Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer

2004/1 BSF 14Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. oktober 200419. oktober 2004 af

Morten Helveg Petersen (RV), Marianne Jelved (RV),

Naser Khader (RV), Martin Lidegaard (RV),

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Niels

;Helveg Petersen (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer

(den globale ramme)

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 2004 at

fremsætte lovforslag om etablering af en global ramme, der sikrer en

styrkelse

af Danmarks økonomiske bidrag til den internationale retsorden,

internationale

organisationer og globale offentlige goder. Regeringen opfordres konkret til:

At etablere en ny økonomisk finansieringsmodel, den

globale ramme, som skal fokusere på tilvejebringelsen af globale offentlige

goder. Den globale ramme skal gradvis over 5-10 år udvides til at udgøre 0,5

pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og opgøres særskilt fra den

almindelige udviklingsbistand, der direkte skal bekæmpe fattigdom og udligne

de

store indkomstforskelle i verden. Udviklingsbistanden skal gradvis opbygges

til

igen at udgøre 1 pct. af bruttonationalindkomsten.

At anvende den globale ramme til at

løse globale miljøproblemer,

sikre global fred og sikkerhed,

løse globale sundhedsproblemer og

tilvejebringe, i mindre omfang, andre globale

offentlige goder som f.eks. udbygning af de internationale handelsregler via

Læs alt

WTO.

Den globale ramme skal anvendes til initiativer i lande uden for

EU og OECD-området.

At udmønte midlerne under den globale ramme gennem

særlige bevillinger under de relevante ministerier. De støttede programmer og

projekter skal forvaltes af de relevante ministerier.

Bemærkninger til forslaget

Offentlige goder kendetegnes ved, at man ikke kan udelukke folk

fra at bruge dem, og at der ikke er konkurrence. Trafiklys, ren luft, fred,

et

uafhængigt retssystem og et ozonlag uden store huller er eksempler på

offentlige goder. Alle kan frit få gavn af de offentlige goder, men de er

svære

at kræve betaling for. Det problem er endnu større globalt. For her er det

ikke

kun enkeltpersoner, der kan køre på frihjul, men også lande. Hvis EU og en

række andre lande løser verdens klimaproblemer, hvorfor skulle amerikanerne

så

gå med? De får jo fordelene alligevel. Hvis USA vil bekæmpe den globale

terrorisme eller narkotikahandel, hvorfor skulle Europa så gøre det? Når den

globale terrorisme mindskes, gavner det jo også Europa.

Det er et stort internationalt problem, at der endnu ikke findes

globale organisationer eller globale finansieringsmekanismer, der målrettet

og

effektivt kan sikre tilvejebringelse af de globale offentlige goder, der er

brug for – og dermed gøre det muligt at bekæmpe de globale offentlige

»onder«

som krig, konflikt, terror og spredning af masseødelæggelsesvåben,

flygtningestrømme, miljøproblemer, sygdomsepidemier samt narkotikahandel.

I FN’s udviklingsorganisation, UNDP, er overvejelserne om de

globale offentlige goder langt fremme. I Sverige, Frankrig og Storbritannien

har embedsmænd – med politisk opbakning – i udenrigs- og

udviklingsministerierne i flere år arbejdet for at fremme tilvejebringelse af

globale goder som løsninger på globale onder. På topmødet om bæredygtig

udvikling i Johannesburg i 2002 blev der annonceret en særlig arbejdsgruppe

på

initiativ af Sverige og Frankrig.

Der er stort behov for at nytænke Danmarks bidrag til

finansiering af de globale offentlige goder. De globale miljøproblemer er

udbredte og alvorlige. Krige, konflikter og katastrofer rammer millioner af

mennesker hvert eneste år og hver eneste dag. Aids-epidemien dræber årligt

ca.

3 millioner mennesker, heraf ½ million børn.

Forslagsstillerne mener, at Danmark skal deltage fuldt og helt i

udviklingen af visionen – og det praktiske arbejde – for de globale

offentlige

goder. Første skridt skal være at etablere en dansk ramme for globale

offentlige

goder, den globale ramme. Danmark skal styrke indsatsen for at løse de

globale

miljøproblemer og sikre den globale fred og sikkerhed samt løse de globale

sundhedsproblemer.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1

I den internationale debat om globale offentlige goder er der to

gennemgående elementer. For det første skal midlerne til de globale

offentlige

goder være ekstra penge – og altså ikke tages fra den almindelige

udviklingsbistand. For det andet skal der være en klar sammenhæng mellem den

måde, som man fra national side håndterer de globale offentlige goder på, og

den måde, som man håndterer de nationale offentlige goder på (jf. ad 3).

Det første element betyder, at bidraget til de globale

offentlige goder skal ligge ud over den almindelige udviklingsbistand.

Desværre

sker der i dag det modsatte. Flere og flere af de midler, der egentlig skulle

gå til at bekæmpe fattigdommen, går nu til globale offentlige goder som de

globale klimaproblemer, globale handelsregler, truede dyrearter,

terrorbekæmpelse

og fredsarbejde. Der er en beklagelig tendens til at flytte pengene væk fra

tiltag, der direkte gavner de fattige, og over til tiltag, der også gavner os

selv. FN’s udviklingsorganisation, UNDP, har skønnet, at omkring en

fjerdedel

af bistanden til de fattigste lande nu går til at tilvejebringe globale

offentlige goder. Derfor er det vigtigt at få skilt tingene fra hinanden.

Udviklingsbistanden skal gå til at bekæmpe de akutte

fattigdomsproblemer og til at udjævne de globale indkomstforskelle. Danmarks

bidrag til de globale offentlige goder skal supplere den almindelige

udviklingsbistand. Derfor ønsker forslagsstillerne en særlig ramme som den

tidligere Mifresta-ramme, men vil øge rammen til 0,5 pct. af BNI og fokusere

rammen på tilvejebringelse af globale offentlige goder og ikke kun miljø,

fred

og stabilitet. Derfor skal den nye ramme benævnes den globale ramme.

Ad 2

Den globale ramme skal anvendes til:

Globale

miljøproblemer:

Bekæmpe grænseoverskridende forurening.

Sikre den globale biologiske mangfoldighed.

Løse de globale klimaproblemer.

Fred,

sikkerhed, humanitære indsatser og demokrati:

Humanitære bidrag ved akutte katastrofer, krige og borgerkrige.

Bidrag til genopbygningsindsatser (civile og militære)

efter krige og konflikter for at sikre fred og stabilitet (supplement til

forsvarets internationale indsats).

Finansielle bidrag til FN’s fredsbevarende opgaver og

støtte til udvikling af regionale sikkerhedsstrukturer/organisationer,

herunder

udvikling af regionale FN-udrykningsstyrker.

Finansielle bidrag til det internationale samarbejde om

ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af international

terrorisme generelt.

Finansielle bidrag til at realisere en aktiv og

sammenhængende nærområdestrategi for flygtninge i samarbejde med UNHCR.

Modtagelse af flygtninge i Danmark, herunder udgifter

til indkvartering og sagsbehandling vedrørende asylansøgere.

Udbredelse af demokrati i Østeuropa uden for EU og i

verdens fattige lande bl.a. gennem en demokratifond, der kan anvendes både af

organisationer og politiske partier.

Globale

sundhedsproblemer:

Støtte internationale initiativer (udviklingen af

vacciner og lign.) for at hindre udbredelsen af grænseoverskridende

sygdomsepidemier som f.eks. hiv/aids, malaria og tuberkulose.

Derudover kan der efter drøftelse med internationale

organisationer og i tæt samarbejde med andre lande ydes økonomisk støtte til

andre prioriterede opgaver. Der kunne f.eks. være tale om bidrag til at

styrke

verdens fattige landes deltagelse i internationale forhandlinger, herunder de

globale handelsforhandlinger i regi af Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Ad 3

For at sikre en klar sammenhæng mellem den måde, hvorpå man

håndterer de globale offentlige goder, og den måde, hvorpå man håndterer de

nationale offentlige goder, skal de relevante fagministerier så vidt muligt

inddrages. Det betyder, at Sundhedsministeriet i Danmark ikke blot skal

bekæmpe

hiv/aids-epidemien i Danmark, men også i stigende grad internationalt, i

samarbejde

med sundhedsministerierne i f.eks. Nicaragua og Nepal. Trafikministeriet i

Danmark skal hjælpe postvæsenet i Lesotho med at få brevene ud.

Forsvarsministeriet skal samarbejde med de afrikanske lande om at skabe

regionale sikkerhedsstrukturer. Og Miljøministeriet skal forsøge at løse de

globale miljøproblemer ikke bare i Danmark, men også i f.eks. Asien. Det var

faktisk en af ideerne med Mifresta-rammen, hvor en del af miljøbistanden blev

forvaltet af Miljøministeriet, hvilket gav nye muligheder og ny dynamik.

Fagministerierne deltager allerede mere og mere i det europæiske

samarbejde under overordnet koordination fra Udenrigsministeriet. F.eks.

repræsenterer Sundhedsministeriet Danmark i FN’s sundhedsorganisation

(WHO), og

Erhvervs- og Byggestyrelsen forhandler globale handelsregler i EU og WTO. Men

det skal gøres synligt, det skal gøres mere, og det skal gøres konkret, så

fagministerierne

direkte inddrages i samarbejdet om globale offentlige goder med andre lande.

Det vil give større faglighed, forankring og folkelighed.

Faglighed

, fordi fagministerierne har

den viden, der skal til for at håndtere de komplekse problemstillinger i

samarbejde med fagfolk i resten af verden.

Forankring

,

fordi ministerierne og deres bagland vil give en helt anden platform for at

deltage i det globale arbejde. Og endelig

folkelighed

,

fordi langt flere mennesker vil blive involveret og aktiveret i det

internationale arbejde for at sikre de globale offentlige goder. Ikke bare

ministerierne og deres styrelser, men også deres bagland. Hvis

Sundhedsministeriet skulle bekæmpe hiv/aids i Zambia, ville ministeriet

inddrage »sit« bagland af faglige eksperter samt faglige og frivillige

foreninger.

Disse aktører ville blive en del af en indsats, der gik fra Nørrebro til

Nairobi. De ville blive en del af en global indsats i deres dialog og

samarbejde med ministeriet. Det betyder ikke, at fagministerierne skal

udvikle

og implementere lokale projekter rundt om i verden på egen hånd.

Fagministeriernes

indsats skal ske i partnerskab med tilsvarende lokale ministerier og

styrelser

i ulandene, og ejerskabet og ansvaret for udførelsen skal ligge lokalt.

Organisatorisk skal følgende fire principper gælde:

Tilvejebringelsen af de globale offentlige goder skal ligge i

forlængelse af nationale initiativer.

Rammen fordeles årligt til de ansvarlige ministerier, herunder

Miljøministeriet (globale miljøproblemer), Sundhedsministeriet (globale

sygdomsepidemier) og Udenrigsministeriet (fred, stabilitet og genopbygning).

Ministerierne får direkte ansvaret for den konkrete indsats med at

tilvejebringe

de globale offentlige goder.

Udenrigsministeriet skal herudover sikre en overordnet

koordinering af Danmarks internationale engagement.

Danske virksomheder og organisationer skal involveres i arbejdet

for at sikre de globale offentlige goder gennem partnerskaber med lokale

virksomheder og organisationer i de respektive lande.

Skriftlig fremsættelse

Morten

Helveg Petersen

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale

udfordringer (den globale ramme).

(Beslutningsforslag nr. B 14).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter