Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning fra private udlejningsboliger

2004/1 BSF 112Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 2004 af

Lissa Mathiasen (S), Jytte Andersen (S),

Carsten Hansen (S),

Lars Kramer Mikkelsen (S) og Jørn Pedersen

;(S)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbedring af lejeres

tryghed og retsstilling ved fraflytning fra private udlejningsboliger

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der pr.

1. juli 2005 sikrer,

at lejere ikke kan forpligtes til nyistandsættelse ved

fraflytning,

at der er priskonkurrence ved istandsættelse af en

lejlighed,

at der indføres obligatoriske ind- og

fraflytningsrapporter,

at lejere har ret til godtgørelse for eget arbejde, og

at udlejere, såfremt parterne er uenige, skal indbringe

tvisten for huslejenævnet.

Bemærkninger til forslaget

Fraflytningstvister er den mest hyppige tvistform i huslejenævnene.

Mange lejere får alt for store regninger ved fraflytning, regninger, der er

vanskelige

at betale og for vanskelige at se den saglige begrundelse for.

Hvor den almene udlejningssektor efterhånden er kommet væk fra

de store regninger til lejeren ved fraflytning, er dette problem nu blevet

mere

og mere almindeligt i den private udlejningssektor.

Det foreslås derfor, at lejeloven ændres, således at lejerens

retsstilling og tryghed ved fraflytning fremmes, og således at lejeren bedre

Læs alt

kan gennemskue og påvirke de istandsættelsesomkostninger, der er forbundet

med fraflytning

af en lejlighed.

Forbedring af lejerens retsstilling på dette område vil ikke

alene sikre, at konkurrence fremmer lavest mulige flytteomkostninger, men

også

give bedre mobilitet, fordi forslaget vil medføre, at omkostningerne ved

fraflytning falder.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1: at lejere ikke kan forpligtes til

nyistandsættelse ved fraflytning

Ved udlejning af privatejede lejligheder er det blevet mere og

mere almindeligt, at de private udlejere som en betingelse for udlejning af

lejligheden kræver, at lejeren skriver under på, at lejemålet skal afleveres

nyistandsat. Det sker ved afkrydsning af »ja-rubrikken« i lejekontraktens §

7.

Det er nødvendigt for at kunne kræve, at lejligheden skal

afleveres nyistandsat, at udlejeren også stiller en nyistandsat lejlighed til

rådighed ved indflytningen.

Dette system har medført, at ikke bare lejeren udsættes for

meget høje istandsættelsesregninger ved fraflytning, men også udlejeren i

nogle

tilfælde stilles i en helt urimelig situation.

For lejeren betyder det lille kryds i »ja-rubrikken« i § 7, at

lejeren underskriver en meget høj fremtidig fraflytningsregning.

I midten af 1990’erne greb Folketinget ind over for de meget

høje fraflytningsregninger i den almene udlejningssektor. Det er det samme

problem, der nu er ved at opstå i den private udlejningssektor.

En nyistandsættelse ved fraflytning betyder, at der ikke bare

skal foretages normalistandsættelse, dvs. tapetsering og maling af vægge, men

at træ og jern også skal nymales, ligesom gulvet skal afhøvles og nylakeres.

Det er ikke usædvanligt, at dette fører til en istandsættelsesomkostning på

mellem

25.000 og 30.000 kr. For de fleste lejere er det en alt for høj omkostning

ved

fraflytning.

Mange udlejere kan desuden se det vanvittige i, at systemet

indebærer, at selv om en lejlighed kun har været beboet i et halvt år, er

udlejeren nødt til at bede om nyistandsættelse for at kunne sikre, at også

den

næste udlejning af lejligheden betyder, at lejeren skal aflevere lejligheden

nyistandsat. Så selv om en lejer ikke engang har nået at hænge billeder op på

væggene, kan fraflytning medføre, at lejeren skal betale for

nyistandsættelsen.

Det foreslås derfor, at det ikke kan aftales, at lejemålet skal

afleveres nyistandsat, men at det i stedet kan aftales, at lejemålet skal

afleveres normalistandsat.

Forslaget ændrer ikke ved, at det fortsat frit kan aftales, om

det er lejeren eller udlejeren, der skal stå for den løbende indvendige

vedligeholdelse under lejemålets beståen.

Ved fraflytning vil det gælde, at det kan aftales, at lejemålet

skal afleveres normalistandsat. Det betyder, at lejeren skal aflevere

lejemålet

med nytapetserede/nymalede vægge og nyhvidtede/nymalede lofter. Det skal ikke

kunne aftales, at normalistandsættelse indebærer, at lejeren skal aflevere

nyafhøvlede/nylakerede gulve og nymalede indfatninger, fodpaneler, køkkener,

døre, radiatorer etc. Kort sagt skal det fremover ikke være muligt at aftale

nymaling af træ og jern ved fraflytning. En aftale om at aflevere lejemålet

normalistandsat

forudsætter, som det allerede er gældende, at lejemålet også er

normalistandsat

ved indflytning.

Den anden mulighed er, at parterne kan aftale, at lejemålet skal

afleveres i samme stand som ved overtagelsen bortset fra slid og ælde. Denne

mulighed er gældende allerede i dag.

Det pointeres, at lejeren selvfølgelig fortsat skal betale for

misligholdelse.

Ad 2: at der er priskonkurrence ved istandsættelse

af en lejlighed

Uanset om istandsættelsesomkostningerne for en lejlighed er

bundet til en aftale om at aflevere lejligheden nyistandsat eller der er tale

om, at lejeren skal betale for misligholdelse, er det nødvendigt, at det

sikres, at der er priskonkurrence om de enkelte istandsættelsesarbejder i

lejemålet.

Efter de gældende regler har lejeren yderst ringe mulighed for

at sikre priskonkurrencer om de istandsættelsesarbejder, der skal udføres i

lejemålet, uanset hvor meget lejeren skal betale heraf.

Ofte præsenteres lejeren for en lejekontrakt, hvor udlejeren i

kontraktens § 11 endda betinger sig, at det er udlejeren, der suverænt

bestemmer, hvilken håndværker der skal udføre istandsættelsesarbejderne. Både

små og store udlejere har aftaler med håndværksvirksomheder, der istandsætter

ved fraflytning. Det er ligeledes ikke ualmindeligt, at udlejeren ejer

håndværksvirksomheden, som udlejeren bestemmer skal udføre arbejderne i

lejemålet.

De siger sig selv, at dette system ikke sikrer reel

priskonkurrence, når istandsættelsesarbejderne ved fraflytning skal udføres.

Det foreslås derfor, at udlejeren forpligtes til at udbyde

arbejderne i underhåndstilbud, og at udlejeren i den forbindelse forpligtes

til

at tilbyde lejeren at pege på en deltager.

Såfremt udlejeren ikke overholder dette, må

istandsættelsesomkostningerne stå for udlejerens egen regning.

Ad 3: at der indføres obligatoriske ind - og

fraflytningsrapporter

Ofte er der i forbindelse med tvister ved fraflytning af lejemål

tvivl om, hvilke mangler der var i lejemålet ved indflytning, hvilke mangler

der skal udbedres af lejeren, og hvilke mangler der skal udbedres af

udlejeren.

I den almene udlejningssektor har man løst dette ved at indføre

obligatoriske ind- og fraflytningsrapporter.

Ved indflytning udarbejdes en rapport over lejemålets tilstand,

og det gør der også ved fraflytning. Systemet indebærer også, at der udføres

et

syn af lejligheden, hvor både lejeren og udlejeren/administratoren er til

stede. Hermed er der skabt et grundlag for langt færre konflikter og

uenigheder

om istandsættelsen ved fraflytning.

Dette giver øget tryghed for parterne og vil i høj grad være

procesbesparende for landets huslejenævn.

Systemet med ind- og fraflytningsrapporter forøger desuden

parternes retssikkerhed, og det har været en væsentlig begrundelse for, at

beboerklagenævnene, der behandler tvister om fraflytning i den almene

udlejningssektor, forholdsmæssigt har langt færre tvister om fraflytning end

de

private huslejenævn.

I ejendomme med beboerrepræsentation skal beboerrepræsentationen

indbydes til ind- og fraflytningssyn, og det foreslås, at såfremt

beboerrepræsentanten ikke er indkaldt hertil, kan dette komme udlejeren til

skade ved afgørelse af en eventuel tvist om istandsættelsen af lejligheden

ved

fraflytning.

Det foreslås endvidere, at beboerrepræsentanten kompenseres for

tabt arbejdsfortjeneste efter de almindelige regler herfor i forbindelse med

fraflytningssyn.

Ad 4: at lejere har ret til godtgørelse for eget

arbejde

Socialministeriets undersøgelse af budgetlejen i 2003 viste, at

omkring 63 pct. af lejemålene har en aftale, hvor lejeren er forpligtet til

at

betale til en indvendig vedligeholdelseskonto.

I forbindelse med indflytning i en ikke nyistandsat lejlighed er

det ikke ualmindeligt, at udlejeren tilbyder lejeren selv at foretage

istandsættelse af lejligheden for det beløb, der står på den indvendige

vedligeholdelseskonto. Såfremt lejeren anvender den af udlejeren påbudte

håndværker eller selv hyrer en håndværker, trækkes regningen (udgifterne til

materialer og løn) fra den indvendige vedligeholdelseskonto. Ikke sjældent

foreslår

udlejeren imidlertid, at lejeren selv maler, og at lejeren af den indvendige

vedligeholdelseskonto kan få godtgjort udgifter til indkøb af maling.

For at ligestille lejeres mulighed for at få godtgørelse for

eget arbejde med de muligheder, beboere i andre boligformer har, foreslås

det,

at lejeren, såfremt vedkommende ønsker det, får ret til en godtgørelse for

eget

arbejde i forbindelse med istandsættelsen i henhold til de almindelige

regler,

der gælder for dette på andre, lignende områder. Der ændres selvfølgelig ikke

ved, at udlejeren kan gøre indsigelse over for arbejdet, såfremt arbejdet

ikke

er udført håndværksmæssigt korrekt.

Ad 5: at udlejere, såfremt parterne er uenige, skal

indbringe tvisten for huslejenævnet

Opstår der en tvist mellem udlejeren og lejeren i forbindelse

med en fraflytning, er der i gældende lovgivning ingen bestemmelser, der

foreskriver, hvem der skal indbringe tvisten for huslejenævnet. En del

udlejere

indbringer, når de erfarer en uenighed med lejeren om

istandsættelsesforpligtelserne eller omkostningerne ved fraflytning,

automatisk

denne tvist for huslejenævnet. Andre udlejere gør ikke noget. Herefter er det

op til lejeren at indbringe tvisten for huslejenævnet.

Dette er en usikkerhed for lejerne og medfører ofte, at tvister

i forbindelse med fraflytning afgøres med forsinkelser på 3-6 måneder.

Det foreslås derfor, at det præciseres i lejeloven, at udlejeren

skal følge samme formkrav med hensyn til afgørelser af en tvist, som når

udlejeren

varsler lejeforhøjelser over for lejerne. Det vil sige, at udlejeren skal

oplyse i den fremsendte fraflytningsopgørelse, at lejeren har 6 uger til at

meddele udlejeren, såfremt lejeren ikke kan acceptere opgørelsen, og at

udlejeren

herefter har 6 uger til at indbringe sagen for huslejenævnet, såfremt

udlejeren

vil opretholde sit krav.

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiasen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved

fraflytning fra private udlejningsboliger.

(Beslutningsforslag nr. B 112).

Jeg

henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler

det

til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter