Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.)

2001/2 BTL 131Betænkning over lovforslagFolketinget7. august 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 8. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

miljø og genteknologi

(Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv

m.v.)

[af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 2

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2002 og var til

1. behandling den 11. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 4.

januar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 59. Den 28.

februar 2002 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til

miljøministeren til mundtlig besvarelse. Miljøministeren har

besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 2. maj

2002. Miljøministeren har efterfølgende sendt udvalget det

talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af

Læs alt

spørgsmålene.

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til

fødevareministeren og miljøministeren til mundtlig besvarelse.

Fødevareministeren og miljøministeren har besvaret

spørgsmålet i et samråd med udvalget den 8. maj 2002.

Fødevareministeren og miljøministeren har efterfølgende

sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for deres besvarelse af

spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 39 spørgsmål til

miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har over for udvalget oplyst

følgende:

Ordet »forsigtighedsprincip« fremgår ikke af hverken

miljøbeskyttelsesloven eller kemikalieloven. Ordet

»forsigtighedsprincip« fremgår heller ikke af lov om miljø og

genteknologi, men princippet er indeholdt i lovens formålsbestemmelse,

hvorefter risikoen for en uønsket påvirkning af miljø,

natur og menneskers sundhed er et væsentligt hensyn, som skal varetages

i forbindelse med administrationen af loven. Loven bygger således

allerede på et grundlæggende princip om en forudgående

miljørisikovurdering, som skal gennemføres i overensstemmelse

med forsigtighedsprincippet. Forståelsen af, at forsigtighedsprincippet

gælder i administrationen af loven, er beskrevet i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.3. Det er hermed tydeliggjort,

at forsigtighedsprincippet gælder på lovens område.

Miljøministeren har oplyst, at i forbindelse med

godkendelse af gensplejsede organismer vil og skal vurderinger af omfanget af

pollenspredning altid være en central del af

miljørisikovurderingerne. I hvert enkelt tilfælde i forbindelse

med såvel forsøgsudsætning som markedsføring bliver

der taget stilling til, om der kan ske en spredning til vilde arter, og om

spredningen har uacceptable konsekvenser. Hvis spredningen er til fare for

naturen, vil det kunne føre til et dansk nej til udsætning.

Spredning fra marker med gensplejsede afgrøder til

andre marker med den samme afgrøde udgør et særligt

spørgsmål i forhold til produktionsmæssige interesser.

Dette kan dog ikke varetages ved lov om miljø og genteknologi, der

alene har som mål at varetage miljø-, natur- og sundhedshensyn.

Miljøministeren har oplyst, at EU-Kommissionen for tiden

gennemfører en analyse af implikationerne for forskellige driftsformer

ved introduktionen af genetisk modificerede afgrøder, der skal sikre

konventionelle og økologiske landbrugs levedygtighed og deres

bæredygtige sameksistens med gensplejsede afgrøder.

Det fremgår af lovforslaget, at de nærmere

regler om miljørisikovurderinger, overvågningsplaner og om

konsultation og information af offentligheden vil blive udmøntet i

bekendtgørelser, der sendes i bred høring. Det skal samtidig

understreges, at indholdet af disse bekendtgørelser allerede i

høj grad er normeret af det nye udsætningsdirektivs

bestemmelser, og at Kommissionen forbereder vejledende noter om

miljørisikovurdering og overvågning.

Lovforslaget introducerer begrebet »etiske værdier«

i lovens formålsparagraf, og det bliver muligt at nedsætte og at

foretage høring i et dansk etisk organ, der kan besvare

spørgsmål af principiel karakter vedrørende genteknologi.

Dette er et første skridt på vejen mod at integrere etiske

overvejelser i administrationen af lov om miljø og genteknologi.

Miljøministeren har oplyst, at regeringen er i færd med at

undersøge mulighederne for at etablere et forsøg med

nedsættelse af et rådgivende udvalg, der skal rådgive

ministeren om etiske spørgsmål på lovens område.

Lovforslagets bemærkninger om godkendelsesproceduren

har miljøministeren præciseret således:

Direktiv 2001/18/EF skal gennemføres efter den nye

forskriftsprocedure (Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om

fastsættelsen af de nærmere vilkår for udøvelsen af

de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen,

EF-Tidende 1999 L 184/23 af 17. juli 1999). Det vil sige, at Kommissionens

forslag til godkendelse af GMO’er til markedsføring i

forskriftsudvalget kun kan ske ved kvalificeret flertal. Er der ikke

kvalificeret flertal, skal Kommissionen straks forelægge forslaget for

Rådet og underrette Europa-Parlamentet.

I Rådet godkendes eller forkastes Kommissionens

forslag til godkendelse af GMO’er til markedsføring ved

kvalificeret flertal. Forkastes forslaget af Rådet, kan Kommissionen

enten forelægge Rådet et ændret forslag, forelægge

sit forslag på ny eller fremsætte forslag til en retsakt i

henhold til traktaten. Har Rådet efter tre måneder hverken

vedtaget forslaget eller tilkendegivet, at det er imod forslaget, skal

Kommissionen vedtage forslaget.

Den væsentligste forskel på den nye og den

gamle forskriftsprocedure er, at ifølge den gamle procedure kunne

Rådet alene ændre eller forkaste Kommissionens forslag ved

enstemmighed, hvorimod den nye procedure foreskriver, at Kommissionens

forslag kan forkastes med kvalificeret flertal.

I forlængelse af svar på

spørgsmål 33 har miljøministeren efter en nærmere

juridisk vurdering oplyst, at regeringen er indstillet på at

støtte en dansk beslutning om udfasning af antibiotikaresistente

markører snarest frem for i 2004/2008.

Efter en mere indgående fortolkning af det nye

udsætningsdirektivs bestemmelse om udfasning af antibiotikaresistente

markører vurderes det, at det ikke vil være i strid med

EU-retten at indføre et umiddelbart stop for godkendelser af genetisk

modificerede organismer, der indeholder antibiotikaresistente

markørgener. Direktivets artikel 4, stk. 2, som omhandler

problemstillingen, er skrevet meget bredt og skaber derfor mulighed for

fortolkning.

Som det fremgår af svar på

spørgsmål 33, vil en sådan bestemmelse om stop for

antibiotikaresistente markørgener ikke være hensigtsmæssig

i selve lovteksten. Miljøministeren har derfor tilkendegivet, at et

sådant stop bliver fastlagt i bekendtgørelsesform forud for

fristen for implementering den 17. oktober 2002.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse med, at dette lovforslag

fører til henholdsvis bedre risikovurdering, øget inddragelse

af offentligheden, tidsbegrænsede markedsføringstilladelser og

dansk ratifikation af Cartagenaprotokollen.

Partierne bifalder tilkendegivelserne om, at regeringen

ikke har planer om at ændre sin holdning til genmoratoriet, før

der er vedtaget regler om sporbarhed og mærkning. Det er dog samtidig

vigtigt, at Danmark ikke går enegang ved at ophæve moratoriet,

før de øvrige fem lande er enige heri.

Risikoen for utilsigtet spredning fra marker med

gensplejsede afgrøder er et meget vigtigt problem, som mange med rette

bekymrer sig om både når det drejer sig om spredning til vilde

arter og til andre marker. Denne bekymring deler S, RV og KRF, som derfor

opfordrer regeringen til at sige nej til udsætning både i

forbindelse med forsøgsudsætning og markedsføring, hvis

det fremgår af miljørisikovurderingerne, at en gensplejset

afgrøde kan true følsomme naturtyper.

Partierne mener ikke, at regeringen har leveret et klart

svar på, hvorfor man ud fra regeringens opfattelse ikke gennem dette

lovforslag også kan forholde sig til spørgsmålet om

spredning fra marker med gensplejsede afgrøder til andre marker.

Regeringen har dog tilkendegivet, at den inden årets udgang vil

udarbejde en strategi for håndteringen af den kommercielle dyrkning af

genetisk modificerede afgrøder i landbruget. I den forbindelse havde

partierne gerne set, at regeringen havde tilkendegivet, at regeringens

mål var at undgå genforurening af det øvrige landbrug i

Danmark, herunder ikke mindst det økologiske. En sådan

beskyttelse af det GMO-frie landbrug ville være med til at give

producenterne et reelt valg mellem at dyrke genmodificerede eller

ikkegenmodificerede afgrøder og i sidste ende vil dette være

grundlaget for, at forbrugerne kan vælge mellem genmodificerede og

ikkegenmodificerede fødevarer. Hvis ikke der udarbejdes relativt

håndfaste og strenge krav til eksempelvis passende afstand

(bufferzoner) mellem gensplejsede og ikkegensplejsede afgrøder,

risikerer økologiske landmænd store økonomiske tab, hvis

afgrøderne mister deres status som økologiske, men der kan

også blive tale om, at økologisk drift i fremtiden ikke kan lade

sig gøre i store dele af Danmark. Begge dele finder S, RV og KRF

uacceptabelt.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget indstiller

lovforslaget til vedtagelse, men skal dog bemærke, at partiet ser med

bekymring på brugen af GMO. Specielt når GMO anvendes i

afgrøder på marker, hvor der kan være risiko for, at

pollen kan spredes til andre marker eller til naturen.

Dansk Folkeparti ønsker således at

begrænse brugen af GMO, da man ikke kender langtidsvirkningen af

eksemplevis genmanipulerede planter. Partiet har derfor med tilfredshed

læst miljøministerens supplerende betænkningsbidrag, som

er udarbejdet på baggrund af det udkast til ændringsforslag, som

Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti stillede under udvalgsarbejdet.

Et mindretal i udvalget (SF) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.

behandling.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at

Folketinget i disse dage er ved at gennemføre et alvorligt

lovsjuskeri. Det er ikke alene dårligt arbejde, men direkte

samvittighedsløst, hvis et flertal i Folketinget vælger at haste

dette lovforslag om genteknologi igennem nu. I udvalgsarbejdet er det

dokumenteret, at der er kæmpe huller i de nye regler om godkendelse af

gensplejsede planter, som om føje år vil kunne dyrkes på

danske marker, og som vil udgøre en trussel mod det økologiske

jordbrug og andre, der vil dyrke GMO-fri afgrøder. Problemet er

risikoen for spredning af gener.

Erfaringer fra bl.a. Canada, Mexico og Frankrig viser, at

GMO-afgrøder har smittet ved pollen- eller frøspredning over

langt større afstande end forudset. Men selv hvis man mener, at

spredning kan forhindres ved særlig dyrkningsteknik og skrappe

sikkerhedsforanstaltninger, er forudsætningerne overhovedet ikke

på plads i Danmark.

Ved lovforslaget gennemføres EU’s

udsætningsdirektiv. Lovforslaget sætter standarder for, hvordan

en ny GMO skal afprøves, og hvilke forhold der skal undersøges,

før man kan ansøge om godkendelse, og det fastsætter

procedurer for godkendelse af nye GMO’er. Men på afgørende

punkter er lovforslaget hullet som en si. Det gælder bl.a. en

række uafklarede spørgsmål om mærkning og sporing af

GMO. Og det gælder risikoen for spredning. Det er ikke hensigten med

lovforslaget at lovgive om betingelser for landbrugets virksomhed, herunder

spredning af godkendte GMO-planter til andre marker. Miljøministeren

anser nemlig spredning af pollen og frø mellem marker for et

landbrugsmæssigt spørgsmål, som derfor ikke skal reguleres

af miljølovgivning. Derfor kan der ikke laves ansvarsregler for

landmænd, der vil dyrke GMO’er. Gennemføres

udsætningsdirektivet ved dette lovforslag, efterlader det

landmænd, der dyrker økologisk eller traditionelt, uden nogen

form for beskyttelse eller mulighed for at få erstatning hvis

afgrøden forurenes og ikke kan sælges som økologisk eller

GMO-fri.

Fødevareministeren og miljøministeren

varsler, at de vil tage hånd om problemet ved til januar 2003 at

udarbejde en strategi for håndteringen af dyrkning med GMO’er, men

vil ikke redegøre for, hvad strategien skal indeholde. Vil der blive

indført afstandskrav? Regler for ansvar? Mulighed for, at

landmænd kan nedlægge veto mod GMO’er? Eller mulighed for,

at kommuner kan forbyde GMO’er lokalt?

Efter Enhedslistens vurdering er der risiko for, at der

vedtages et lovforslag, der giver de store gensplejsningsselskaber,

især giganten Monsanto, men også danske firmaer, mulighed for at

få godkendt nye afgrøder, som slippes løs på danske

marker, uden at disse firmaer kan holdes ansvarlige for spredning til andre

afgrøder. Det kan betyde økonomisk ruin for de

økologiske jordbrugere, for her må der overhovedet ikke

være GMO i afgrøderne. Men også for konventionelle

landmænd kan det være en trussel, hvis der sker en spredning i et

omfang, der medfører, at de godkendte bagatelgrænser

overskrides.

Når Enhedslisten betegner flertallet i Folketinget

som samvittighedsløst i denne sag, skyldes det, at dette flertal er

fuldt ud klar over, hvad man er på vej til at gøre. Man ved, at

man slipper genspejsningen løs, inden der er skabt sikkerhed for

konsekvenserne. Flertallets eneste undskyldning som man gentager

ustandselig er, at direktivet skal være gennemført til

oktober. Denne bortforklaring er ikke holdbar. EU har vedtaget et mangelfuldt

og uforsvarligt direktiv, og derfor bør Folketinget tage sig tid til

at bruge et år mere på at afklare, om det kan og skal

gennemføres her i Danmark.

Lovforslaget har en række andre mangler: Der

indføres ekstraordinære høringsprocedurer og etiske

vurderinger, men det er uklart, hvilken kompetence og indflydelse såvel

særligt nedsatte råd som høringssvar vil have. Der

henvises til, at høringsprocedurer skal nedfældes i kommende

bekendtgørelser. Eftersom der lægges megen vægt på

disse høringer i lovteksten, ville det være

hensigtsmæssigt, om der i det mindste lå et udkast til en

sådan bekendtgørelse, før loven vedtages.

Forsigtighedsprincippet påstås at være

bærende for loven. Derfor bør det efter Enhedslistens opfattelse

være den oprindelige udformning af princippet, som indgår i

lovteksten.

Enhedslisten mener også, at der er store problemer

vedrørende godkendelsesprocessen. Hvilke muligheder er der for at

forhindre udsættelsen af en GMO, som Miljøministeriet ikke har

tillid til? Totalharmoniseringen indebærer, at Danmark skal acceptere

godkendelser fra andre EU-lande efter en procedure, hvor Danmark og andre

lande kan komme med indsigelser mod andre landes godkendelser. Men

Kommissionen kan gennemtvinge godkendelsen, hvis blot der ikke er et

kvalificeret flertal imod, det vil sige med et mindretal af lande bag sig.

Derfor kan Danmark i sidste ende blive tvunget til at tillade udsætning

af GMO’er, der ikke er tillid til i Danmark.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (EL):

Til § 2

1) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1.

Miljøministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden.«

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunktet]

2)

I stk. 3 ændres »den 17. oktober 2002« til:

»ved lovens ikrafttræden«

[Konsekvensændring som følge af ændret

ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det er en forudsætning for ændringsforslagene,

at der senest samtidig med lovens ikrafttræden er sket

ikrafttræden af en lov om sporbarhed og mærkning af gensplejsede

organismer, herunder produkter, hvor disse indgår eller medvirker til

produktionen, samt en lov, som sikrer konventionelle og økologiske

landbrugs levedygtighed og deres bæredygtige sameksistens med

genmodificerede afgrøder.

Det fremgår af miljøministerens svar på

alle de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget, at loven

ikke omfatter smitte med GMO af afgrøder, der dyrkes økologisk

eller GMO-frit. Enhedslisten finder derfor, at der er et meget stort hul i

lovforslaget, idet det må forudsættes, at

miljøvurderinger, overvågning m.m., der omtales i lovforslaget,

ikke skal omfatte vurderinger af spredningsrisiko til andre afgrøder

eller overvågning af smitte af andre afgrøder. Rapporter fra Det

Europæiske Miljøagentur påpeger, at der er betydelig

smitterisiko for visse afgrøder og en del uafklarede aspekter

vedrørende metoder til at forhindre spredning.

I besvarelsen af spørgsmål 37 oplyser

miljøministeren, at en strategi, der skal sikre sameksistensen mellem

alle afgrødetyper, vil blive afsluttet inden årets udgang, og

herefter vil der være grundlag for at tage stilling til de

reguleringsmæssige aspekter. Enhedslisten finder, at en sådan

stillingtagen i form af lovgivning bør være afsluttet, inden

loven kan træde i kraft. Ændringsforslagene har endvidere til

formål at sikre, at loven ikke træder i kraft, før der er

gennemført fuld sporbarhed og mærkning af genmodificerede

organismer i Danmark.

Søren Gade (V)

Helga Moos (V) Eyvind Vesselbo (V)

fmd.

Jens Vibjerg (V) Freddie H. Madsen (DF)

Jørn Dohrmann (DF) Helle Sjelle (KF)

Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF)

nfmd. Inger Bierbaum (S) Nicolai Wammen (S)

Pernille Blach Hansen (S) Svend Auken (S)

Torben Hansen (S) Jørn Jespersen (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 131

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra miljøministeren

2

Høringsnotat, fra miljøministeren

3

Notat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens testpanel

4

Spm. 1 om visse udfasningsfrister, til miljøministeren

5

Spm. 2 om kommentar til høringssvaret fra

Embedslægeforeningen, til miljøministeren

Spm. 3 om kommentar til høringssvaret fra Danmarks

Naturfredningsforening, til miljøministeren

6

Spm. 4 om den skriftlige fremsættelse, til miljøministeren

Spm. 5 om redegørelse for baggrunden for bemærkningerne til

lovforslaget, til miljøministeren

Spm. 6 om nationale forskelle i etiske pricipper og værdier, til

miljøministeren

Spm. 7 om, hvordan man vil sikre, at de etiske principper vil blive

inddraget i afgørelsen om tilladelse til udsætning af

genmodificerede organismer i Danmark, til miljøministeren

Spm. 8, om redegørelse for de etiske principper skal indgå i

de konkrete beslutninger, til miljøministeren

Spm. 9, om det kan være rimeligt, at økologiske

landmænd kan risikere at skulle tage ansvaret for, at andres

udsætning af GMO forurener deres produktion, til miljøministeren

Spm. 10 om, hvem ansvaret påhviler, hvis der sker en

uhensigtsmæssig spredning til det omgivende miljø, til

miljøministeren

Spm. 11 om kommentar til høringssvaret fra Advokatsamfundet, til

miljøministeren

Spm. 12 om kommentar til høringssvaret fra NOAH, til

miljøministeren

Spm. 13 om redegørelse for, hvordan samspillet mellem Etisk

Råd og Den Europæiske Gruppe for Etik skal foregå, til

miljøministeren

Spm. 14 om redegørelse for, om regeringen agter at bruge penge

på at markedsføre GMO-produkter, til miljøministeren

Spm. 15 om redegørelse for baggrunden for denne beslutning, til

miljøministeren

Spm. 16 om, hvorfor forsigtighedsprincippet ikke er direkte udspecificeret

i lov om miljø og genteknologi, til miljøministeren

Spm. 17 om en udtømmende og hensigsmæssig beskrivelse af

forsigtighedsprincippet, til miljøministeren

Spm. 18, om en direkte indskrivelse af forsigtighedsprincippet i

lovforslaget ville medføre en anden praksis end den nuværende

udformning, til miljøministeren

Spm. 19 om, hvordan borgerne vil have mulighed for konkret indflydelse,

til miljøministeren

7

Spm. 20 om, hvad der menes med »indtil

videre« i lovforslaget, til miljøministeren

Spm. 21 om, hvilke andre lande der benytter beskyttelseszoner omkring

marker med GMO-afgrøder, til miljøministeren

Spm. 22 om risikoen for, at GMO spreder sig, hvis der ikke etableres

sikkerhedzoner, til miljøministeren

Spm. 23, om regeringen vil tage initiativ til at etablere

beskyttelseszoner omkring marker, til miljøministeren

Spm. 24, om regeringen vil følge DMU’s anbefalinger, til

miljøministeren

8

Svar på spm. 1 om visse udfasningsfrister, fra

miljøministeren

Svar på spm. 2 om kommentar til høringssvaret fra

Embedslægeforeningen, fra miljøministeren

Svar på spm. 3 om kommentar til høringssvaret fra Danmarks

Naturfredningsforening, fra miljøministeren

9

Svar på spm. 4 om den skriftlige fremsættelse, fra

miljøministeren

Svar på spm. 5 om redegørelse for baggrunden for

bemærkningerne til lovforslaget, fra miljøministeren

Svar på spm. 6 om nationale forskelle i etiske pricipper og

værdier, fra miljøministeren

Svar på spm. 7, om hvordan man vil sikre, at de etiske principper

vil blive inddraget i afgørelsen om tilladelse til udsætning af

genmodificerede organismer i Danmark, fra miljøministeren

Svar på spm. 8, om redegørelse for de etiske principper skal

indgå i de konkrete beslutninger, fra miljøministeren

Svar på spm. 9, om det kan være rimeligt, at økologiske

landmænd kan risikere at skulle tage ansvaret for, at andres

udsætning af GMO forurener deres produktion, fra miljøministeren

Svar på spm. 10 om, hvem ansvaret påhviler, hvis der sker en

uhensigtsmæssig spredning til det omgivende miljø, fra

miljøministeren

Svar på spm. 11 om kommentar til høringssvaret fra

Advokatsamfundet, fra miljøministeren

Svar på spm. 12 om kommentar til høringssvaret fra NOAH, fra

miljøministeren

Svar på spm. 13 om redegørelse for, hvordan samspillet mellem

Etisk Råd og Den Europæiske Gruppe for Etik skal foregå,

fra miljøministeren

Svar på spm. 14 om redegørelse for, om regeringen agter at

bruge penge på at markedsføre GMO-produkter, fra

miljøministeren

Svar på spm. 15 om redegørelse for baggrunden for denne

beslutning, fra miljøministeren

Svar på spm. 16 om, hvorfor forsigtighedsprincippet ikke er direkte

udspecificeret i lov om miljø og genteknologi, fra

miljøministeren

Svar på spm. 17 om en udtømmende og hensigsmæssig

beskrivelse af forsigtighedsprincippet, fra miljøministeren

Svar på spm. 18, om en direkte indskrivelse af

forsigtighedsprincippet i lovforslaget ville medføre en anden praksis

end den nuværende udformning, fra miljøministeren

Svar på spm. 19 om, hvordan borgerne vil have mulighed for konkret

indflydelse, fra miljøministeren

Svar på spm. 20, om hvad der menes med »indtil videre« i

lovforslaget, fra miljøministeren

Svar på spm. 21 om, hvilke andre lande der benytter

beskyttelseszoner omkring marker med GMO-afgrøder, fra

miljøministeren

Svar på spm. 22 om risikoen for, at GMO spreder sig, hvis der ikke

etableres sikkerhedzoner, fra miljøministeren

Svar på spm. 23, om regeringen vil tage initiativ til at etablere

beskyttelseszoner omkring marker, fra miljøministeren

Svar på spm. 24, om regeringen vil følge DMU’s

anbefalinger, fra miljøministeren

10

Spm. 25 om forskel på godkendelse af en GMO til udsætning

efter de gamle og de nye regler, til miljøministeren

Spm. 26, om danske landmænd vil være beskyttet mod

sagsanlæg for tyveri af patenteret materiale, til

miljøministeren

Spm. 27, om den pågældende landmand vil kunne få

erstatning, til miljøministeren

Spm. 28 om, hvordan regeringen vil sikre, at det også i fremtiden

vil være muligt at dyrke økologisk og GMO-frit i Danmark, til

miljøministeren

Spm. 29, om det vil være muligt for en landmand med smittede

afgrøder at opnå erstatning for tab af afgrøder, til

miljøministeren

Spm. 30, om en landmand ved en konkret godkendelse af en GMO-

udsætning kan få nedlagt forbud mod anvendelsen af denne GMO

nær hans marker, til miljøministeren

Spm. 31 om kontrol af udsatte GMO’er, til miljøministeren

Spm. 32 om, hvem gennemførelse af kontrol for at overvåge og

sikre, at der ikke sker spredning af gener til naboarealer, påhviler,

til miljøministeren

11

Svar på spm. 25 om forskel på godkendelse af en GMO til

udsætning efter de gamle og de nye regler, fra miljøministeren

Svar på spm. 26, om danske landmænd vil være beskyttet

mod sagsanlæg for tyveri af patenteret materiale, fra

miljøministeren

Svar på spm. 27, om den pågældende landmand vil kunne

få erstatning, fra miljøministeren

Svar på spm. 28 om, hvordan regeringen vil sikre, at det også

i fremtiden vil være muligt at dyrke økologisk og GMO-frit i

Danmark, fra miljøministeren

Svar på spm. 29, om det vil være muligt for en landmand med

smittede afgrøder at opnå erstatning for tab af afgrøder,

fra miljøministeren

Svar på spm. 30, om en landmand ved en konkret godkendelse af en

GMO-udsætning kan få nedlagt forbud mod anvendelsen af denne GMO

nær hans marker, fra miljøministeren

Svar på spm. 31 om kontrol af udsatte GMO’er, fra

miljøministeren

Svar på spm. 32 om, hvem gennemførelse af kontrol for at

overvåge og sikre, at der ikke sker spredning af gener til naboarealer,

påhviler, fra miljøministeren

12

Samrådsspm. A, om patentretten kan gå forud for eventuelle

ansvarsregler i en situation, hvor en landmands afgrøder smittes med

pollen fra en GMO-afgrøde, til miljøministeren

13

Samrådsspm. B om, hvordan lovforslaget tager højde for de

problemer vedrørende spredning af gener fra modificerede organismer,

som omtales i miljørapport nr. 28 (2002) fra Det Europæiske

Miljøagentur, til miljøministeren

14

Betænkningsbidrag fra miljøministeren

15

1. udkast til betænkning

16

Spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om

antibiotikaresistensmarkører, til miljøministeren

17

Spm. 34 om GMO’er, som ikke kan sprede frø til andre marker,

til miljøministeren

18

Spm. 35 om erstatning til en landmand, som får sine afgrøder

forurenet med GMO, til miljøministeren

Spm. 36, om genmodificerede planter, som vil udgøre en risiko for

følsom natur, vil blive nægtet godkendelse i Danmark, til

miljøministeren

19

Spm. 37 om spredning fra marker med godkendte gensplejsede

afgrøder, til miljøministeren

Spm. 38 om varetagelsen af spørgsmålet om spredning til andre

marker, til miljøministeren

20

Spm. 39 om at udvide genmoratoriet, til miljøministeren

21

Talepapir fra besvarelse af samrådsspørgsmål A og B,

fra miljøministeren

22

Samrådsspm. C om en uddybende redegørelse for besvarelserne

af spm. 37 og 38, til fødevareministeren og miljøministeren

23

Svar på spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om antibiotikaresistensmarkører, fra

miljøministeren

Svar på spm. 34 om GMO’er, som ikke kan sprede frø til

andre marker, fra miljøministeren

Svar på spm. 35 om erstatning til en landmand, som får sine

afgrøder forurenet med GMO, fra miljøministeren

Svar på spm. 36, om genmodificerede planter, som vil udgøre

en risiko for følsom natur, vil blive nægtet godkendelse i

Danmark, fra miljøministeren

Svar på spm. 37 om spredning fra marker med godkendte gensplejsede

afgrøder, fra miljøministeren

Svar på spm. 38 om varetagelsen af spørgsmålet om

spredning til andre marker, fra miljøministeren

Svar på spm. 39 om at udvide genmoratoriet, fra

miljøministeren

24

2. udkast til betænkning

25

Yderligere betænkningsbidrag fra miljøministeren

26

Talepapir fra besvarelse af samrådsspørgsmål C, fra

fødevareministeren

27

Talepapir fra besvarelse af samrådsspørgsmål C, fra

miljøministeren

Lignende dokumenter