Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning fra private udlejningsboliger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. december 2004 af
Lissa Mathiasen (S), Jytte Andersen (S),
Carsten Hansen (S),
Lars Kramer Mikkelsen (S) og Jørn Pedersen
;(S)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedring af lejeres
tryghed og retsstilling ved fraflytning fra private udlejningsboliger
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der pr.
1. juli 2005 sikrer,
at lejere ikke kan forpligtes til nyistandsættelse ved
fraflytning,
at der er priskonkurrence ved istandsættelse af en
lejlighed,
at der indføres obligatoriske ind- og
fraflytningsrapporter,
at lejere har ret til godtgørelse for eget arbejde, og
at udlejere, såfremt parterne er uenige, skal indbringe
tvisten for huslejenævnet.
Bemærkninger til forslaget
Fraflytningstvister er den mest hyppige tvistform i huslejenævnene.
Mange lejere får alt for store regninger ved fraflytning, regninger, der er
vanskelige
at betale og for vanskelige at se den saglige begrundelse for.
Hvor den almene udlejningssektor efterhånden er kommet væk fra
de store regninger til lejeren ved fraflytning, er dette problem nu blevet
mere
og mere almindeligt i den private udlejningssektor.
Det foreslås derfor, at lejeloven ændres, således at lejerens
retsstilling og tryghed ved fraflytning fremmes, og således at lejeren bedre
Læs alt
kan gennemskue og påvirke de istandsættelsesomkostninger, der er forbundet
med fraflytning
af en lejlighed.
Forbedring af lejerens retsstilling på dette område vil ikke
alene sikre, at konkurrence fremmer lavest mulige flytteomkostninger, men
også
give bedre mobilitet, fordi forslaget vil medføre, at omkostningerne ved
fraflytning falder.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1: at lejere ikke kan forpligtes til
nyistandsættelse ved fraflytning
Ved udlejning af privatejede lejligheder er det blevet mere og
mere almindeligt, at de private udlejere som en betingelse for udlejning af
lejligheden kræver, at lejeren skriver under på, at lejemålet skal afleveres
nyistandsat. Det sker ved afkrydsning af »ja-rubrikken« i lejekontraktens §
7.
Det er nødvendigt for at kunne kræve, at lejligheden skal
afleveres nyistandsat, at udlejeren også stiller en nyistandsat lejlighed til
rådighed ved indflytningen.
Dette system har medført, at ikke bare lejeren udsættes for
meget høje istandsættelsesregninger ved fraflytning, men også udlejeren i
nogle
tilfælde stilles i en helt urimelig situation.
For lejeren betyder det lille kryds i »ja-rubrikken« i § 7, at
lejeren underskriver en meget høj fremtidig fraflytningsregning.
I midten af 1990’erne greb Folketinget ind over for de meget
høje fraflytningsregninger i den almene udlejningssektor. Det er det samme
problem, der nu er ved at opstå i den private udlejningssektor.
En nyistandsættelse ved fraflytning betyder, at der ikke bare
skal foretages normalistandsættelse, dvs. tapetsering og maling af vægge, men
at træ og jern også skal nymales, ligesom gulvet skal afhøvles og nylakeres.
Det er ikke usædvanligt, at dette fører til en istandsættelsesomkostning på
mellem
25.000 og 30.000 kr. For de fleste lejere er det en alt for høj omkostning
ved
fraflytning.
Mange udlejere kan desuden se det vanvittige i, at systemet
indebærer, at selv om en lejlighed kun har været beboet i et halvt år, er
udlejeren nødt til at bede om nyistandsættelse for at kunne sikre, at også
den
næste udlejning af lejligheden betyder, at lejeren skal aflevere lejligheden
nyistandsat. Så selv om en lejer ikke engang har nået at hænge billeder op på
væggene, kan fraflytning medføre, at lejeren skal betale for
nyistandsættelsen.
Det foreslås derfor, at det ikke kan aftales, at lejemålet skal
afleveres nyistandsat, men at det i stedet kan aftales, at lejemålet skal
afleveres normalistandsat.
Forslaget ændrer ikke ved, at det fortsat frit kan aftales, om
det er lejeren eller udlejeren, der skal stå for den løbende indvendige
vedligeholdelse under lejemålets beståen.
Ved fraflytning vil det gælde, at det kan aftales, at lejemålet
skal afleveres normalistandsat. Det betyder, at lejeren skal aflevere
lejemålet
med nytapetserede/nymalede vægge og nyhvidtede/nymalede lofter. Det skal ikke
kunne aftales, at normalistandsættelse indebærer, at lejeren skal aflevere
nyafhøvlede/nylakerede gulve og nymalede indfatninger, fodpaneler, køkkener,
døre, radiatorer etc. Kort sagt skal det fremover ikke være muligt at aftale
nymaling af træ og jern ved fraflytning. En aftale om at aflevere lejemålet
normalistandsat
forudsætter, som det allerede er gældende, at lejemålet også er
normalistandsat
ved indflytning.
Den anden mulighed er, at parterne kan aftale, at lejemålet skal
afleveres i samme stand som ved overtagelsen bortset fra slid og ælde. Denne
mulighed er gældende allerede i dag.
Det pointeres, at lejeren selvfølgelig fortsat skal betale for
misligholdelse.
Ad 2: at der er priskonkurrence ved istandsættelse
af en lejlighed
Uanset om istandsættelsesomkostningerne for en lejlighed er
bundet til en aftale om at aflevere lejligheden nyistandsat eller der er tale
om, at lejeren skal betale for misligholdelse, er det nødvendigt, at det
sikres, at der er priskonkurrence om de enkelte istandsættelsesarbejder i
lejemålet.
Efter de gældende regler har lejeren yderst ringe mulighed for
at sikre priskonkurrencer om de istandsættelsesarbejder, der skal udføres i
lejemålet, uanset hvor meget lejeren skal betale heraf.
Ofte præsenteres lejeren for en lejekontrakt, hvor udlejeren i
kontraktens § 11 endda betinger sig, at det er udlejeren, der suverænt
bestemmer, hvilken håndværker der skal udføre istandsættelsesarbejderne. Både
små og store udlejere har aftaler med håndværksvirksomheder, der istandsætter
ved fraflytning. Det er ligeledes ikke ualmindeligt, at udlejeren ejer
håndværksvirksomheden, som udlejeren bestemmer skal udføre arbejderne i
lejemålet.
De siger sig selv, at dette system ikke sikrer reel
priskonkurrence, når istandsættelsesarbejderne ved fraflytning skal udføres.
Det foreslås derfor, at udlejeren forpligtes til at udbyde
arbejderne i underhåndstilbud, og at udlejeren i den forbindelse forpligtes
til
at tilbyde lejeren at pege på en deltager.
Såfremt udlejeren ikke overholder dette, må
istandsættelsesomkostningerne stå for udlejerens egen regning.
Ad 3: at der indføres obligatoriske ind - og
fraflytningsrapporter
Ofte er der i forbindelse med tvister ved fraflytning af lejemål
tvivl om, hvilke mangler der var i lejemålet ved indflytning, hvilke mangler
der skal udbedres af lejeren, og hvilke mangler der skal udbedres af
udlejeren.
I den almene udlejningssektor har man løst dette ved at indføre
obligatoriske ind- og fraflytningsrapporter.
Ved indflytning udarbejdes en rapport over lejemålets tilstand,
og det gør der også ved fraflytning. Systemet indebærer også, at der udføres
et
syn af lejligheden, hvor både lejeren og udlejeren/administratoren er til
stede. Hermed er der skabt et grundlag for langt færre konflikter og
uenigheder
om istandsættelsen ved fraflytning.
Dette giver øget tryghed for parterne og vil i høj grad være
procesbesparende for landets huslejenævn.
Systemet med ind- og fraflytningsrapporter forøger desuden
parternes retssikkerhed, og det har været en væsentlig begrundelse for, at
beboerklagenævnene, der behandler tvister om fraflytning i den almene
udlejningssektor, forholdsmæssigt har langt færre tvister om fraflytning end
de
private huslejenævn.
I ejendomme med beboerrepræsentation skal beboerrepræsentationen
indbydes til ind- og fraflytningssyn, og det foreslås, at såfremt
beboerrepræsentanten ikke er indkaldt hertil, kan dette komme udlejeren til
skade ved afgørelse af en eventuel tvist om istandsættelsen af lejligheden
ved
fraflytning.
Det foreslås endvidere, at beboerrepræsentanten kompenseres for
tabt arbejdsfortjeneste efter de almindelige regler herfor i forbindelse med
fraflytningssyn.
Ad 4: at lejere har ret til godtgørelse for eget
arbejde
Socialministeriets undersøgelse af budgetlejen i 2003 viste, at
omkring 63 pct. af lejemålene har en aftale, hvor lejeren er forpligtet til
at
betale til en indvendig vedligeholdelseskonto.
I forbindelse med indflytning i en ikke nyistandsat lejlighed er
det ikke ualmindeligt, at udlejeren tilbyder lejeren selv at foretage
istandsættelse af lejligheden for det beløb, der står på den indvendige
vedligeholdelseskonto. Såfremt lejeren anvender den af udlejeren påbudte
håndværker eller selv hyrer en håndværker, trækkes regningen (udgifterne til
materialer og løn) fra den indvendige vedligeholdelseskonto. Ikke sjældent
foreslår
udlejeren imidlertid, at lejeren selv maler, og at lejeren af den indvendige
vedligeholdelseskonto kan få godtgjort udgifter til indkøb af maling.
For at ligestille lejeres mulighed for at få godtgørelse for
eget arbejde med de muligheder, beboere i andre boligformer har, foreslås
det,
at lejeren, såfremt vedkommende ønsker det, får ret til en godtgørelse for
eget
arbejde i forbindelse med istandsættelsen i henhold til de almindelige
regler,
der gælder for dette på andre, lignende områder. Der ændres selvfølgelig ikke
ved, at udlejeren kan gøre indsigelse over for arbejdet, såfremt arbejdet
ikke
er udført håndværksmæssigt korrekt.
Ad 5: at udlejere, såfremt parterne er uenige, skal
indbringe tvisten for huslejenævnet
Opstår der en tvist mellem udlejeren og lejeren i forbindelse
med en fraflytning, er der i gældende lovgivning ingen bestemmelser, der
foreskriver, hvem der skal indbringe tvisten for huslejenævnet. En del
udlejere
indbringer, når de erfarer en uenighed med lejeren om
istandsættelsesforpligtelserne eller omkostningerne ved fraflytning,
automatisk
denne tvist for huslejenævnet. Andre udlejere gør ikke noget. Herefter er det
op til lejeren at indbringe tvisten for huslejenævnet.
Dette er en usikkerhed for lejerne og medfører ofte, at tvister
i forbindelse med fraflytning afgøres med forsinkelser på 3-6 måneder.
Det foreslås derfor, at det præciseres i lejeloven, at udlejeren
skal følge samme formkrav med hensyn til afgørelser af en tvist, som når
udlejeren
varsler lejeforhøjelser over for lejerne. Det vil sige, at udlejeren skal
oplyse i den fremsendte fraflytningsopgørelse, at lejeren har 6 uger til at
meddele udlejeren, såfremt lejeren ikke kan acceptere opgørelsen, og at
udlejeren
herefter har 6 uger til at indbringe sagen for huslejenævnet, såfremt
udlejeren
vil opretholde sit krav.
Skriftlig fremsættelse
Lissa Mathiasen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved
fraflytning fra private udlejningsboliger.
(Beslutningsforslag nr. B 112).
Jeg
henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler
det
til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning af private udlejningsboliger Retsinformation · 2. april 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af og øget indflydelse for beboerrepræsentationerne i private udlejningsejendomme Retsinformation · 17. december 2004
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Vejledning om ind- og fraflytningssyn, istandsættelse og vedligeholdelse i private udlejningsejendomme Retsinformation · 30. oktober 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af reglerne for udlejning af enkeltværelser Retsinformation · 9. marts 2004