Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af EU's udsætningsdirektiv

1999/1 BSF 44Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. november 1999 af

Keld Albrechtsen (EL) og Søren Kolstrup (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af EU s udsætningsdirektiv

Idet Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for

et permanent moratorium i EU for godkendelse af udsætninger i

miljøet af genmodificerede organismer, opfordrer Folketinget

regeringen til at stemme imod EU-Kommissionens forslag til ændring af

direktiv 90/220/EØF om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer, hvis ikke følgende punkter i

direktivforslaget ændres:

Et mindretal af medlemslandene skal ikke kunne godkende en tilladelse

til markedsføring af genetisk modificerede organismer.

Der må ikke indføres en forenklet godkendelsesprocedure

for organismer, der blot »svarer til« andre udsætninger.

Det må ikke være muligt at flytte kompetence fra

udsætningsdirektivet over i anden lovgivning, som benytter

udemokratiske komitéprocedurer.

Bemærkninger til forslaget

Efter Enhedslistens opfattelse bør

Danmark arbejde for et permanent moratorium for godkendelse af

udsætning af genetisk modificerede organismer (GMO'ere) i

miljøet.

Set i lyset af denne målsætning er der behov

for et langt mere restriktivt forhandlingsmandat til den danske regering i

sagen om forslag til ændring af direktiv 90/220/EØF om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

Regeringens forhandlingsmandat åbner mulighed for, at det ændrede

direktiv medfører hurtig godkendelse af stribevis af GMO'ere, hvilket

naturligvis strider mod ideen om et moratorium.

Læs alt

Endvidere har situationen ændret sig, siden

Folketinget den 19. maj 1999 behandlede redegørelse nr. UF 2 om

ændring af direktiv 90/220/EØF om udsætning i

miljøet af genetisk modificerede organismer. (Folketingstidende

1998-99, forhandlingerne s. 6683 og 6760). Komitéprocedurerne er

således ændret substantielt, hvilket beskrives nedenfor.

Skal det have en effekt, at Danmark sammen med 4 andre

lande støtter et moratorium for godkendelser af genmodificerede

afgrøder, indtil et nyt forbedret udsætningsdirektiv er

vedtaget, må det nye direktiv være afgørende forbedret

på de kritiserede punkter.

Ændrede komitéprocedurer

Den nuværende komitéprocedure IIIa er blevet

kritiseret, fordi den gør det muligt for Kommissionen at få en

markedsføringstilladelse godkendt med et enkelt lands stemmer.

Direktivforslaget indeholder en ændret komitéprocedure;

alligevel vil det stadig være muligt for et mindretal at vedtage en

markedsføringstilladelse. Det er igennem hele debatten blevet

hævdet, at udsætningsdirektivet kommer til at indeholde en

komitéprocedure IIIb, hvor et almindeligt flertal kan blokere for en

markedsføringstilladelse. Denne komitéprocedure er imidlertid

blevet ændret. Tidligere betød proceduren, at et simpelt flertal

kunne forhindre vedtagelsen af en markedsføringstilladelse. Det er

ændret til, at der kræves et kvalificeret flertal for at

forhindre en tilladelse. Det er med de gældende stemmefordelinger

ensbetydende med, at 3 store lande kan trumfe en vedtagelse igennem, fordi

det kræver 26 stemmer ud af 87 i Ministerrådet at forhindre et

kvalificeret flertal.

Det betyder, at et land ikke længere kan bestemme

over de resterende 14 lande, men 3 lande kan bestemme over de 12 andre lande.

Dermed er det fremsatte ændringsforslag til udsætningsdirektivet

ikke blevet ændret afgørende på dette væsentlige

punkt, idet proceduren stadig er udemokratisk.

Regeringen har forsøgt at få forhindret, at

komitéprocedure IIIb blev forringet, men har kun opnået at

få en udtalelse fra Kommissionen om, at man vil forsøge at

undgå en sådan situation, hvor et flertal tromles ned. Hvis man

ikke vil bruge proceduren, hvorfor så overhovedet indføre

den?

Konsekvenser for udsætningsdirektivet

Den forenklede godkendelsesprocedure for genmodificerede

afgrøder, som »svarer til« godkendte afgrøder, er

uhensigtsmæssig. Det er et faktum, at afgrøder med samme

egenskaber indsplejset udmærket kan opføre sig forskelligt,

når de indsplejsede gener enten ikke er identiske, eller når de

er indsplejset på forskellige steder i genomet. Den reducerede

godkendelsesprocedure vil sætte turbo på godkendelserne med

tilsvarende forringelse af de videnskabelige undersøgelser.

Der er i direktivforslaget åbnet for, at betydelige

dele af direktivet kan flyttes til anden lovgivning. Gamle direktiver kan

stadig benytte komitéprocedure IIIa, hvor et land kan godkende

på vegne af de øvrige. Det betyder, at det f.eks. vil være

muligt at overflytte markedsføringsdelen af udsætningsdirektivet

til produktloven, der netop benytter komitéprocedure IIIa.

Forbedringer i udsætningsdirektivet risikerer derfor på sigt ikke

at få betydning for de vigtige områder, dermed bliver vedtagelsen

af ændringerne til udsætningsdirektivet til en skueproces.

Alt i alt vil vedtagelsen af ændringsdirektivet

føre til, at det mest sandsynlige scenarie er, at man vil se, at

antallet af de givne markedsføringstilladelser i løbet af kort

tid vil blive mangedoblet ved hjælp af den reducerede procedure.

Samtidig vil firmaerne anmode om at få GMO-afgrøder optaget

på EU's fælles sortsliste, hvilket de har ventet med,

formodentlig af taktiske grunde. Således kan man i løbet af blot

én sæson få et væld af forskellige

GMO-afgrøder på markerne. Dermed må myndighederne se til,

mens de kommercielle udsætninger stiger fra 0 til et areal, man kun kan

gætte på størrelsen af, uden at man får tid til at

undersøge, hvordan naturen reagerer på udsætninger af

GMO'er i stor skala. GMO-afgrøder, som Danmark for de flestes

vedkommende har stemt imod.

Lignende dokumenter