Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om priskonkurrence og bedre omkostningsstyring i private udlejningsejendomme

2004/1 BSF 110Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 2004 af

Lissa Mathiasen (S), Jytte Andersen (S),

Carsten Hansen (S),

Lars Kramer Mikkelsen (S) og Jørn Pedersen

;(S)

Forslag til folketingsbeslutning

om priskonkurrence og bedre

omkostningsstyring i private udlejningsejendomme

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der pr.

1. januar 2005 sikrer,

at

der er priskonkurrence ved udfærdigelse af arbejder på ejendommen,

at

der indføres obligatoriske 5-årige vedligeholdelsesplaner,

at

der ved varsling af budgetleje i storhuse (mere end 6 lejemål) oplyses om

budgetlejen,

og

at

der ved varsling af budgetleje oplyses om nøgletal.

Bemærkninger til

forslaget

Almindelige bemærkninger

I de privatejede udlejningsejendomme er der ofte ikke nogen

umiddelbar sammenhæng mellem den, som bestiller et arbejde, og den, som skal

betale for det udførte arbejde. Således er det udlejer, som med håndværkerne

aftaler udførelse og pris på arbejderne på ejendommen, og det er lejerne, der

betaler enten gennem en forbedringsforhøjelse eller ved træk på de

henlæggelser, lejer over huslejen har betalt til vedligeholdelse af

ejendommen.

Læs alt

Forslagene om priskonkurrence, om oplysning om budgetlejen og om

oplysning af nøgletal har til formål at forbedre lejernes indflydelse og

indseende med prisen for de ydelser, udlejere aftaler leveret til ejendommen,

samt at sikre, der er reel konkurrence mellem de bydende på arbejderne på

ejendommen.

Samfundet har i de sidste 25 år støttet de private udlejere med

milliardbeløb til genopretning af forsømte og nedslidte udlejningsejendomme.

Der var i de ældre private udlejningsejendomme opstået et

vedligeholdelsesefterslæb, som hverken udlejer eller lejer kunne betale.

For at fremme den fremtidige vedligeholdelse

af de private udlejningsejendomme og for at forbedre lejernes indseende med

og

indflydelse på vedligeholdelsen af ejendommen foreslås det, at der skal

udarbejdes vedligeholdelsesplaner i de enkelte ejendomme, og at

beboerrepræsentanterne får en reel mulighed for at påvirke indholdet af

vedligeholdelsesplanen for ejendommen.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad. 1: Sikring af priskonkurrence ved udfærdigelse

af arbejder på ejendommen

Kun på meget få områder indeholder lejelovene en sikring af

priskonkurrence ved istandsættelsesarbejder på private udlejningsejendomme.

Således gælder det efter lejelovens § 66, at såfremt en udlejer i bunden

licitation udbyder planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, hvor

den

samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m2

bruttoetageareal, skal beboerrepræsentanterne, samtidig

med at udlejer indkalder til møde, tilbyde at udpege mindst én bydende i

licitationen.

Denne sikring af et uafhængigt alternativt tilbud på arbejderne

på ejendommen gælder kun for en bunden licitation. I alle andre tilfælde er

hverken beboerrepræsentanterne eller lejerne i ejendommen sikret, at

arbejderne

udbydes i konkurrence.

For udlejer er der ikke noget væsentligt incitament til at sikre

lavest mulige priser, idet omkostningerne ved arbejdernes gennemførelse enten

kan væltes over på lejerne via forbedringsforhøjelser eller via de

henlæggelser, som lejerne har indbetalt over huslejen til fremtidig

vedligeholdelse af ejendommen.

Det foreslås derfor, at såfremt der skal gennemføres

vedligeholdelses- og forbedringsarbejder i ejendommen, hvor den samlede

udgift

udgør mere end 20 kr. pr. m2

bruttoetageareal, skal udlejeren, for efterfølgende at kunne finansiere

arbejderne med en forbedringsforhøjelse eller ved træk på ejendommens

vedligeholdelseskonti, skriftligt anmode beboerrepræsentanterne om med et

rimeligt varsel at udpege mindst én bydende på arbejderne i ejendommen.

Ad 2: Obligatoriske vedligeholdelsesplaner

Efter boligreguleringslovens § 18 b kan udlejer og

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne vedtage en 5-årig

vedligeholdelsesplan, som angiver, hvilke arbejder der skal udføres på

ejendommen,

såfremt man er blevet enig med udlejer om størrelsen af lejernes merbetaling

til ejendommens vedligeholdelseskonto.

Den gældende boligreguleringslov begrænser hermed etablering af

en vedligeholdelsesplan til kun de situationer, hvor lejerne samtidig skal

acceptere at betale mere i husleje til den udvendige vedligeholdelseskonto i

ejendommen.

Lejernes indflydelse på ejendommens vedligeholdelse og

prioriteringen af vedligeholdelsen i ejendommen afhænger således af, om

lejerne

er villige til frivilligt at indgå aftale om at betale mere i husleje.

Det er urimeligt, at lejerne på denne måde er bundet til at

skulle acceptere huslejeforhøjelser bare for at få indflydelse på anvendelse

af

de midler, de allerede i dag indbetaler til ejendommens

vedligeholdelseskonti.

Mange lejere oplever desuden, at udlejer enten ikke vil

vedligeholde eller har en helt anden prioritering af vedligeholdelsen i

ejendommen.

Mange dårligt vedligeholdte ejendomme har desuden det problem,

at udlejer ikke vil vedligeholde ejendommen, fordi udlejer forventer på et

tidspunkt at opnå en bevilling af offentlige midler til at foretage denne

vedligeholdelse.

For at sikre, at de private udlejningsejendomme vedligeholdes

løbende, og for at sikre, at lejerne har reel indflydelse på vedligeholdelse

af

ejendommen, foreslås det, at udlejer skal udarbejde en årlig

vedligeholdelsesplan for ejendommen.

Efter boligreguleringslovens § 18 b, stk. 4, kan

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne foreslå gennemførelse af

arbejder, som de afsatte midler kan anvendes til.

Det foreslås, at det er en gyldighedsbetingelse for opkrævning

af henlæggelser til vedligeholdelse, at udlejer hvert år gennemgår ejendommen

med beboerrepræsentanterne med henblik på revidering af

vedligeholdelsesplanen,

og at beboerrepræsentanterne, såfremt der er væsentlig uenighed om

vedligeholdelsesplanen,

kan lade tvisten herom afgøre af huslejenævnet.

Huslejenævnet kan fortsat efter boligreguleringslovens § 18 b,

stk. 7, nedsætte henlæggelserne til vedligeholdelse, såfremt ejendommens

vedligeholdelsestilstand tilsiger dette, og huslejenævnet kan efter

boligreguleringslovens § 22, stk. 3, påbyde udlejeren at lade bestemte

arbejder

udføre og fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås, at disse regler også kommer til at gælde i

kommuner, der ikke er omfattet af boligreguleringsloven.

Ad 3: Oplysningspligt om budgetlejen

Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1, må lejen ved

lejeaftalens indgåelse ikke fastsættes til et beløb, der overstiger den

omkostningsbestemte leje. For lejemål, der er forbedret, men ikke er

gennemgribende

forbedret, kan der hertil lægges en beregnet forbedringsforhøjelse.

I lejelovene er der ikke nogen oplysningspligt, der forpligter

udlejer til at fremlægge budgetlejen ved lejemålets indgåelse.

Det betyder for det første, at lejerne ved lejemålets indgåelse

ikke er bekendt med den omkostningsbestemte leje pr. m2, der

sædvanligvis opkræves i

ejendommen.

For det andet betyder det, at udlejer ofte aftaler en leje, der

overstiger den omkostningsbestemte leje. Det er kun, hvis lejeren efter

indflytningen i samtale med de øvrige lejere i ejendommen drøfter huslejen

pr.

m2, at lejeren pludselig erfarer, at lejeren betaler overleje. Det kan være

svært for lejeren at vurdere størrelsen af den overleje, da lejernes leje

også

kan være påvirket af individuelle forbedringsforhøjelser.

Såfremt udlejeren ønsker lejeforhøjelse i bestående lejemål, kan

det ske ved at fremsende et samlet omkostningsbestemt budget eller ved at

varsle stigninger i skatter og afgifter eller vedligeholdelseshenlæggelser

separat.

Ønsker udlejeren, at lejeren ikke kender den samlede

omkostningsbestemte leje i ejendommen, varsler udlejeren udelukkende

lejeforhøjelser for skatter og afgifter og vedligeholdelse separat. Ved

sådanne

varslinger er der nemlig ingen forpligtelse til at fremlægge et samlet

omkostningsbestemt budget for ejendommen.

Lejeren kan efter boligreguleringslovens § 5, stk. 8, sikre sig,

at lejeren ikke betaler mere byrdefuldt end de øvrige lejere i ejendommen.

Imidlertid forudsætter det, at lejeren kan gennemskue i hvor høj grad

lejerens

lejemål har en husleje, der er særlig høj på grund af individuel forbedring,

eller hvilke individuelle forbedringer de øvrige lejere i ejendommens andre

lejemål betaler.

Mange lejere opgiver at gennemskue beregningsgrundlaget for

deres husleje. Det fører til, at lejerne betaler for meget i husleje, og at

udlejer undlader at informere disse lejere om den samlede omkostningsbestemte

leje i ejendommen.

Derudover gælder det, at såfremt udlejer lejer ud til en mindre

leje end den omkostningsbestemte leje, kender lejer ikke en eventuel

berettiget

fremtidig omkostningsbestemt leje i lejemålet.

Regeringen gennemførte i foråret 2004 en regel om oplysningspligt

ved genudlejning af lejligheder, hvor udlejeren anvender

boligreguleringslovens

§ 9, stk. 2, til beregning af afkastet. Det var i en erkendelse af, at det

var

rimeligt, at lejeren kunne imødese pludselige fremtidige huslejespring på

grund

af denne særregel.

Det foreslås derfor, at lejerens forbrugerinformation og

oplysning forbedres ved, at boligreguleringsloven ændres, således at udlejer

af

lejemål i storhuse skal oplyse den samlede omkostningsbestemte leje ved

lejeaftalens indgåelse og ved enhver varsling af lejeforhøjelse.

Ad 4: Udlejer skal oplyse nøgletal

Efter boligreguleringslovens § 13, stk. 2, skal udlejer inden

varsling af lejeforhøjelse over for lejerne tilsende beboerrepræsentationerne

huslejebudget og regnskab over de udgifter, der indgår i den

omkostningsbestemte leje for ejendommen, samt opgørelser for alle ejendommens

vedligeholdelseskonti.

Det er en gyldighedsbetingelse for varslingen af lejerne, at

udlejerne har opfyldt denne oplysningspligt.

Imidlertid er beboerrepræsentationen som forbruger ofte ikke

bekendt med de sædvanlige udgifter for de poster, der indgår i den

omkostningsbestemte leje.

Det bliver mere og mere anerkendt, at det fremmer en effektiv

udnyttelse af ressourcerne og giver mere tilfredse forbrugere, såfremt

forbrugerne

bedre kan gennemskue og sammenligne udgiften med et gennemsnitstal for den

pågældende post i budgettet.

Administratorer og investorer i private udlejningsejendomme

kender begrebet benchmarking.

Det foreslås, at beboerrepræsentationens indseende med det

omkostningsbestemte budget forbedres, således at udlejer forpligtes til ved

varsling af budgetleje at fremlægge Socialministeriets oversigt over den

gennemsnitlige budgetleje for posterne i den omkostningsbestemte leje.

Udlejer skal hertil oplyse, at posterne kan variere væsentligt

under hensyn til den besluttede aktivitet i den enkelte ejendom.

Beboerrepræsentationen kan informeres om dette i forbindelse med budgetmødet

i

ejendommen.

Skriftlig fremsættelse

Lissa

Mathiasen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om priskonkurrence og bedre omkostningsstyring i private

udlejningsejendomme.

(Beslutningsforslag nr. B 110).

Jeg

henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler

det

til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter