Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af GMO-moratoriet

2002/1 BSF 6Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. oktober 2002 af

Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om opretholdelse af GMO-moratoriet

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for

opretholdelsen af det nuværende GMO-moratorium i EU, indtil

der er skabt fuld sikkerhed for, at genmodificerede organismer ikke

kan spredes til økologisk eller konventionelt dyrkede marker og vilde

planter,

der er skabt fuldt producentansvar for eventuelle skader og

spredning, og

der er gennemført fuld mærkning af alle produkter, som

er fremstillet ved brug af genmodificerede organismer.

Bemærkninger til forslaget

Der er i de seneste år kommet mange

rapporter og undersøgelser, som klart illustrerer

nødvendigheden af at opretholde det nuværende GMO-moratorium,

selv om stærke kræfter i EU-Kommissionen og blandt

GMO-producenterne arbejder hårdt på at få det

ophævet.

Moratoriet blev indført i 1999, da

Ministerrådet efter ønske fra 5 lande, deriblandt Danmark,

valgte at indføre et stop for godkendelse af nye gensplejsede

organismer til udsætning i naturen. Moratoriet er gældende,

indtil alle medlemslande i deres nationale lovgivning har gennemført

det såkaldte udsætningsdirektiv imod miljøforurening af

gensplejsede afgrøder. Det betyder, at der i dag foreligger 14

godkendte ansøgninger om dyrkning og salg af gensplejsede planter,

mens 12 ansøgninger er indleveret og venter på at blive

behandlet. Der har været og er stærkt pres på både

Læs alt

EU-Kommissionen og de nationale regeringer for at droppe moratoriet og for

senest til efteråret at vedtage de regler, som EU-Kommissionen og

EU-Parlamentet har fremlagt i løbet af sommeren 2002.

Blandt de seneste undersøgelser er rapporten »Seeds

of Doubt: North American Farmers experiences of GM Crops« fra den britiske

»Soil Association« (Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, alm.

del bilag 967), som har gennemgået en lang række

forskningsresultater og talt med landmænd og deres organisationer i

Canada og USA. Rapporten handler om erfaringerne efter seks års

forsøg med gensplejset majs, soja og raps samt om almindelige

praktiske erfaringer med forretningsmæssig dyrkning af GMO-marker ved

siden af marker med konventionelle og økologiske afgrøder.

Ritzaus Bureau skriver i en omtale af rapporten den 17.

september 2002: »I den canadiske provins Saskatchewan har økologerne

næsten fuldstændig måttet opgive at dyrke raps til olie,

fordi det har vist sig umuligt at holde såsæden fri for

gensplejsede organismer. Forureningen sker blandt andet ved

krydsbestøvning. Pollen kan for flere afgrøders vedkommende,

bl.a. raps, spredes over meget lange afstande med vinden eller med

bestøvende insekter«.

Dette og andre lignende tilfælde har ifølge

Ritzaus Bureau fået »de store nationale landbrugsorganisationer i USA

og Canada til at forlange et moratorium, så der ikke åbnes for

dyrkning af gensplejset hvede, før en række af problemerne er

løst. De forlanger bl.a. lovgivning om mærkning og

erstatningsansvar«.

Der er over de seneste par år kommet flere rapporter

om det vanskelige hvis ikke umulige i at sikre, at GMO ikke spreder gener

og frø til økologisk dyrkede marker, eller konventionelt

dyrkede marker og vilde planter. Dagbladet Information kunne den 16. august

2002 citere fra det nyeste nummer af New Scientist, som omtalte et

forsøg i USA om en genmodificeret solsikke, der har videregivet gener

til den vilde solsikke, hvorefter denne blev meget større og

kraftigere. Ifølge referatet siger Allison Snow, som stod for

forsøget, at hun er chokeret over resultatet: » . gener kan være

meget værdifulde for ukrudt og blive ved med at eksistere for evigt,

når de først én gang er derude. Der er efterhånden

ret mange beviser for krydsbestøvning og risikoen for at udvikle

superukrudt .. I Canada for eksempel bliver landmænd nødt til at

bruge penge på meget stærke kemikalier for at slå

GM-modificeret ukrudt i marker med olierapsfrø ihjel«. Et andet

forsøg fra Lille i Nordfrankrig beretter om samme proces. I dette

tilfælde handlede det om en GMO-dyrket sukkerroe, der spredte sig til

en vild sukkerroesort. I Danmark er det dokumenteret, at raps vil krydse med

den vilde plante agerkål. Det kan give alvorlige problemer, hvis den

almindelige ukrudtsplante agerkål erhverver herbicidresistente

egenskaber ved krydsning med f.eks. Round Up-resistente GMO-raps.

Sådanne resultater burde efter forslagsstillernes

opfattelse mane til den allerstørste forsigtighed og til, at man

anvender »forsigtighedsprincippet« konsekvent. Det vil sige, at der ikke kan

være tale om at ophæve GMO-moratoriet.

Der er ingen, som til dato har kunnet fremlægge

sikre måder til at forhindre GMO-dyrkede afgrøders frø og

pollen i at spredes til økologiske marker eller til konventionelt

dyrkede marker og vilde planter.

Hvis man på denne baggrund ender med at ophæve

GMO-moratoriet, er det efter forslagsstillernes opfattelse det samme som at

lægge gift for udviklingen af det økologiske landbrug, som jo

kræves totalt fri for GMO.

Der er på nuværende tidspunkt ikke regler for

producentansvar, når det gælder smitte med GMO. Derfor er der

på nuværende tidspunkt ingen sikring af økologiske

landmænd mod tab af indtægter, fordi en forurenet afgrøde

ikke kan sælges som økologisk. Heller ikke konventionelle

landmænd, der dyrker GMO-frit, er sikret. Regningen for skader på

natur og sundhed kan ikke sendes nogen steder hen, som reglerne er nu. Og

omvendt er forholdene også uafklarede for den landmand, der producerer

med GMO. Landmanden er uvidende om, hvilket ansvar han eventuelt skal leve op

til, hvis hans GMO-afgrøder smitter nabomarkerne eller natur.

Forslagstillerne mener, at producenten har ansvaret for en håndtering

af GMO-afgrøderne, der sikrer mod spredning og skader. Skal dette

ansvar forvaltes seriøst, må også erstatningsansvaret

ligge fuldt ud hos producenten.

Med hensyn til de krævede standarder for

mærkning af GMO-produkter til orientering for forbrugeren er de

fremsatte EU-forslag utilfredsstillende. EU-Kommissionen fremsatte i juli

2001 forslag til to forordninger om genetisk modificerede fødevarer og

foderstoffer samt mærkning og sporbarhed af disse. De var klart

utilfredsstillende, og nu er Europa-Parlamentet så i juli måned

2002 kommet med sine ændringsforslag. Disse ændringsforslag er

efter forslagsstillernes opfattelse heller ikke gode nok, selv om de er en

forbedring af Kommissionens forslag fra sidste år.

Blandt andet ønsker Parlamentet, at

fødevarer først skal mærkes med GMO, når der er

konstateret 0,5 pct. indhold af GMO (Kommissionens forslag indeholder en

grænse på 1 pct.). Forslagsstillerne mener, at grænsen skal

være 0 pct., altså helt fri for GMO.

Desuden friholder Parlamentets forslag produkter, som er

fremstillet ved hjælp af GMO. Det vil sige, at f.eks. æg,

mælk og kød fra dyr, der har været fodret med GMO-foder,

ikke skal mærkes. Forslagsstillerne vil have mærkning af alle

produkter som er fremstillet direkte af GMO såvel som af produkter, der

er fremstillet ved hjælp af GMO.

Hertil siger Forbrugerrådet (Europaudvalget,

folketingsåret 2001-02, 2. samling, alm. del bilag 1109): »En

mærkning af produkter fra GMO-fodrede dyr har stor betydning for

diskussionen om ophævelse af moratoriet og evt. dyrkning af

GMO-afgrøder i Danmark. Langt størstedelen af de

GMO-afgrøder, der på nuværende tidspunkt er aktuelle for

dyrkning i Europa, er foderafgrøder. Derfor vil man åbne

mulighed for omfattende dyrkning af GMO-afgrøder uden mærkning

af de resulterende produkter, hvis disse produkter ikke omfattes af

mærkningskrav«.

En manglende mærkning af f.eks. animalske produkter

fremstillet ved hjælp af GMO vil, jf. ovenstående, give mulighed

for en stor produktion af GMO-afgrøder, som ikke kan identificeres

på den vare, forbrugeren får, og forbrugeren har derfor ikke

mulighed for at fravælge det.

Forslagsstillerne mener, at ovenstående krav er

nødvendige. Der eksisterer i dag ikke viden nok om, hvad der sker

på længere sigt med de genmodificerede produkter i

fødevarer, på marker og i planter. Man ved ikke, hvordan dette

slår igennem i hele fødekæden på sigt. Når man

ikke kan vide, hvad det er, man sætter i gang på så vitalt

et område, er det nødvendigt at lade »forsigtighedsprincippet«

råde.

Derfor er det ikke nok, når miljøministeren

den 11. september 2002 siger til Ritzaus Bureau: »Før reglerne om

mærkning og sporing er på plads, bliver moratoriet ikke

ophævet«.

Problemet er ikke, at der ikke bliver vedtaget EU-regler

om dette. Problemet er spørgsmålet om, hvorvidt indholdet af

disse regler, disse krav til GMO-producenterne, er sikre nok for

forbrugerne.

Det er ikke betryggende, at EU-kommissær David

Byrne, ifølge Ritzaus Bureau den 10. september 2002, er tydeligt

irriteret over moratoriet, som han flere gange har kaldt ulovligt: »Vi har

foretaget en masse videnskabelige undersøgelser, og de siger alle, at

GMO’er er lige så sunde som konventionel mad. Derfor må vi

skabe et grundlag for at få dem tilladt«.

Fødevareministeren har nedsat et udvalg, som inden

årets udgang skal give Folketinget råd om, hvilke krav der skal

stilles til landmænd, som evt. vil dyrke GM-afgrøder.

Formålet er at skabe sikkerhed for, at genmodificerede organismer ikke

kan spredes til konventionelt dyrkede marker, eller til den økologiske

landbrugsproduktion. Desuden skal dette udvalg udrede, hvor langt Danmark kan

gå med nationale krav og beskyttelsesregler uden at komme i konflikt

med EU’s regler.

Man må håbe, at udvalget vil sætte sig

godt og grundigt ind i alle de kedelige historier, som er kommet for dagens

lys i England, USA, Canada og andre steder, hvor der har været og er

såvel forsøg med som i praksis dyrkede GMO-marker.

Den engelske avis The Guardian har i flere år

berettet om den ene skandale efter den anden. Både med hensyn til

overtrædelser af de betingelser, som GMO-firmaerne har for at dyrke

disse GMO-marker, om hvordan GMO-markers frø og pollen er spredt over

lange afstande til konventionelt dyrkede marker og om, hvordan regeringer og

landmænd er udsat for pres fra GMO-producenternes side. Hele denne

situation gjorde, at The Guardian den 17. august 2002 skrev en leder, hvor de

citerede Elliot Morley fra det engelske »Department for Environment, Food and

Rural Affairs« for en advarsel om: »Der er enormt internationalt pres

på os for at tillade GMO-afgrøder og frø i dette land .

fra hele biotek-industrien. De arbejder gennem nationale regeringer og

verdenshandelsorganisationerne og lægger pres på EU«.

Denne pression kan tage mange former. En af de mere

raffinerede er den amerikanske regerings »tilbud« om at levere

GMO-fødevarer som fødevarehjælp til tørkeramte

områder i det sydlige Afrika. Financial Times skrev den 23. august

2002, at dette forsøg på at introducere GMO-fødevarer til

Afrika er blevet skarpt fordømt af World Conservation Union (IUCN),

som er en sammenslutning af 70 lande. IUCN repræsenterer også

10.000 forskere og videnskabsmænd over hele verden og 350 ngo’er.

IUCN har opfordret landene i Afrika til at forkaste det amerikanske tilbud,

da det kan få store konsekvenser for deres egne landbrugssystemer. Der

kan f.eks. ske det, at korn og anden form for fødevarehjælp kan

blive plantet af lokale farmere og ikke konsumeret, som det var meningen.

Hvis genetisk modificerede organismer på denne måde finder vej

til de lokale afgrøder, kan en eventuel eksport senere hen bliver

forkastet af lande, der i modsætning til USA har en anden politik

på dette område.

Denne problematik går igen i en artikel i dagbladet

Politiken den 25. september 2002, hvoraf det fremgår, at Zambia den 11.

september i år har sagt nej til at modtage amerikansk

nødhjælp i form af genmanipulerede majs og sojabønner.

Ifølge Politiken har regeringen i Zambia taget denne beslutning af to

årsager: »For det første på grund af en total mangel

på information om, hvilke risici der er ved disse produkter. For det

andet fordi Zambia var bange for, at noget af majsen eller

sojabønnerne ville blive brugt som såsæd og dermed

ødelægge muligheder for at eksportere afgrøder til blandt

andet EU«.

GMO-industrien har ikke kunnet levere videnskabelige svar

på, hvordan GMO-produkter kan ændre og påvirke hele

fødekæden på længere sigt. Det er der sådan

set ikke noget at sige til, for det kan ingen med sikkerhed sige. Men

GMO-industrien har en vare, som den har udviklet, og som den vil sælge,

derfor denne pression. Derfor skal forbrugerne lade sig nøje med

mindre krav til mærkning, derfor skal forbrugerne finde sig i, at

fødevarer, som er produceret ved hjælp af f.eks. GMO-foder, ikke

skal mærkes som GMO-produkter, osv.

Forslagsstillerne mener ikke, at der kan gives køb

på kravene til GMO. Det er for sent, når GMO-frø og pollen

har spredt sig overalt på markerne. Så er løbet

kørt for de økologiske landmænd og de landmænd, der

dyrker konventionelt, men GMO-frit. Derfor håber forslagsstillerne, at

Folketinget vil bakke op om dette beslutningsforslag, som skal sikre, at

EU’s moratorium ikke ophæves, før GMO-producenterne og

andre har leveret totalt sikre løsninger på spredningsproblemet,

og før der er gennemført krav om, at alle GMO-produkter skal

mærkes som sådanne.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af

GMO-moratoriet.

(Beslutningsforslag nr. B 6).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter