nielsen (RV),
Marianne Jelved (RV), Morten Østergaard (RV), Anne-Marie Meldgaard (S),
Lotte Bendsgaard (S), Karen J. Klint (S), Kamal Qureshi (SF)
og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrket indsats mod tvangsægteskaber
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at fremsætte
de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer med
henblik på at forstærke indsatsen mod tvangsægteskaber.
Følgende elementer skal indgå:
Juridiske tiltag
1.
Der indsættes en
paragraf i straffeloven, som tydeliggør, at det er ulovligt at tvinge eller
på
anden måde presse andre til at indgå et ægteskab mod deres vilje.
2.
Danmark skal i EU, i
samarbejde med alle andre medlemslande, som allerede har eller overvejer en
udtrykkelig kriminalisering af tvangsægteskaber, arbejde for, at alle andre
EU-lande og ansøgerlande indfører en lignende lovgivning.
Tiltag i forbindelse med familiesammenføringer
3.
På de relevante
ambassader, bl.a. i Pakistan og Tyrkiet, opbygges ressourceenheder med viden
om
tvangsægteskaber og muligheder for at gribe ind. Ressourceenhedernes opgave
er
at hjælpe danske statsborgere, som står foran et tvangsægteskab/lever i et
tvangsægteskab.
Læs alt
4.
De danske udlændingemyndigheder
forpligtes til at involvere politiet i alle sager, hvor der opstår begrundet
mistanke om tvangsægteskab. Formålet er at få de skyldige bag
tvangsægteskabet
dømt. Politiet informerer offeret om de reelle risici og om, hvorledes
myndighederne er i stand til at beskytte offeret. Herefter har offeret stadig
mulighed for at nægte at anmelde sin familie. I så fald nægtes
familiesammenføring fortsat, og de sociale myndigheder og eventuelt
ressourceenheden på den relevante ambassade orienteres. Ved anmeldelse og
efterforskning af tvangsægteskaber skal offerets sikkerhed være i
højsædet.
Forskningsmæssige tiltag
5.
Et udredningsarbejde
om tvangsægteskaber, der skal søge at skabe overblik over omfanget af
tvangsægteskaber og over eksisterende og planlagte initiativer til disse
ægteskaber.
6.
Et uafhængigt
forskningsarbejde i pardannelse blandt etniske minoriteter, herunder
udviklingen i antallet af tvangsægteskaber, samt i, hvilke mekanismer der
bidrager til, at unge presses ind i et uønsket ægteskab af deres familie.
Sociale tiltag
7.
Alle større kommuner skal
forpligtes til at etablere eller være tilknyttet et socialt beredskab, som
kan
hjælpe enhver, der er offer for et tvangsægteskab.
8.
Der skal oprettes en
task force hos Rigspolitiet med speciale i at beskytte og hjælpe ofre eller
potentielle
ofre for tvangsægteskab og (forsøg på) æresdrab.
9.
Som en del af lærer-
og pædagoguddannelsen skal der indføres obligatorisk undervisning i de
problemer,
som unge med anden etnisk baggrund kan stå med.
10.
Der skal etableres en
telefonisk døgnrådgivning rettet mod unge fanget i generationskonflikter.
11.
Der skal opbygges det
nødvendige antal bosteder for unge med anden etnisk baggrund, som har brug
for
beskyttelse i forhold til deres familie.
12.
Der skal igangsættes en
oplysningskampagne med det formål at udbrede kendskabet til, at
tvangsægteskaber er ulovlige ifølge dansk lov, og at ingen religiøse eller
kulturelle traditioner kan tilsidesætte dansk lov.
13.
Det skal være en
obligatorisk del af folkeskolens undervisning at oplyse om de rettigheder,
man
har i Danmark, til at modsætte sig alle former for seksuelle overgreb,
herunder
tvangsægteskab.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 124 fra folketingsåret 2004-05. (Se Folketingstidende 2004-05, 1.
samling, tillæg A side 4833 og 4837).
Forslagsstillerne mener ikke, at den nuværende udlændingelov i
tilstrækkelig grad forebygger, behandler og straffer tvangsægteskaber indgået
i
Danmark eller i udlandet, hvor mindst den ene part har permanent dansk
opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.
Det er et grundlæggende problem, at antallet af
tvangsægteskaber, hvori herboende unge indgår, endnu ikke er afdækket
fyldestgørende. Tilsvarende findes der ikke tilfredsstillende forskning om
mekanismerne bag tvangsægteskaber, herunder hvilke redskaber forældre og
andre
familiemedlemmer bruger til at presse de unge, hvilke unge der er mest
sårbare
over for dette pres, og hvilke motiver der står bag tvangsægteskaberne hos
både
herboende og udenlandske familiemedlemmer. Dette betyder, at vi ikke ved,
hvor
stort det reelle problem er, og at vi heller ikke har overblik over,
hvorledes
tvangsægteskaberne bedst forebygges, eller hvilken effekt den gældende
lovgivning
har haft. Derfor ønskes et udredningsarbejde herom.
Ét tvangsægteskab er et for meget. Af samme grund foreslår
forslagsstillerne, at tvangsægteskaber kriminaliseres i form af en særlig
paragraf i straffeloven. Selv om det kan blive vanskeligt at rejse konkrete
straffesager, kan et tydeligt signal have en klar præventiv effekt. Det
forudsætter nødvendigvis en bred og intensiv oplysningsindsats i forhold til
det danske samfunds vilje til at straffe personer, som tvinger andre ind i et
ægteskab. Ligeledes foreslås et nyt socialt beredskab, der er i stand til at
hjælpe ulykkelige unge, som henvender sig til de sociale myndigheder, fordi
de
lever i et tvangsægteskab eller er på vej ind i et. Endelig indebærer
beslutningsforslaget, at der skal iværksættes en international indsats med
henblik på at få andre lande til at kriminalisere tvangsægteskaber.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1 og 2
En klar bestemmelse i straffeloven om tvangsægteskaber skal være
et tydeligt signal om, at medvirken til tvangsægteskab er uacceptabelt i
Danmark. Forslagsstillerne ønsker ikke, at nogen borger i Danmark skal leve i
et fornedrende og uværdigt ægteskab, hvor samlivet opleves som et overgreb
mod
den personlige frihed. Ud over den nye bestemmelse i straffeloven skal
personer, der allerede lever i et tvangsægteskab, nemmere kunne få dette
ægteskab opløst ved henvisning til tvang. Forslagsstillerne erkender, at
tvangsægteskaber ikke forsvinder ved, at der udformes en ny paragraf, men det
vil være et skridt på vejen til afskaffelse af fænomenet i Danmark og skal
ses
i sammenhæng med en bredere oplysningsindsats og ændring af forældede
kulturmønstre. En sådan bestemmelse kunne udformes efter den model, som
justitsministeren har anvendt i lovforslag nr. L 183 fra folketingsåret
2002-03, om ændring af straffeloven og udlændingeloven. (Kvindelig
omskæring).
Der henvises til Folketingstidende 2002-03, tillæg A side 5521.
Forslagsstillerne finder det nødvendigt, at en kriminalisering
af tvangsægteskaber udvides til også at gælde i vore nabolande. EU's regler
om
arbejdskraftens fri bevægelighed gør det muligt for alle borgere med
permanent
opholdstilladelse i et EU-land at tage ophold i andre EU-lande. Dette vil
kunne
føre til, at selve indgåelsen af tvangsægteskabet foretages i det EU-land,
som
har de mest lempelige regler.
Forslagsstillerne henviser i øvrigt til de nuværende planer i
bl.a. England om en eksplicit kriminalisering af tvangsægteskaber. Et
samarbejde med England – hvor der udveksles erfaringer både om,
hvorledes disse
regler bedst udformes og administreres, samt om, hvorledes en indsats på
EU-niveau kan gennemføres – anbefales.
Til nr. 3
De pågældende enheder skal samarbejde med Rigspolitiet (se punkt
8). Disse skal ligeledes have et ansvar for at hjælpe udenlandske kvinder,
som
»dumpes« i hjemlandet af deres danske mand. Kvinderne skal hjælpes til at
komme
tilbage til Danmark for at blive skilt.
Til nr. 4
Der skal være lighed for loven. Hvis en dansk far medvirker til
sin egen datters voldtægt, vil han under alle omstændigheder komme for en
domstol. Hvis en far med anden etnisk baggrund gør det samme ved at tvinge
sin
datter ind i et tvangsægteskab, sker der ingenting. Integrationsministeren
nægter nemlig at overgive sagerne til politiet ud fra den betragtning, at det
er synd for de unge. Konsekvensen er, at der ingen konsekvens er for de
familier, som praktiserer et familiemønster og traditioner, som ikke kan
forenes med dansk lovgivning. Forslagsstillerne mener, at dette er udtryk for
en misforstået kulturel tolerance.
Forslagsstillerne gør endvidere opmærksom på, at et afslag på
familiesammenføring til et tvangsægtet par ikke er ensbetydende med, at
ægteskabet opløses – blot at familielivet ikke kan praktiseres i
Danmark. Det
gør ikke det kriminelle forhold mindre. Der er tale om en familie, som har
begået en kriminel handling.
Til nr. 5 og 6
Forskningen i tvangsægteskaber er meget begrænset. Det betyder,
at vidensgrundlagets omfang og udvikling er yderst sparsomt. Der bør derfor
sættes tilstrækkeligt med forskningsmidler af til at få belyst, dels hvor
stort
problemet reelt er i Danmark, dels hvilke redskaber der virker i forbindelse
med forebyggelse af tvangsægteskaber.
Til nr. 7
Der henvises til erfaringerne i Københavns Kommune. Vurderingen
her er, at ca. 80 pct. af alle tvangsægteskaber kan forhindres, hvis en
tredje
part får mulighed for at gribe ind med rådgivning og hjælp til
konfliktløsning
generationerne imellem. Kontakten til de unge må skabes via det almindelige
sociale
system, men også ved at oplyse lærere, pædagoger, læger m.fl. om, at der er
hjælp at få i kommunen. Målet er, at ingen unge skal føle, at de kun har én
valgmulighed, nemlig at acceptere familiens krav, også selv om disse er i
strid
med lovgivningen.
Til nr. 8
Det er nødvendigt i meget højere grad at få politiet med, dels i
forebyggelsen af tvangsægteskaber, dels i arbejdet med at hjælpe unge ud af
et
allerede indgået tvangsægteskab. Det kræver særlig viden og kompetence, men
også de nødvendige ressourcer, f.eks. til at følge unge, som tvinges på ferie
i
hjemlandet. Der henvises til erfaringerne fra Sverige.
Til nr. 9
Både lærere og pædagoger har brug for større viden om de særlige
problemer og traditioner, som unge med anden etnisk baggrund kan bære på,
herunder viden om, hvad den enkelte kan gøre for at hjælpe disse unge. I et
bredere perspektiv drejer det sig om at fremme de unges forståelse af, at
ligestilling
og personlig frihed er retskrav i Danmark.
Til nr. 10
Der henvises til satspuljeforliget, hvor der er afsat ressourcer
til en sådan rådgivning.
Til nr. 11
Der er allerede opbygget et bosted, men det er
forslagsstillernes opfattelse, at der er brug for yderligere et bosted –
således at også Jylland og Fyn er dækket og kan stille et sikkert opholdssted
til rådighed for unge med anden etnisk baggrund, som er i konflikt med deres
familie.
Til nr. 12
Oplysning om den danske lovgivning vedrørende tvangsægteskaber
er en forudsætning for at nå de familier, som praktiserer tvangsægteskaber og
eventuelt andre former for undertrykkelse af den personlige frihed. Den nye
paragraf i straffeloven vedrørende tvangsægteskaber skal oversættes til de
relevante
sprog og formidles via internettet, foreninger, lægekonsultationer m.v. Det
samme skal informationer om, hvor man kan henvende sig for at få hjælp.
Til nr. 13
Der henvises til punkt 9.
Til nr. 14
Forslagsstillerne ønsker at tilskynde film- og tv-producere,
forfattere og andre kunstnere til at sætte fokus på den nye type af
generationskonflikter, som familier i Danmark udkæmper, men også via kunsten
at
bidrage til diskussionen og belysningen af de kulturelle konflikter, som i
øjeblikket udkæmpes i Danmark og i resten af Europa. Konflikter mellem »det
moderne« og »det traditionelle«, mellem »moderate« og »fundamentalister«,
mellem demokratiske og ikkedemokratiske strømninger.
Kunsten kan og skal ikke styres. Derfor kan der fra politisk
side kun opfordres til, at f.eks. DR som public service-institution bidrager
til at fremme forståelsen af de grundlæggende værdier i den danske lovgivning
og også til f.eks. at give generationskonflikterne i visse indvandrerfamilier
mæle
i form af film og tv-serier a
la Matador
og Familien Gregersen. Familier i dagens Danmark er ikke alle »pæredanske«.
Der
er brug for at sætte ord og billede på det fremmede med henblik på at fremme
dialogen på tværs af generationer og kulturer. Der er brug for at højne
oplysningsniveauet, så Danmark ikke kvæles i myter og fordomme om »de andre«.
Skriftlig fremsættelse
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber.
(Beslutningsforslag nr. B 55).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om integration i folkeskolen Retsinformation · 11. juli 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af beskæftigelsen blandt etniske minoriteter Retsinformation · 11. juli 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om integrationsfamilier Retsinformation · 11. juli 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et autorisationssystem for indvandrertolke Retsinformation · 6. september 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod tvangsægteskaber Retsinformation · 2. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om voldsramte udenlandske kvinder Retsinformation · 1. april 2005