Forslag til folketingsbeslutning om en styrket dansk indsats mod spredning af gensplejsede organismer i naturen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. december 2004 af
Keld Albrechtsen (EL), Line Barfod (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil
(EL) og Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en styrket dansk indsats mod spredning af gensplejsede
organismer i naturen
Folketinget opfordrer
regeringen til i EU og andre relevante internationale sammenhænge at styrke
indsatsen mod spredning af gensplejsede organismer (gmo’er) i naturen,
herunder
–
at arbejde for staters og regioners ret til at oprette gmo-fri
zoner, hvor der ikke må udsættes gensplejsede organismer til dyrkning, og
–
at fremsætte forslag om fuld mærkning af alle fødevarer, som
indeholder eller er produceret under anvendelse af gensplejsede organismer
eller foder med gmo-indhold.
Folketinget opfordrer i
forlængelse heraf regeringen til at fremsætte lovforslag om, at de kommende
regioner i Danmark kan oprette gmo-fri zoner.
Bemærkninger til
forslaget
Folketinget vedtog den 27.
maj 2003 beslutningsforslag nr. B 6, folketingsåret 2002-03 (se
Folketingstidende
2002-03, forhandlingerne side 1801 og 10054, tillæg A side 673 og 676, tillæg
B
side 1145 og tillæg C side 564). Beslutningsforslaget opford
rer
Læs alt
regeringen til at sikre opretholdelsen af det nuværende gmo-moratorium i EU,
indtil Europa-Kommissionen har fremsat eller gennemført forslag om ændring af
miljøansvarsreglerne, så disse omfatter erstatning og ansvar fra
gmo-produktion.
Som supplement til denne
beslutning er der behov for en yderligere dansk indsats, da den nuværende
EU-lovgivning ikke vil være i stand til at hindre omfattende spredning af
gmo’er
i naturen.
Reglerne for sameksistens
mellem gmo-afgrøder og ikke-gmo-afgrøder, såfremt gmo-afgrøder udsættes på
dansk jord, er bl.a. fastsat ud fra dyrkningsforsøg og med den forudsætning,
at
ikke mere end 10 pct. af landbrugsjorden vil blive dyrket med gmo-afgrøder.
Imidlertid viste debatten
ved høringen i forbindelse med udsendelsen af udredningsrapporterne om
sameksistensregler, at for en række afgrøder var det ikke muligt at fastsætte
grænser, og at det, man kan kalde »den menneskelige faktor«, ikke er
tilstrækkeligt belyst. Ydermere er der ikke lavet scenarier for, hvad der
sker
i regioner og lokalområder, hvor der dyrkes mere end 10 pct. gmo-afgrøder.
Forskerne bag udredningsrapporterne gør også klart, at sameksistensregler
ikke
i længden kan forhindre – men kun forsinke – spredning af
gmo-afgrøder til
andre afgrøder. Nu foreligger udkast til bekendtgørelse om kompensation for
tab
på grund af visse forekomster af genetisk modificeret materiale og udkast til
bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder. Begge
udkast
til bekendtgørekser er en udmøntning af sameksistensloven. Det står her
klart,
at der ikke er mulighed for erstatning til den landmand, der får forurenet
sin
afgrøde med gmo’er, hvis ikke kilden til forureningen kan udpeges lige i
nærheden, eller hvis forureningen er under mærkningskravene, hvilket rammer
økologerne særlig hårdt. Samtidig er der en lang række udgifter, som en
landmand ramt af gmo-forurening ikke vil kunne få dækket.
Flere lande og regioner i EU
har ønsket en anderledes tilgang til hindring af spredning af gmo’er,
bl.a. med
argumenter i forhold til deres regionale dyrkningsforhold, struktur i
landbruget
og slet og ret et politiske ønske om at markere deres region som en økologisk
region
eller som en region med særligt fokus på afgrøder. Denne mulighed forhindres
i
dag af EU, der vil give lige markedsadgang til gmo-produkter over hele EU,
hvis
produkterne først er godkendt. Godkendelsessystemet er dybt udemokratisk, og
således kan f.eks. gmo-raps godkendes til udsætning, hvis der ikke er
kvalificeret
flertal imod. Derfor kan enkelte stater og regioner blive påtvunget spredning
af gmo-afgrøder, som ikke ønskes af et flertal i befolkningen, og som skaber
konflikter mellem landmænd, hvor én vil dyrke gmo-afgrøder, og en anden vil
beskytte kvaliteten af afgrøderne.
Mærkning af gmo-produkter
EU’s regler for mærkning af fødevarer friholder visse produkter,
som er fremstillet ved hjælp af gmo’er, fra at blive mærket. Det gælder
f.eks.
æg, mælk og kød fra dyr, der har været fodret med gmo-foder.
Forslagsstillerne
vil have mærkning af alle produkter, som er fremstillet direkte af
gmo’er,
såvel som af produkter, der er fremstillet ved hjælp af gmo’er.
Hertil siger Forbrugerrådet (Europaudvalget, folketingsåret
2001-2002, 2. samling, alm. del – bilag 1109):
»En
mærkning af produkter fra gmo-fodrede dyr har stor betydning for diskussionen
om ophævelse af moratoriet og evt. dyrkning af gm-afgrøder i Danmark. Langt
størstedelen af de gm-afgrøder, der på nuværende tidspunkt er aktuelle for
dyrkning i Europa, er foderafgrøder. Derfor vil man åbne mulighed for
omfattende dyrkning af gm-afgrøder uden mærkning af de resulterende
produkter,
hvis disse produkter ikke omfattes af mærkningskrav«.
En manglende mærkning af f.eks. animalske produkter fremstillet
ved hjælp af gmo’er vil jf. ovenstående give mulighed for en stor
produktion af
gmo-afgrøder, som ikke kan identificeres på den vare, forbrugeren får, og
forbrugeren har derfor ikke mulighed for at fravælge varen. Det udgør et
væsentligt problem, når over 70 pct. af forbrugerne i følge en undersøgelse
fra
Handelshøjskolen i Århus ikke vil have gensplejset mad, men hvor forbrugerne
med
det nuværende forslag om mærkning fra EU ikke har et frit valg.
Forslagsstillerne ønsker, at det danske Folketing skal give
forbrugerne denne mulighed.
Skriftlig fremsættelse
Keld
Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en styrket dansk indsats mod spredning af
gensplejsede
organismer i naturen.
(Beslutningsforslag nr. B 69).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af GMO-moratoriet Retsinformation · 9. oktober 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.) Retsinformation · 7. august 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af muligheden for et gensplejsningsfrit landbrug Retsinformation · 4. februar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om et dansk gmo-moratorium Retsinformation · 10. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk indsats for et gensplejsningsfrit landbrug Retsinformation · 15. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af EU's udsætningsdirektiv Retsinformation · 23. november 1999