Forslag til folketingsbeslutning om en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. november 2004 af
Jørn Jespersen (SF), Anne Baastrup (SF),
Aage Frandsen (SF), Lene Garsdal (SF) og Kristen Touborg (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats
I det Folketinget konstaterer, at der findes enkelte geografiske
områder i Danmark, som gennem mange år systematisk har haft langt højere
arbejdsløshed end resten af landet, og at statens indsats for at hjælpe disse
områder er helt utilstrækkelig, opfordrer Folketinget regeringen til at
fremlægge en plan for en prioriteret regionalpolitisk indsats til gavn for
beskæftigelsen i disse områder med henblik på at skabe tryghed på et
arbejdsmarked under forandring.
Indsatsen skal blandt andet omfatte
a)
en satsning på
fremtidens erhverv, herunder ikke mindst inden for vedvarende energi,
b)
tiltag for at skabe
flere arbejdspladser i det lokale landbrug og forædlingsindustrien,
c)
tiltag for at gøre de
pågældende områder til grønne foregangsområder med henblik på kloak- og
vandledninger, forurenet jord, energibesparelser m.v.,
d)
en styrkelse af uddannelsesindsatsen
i disse områder, ikke mindst i forhold til de mange arbejdsløse,
e)
udvikling af nye
modeller for at sikre udflytning af statslige arbejdspladser til områderne
Læs alt
blandt andet gennem etablering af satellitter i form af lokale kontorhuse og
f)
sikring af, at nye
arbejdspladser, der modtager statstilskud, i stort omfang placeres i
områderne
således, at arbejdsløsheden i disse områder senest i 2010 kan
forventes nedbragt til højst landsgennemsnittet.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 207, folketingsåret
2003-04 (se Folketingstidende 2003-04, tillæg A side 8485-8490).
Beslutningsforslaget kom
ikke til 1. behandling i Folketinget.
Almindelige bemærkninger
En
dyster baggrund
Siden regeringen trådte til, er arbejdsløsheden steget med
næsten en tredjedel. Det er gået mere end dobbelt så hurtigt som i de andre
EU-lande (EU-15). Stigningen er i høj grad et resultat af regeringens
skattestop, stramme økonomiske rammer for det offentlige og heraf følgende
ansættelsesstop, fyringer m.v. I Nyrups regeringstid steg antallet af
offentligt ansatte med i gennemsnit 7.000 om året. Under den nuværende
regering
er tallet nede på 2.000. (I denne beregning er 2002 inkluderet i Nyrups
regeringstid, da aftalerne med amter og kommuner for 2002 blev indgået i juni
2001. Venstre har mærkværdigt nok pralet af stigningen i antallet af
offentligt
ansatte i 2002 i store dagbladsannoncer, selv om fakta er, at regeringen i
2002
forsøgte at få kommuner og amter til at ansætte færre end budgetteret).
Oveni har regeringen ansvaret for nedskæringer i byfornyelse,
hjemmehjælp, aftenskoleundervisning og den kollektive trafik – alt
sammen noget,
der koster job.
Regeringen lader tilmed pengene fosse ud af statskassen i form
af ufinansierede skattelettelser, senest i form af forårspakken. Den påstår,
at
den dermed har skabt nye job, men Finansministeriets egne tal viser, at det
er
forkert: Samlet set formår regeringen ikke at gøre noget ved arbejdsløsheden.
Det
eneste, den formår, er at gøre det offentlige overskud mindre og bremse
afviklingen af statsgælden.
Oven i denne udvikling sker der en udflytning af arbejdspladser
til andre lande. I lang tid har det især ramt ufaglærte job, og måske bliver
den tendens forstærket nu. Hertil kommer, at visse typer af kontorjob bliver
mere og mere udsatte, f.eks. telefonbetjening og udstedelse af flybilletter,
som i stigende omfang kan ske i lande som f.eks. Indien.
Disse tendenser udgør en særlig trussel i de dele af landet, der
i forvejen har høj arbejdsløshed. Nordjylland er f.eks. blevet ramt af
lukningen af Flextronics, der koster over 750 job (idet virksomheden Orion
dog
er i gang med at etablere op til 200 nye job i Flextronics’
fabriksanlæg) og af
Danish Crowns beslutning om at lukke slagteriet i Nørresundby for at flytte
produktionen til andre danske slagterier. Det koster Nordjylland 525 job.
Lolland har stadig en meget høj arbejdsløshed, selv om den i de
sidste par år er vokset langsommere end i resten af landet. Det skyldes en
række erhvervspolitiske tiltag iværksat lokalt. Som følge af skattestop m.v.
kniber det i stigende grad med at skaffe penge til disse tiltag.
Beskæftigelsen på Lolland trues nu yderligere af, at EU’s
sukkerordning ikke kan og heller ikke bør opretholdes i sin nuværende form.
Hvis hele sukkerproduktionen bortfalder og sukkerfabrikkerne lukker, kan det
koste op til 1.000 arbejdspladser fordelt over en årrække, men forbrugere og
EU
vil spare så mange penge, at man for dette beløb kan skabe langt flere
arbejdspladser, hvis man altså vil.
Protektionisme
løser ikke problemet – tværtimod!
Forsøg på at bevare arbejdspladser gennem protektionisme har
gang på gang vist sig at være en håbløs strategi. Enorme offentlige summer
bruges på at fastholde arbejdspladser, som alligevel er dømt til at forsvinde
efter få år.
Det var f.eks. det, man gjorde med værftsstøtten, hvor prisen
for en bevaret arbejdsplads i visse år oversteg en årsløn! Det samme vil ske,
hvis man forsøger at trække afviklingen af EU’s sukkerordning i
langdrag.
Det er langt mere fornuftigt at bruge disse penge på noget, der
er fremtid i – og vel og mærke til gavn for de dårligst uddannede og de
områder, der rammes hårdt.
Det gælder generelt, at svaret på udkantsområdernes problemer ikke
er
protektionisme og stop for udflytning af arbejdspladser. Der er i høj grad
også brug for job, beskæftigelse og større indkomster i Østeuropa og endnu
mere
i udviklingslandene. Det rigtige er at satse på at sikre grundlæggende
faglige
rettigheder i Østeuropa og ulandene, hvilket vil være til gavn for arbejderne
i
såvel Danmark som i udflytningslandene. Desværre har regeringen sammen med
Dansk Folkeparti valgt at gå den stik modsatte vej ved at lukke for støtten
til
Ulandssekretariatet.
Hertil kommer, at alle analyser viser, at globaliseringen skaber
mindst lige så mange nye job i Danmark, som vi taber til udlandet.
Globaliseringen gør Danmark rigere. Problemet er, at det ikke er de samme
mennesker i Danmark, som taber og vinder: Tendensen er klart, at det er dem
med
kort uddannelse, som taber. Det betyder, at de, der tjener på globaliseringen
-
de bedre uddannede og samfundet i det hele taget - har en særlig pligt til at
hjælpe de ufaglærte og andre grupper samt de udkantsområder, der er truet,
med
at skabe nye job.
Problemerne
er koncentreret i nogle få områder
Ser man på de 30 kommuner, der har en høj arbejdsløshed –
defineret som 2 procentpoint eller mere over landsgennemsnittet – tegner
der
sig et klart mønster:
–
Ti findes i Nordjyllands
amt nord for Limfjorden,
–
seks findes på
Lolland,
–
fire findes omkring
Svendborg og de sydfynske øer (Langeland og Ærø), hvortil kommer, at
Svendborg
og Marstal næsten opfylder kriteriet om 2 procentpoint højere arbejdsløshed
end
landsgennemsnittet, og
–
tre er ø-kommuner,
nemlig Bornholm, Samsø og Læsø (som også hører under Nordjyllands amt).
Hertil kommer syv kommuner rundt omkring i landet, hvorom man
kan sige, at høj arbejdsløshed i en kommune er af noget mindre betydning, når
arbejdsløsheden er lavere i nabokommunerne.
De fire pinde omfatter områder, der tilsammen har næsten 7.600
flere arbejdsløse end det, der ville svare til landsgennemsnittet. De har
alle
gennem mange år været problemområder erhvervsmæssigt. Der er i et vist omfang
forsøgt med pakker og indsatser, men virkningen har aldrig været god nok.
Regeringen
gør slet ikke nok
Regeringen nævner de samme områder og et par stykker til i »Den
Regionale Vækststrategi« fra maj 2003. Men regeringen lægger langt fra op til
den kraftige og systematiske indsats, der er brug for.
I stedet betoner regeringen, at de regionale forskelle i Danmark
er små, og at kommuner og regioner selv skal være udfarende med hensyn til at
løse deres problemer. Som en logisk konsekvens af denne ansvarsforflygtigelse
er de virkemidler, regeringen foreslår, helt utilstrækkelige. Karakteristisk
nok er dens store slagnummer forhøjet befordringsfradrag i visse
udkantsområder.
Et plaster på såret for dem, der tvinges til at pendle!
Regeringens manglende handlekraft over for problemerne afspejler
sig også i det forlig, den har indgået med Dansk Folkeparti om placering af
statslige arbejdspladser efter strukturreformen. De hårdt ramte områder får
nogle skattecentre og et enkelt callcenter i Nordjylland. Her var ellers en
oplagt mulighed for at tilgodese de dele af landet, der har høj
arbejdsløshed.
Måske er forklaringen den rapport om »Byernes Erhvervsudvikling«,
som Økonomi- og Erhvervsministeriet har valgt ikke at udgive, men som er
omtalt
i Jyllands-Posten den 22. februar 2004. Her er tankegangen, at man skal satse
på de store byer, idet man bl.a. konstaterer, at det ikke er lykkedes at
sikre
en udvikling af udkantsområderne.
Det er en tankegang, som er helt uegnet til at bryde den onde
cirkel i udkantsområderne. Når den hidtidige indsats ikke har virket, er den
oplagte forklaring, at man har gjort for lidt, at man i for høj grad har
holdt
fast i fortidens arbejdspladser – gennem protektionisme m.v. – og
at man har
været for halvhjertet og har taget f.eks. statslige arbejdspladser med den
ene
hånd, samtidig med at man har givet med den anden.
Det er på tide med en fremtidsorienteret og helhjertet indsats
for udkantsområderne.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
SF foreslår derfor en indsats under følgende hovedoverskrifter:
a) Fremtidens
erhverv
Generelt kniber det med videntunge virksomheder i
udkantsområderne. Det hænger blandt andet sammen med, at der er få
akademikere
i disse områder, og nogle steder kniber det også med iværksætterkulturen. En
indsats med iværksættercentre, særlig høj støtte til isbryderordninger m.v.,
hvor akademikere ansættes i virksomhederne, og eksportprogrammer er særlig
vigtige i udkantsområderne. Staten bør åbne for og give særlig støtte til
denne
indsats, som kan virke ganske jobskabende: Det vurderes f.eks., at en
akademiker ansat i en virksomhed kan trække to-tre andre job med sig, fordi
virksomheden bliver mere innovativ og konkurrencedygtig, og at et
eksportprogram
kan skabe et nyt fast job for ca. 80.000 kr.
Man kan også give udkantsområderne en generel fordel ved at give
dem en særlig god it-infrastruktur med bredbåndsnet etc. og samtidig bredt
uddanne arbejdskraft og borgere til at bruge de nye muligheder. Et sådant
pilotprojekt har været foreslået på Langeland, hvor det skønnes at koste ca.
5
mio. kr. pr. år. Det vil både give området en fordel med hensyn til at
tiltrække mere avancerede virksomheder og give bedre mulighed for
hjemmearbejdspladser eller lokalafdelinger af virksomheder baseret på
it-kommunikation.
Herudover kan der peges på særlige erhverv:
Turisme er en mulighed, som er meget udviklet i Bornholms
tilfælde, men hvor der er et potentiale i Nordjylland og på Lolland.
Generelt har de grønne erhverv
en stor fremtid for sig. Hvis der skal dæmmes op for drivhuseffekten
er Kyotoaftalen f.eks. bare et spædt første skridt. Derfor er der store
muligheder inden for energibesparelser, vedvarende energi (VE) m.v.
Regeringen
har på det seneste pralet af planerne for udbygning af vindmøller i Danmark,
men realiteten er, at regeringen stoppede udbygning af havvindmølleparker og
udskiftning af gamle møller, da den trådte til. Det har hele vejen igennem
været
SF m.fl., der har presset på for at få flere og bedre vindmøller, og det har
betydet, at Danmark i dag har ca. 20.000 vindmøller. Mønsteret gentog sig i
foråret 2004, hvor udbygningen kun kom i gang igen, fordi SF sammen med
Socialdemokraterne insisterede på det i forhandlingerne om et energiforlig i
foråret 2004. Regeringen skulle have vredet armen rundt for hver eneste
vindmølle i udbygningen!
SF foreslår, at der vedtages fire nye havvindmølleparker i
stedet for de kun to, der blev resultatet af armvridningen. Der er egnede
lokaliteter ved Læsø, Omø Stålgrunde eller Nysted ved Lolland samt Krigers
Flak
ved Møn. Alle disse ligger i eller tæt på de områder, der har høj
arbejdsløshed. De to vedtagne parker kommer til at ligge ved Horns Rev og på
en
af de fire nævnte lokaliteter.
SF foreslår også, at der udpeges tre kommuner, f.eks. en i
Nordjylland, en på Lolland og en på Bornholm, som »lavenergiområder« som en
pendant til Samsøs og Ærøs bestræbelser på at blive VE-øer.
Lavenergikommunerne
får særlige tilskud til energibesparelser og sparekampagner. Det vil give
lokale
virksomheder et forspring, som de vil kunne udnytte, når resten af Danmark
– og
verden – om få år skal til at spare meget mere på energien, end vi gør i
dag.
Herudover bør der etableres flere forsøgsanlæg for vedvarende
energi, f.eks. større solvarmeanlæg, solcelleanlæg, geotermiske anlæg,
biogasanlæg
med gylleseparering, bioforgasningsanlæg etc. Disse bør i stor udstrækning
placeres i udkantsområder, og lokale virksomheder skal inddrages. Det vil
f.eks. være oplagt at udvide Grønt Center på Lolland med aktiviteter inden
for
vedvarende energi.
Erfaringerne med den grønne
jobpulje var meget positive. Et job kunne skabes for i gennemsnit 75.000
kr. Det var måske ikke alle ideer, der var lige gode, men mange var gode.
Regeringen lukkede som bekendt puljen, da den trådte til. Man kunne åbne den
igen i forhold til udkantsområderne. 25 mio. kr. til dette formål vil være et
passende beløb.
Det forventes, at der med
disse tiltag kan skabes ca. 2.700 ekstra job i fremtidens industrier frem til
2010.
b) Et mere forædlingsorienteret landbrug
Reformen af EU’s landbrugspolitik giver mulighed for at yde
forskellige former for støtte til landdistrikter m.v. SF mener, at der bør
afsættes flest muligt midler til denne form for støtte frem for til passiv
kontanthjælp til bønderne. Udkantsområder skal tilgodeses med en forholdsvis
stor andel.
Der bør især ydes hjælp til arbejdsintensive former for
landbrug, f.eks. frugtavl, som blandt andet Langeland har gode betingelser
for.
Det bør dog kun gælde typer af frugt, som passer til det danske klima. Vi bør
ikke konkurrere med ulande om at producere frugt, der bedst dyrkes i deres
klima. Generelt er økologisk landbrug mere arbejdsintensivt end
konventionelt,
kemibaseret landbrug.
Der bør også gives støtte til etablering af en lokal
forædlingsindustri – ikke mindst på Bornholm − også for at øge
konkurrencen
i forhold til Arla, Danish Crown og andelsbevægelsen i det hele taget, der jo
ikke kan siges at tage regionalpolitiske hensyn, når de placerer deres
gigantvirksomheder.
Forskning i, hvordan man skaber flere job pr. hektar dyrket
areal gennem økologi, kvalitetsprodukter, valg af afgrøde samt forædling, er
en
oplagt opgave for jordbrugsforskningen. Et statsligt forsøgscenter herfor bør
placeres f.eks. på Lolland.
Det vurderes, at der kan skabes ca. 300 job på denne
måde.
c) Grønne foregangsområder
Overalt i landet er der et stort behov for miljømæssige
investeringer i form af oprensning af forurenet jord, tætning m.v. af
vandledninger og kloakker samt energiforbedringer af boliger og andre
bygninger. Indsatsen på disse områder foregår meget langsomt. Der vil gå
adskillige årtier før problemerne er løst.
For at sætte mere fart på det foreslår SF, at staten tilbyder en
medfinansiering på 30 pct. på projekter til i alt 200 mio. kr. årligt (dvs.
en
statslig udgift på 60 mio. kr.). I det omfang restfinansieringen er kommunal,
skal kommunerne have mulighed for at låne resten af pengene. Ydelsen på disse
lån vil typisk blive betalt af sparet energi, forbrugsafgifter og lign.
Der skal fastsættes klausuler om lokal beskæftigelse (på en måde,
der er forenelig med EU’s lovgivning).
Forslaget
vil direkte skabe ca. 400 job.
På lidt længere sigt vil det desuden give bedre muligheder for,
at der lokalt udvikles metoder, teknikker og komponenter, der kan bruges
andre
steder i landet. Dette bidrager til udviklingen af »fremtidens erhverv« i de
udsatte områder.
d) Uddannelsesinstitutioner
Uddannelse af arbejdsløse er et vigtigt punkt. Regeringens
politik har været at nedprioritere uddannelse af arbejdsløse til fordel for
jobtræning og lignende. Den strategi rammer udkantsområderne hårdt, fordi de
netop mangler job. I Hjørring er edb-skolen f.eks. lukket, ikke fordi der
mangler arbejdsløse, der gerne ville lære mere om edb, men fordi der ingen
job
er til dem. Og så betyder lukningen i sig selv 20 ekstra arbejdsløse. Der er
brug for flere penge til uddannelse i de udsatte områder, og de skal bruges
på
lokale uddannelsesinstitutioner.
Tilsvarende er der brug for uddannelse af
kontanthjælpsmodtagerne, hvilket generelt bliver sværere og sværere at
finansiere
for kommunerne, og særlig er det svært for kommunerne i udkantsområderne, der
typisk har mange kontanthjælpsmodtagere.
Regeringen har bidraget til problemerne ved at hæve
brugerbetalingen på arbejdsmarkedsuddannelserne, selv om det egentlig er i
strid
med dens eget skattestop.
En styrkelse af Syddansk Universitetscenter og Aalborg
Universitetscenter (AAU) samt af puljen til forlagt videregående undervisning
på Bornholm vil også have betydning for et par af udkantsområderne, idet de
ligger i klar pendlingsafstand. Blandt de muligheder, der kunne overvejes,
var
at etablere et medicinsk fakultet på AAU, hvor der i forvejen er en
medikoteknisk
uddannelse, og helt eller delvis at flytte IT-Universitetet fra Amager til
f.eks. Nykøbing Falster.
Mulighederne for at udflytte visse uddannelser f.eks. inden for
miljø, teknisk og landbrug til udkantsområderne bør undersøges.
Forslaget
vil betyde 600 ekstra uddannelsespladser stigende til 1.000 pladser i 2010
(opgjort som helårspladser), mange af dem målrettet til arbejdsløse. Det vil
kræve ansættelse af lærerne og andet personale – 60-100 job – og
det skønnes meget
forsigtigt herudover at kunne skabe yderligere 150 job. Men bedre uddannelse
vil også være forudsætningen for at gennemføre de øvrige forslag i pakken.
e) Statslige arbejdspladser
Mange statslige arbejdspladser som f.eks. arbejdsformidling,
politi og told- og skattevæsen er fordelt ude over landet. Her er der fortsat
planer om en samling på færre adresser. Det kan der være argumenter for
– selv om
det modsatte også kan være tilfældet – men erfaringen viser, at når der
bliver
færre enheder, bliver de meget sjældent placeret i udkantsområderne. Der
tages
simpelthen ikke regionalpolitiske hensyn.
SF ønsker, at der ved enhver omflytning af lokale statslige arbejdspladser
skal tages hensyn til de udsatte områder eller gives en klar begrundelse for,
hvorfor man ikke gør det.
København har flest statsjob. I 1970’erne diskuterede man meget
udflytning af statsvirksomheder og institutioner. Et par styrelser flyttede
til
Jylland. Så gik det i sig selv. Modstanden var stor blandt de ansatte. Det
var
ikke rart at vælge mellem en påtvungen flytning eller at opgive sit job. Og
en
voldsom personaleudskiftning kan skabe problemer. I Irland har man netop
besluttet en storstilet udflytning af statslige arbejdspladser – vistnok
ca.
10.000. Det er næppe muligt at få gennemført det samme i Danmark.
Men med den nye informationsteknologi er der basis for en helt
ny form for udflytning: Etablering af satellitkontorer. Find eller byg
kontorbygninger i f.eks. Nakskov, Hjørring, Rønne og Rudkøbing. Forsyn dem
med
pc’er, interne netværk og edb-forbindelser til København. Gennemgå en
række
statslige styrelser og direktorater og find job, der kan flyttes. Det kan
f.eks. være sagsbehandling. Man kunne f.eks. finde 40 stillinger i 10
forskellige styrelser, i alt 4 gange 100 job. De nuværende jobindehavere
kunne
vælge at flytte eller få tilbudt anden tilsvarende beskæftigelse. Nogle
skulle
gerne flytte med for at sætte det nye sted i gang.
Satellitkontorer skulle også have de servicefunktioner, der hører
til en kontorarbejdsplads: kantine, postfunktion, vicevært etc. − måske
en 20-30 job oveni for hvert af de fire kontorhuse. Det ville give et godt
løft
i beskæftigelsen og mulighed for at udvide med flere job efterhånden.
Nogle af jobbene vil være for købedygtige akademikere. Dermed
kan satellitideen også være med til at bryde den onde cirkel på f.eks.
Lolland,
der har få akademiker job, og derfor få akademikere og derfor få virksomheder
af den type, der beskæftiger akademikere og samtidig færre job til de
faglærte
og ufaglærte arbejdere.
Selve etableringen af satellitkontorerne vil koste penge. Til gengæld
opnås en årlig besparelse, fordi jordprisen og dermed huslejen vil være
mindre
i udkantsområderne.
Satellitkontormodellen
vil skabe 4 gange 125 job i 2010, dvs. i alt 500 job.
Som nævnt ovenfor har
regeringen slet ikke taget hensyn til den regionale arbejdsløshedssitutation
ved placeringen af statslige arbejdspladser i forbindelse med
strukturreformen.
Ved konsekvent at tage disse hensyn vil der kunne sikres ekstra ca. 500 job i
de hårdt ramte områder. F.eks. kunne alle callcentre på skatteområdet
placeres
her.
f) Arbejdspladser med statslige tilskud
En række arbejdspladser oprettes med statslige tilskud fra en
pulje. Det gælder f.eks. hospicer, hvor der er afsat penge på finansloven for
2004. Ved fordeling af disse penge bør der i et vist omfang tages
regionalpolitiske hensyn. F.eks. bør man overveje om et hospice i Rudkøbing
ikke ville være en god ide, især fordi byens sygehus er varslet lukket.
En lignende tankegang kunne bruges, når det gælder placeringen
af f.eks. kostgymnasier.
Det
skønnes, at der kan skabes 200 ekstra job på denne måde.
g) Målsætning om nedbringelse af arbejdsløsheden
Samlet virkning på arbejdsløshed og beskæftigelse
Samlet vurderes det, at der i 2010 kan opnås en reduktion af
arbejdsløsheden i de berørte områder på ca. 7.500 ud over det fald i
arbejdsløsheden, der i forvejen forventes generelt i Danmark frem til 2010.
Størstedelen
af de 7.500 job er nye job, men tallet omfatter dog også 1.000
uddannelsespladser.
Af de 6.500 job er de godt 5.000 en direkte konsekvens af de foreslåede
initiativer, jf. de enkelte punkter. Hertil kommer en afledt effekt på ca.
1.500 job, som fremkommer, fordi den lokale købekraft bliver forøget til gavn
for beskæftigelsen i lokale butikker, institutioner, servicefag m.v.
Det bemærkes, at disse tal er usikre, fordi der ikke findes
standardmetoder til at fastslå virkningen af erhvervspolitiske tiltag med
sikkerhed.
Finansiering m.v.
I dag får udkantsområderne del i EU’s strukturfonde. Det bør
egentlig ikke være en opgave for EU at give penge til regionalpolitik i
Danmark. Den opgave kan sagtens løses af den danske stat, uden at pengene
skal
en tur omkring Bruxelles. SF mener, at færre EU-lande skal have penge fra
strukturfondene, men det er en helt central forudsætning, at den danske stat
så
træder ind i stedet, ikke blot med et tilsvarende, men med et større beløb.
Til
gengæld bliver vores bidrag til EUs budget mindre.
Dette er dog ikke afgørende for, om SF’s forslag kan
gennemføres. Derimod er det et stort problem, at EU i næsten alle tilfælde
kræver lokal, dvs. kommunal medfinansiering, som det bliver sværere og
sværere
for kommunerne i udkantsområderne at finde. De har i forvejen en dårlig
økonomi
og er nu ligesom resten af kommunerne hårdt presset af skattestop m.v.
SF mener derfor, at der skal stilles statslige midler til
rådighed, enten i form af øgede tilskud til de berørte kommuner eller direkte
til finansiering af projekter.
Idet udbygningen af to ekstra havvindmølleparker finansieres
over elprisen, vil hele forslagspakken koste staten 380 mio. kr. årligt (ud
over
en eventuel overtagelse af EU-tilskuddene). Men de ekstra job, der skabes,
vil
betyde, at staten tjener disse penge og mere til ind i form af lavere
udgifter
til dagpenge og kontanthjælp (via den kommunale budgetgaranti) og øgede
skatteindtægter.
Det vil samtidig give et bidrag til at opfylde regeringens egne
2010-målsætninger, herunder målsætningen om, at arbejdsløsheden skal ned på
130.000.
SF er naturligvis villig til at finde en konkret finansiering.
Aktivér landbrugsstøtten
Nogle af pengene skal hentes fra den landbrugsstøtte, Danmark
modtager fra EU. Efter EU’s midtvejsreform er der mulighed for at
dirigere
flere midler over til udkantsområderne:
Dels afsættes der større beløb til udvikling af
landdistrikterne. SF mener som nævnt, at disse penge i stort omfang skal
målrettes til de ovenfor nævnte udkantområder.
Dels bør muligheden for at bruge mindst 730 mio. kr. om året til
natur- og miljøformål udnyttes. Regeringen har valgt at fordele disse penge
til
bønderne. Man kommer næsten til at tænke på den måde, som mange afrikanske
statsledere i tidens løb har fordelt offentlige penge til deres egen klan på
(og
med en næsten ligeså lukket beslutningsproces).
SF foreslår, at der søges dispensation i EU, så pengene i stedet
kan bruges til natur- og miljøformål, og at udkantsområderne får en særlig
stor
andel af pengene. Samlet set kan landbrugsstøtten dermed formentlig
finansiere
over 100 mio. kr. af indsatsen hvert år – hvis man altså vil bruge den
aktivt.
Skriftlig fremsættelse
Jørn Jespersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats.
(Beslutningsforslag nr. B 53).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en fornyet og forstærket indsats imod tuberkuloseepidemien Retsinformation · 16. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om at bruge miljøpolitikken til at skabe flere job Retsinformation · 23. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om, at amterne overtager statens udgifter til sygedagpenge Retsinformation · 14. december 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin Retsinformation · 13. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en maritim styrelse Retsinformation · 17. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om jobskabelse for arbejdsløse akademikere og it-uddannede Retsinformation · 23. april 2004