Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af GMO-moratoriet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. oktober 2002 af
Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om opretholdelse af GMO-moratoriet
Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for
opretholdelsen af det nuværende GMO-moratorium i EU, indtil
der er skabt fuld sikkerhed for, at genmodificerede organismer ikke
kan spredes til økologisk eller konventionelt dyrkede marker og vilde
planter,
der er skabt fuldt producentansvar for eventuelle skader og
spredning, og
der er gennemført fuld mærkning af alle produkter, som
er fremstillet ved brug af genmodificerede organismer.
Bemærkninger til forslaget
Der er i de seneste år kommet mange
rapporter og undersøgelser, som klart illustrerer
nødvendigheden af at opretholde det nuværende GMO-moratorium,
selv om stærke kræfter i EU-Kommissionen og blandt
GMO-producenterne arbejder hårdt på at få det
ophævet.
Moratoriet blev indført i 1999, da
Ministerrådet efter ønske fra 5 lande, deriblandt Danmark,
valgte at indføre et stop for godkendelse af nye gensplejsede
organismer til udsætning i naturen. Moratoriet er gældende,
indtil alle medlemslande i deres nationale lovgivning har gennemført
det såkaldte udsætningsdirektiv imod miljøforurening af
gensplejsede afgrøder. Det betyder, at der i dag foreligger 14
godkendte ansøgninger om dyrkning og salg af gensplejsede planter,
mens 12 ansøgninger er indleveret og venter på at blive
behandlet. Der har været og er stærkt pres på både
Læs alt
EU-Kommissionen og de nationale regeringer for at droppe moratoriet og for
senest til efteråret at vedtage de regler, som EU-Kommissionen og
EU-Parlamentet har fremlagt i løbet af sommeren 2002.
Blandt de seneste undersøgelser er rapporten »Seeds
of Doubt: North American Farmers experiences of GM Crops« fra den britiske
»Soil Association« (Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, alm.
del bilag 967), som har gennemgået en lang række
forskningsresultater og talt med landmænd og deres organisationer i
Canada og USA. Rapporten handler om erfaringerne efter seks års
forsøg med gensplejset majs, soja og raps samt om almindelige
praktiske erfaringer med forretningsmæssig dyrkning af GMO-marker ved
siden af marker med konventionelle og økologiske afgrøder.
Ritzaus Bureau skriver i en omtale af rapporten den 17.
september 2002: »I den canadiske provins Saskatchewan har økologerne
næsten fuldstændig måttet opgive at dyrke raps til olie,
fordi det har vist sig umuligt at holde såsæden fri for
gensplejsede organismer. Forureningen sker blandt andet ved
krydsbestøvning. Pollen kan for flere afgrøders vedkommende,
bl.a. raps, spredes over meget lange afstande med vinden eller med
bestøvende insekter«.
Dette og andre lignende tilfælde har ifølge
Ritzaus Bureau fået »de store nationale landbrugsorganisationer i USA
og Canada til at forlange et moratorium, så der ikke åbnes for
dyrkning af gensplejset hvede, før en række af problemerne er
løst. De forlanger bl.a. lovgivning om mærkning og
erstatningsansvar«.
Der er over de seneste par år kommet flere rapporter
om det vanskelige hvis ikke umulige i at sikre, at GMO ikke spreder gener
og frø til økologisk dyrkede marker, eller konventionelt
dyrkede marker og vilde planter. Dagbladet Information kunne den 16. august
2002 citere fra det nyeste nummer af New Scientist, som omtalte et
forsøg i USA om en genmodificeret solsikke, der har videregivet gener
til den vilde solsikke, hvorefter denne blev meget større og
kraftigere. Ifølge referatet siger Allison Snow, som stod for
forsøget, at hun er chokeret over resultatet: » . gener kan være
meget værdifulde for ukrudt og blive ved med at eksistere for evigt,
når de først én gang er derude. Der er efterhånden
ret mange beviser for krydsbestøvning og risikoen for at udvikle
superukrudt .. I Canada for eksempel bliver landmænd nødt til at
bruge penge på meget stærke kemikalier for at slå
GM-modificeret ukrudt i marker med olierapsfrø ihjel«. Et andet
forsøg fra Lille i Nordfrankrig beretter om samme proces. I dette
tilfælde handlede det om en GMO-dyrket sukkerroe, der spredte sig til
en vild sukkerroesort. I Danmark er det dokumenteret, at raps vil krydse med
den vilde plante agerkål. Det kan give alvorlige problemer, hvis den
almindelige ukrudtsplante agerkål erhverver herbicidresistente
egenskaber ved krydsning med f.eks. Round Up-resistente GMO-raps.
Sådanne resultater burde efter forslagsstillernes
opfattelse mane til den allerstørste forsigtighed og til, at man
anvender »forsigtighedsprincippet« konsekvent. Det vil sige, at der ikke kan
være tale om at ophæve GMO-moratoriet.
Der er ingen, som til dato har kunnet fremlægge
sikre måder til at forhindre GMO-dyrkede afgrøders frø og
pollen i at spredes til økologiske marker eller til konventionelt
dyrkede marker og vilde planter.
Hvis man på denne baggrund ender med at ophæve
GMO-moratoriet, er det efter forslagsstillernes opfattelse det samme som at
lægge gift for udviklingen af det økologiske landbrug, som jo
kræves totalt fri for GMO.
Der er på nuværende tidspunkt ikke regler for
producentansvar, når det gælder smitte med GMO. Derfor er der
på nuværende tidspunkt ingen sikring af økologiske
landmænd mod tab af indtægter, fordi en forurenet afgrøde
ikke kan sælges som økologisk. Heller ikke konventionelle
landmænd, der dyrker GMO-frit, er sikret. Regningen for skader på
natur og sundhed kan ikke sendes nogen steder hen, som reglerne er nu. Og
omvendt er forholdene også uafklarede for den landmand, der producerer
med GMO. Landmanden er uvidende om, hvilket ansvar han eventuelt skal leve op
til, hvis hans GMO-afgrøder smitter nabomarkerne eller natur.
Forslagstillerne mener, at producenten har ansvaret for en håndtering
af GMO-afgrøderne, der sikrer mod spredning og skader. Skal dette
ansvar forvaltes seriøst, må også erstatningsansvaret
ligge fuldt ud hos producenten.
Med hensyn til de krævede standarder for
mærkning af GMO-produkter til orientering for forbrugeren er de
fremsatte EU-forslag utilfredsstillende. EU-Kommissionen fremsatte i juli
2001 forslag til to forordninger om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer samt mærkning og sporbarhed af disse. De var klart
utilfredsstillende, og nu er Europa-Parlamentet så i juli måned
2002 kommet med sine ændringsforslag. Disse ændringsforslag er
efter forslagsstillernes opfattelse heller ikke gode nok, selv om de er en
forbedring af Kommissionens forslag fra sidste år.
Blandt andet ønsker Parlamentet, at
fødevarer først skal mærkes med GMO, når der er
konstateret 0,5 pct. indhold af GMO (Kommissionens forslag indeholder en
grænse på 1 pct.). Forslagsstillerne mener, at grænsen skal
være 0 pct., altså helt fri for GMO.
Desuden friholder Parlamentets forslag produkter, som er
fremstillet ved hjælp af GMO. Det vil sige, at f.eks. æg,
mælk og kød fra dyr, der har været fodret med GMO-foder,
ikke skal mærkes. Forslagsstillerne vil have mærkning af alle
produkter som er fremstillet direkte af GMO såvel som af produkter, der
er fremstillet ved hjælp af GMO.
Hertil siger Forbrugerrådet (Europaudvalget,
folketingsåret 2001-02, 2. samling, alm. del bilag 1109): »En
mærkning af produkter fra GMO-fodrede dyr har stor betydning for
diskussionen om ophævelse af moratoriet og evt. dyrkning af
GMO-afgrøder i Danmark. Langt størstedelen af de
GMO-afgrøder, der på nuværende tidspunkt er aktuelle for
dyrkning i Europa, er foderafgrøder. Derfor vil man åbne
mulighed for omfattende dyrkning af GMO-afgrøder uden mærkning
af de resulterende produkter, hvis disse produkter ikke omfattes af
mærkningskrav«.
En manglende mærkning af f.eks. animalske produkter
fremstillet ved hjælp af GMO vil, jf. ovenstående, give mulighed
for en stor produktion af GMO-afgrøder, som ikke kan identificeres
på den vare, forbrugeren får, og forbrugeren har derfor ikke
mulighed for at fravælge det.
Forslagsstillerne mener, at ovenstående krav er
nødvendige. Der eksisterer i dag ikke viden nok om, hvad der sker
på længere sigt med de genmodificerede produkter i
fødevarer, på marker og i planter. Man ved ikke, hvordan dette
slår igennem i hele fødekæden på sigt. Når man
ikke kan vide, hvad det er, man sætter i gang på så vitalt
et område, er det nødvendigt at lade »forsigtighedsprincippet«
råde.
Derfor er det ikke nok, når miljøministeren
den 11. september 2002 siger til Ritzaus Bureau: »Før reglerne om
mærkning og sporing er på plads, bliver moratoriet ikke
ophævet«.
Problemet er ikke, at der ikke bliver vedtaget EU-regler
om dette. Problemet er spørgsmålet om, hvorvidt indholdet af
disse regler, disse krav til GMO-producenterne, er sikre nok for
forbrugerne.
Det er ikke betryggende, at EU-kommissær David
Byrne, ifølge Ritzaus Bureau den 10. september 2002, er tydeligt
irriteret over moratoriet, som han flere gange har kaldt ulovligt: »Vi har
foretaget en masse videnskabelige undersøgelser, og de siger alle, at
GMO’er er lige så sunde som konventionel mad. Derfor må vi
skabe et grundlag for at få dem tilladt«.
Fødevareministeren har nedsat et udvalg, som inden
årets udgang skal give Folketinget råd om, hvilke krav der skal
stilles til landmænd, som evt. vil dyrke GM-afgrøder.
Formålet er at skabe sikkerhed for, at genmodificerede organismer ikke
kan spredes til konventionelt dyrkede marker, eller til den økologiske
landbrugsproduktion. Desuden skal dette udvalg udrede, hvor langt Danmark kan
gå med nationale krav og beskyttelsesregler uden at komme i konflikt
med EU’s regler.
Man må håbe, at udvalget vil sætte sig
godt og grundigt ind i alle de kedelige historier, som er kommet for dagens
lys i England, USA, Canada og andre steder, hvor der har været og er
såvel forsøg med som i praksis dyrkede GMO-marker.
Den engelske avis The Guardian har i flere år
berettet om den ene skandale efter den anden. Både med hensyn til
overtrædelser af de betingelser, som GMO-firmaerne har for at dyrke
disse GMO-marker, om hvordan GMO-markers frø og pollen er spredt over
lange afstande til konventionelt dyrkede marker og om, hvordan regeringer og
landmænd er udsat for pres fra GMO-producenternes side. Hele denne
situation gjorde, at The Guardian den 17. august 2002 skrev en leder, hvor de
citerede Elliot Morley fra det engelske »Department for Environment, Food and
Rural Affairs« for en advarsel om: »Der er enormt internationalt pres
på os for at tillade GMO-afgrøder og frø i dette land .
fra hele biotek-industrien. De arbejder gennem nationale regeringer og
verdenshandelsorganisationerne og lægger pres på EU«.
Denne pression kan tage mange former. En af de mere
raffinerede er den amerikanske regerings »tilbud« om at levere
GMO-fødevarer som fødevarehjælp til tørkeramte
områder i det sydlige Afrika. Financial Times skrev den 23. august
2002, at dette forsøg på at introducere GMO-fødevarer til
Afrika er blevet skarpt fordømt af World Conservation Union (IUCN),
som er en sammenslutning af 70 lande. IUCN repræsenterer også
10.000 forskere og videnskabsmænd over hele verden og 350 ngo’er.
IUCN har opfordret landene i Afrika til at forkaste det amerikanske tilbud,
da det kan få store konsekvenser for deres egne landbrugssystemer. Der
kan f.eks. ske det, at korn og anden form for fødevarehjælp kan
blive plantet af lokale farmere og ikke konsumeret, som det var meningen.
Hvis genetisk modificerede organismer på denne måde finder vej
til de lokale afgrøder, kan en eventuel eksport senere hen bliver
forkastet af lande, der i modsætning til USA har en anden politik
på dette område.
Denne problematik går igen i en artikel i dagbladet
Politiken den 25. september 2002, hvoraf det fremgår, at Zambia den 11.
september i år har sagt nej til at modtage amerikansk
nødhjælp i form af genmanipulerede majs og sojabønner.
Ifølge Politiken har regeringen i Zambia taget denne beslutning af to
årsager: »For det første på grund af en total mangel
på information om, hvilke risici der er ved disse produkter. For det
andet fordi Zambia var bange for, at noget af majsen eller
sojabønnerne ville blive brugt som såsæd og dermed
ødelægge muligheder for at eksportere afgrøder til blandt
andet EU«.
GMO-industrien har ikke kunnet levere videnskabelige svar
på, hvordan GMO-produkter kan ændre og påvirke hele
fødekæden på længere sigt. Det er der sådan
set ikke noget at sige til, for det kan ingen med sikkerhed sige. Men
GMO-industrien har en vare, som den har udviklet, og som den vil sælge,
derfor denne pression. Derfor skal forbrugerne lade sig nøje med
mindre krav til mærkning, derfor skal forbrugerne finde sig i, at
fødevarer, som er produceret ved hjælp af f.eks. GMO-foder, ikke
skal mærkes som GMO-produkter, osv.
Forslagsstillerne mener ikke, at der kan gives køb
på kravene til GMO. Det er for sent, når GMO-frø og pollen
har spredt sig overalt på markerne. Så er løbet
kørt for de økologiske landmænd og de landmænd, der
dyrker konventionelt, men GMO-frit. Derfor håber forslagsstillerne, at
Folketinget vil bakke op om dette beslutningsforslag, som skal sikre, at
EU’s moratorium ikke ophæves, før GMO-producenterne og
andre har leveret totalt sikre løsninger på spredningsproblemet,
og før der er gennemført krav om, at alle GMO-produkter skal
mærkes som sådanne.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af
GMO-moratoriet.
(Beslutningsforslag nr. B 6).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket dansk indsats mod spredning af gensplejsede organismer i naturen Retsinformation · 24. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk indsats for et gensplejsningsfrit landbrug Retsinformation · 15. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af EU's udsætningsdirektiv Retsinformation · 23. november 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af GMO-moratoriet Retsinformation · 15. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.) Retsinformation · 7. august 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af muligheden for et gensplejsningsfrit landbrug Retsinformation · 4. februar 1999