Forslag til folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber, bedre vilkår for integration af udenlandske ægtefæller og forenklede regler for familiesammenføring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. marts 2003 af Elsebeth Gerner Nielsen (RV),
Elisabeth Arnold (RV) og Marianne Jelved (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrket indsats mod tvangsægteskaber, bedre vilkår for
integration af udenlandske ægtefæller og forenklede regler for
familiesammenføring
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at
fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative
ændringer med henblik på at forstærke indsatsen mod tvangsægteskaber, at
sikre
udenlandske ægtefæller bedre vilkår for integration og at forenkle og
liberalisere reglerne for familiesammenføring med udenlandske ægtefæller.
Følgende elementer skal indgå:
1.
Ny bestemmelse i
straffeloven, der skal gøre det klart, at det er ulovligt at tvinge andre til
at indgå ægteskab.
2.
Alle kommuner
forpligtes til at etablere eller være tilknyttet et socialt beredskab, som
kan
hjælpe enhver, der er offer for et tvangsægteskab.
3.
Et udredningsarbejde
om tvangsægteskaber, der skal søge at skabe overblik over omfanget af
tvangsægteskaber og over eksisterende og planlagte initiativer mod disse
ægteskaber.
4.
En forstærket
international indsats for at få EU-landene og andre lande til ligeledes at
Læs alt
kriminalisere tvangsægteskaber.
5.
Samtale på de danske
ambassader med alle ansøgere til familiesammenføring om, hvad det indebærer
at
komme til Danmark, om, hvordan landet fungerer, og om forskellen mellem
ansøgerens eget land og Danmark.
6.
Flygtninge skal have
retskrav på at kunne genforenes med ægtefæller eller faste samlevere.
7.
Danske og nordiske
statsborgere og udlændinge, som har boet i Danmark i mindst 2 år, har ret til
familiesammenføring,
når følgende krav er opfyldt:
7.1
Begge personer skal
være fyldt 21 år.
7.2
Begge personer skal
kunne tale mindst ét fælles sprog.
7.3
Den herboende skal
kunne forsørge ægtefællen, hvis denne er arbejdsløs.
7.4
Den herboende er
forpligtet til at forsørge ægtefællen efter en eventuel skilsmisse.
7.5
Den herboende må ikke
være dømt for vold mod en ægtefælle eller samlever i 10 år før
ansøgningstidspunktet.
7.6
Den familiesammenførte
er generelt forpligtet til at deltage i danskundervisning. Der skal
indbetales
et depositum på 10.000 kr. herfor, som tilbagebetales, når
undervisningsprogrammet er gennemført. Den midlertidige opholdstilladelse
forlænges
med 1 år ad gangen i takt med gennemførelsen af forskellige sprogmoduler.
Hvis
sprogmodulerne ikke gennemføres, kan det midlertidige opholdsgrundlag
bortfalde.
7.7
I de kommuner, hvor
andelen af udenlandske statsborgere overstiger 4 pct., kan kommunen kræve, at
den herboende råder over egen selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Bemærkninger til forslaget
Generelle bemærkninger
Det Radikale Venstre har, siden den oprindelige
udlændingelov blev vedtaget i 1983, medvirket til at stramme reglerne for
familiesammenføring adskillige gange for at undgå misbrug af reglerne og for
at
fremme mulighederne for integration. Det Radikale Venstre stemte imod
regeringens stramninger af udlændingeloven, som trådte i kraft den 1. juli
2002, fordi vi samlet set finder, at de er uacceptable og i alt for høj grad
forringer danske statsborgeres muligheder for familiesammenføring. (Der
henvises til lov nr. 365 af 6. juni 2002, jf. lovforslag nr. L 152 fra
folketingsåret 2001-02, 2. samling (Folketingstidende, forhandlingerne side
3885, 7049, 7575 og 7774, Till. A side 3952 og 4091, Till. B side 1389 og
1616
samt Till. C side 678)). Derfor fremsætter Det Radikale Venstre nu en række
beslutningsforslag om ændringer af udlændingeloven, straffeloven m.v., som
vil
medføre en mere retfærdig og enkel udlændingelov.
Det Radikale Venstre er af den opfattelse, at der er tre
problemer at adressere i forhold til familiesammenføring:
For det første tvangsægteskaberne. For det andet importen
af kvinder fra fattige lande. For det tredje manglende integration.
I relation til tvangsægteskaber skal det understreges, at
man ikke kender antallet af tvangsægteskaber. Man ved ikke, hvor stort det
reelle problem er. Derfor ønskes et udredningsarbejde herom. Ét
tvangsægteskab
er imidlertid et for meget. Af samme grund foreslår vi, at tvangsægteskaber
kriminaliseres i form af en særlig paragraf i straffeloven. Selv om det kan
blive vanskeligt at rejse konkrete straffesager, kan et tydeligt signal have
en
klar præventiv effekt. Det forudsætter nødvendigvis en bred og intensiv
oplysningsindsats om det danske samfunds vilje til at straffe personer, som
tvinger andre ind i et ægteskab. Ligeledes foreslås et nyt socialt beredskab,
der er i stand til at hjælpe ulykkelige unge, som henvender sig til de
sociale
myndigheder, fordi de lever i et tvangsægteskab eller er på vej ind i et.
Endelig indebærer beslutningsforslaget, at der skal iværksættes en
international indsats med henblik på at få andre lande til at kriminalisere
tvangsægteskaber.
Med henblik på at forebygge ulykkelige ægteskaber indgået
mellem en herboende dansk mand og en udenlandsk kvinde uden det store
kendskab
til hinanden foreslås indført en række nye restriktioner: For det første
udvides forsørgelseskravet til også at gælde efter en eventuel skilsmisse.
For
det andet indføres et krav om, at ægtefællerne skal tale et fælles sprog. For
det tredje må den herboende ikke have været dømt for vold mod en ægtefælle
eller samlever inden for de sidste 10 år. For det fjerde skal alle, som søger
familiesammenføring, til en vejledende samtale på den danske repræsentation i
hjemlandet. Ansøgeren skal oplyses om rettigheder og pligter ved at blive
borger i Danmark, men også om de kulturelle forskelle, der er mellem Danmark
og
ansøgerens eget hjemland.
Problemet med den manglende integration af nogle
familiesammenførte skyldes først og fremmest, at Danmark ikke hidtil har
stillet krav til familiesammenførte, som forsørges af ægtefællen. Det princip
ønsker forslagsstillerne at gøre op med ved at stille krav om, at alle
familiesammenførte som udgangspunkt skal gå til dansk. Konkret foreslås det,
at
forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse gøres afhængig af, at den
familiesammenførte har udvist vilje til at lade sig integrere. I forlængelse
heraf foreslås indført et depositum på 10.000 kr., som tilbagebetales når
danskundervisningen er vel gennemført. Med forslaget ønsker Det Radikale
Venstre at hjælpe de udlændinge, hvis familie eventuelt ikke har et ønske om,
at vedkommende integreres i det danske samfund.
På den baggrund
ønsker forslagsstillerne at afskaffe de regler, som i dag forhindrer
danske statsborgere i at få familiesammenføring i Danmark, samt at lempe
reglerne for udlændinges adgang til familiesammenføring i Danmark regler,
som
blandt andet er lavet med henblik på at forhindre tvangsægteskaber, men som
reelt rammer enhver dansker (og udlænding), som ønsker at bo sammen med sin
partner i Danmark.
Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har gennemført en
række stramninger af reglerne for familiesammenføring, som indebærer
væsentlige
og uacceptable indskrænkninger i herboendes muligheder for at leve sammen med
og tage ansvar for deres ægtefælle/samlever og børn. Det skyldes ikke mindst
tilknytningskravet, som indebærer, at ægtefællernes samlede tilknytning til
Danmark i dag skal være større end til et andet land, hvis
familiesammenføringen skal finde sted i Danmark. Det gælder også danske
statsborgere.
Tilknytningskravet kan således også ramme
»
pæredanske
«
borgere, som har opholdt sig i udlandet i kortere eller længere tid, er
blevet
gift med en statsborger fra dette land og derefter ønsker at flytte til
Danmark. Fordi den samlede tilknytning nu skal være større til Danmark end
til
et andet land, kan danske statsborgere mod deres vilje blive tvunget til
at
bosætte sig i udlandet. Ansatte i internationalt orienterede virksomheder er
således en særlig udsat gruppe, som risikerer ikke at kunne flytte til
Danmark
med deres ægtefælle.
Det bør nævnes, at Danmark er det eneste land i EU, der
stiller tilknytningskrav til egne statsborgere ved familiesammenføring (jf.
integrationsministerens svar på spørgsmål nr. S 1050 i folketingsåret
2002-03,
Folketingets forhandlinger side 3288).
Det kan tilføjes, at hvis alle andre lande valgte at
gennemføre de samme familiesammenføringsregler, som Danmark har, ville nogle
familier blive tvunget til et liv som globale nomader. De ville nemlig kunne
komme i den situation, at de hverken kan opfylde familiesammenføringskravene
i
den ene eller i den anden ægtefælles hjemland.
Resultatet af stramningerne er, at familier splittes. Der
er forfærdelige eksempler på, at børn forhindres i at bo sammen med begge
forældre, at en mor eller far får nej til opholdstilladelse og må forlade
ægtefælle og børn for at vende tilbage til sit hjemland. Der er eksempler på,
at familier bosætter sig i Sverige, men fortsætter med at arbejde i Danmark
for
at kunne leve sammen med deres ægtefælle.
Samtidig er der opstået den retstilstand, at hvis en dansk
statsborger bosætter sig i f.eks. Sverige eller et andet EU-land med sin
ægtefælle, kan danskeren herefter flytte til Danmark med sin ægtefælle, fordi
danskeren er
»
EU-borger
«
(har erhvervet et EU-opholdsbevis). Ved at
anvende EU-reglerne for vandrende arbejdstagere kan en dansk statsborger få
den
ret til familiesammenføring i Danmark, som andre danske statsborgere er
afskåret fra som følge af de nye regler for familiesammenføring!
Den reelle og alvorlige konsekvens af de nye regler er, at
danskere indirekte tvinges til at gifte sig med danskere, i alt fald hvis de
vil være sikre på at få lov til at bo i deres eget land. Denne form for
»
tvangsægteskab
«
mener Det Radikale Venstre er i strid med det moderne Danmarks grundlæggende
værdier og de europæiske frihedsrettigheder. Stramningerne i udlændingeloven
resulterer i et stadig mere indadvendt Danmark, hvilket ikke er ønskeligt.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Til nr. 1
En klar bestemmelse i straffeloven om tvangsægteskaber skal
være et tydeligt signal om, at medvirken til tvangsægteskab er uacceptabelt i
Danmark. Det Radikale Venstre ønsker ikke, at nogen borger i Danmark skal
leve
i et fornedrende og uværdigt ægteskab, hvor samlivet opleves som et overgreb
mod den personlige frihed. Ud over den nye bestemmelse i straffeloven skal
personer,
der allerede lever i et tvangsægteskab, nemmere kunne få dette ægteskab
opløst
ved henvisning til tvang. Det Radikale Venstre erkender, at tvangsægteskaber
ikke forsvinder ved, at der udformes en ny lovparagraf, men det vil være et
skridt på vejen til afskaffelse af fænomenet i Danmark og skal ses i
sammenhæng
med en bredere oplysningsindsats og ændringer af forældede kulturmønstre. En
sådan bestemmelse kunne udformes efter den model, som justitsministeren har
anvendt i lovforslag nr. L 183 om ændring af straffeloven og udlændingeloven.
(Kvindelig omskæring).
Til nr. 2 og 3
Der er behov for en udredning om tvangsægteskaber i
Danmark. Der er stor usikkerhed om omfanget og udbredelsen af
tvangsægteskaber
blandt forskellige etniske grupper. I de seneste år er der iværksat en række
forskellige initiativer med henblik på at bekæmpe tvangsægteskaber, at styrke
oplysningen om de mange negative konsekvenser og at forbedre rådgivning og
støtte for de personer ofte yngre kvinder der føler sig tvunget til
ægteskab. En udredning skal også afklare behovet for nye initiativer,
herunder
styrkelse af støtteforanstaltninger for personer, der er udsat for tvang,
eller
som ønsker at bryde ud af et tvangsægteskab.
Allerede nu kan det konstateres, at der er behov for en
større social indsats over for unge, som henvender sig til de sociale
myndigheder og beder om hjælp, enten fordi de har indgået et ægteskab mod
deres
vilje, eller fordi de er på vej ind i et tvangsægteskab. Der er bl.a. behov
for
en anonym rådgivning og tilbud om konkret støtte til ny bopæl, nyt arbejde
m.v.
Ligeledes kan der være behov for
politibeskyttelse. De forskellige tilbud hos indvandrerorganisationerne, som
ofte er baseret på frivillig arbejdskraft, kan ikke stå alene. Disse tilbud
bør
suppleres af gedigne rådgivningscentre i offentligt regi. Disse centre kan
enten oprettes af den enkelte kommune eller i samarbejde mellem flere
kommuner.
Alle offentligt ansatte har en forpligtelse til at hjælpe
enhver ung, som er truet af et tvangsægteskab, til at få kontakt med
rådgivningscenteret.
Hvis en herboende vælger at få myndighedernes hjælp til
beskyttelse, skal vedkommende samtidig acceptere, at udlændingemyndighederne
underrettes, således at en eventuel familiesammenføring ikke kan finde sted.
Til nr. 4
Regeringen opfordres til at udarbejde en strategi for,
hvorledes man gennem udenrigspolitikken og det løbende samarbejde med andre
lande kan bidrage til en generel og forstærket international indsats mod
tvangsægteskaber. Det bør være en forudsætning, at alle EU-medlemslande
respekterer det enkelte menneskes ret og frihed til at vælge sin egen
ægtefælle. EU-landene bør ligeledes med alle midler bekæmpe
menneskehandelslignende forhold legitimeret gennem ægteskab.
Til nr. 5
Det er forslagsstillernes vurdering, at nogle
familiesammenførte ikke har det fornødne kendskab til Danmark, inden de
flytter
hertil. Det kan der rådes bod på med forslaget om, at de danske
repræsentationer får en forpligtelse til at forklare ansøgerne om de
rettigheder og pligter, der er forbundet med livet i Danmark, men også om de
forskelle, herunder kulturelle forskelle, der er mellem ansøgerens eget land
og
Danmark. Hvis den danske repræsentation vurderer, at der er tale om et
tvangsægteskab, skal de sociale myndigheder underrettes med henblik på
kontakt
til den herboende ægtefælle.
Til nr. 6
Det Radikale Venstre mener, at konventionsflygtninge,
personer med et beskyttelsesbehov og personer med humanitær opholdstilladelse
skal have ret til familiesammenføring i Danmark ved genetablering af
ægteskaber
eller faste samliv. Der skal således ikke stilles krav om forsørgelse,
tilknytning til Danmark osv. Dette følger endvidere af de internationale
konventioner vedrørende flygtninges ret til familieliv.
Til nr. 7
Forslaget ligestiller udenlandske statsborgere, som har
opholdt sig mindst 2 år i Danmark, med danske og nordiske statsborgere. Der
er
indtil videre fortsat særlige regler for EU-borgere med EU-opholdsbevis.
EU-borgere er således ikke omfattet af dette forslag. Det Radikale Venstre
opfordrer til, at Danmark nøje følger udviklingen i EU med hensyn til
reglerne
for familiesammenføring og indretter egne regler herefter, således at Danmark
er klar til at ophæve forbeholdet vedrørende indre og retlige anliggender.
Gør
man ikke det, bliver Danmark en ø i EU-havet.
Ad 7.1.
På grund
af forslagets samlede elementer mener Det Radikale Venstre, at der er
grundlag
for at sænke det gældende alderskrav på 24 år for familiesammenføring. 21 år
er
valgt, fordi det forventes, at de nye fælles EU-familiesammenføringsregler
vil
fastsætte aldersgrænsen til 21 år. Samtidig med dette forslag fremsættes et
beslutningsforslag om et »kæreste-visum«, som skal gøre det muligt for danske
statsborgere og udlændinge, som har opholdt sig i Danmark i 2 år, at få en
udenlandsk kæreste til landet i 1 år og således prøve forholdet af, uden at
man
behøver indgå ægteskab. Reglen skal gælde alle over 18 år, jf.
beslutningsforslag nr. B 127.
Ad 7.2.
For at
sikre et godt grundlag for integration bør der indføres et krav om, at
parterne
skal beherske/kunne gøre sig forståelige på mindst et fælles sprog.
Ad 7.3.
Kravet
om, at den herboende ikke må have modtaget sociale ydelser i 1 år før
ansøgningen om familiesammenføring, afskaffes. Den herboende skal imidlertid
påtage sig at forsørge den familiesammenførte, medmindre denne har arbejde.
Der
stilles ikke krav om et bestemt forsørgelsesgrundlag. Det er op til familien
at
tage stilling til, hvor meget eller hvor lidt man er parat til at leve for.
Den
herboende skal i forbindelse med ansøgningen stille en bankgaranti på 50.000
kr., og kravet om denne garanti ophæves først, når den familiesammenførte har
opnået permanent opholdstilladelse. Hvis den familiesammenførte imod
forventning får brug for sociale ydelser, skal bankgarantien først anvendes.
Ad 7.4.
Der skal
indføres særlige krav om forsørgelse af den familiesammenførte ved skilsmisse
og en mere fleksibel anvendelse af den eksisterende bankgaranti på 50.000
kr.,
hvis den familiesammenførte ønsker at rejse hjem efter en skilsmisse.
Ad 7.5.
Det
Radikale Venstre kan ikke acceptere, at herboende voldelige mænd
har mulighed for at spekulere i kortvarige
ægteskaber med godtroende udenlandske kvinder, som lader sig lokke til
Danmark
af udsigten til et bedre liv for derefter at opleve vold og undertrykkelse.
Forslaget skal ses i relation til beslutningsforslaget om voldsramte
udenlandske kvinder, som fremsættes samtidig med nærværende
beslutningsforslag.
Derfor må herboende danskere eller udlændinge ikke opnå familiesammenføring
inden
for de første 10 år efter en dom for vold mod en ægtefælle eller samlever,
eller så længe dommen står opført på vedkommendes straffeattest.
Ad 7.6.
For at
fremme integrationen forpligtes den familiesammenførte til at deltage i
sprogundervisning. Manglende fremmøde kan føre til, at den midlertidige
opholdstilladelse ikke forlænges, og at personen derfor må udrejse. Det skal
være muligt at undtage særlig udsatte grupper (f.eks. alvorligt syge) fra
dette
krav, men deltagelse i andre foranstaltninger, som kan understøtte
integrationen, skal så være en forudsætning for forlængelse af den
midlertidige
opholdstilladelse. For at fremme deltagelse i sprogundervisning m.v. skal der
indbetales et depositum på 10.000 kr. som led i ansøgningen. Dette depositum
tilbagebetales, når programmet er gennemført. Kommunerne har
tilsynsforpligtelsen.
Ad 7.7.
Krav om
egen bolig af rimelig størrelse skal kun kunne stilles af kommuner, hvor
andelen af udenlandske statsborgere overstiger 4 pct. Det er op til disse
kommuner at afgøre, om de vil benytte sig af muligheden for at stille et
boligkrav. Dermed forbedres herboendes mulighed for
at finde en bopæl i en
kommune, som ikke kan stille et
boligkrav.
Hvert år skal de relevante
kommuner meddele Udlændingestyrelsen, om de vil gøre kravet gældende ved
ansøgninger om familiesammenføring. Forslaget vil bl.a. gøre det muligt for
kommunerne på Københavns vestegn at stille et boligkrav, mens en lang række
kommuner i bl.a. Frederiksborg, Roskilde og Vestsjællands Amter ikke vil være
berettigede til at stille boligkrav. Målet er at undgå ghettodannelser og
heraf
følgende manglende integration i de kommuner, som selv vurderer, at de har et
problem.
Uanset ovenstående regler skal der i videst muligt omfang
tages hensyn til, at børn har ret til at bo i samme land som begge deres
forældre.
En sammenligning mellem de nuværende regler og
beslutningsforslagets
Stramninger:
Forslaget rummer følgende stramninger med henblik på bedre
integration og forebyggelse af tvangsægteskaber og andre ulykkelige
ægteskaber
mellem udlændinge og danskere:
Eksplicit kriminalisering af enhver, som tvinger et andet
menneske ind i et ægteskab. En aktiv udenrigspolitisk indsats for at sikre,
at
andre lande gør det samme.
Alle ansøgere om familiesammenføring skal deltage i en
oplysende samtale om forholdene i Danmark på den relevante danske ambassade
eller konsulat.
Den herboende, der ønsker familiesammenføring, må ikke være
dømt for vold mod en ægtefælle eller samlever inden for de sidste 10 år.
Skærpede forsørgelseskrav efter en skilsmisse.
Krav om, at det kommende ægtepar skal kunne tale sammen.
Pligt til integration gennem deltagelse i danskundervisning
for den familiesammenførte (i dag er der tale om et tilbud, som den
familiesammenførte
kan
tage imod.
Hvis den familiesammenførte ikke modtager sociale ydelser, har kommunerne
reelt
ikke nogen mulighed for at understøtte integrationen). Sammenkædning af
mulighed for forlængelse af midlertidig opholdstilladelse og udvist vilje til
at lære dansk. Depositum for deltagelse i danskundervisning på 10.000 kr.
Liberaliseringer:
Forslaget rummer følgende liberaliseringer i forhold til de
nuværende regler:
Nedsættelse af alderskravet i forbindelse med
familiesammenføring til 21 år (som forventes at blive EU’s alderskrav).
Fjernelse af tilknytningskrav.
Fjernelse af kravet om, at den herboende ikke må have
modtaget sociale ydelser inden for det sidste år.
Fjernelse af boligkrav med undtagelse af de kommuner, hvor
mere end 4 pct. er udenlandske statsborgere (i disse kommuner
kan
kommunalstyrelsen stille de
boligkrav, som allerede findes i loven i dag).
Bedre mulighed for personer med humanitær opholdstilladelse
til at få familiesammenføring.
Beslutningsforslagets virkninger for kommunerne
Forslaget indebærer, at kommunerne får en reel mulighed for
at sikre integrationen af familiesammenførte. I dag har kommunerne ingen
sanktionsmuligheder over for familiesammenførte, som ikke ønsker at blive
integreret (eller ikke må), hvis de bliver forsørget af den herboende
ægtefælle.
Forslaget indebærer ligeledes en forpligtelse for alle
større kommuner til at have det fornødne beredskab til at kunne hjælpe
borgere,
som er på vej til at blive giftet bort mod deres vilje.
Beslutningsforslagets EU-retlige virkninger
Forslaget indebærer en tillempet ligestilling af danske
statsborgeres og EU-borgeres mulighed for familiesammenføring.
Forslaget rummer en opfordring til regeringen om at arbejde
for generelle EU-krav, som kriminaliserer tvangsægteskaber i alle
medlemslande.
Forslaget indebærer, at Danmark skal lægge sig så tæt som
muligt op ad EU’s fælles regler på familiesammenføringsområdet.
»
Malmømodellen
«
er et ulykkeligt eksempel på, hvad Danmarks enegang på
familiesammenføringsområdet kan føre til, nemlig at danske statsborgere først
ved at påberåbe sig et EU-borgerskab har mulighed for at få
familiesammenføring. Hvis Danmark indfører strengere regler for
familiesammenføring end andre lande, pålægges de andre EU-lande at huse de
familiesammenførte danskere, som ikke kan bo sammen med deres familie i
Danmark. Omvendt: Bliver de danske regler mere liberale end de øvrige
EU-landes
regler på området, ender Danmark som vært for de familiesammenførte
EU-borgere,
som ikke kan tage ophold i deres eget land, og
»
Danmarksmodellen
«
vil blive en realitet.
Skriftlig fremsættelse
Elsebeth Gerner
Nielsen
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber, bedre vilkår
for
integration af udenlandske ægtefæller og forenklede regler for
familesammenføring.
(Beslutningsforslag nr. B 125).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber Retsinformation · 13. januar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om voldsramte udenlandske kvinder Retsinformation · 13. januar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af uafhængigt klagenævn for familiesammenføringer Retsinformation · 1. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en undersøgelse af de sager, hvor der er givet afslag på familiesammenføring med henvisning til mistanke om tvangsægteskab Retsinformation · 10. februar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om et uafhængigt klagenævn for familiesammenføring m.v. Retsinformation · 12. april 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og styrket indsats mod ægteskaber, der indgås mod eget ønske) Retsinformation · 17. december 2003