Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en styrket dansk indsats mod spredning af gensplejsede organismer i naturen

2004/1 BSF 69Beslutningsforslag som fremsatFolketinget24. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. december 2004 af

Keld Albrechtsen (EL), Line Barfod (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil

(EL) og Søren Søndergaard (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

en styrket dansk indsats mod spredning af gensplejsede

organismer i naturen

Folketinget opfordrer

regeringen til i EU og andre relevante internationale sammenhænge at styrke

indsatsen mod spredning af gensplejsede organismer (gmo’er) i naturen,

herunder

–

at arbejde for staters og regioners ret til at oprette gmo-fri

zoner, hvor der ikke må udsættes gensplejsede organismer til dyrkning, og

–

at fremsætte forslag om fuld mærkning af alle fødevarer, som

indeholder eller er produceret under anvendelse af gensplejsede organismer

eller foder med gmo-indhold.

Folketinget opfordrer i

forlængelse heraf regeringen til at fremsætte lovforslag om, at de kommende

regioner i Danmark kan oprette gmo-fri zoner.

Bemærkninger til

forslaget

Folketinget vedtog den 27.

maj 2003 beslutningsforslag nr. B 6, folketingsåret 2002-03 (se

Folketingstidende

2002-03, forhandlingerne side 1801 og 10054, tillæg A side 673 og 676, tillæg

B

side 1145 og tillæg C side 564). Beslutningsforslaget opford

rer

Læs alt

regeringen til at sikre opretholdelsen af det nuværende gmo-moratorium i EU,

indtil Europa-Kommissionen har fremsat eller gennemført forslag om ændring af

miljøansvarsreglerne, så disse omfatter erstatning og ansvar fra

gmo-produktion.

Som supplement til denne

beslutning er der behov for en yderligere dansk indsats, da den nuværende

EU-lovgivning ikke vil være i stand til at hindre omfattende spredning af

gmo’er

i naturen.

Reglerne for sameksistens

mellem gmo-afgrøder og ikke-gmo-afgrøder, såfremt gmo-afgrøder udsættes på

dansk jord, er bl.a. fastsat ud fra dyrkningsforsøg og med den forudsætning,

at

ikke mere end 10 pct. af landbrugsjorden vil blive dyrket med gmo-afgrøder.

Imidlertid viste debatten

ved høringen i forbindelse med udsendelsen af udredningsrapporterne om

sameksistensregler, at for en række afgrøder var det ikke muligt at fastsætte

grænser, og at det, man kan kalde »den menneskelige faktor«, ikke er

tilstrækkeligt belyst. Ydermere er der ikke lavet scenarier for, hvad der

sker

i regioner og lokalområder, hvor der dyrkes mere end 10 pct. gmo-afgrøder.

Forskerne bag udredningsrapporterne gør også klart, at sameksistensregler

ikke

i længden kan forhindre – men kun forsinke – spredning af

gmo-afgrøder til

andre afgrøder. Nu foreligger udkast til bekendtgørelse om kompensation for

tab

på grund af visse forekomster af genetisk modificeret materiale og udkast til

bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder. Begge

udkast

til bekendtgørekser er en udmøntning af sameksistensloven. Det står her

klart,

at der ikke er mulighed for erstatning til den landmand, der får forurenet

sin

afgrøde med gmo’er, hvis ikke kilden til forureningen kan udpeges lige i

nærheden, eller hvis forureningen er under mærkningskravene, hvilket rammer

økologerne særlig hårdt. Samtidig er der en lang række udgifter, som en

landmand ramt af gmo-forurening ikke vil kunne få dækket.

Flere lande og regioner i EU

har ønsket en anderledes tilgang til hindring af spredning af gmo’er,

bl.a. med

argumenter i forhold til deres regionale dyrkningsforhold, struktur i

landbruget

og slet og ret et politiske ønske om at markere deres region som en økologisk

region

eller som en region med særligt fokus på afgrøder. Denne mulighed forhindres

i

dag af EU, der vil give lige markedsadgang til gmo-produkter over hele EU,

hvis

produkterne først er godkendt. Godkendelsessystemet er dybt udemokratisk, og

således kan f.eks. gmo-raps godkendes til udsætning, hvis der ikke er

kvalificeret

flertal imod. Derfor kan enkelte stater og regioner blive påtvunget spredning

af gmo-afgrøder, som ikke ønskes af et flertal i befolkningen, og som skaber

konflikter mellem landmænd, hvor én vil dyrke gmo-afgrøder, og en anden vil

beskytte kvaliteten af afgrøderne.

Mærkning af gmo-produkter

EU’s regler for mærkning af fødevarer friholder visse produkter,

som er fremstillet ved hjælp af gmo’er, fra at blive mærket. Det gælder

f.eks.

æg, mælk og kød fra dyr, der har været fodret med gmo-foder.

Forslagsstillerne

vil have mærkning af alle produkter, som er fremstillet direkte af

gmo’er,

såvel som af produkter, der er fremstillet ved hjælp af gmo’er.

Hertil siger Forbrugerrådet (Europaudvalget, folketingsåret

2001-2002, 2. samling, alm. del – bilag 1109):

»En

mærkning af produkter fra gmo-fodrede dyr har stor betydning for diskussionen

om ophævelse af moratoriet og evt. dyrkning af gm-afgrøder i Danmark. Langt

størstedelen af de gm-afgrøder, der på nuværende tidspunkt er aktuelle for

dyrkning i Europa, er foderafgrøder. Derfor vil man åbne mulighed for

omfattende dyrkning af gm-afgrøder uden mærkning af de resulterende

produkter,

hvis disse produkter ikke omfattes af mærkningskrav«.

En manglende mærkning af f.eks. animalske produkter fremstillet

ved hjælp af gmo’er vil jf. ovenstående give mulighed for en stor

produktion af

gmo-afgrøder, som ikke kan identificeres på den vare, forbrugeren får, og

forbrugeren har derfor ikke mulighed for at fravælge varen. Det udgør et

væsentligt problem, når over 70 pct. af forbrugerne i følge en undersøgelse

fra

Handelshøjskolen i Århus ikke vil have gensplejset mad, men hvor forbrugerne

med

det nuværende forslag om mærkning fra EU ikke har et frit valg.

Forslagsstillerne ønsker, at det danske Folketing skal give

forbrugerne denne mulighed.

Skriftlig fremsættelse

Keld

Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en styrket dansk indsats mod spredning af

gensplejsede

organismer i naturen.

(Beslutningsforslag nr. B 69).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter