Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af lejeres rettigheder

2003/1 BSF 72Beslutningsforslag som fremsatFolketinget25. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. november 2003 af Lissa Mathiasen (S),

Jytte Andersen (S), René Skau Björnsson (S),

Lars Kramer Mikkelsen (S) og Jørn Pedersen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrkelse af lejeres rettigheder

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der

pr. 1. marts 2004 sikrer,

1.

at lejerne i

forbindelse med forbedring af et lejemål kollektivt og individuelt kan

nedlægge

veto mod forbedringsarbejder i lejemålet svarende til gældende bestemmelser

herom i

lov om byfornyelse,

2.

at lejerne i småhuse

og i uregulerede kommuner ved forbedringer over 155 kr. pr. m

2

(2004) sikres tilbud om erstatningsbolig

efter boligreguleringslovens regler, og at huslejenævnet kan afgøre, om

forbedringen er hensigtsmæssig, og

3.

at lejerne sikres

mod uventede pludselige huslejespring uden modsvarende forbedringer.

Bemærkninger til forslaget

De seneste års virksomhed på det private udlejningsområde

viser, at en række udlejere er begyndt at gennemføre forbedringer og

ombygninger i bestående lejemål, uanset at disse hverken er hensigtsmæssige

eller ønsket af lejerne.

Efter Socialdemokratiets opfattelse er den nuværende

Læs alt

situation for lejerne i disse tilfælde uholdbar. Dette forslag har derfor til

formål at give lejerne rimelige rettigheder i forbindelse med udlejers

udførelse af forbedringsarbejder i lejemål og at sikre lejerne mod pludselige

huslejespring.

Ad. 1. Lejers vetoret.

Forslaget om vetoret for lejerne har til hensigt at sikre,

at lejerne kan nedlægge veto mod forbedringer, som udlejer ønsker at

gennemføre

i lejemålet i lejeperioden. I dag kan forbedringer i bestående lejemål, der

gennemføres efter lejeloven, reelt tvinge lejeren til at flytte.

I en række sager har det vist sig, at udlejer i bestående

lejemål forbedrer lejemålet, uanset om lejerne finder behov for denne

forbedring eller ej. Lejerne har i mange tilfælde selv trinvis forbedret

deres

lejlighed og finder det helt uforståeligt, at udlejere kan tilsidesætte

lejers

forbedring alene for at gennemføre en forbedring, der har til formål at få en

højere leje for lejemålet, så lejeren på sigt tvinges til at flytte. Når

lejer

er fraflyttet, udlejes lejemålet som gennemgribende moderniseret til en

væsentlig højere leje.

Vetoret over for sådanne spekulative unødvendige

forbedringer vil genindføre beskyttelsen for lejerne, således at en lejer

ikke

risikerer at blive »forbedret« ud af lejemålet.

Det er ikke bare urimeligt, at udlejer kan tvinge lejeren

til at bo med forbedringer, som er unødvendige og uønskede af lejeren, det er

også et stort ressourcespild.

Ad. 2. Erstatningsboliger ved forbedringer af

lejemål

m.v.

Forslaget råder endvidere bod på, at der i dag ikke er

overensstemmelse mellem lejelovene og den i 2003 gældende byfornyelseslov,

når

det gælder lejers rettigheder i forbindelse med byfornyelse af et lejemål og

et

lejemåls forbedring efter lejelovene.

Det er Socialdemokraternes opfattelse, at disse forhold

skaber unødige barrierer for en privat ustøttet og konfliktfri

forbedringsaktivitet. Endvidere er den manglende sammenhæng i lovgivningen

årsag til, at vilkårene for forbedringer er for uoverskuelige og for

indviklede

både for lejerne og for udlejerne. Endelig er lejerne i forbindelse med

forbedringer urimeligt ringere stillet efter lejeloven end efter den gældende

byfornyelseslov og boligreguleringsloven. Det bemærkes, at vetoretten efter

byfornyelsesloven ikke hindrer udlejer i at installere nødvendige

basisinstallationer, rørgennemføringer og lignende i lejemålet.

I småhuse (dvs. ejendomme med seks beboelseslejemål og

derunder) og i uregulerede kommuner er denne forbedringsaktivitet yderligere

et

problem for lejerne, fordi udlejer ikke engang er forpligtet til at tilbyde

en

erstatningsbolig, såfremt forbedringen medfører en større lejeforhøjelse,

dvs.

en lejeforhøjelse, der overstiger 155 kr. pr. m

2

(2004).

Derfor foreslås, at udlejer også i småhuse skal tilbyde en

erstatningsbolig, når udlejer ønsker at gennemføre en større forbedring.

Såfremt udlejeren ønsker at gennemføre større forbedringer uden dialog med en

lejer, er der gode muligheder for dette ved genudlejning.

Det foreslås videre, at lejere også i småhuse og i

uregulerede kommuner kan få prøvet i huslejenævnet, om forbedringen er

hensigtsmæssig. Dette er i dag kun muligt, hvis forbedringen foretages i en

lejlighed i et storhus i en reguleret kommune. Også her er der tale om en

urimelig forskelsbehandling af lejere i småhuse og i storhuse og af lejere i

regulerede og i uregulerede kommuner.

Ad. 3. Sikring mod pludselige og store

huslejestigninger.

Når det gælder lejefastsættelsen i nyere ejendomme, er der

her opstået en række uheldige eksempler på en anden spekulation, som tvinger

lejerne ud af deres bolig.

Det gælder for lejefastsættelsen i nyere ejendomme, dvs.

ejendomme ibrugtaget efter 1973, men før 1992. I disse ejendomme er reglerne

for den omkostningsbestemte leje så gunstige, at udlejere kan beregne sig en

omkostningsbestemt leje, der langt overstiger det lejedes værdi.

Det lejedes værdi udgør hermed nødbremsen for

lejerne.

Der er imidlertid intet i lejelovgivningen, der hindrer, at

der udlejes en lejlighed til 700 kr. pr. m

2

årligt vel vidende, at

lejen 2 år efter kan sættes op til 1.100 kr. pr. m

2

, såfremt udlejer

kan få medhold i, at en sådan leje svarer til det lejedes værdi. Det

indebærer,

at lejere flytter ind i lejligheden uden at vide, at der reelt ligger en

huslejebombe skjult.

Derfor er det nødvendigt at få lejeloven strammet op,

således at udlejer skal oplyse lejer om, hvorvidt udlejer ønsker, at lejen

senere væsentligt forhøjes efter reglerne om det lejedes værdi, og om der

udlejes til det lejedes værdi.

Såfremt udlejer senere hæver lejen efter reglerne om det

lejedes værdi, bør der f.eks. gælde samme begrænsninger i den årlige

lejeforhøjelse på 5 kr. pr. m

2

om året, som er gældende ved

udjævning af lejen i blandede ejendomme (ejendomme med erhverv og bolig).

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiasen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om styrkelse af lejeres rettigheder.

(Beslutningsforslag nr. B 72).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter