Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber, bedre vilkår for integration af udenlandske ægtefæller og forenklede regler for familiesammenføring

2002/1 BSF 125Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. marts 2003 af Elsebeth Gerner Nielsen (RV),

Elisabeth Arnold (RV) og Marianne Jelved (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrket indsats mod tvangsægteskaber, bedre vilkår for

integration af udenlandske ægtefæller og forenklede regler for

familiesammenføring

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at

fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative

ændringer med henblik på at forstærke indsatsen mod tvangsægteskaber, at

sikre

udenlandske ægtefæller bedre vilkår for integration og at forenkle og

liberalisere reglerne for familiesammenføring med udenlandske ægtefæller.

Følgende elementer skal indgå:

1.

Ny bestemmelse i

straffeloven, der skal gøre det klart, at det er ulovligt at tvinge andre til

at indgå ægteskab.

2.

Alle kommuner

forpligtes til at etablere eller være tilknyttet et socialt beredskab, som

kan

hjælpe enhver, der er offer for et tvangsægteskab.

3.

Et udredningsarbejde

om tvangsægteskaber, der skal søge at skabe overblik over omfanget af

tvangsægteskaber og over eksisterende og planlagte initiativer mod disse

ægteskaber.

4.

En forstærket

international indsats for at få EU-landene og andre lande til ligeledes at

Læs alt

kriminalisere tvangsægteskaber.

5.

Samtale på de danske

ambassader med alle ansøgere til familiesammenføring om, hvad det indebærer

at

komme til Danmark, om, hvordan landet fungerer, og om forskellen mellem

ansøgerens eget land og Danmark.

6.

Flygtninge skal have

retskrav på at kunne genforenes med ægtefæller eller faste samlevere.

7.

Danske og nordiske

statsborgere og udlændinge, som har boet i Danmark i mindst 2 år, har ret til

familiesammenføring,

når følgende krav er opfyldt:

7.1

Begge personer skal

være fyldt 21 år.

7.2

Begge personer skal

kunne tale mindst ét fælles sprog.

7.3

Den herboende skal

kunne forsørge ægtefællen, hvis denne er arbejdsløs.

7.4

Den herboende er

forpligtet til at forsørge ægtefællen efter en eventuel skilsmisse.

7.5

Den herboende må ikke

være dømt for vold mod en ægtefælle eller samlever i 10 år før

ansøgningstidspunktet.

7.6

Den familiesammenførte

er generelt forpligtet til at deltage i danskundervisning. Der skal

indbetales

et depositum på 10.000 kr. herfor, som tilbagebetales, når

undervisningsprogrammet er gennemført. Den midlertidige opholdstilladelse

forlænges

med 1 år ad gangen i takt med gennemførelsen af forskellige sprogmoduler.

Hvis

sprogmodulerne ikke gennemføres, kan det midlertidige opholdsgrundlag

bortfalde.

7.7

I de kommuner, hvor

andelen af udenlandske statsborgere overstiger 4 pct., kan kommunen kræve, at

den herboende råder over egen selvstændig bolig af rimelig størrelse.

Bemærkninger til forslaget

Generelle bemærkninger

Det Radikale Venstre har, siden den oprindelige

udlændingelov blev vedtaget i 1983, medvirket til at stramme reglerne for

familiesammenføring adskillige gange for at undgå misbrug af reglerne og for

at

fremme mulighederne for integration. Det Radikale Venstre stemte imod

regeringens stramninger af udlændingeloven, som trådte i kraft den 1. juli

2002, fordi vi samlet set finder, at de er uacceptable og i alt for høj grad

forringer danske statsborgeres muligheder for familiesammenføring. (Der

henvises til lov nr. 365 af 6. juni 2002, jf. lovforslag nr. L 152 fra

folketingsåret 2001-02, 2. samling (Folketingstidende, forhandlingerne side

3885, 7049, 7575 og 7774, Till. A side 3952 og 4091, Till. B side 1389 og

1616

samt Till. C side 678)). Derfor fremsætter Det Radikale Venstre nu en række

beslutningsforslag om ændringer af udlændingeloven, straffeloven m.v., som

vil

medføre en mere retfærdig og enkel udlændingelov.

Det Radikale Venstre er af den opfattelse, at der er tre

problemer at adressere i forhold til familiesammenføring:

For det første tvangsægteskaberne. For det andet importen

af kvinder fra fattige lande. For det tredje manglende integration.

I relation til tvangsægteskaber skal det understreges, at

man ikke kender antallet af tvangsægteskaber. Man ved ikke, hvor stort det

reelle problem er. Derfor ønskes et udredningsarbejde herom. Ét

tvangsægteskab

er imidlertid et for meget. Af samme grund foreslår vi, at tvangsægteskaber

kriminaliseres i form af en særlig paragraf i straffeloven. Selv om det kan

blive vanskeligt at rejse konkrete straffesager, kan et tydeligt signal have

en

klar præventiv effekt. Det forudsætter nødvendigvis en bred og intensiv

oplysningsindsats om det danske samfunds vilje til at straffe personer, som

tvinger andre ind i et ægteskab. Ligeledes foreslås et nyt socialt beredskab,

der er i stand til at hjælpe ulykkelige unge, som henvender sig til de

sociale

myndigheder, fordi de lever i et tvangsægteskab eller er på vej ind i et.

Endelig indebærer beslutningsforslaget, at der skal iværksættes en

international indsats med henblik på at få andre lande til at kriminalisere

tvangsægteskaber.

Med henblik på at forebygge ulykkelige ægteskaber indgået

mellem en herboende dansk mand og en udenlandsk kvinde uden det store

kendskab

til hinanden foreslås indført en række nye restriktioner: For det første

udvides forsørgelseskravet til også at gælde efter en eventuel skilsmisse.

For

det andet indføres et krav om, at ægtefællerne skal tale et fælles sprog. For

det tredje må den herboende ikke have været dømt for vold mod en ægtefælle

eller samlever inden for de sidste 10 år. For det fjerde skal alle, som søger

familiesammenføring, til en vejledende samtale på den danske repræsentation i

hjemlandet. Ansøgeren skal oplyses om rettigheder og pligter ved at blive

borger i Danmark, men også om de kulturelle forskelle, der er mellem Danmark

og

ansøgerens eget hjemland.

Problemet med den manglende integration af nogle

familiesammenførte skyldes først og fremmest, at Danmark ikke hidtil har

stillet krav til familiesammenførte, som forsørges af ægtefællen. Det princip

ønsker forslagsstillerne at gøre op med ved at stille krav om, at alle

familiesammenførte som udgangspunkt skal gå til dansk. Konkret foreslås det,

at

forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse gøres afhængig af, at den

familiesammenførte har udvist vilje til at lade sig integrere. I forlængelse

heraf foreslås indført et depositum på 10.000 kr., som tilbagebetales når

danskundervisningen er vel gennemført. Med forslaget ønsker Det Radikale

Venstre at hjælpe de udlændinge, hvis familie eventuelt ikke har et ønske om,

at vedkommende integreres i det danske samfund.

På den baggrund

ønsker forslagsstillerne at afskaffe de regler, som i dag forhindrer

danske statsborgere i at få familiesammenføring i Danmark, samt at lempe

reglerne for udlændinges adgang til familiesammenføring i Danmark regler,

som

blandt andet er lavet med henblik på at forhindre tvangsægteskaber, men som

reelt rammer enhver dansker (og udlænding), som ønsker at bo sammen med sin

partner i Danmark.

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har gennemført en

række stramninger af reglerne for familiesammenføring, som indebærer

væsentlige

og uacceptable indskrænkninger i herboendes muligheder for at leve sammen med

og tage ansvar for deres ægtefælle/samlever og børn. Det skyldes ikke mindst

tilknytningskravet, som indebærer, at ægtefællernes samlede tilknytning til

Danmark i dag skal være større end til et andet land, hvis

familiesammenføringen skal finde sted i Danmark. Det gælder også danske

statsborgere.

Tilknytningskravet kan således også ramme

»

pæredanske

«

borgere, som har opholdt sig i udlandet i kortere eller længere tid, er

blevet

gift med en statsborger fra dette land og derefter ønsker at flytte til

Danmark. Fordi den samlede tilknytning nu skal være større til Danmark end

til

et andet land, kan danske statsborgere mod deres vilje blive tvunget til

at

bosætte sig i udlandet. Ansatte i internationalt orienterede virksomheder er

således en særlig udsat gruppe, som risikerer ikke at kunne flytte til

Danmark

med deres ægtefælle.

Det bør nævnes, at Danmark er det eneste land i EU, der

stiller tilknytningskrav til egne statsborgere ved familiesammenføring (jf.

integrationsministerens svar på spørgsmål nr. S 1050 i folketingsåret

2002-03,

Folketingets forhandlinger side 3288).

Det kan tilføjes, at hvis alle andre lande valgte at

gennemføre de samme familiesammenføringsregler, som Danmark har, ville nogle

familier blive tvunget til et liv som globale nomader. De ville nemlig kunne

komme i den situation, at de hverken kan opfylde familiesammenføringskravene

i

den ene eller i den anden ægtefælles hjemland.

Resultatet af stramningerne er, at familier splittes. Der

er forfærdelige eksempler på, at børn forhindres i at bo sammen med begge

forældre, at en mor eller far får nej til opholdstilladelse og må forlade

ægtefælle og børn for at vende tilbage til sit hjemland. Der er eksempler på,

at familier bosætter sig i Sverige, men fortsætter med at arbejde i Danmark

for

at kunne leve sammen med deres ægtefælle.

Samtidig er der opstået den retstilstand, at hvis en dansk

statsborger bosætter sig i f.eks. Sverige eller et andet EU-land med sin

ægtefælle, kan danskeren herefter flytte til Danmark med sin ægtefælle, fordi

danskeren er

»

EU-borger

«

(har erhvervet et EU-opholdsbevis). Ved at

anvende EU-reglerne for vandrende arbejdstagere kan en dansk statsborger få

den

ret til familiesammenføring i Danmark, som andre danske statsborgere er

afskåret fra som følge af de nye regler for familiesammenføring!

Den reelle og alvorlige konsekvens af de nye regler er, at

danskere indirekte tvinges til at gifte sig med danskere, i alt fald hvis de

vil være sikre på at få lov til at bo i deres eget land. Denne form for

»

tvangsægteskab

«

mener Det Radikale Venstre er i strid med det moderne Danmarks grundlæggende

værdier og de europæiske frihedsrettigheder. Stramningerne i udlændingeloven

resulterer i et stadig mere indadvendt Danmark, hvilket ikke er ønskeligt.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Til nr. 1

En klar bestemmelse i straffeloven om tvangsægteskaber skal

være et tydeligt signal om, at medvirken til tvangsægteskab er uacceptabelt i

Danmark. Det Radikale Venstre ønsker ikke, at nogen borger i Danmark skal

leve

i et fornedrende og uværdigt ægteskab, hvor samlivet opleves som et overgreb

mod den personlige frihed. Ud over den nye bestemmelse i straffeloven skal

personer,

der allerede lever i et tvangsægteskab, nemmere kunne få dette ægteskab

opløst

ved henvisning til tvang. Det Radikale Venstre erkender, at tvangsægteskaber

ikke forsvinder ved, at der udformes en ny lovparagraf, men det vil være et

skridt på vejen til afskaffelse af fænomenet i Danmark og skal ses i

sammenhæng

med en bredere oplysningsindsats og ændringer af forældede kulturmønstre. En

sådan bestemmelse kunne udformes efter den model, som justitsministeren har

anvendt i lovforslag nr. L 183 om ændring af straffeloven og udlændingeloven.

(Kvindelig omskæring).

Til nr. 2 og 3

Der er behov for en udredning om tvangsægteskaber i

Danmark. Der er stor usikkerhed om omfanget og udbredelsen af

tvangsægteskaber

blandt forskellige etniske grupper. I de seneste år er der iværksat en række

forskellige initiativer med henblik på at bekæmpe tvangsægteskaber, at styrke

oplysningen om de mange negative konsekvenser og at forbedre rådgivning og

støtte for de personer ofte yngre kvinder der føler sig tvunget til

ægteskab. En udredning skal også afklare behovet for nye initiativer,

herunder

styrkelse af støtteforanstaltninger for personer, der er udsat for tvang,

eller

som ønsker at bryde ud af et tvangsægteskab.

Allerede nu kan det konstateres, at der er behov for en

større social indsats over for unge, som henvender sig til de sociale

myndigheder og beder om hjælp, enten fordi de har indgået et ægteskab mod

deres

vilje, eller fordi de er på vej ind i et tvangsægteskab. Der er bl.a. behov

for

en anonym rådgivning og tilbud om konkret støtte til ny bopæl, nyt arbejde

m.v.

Ligeledes kan der være behov for

politibeskyttelse. De forskellige tilbud hos indvandrerorganisationerne, som

ofte er baseret på frivillig arbejdskraft, kan ikke stå alene. Disse tilbud

bør

suppleres af gedigne rådgivningscentre i offentligt regi. Disse centre kan

enten oprettes af den enkelte kommune eller i samarbejde mellem flere

kommuner.

Alle offentligt ansatte har en forpligtelse til at hjælpe

enhver ung, som er truet af et tvangsægteskab, til at få kontakt med

rådgivningscenteret.

Hvis en herboende vælger at få myndighedernes hjælp til

beskyttelse, skal vedkommende samtidig acceptere, at udlændingemyndighederne

underrettes, således at en eventuel familiesammenføring ikke kan finde sted.

Til nr. 4

Regeringen opfordres til at udarbejde en strategi for,

hvorledes man gennem udenrigspolitikken og det løbende samarbejde med andre

lande kan bidrage til en generel og forstærket international indsats mod

tvangsægteskaber. Det bør være en forudsætning, at alle EU-medlemslande

respekterer det enkelte menneskes ret og frihed til at vælge sin egen

ægtefælle. EU-landene bør ligeledes med alle midler bekæmpe

menneskehandelslignende forhold legitimeret gennem ægteskab.

Til nr. 5

Det er forslagsstillernes vurdering, at nogle

familiesammenførte ikke har det fornødne kendskab til Danmark, inden de

flytter

hertil. Det kan der rådes bod på med forslaget om, at de danske

repræsentationer får en forpligtelse til at forklare ansøgerne om de

rettigheder og pligter, der er forbundet med livet i Danmark, men også om de

forskelle, herunder kulturelle forskelle, der er mellem ansøgerens eget land

og

Danmark. Hvis den danske repræsentation vurderer, at der er tale om et

tvangsægteskab, skal de sociale myndigheder underrettes med henblik på

kontakt

til den herboende ægtefælle.

Til nr. 6

Det Radikale Venstre mener, at konventionsflygtninge,

personer med et beskyttelsesbehov og personer med humanitær opholdstilladelse

skal have ret til familiesammenføring i Danmark ved genetablering af

ægteskaber

eller faste samliv. Der skal således ikke stilles krav om forsørgelse,

tilknytning til Danmark osv. Dette følger endvidere af de internationale

konventioner vedrørende flygtninges ret til familieliv.

Til nr. 7

Forslaget ligestiller udenlandske statsborgere, som har

opholdt sig mindst 2 år i Danmark, med danske og nordiske statsborgere. Der

er

indtil videre fortsat særlige regler for EU-borgere med EU-opholdsbevis.

EU-borgere er således ikke omfattet af dette forslag. Det Radikale Venstre

opfordrer til, at Danmark nøje følger udviklingen i EU med hensyn til

reglerne

for familiesammenføring og indretter egne regler herefter, således at Danmark

er klar til at ophæve forbeholdet vedrørende indre og retlige anliggender.

Gør

man ikke det, bliver Danmark en ø i EU-havet.

Ad 7.1.

På grund

af forslagets samlede elementer mener Det Radikale Venstre, at der er

grundlag

for at sænke det gældende alderskrav på 24 år for familiesammenføring. 21 år

er

valgt, fordi det forventes, at de nye fælles EU-familiesammenføringsregler

vil

fastsætte aldersgrænsen til 21 år. Samtidig med dette forslag fremsættes et

beslutningsforslag om et »kæreste-visum«, som skal gøre det muligt for danske

statsborgere og udlændinge, som har opholdt sig i Danmark i 2 år, at få en

udenlandsk kæreste til landet i 1 år og således prøve forholdet af, uden at

man

behøver indgå ægteskab. Reglen skal gælde alle over 18 år, jf.

beslutningsforslag nr. B 127.

Ad 7.2.

For at

sikre et godt grundlag for integration bør der indføres et krav om, at

parterne

skal beherske/kunne gøre sig forståelige på mindst et fælles sprog.

Ad 7.3.

Kravet

om, at den herboende ikke må have modtaget sociale ydelser i 1 år før

ansøgningen om familiesammenføring, afskaffes. Den herboende skal imidlertid

påtage sig at forsørge den familiesammenførte, medmindre denne har arbejde.

Der

stilles ikke krav om et bestemt forsørgelsesgrundlag. Det er op til familien

at

tage stilling til, hvor meget eller hvor lidt man er parat til at leve for.

Den

herboende skal i forbindelse med ansøgningen stille en bankgaranti på 50.000

kr., og kravet om denne garanti ophæves først, når den familiesammenførte har

opnået permanent opholdstilladelse. Hvis den familiesammenførte imod

forventning får brug for sociale ydelser, skal bankgarantien først anvendes.

Ad 7.4.

Der skal

indføres særlige krav om forsørgelse af den familiesammenførte ved skilsmisse

og en mere fleksibel anvendelse af den eksisterende bankgaranti på 50.000

kr.,

hvis den familiesammenførte ønsker at rejse hjem efter en skilsmisse.

Ad 7.5.

Det

Radikale Venstre kan ikke acceptere, at herboende voldelige mænd

har mulighed for at spekulere i kortvarige

ægteskaber med godtroende udenlandske kvinder, som lader sig lokke til

Danmark

af udsigten til et bedre liv for derefter at opleve vold og undertrykkelse.

Forslaget skal ses i relation til beslutningsforslaget om voldsramte

udenlandske kvinder, som fremsættes samtidig med nærværende

beslutningsforslag.

Derfor må herboende danskere eller udlændinge ikke opnå familiesammenføring

inden

for de første 10 år efter en dom for vold mod en ægtefælle eller samlever,

eller så længe dommen står opført på vedkommendes straffeattest.

Ad 7.6.

For at

fremme integrationen forpligtes den familiesammenførte til at deltage i

sprogundervisning. Manglende fremmøde kan føre til, at den midlertidige

opholdstilladelse ikke forlænges, og at personen derfor må udrejse. Det skal

være muligt at undtage særlig udsatte grupper (f.eks. alvorligt syge) fra

dette

krav, men deltagelse i andre foranstaltninger, som kan understøtte

integrationen, skal så være en forudsætning for forlængelse af den

midlertidige

opholdstilladelse. For at fremme deltagelse i sprogundervisning m.v. skal der

indbetales et depositum på 10.000 kr. som led i ansøgningen. Dette depositum

tilbagebetales, når programmet er gennemført. Kommunerne har

tilsynsforpligtelsen.

Ad 7.7.

Krav om

egen bolig af rimelig størrelse skal kun kunne stilles af kommuner, hvor

andelen af udenlandske statsborgere overstiger 4 pct. Det er op til disse

kommuner at afgøre, om de vil benytte sig af muligheden for at stille et

boligkrav. Dermed forbedres herboendes mulighed for

at finde en bopæl i en

kommune, som ikke kan stille et

boligkrav.

Hvert år skal de relevante

kommuner meddele Udlændingestyrelsen, om de vil gøre kravet gældende ved

ansøgninger om familiesammenføring. Forslaget vil bl.a. gøre det muligt for

kommunerne på Københavns vestegn at stille et boligkrav, mens en lang række

kommuner i bl.a. Frederiksborg, Roskilde og Vestsjællands Amter ikke vil være

berettigede til at stille boligkrav. Målet er at undgå ghettodannelser og

heraf

følgende manglende integration i de kommuner, som selv vurderer, at de har et

problem.

Uanset ovenstående regler skal der i videst muligt omfang

tages hensyn til, at børn har ret til at bo i samme land som begge deres

forældre.

En sammenligning mellem de nuværende regler og

beslutningsforslagets

Stramninger:

Forslaget rummer følgende stramninger med henblik på bedre

integration og forebyggelse af tvangsægteskaber og andre ulykkelige

ægteskaber

mellem udlændinge og danskere:

Eksplicit kriminalisering af enhver, som tvinger et andet

menneske ind i et ægteskab. En aktiv udenrigspolitisk indsats for at sikre,

at

andre lande gør det samme.

Alle ansøgere om familiesammenføring skal deltage i en

oplysende samtale om forholdene i Danmark på den relevante danske ambassade

eller konsulat.

Den herboende, der ønsker familiesammenføring, må ikke være

dømt for vold mod en ægtefælle eller samlever inden for de sidste 10 år.

Skærpede forsørgelseskrav efter en skilsmisse.

Krav om, at det kommende ægtepar skal kunne tale sammen.

Pligt til integration gennem deltagelse i danskundervisning

for den familiesammenførte (i dag er der tale om et tilbud, som den

familiesammenførte

kan

tage imod.

Hvis den familiesammenførte ikke modtager sociale ydelser, har kommunerne

reelt

ikke nogen mulighed for at understøtte integrationen). Sammenkædning af

mulighed for forlængelse af midlertidig opholdstilladelse og udvist vilje til

at lære dansk. Depositum for deltagelse i danskundervisning på 10.000 kr.

Liberaliseringer:

Forslaget rummer følgende liberaliseringer i forhold til de

nuværende regler:

Nedsættelse af alderskravet i forbindelse med

familiesammenføring til 21 år (som forventes at blive EU’s alderskrav).

Fjernelse af tilknytningskrav.

Fjernelse af kravet om, at den herboende ikke må have

modtaget sociale ydelser inden for det sidste år.

Fjernelse af boligkrav med undtagelse af de kommuner, hvor

mere end 4 pct. er udenlandske statsborgere (i disse kommuner

kan

kommunalstyrelsen stille de

boligkrav, som allerede findes i loven i dag).

Bedre mulighed for personer med humanitær opholdstilladelse

til at få familiesammenføring.

Beslutningsforslagets virkninger for kommunerne

Forslaget indebærer, at kommunerne får en reel mulighed for

at sikre integrationen af familiesammenførte. I dag har kommunerne ingen

sanktionsmuligheder over for familiesammenførte, som ikke ønsker at blive

integreret (eller ikke må), hvis de bliver forsørget af den herboende

ægtefælle.

Forslaget indebærer ligeledes en forpligtelse for alle

større kommuner til at have det fornødne beredskab til at kunne hjælpe

borgere,

som er på vej til at blive giftet bort mod deres vilje.

Beslutningsforslagets EU-retlige virkninger

Forslaget indebærer en tillempet ligestilling af danske

statsborgeres og EU-borgeres mulighed for familiesammenføring.

Forslaget rummer en opfordring til regeringen om at arbejde

for generelle EU-krav, som kriminaliserer tvangsægteskaber i alle

medlemslande.

Forslaget indebærer, at Danmark skal lægge sig så tæt som

muligt op ad EU’s fælles regler på familiesammenføringsområdet.

»

Malmømodellen

«

er et ulykkeligt eksempel på, hvad Danmarks enegang på

familiesammenføringsområdet kan føre til, nemlig at danske statsborgere først

ved at påberåbe sig et EU-borgerskab har mulighed for at få

familiesammenføring. Hvis Danmark indfører strengere regler for

familiesammenføring end andre lande, pålægges de andre EU-lande at huse de

familiesammenførte danskere, som ikke kan bo sammen med deres familie i

Danmark. Omvendt: Bliver de danske regler mere liberale end de øvrige

EU-landes

regler på området, ender Danmark som vært for de familiesammenførte

EU-borgere,

som ikke kan tage ophold i deres eget land, og

»

Danmarksmodellen

«

vil blive en realitet.

Skriftlig fremsættelse

Elsebeth Gerner

Nielsen

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber, bedre vilkår

for

integration af udenlandske ægtefæller og forenklede regler for

familesammenføring.

(Beslutningsforslag nr. B 125).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter