Forslag til folketingsbeslutning om en fornyet og forstærket indsats imod tuberkuloseepidemien
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. april 2004 af Jørn Jespersen (SF),
Margrethe Auken (SF),
Aage Frandsen (SF) og Lene Garsdal (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en fornyet og forstærket indsats imod
tuberkuloseepidemien
Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for at få
vedtaget en EU-målsætning om at stoppe den globale tuberkuloseepidemi inden
2015 med henblik på hurtigst muligt at udrydde sygdommen. Målsætningen skal
være bindende og indsatsen finansieret. Danmark skal gå foran ved at afsætte
penge fra udviklingsbistanden til formålet, hvorfor bistandsrammen skal
udvides.
Bemærkninger til forslaget
Tuberkulose koster hvert år verden millioner af menneskeliv
– og milliarder af euro, dollars og kroner.
Omkring 2 millioner mennesker dør hvert år af tuberkulose,
og 8 millioner bliver smittet, og ifølge WHO vokser den globale epidemi. Som
følge heraf erklærede WHO i 1993 tuberkulose for at være en global epidemi,
men
alligevel stiger antallet af nye tilfælde med 13 pct. om året. Tuberkulose er
desuden skyld i de fleste aids-relaterede dødsfald. Mange aids-dødsfald
skyldes, at ofrene er blevet smittet med tuberkulose. Det svækkede
immunforsvar, som følger aids, gør ofrene særlig sårbare over for
tuberkulosevirus. Disse dødsfald er ikke inkluderet i de 2 millioner
tuberkulosedødsfald
pr. år.
Opgjort i antal døde er tuberkuloseepidemien værst i
Sydøstasien. Også i Afrika er antallet af tuberkulosetilfælde i stigning. Men
sygdommen hærger ikke kun i den absolut fattigste del af verden. Der er
således
Læs alt
over 250.000 tilfælde om året alene i Østeuropa, hvor antallet af tilfælde er
stigende efter at have været konstant faldende i de sidste 40 år. I
Hviderusland er antallet af tilfælde fordoblet i løbet af 10 år. Heller ikke
Vesteuropa går ram forbi. Det skyldes primært, at immigranter, der kommer til
Europa, enten er smittede, når de ankommer, eller lever så dårligt i deres
nye
land, at de udvikler tuberkulose. I Paris har man undersøgt immigranter for
tuberkulose. Her har det vist sig, at immigranter mellem 25 og 39 år
(frekvensen
hos børn og ældre er formentlig højere) har 12 gange større sandsynlighed for
at være smittede med tuberkulose end franskmænd. Samtidig er det ofte sværere
for immigranter at komme til lægen (ulovligt ophold, brugerbetaling,
sprogbarriere). I England er tuberkulose 200 gange mere almindelig hos
hjemløse
end i resten af befolkningen. Smitten kan dog hurtigt brede sig. Smittede
personer giver i gennemsnit på et år smitten videre til 15 personer. Således
er
der eksempler på, at personer er blevet smittet med tuberkulose i Londons
metro.
Danmark har stor erfaring med tuberkulosekontrol, og
Seruminstituttet er førende på tuberkuloseområdet. Derfor har Danmark en
forpligtelse til at gå ekstra meget ind i samarbejdet. F.eks. vil det være
oplagt at lave fælles programmer for de baltiske lande. Både Danmark og EU
bidrager i dag til Den Globale Fond for Bekæmpelse af AIDS, TB og Malaria,
men
det er ikke nok. Der skal gøres en meget større og selvstændig indsats.
Hvis en reel kontrol med tuberkulose skal opnås, er det
nødvendigt, at regeringer – både i de lande, hvor tuberkulose er et
stort
problem, og i verdens rige lande – stiller økonomiske midler og
forskningsressourcer til rådighed. Det gælder især udviklingen af medicin mod
tuberkuloseresistens. Tuberkuloseresistens er en særlig form for tuberkulose,
som især er udbredt i Østeuropa. Som navnet antyder, er denne tuberkuloseform
svær at behandle, fordi virus så at sige har »haget sig fast«. Denne medicin
er
i dag meget dyr (10.000 dollars pr. patient pr. år), og det er derfor
tvingende
nødvendigt at finde billigere medicin. Samtidig er det den form for
tuberkulose, der breder sig i Østeuropa. Med udvidelsen af EU vil det være et
problem, der kommer tættere på Danmark, og derfor bør regeringen reagere for
både at forebygge og at helbrede i langt højere grad, end det er tilfældet i
dag.
Medicinalfirmaer må presses til at involvere sig i
tuberkulose og stille deres ressourcer til rådighed: dels antibiotika, som i
en
eller anden grad virker mod tuberkulose, hvad enten det er færdige stoffer
eller stoffer, der er på vej, dels deres biblioteker af medicinblandinger,
som
kan føre til udvikling af nye virksomme typer medicin, og dels de forskere,
der
er ansat i firmaerne.
Den globale plan mod tuberkulose stopper i 2005, og der er
et kæmpestort behov for med det samme at udvikle et stærkt
europæisk-amerikansk
samarbejde, der kan tage over. For den globale plan får ikke løst
tuberkuloseproblemet.
Det bør overvejes at etablere et samarbejde mellem EU og
USA, hvor tuberkulose også udgør et stort problem.
Danmarks finansiering af indsatsen imod den globale
tuberkuloseepidemi skal komme fra udviklingsbistanden. Det er derfor en del
af
forslaget, at der skal ske en udvidelse af bistandsrammen, således at den
samlede bistand igen kommer til at nærme sig 1 pct. af BNI.
Primære indsatsområder
Da 80 pct. af alle tuberkulosetilfælde findes i de
tætbefolkede områder i lavindkomstlandene, vil det have den største effekt at
koncentrere indsatsen i disse områder. Det gælder for alle lav- og
mellemindkomstlande, at for hver dollar, der investeres i kampen mod
tuberkulose, vil landene få 3,5 dollars igen. Eksemplet er fra Indien, hvor
det
vurderes, at de investerede penge vil komme igen i form af besparelser på
sundhedsbudgetter, færre tabte arbejdsindtægter på grund af sygdom, højere
produktivitet pr. person etc. Det vurderes, at en satsning på 200 mio.
dollars
om året i Indien vil blive forrentet i form af en bedre samfundsøkonomi til
en
værdi af 750 mio. dollars om året.
Flygtningestrømme er ligeledes et stort problem.
Tuberkulose spredes med mobilitet, og den er også svær at behandle, fordi det
tager 6 måneder at fuldføre en behandling, som i øvrigt også bør overvåges.
Tuberkulosekontrol er altså et effektivt middel til
fattigdomsbekæmpelse.
Omkostninger
WHO vurderer, at behandling af alle tuberkulose-tilfælde i
verden over en 5-årig periode koster mellem 9 og 10 mia. dollars – det
svarer
til omkring 0,02 pct. af EU’s samlede BNP. 2001-2005-målsætningen
mangler cirka
halvdelen af dette beløb for at kunne blive opfyldt.
For de 22 hårdest ramte lande (som har 80 pct. af alle
tuberkulosetilfælde) vil det koste i alt omkring 1 mia. dollars pr. land pr.
år
at standse epidemien.
Behandling
Primært anbefales en behandling med fem forskellige former
for tuberkulosemedicin. Hvis behandlingen afbrydes i utide eller medicinen
ikke
indtages som foreskrevet, risikerer man, at tuberkelbakterierne bliver
modstandsdygtige over for medicinen. Det er et voksende problem i Rusland og
Hviderusland. Patienter med disse bakterier er meget dyre at kurere.
For at sikre korrekt behandling og undgå modstandsdygtighed
går WHO’s anbefalinger ud på at benytte den såkaldte DOTS-strategi, hvor
medicinindtagelsen bliver overvåget af sundhedspersonale.
Den behandling, WHO anbefaler, er DOTS. Den består af
politisk vilje til at opretholde kontrol med tuberkulose, mikroskopiservice
(smear test), stabil medicinforsyning, informationssystem, der kan overvåge
resultater, og standardiseret 6-måneders-kur. DOTS blev indført på globalt
niveau i 1991, og siden da er 10 millioner mennesker blevet behandlet. Denne
form for behandling er samtidig af Verdensbanken vurderet til at have det
bedste pris/effekt-forhold.
En 6-måneders-kur koster (i de fattigste dele af verden) 10
dollars pr. patient.
SF’s krav
Behandling er det absolut vigtigste! Tuberkulose spredes
lynhurtigt, og derfor er den bedste forebyggelse hurtig behandling af dem,
der
bliver syge.
Fattigdomsbekæmpelse i de meget tætbefolkede områder bør
være en prioritet.
Behandling af
tuberkulose skal koncentreres om disse områder – behandling af
tuberkulose er
effektiv fattigdomsbekæmpelse. Af samme grund skal der fokus på problemet med
tuberkulose blandt flygtninge.
Målsætninger: Minimum 70 pct. af tuberkulosetilfældene skal
opdages, 85 pct. af disse tilfælde skal kureres, og der skal gives
DOTS-behandling til alle.
Skriftlig fremsættelse
Jørn Jespersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en fornyet og forstærket indsats imod
tuberkuloseepidemien.
(Beslutningsforslag nr. B 185).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslande Retsinformation · 26. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste Retsinformation · 21. februar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om ydelse af ny og additionel klimabistand Retsinformation · 2. marts 2022
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et register over afgivelse og indfrielse af løfter om bistand Retsinformation · 3. april 2009
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer i udviklingslande Retsinformation · 19. maj 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et forbud mod bankers udlån til fossile selskaber, der ekspanderer Retsinformation · 28. februar 2025