Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. oktober 200419. oktober 2004 af
Morten Helveg Petersen (RV), Marianne Jelved (RV),
Naser Khader (RV), Martin Lidegaard (RV),
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Niels
;Helveg Petersen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer
(den globale ramme)
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 2004 at
fremsætte lovforslag om etablering af en global ramme, der sikrer en
styrkelse
af Danmarks økonomiske bidrag til den internationale retsorden,
internationale
organisationer og globale offentlige goder. Regeringen opfordres konkret til:
At etablere en ny økonomisk finansieringsmodel, den
globale ramme, som skal fokusere på tilvejebringelsen af globale offentlige
goder. Den globale ramme skal gradvis over 5-10 år udvides til at udgøre 0,5
pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og opgøres særskilt fra den
almindelige udviklingsbistand, der direkte skal bekæmpe fattigdom og udligne
de
store indkomstforskelle i verden. Udviklingsbistanden skal gradvis opbygges
til
igen at udgøre 1 pct. af bruttonationalindkomsten.
At anvende den globale ramme til at
løse globale miljøproblemer,
sikre global fred og sikkerhed,
løse globale sundhedsproblemer og
tilvejebringe, i mindre omfang, andre globale
offentlige goder som f.eks. udbygning af de internationale handelsregler via
Læs alt
WTO.
Den globale ramme skal anvendes til initiativer i lande uden for
EU og OECD-området.
At udmønte midlerne under den globale ramme gennem
særlige bevillinger under de relevante ministerier. De støttede programmer og
projekter skal forvaltes af de relevante ministerier.
Bemærkninger til forslaget
Offentlige goder kendetegnes ved, at man ikke kan udelukke folk
fra at bruge dem, og at der ikke er konkurrence. Trafiklys, ren luft, fred,
et
uafhængigt retssystem og et ozonlag uden store huller er eksempler på
offentlige goder. Alle kan frit få gavn af de offentlige goder, men de er
svære
at kræve betaling for. Det problem er endnu større globalt. For her er det
ikke
kun enkeltpersoner, der kan køre på frihjul, men også lande. Hvis EU og en
række andre lande løser verdens klimaproblemer, hvorfor skulle amerikanerne
så
gå med? De får jo fordelene alligevel. Hvis USA vil bekæmpe den globale
terrorisme eller narkotikahandel, hvorfor skulle Europa så gøre det? Når den
globale terrorisme mindskes, gavner det jo også Europa.
Det er et stort internationalt problem, at der endnu ikke findes
globale organisationer eller globale finansieringsmekanismer, der målrettet
og
effektivt kan sikre tilvejebringelse af de globale offentlige goder, der er
brug for – og dermed gøre det muligt at bekæmpe de globale offentlige
»onder«
som krig, konflikt, terror og spredning af masseødelæggelsesvåben,
flygtningestrømme, miljøproblemer, sygdomsepidemier samt narkotikahandel.
I FN’s udviklingsorganisation, UNDP, er overvejelserne om de
globale offentlige goder langt fremme. I Sverige, Frankrig og Storbritannien
har embedsmænd – med politisk opbakning – i udenrigs- og
udviklingsministerierne i flere år arbejdet for at fremme tilvejebringelse af
globale goder som løsninger på globale onder. På topmødet om bæredygtig
udvikling i Johannesburg i 2002 blev der annonceret en særlig arbejdsgruppe
på
initiativ af Sverige og Frankrig.
Der er stort behov for at nytænke Danmarks bidrag til
finansiering af de globale offentlige goder. De globale miljøproblemer er
udbredte og alvorlige. Krige, konflikter og katastrofer rammer millioner af
mennesker hvert eneste år og hver eneste dag. Aids-epidemien dræber årligt
ca.
3 millioner mennesker, heraf ½ million børn.
Forslagsstillerne mener, at Danmark skal deltage fuldt og helt i
udviklingen af visionen – og det praktiske arbejde – for de globale
offentlige
goder. Første skridt skal være at etablere en dansk ramme for globale
offentlige
goder, den globale ramme. Danmark skal styrke indsatsen for at løse de
globale
miljøproblemer og sikre den globale fred og sikkerhed samt løse de globale
sundhedsproblemer.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1
I den internationale debat om globale offentlige goder er der to
gennemgående elementer. For det første skal midlerne til de globale
offentlige
goder være ekstra penge – og altså ikke tages fra den almindelige
udviklingsbistand. For det andet skal der være en klar sammenhæng mellem den
måde, som man fra national side håndterer de globale offentlige goder på, og
den måde, som man håndterer de nationale offentlige goder på (jf. ad 3).
Det første element betyder, at bidraget til de globale
offentlige goder skal ligge ud over den almindelige udviklingsbistand.
Desværre
sker der i dag det modsatte. Flere og flere af de midler, der egentlig skulle
gå til at bekæmpe fattigdommen, går nu til globale offentlige goder som de
globale klimaproblemer, globale handelsregler, truede dyrearter,
terrorbekæmpelse
og fredsarbejde. Der er en beklagelig tendens til at flytte pengene væk fra
tiltag, der direkte gavner de fattige, og over til tiltag, der også gavner os
selv. FN’s udviklingsorganisation, UNDP, har skønnet, at omkring en
fjerdedel
af bistanden til de fattigste lande nu går til at tilvejebringe globale
offentlige goder. Derfor er det vigtigt at få skilt tingene fra hinanden.
Udviklingsbistanden skal gå til at bekæmpe de akutte
fattigdomsproblemer og til at udjævne de globale indkomstforskelle. Danmarks
bidrag til de globale offentlige goder skal supplere den almindelige
udviklingsbistand. Derfor ønsker forslagsstillerne en særlig ramme som den
tidligere Mifresta-ramme, men vil øge rammen til 0,5 pct. af BNI og fokusere
rammen på tilvejebringelse af globale offentlige goder og ikke kun miljø,
fred
og stabilitet. Derfor skal den nye ramme benævnes den globale ramme.
Ad 2
Den globale ramme skal anvendes til:
Globale
miljøproblemer:
Bekæmpe grænseoverskridende forurening.
Sikre den globale biologiske mangfoldighed.
Løse de globale klimaproblemer.
Fred,
sikkerhed, humanitære indsatser og demokrati:
Humanitære bidrag ved akutte katastrofer, krige og borgerkrige.
Bidrag til genopbygningsindsatser (civile og militære)
efter krige og konflikter for at sikre fred og stabilitet (supplement til
forsvarets internationale indsats).
Finansielle bidrag til FN’s fredsbevarende opgaver og
støtte til udvikling af regionale sikkerhedsstrukturer/organisationer,
herunder
udvikling af regionale FN-udrykningsstyrker.
Finansielle bidrag til det internationale samarbejde om
ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af international
terrorisme generelt.
Finansielle bidrag til at realisere en aktiv og
sammenhængende nærområdestrategi for flygtninge i samarbejde med UNHCR.
Modtagelse af flygtninge i Danmark, herunder udgifter
til indkvartering og sagsbehandling vedrørende asylansøgere.
Udbredelse af demokrati i Østeuropa uden for EU og i
verdens fattige lande bl.a. gennem en demokratifond, der kan anvendes både af
organisationer og politiske partier.
Globale
sundhedsproblemer:
Støtte internationale initiativer (udviklingen af
vacciner og lign.) for at hindre udbredelsen af grænseoverskridende
sygdomsepidemier som f.eks. hiv/aids, malaria og tuberkulose.
Derudover kan der efter drøftelse med internationale
organisationer og i tæt samarbejde med andre lande ydes økonomisk støtte til
andre prioriterede opgaver. Der kunne f.eks. være tale om bidrag til at
styrke
verdens fattige landes deltagelse i internationale forhandlinger, herunder de
globale handelsforhandlinger i regi af Verdenshandelsorganisationen, WTO.
Ad 3
For at sikre en klar sammenhæng mellem den måde, hvorpå man
håndterer de globale offentlige goder, og den måde, hvorpå man håndterer de
nationale offentlige goder, skal de relevante fagministerier så vidt muligt
inddrages. Det betyder, at Sundhedsministeriet i Danmark ikke blot skal
bekæmpe
hiv/aids-epidemien i Danmark, men også i stigende grad internationalt, i
samarbejde
med sundhedsministerierne i f.eks. Nicaragua og Nepal. Trafikministeriet i
Danmark skal hjælpe postvæsenet i Lesotho med at få brevene ud.
Forsvarsministeriet skal samarbejde med de afrikanske lande om at skabe
regionale sikkerhedsstrukturer. Og Miljøministeriet skal forsøge at løse de
globale miljøproblemer ikke bare i Danmark, men også i f.eks. Asien. Det var
faktisk en af ideerne med Mifresta-rammen, hvor en del af miljøbistanden blev
forvaltet af Miljøministeriet, hvilket gav nye muligheder og ny dynamik.
Fagministerierne deltager allerede mere og mere i det europæiske
samarbejde under overordnet koordination fra Udenrigsministeriet. F.eks.
repræsenterer Sundhedsministeriet Danmark i FN’s sundhedsorganisation
(WHO), og
Erhvervs- og Byggestyrelsen forhandler globale handelsregler i EU og WTO. Men
det skal gøres synligt, det skal gøres mere, og det skal gøres konkret, så
fagministerierne
direkte inddrages i samarbejdet om globale offentlige goder med andre lande.
Det vil give større faglighed, forankring og folkelighed.
Faglighed
, fordi fagministerierne har
den viden, der skal til for at håndtere de komplekse problemstillinger i
samarbejde med fagfolk i resten af verden.
Forankring
,
fordi ministerierne og deres bagland vil give en helt anden platform for at
deltage i det globale arbejde. Og endelig
folkelighed
,
fordi langt flere mennesker vil blive involveret og aktiveret i det
internationale arbejde for at sikre de globale offentlige goder. Ikke bare
ministerierne og deres styrelser, men også deres bagland. Hvis
Sundhedsministeriet skulle bekæmpe hiv/aids i Zambia, ville ministeriet
inddrage »sit« bagland af faglige eksperter samt faglige og frivillige
foreninger.
Disse aktører ville blive en del af en indsats, der gik fra Nørrebro til
Nairobi. De ville blive en del af en global indsats i deres dialog og
samarbejde med ministeriet. Det betyder ikke, at fagministerierne skal
udvikle
og implementere lokale projekter rundt om i verden på egen hånd.
Fagministeriernes
indsats skal ske i partnerskab med tilsvarende lokale ministerier og
styrelser
i ulandene, og ejerskabet og ansvaret for udførelsen skal ligge lokalt.
Organisatorisk skal følgende fire principper gælde:
Tilvejebringelsen af de globale offentlige goder skal ligge i
forlængelse af nationale initiativer.
Rammen fordeles årligt til de ansvarlige ministerier, herunder
Miljøministeriet (globale miljøproblemer), Sundhedsministeriet (globale
sygdomsepidemier) og Udenrigsministeriet (fred, stabilitet og genopbygning).
Ministerierne får direkte ansvaret for den konkrete indsats med at
tilvejebringe
de globale offentlige goder.
Udenrigsministeriet skal herudover sikre en overordnet
koordinering af Danmarks internationale engagement.
Danske virksomheder og organisationer skal involveres i arbejdet
for at sikre de globale offentlige goder gennem partnerskaber med lokale
virksomheder og organisationer i de respektive lande.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Helveg Petersen
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale
udfordringer (den globale ramme).
(Beslutningsforslag nr. B 14).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer (den globale ramme) Retsinformation · 7. februar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et grundlovskonvent Retsinformation · 27. januar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om homoseksuelle pars mulighed for at adoptere og blive plejeforældre Retsinformation · 9. januar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod rygning på serveringssteder og handlingsplan for flere røgfrie miljøer Retsinformation · 10. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslande Retsinformation · 26. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af de danske forbehold Retsinformation · 9. januar 2003