Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en fornyet og forstærket indsats imod tuberkuloseepidemien

2003/1 BSF 185Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. april 2004 af Jørn Jespersen (SF),

Margrethe Auken (SF),

Aage Frandsen (SF) og Lene Garsdal (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en fornyet og forstærket indsats imod

tuberkuloseepidemien

Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for at få

vedtaget en EU-målsætning om at stoppe den globale tuberkuloseepidemi inden

2015 med henblik på hurtigst muligt at udrydde sygdommen. Målsætningen skal

være bindende og indsatsen finansieret. Danmark skal gå foran ved at afsætte

penge fra udviklingsbistanden til formålet, hvorfor bistandsrammen skal

udvides.

Bemærkninger til forslaget

Tuberkulose koster hvert år verden millioner af menneskeliv

– og milliarder af euro, dollars og kroner.

Omkring 2 millioner mennesker dør hvert år af tuberkulose,

og 8 millioner bliver smittet, og ifølge WHO vokser den globale epidemi. Som

følge heraf erklærede WHO i 1993 tuberkulose for at være en global epidemi,

men

alligevel stiger antallet af nye tilfælde med 13 pct. om året. Tuberkulose er

desuden skyld i de fleste aids-relaterede dødsfald. Mange aids-dødsfald

skyldes, at ofrene er blevet smittet med tuberkulose. Det svækkede

immunforsvar, som følger aids, gør ofrene særlig sårbare over for

tuberkulosevirus. Disse dødsfald er ikke inkluderet i de 2 millioner

tuberkulosedødsfald

pr. år.

Opgjort i antal døde er tuberkuloseepidemien værst i

Sydøstasien. Også i Afrika er antallet af tuberkulosetilfælde i stigning. Men

sygdommen hærger ikke kun i den absolut fattigste del af verden. Der er

således

Læs alt

over 250.000 tilfælde om året alene i Østeuropa, hvor antallet af tilfælde er

stigende efter at have været konstant faldende i de sidste 40 år. I

Hviderusland er antallet af tilfælde fordoblet i løbet af 10 år. Heller ikke

Vesteuropa går ram forbi. Det skyldes primært, at immigranter, der kommer til

Europa, enten er smittede, når de ankommer, eller lever så dårligt i deres

nye

land, at de udvikler tuberkulose. I Paris har man undersøgt immigranter for

tuberkulose. Her har det vist sig, at immigranter mellem 25 og 39 år

(frekvensen

hos børn og ældre er formentlig højere) har 12 gange større sandsynlighed for

at være smittede med tuberkulose end franskmænd. Samtidig er det ofte sværere

for immigranter at komme til lægen (ulovligt ophold, brugerbetaling,

sprogbarriere). I England er tuberkulose 200 gange mere almindelig hos

hjemløse

end i resten af befolkningen. Smitten kan dog hurtigt brede sig. Smittede

personer giver i gennemsnit på et år smitten videre til 15 personer. Således

er

der eksempler på, at personer er blevet smittet med tuberkulose i Londons

metro.

Danmark har stor erfaring med tuberkulosekontrol, og

Seruminstituttet er førende på tuberkuloseområdet. Derfor har Danmark en

forpligtelse til at gå ekstra meget ind i samarbejdet. F.eks. vil det være

oplagt at lave fælles programmer for de baltiske lande. Både Danmark og EU

bidrager i dag til Den Globale Fond for Bekæmpelse af AIDS, TB og Malaria,

men

det er ikke nok. Der skal gøres en meget større og selvstændig indsats.

Hvis en reel kontrol med tuberkulose skal opnås, er det

nødvendigt, at regeringer – både i de lande, hvor tuberkulose er et

stort

problem, og i verdens rige lande – stiller økonomiske midler og

forskningsressourcer til rådighed. Det gælder især udviklingen af medicin mod

tuberkuloseresistens. Tuberkuloseresistens er en særlig form for tuberkulose,

som især er udbredt i Østeuropa. Som navnet antyder, er denne tuberkuloseform

svær at behandle, fordi virus så at sige har »haget sig fast«. Denne medicin

er

i dag meget dyr (10.000 dollars pr. patient pr. år), og det er derfor

tvingende

nødvendigt at finde billigere medicin. Samtidig er det den form for

tuberkulose, der breder sig i Østeuropa. Med udvidelsen af EU vil det være et

problem, der kommer tættere på Danmark, og derfor bør regeringen reagere for

både at forebygge og at helbrede i langt højere grad, end det er tilfældet i

dag.

Medicinalfirmaer må presses til at involvere sig i

tuberkulose og stille deres ressourcer til rådighed: dels antibiotika, som i

en

eller anden grad virker mod tuberkulose, hvad enten det er færdige stoffer

eller stoffer, der er på vej, dels deres biblioteker af medicinblandinger,

som

kan føre til udvikling af nye virksomme typer medicin, og dels de forskere,

der

er ansat i firmaerne.

Den globale plan mod tuberkulose stopper i 2005, og der er

et kæmpestort behov for med det samme at udvikle et stærkt

europæisk-amerikansk

samarbejde, der kan tage over. For den globale plan får ikke løst

tuberkuloseproblemet.

Det bør overvejes at etablere et samarbejde mellem EU og

USA, hvor tuberkulose også udgør et stort problem.

Danmarks finansiering af indsatsen imod den globale

tuberkuloseepidemi skal komme fra udviklingsbistanden. Det er derfor en del

af

forslaget, at der skal ske en udvidelse af bistandsrammen, således at den

samlede bistand igen kommer til at nærme sig 1 pct. af BNI.

Primære indsatsområder

Da 80 pct. af alle tuberkulosetilfælde findes i de

tætbefolkede områder i lavindkomstlandene, vil det have den største effekt at

koncentrere indsatsen i disse områder. Det gælder for alle lav- og

mellemindkomstlande, at for hver dollar, der investeres i kampen mod

tuberkulose, vil landene få 3,5 dollars igen. Eksemplet er fra Indien, hvor

det

vurderes, at de investerede penge vil komme igen i form af besparelser på

sundhedsbudgetter, færre tabte arbejdsindtægter på grund af sygdom, højere

produktivitet pr. person etc. Det vurderes, at en satsning på 200 mio.

dollars

om året i Indien vil blive forrentet i form af en bedre samfundsøkonomi til

en

værdi af 750 mio. dollars om året.

Flygtningestrømme er ligeledes et stort problem.

Tuberkulose spredes med mobilitet, og den er også svær at behandle, fordi det

tager 6 måneder at fuldføre en behandling, som i øvrigt også bør overvåges.

Tuberkulosekontrol er altså et effektivt middel til

fattigdomsbekæmpelse.

Omkostninger

WHO vurderer, at behandling af alle tuberkulose-tilfælde i

verden over en 5-årig periode koster mellem 9 og 10 mia. dollars – det

svarer

til omkring 0,02 pct. af EU’s samlede BNP. 2001-2005-målsætningen

mangler cirka

halvdelen af dette beløb for at kunne blive opfyldt.

For de 22 hårdest ramte lande (som har 80 pct. af alle

tuberkulosetilfælde) vil det koste i alt omkring 1 mia. dollars pr. land pr.

år

at standse epidemien.

Behandling

Primært anbefales en behandling med fem forskellige former

for tuberkulosemedicin. Hvis behandlingen afbrydes i utide eller medicinen

ikke

indtages som foreskrevet, risikerer man, at tuberkelbakterierne bliver

modstandsdygtige over for medicinen. Det er et voksende problem i Rusland og

Hviderusland. Patienter med disse bakterier er meget dyre at kurere.

For at sikre korrekt behandling og undgå modstandsdygtighed

går WHO’s anbefalinger ud på at benytte den såkaldte DOTS-strategi, hvor

medicinindtagelsen bliver overvåget af sundhedspersonale.

Den behandling, WHO anbefaler, er DOTS. Den består af

politisk vilje til at opretholde kontrol med tuberkulose, mikroskopiservice

(smear test), stabil medicinforsyning, informationssystem, der kan overvåge

resultater, og standardiseret 6-måneders-kur. DOTS blev indført på globalt

niveau i 1991, og siden da er 10 millioner mennesker blevet behandlet. Denne

form for behandling er samtidig af Verdensbanken vurderet til at have det

bedste pris/effekt-forhold.

En 6-måneders-kur koster (i de fattigste dele af verden) 10

dollars pr. patient.

SF’s krav

Behandling er det absolut vigtigste! Tuberkulose spredes

lynhurtigt, og derfor er den bedste forebyggelse hurtig behandling af dem,

der

bliver syge.

Fattigdomsbekæmpelse i de meget tætbefolkede områder bør

være en prioritet.

Behandling af

tuberkulose skal koncentreres om disse områder – behandling af

tuberkulose er

effektiv fattigdomsbekæmpelse. Af samme grund skal der fokus på problemet med

tuberkulose blandt flygtninge.

Målsætninger: Minimum 70 pct. af tuberkulosetilfældene skal

opdages, 85 pct. af disse tilfælde skal kureres, og der skal gives

DOTS-behandling til alle.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en fornyet og forstærket indsats imod

tuberkuloseepidemien.

(Beslutningsforslag nr. B 185).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter