Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart grundløs-hasteproceduren m.v.)

2003/1 TBL 223Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget28. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 25. maj 2004

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om

ændring af udlændingeloven

(Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig

tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller

menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i

åbenbart grundløs-hasteproceduren m.v.)

[af

integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 4

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1.

behandling den 16. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Udvalget

afgav betænkning den 4. maj 2004. Lovforslaget var til 2. behandling den 18.

maj 2004, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Udvalget for

Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 1 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som

denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og integrationsministerens svar

herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Læs alt

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret

. Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget har allerede

tilkendegivet, at partiet er positiv over for nogle af lovens intentioner. Vi

finder det positivt, at flere mennesker får mulighed for at få et besøgsvisum

til Danmark. Vi finder det endvidere rigtigt, at der i visse tilfælde kan

stilles et kautionskrav. Når partiet ikke kan støtte loven, skyldes det

følgende forhold:

1) Vi kan ikke acceptere, at flygtninge, som er kommet til

Danmark på et turistvisum, kan risikere at komme til at betale for at få

asyl.

Enhver udlænding, som kommer til Danmark, og som opfylder betingelserne for

at

få asyl, skal have asyl, uden at der stilles krav om betaling. Det er et brud

med flygtningekonventionen, at en herboende kan risikere at komme til at

betale

for, at en udlænding, som opholder sig i Danmark og opfylder betingelserne

for

at få asyl, søger om og får asyl. Efter Det Radikale Venstres opfattelse er

det

i orden, at den herboendes depositum inddrages, hvis der gives afslag på

asyl,

men ikke i de tilfælde, hvor der bevilges asyl. Vi tillader os i den

sammenhæng

at henvise til høringssvarene fra blandt andet UNHCR og Institut for

Menneskerettigheder.

2) Med forslagets bemærkninger indskrænkes ægtefællers og børns

mulighed for at få forlænget et turistvisum fra 3 til 6 måneder. På grund af

de

stadig strammere familiesammenføringskrav må en del familier leve adskilt.

Det

Radikale Venstre finder disse regler urimelige. At familierne nu skal

straffes

yderligere med kun at måtte leve sammen i 3 måneder og ikke i 6 måneder, er

ikke mindre urimeligt. Hvis en udenlandsk ægtefælle ikke opfylder

tilknytningskravet for at få familiesammenføring, er et turistvisum den

eneste

mulighed for at opnå tilknytning til Danmark. Jo kortere tid man kan få et

sådant,

jo mindre er chancen for at lære dansk og lære ens ægtefælles land at kende.

3) Det Radikale Venstre er imod tvangsægteskaber og

proformaægteskaber og finder det rimeligt, at ægtefæller, som er tvangsgift

eller proformagift, ikke kan få familiesammenføring eller mister deres

opholdstilladelse. Ligeledes er det rimeligt, at der efterfølgende ikke kan

gives besøgsvisum i en periode. Problemet er imidlertid, at der ikke er tale

om

en domsafsigelse ved en domstol, når et ægteskab i Danmark »dømmes« som et

proformaægteskab eller et tvangsægteskab. Det er en administrativ afgørelse i

Udlændingestyrelsen. Det Radikale Venstre har kendskab til ægtepar, som ikke

kan bo sammen i Danmark, fordi deres ægteskab vurderes at være et

proformaægteskab på trods af, at de lever sammen (i udlandet) og har fælles

økonomi. Skal disse familier nu også straffes med ikke at måtte rejse ind i

Danmark på et turistvisum?

Det Radikale

Venstre er af den opfattelse, at det er domstolene, som skal afgøre, om et

ægteskab er et proformaægteskab/tvangsægteskab.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslagene ikke vedtages, vil

mindretallet stemme imod lovforslaget.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslagene ikke vedtages, vil

mindretallet alligevel stemme for lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(RV, EL og KD):

Til § 1

1)

Det under

nr. 2

foreslåede

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Udstedelse af

visum efter stk. 1 kan betinges af, at den herboende reference stiller

økonomisk

sikkerhed for betaling af et beløb på 50.000 kr., uanset hvilket land

visumansøgeren kommer fra. Der kan ikke stilles krav om økonomisk

sikkerhedsstillelse,

jf. 1. pkt.,

i

forbindelse med visumansøgninger fra ægtefæller, faste samlevere, mindreårige

børn og forældre, eller

hvis

den herboende reference modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller

integrationsloven eller støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte.«

[Visum mod sikkerhedsstillelse uanset landegruppe og

præcisering af, hvem der ikke kan kræves sikkerhedsstillelse af]

2)

I

nr. 2

indsættes efter det foreslåede § 4, stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5.

Beløbet nævnt i

stk. 2, der er forfaldet til betaling i henhold til stk. 4, skal betales

tilbage til den herboende reference, såfremt udlændingen opnår

opholdstilladelse her i landet eller asyl i et andet Schengenland.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

[Ved opholdstilladelse eller asyl skal tilbageholdt

sikkerhedsstillelse tilbagebetales]

3)

I den under

nr. 3

foreslåede

§ 4 c

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

En udlænding

kan ikke få visum efter § 4, stk. 1, såfremt vedkommende har fået afslag på

ægtefællesammenføring på baggrund af en dom for, at ægteskabet er indgået

under

tvang.«

[Dom for tvangsægteskab som betingelse for afslag på visum]

4)

I det under

nr. 22

foreslåede

§ 42 b,

stk. 12,

indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»De anførte begrænsninger kan ikke

udstrækkes ud over 9 dage.«

[Alene afskæring fra kontante ydelser i 9 dage]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indeholder 3 elementer: For det første, at

udstedelse af visum mod sikkerhedsstillelse kan ske, uanset hvilket land

visumansøgeren kommer fra, hvilket indebærer, at også personer fra

asyllandegruppen vil kunne få visum mod sikkerhedsstillelse. For det andet

indebærer ændringsforslaget, at det præciseres i selve lovteksten, at der

ikke

kan stilles krav om økonomisk sikkerhedsstillelse i forbindelse med

visumansøgninger fra ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og

forældre.

Endelig indebærer ændringsforslaget, at der ikke kan stilles krav om

økonomisk

sikkerhedsstillelse, hvis den herboende reference modtager starthjælp,

kontanthjælp

eller SU.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at en økonomisk

sikkerhedsstillelse, der forfaldt til betaling, da udlændingen søgte om

opholdstilladelse, skal betales tilbage til referencen, såfremt udlændingen

får

opholdstilladelse eller asyl.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at det skal være fastslået ved dom

og ikke blot ved en formodning, at et ægteskab er indgået under tvang, for at

der kan meddeles afslag på visum.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at personer, hvis asylansøgning

behandles efter den særlige åbenbart grundløs-hasteprocedure, kun kan være

afskåret fra kontante ydelser m.m. i 9 dage, som er den normale

gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for denne type sager.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Irene Simonsen (V)

Bodil Kornbek (KD)

Marianne Pedersen (V)

Jørgen Winther (V)

fmd.

Bent

Bøgsted

(DF)

Jesper Langballe (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Lars Barfoed (KF)

Lotte Bundsgaard (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Anne-Marie Meldgaard (S)

nfmd.

Kamal Qureshi (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Karen J. Klint (S)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 223 omdelt efter

afgivelse af betænkning

12

Svar på spm. 5 om redegørelse for, om man vil dispensere

fra kravet om depositum, fra integrationsministeren

13

Betænkning afgivet den 4. maj 2004

14

Svar på spm. 4 om teknisk bistand til et ændringsforslag

om, hvilke personer der aldrig kan kræves depositum for, fra

integrationsministeren

15

Svar på spm. 6 om, hvad forskellen præcis er mellem de

nuværende visumregler og de af regeringen foreslåede regler, fra

integrationsministeren

16

Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 13. maj

2004 af Kamal Qureshi (SF)

17

Svar på spm. 7 om teknisk bistand til et ændringsforslag,

som sikrer status quo, hvad angår mulighed for forlængelse af visum, fra

integrationsministeren

18

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra

integrationsministeren

19

Spm. 8, om krav til formueforhold er i strid med

konventioner, til integrationsministeren

20

1. udkast til tillægsbetænkning

21

Svar på spm. 8, om krav til formueforhold er i strid med

konventioner, fra integrationsministeren

Bilag 2

1 af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål 3 og integrationsministerens svar herpå er

optrykt efter ønske fra RV.

Spørgsmål 3:

Kan ministeren garantere, at mennesker, som kommer til Danmark

på et visum og under opholdet søger og får asyl, ikke indirekte kommer til at

betale herfor ved, at referencens depositum inddrages?

Svar:

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4, stk. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer, at Udlændingestyrelsen i visse tilfælde,

hvor formålet med opholdet i Danmark er privatbesøg hos f.eks. familie eller

venner, kan betinge visumudstedelse af økonomisk sikkerhedsstillelse. Hvis en

herboende reference er villig til at stille økonomisk sikkerhed, således at

beløbet forfalder til betaling, hvis visumansøgeren efter indrejsen

overtræder

visumbetingelserne, vil dette blive tillagt væsentlig betydning ved

vurderingen

af immigrationsrisikoen. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give

flere udlændinge fra lande, der placeres i immigrationslandegruppen, mulighed

for at besøge Danmark. Det er derimod ikke hensigten at lempe visumpraksis

over

for udlændinge fra lande, hvorfra der kommer mange asylansøgere, og

udstedelse

af visum kan derfor ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse i

forbindelse med visumansøgninger fra udlændinge fra disse lande.

Det fremgår af »De fælles konsulære instrukser til de

diplomatiske og konsulære repræsentationer for de kontraherende parter i

Schengenkonventionen« kap. V, at man ved behandlingen af visumansøgninger

skal

være opmærksom på de kontraherende parters sikkerhed, bekæmpelsen af ulovlig

indvandring

samt andre aspekter af de internationale forbindelser. For så vidt angår

vurderingen af indvandringsrisikoen, fremgår det, at det ved gennemgangen af

en

visumansøgning skal fastslås, om ansøgeren har til hensigt at indrejse til

medlemsstaternes område ved hjælp af et visum, som er udstedt med henblik på

turisme, forretningsbesøg, studier, erhvervsaktivitet, familiebesøg, for at

bosætte

sig dér, og at opmærksomheden især skal rettes mod »personer i særlige

risikokategorier«, dvs. arbejdsløse, personer, som ikke har fast indtægt,

osv.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 4 udstedes

visum til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande. Visum kan gives

til

en eller flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af

et

sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden

følgende

ophold i Danmark og de andre Schengenlande må dog ikke overstige 3 måneder

pr.

halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene.

Formålet med visumreglerne er således, at udlændinge kan få

mulighed for et kortvarigt ophold i Danmark – og de andre Schengenlande

– i

højst tre måneder, og visumpolitikken bør derfor indrettes således, at det så

vidt muligt undgås, at udlændinge anvender et visum til at skaffe sig ophold

af

længere varighed, f.eks. ved at indgive ansøgning om asyl.

Regeringen finder, at indførelse af et økonomisk ansvar for den

herboende reference, der har inviteret visumansøgeren til Danmark, er et

rigtigt og konsekvent instrument, der kan virke ved siden af andre

instrumenter

i den samlede indsats for at undgå misbrug med visuminstituttet mest muligt,

samtidig med at der tages hensyn til udlændinges interesse i at aflægge

kortvarigt besøg i Danmark.

Det foreslås derfor, at et beløb, som en herboende reference har

stillet som økonomisk sikkerhed, som udgangspunkt forfalder til betaling,

hvis

udlændingen overtræder visumbetingelserne som angivet i de foreslåede

bestemmelser i udlændingelovens § 4, stk. 4, nr. 2 og 3, f.eks. ved at

indgive

ansøgning om asyl.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, forfalder

beløbet dog ikke til betaling ved indgivelse af en ansøgning om

opholdstilladelse, hvis hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.

Indgivelse af en ansøgning om asyl vil som altovervejende

udgangspunkt ikke i sig selv ud fra humanitære hensyn kunne begrunde, at et

beløb ikke forfalder til betaling. Det har endvidere ikke betydning for

spørgsmålet om et beløbs forfald til betaling, om udlændingens ansøgning om

opholdstilladelse

som flygtning efter udlændingelovens § 7 måtte blive imødekommet.

Hvis der under en udlændings visumophold i Danmark – efter at

der i forbindelse med visumudstedelsen er stillet økonomisk sikkerhed –

opstår

begivenheder i udlændingens hjemland, som medfører, at udlændingen nærer en

velbegrundet frygt for forfølgelse ved tilbagevenden (de såkaldte flygtninge

»sur place«), f.eks. hvis der under visumopholdet finder et magtskifte sted i

hjemlandet, der skaber risiko for forfølgelse af udlændingen, og hvis

udlændingen

på den baggrund indgiver ansøgning om asyl, vil der dog konkret kunne

foreligge

hensyn af humanitær karakter, der afgørende taler imod, at det beløb, der er

stillet som sikkerhed, skal forfalde til betaling.

Lignende dokumenter