Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 8. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
miljø og genteknologi
(Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv
m.v.)
[af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2002 og var til
1. behandling den 11. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 4.
januar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 59. Den 28.
februar 2002 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar
samt et notat herom til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til
miljøministeren til mundtlig besvarelse. Miljøministeren har
besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 2. maj
2002. Miljøministeren har efterfølgende sendt udvalget det
talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af
Læs alt
spørgsmålene.
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
fødevareministeren og miljøministeren til mundtlig besvarelse.
Fødevareministeren og miljøministeren har besvaret
spørgsmålet i et samråd med udvalget den 8. maj 2002.
Fødevareministeren og miljøministeren har efterfølgende
sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for deres besvarelse af
spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 39 spørgsmål til
miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Udtalelse fra miljøministeren
Miljøministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
Ordet »forsigtighedsprincip« fremgår ikke af hverken
miljøbeskyttelsesloven eller kemikalieloven. Ordet
»forsigtighedsprincip« fremgår heller ikke af lov om miljø og
genteknologi, men princippet er indeholdt i lovens formålsbestemmelse,
hvorefter risikoen for en uønsket påvirkning af miljø,
natur og menneskers sundhed er et væsentligt hensyn, som skal varetages
i forbindelse med administrationen af loven. Loven bygger således
allerede på et grundlæggende princip om en forudgående
miljørisikovurdering, som skal gennemføres i overensstemmelse
med forsigtighedsprincippet. Forståelsen af, at forsigtighedsprincippet
gælder i administrationen af loven, er beskrevet i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.3. Det er hermed tydeliggjort,
at forsigtighedsprincippet gælder på lovens område.
Miljøministeren har oplyst, at i forbindelse med
godkendelse af gensplejsede organismer vil og skal vurderinger af omfanget af
pollenspredning altid være en central del af
miljørisikovurderingerne. I hvert enkelt tilfælde i forbindelse
med såvel forsøgsudsætning som markedsføring bliver
der taget stilling til, om der kan ske en spredning til vilde arter, og om
spredningen har uacceptable konsekvenser. Hvis spredningen er til fare for
naturen, vil det kunne føre til et dansk nej til udsætning.
Spredning fra marker med gensplejsede afgrøder til
andre marker med den samme afgrøde udgør et særligt
spørgsmål i forhold til produktionsmæssige interesser.
Dette kan dog ikke varetages ved lov om miljø og genteknologi, der
alene har som mål at varetage miljø-, natur- og sundhedshensyn.
Miljøministeren har oplyst, at EU-Kommissionen for tiden
gennemfører en analyse af implikationerne for forskellige driftsformer
ved introduktionen af genetisk modificerede afgrøder, der skal sikre
konventionelle og økologiske landbrugs levedygtighed og deres
bæredygtige sameksistens med gensplejsede afgrøder.
Det fremgår af lovforslaget, at de nærmere
regler om miljørisikovurderinger, overvågningsplaner og om
konsultation og information af offentligheden vil blive udmøntet i
bekendtgørelser, der sendes i bred høring. Det skal samtidig
understreges, at indholdet af disse bekendtgørelser allerede i
høj grad er normeret af det nye udsætningsdirektivs
bestemmelser, og at Kommissionen forbereder vejledende noter om
miljørisikovurdering og overvågning.
Lovforslaget introducerer begrebet »etiske værdier«
i lovens formålsparagraf, og det bliver muligt at nedsætte og at
foretage høring i et dansk etisk organ, der kan besvare
spørgsmål af principiel karakter vedrørende genteknologi.
Dette er et første skridt på vejen mod at integrere etiske
overvejelser i administrationen af lov om miljø og genteknologi.
Miljøministeren har oplyst, at regeringen er i færd med at
undersøge mulighederne for at etablere et forsøg med
nedsættelse af et rådgivende udvalg, der skal rådgive
ministeren om etiske spørgsmål på lovens område.
Lovforslagets bemærkninger om godkendelsesproceduren
har miljøministeren præciseret således:
Direktiv 2001/18/EF skal gennemføres efter den nye
forskriftsprocedure (Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om
fastsættelsen af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen,
EF-Tidende 1999 L 184/23 af 17. juli 1999). Det vil sige, at Kommissionens
forslag til godkendelse af GMO’er til markedsføring i
forskriftsudvalget kun kan ske ved kvalificeret flertal. Er der ikke
kvalificeret flertal, skal Kommissionen straks forelægge forslaget for
Rådet og underrette Europa-Parlamentet.
I Rådet godkendes eller forkastes Kommissionens
forslag til godkendelse af GMO’er til markedsføring ved
kvalificeret flertal. Forkastes forslaget af Rådet, kan Kommissionen
enten forelægge Rådet et ændret forslag, forelægge
sit forslag på ny eller fremsætte forslag til en retsakt i
henhold til traktaten. Har Rådet efter tre måneder hverken
vedtaget forslaget eller tilkendegivet, at det er imod forslaget, skal
Kommissionen vedtage forslaget.
Den væsentligste forskel på den nye og den
gamle forskriftsprocedure er, at ifølge den gamle procedure kunne
Rådet alene ændre eller forkaste Kommissionens forslag ved
enstemmighed, hvorimod den nye procedure foreskriver, at Kommissionens
forslag kan forkastes med kvalificeret flertal.
I forlængelse af svar på
spørgsmål 33 har miljøministeren efter en nærmere
juridisk vurdering oplyst, at regeringen er indstillet på at
støtte en dansk beslutning om udfasning af antibiotikaresistente
markører snarest frem for i 2004/2008.
Efter en mere indgående fortolkning af det nye
udsætningsdirektivs bestemmelse om udfasning af antibiotikaresistente
markører vurderes det, at det ikke vil være i strid med
EU-retten at indføre et umiddelbart stop for godkendelser af genetisk
modificerede organismer, der indeholder antibiotikaresistente
markørgener. Direktivets artikel 4, stk. 2, som omhandler
problemstillingen, er skrevet meget bredt og skaber derfor mulighed for
fortolkning.
Som det fremgår af svar på
spørgsmål 33, vil en sådan bestemmelse om stop for
antibiotikaresistente markørgener ikke være hensigtsmæssig
i selve lovteksten. Miljøministeren har derfor tilkendegivet, at et
sådant stop bliver fastlagt i bekendtgørelsesform forud for
fristen for implementering den 17. oktober 2002.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, RV og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse med, at dette lovforslag
fører til henholdsvis bedre risikovurdering, øget inddragelse
af offentligheden, tidsbegrænsede markedsføringstilladelser og
dansk ratifikation af Cartagenaprotokollen.
Partierne bifalder tilkendegivelserne om, at regeringen
ikke har planer om at ændre sin holdning til genmoratoriet, før
der er vedtaget regler om sporbarhed og mærkning. Det er dog samtidig
vigtigt, at Danmark ikke går enegang ved at ophæve moratoriet,
før de øvrige fem lande er enige heri.
Risikoen for utilsigtet spredning fra marker med
gensplejsede afgrøder er et meget vigtigt problem, som mange med rette
bekymrer sig om både når det drejer sig om spredning til vilde
arter og til andre marker. Denne bekymring deler S, RV og KRF, som derfor
opfordrer regeringen til at sige nej til udsætning både i
forbindelse med forsøgsudsætning og markedsføring, hvis
det fremgår af miljørisikovurderingerne, at en gensplejset
afgrøde kan true følsomme naturtyper.
Partierne mener ikke, at regeringen har leveret et klart
svar på, hvorfor man ud fra regeringens opfattelse ikke gennem dette
lovforslag også kan forholde sig til spørgsmålet om
spredning fra marker med gensplejsede afgrøder til andre marker.
Regeringen har dog tilkendegivet, at den inden årets udgang vil
udarbejde en strategi for håndteringen af den kommercielle dyrkning af
genetisk modificerede afgrøder i landbruget. I den forbindelse havde
partierne gerne set, at regeringen havde tilkendegivet, at regeringens
mål var at undgå genforurening af det øvrige landbrug i
Danmark, herunder ikke mindst det økologiske. En sådan
beskyttelse af det GMO-frie landbrug ville være med til at give
producenterne et reelt valg mellem at dyrke genmodificerede eller
ikkegenmodificerede afgrøder og i sidste ende vil dette være
grundlaget for, at forbrugerne kan vælge mellem genmodificerede og
ikkegenmodificerede fødevarer. Hvis ikke der udarbejdes relativt
håndfaste og strenge krav til eksempelvis passende afstand
(bufferzoner) mellem gensplejsede og ikkegensplejsede afgrøder,
risikerer økologiske landmænd store økonomiske tab, hvis
afgrøderne mister deres status som økologiske, men der kan
også blive tale om, at økologisk drift i fremtiden ikke kan lade
sig gøre i store dele af Danmark. Begge dele finder S, RV og KRF
uacceptabelt.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget indstiller
lovforslaget til vedtagelse, men skal dog bemærke, at partiet ser med
bekymring på brugen af GMO. Specielt når GMO anvendes i
afgrøder på marker, hvor der kan være risiko for, at
pollen kan spredes til andre marker eller til naturen.
Dansk Folkeparti ønsker således at
begrænse brugen af GMO, da man ikke kender langtidsvirkningen af
eksemplevis genmanipulerede planter. Partiet har derfor med tilfredshed
læst miljøministerens supplerende betænkningsbidrag, som
er udarbejdet på baggrund af det udkast til ændringsforslag, som
Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti stillede under udvalgsarbejdet.
Et mindretal i udvalget (SF) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at
Folketinget i disse dage er ved at gennemføre et alvorligt
lovsjuskeri. Det er ikke alene dårligt arbejde, men direkte
samvittighedsløst, hvis et flertal i Folketinget vælger at haste
dette lovforslag om genteknologi igennem nu. I udvalgsarbejdet er det
dokumenteret, at der er kæmpe huller i de nye regler om godkendelse af
gensplejsede planter, som om føje år vil kunne dyrkes på
danske marker, og som vil udgøre en trussel mod det økologiske
jordbrug og andre, der vil dyrke GMO-fri afgrøder. Problemet er
risikoen for spredning af gener.
Erfaringer fra bl.a. Canada, Mexico og Frankrig viser, at
GMO-afgrøder har smittet ved pollen- eller frøspredning over
langt større afstande end forudset. Men selv hvis man mener, at
spredning kan forhindres ved særlig dyrkningsteknik og skrappe
sikkerhedsforanstaltninger, er forudsætningerne overhovedet ikke
på plads i Danmark.
Ved lovforslaget gennemføres EU’s
udsætningsdirektiv. Lovforslaget sætter standarder for, hvordan
en ny GMO skal afprøves, og hvilke forhold der skal undersøges,
før man kan ansøge om godkendelse, og det fastsætter
procedurer for godkendelse af nye GMO’er. Men på afgørende
punkter er lovforslaget hullet som en si. Det gælder bl.a. en
række uafklarede spørgsmål om mærkning og sporing af
GMO. Og det gælder risikoen for spredning. Det er ikke hensigten med
lovforslaget at lovgive om betingelser for landbrugets virksomhed, herunder
spredning af godkendte GMO-planter til andre marker. Miljøministeren
anser nemlig spredning af pollen og frø mellem marker for et
landbrugsmæssigt spørgsmål, som derfor ikke skal reguleres
af miljølovgivning. Derfor kan der ikke laves ansvarsregler for
landmænd, der vil dyrke GMO’er. Gennemføres
udsætningsdirektivet ved dette lovforslag, efterlader det
landmænd, der dyrker økologisk eller traditionelt, uden nogen
form for beskyttelse eller mulighed for at få erstatning hvis
afgrøden forurenes og ikke kan sælges som økologisk eller
GMO-fri.
Fødevareministeren og miljøministeren
varsler, at de vil tage hånd om problemet ved til januar 2003 at
udarbejde en strategi for håndteringen af dyrkning med GMO’er, men
vil ikke redegøre for, hvad strategien skal indeholde. Vil der blive
indført afstandskrav? Regler for ansvar? Mulighed for, at
landmænd kan nedlægge veto mod GMO’er? Eller mulighed for,
at kommuner kan forbyde GMO’er lokalt?
Efter Enhedslistens vurdering er der risiko for, at der
vedtages et lovforslag, der giver de store gensplejsningsselskaber,
især giganten Monsanto, men også danske firmaer, mulighed for at
få godkendt nye afgrøder, som slippes løs på danske
marker, uden at disse firmaer kan holdes ansvarlige for spredning til andre
afgrøder. Det kan betyde økonomisk ruin for de
økologiske jordbrugere, for her må der overhovedet ikke
være GMO i afgrøderne. Men også for konventionelle
landmænd kan det være en trussel, hvis der sker en spredning i et
omfang, der medfører, at de godkendte bagatelgrænser
overskrides.
Når Enhedslisten betegner flertallet i Folketinget
som samvittighedsløst i denne sag, skyldes det, at dette flertal er
fuldt ud klar over, hvad man er på vej til at gøre. Man ved, at
man slipper genspejsningen løs, inden der er skabt sikkerhed for
konsekvenserne. Flertallets eneste undskyldning som man gentager
ustandselig er, at direktivet skal være gennemført til
oktober. Denne bortforklaring er ikke holdbar. EU har vedtaget et mangelfuldt
og uforsvarligt direktiv, og derfor bør Folketinget tage sig tid til
at bruge et år mere på at afklare, om det kan og skal
gennemføres her i Danmark.
Lovforslaget har en række andre mangler: Der
indføres ekstraordinære høringsprocedurer og etiske
vurderinger, men det er uklart, hvilken kompetence og indflydelse såvel
særligt nedsatte råd som høringssvar vil have. Der
henvises til, at høringsprocedurer skal nedfældes i kommende
bekendtgørelser. Eftersom der lægges megen vægt på
disse høringer i lovteksten, ville det være
hensigtsmæssigt, om der i det mindste lå et udkast til en
sådan bekendtgørelse, før loven vedtages.
Forsigtighedsprincippet påstås at være
bærende for loven. Derfor bør det efter Enhedslistens opfattelse
være den oprindelige udformning af princippet, som indgår i
lovteksten.
Enhedslisten mener også, at der er store problemer
vedrørende godkendelsesprocessen. Hvilke muligheder er der for at
forhindre udsættelsen af en GMO, som Miljøministeriet ikke har
tillid til? Totalharmoniseringen indebærer, at Danmark skal acceptere
godkendelser fra andre EU-lande efter en procedure, hvor Danmark og andre
lande kan komme med indsigelser mod andre landes godkendelser. Men
Kommissionen kan gennemtvinge godkendelsen, hvis blot der ikke er et
kvalificeret flertal imod, det vil sige med et mindretal af lande bag sig.
Derfor kan Danmark i sidste ende blive tvunget til at tillade udsætning
af GMO’er, der ikke er tillid til i Danmark.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (EL):
Til § 2
1) Stk. 1 affattes således:
»Stk. 1.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.«
[Ændring af ikrafttrædelsestidspunktet]
2)
I stk. 3 ændres »den 17. oktober 2002« til:
»ved lovens ikrafttræden«
[Konsekvensændring som følge af ændret
ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det er en forudsætning for ændringsforslagene,
at der senest samtidig med lovens ikrafttræden er sket
ikrafttræden af en lov om sporbarhed og mærkning af gensplejsede
organismer, herunder produkter, hvor disse indgår eller medvirker til
produktionen, samt en lov, som sikrer konventionelle og økologiske
landbrugs levedygtighed og deres bæredygtige sameksistens med
genmodificerede afgrøder.
Det fremgår af miljøministerens svar på
alle de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget, at loven
ikke omfatter smitte med GMO af afgrøder, der dyrkes økologisk
eller GMO-frit. Enhedslisten finder derfor, at der er et meget stort hul i
lovforslaget, idet det må forudsættes, at
miljøvurderinger, overvågning m.m., der omtales i lovforslaget,
ikke skal omfatte vurderinger af spredningsrisiko til andre afgrøder
eller overvågning af smitte af andre afgrøder. Rapporter fra Det
Europæiske Miljøagentur påpeger, at der er betydelig
smitterisiko for visse afgrøder og en del uafklarede aspekter
vedrørende metoder til at forhindre spredning.
I besvarelsen af spørgsmål 37 oplyser
miljøministeren, at en strategi, der skal sikre sameksistensen mellem
alle afgrødetyper, vil blive afsluttet inden årets udgang, og
herefter vil der være grundlag for at tage stilling til de
reguleringsmæssige aspekter. Enhedslisten finder, at en sådan
stillingtagen i form af lovgivning bør være afsluttet, inden
loven kan træde i kraft. Ændringsforslagene har endvidere til
formål at sikre, at loven ikke træder i kraft, før der er
gennemført fuld sporbarhed og mærkning af genmodificerede
organismer i Danmark.
Søren Gade (V)
Helga Moos (V) Eyvind Vesselbo (V)
fmd.
Jens Vibjerg (V) Freddie H. Madsen (DF)
Jørn Dohrmann (DF) Helle Sjelle (KF)
Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF)
nfmd. Inger Bierbaum (S) Nicolai Wammen (S)
Pernille Blach Hansen (S) Svend Auken (S)
Torben Hansen (S) Jørn Jespersen (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 131
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra miljøministeren
2
Høringsnotat, fra miljøministeren
3
Notat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens testpanel
4
Spm. 1 om visse udfasningsfrister, til miljøministeren
5
Spm. 2 om kommentar til høringssvaret fra
Embedslægeforeningen, til miljøministeren
Spm. 3 om kommentar til høringssvaret fra Danmarks
Naturfredningsforening, til miljøministeren
6
Spm. 4 om den skriftlige fremsættelse, til miljøministeren
Spm. 5 om redegørelse for baggrunden for bemærkningerne til
lovforslaget, til miljøministeren
Spm. 6 om nationale forskelle i etiske pricipper og værdier, til
miljøministeren
Spm. 7 om, hvordan man vil sikre, at de etiske principper vil blive
inddraget i afgørelsen om tilladelse til udsætning af
genmodificerede organismer i Danmark, til miljøministeren
Spm. 8, om redegørelse for de etiske principper skal indgå i
de konkrete beslutninger, til miljøministeren
Spm. 9, om det kan være rimeligt, at økologiske
landmænd kan risikere at skulle tage ansvaret for, at andres
udsætning af GMO forurener deres produktion, til miljøministeren
Spm. 10 om, hvem ansvaret påhviler, hvis der sker en
uhensigtsmæssig spredning til det omgivende miljø, til
miljøministeren
Spm. 11 om kommentar til høringssvaret fra Advokatsamfundet, til
miljøministeren
Spm. 12 om kommentar til høringssvaret fra NOAH, til
miljøministeren
Spm. 13 om redegørelse for, hvordan samspillet mellem Etisk
Råd og Den Europæiske Gruppe for Etik skal foregå, til
miljøministeren
Spm. 14 om redegørelse for, om regeringen agter at bruge penge
på at markedsføre GMO-produkter, til miljøministeren
Spm. 15 om redegørelse for baggrunden for denne beslutning, til
miljøministeren
Spm. 16 om, hvorfor forsigtighedsprincippet ikke er direkte udspecificeret
i lov om miljø og genteknologi, til miljøministeren
Spm. 17 om en udtømmende og hensigsmæssig beskrivelse af
forsigtighedsprincippet, til miljøministeren
Spm. 18, om en direkte indskrivelse af forsigtighedsprincippet i
lovforslaget ville medføre en anden praksis end den nuværende
udformning, til miljøministeren
Spm. 19 om, hvordan borgerne vil have mulighed for konkret indflydelse,
til miljøministeren
7
Spm. 20 om, hvad der menes med »indtil
videre« i lovforslaget, til miljøministeren
Spm. 21 om, hvilke andre lande der benytter beskyttelseszoner omkring
marker med GMO-afgrøder, til miljøministeren
Spm. 22 om risikoen for, at GMO spreder sig, hvis der ikke etableres
sikkerhedzoner, til miljøministeren
Spm. 23, om regeringen vil tage initiativ til at etablere
beskyttelseszoner omkring marker, til miljøministeren
Spm. 24, om regeringen vil følge DMU’s anbefalinger, til
miljøministeren
8
Svar på spm. 1 om visse udfasningsfrister, fra
miljøministeren
Svar på spm. 2 om kommentar til høringssvaret fra
Embedslægeforeningen, fra miljøministeren
Svar på spm. 3 om kommentar til høringssvaret fra Danmarks
Naturfredningsforening, fra miljøministeren
9
Svar på spm. 4 om den skriftlige fremsættelse, fra
miljøministeren
Svar på spm. 5 om redegørelse for baggrunden for
bemærkningerne til lovforslaget, fra miljøministeren
Svar på spm. 6 om nationale forskelle i etiske pricipper og
værdier, fra miljøministeren
Svar på spm. 7, om hvordan man vil sikre, at de etiske principper
vil blive inddraget i afgørelsen om tilladelse til udsætning af
genmodificerede organismer i Danmark, fra miljøministeren
Svar på spm. 8, om redegørelse for de etiske principper skal
indgå i de konkrete beslutninger, fra miljøministeren
Svar på spm. 9, om det kan være rimeligt, at økologiske
landmænd kan risikere at skulle tage ansvaret for, at andres
udsætning af GMO forurener deres produktion, fra miljøministeren
Svar på spm. 10 om, hvem ansvaret påhviler, hvis der sker en
uhensigtsmæssig spredning til det omgivende miljø, fra
miljøministeren
Svar på spm. 11 om kommentar til høringssvaret fra
Advokatsamfundet, fra miljøministeren
Svar på spm. 12 om kommentar til høringssvaret fra NOAH, fra
miljøministeren
Svar på spm. 13 om redegørelse for, hvordan samspillet mellem
Etisk Råd og Den Europæiske Gruppe for Etik skal foregå,
fra miljøministeren
Svar på spm. 14 om redegørelse for, om regeringen agter at
bruge penge på at markedsføre GMO-produkter, fra
miljøministeren
Svar på spm. 15 om redegørelse for baggrunden for denne
beslutning, fra miljøministeren
Svar på spm. 16 om, hvorfor forsigtighedsprincippet ikke er direkte
udspecificeret i lov om miljø og genteknologi, fra
miljøministeren
Svar på spm. 17 om en udtømmende og hensigsmæssig
beskrivelse af forsigtighedsprincippet, fra miljøministeren
Svar på spm. 18, om en direkte indskrivelse af
forsigtighedsprincippet i lovforslaget ville medføre en anden praksis
end den nuværende udformning, fra miljøministeren
Svar på spm. 19 om, hvordan borgerne vil have mulighed for konkret
indflydelse, fra miljøministeren
Svar på spm. 20, om hvad der menes med »indtil videre« i
lovforslaget, fra miljøministeren
Svar på spm. 21 om, hvilke andre lande der benytter
beskyttelseszoner omkring marker med GMO-afgrøder, fra
miljøministeren
Svar på spm. 22 om risikoen for, at GMO spreder sig, hvis der ikke
etableres sikkerhedzoner, fra miljøministeren
Svar på spm. 23, om regeringen vil tage initiativ til at etablere
beskyttelseszoner omkring marker, fra miljøministeren
Svar på spm. 24, om regeringen vil følge DMU’s
anbefalinger, fra miljøministeren
10
Spm. 25 om forskel på godkendelse af en GMO til udsætning
efter de gamle og de nye regler, til miljøministeren
Spm. 26, om danske landmænd vil være beskyttet mod
sagsanlæg for tyveri af patenteret materiale, til
miljøministeren
Spm. 27, om den pågældende landmand vil kunne få
erstatning, til miljøministeren
Spm. 28 om, hvordan regeringen vil sikre, at det også i fremtiden
vil være muligt at dyrke økologisk og GMO-frit i Danmark, til
miljøministeren
Spm. 29, om det vil være muligt for en landmand med smittede
afgrøder at opnå erstatning for tab af afgrøder, til
miljøministeren
Spm. 30, om en landmand ved en konkret godkendelse af en GMO-
udsætning kan få nedlagt forbud mod anvendelsen af denne GMO
nær hans marker, til miljøministeren
Spm. 31 om kontrol af udsatte GMO’er, til miljøministeren
Spm. 32 om, hvem gennemførelse af kontrol for at overvåge og
sikre, at der ikke sker spredning af gener til naboarealer, påhviler,
til miljøministeren
11
Svar på spm. 25 om forskel på godkendelse af en GMO til
udsætning efter de gamle og de nye regler, fra miljøministeren
Svar på spm. 26, om danske landmænd vil være beskyttet
mod sagsanlæg for tyveri af patenteret materiale, fra
miljøministeren
Svar på spm. 27, om den pågældende landmand vil kunne
få erstatning, fra miljøministeren
Svar på spm. 28 om, hvordan regeringen vil sikre, at det også
i fremtiden vil være muligt at dyrke økologisk og GMO-frit i
Danmark, fra miljøministeren
Svar på spm. 29, om det vil være muligt for en landmand med
smittede afgrøder at opnå erstatning for tab af afgrøder,
fra miljøministeren
Svar på spm. 30, om en landmand ved en konkret godkendelse af en
GMO-udsætning kan få nedlagt forbud mod anvendelsen af denne GMO
nær hans marker, fra miljøministeren
Svar på spm. 31 om kontrol af udsatte GMO’er, fra
miljøministeren
Svar på spm. 32 om, hvem gennemførelse af kontrol for at
overvåge og sikre, at der ikke sker spredning af gener til naboarealer,
påhviler, fra miljøministeren
12
Samrådsspm. A, om patentretten kan gå forud for eventuelle
ansvarsregler i en situation, hvor en landmands afgrøder smittes med
pollen fra en GMO-afgrøde, til miljøministeren
13
Samrådsspm. B om, hvordan lovforslaget tager højde for de
problemer vedrørende spredning af gener fra modificerede organismer,
som omtales i miljørapport nr. 28 (2002) fra Det Europæiske
Miljøagentur, til miljøministeren
14
Betænkningsbidrag fra miljøministeren
15
1. udkast til betænkning
16
Spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om
antibiotikaresistensmarkører, til miljøministeren
17
Spm. 34 om GMO’er, som ikke kan sprede frø til andre marker,
til miljøministeren
18
Spm. 35 om erstatning til en landmand, som får sine afgrøder
forurenet med GMO, til miljøministeren
Spm. 36, om genmodificerede planter, som vil udgøre en risiko for
følsom natur, vil blive nægtet godkendelse i Danmark, til
miljøministeren
19
Spm. 37 om spredning fra marker med godkendte gensplejsede
afgrøder, til miljøministeren
Spm. 38 om varetagelsen af spørgsmålet om spredning til andre
marker, til miljøministeren
20
Spm. 39 om at udvide genmoratoriet, til miljøministeren
21
Talepapir fra besvarelse af samrådsspørgsmål A og B,
fra miljøministeren
22
Samrådsspm. C om en uddybende redegørelse for besvarelserne
af spm. 37 og 38, til fødevareministeren og miljøministeren
23
Svar på spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om antibiotikaresistensmarkører, fra
miljøministeren
Svar på spm. 34 om GMO’er, som ikke kan sprede frø til
andre marker, fra miljøministeren
Svar på spm. 35 om erstatning til en landmand, som får sine
afgrøder forurenet med GMO, fra miljøministeren
Svar på spm. 36, om genmodificerede planter, som vil udgøre
en risiko for følsom natur, vil blive nægtet godkendelse i
Danmark, fra miljøministeren
Svar på spm. 37 om spredning fra marker med godkendte gensplejsede
afgrøder, fra miljøministeren
Svar på spm. 38 om varetagelsen af spørgsmålet om
spredning til andre marker, fra miljøministeren
Svar på spm. 39 om at udvide genmoratoriet, fra
miljøministeren
24
2. udkast til betænkning
25
Yderligere betænkningsbidrag fra miljøministeren
26
Talepapir fra besvarelse af samrådsspørgsmål C, fra
fødevareministeren
27
Talepapir fra besvarelse af samrådsspørgsmål C, fra
miljøministeren
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.) Retsinformation · 26. juni 2002
- 1990 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MILJØ OG GENTEKNOLOGI NR L 117 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 15. maj 1991
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og lov om miljø og genteknologi (Dyrkningsforbud, obligatorisk digital kommunikation m.v.) Retsinformation · 25. maj 2016
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Beredskabsplaner og aktindsigt i visse oplysninger) Retsinformation · 25. november 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af ændringer i udsætningsdirektivet samt digital kommunikation) Retsinformation · 6. marts 2021