Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af og øget indflydelse for beboerrepræsentationerne i private udlejningsejendomme

2004/1 BSF 111Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 2004 af

Lissa Mathiasen (S), Jytte Andersen (S),

Carsten Hansen (S), Lars Kramer Mikkelsen

;(S) og Jørn Pedersen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om sikring af og øget

indflydelse for beboerrepræsentationerne i private

udlejningsejendomme

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der pr.

1. juli 2005 sikrer,

at beboerrepræsentationen kan indbringe spørgsmål om

mangler på ejendommen for huslejenævnet,

at beboerpræsentationen ved væsentlige arbejder på

ejendommen kan pege på en bydende på arbejderne i ejendommen.

at udlejer kan pålægges en sanktion, såfremt udlejer

ikke overholder lejelovenes bestemmelser vedrørende inddragelse af

beboerrepræsentationen i ejendommens anliggender, og

at beboerrepræsentationen kan nedlægge veto mod en

forbedringsplan for ejendommen, såfremt den ikke er indarbejdet i en 5-årig

forbedrings-

og vedligeholdelsesplan for ejendommen, og såfremt den ikke er

hensigtsmæssig.

En tvist herom afgøres af huslejenævnet.

Bemærkninger til

forslaget

Almindelige bemærkninger

I større privat og offentligt ejede udlejningsejendomme kan

beboerne vælge en beboerrepræsentation. Beboerrepræsentationen skal

samarbejde

med udlejer om forhold vedrørende ejendommen, og beboerrepræsentationen skal

Læs alt

efter loven tages med på råd, når der varsles højere husleje, og når der skal

gennemføres arbejder og forbedringer på ejendommen.

I 1995 blev der i lejelovene indføjet en række bestemmelser med

henblik på at give beboerrepræsentanterne forbedret indseende med og

indflydelse

på ejendommens forhold, når det gælder vedligeholdelse og ind- og fraflytning

m.v.

Erfaringerne med det praktiske arbejde med disse bestemmelser

viser, at udlejer alt for ofte ikke efterlever lovens bestemmelser. Udlejer

undlader at inddrage beboerrepræsentationen, fordi der ikke er nogle

sanktioner, der sikrer en reel indflydelse og et reelt samarbejde mellem

parterne.

Det foreslås derfor, at lejelovene forbedres, således at de

bestemmelser, der formelt giver beboerrepræsentationen indflydelse, styrkes

med

en sanktion, såfremt udlejer ikke overholder lovens hensigt.

Herudover foreslås det at udvide beboerrepræsentationens

beføjelser, således at beboerrepræsentationen kan indbringe sager om mangler

for huslejenævnet, og således at beboerrepræsentationen kan nedlægge veto

imod

forbedringsarbejder i ejendommen.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1. Beboerrepræsentationen kan indbringe spørgsmål

om mangler på ejendommen til huslejenævnet

Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 3, skal en udlejer,

såfremt udlejeren ønsker at udleje et gennemgribende moderniseret lejemål,

inden lejeaftalen indgås, orientere beboerrepræsentanterne herom og meddele

beboerrepræsentanterne, at beboerrepræsentanterne eller lejerne inden 14 dage

efter,

at orienteringen er givet, kan indbringe en sag om manglende vedligeholdelse

for huslejenævnet, jf. boligreguleringslovens § 22, stk. 1.

Beboerrepræsentanternes initiativret på dette område er ikke

generel, men begrænset til denne situation.

Det er urimeligt, at beboerrepræsentanterne ikke i almindelighed

på samtlige lejeres vegne kan indbringe sager om vedligeholdelsesmangler på

ejendommen. Hvis sådanne sager skal indbringes i dag, kræver det fuldmagt fra

de enkelte lejere.

For at forbedre beboerrepræsentanternes mulighed for at øve

indflydelse på ejendommens vedligeholdelsesstand forslås det derfor, at

beboerrepræsentanterne i almindelighed har ret til at indbringe spørgsmål om

mangler på ejendommen for huslejenævnet.

Ad 2. Beboerpræsentationen kan ved væsentlige arbejder

på ejendommen pege på en bydende på arbejderne i ejendommen

Kun på meget få områder indeholder lejelovene en sikring af

priskonkurrence ved istandsættelsesarbejder på private udlejningsejendomme.

Således gælder det efter lejelovens § 66, at såfremt en udlejer i bunden

licitation udbyder planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, hvor

den

samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m2

bruttoetageareal, skal beboerrepræsentanterne – samtidig

med at udlejer indkalder til møde – tilbydes at udpege mindst en bydende

i

licitationen.

Denne sikring af et uafhængigt alternativt tilbud på arbejderne

på ejendommen gælder kun for en bunden licitation. I alle andre tilfælde er

hverken beboerrepræsentanterne eller lejerne i ejendommen sikret, at

arbejderne

udbydes i konkurrence.

For udlejer er der ikke noget væsentligt incitament til at sikre

lavest mulige priser, idet omkostningerne ved arbejdernes gennemførelse enten

kan overvæltes på lejerne via forbedringsforhøjelser eller kan hentes via de

henlæggelser, som lejerne har indbetalt over huslejen til fremtidig

vedligeholdelse

af ejendommen.

Det foreslås derfor, at såfremt der skal gennemføres

vedligeholdelses- og forbedringsarbejder i ejendommen, hvor den samlede

udgift

udgør mere end 20 kr. pr. m2

bruttoetageareal, skal udlejeren, for efterfølgende at kunne finansiere

arbejderne med en forbedringsforhøjelse eller ved træk på ejendommens

vedligeholdelseskonti skriftligt anmode beboerrepræsentanterne om med et

rimeligt varsel at udpege mindst en bydende på arbejderne i ejendommen.

Ad 3. Udlejer kan pålægges en sanktion, såfremt

udlejer ikke overholder lejelovenes bestemmelser vedrørende inddragelse af

beboerrepræsentationen i ejendommens anliggender

Lejelovene indeholder en del bestemmelser, der har til formål at

sikre, at beboerrepræsentanterne inddrages i en række forhold omkring

ejendommen og de enkelte lejemål.

Mange af disse bestemmelser blev gennemført i 1995 efter et

enigt oplæg fra udlejere og lejere herom. Det blev dengang aftalt, at enkelte

af bestemmelserne ikke skulle pålægges en sanktion, fordi samarbejdet på

dette

område skulle bygge på det frivillige initiativ hos både udlejere og

beboerrepræsentation.

Imidlertid viser erfaringerne, at udlejere i mange ejendomme

ikke har til hensigt frivilligt at inddrage beboerrepræsentationerne i

ejendommens anliggender.

Tilstanden er endda således, at flere eksperter inden for

lejeretsområdet foreslår bestemmelserne fjernet – bestemmelserne kaldes

papparagraffer uden reelt indhold.

Hensigten med de pågældende paragraffer har været at give

beboerrepræsentationerne indseende med ejendommens anliggender og sikre

lejerne

en øget tryghed og ligebehandling ved genudlejning og fraflytning.

Der findes en del udlejere, som har et godt samarbejde med

beboerrepræsentationerne på disse områder. Men der findes desværre alt for

mange udlejere, som ser stort på beboerrepræsentationen, fordi der mangler en

sanktion.

Det foreslås derfor, at der i lejeloven og boligreguleringsloven

indsættes en sanktion ved tilsidesættelse af disse bestemmelser.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

Orientering om klager

Efter lejelovens § 65, stk. 2, skal udlejeren holde

beboerrepræsentanterne løbende orienteret om en beboers klager over andre

beboere.

Halfdan Krag Jespersen m.fl. skriver i Karnov 2003, »Leje – og

boligregulering«, om denne regel:

»Baggrund for reglen er, at beboerrepræsentanterne ville kunne

indtræde i sådanne sager som rådgiver og mæglere og på den måde – i de

tilfælde, hvor det er muligt – bidrage til, at stridigheder bilægges på

et så

tidligt tidspunkt som muligt. Overtrædelse af reglen er såvel formelt som

reelt

usanktioneret.«

Det foreslås, at der indføres en sanktion i forbindelse med

denne regel.

Orientering om genudlejning

Efter lejelovens § 65, stk. 2, 2. pkt., skal udlejerne orientere

beboerrepræsentanterne, når der foretages genudlejning af

beboelseslejligheder

med oplysning om indestående på kontoen for indvendig vedligeholdelse efter §

22.

Halfdan Krag Jespersen skriver herom i Karnov 2003:

»Baggrunden for reglen er, at beboerrepræsentanterne til enhver

tid bør have overblik over den lejekreds, der er grundlaget for

repræsentationen, samt at de sikres overblik over de midler, som henstår til

den indvendige vedligeholdelse for hele ejendommen.«

Det foreslås, at beboerrepræsentanterne bliver orienteret om

indestående på vedligeholdelseskontoen for det enkelte lejemål, og at

sanktionen for ikke at oplyse dette bliver, at udlejer forpligtes til at

anerkende, jf. den gældende sanktion for udvendig vedligeholdelseskonti, at

der

indestår 5 års midler på denne konto.

Orientering ved indflytning

Efter lejelovens § 9, stk. 2, skal udlejeren i ejendomme med

beboerrepræsentation med rimelig frist indkalde beboerrepræsentanterne til at

deltage i gennemgang af en lejlighed og eventuel udfærdigelse af en

indflytningsrapport.

I Socialdemokratiets beslutningsforslag om forbedring af lejeres

tryghed og retsstilling ved fraflytning fra private udlejningsboliger

foreslås

obligatoriske indflytningsrapporter, og det foreslås her, at udlejer ikke kan

gøre mangler gældende ved fraflytning, såfremt udlejer ikke kan dokumentere,

at

der foreligger en indflytningsrapport, og at beboerrepræsentationen har været

indkaldt til udfærdigelse af denne.

Orientering om fraflytning

Ifølge lejelovens § 98, stk. 2, skal udlejerne i ejendomme med

beboerrepræsentation orientere lejerne om adgang til at lade

beboerrepræsentanterne deltage i gennemgangen af lejligheden, og

beboerrepræsentanterne

skal have kopi af en fraflytningsrapport.

Det foreslås, at såfremt udlejer ikke indkalder

beboerrepræsentanten til fraflytningssyn og ikke tildeler

beboerrepræsentanterne en kopi af fraflytningsrapporten, mister udlejer sit

krav i forbindelse med fraflytning.

Pligt til at indkalde til budgetmøde

Efter boligreguleringslovens § 13, stk. 2, skal udlejeren før

varsling af lejeforhøjelse over for lejerne med rimelig frist indkalde

beboerrepræsentanterne til et budgetmøde med henblik på drøftelse af

budgettet.

Halfdan Krag Jespersen skriver herom i Karnov 2003:

»Ifølge motiverne kan huslejenævnet, såfremt udlejeren ikke

overholder pligten til at afholde budgetmøde, beslutte, at varslingen skal

bortfalde. Denne sanktion har ikke hjemmel i bestemmelsens ordlyd og må anses

for klart ubeføjet.«

Efterfølgende retsafgørelser har vist, at Halfdan Krag Jespersen

har ret.

Det foreslås derfor, at det gøres til en gyldighedsbetingelse

for varslingen, at beboerrepræsentanterne har været indkaldt til et

budgetmøde.

Drøftelse af planlagte vedligeholdelsesarbejder

Ifølge lejelovens § 66, stk. 2, skal beboerrepræsentanterne med

rimelig frist indkaldes til møde med udlejeren om gennemførelse af planlagte

vedligeholdelses- og forbedringsarbejder. Bestemmelsen er ikke umiddelbart

udstyret med nogen sanktion, såfremt udlejer ikke iagttager de pågældende

regler.

Ifølge Halfdan Krag Jespersen med fleres bemærkninger i Karnov

2003 til pågældende bestemmelse er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt

varslingen af forbedringsforhøjelse er ugyldig, såfremt betingelserne i

lejelovens § 66, stk. 2-5, ikke er overholdt.

Det foreslås, at lejelovgivningen præciseres på dette område,

således at betingelserne i § 66, stk. 2, skal være opfyldt.

Ad 4. Beboerrepræsentationen kan nedlægge veto mod en

forbedringsplan for ejendommen, såfremt den ikke er indarbejdet i en 5-årig

forbedrings-

og vedligeholdelsesplan for ejendommen, og såfremt den ikke er

hensigtsmæssig.

En tvist herom afgøres af huslejenævnet.

I Socialdemokratiets beslutningsforslag om priskonkurrence og

bedre omkostningsstyring i privat udlejningsbyggeri foreslås det, at der

gennemføres obligatoriske vedligeholdelsesplaner for ejendommene.

Efter den gældende lejelovgivning kan udlejer varsle

forbedringer af lejemål og ejendom, uden at der foreligger en

vedligeholdelsesplan for ejendommen, og uden at lejerne kan vetoe

forbedringerne.

Efter boligreguleringslovens § 25 kan huslejenævnet modsætte sig

iværksættelse af forbedringer, hvis forbedringen må anses for uhensigtsmæssig

under hensyn til ejendommens alder, beliggenhed og beskaffenhed.

Det foreslås, at beboerrepræsentationen får en generel mulighed

for at nedlægge veto mod forbedringer i ejendommen.

Det skal dog gælde, at såfremt udlejer kan dokumentere, at

forbedringerne er indeholdt i en med beboerrepræsentationen forhandlet

forbedringsplan for ejendommen, kan beboerrepræsentationen naturligvis ikke

nedlægge

veto mod forbedringen, medmindre ændrede forhold for ejendommen gør, at

forbedringen må skønnes uhensigtsmæssig af huslejenævnet.

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiasen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om sikring af og øget indflydelse for

beboerrepræsentationerne i private udlejningsejendomme.

(Beslutningsforslag nr. B 111).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter