Forslag til folketingsbeslutning om priskonkurrence og bedre omkostningsstyring i private udlejningsejendomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. december 2004 af
Lissa Mathiasen (S), Jytte Andersen (S),
Carsten Hansen (S),
Lars Kramer Mikkelsen (S) og Jørn Pedersen
;(S)
Forslag til folketingsbeslutning
om priskonkurrence og bedre
omkostningsstyring i private udlejningsejendomme
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der pr.
1. januar 2005 sikrer,
at
der er priskonkurrence ved udfærdigelse af arbejder på ejendommen,
at
der indføres obligatoriske 5-årige vedligeholdelsesplaner,
at
der ved varsling af budgetleje i storhuse (mere end 6 lejemål) oplyses om
budgetlejen,
og
at
der ved varsling af budgetleje oplyses om nøgletal.
Bemærkninger til
forslaget
Almindelige bemærkninger
I de privatejede udlejningsejendomme er der ofte ikke nogen
umiddelbar sammenhæng mellem den, som bestiller et arbejde, og den, som skal
betale for det udførte arbejde. Således er det udlejer, som med håndværkerne
aftaler udførelse og pris på arbejderne på ejendommen, og det er lejerne, der
betaler enten gennem en forbedringsforhøjelse eller ved træk på de
henlæggelser, lejer over huslejen har betalt til vedligeholdelse af
ejendommen.
Læs alt
Forslagene om priskonkurrence, om oplysning om budgetlejen og om
oplysning af nøgletal har til formål at forbedre lejernes indflydelse og
indseende med prisen for de ydelser, udlejere aftaler leveret til ejendommen,
samt at sikre, der er reel konkurrence mellem de bydende på arbejderne på
ejendommen.
Samfundet har i de sidste 25 år støttet de private udlejere med
milliardbeløb til genopretning af forsømte og nedslidte udlejningsejendomme.
Der var i de ældre private udlejningsejendomme opstået et
vedligeholdelsesefterslæb, som hverken udlejer eller lejer kunne betale.
For at fremme den fremtidige vedligeholdelse
af de private udlejningsejendomme og for at forbedre lejernes indseende med
og
indflydelse på vedligeholdelsen af ejendommen foreslås det, at der skal
udarbejdes vedligeholdelsesplaner i de enkelte ejendomme, og at
beboerrepræsentanterne får en reel mulighed for at påvirke indholdet af
vedligeholdelsesplanen for ejendommen.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad. 1: Sikring af priskonkurrence ved udfærdigelse
af arbejder på ejendommen
Kun på meget få områder indeholder lejelovene en sikring af
priskonkurrence ved istandsættelsesarbejder på private udlejningsejendomme.
Således gælder det efter lejelovens § 66, at såfremt en udlejer i bunden
licitation udbyder planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, hvor
den
samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m2
bruttoetageareal, skal beboerrepræsentanterne, samtidig
med at udlejer indkalder til møde, tilbyde at udpege mindst én bydende i
licitationen.
Denne sikring af et uafhængigt alternativt tilbud på arbejderne
på ejendommen gælder kun for en bunden licitation. I alle andre tilfælde er
hverken beboerrepræsentanterne eller lejerne i ejendommen sikret, at
arbejderne
udbydes i konkurrence.
For udlejer er der ikke noget væsentligt incitament til at sikre
lavest mulige priser, idet omkostningerne ved arbejdernes gennemførelse enten
kan væltes over på lejerne via forbedringsforhøjelser eller via de
henlæggelser, som lejerne har indbetalt over huslejen til fremtidig
vedligeholdelse af ejendommen.
Det foreslås derfor, at såfremt der skal gennemføres
vedligeholdelses- og forbedringsarbejder i ejendommen, hvor den samlede
udgift
udgør mere end 20 kr. pr. m2
bruttoetageareal, skal udlejeren, for efterfølgende at kunne finansiere
arbejderne med en forbedringsforhøjelse eller ved træk på ejendommens
vedligeholdelseskonti, skriftligt anmode beboerrepræsentanterne om med et
rimeligt varsel at udpege mindst én bydende på arbejderne i ejendommen.
Ad 2: Obligatoriske vedligeholdelsesplaner
Efter boligreguleringslovens § 18 b kan udlejer og
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne vedtage en 5-årig
vedligeholdelsesplan, som angiver, hvilke arbejder der skal udføres på
ejendommen,
såfremt man er blevet enig med udlejer om størrelsen af lejernes merbetaling
til ejendommens vedligeholdelseskonto.
Den gældende boligreguleringslov begrænser hermed etablering af
en vedligeholdelsesplan til kun de situationer, hvor lejerne samtidig skal
acceptere at betale mere i husleje til den udvendige vedligeholdelseskonto i
ejendommen.
Lejernes indflydelse på ejendommens vedligeholdelse og
prioriteringen af vedligeholdelsen i ejendommen afhænger således af, om
lejerne
er villige til frivilligt at indgå aftale om at betale mere i husleje.
Det er urimeligt, at lejerne på denne måde er bundet til at
skulle acceptere huslejeforhøjelser bare for at få indflydelse på anvendelse
af
de midler, de allerede i dag indbetaler til ejendommens
vedligeholdelseskonti.
Mange lejere oplever desuden, at udlejer enten ikke vil
vedligeholde eller har en helt anden prioritering af vedligeholdelsen i
ejendommen.
Mange dårligt vedligeholdte ejendomme har desuden det problem,
at udlejer ikke vil vedligeholde ejendommen, fordi udlejer forventer på et
tidspunkt at opnå en bevilling af offentlige midler til at foretage denne
vedligeholdelse.
For at sikre, at de private udlejningsejendomme vedligeholdes
løbende, og for at sikre, at lejerne har reel indflydelse på vedligeholdelse
af
ejendommen, foreslås det, at udlejer skal udarbejde en årlig
vedligeholdelsesplan for ejendommen.
Efter boligreguleringslovens § 18 b, stk. 4, kan
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne foreslå gennemførelse af
arbejder, som de afsatte midler kan anvendes til.
Det foreslås, at det er en gyldighedsbetingelse for opkrævning
af henlæggelser til vedligeholdelse, at udlejer hvert år gennemgår ejendommen
med beboerrepræsentanterne med henblik på revidering af
vedligeholdelsesplanen,
og at beboerrepræsentanterne, såfremt der er væsentlig uenighed om
vedligeholdelsesplanen,
kan lade tvisten herom afgøre af huslejenævnet.
Huslejenævnet kan fortsat efter boligreguleringslovens § 18 b,
stk. 7, nedsætte henlæggelserne til vedligeholdelse, såfremt ejendommens
vedligeholdelsestilstand tilsiger dette, og huslejenævnet kan efter
boligreguleringslovens § 22, stk. 3, påbyde udlejeren at lade bestemte
arbejder
udføre og fastsætte nærmere regler herom.
Det foreslås, at disse regler også kommer til at gælde i
kommuner, der ikke er omfattet af boligreguleringsloven.
Ad 3: Oplysningspligt om budgetlejen
Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1, må lejen ved
lejeaftalens indgåelse ikke fastsættes til et beløb, der overstiger den
omkostningsbestemte leje. For lejemål, der er forbedret, men ikke er
gennemgribende
forbedret, kan der hertil lægges en beregnet forbedringsforhøjelse.
I lejelovene er der ikke nogen oplysningspligt, der forpligter
udlejer til at fremlægge budgetlejen ved lejemålets indgåelse.
Det betyder for det første, at lejerne ved lejemålets indgåelse
ikke er bekendt med den omkostningsbestemte leje pr. m2, der
sædvanligvis opkræves i
ejendommen.
For det andet betyder det, at udlejer ofte aftaler en leje, der
overstiger den omkostningsbestemte leje. Det er kun, hvis lejeren efter
indflytningen i samtale med de øvrige lejere i ejendommen drøfter huslejen
pr.
m2, at lejeren pludselig erfarer, at lejeren betaler overleje. Det kan være
svært for lejeren at vurdere størrelsen af den overleje, da lejernes leje
også
kan være påvirket af individuelle forbedringsforhøjelser.
Såfremt udlejeren ønsker lejeforhøjelse i bestående lejemål, kan
det ske ved at fremsende et samlet omkostningsbestemt budget eller ved at
varsle stigninger i skatter og afgifter eller vedligeholdelseshenlæggelser
separat.
Ønsker udlejeren, at lejeren ikke kender den samlede
omkostningsbestemte leje i ejendommen, varsler udlejeren udelukkende
lejeforhøjelser for skatter og afgifter og vedligeholdelse separat. Ved
sådanne
varslinger er der nemlig ingen forpligtelse til at fremlægge et samlet
omkostningsbestemt budget for ejendommen.
Lejeren kan efter boligreguleringslovens § 5, stk. 8, sikre sig,
at lejeren ikke betaler mere byrdefuldt end de øvrige lejere i ejendommen.
Imidlertid forudsætter det, at lejeren kan gennemskue i hvor høj grad
lejerens
lejemål har en husleje, der er særlig høj på grund af individuel forbedring,
eller hvilke individuelle forbedringer de øvrige lejere i ejendommens andre
lejemål betaler.
Mange lejere opgiver at gennemskue beregningsgrundlaget for
deres husleje. Det fører til, at lejerne betaler for meget i husleje, og at
udlejer undlader at informere disse lejere om den samlede omkostningsbestemte
leje i ejendommen.
Derudover gælder det, at såfremt udlejer lejer ud til en mindre
leje end den omkostningsbestemte leje, kender lejer ikke en eventuel
berettiget
fremtidig omkostningsbestemt leje i lejemålet.
Regeringen gennemførte i foråret 2004 en regel om oplysningspligt
ved genudlejning af lejligheder, hvor udlejeren anvender
boligreguleringslovens
§ 9, stk. 2, til beregning af afkastet. Det var i en erkendelse af, at det
var
rimeligt, at lejeren kunne imødese pludselige fremtidige huslejespring på
grund
af denne særregel.
Det foreslås derfor, at lejerens forbrugerinformation og
oplysning forbedres ved, at boligreguleringsloven ændres, således at udlejer
af
lejemål i storhuse skal oplyse den samlede omkostningsbestemte leje ved
lejeaftalens indgåelse og ved enhver varsling af lejeforhøjelse.
Ad 4: Udlejer skal oplyse nøgletal
Efter boligreguleringslovens § 13, stk. 2, skal udlejer inden
varsling af lejeforhøjelse over for lejerne tilsende beboerrepræsentationerne
huslejebudget og regnskab over de udgifter, der indgår i den
omkostningsbestemte leje for ejendommen, samt opgørelser for alle ejendommens
vedligeholdelseskonti.
Det er en gyldighedsbetingelse for varslingen af lejerne, at
udlejerne har opfyldt denne oplysningspligt.
Imidlertid er beboerrepræsentationen som forbruger ofte ikke
bekendt med de sædvanlige udgifter for de poster, der indgår i den
omkostningsbestemte leje.
Det bliver mere og mere anerkendt, at det fremmer en effektiv
udnyttelse af ressourcerne og giver mere tilfredse forbrugere, såfremt
forbrugerne
bedre kan gennemskue og sammenligne udgiften med et gennemsnitstal for den
pågældende post i budgettet.
Administratorer og investorer i private udlejningsejendomme
kender begrebet benchmarking.
Det foreslås, at beboerrepræsentationens indseende med det
omkostningsbestemte budget forbedres, således at udlejer forpligtes til ved
varsling af budgetleje at fremlægge Socialministeriets oversigt over den
gennemsnitlige budgetleje for posterne i den omkostningsbestemte leje.
Udlejer skal hertil oplyse, at posterne kan variere væsentligt
under hensyn til den besluttede aktivitet i den enkelte ejendom.
Beboerrepræsentationen kan informeres om dette i forbindelse med budgetmødet
i
ejendommen.
Skriftlig fremsættelse
Lissa
Mathiasen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om priskonkurrence og bedre omkostningsstyring i private
udlejningsejendomme.
(Beslutningsforslag nr. B 110).
Jeg
henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler
det
til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af og øget indflydelse for beboerrepræsentationerne i private udlejningsejendomme Retsinformation · 17. december 2004
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning fra private udlejningsboliger Retsinformation · 17. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning af private udlejningsboliger Retsinformation · 2. april 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af lejeres rettigheder Retsinformation · 25. november 2003