Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktionen

2004/1 BSF 75Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. december 2004 af

Kristen Touborg (SF), Inger Bierbaum (S),

Martin Lidegaard (RV) og Keld Albrechtsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

bedre velfærd for søer

og pattegrise i svineproduktionen

Folketinget pålægger

regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag

og

foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter m.v. med

henblik

på at skabe bedre betingelser for søerne i svineproduktionen ved at stille

følgende krav inden den 1. januar 2006:

1.

Der skal dagligt tildeles minimum ½ kg halm pr. so.

2.

Bokse til søer skal være så store, at soen har et frit råde- og

bevægelsesrum såvel i længden som i bredden.

3.

Sygestier skal altid være tilgængelige for syge og tilskadekomne

søer.

4.

Praksis ved halekupering af svin skal strammes op.

5.

4 ugers fravænning af smågrise skal være normen.

6.

En uvildig dyrlæge skal forhåndsgodkende ny- og tilbygninger af

sostalde.

Med det formål at sikre

Læs alt

søers velfærd pålægger Folketinget regeringen at tage følgende initiativer

inden den 1. januar 2008:

7.

Søer skal have fri adgang til grovfoder af god kvalitet svarende

til reglerne i den økologiske svineproduktion. Halm medregnes ikke som

grovfoder til enmavede dyr.

Med det formål at sikre

søers velfærd pålægger Folketinget regeringen at tage følgende initiativer

inden den 1. januar 2010:

8.

Søerne skal i hele deres cyklus være frie, så de kan udøve deres

naturlige adfærd. Dog skal der være mulighed for at benytte farebokse op til

2

uger efter faring.

9.

Gødningssystemerne skal kunne håndtere halm og andre materialer.

10.

Sygestier til syge og tilskadekomne dyr skal etableres i separate

staldafsnit ved produktion med mere end 300 søer.

Bemærkninger til

forslaget

Begrundelse

Rapporten »Velfærdsproblemer

hos de danske søer« dokumenterer en lang række velfærdsproblemer for de

danske

søer. Oplysningerne er alarmerende, og enkelte hovedtal fra rapporten om de

1,13 mio. søer viser bl.a.:

–

De drægtige søer sulter. De får kun halvdelen af, hvad de kunne

spise, hvis de havde fri adgang til foder. De drægtige søer er konstant

sultne.

–

56 pct. af søerne har mavesår eller mavesårsrelaterede maveforandringer.

–

25 pct. af alle selvdøde dyr døde af organdrejninger.

Organdrejninger er en pludselig drejning af de indre organer, hvorved soen

dør

af enten indre blødninger eller cirkulationsforstyrrelser.

–

Benproblemer er den hyppigste årsag til selvdøde søer eller at

søer bliver aflivet. Skader på benene kan føre til halten, og det er

forbundet

med store smerter.

–

12 pct. af søerne kommer aldrig til slagtning, men sendes til

destruktion. Dette tal er kraftigt stigende. I 1998 var det kun ca. 4 pct.,

der

blev sendt til destruktion. Søerne er selvdøde eller aflivet bl.a. på grund

af

sygdomme og benproblemer.

–

Alt for mange syge søer bliver ikke behandlet. Det understreges

også af den seneste opgørelse fra fødevareregionernes velfærdskontrol.

–

Søerne er for store til at være i både fareboksene og

hvile/ædeboksene. Søerne er siden 1986 blevet ca. 10 pct. længere og bredere

og

næsten 30 pct. tungere. Men størrelsen på boksene er ikke øget i samme takt,

så

søerne kan derfor ikke være i bl.a. fareboksen.

–

Op til 30 pct. af søerne bliver udsat for bid i skamlæberne.

Eksemplerne understreger

nødvendigheden af at igangsætte initiativer, der præciserer den gældende

lovgivning. Loven skal være præcis og ikke åben for fortolkning, så det

sikres,

at loven virker efter hensigten. F.eks. skal svinestaldene ifølge

gældende

lovgivning være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og

rejse

sig uden besvær. Rapporten »Velfærdsproblemer hos de danske søer«

dokumenterer

imidlertid klart, at fare- og æde/hvilebokse til søer er alt for små til, at

søerne kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.

Ad 1

I stalde etableret efter den

15. maj 2003 skal drægtige søer have adgang til en tilstrækkelig mængde halm

eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for

beskæftigelses- og rodemateriale. I eksisterende stalde skal kravet dog først

opfyldes fra den 1. januar 2013. Lovens formulering er åben for

fortolkninger,

idet det ikke er angivet, hvad der udgør en tilstrækkelig mængde, ligesom det

heller ikke anføres, hvornår søernes behov anses for opfyldt.

Lovkravet tolkes ifølge

Landsudvalget for Svin således, at kravet om adgang til rodematerialer er

opfyldt i stalde, hvor der tildeles halm som strøelse på det fast eller

drænede

gulv, og halmen på gulvet kan på en og samme gang opfylde kravet om permanent

adgang til rode- og beskæftigelsesmaterialer, kravet om halm som fodermiddel,

der kan give mæthed til næste fodring, og kravet om et strøet leje.

Eksempler fra systemer med

begrænset brug af halm (dvs. ikke dybstrøelse) viser, at der bruges mellem 60

og

300 g

halm per stiplads om dagen, hvilket må anses

for en meget begrænset mængde, som kun svarer til, hvad søerne æder på kort

tid. Det forekommer derfor usandsynligt, at halmtildeling i disse

størrelsesordner på en og samme tid kan opfylde kravet om permanent adgang

til

rode- og beskæftigelsesmaterialer, kravet om halm som fodermiddel, der kan

give

mæthed til næste fodring, og kravet om et strøet leje.

Drægtige søer skal derfor dagligt have tildelt minimum

½ kg halm pr. so.

Ad 2

Avlen for tilvækst og

kødprocent hos slagtesvin har medført, at søer siden 1986 er blevet omkring

10 pct.

længere og bredere og næsten 30 pct. tungere. 95 pct. af søerne ligger

ved

flytning fra drægtighedsstald til farestald inden for en længde på

2 m

og en bredde over skulderen på

0,47 m, mens 5 pct. af søerne er henholdsvis længere

og/eller bredere.

Den øgede kropsstørrelse

har store negative velfærdsmæssige konsekvenser for søerne, fordi

dimensionering

af det inventar, de opstaldes i, ikke løbende er blevet tilpasset søernes

faktiske størrelse. Såvel bokse til farende og diegivende søer som bokse til

drægtige fikserede søer og goldsøer og bokse til løsgående søer er alt for

små

i forhold til søernes fysiske kropstørrelse. De små bokse forhindrer søerne i

som

det er fastsat i lovgivningen at kunne rejse sig, lægge sig og hvile uden

besvær.

Det er velfærdsmæssigt

helt uacceptabelt, at inventar til søer ikke er dimensioneret i forhold til

søernes faktiske størrelse og hensynet til, at de uhindret skal kunne rejse

og

lægge sig og hvile uden besvær. Derfor skal der indføres krav om minimum

råderum omkring soen, så det sikres, at der er plads til soen i boksen.

Ad 3

I systemer med løse søer i

grupper er der behov for at have aflastningsstier til minimum 5 pct. af

søerne,

så der er mulighed for at tage skadede og syge søer ud af flokken til

aflastning og behandling i en sti med god plads og strøelse. Mange

besætninger

har imidlertid alt for få eller slet ingen aflastningsstier til deres søer.

Resultatet er, at svækkede søer enten må blive i flokken eller sættes ud på

et

gangareal, hvor der ikke er mulighed for at pleje dem ordentligt.

Ad 4

Praksis ved halekupering

af svin skal strammes op. Reglerne om halekupering kræver dokumentation for,

at

der på bedriften er sket skader på halen, som følge af at kupering ikke er

foretaget, og at der, inden halekupering foretages, skal være forsøgt

foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet

og

besætningsgraden. I praksis foretages der dog alt for mange halekuperinger af

smågrise.

Ad 5

I bekendtgørelsen om

beskyttelse af svin § 33 fastlægges det, at pattegrise ikke må fravænnes fra

soen, før de er mindst 28 dage gamle (4 uger). Men der er også et stk. 2 til

§

33, som tillader, at grise kan fravænnes tidligere (ved 21 dage), hvis de

flyttes over i en klimastald, hvilket netop er, hvad der sker rigtig mange

steder. Forslaget lægger op til, at alle pattegrise først skal fravænnes

efter

4 uger.

Ad 6

For at sikre, at

dyrevelfærden ved ny- og tilbygninger af sostalde indarbejdes i

projekteringsfasen, skal en uvildig dyrlæge fra f.eks. fødevareregionerne

forhåndsgodkende byggeriet.

Ad 7

Det er et lovmæssigt krav,

at alle svin har adgang til foder, der passer til deres alder, vægt,

adfærdsmæssige

og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. Dette

harmonerer

dårligt med den høje forekomst af mavesår eller ar efter mavesår blandt

slagtesøer, sammenholdt med at man i mange år har været vidende om, at

mavesår

i høj grad skyldes den måde, der fodres på.

Den altdominerende årsag

til mavesår er længerevarende fodring med fintformalet strukturløst foder.

Drægtige søer fodres

restriktivt, hvilket betyder, at søerne kun får halvdelen af den mængde

foder,

de ville æde, hvis de havde fri adgang til foderet. Det betyder, at søerne

ikke

bliver mætte, men er sultne en stor del af tiden. For sultne søer er foder en

begrænset ressource, som de vil slås om, og restriktiv fodring øger risikoen

for aggression blandt søerne.

Det blev i 2003 et

lovkrav, at søer og gylte i løbe- og drægtighedsstalden skal have adgang til

en

tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold,

der

kan give mæthedsfølelse og opfylde søernes behov for at tygge.

Lovkravet tolkes

imidlertid således, at kravet om mæthedsfølelse kan opfyldes ved at give

søerne

en tilstrækkelig mængde halm på gulvet. Og ifølge tolkningen af loven kan

halmen på en og samme tid opfylde kravene om strøelse i lejet, permanent

adgang

til rode- og beskæftigelsesmateriale og tildeling af foderfibre. Det er dybt

problematisk, at lovgivningen ikke nærmere præciserer, hvad der udgør en

tilstrækkelig mængde halm. Det er således ikke nærmere angivet, hvor meget

halm

søerne faktisk skal have, og der er en reel risiko for, at søerne kun får,

hvad

der må betragtes som en symbolsk mængde halm, der på ingen måde tilgodeser

deres behov for fyldigt foder.

Ved fri adgang for søerne til

grovfoder af god kvalitet kan de få foder, der gør dem mætte, uden at de

samtidig bliver for fede. Dette praktiseres allerede i den økologiske

svineproduktion, hvor grovfoder defineres som f.eks. frisk grønt, hø,

ensilage,

rodfrugter, løv eller frugt- og grønsagsrester. Den øgede mæthedsfornemmelse

opstår, fordi der i længere tid er et øget indhold i mave-tarm-kanalen, som

fysisk og kemisk stimulerer receptorer i mavesækken og tolvfingertarmen.

Herudover påvirkes hormoner og andre stoffer, der regulerer sult og mæthed,

fordi optagelsen fra tarmen sker over længere tid. Grovfoderet har desuden

positiv effekt på søernes mave-tarm-sundhed, således at problemerne med

mavesår

bliver væsentlig færre. Halm kan på grund af meget lav fordøjelighed ikke

medregnes som grovfoder til enmavede dyr, dog har bladdelen bjærget ved

ribbehøst særdeles gunstig virkning for enmavede dyr.

Tildeling af grovfoder

reducerer endvidere aggression hos søer, fordi det gør dem mere mætte. Når

søerne

er mætte, bliver foder ikke i samme omfang en begrænset ressource for søerne,

og de slås derfor ikke så meget om foderet. Det er imidlertid vigtigt, at

også

grovfoder tildeles på en måde, der begrænser konkurrencen mellem søerne.

Ad 8

Fikseringen i fareboksen

begrænser i meget høj grad soens adfærdsmæssige muligheder. Soen kan ikke

bevæge sig omkring, og hun er forhindret i at udføre sin normale

redebygnings-

og faringsadfærd. Så længe det er tilladt at fiksere søer under faring, skal

fareboksen være stor nok til at rumme soens krop i såvel hvile som i

forbindelse med positurskift og hvile.

En fikseret so i

fareboks har meget begrænset mulighed for kontakt med sine grise. I

kassestier

er der etableret en varmekilde til grisene væk fra, hvor soen ligger. Det er

velkendt, at soen forsøger at orientere sig mod grisene, når de ligger ved

varmekilden. Soen lader således til at være motiveret for kontakt med sine

grise, men adskillige undersøgelser har vist, at moder-afkom-samspillet

påvirkes

af fikseringen af soen. Det er således klart, at fikseringen har alvorlige

konsekvenser for kontakten mellem soen og pattegrisene, hvilket påvirker både

soens og hendes pattegrises velfærd negativt.

Der skal fortsat målrettet

arbejdes på at udvikle et system til løse farende søer, der tager hensyn til

såvel soens velfærd som pattegrisenes overlevelse og velfærd. Soen skal i god

tid før faring indsættes i farestalden, og den skal have et blødt leje, der

minimerer risikoen for udvikling af skuldersår. Der skal dog være mulighed

for

at benytte farebokse op til 2 uger efter faring.

Ad 9

Søer skal have fri afgang

til grovfoder og rimelige mængder halm, og de skal have adgang til velegnede

redematerialer, så de har mulighed for at udføre redebygningsadfærd op til

faringen. Det betyder bl.a., at gødningssystemerne fremover skal bygges, så

de

kan håndtere grovfoder, halm og redematerialer.

Ad 10

Aflastningsstier skal og

for besætninger på over 300 søer indrettes i et separat staldafsnit, der

minimerer

risikoen for smittespredning og sikrer relevant og effektiv behandling af

syge og

tilskadekomne dyr i mere skånsomme omgivelser.

Gældende

lovgivning

Lov om

indendørshold af drægtige søer og gylte

§ 5. Søer og gylte skal

senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være

løsgående

i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper.

§7. Hvor drægtige søer og

gylte holdes i enkeltdyrsbokse i de første 4 uger efter løbning, skal der

være

mindst

90 cm

fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene

skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse

sig uden besvær.

§ 9. Drægtige søer og

gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet

manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og

rodemateriale.

§

9 a. Drægtige søer og gylte skal have adgang til

en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt

fiberindhold,

der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge.

Bekendtgørelse

om beskyttelse af svin

§ 11. Svin, som skal

holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i

sygestier,

herunder i individuelle stier.

§ 12. Svinestalde skal

være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig

uden besvær.

§ 21. Efter fravænning og

indtil løbning skal hver so have adgang til en tilstrækkelig mængde halm,

fyldigt foder eller andet foder med højt fiberindhold, der kan give

mæthedsfølelse og opfylde soens behov for at tygge.

§ 31. Hvis der anvendes

en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden

vanskelighed.

Skriftlig fremsættelse

Kristen Touborg

(SF):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i

svineproduktionen.

(Beslutningsforslag nr. B

75).

Jeg henviser i øvrigt til

de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets

velvillige

behandling.

Lignende dokumenter