Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktionen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. december 2004 af
Kristen Touborg (SF), Inger Bierbaum (S),
Martin Lidegaard (RV) og Keld Albrechtsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
bedre velfærd for søer
og pattegrise i svineproduktionen
Folketinget pålægger
regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag
og
foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter m.v. med
henblik
på at skabe bedre betingelser for søerne i svineproduktionen ved at stille
følgende krav inden den 1. januar 2006:
1.
Der skal dagligt tildeles minimum ½ kg halm pr. so.
2.
Bokse til søer skal være så store, at soen har et frit råde- og
bevægelsesrum såvel i længden som i bredden.
3.
Sygestier skal altid være tilgængelige for syge og tilskadekomne
søer.
4.
Praksis ved halekupering af svin skal strammes op.
5.
4 ugers fravænning af smågrise skal være normen.
6.
En uvildig dyrlæge skal forhåndsgodkende ny- og tilbygninger af
sostalde.
Med det formål at sikre
Læs alt
søers velfærd pålægger Folketinget regeringen at tage følgende initiativer
inden den 1. januar 2008:
7.
Søer skal have fri adgang til grovfoder af god kvalitet svarende
til reglerne i den økologiske svineproduktion. Halm medregnes ikke som
grovfoder til enmavede dyr.
Med det formål at sikre
søers velfærd pålægger Folketinget regeringen at tage følgende initiativer
inden den 1. januar 2010:
8.
Søerne skal i hele deres cyklus være frie, så de kan udøve deres
naturlige adfærd. Dog skal der være mulighed for at benytte farebokse op til
2
uger efter faring.
9.
Gødningssystemerne skal kunne håndtere halm og andre materialer.
10.
Sygestier til syge og tilskadekomne dyr skal etableres i separate
staldafsnit ved produktion med mere end 300 søer.
Bemærkninger til
forslaget
Begrundelse
Rapporten »Velfærdsproblemer
hos de danske søer« dokumenterer en lang række velfærdsproblemer for de
danske
søer. Oplysningerne er alarmerende, og enkelte hovedtal fra rapporten om de
1,13 mio. søer viser bl.a.:
–
De drægtige søer sulter. De får kun halvdelen af, hvad de kunne
spise, hvis de havde fri adgang til foder. De drægtige søer er konstant
sultne.
–
56 pct. af søerne har mavesår eller mavesårsrelaterede maveforandringer.
–
25 pct. af alle selvdøde dyr døde af organdrejninger.
Organdrejninger er en pludselig drejning af de indre organer, hvorved soen
dør
af enten indre blødninger eller cirkulationsforstyrrelser.
–
Benproblemer er den hyppigste årsag til selvdøde søer eller at
søer bliver aflivet. Skader på benene kan føre til halten, og det er
forbundet
med store smerter.
–
12 pct. af søerne kommer aldrig til slagtning, men sendes til
destruktion. Dette tal er kraftigt stigende. I 1998 var det kun ca. 4 pct.,
der
blev sendt til destruktion. Søerne er selvdøde eller aflivet bl.a. på grund
af
sygdomme og benproblemer.
–
Alt for mange syge søer bliver ikke behandlet. Det understreges
også af den seneste opgørelse fra fødevareregionernes velfærdskontrol.
–
Søerne er for store til at være i både fareboksene og
hvile/ædeboksene. Søerne er siden 1986 blevet ca. 10 pct. længere og bredere
og
næsten 30 pct. tungere. Men størrelsen på boksene er ikke øget i samme takt,
så
søerne kan derfor ikke være i bl.a. fareboksen.
–
Op til 30 pct. af søerne bliver udsat for bid i skamlæberne.
Eksemplerne understreger
nødvendigheden af at igangsætte initiativer, der præciserer den gældende
lovgivning. Loven skal være præcis og ikke åben for fortolkning, så det
sikres,
at loven virker efter hensigten. F.eks. skal svinestaldene ifølge
gældende
lovgivning være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og
rejse
sig uden besvær. Rapporten »Velfærdsproblemer hos de danske søer«
dokumenterer
imidlertid klart, at fare- og æde/hvilebokse til søer er alt for små til, at
søerne kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.
Ad 1
I stalde etableret efter den
15. maj 2003 skal drægtige søer have adgang til en tilstrækkelig mængde halm
eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for
beskæftigelses- og rodemateriale. I eksisterende stalde skal kravet dog først
opfyldes fra den 1. januar 2013. Lovens formulering er åben for
fortolkninger,
idet det ikke er angivet, hvad der udgør en tilstrækkelig mængde, ligesom det
heller ikke anføres, hvornår søernes behov anses for opfyldt.
Lovkravet tolkes ifølge
Landsudvalget for Svin således, at kravet om adgang til rodematerialer er
opfyldt i stalde, hvor der tildeles halm som strøelse på det fast eller
drænede
gulv, og halmen på gulvet kan på en og samme gang opfylde kravet om permanent
adgang til rode- og beskæftigelsesmaterialer, kravet om halm som fodermiddel,
der kan give mæthed til næste fodring, og kravet om et strøet leje.
Eksempler fra systemer med
begrænset brug af halm (dvs. ikke dybstrøelse) viser, at der bruges mellem 60
og
300 g
halm per stiplads om dagen, hvilket må anses
for en meget begrænset mængde, som kun svarer til, hvad søerne æder på kort
tid. Det forekommer derfor usandsynligt, at halmtildeling i disse
størrelsesordner på en og samme tid kan opfylde kravet om permanent adgang
til
rode- og beskæftigelsesmaterialer, kravet om halm som fodermiddel, der kan
give
mæthed til næste fodring, og kravet om et strøet leje.
Drægtige søer skal derfor dagligt have tildelt minimum
½ kg halm pr. so.
Ad 2
Avlen for tilvækst og
kødprocent hos slagtesvin har medført, at søer siden 1986 er blevet omkring
10 pct.
længere og bredere og næsten 30 pct. tungere. 95 pct. af søerne ligger
ved
flytning fra drægtighedsstald til farestald inden for en længde på
2 m
og en bredde over skulderen på
0,47 m, mens 5 pct. af søerne er henholdsvis længere
og/eller bredere.
Den øgede kropsstørrelse
har store negative velfærdsmæssige konsekvenser for søerne, fordi
dimensionering
af det inventar, de opstaldes i, ikke løbende er blevet tilpasset søernes
faktiske størrelse. Såvel bokse til farende og diegivende søer som bokse til
drægtige fikserede søer og goldsøer og bokse til løsgående søer er alt for
små
i forhold til søernes fysiske kropstørrelse. De små bokse forhindrer søerne i
som
det er fastsat i lovgivningen at kunne rejse sig, lægge sig og hvile uden
besvær.
Det er velfærdsmæssigt
helt uacceptabelt, at inventar til søer ikke er dimensioneret i forhold til
søernes faktiske størrelse og hensynet til, at de uhindret skal kunne rejse
og
lægge sig og hvile uden besvær. Derfor skal der indføres krav om minimum
råderum omkring soen, så det sikres, at der er plads til soen i boksen.
Ad 3
I systemer med løse søer i
grupper er der behov for at have aflastningsstier til minimum 5 pct. af
søerne,
så der er mulighed for at tage skadede og syge søer ud af flokken til
aflastning og behandling i en sti med god plads og strøelse. Mange
besætninger
har imidlertid alt for få eller slet ingen aflastningsstier til deres søer.
Resultatet er, at svækkede søer enten må blive i flokken eller sættes ud på
et
gangareal, hvor der ikke er mulighed for at pleje dem ordentligt.
Ad 4
Praksis ved halekupering
af svin skal strammes op. Reglerne om halekupering kræver dokumentation for,
at
der på bedriften er sket skader på halen, som følge af at kupering ikke er
foretaget, og at der, inden halekupering foretages, skal være forsøgt
foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet
og
besætningsgraden. I praksis foretages der dog alt for mange halekuperinger af
smågrise.
Ad 5
I bekendtgørelsen om
beskyttelse af svin § 33 fastlægges det, at pattegrise ikke må fravænnes fra
soen, før de er mindst 28 dage gamle (4 uger). Men der er også et stk. 2 til
§
33, som tillader, at grise kan fravænnes tidligere (ved 21 dage), hvis de
flyttes over i en klimastald, hvilket netop er, hvad der sker rigtig mange
steder. Forslaget lægger op til, at alle pattegrise først skal fravænnes
efter
4 uger.
Ad 6
For at sikre, at
dyrevelfærden ved ny- og tilbygninger af sostalde indarbejdes i
projekteringsfasen, skal en uvildig dyrlæge fra f.eks. fødevareregionerne
forhåndsgodkende byggeriet.
Ad 7
Det er et lovmæssigt krav,
at alle svin har adgang til foder, der passer til deres alder, vægt,
adfærdsmæssige
og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. Dette
harmonerer
dårligt med den høje forekomst af mavesår eller ar efter mavesår blandt
slagtesøer, sammenholdt med at man i mange år har været vidende om, at
mavesår
i høj grad skyldes den måde, der fodres på.
Den altdominerende årsag
til mavesår er længerevarende fodring med fintformalet strukturløst foder.
Drægtige søer fodres
restriktivt, hvilket betyder, at søerne kun får halvdelen af den mængde
foder,
de ville æde, hvis de havde fri adgang til foderet. Det betyder, at søerne
ikke
bliver mætte, men er sultne en stor del af tiden. For sultne søer er foder en
begrænset ressource, som de vil slås om, og restriktiv fodring øger risikoen
for aggression blandt søerne.
Det blev i 2003 et
lovkrav, at søer og gylte i løbe- og drægtighedsstalden skal have adgang til
en
tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold,
der
kan give mæthedsfølelse og opfylde søernes behov for at tygge.
Lovkravet tolkes
imidlertid således, at kravet om mæthedsfølelse kan opfyldes ved at give
søerne
en tilstrækkelig mængde halm på gulvet. Og ifølge tolkningen af loven kan
halmen på en og samme tid opfylde kravene om strøelse i lejet, permanent
adgang
til rode- og beskæftigelsesmateriale og tildeling af foderfibre. Det er dybt
problematisk, at lovgivningen ikke nærmere præciserer, hvad der udgør en
tilstrækkelig mængde halm. Det er således ikke nærmere angivet, hvor meget
halm
søerne faktisk skal have, og der er en reel risiko for, at søerne kun får,
hvad
der må betragtes som en symbolsk mængde halm, der på ingen måde tilgodeser
deres behov for fyldigt foder.
Ved fri adgang for søerne til
grovfoder af god kvalitet kan de få foder, der gør dem mætte, uden at de
samtidig bliver for fede. Dette praktiseres allerede i den økologiske
svineproduktion, hvor grovfoder defineres som f.eks. frisk grønt, hø,
ensilage,
rodfrugter, løv eller frugt- og grønsagsrester. Den øgede mæthedsfornemmelse
opstår, fordi der i længere tid er et øget indhold i mave-tarm-kanalen, som
fysisk og kemisk stimulerer receptorer i mavesækken og tolvfingertarmen.
Herudover påvirkes hormoner og andre stoffer, der regulerer sult og mæthed,
fordi optagelsen fra tarmen sker over længere tid. Grovfoderet har desuden
positiv effekt på søernes mave-tarm-sundhed, således at problemerne med
mavesår
bliver væsentlig færre. Halm kan på grund af meget lav fordøjelighed ikke
medregnes som grovfoder til enmavede dyr, dog har bladdelen bjærget ved
ribbehøst særdeles gunstig virkning for enmavede dyr.
Tildeling af grovfoder
reducerer endvidere aggression hos søer, fordi det gør dem mere mætte. Når
søerne
er mætte, bliver foder ikke i samme omfang en begrænset ressource for søerne,
og de slås derfor ikke så meget om foderet. Det er imidlertid vigtigt, at
også
grovfoder tildeles på en måde, der begrænser konkurrencen mellem søerne.
Ad 8
Fikseringen i fareboksen
begrænser i meget høj grad soens adfærdsmæssige muligheder. Soen kan ikke
bevæge sig omkring, og hun er forhindret i at udføre sin normale
redebygnings-
og faringsadfærd. Så længe det er tilladt at fiksere søer under faring, skal
fareboksen være stor nok til at rumme soens krop i såvel hvile som i
forbindelse med positurskift og hvile.
En fikseret so i
fareboks har meget begrænset mulighed for kontakt med sine grise. I
kassestier
er der etableret en varmekilde til grisene væk fra, hvor soen ligger. Det er
velkendt, at soen forsøger at orientere sig mod grisene, når de ligger ved
varmekilden. Soen lader således til at være motiveret for kontakt med sine
grise, men adskillige undersøgelser har vist, at moder-afkom-samspillet
påvirkes
af fikseringen af soen. Det er således klart, at fikseringen har alvorlige
konsekvenser for kontakten mellem soen og pattegrisene, hvilket påvirker både
soens og hendes pattegrises velfærd negativt.
Der skal fortsat målrettet
arbejdes på at udvikle et system til løse farende søer, der tager hensyn til
såvel soens velfærd som pattegrisenes overlevelse og velfærd. Soen skal i god
tid før faring indsættes i farestalden, og den skal have et blødt leje, der
minimerer risikoen for udvikling af skuldersår. Der skal dog være mulighed
for
at benytte farebokse op til 2 uger efter faring.
Ad 9
Søer skal have fri afgang
til grovfoder og rimelige mængder halm, og de skal have adgang til velegnede
redematerialer, så de har mulighed for at udføre redebygningsadfærd op til
faringen. Det betyder bl.a., at gødningssystemerne fremover skal bygges, så
de
kan håndtere grovfoder, halm og redematerialer.
Ad 10
Aflastningsstier skal og
for besætninger på over 300 søer indrettes i et separat staldafsnit, der
minimerer
risikoen for smittespredning og sikrer relevant og effektiv behandling af
syge og
tilskadekomne dyr i mere skånsomme omgivelser.
Gældende
lovgivning
Lov om
indendørshold af drægtige søer og gylte
§ 5. Søer og gylte skal
senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være
løsgående
i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper.
§7. Hvor drægtige søer og
gylte holdes i enkeltdyrsbokse i de første 4 uger efter løbning, skal der
være
mindst
90 cm
fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene
skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse
sig uden besvær.
§ 9. Drægtige søer og
gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet
manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og
rodemateriale.
§
9 a. Drægtige søer og gylte skal have adgang til
en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt
fiberindhold,
der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge.
Bekendtgørelse
om beskyttelse af svin
§ 11. Svin, som skal
holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i
sygestier,
herunder i individuelle stier.
§ 12. Svinestalde skal
være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig
uden besvær.
§ 21. Efter fravænning og
indtil løbning skal hver so have adgang til en tilstrækkelig mængde halm,
fyldigt foder eller andet foder med højt fiberindhold, der kan give
mæthedsfølelse og opfylde soens behov for at tygge.
§ 31. Hvis der anvendes
en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden
vanskelighed.
Skriftlig fremsættelse
Kristen Touborg
(SF):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i
svineproduktionen.
(Beslutningsforslag nr. B
75).
Jeg henviser i øvrigt til
de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets
velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktion Retsinformation · 18. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod fiksering af søer under faring og diegivning Retsinformation · 5. november 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af fravænningsalderen for pattegrise fra 3 til 4 uger Retsinformation · 13. juni 2003
- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise Retsinformation · 27. marts 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af søers skuldersår Retsinformation · 30. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedret dyrevelfærd for søer med henblik på øget trivsel og overlevelse i danske svinestalde Retsinformation · 5. oktober 2023