Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om jobskabelse for arbejdsløse akademikere og it-uddannede

2003/1 BSF 197Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. april 2004 af Ole Sohn (SF),

Aage Frandsen (SF), Lene Garsdal (SF) og Anne Grete Holmsgaard (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om jobskabelse for arbejdsløse akademikere og it-uddannede

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af

oktober 2004 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige

økonomiske prioriteringer og administrative ændringer, som kan skabe nye job

for arbejdsløse akademikere og it-uddannede gennem dansk opfyldelse af

Barcelonamålsætningen for forskning, en isbryderordning for akademikere i små

og mellemstore virksomheder, fremrykket generationsskifte i gymnasiet samt

fremrykkede investeringer i digital forvaltning og elektroniske

patientjournaler.

Bemærkninger til forslaget

Nye danske job skabes ikke ved at konkurrere med kinesiske

eller russiske lønninger. De skabes ved at sikre danske virksomheder bedre

muligheder for at konkurrere på viden og kvalifikationer. De økonomiske

vismænd

har vist, at mindst en fjerdedel af væksten i Danmark siden 1970 skyldes

investeringer i forskning og uddannelse. Og forskning og uddannelse bliver

endnu mere afgørende for Danmark i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi

satser massivt på bedre uddannelse og øget forskning – fra folkeskolen

til

universiteterne og forskningslaboratorierne.

Her har vi brug for dygtige akademikere: som forskere og

undervisere på de højere læreranstalter, som undervisere i gymnasiet og andre

steder, som produktudviklere, der skaber nye produkter og bedre design til

fremtiden.

Dansk opfyldelse af Barcelonamålsætningen

Derfor skal forskningen øges markant. Akademikerledigheden

er vokset drastisk, fra godt ca. 8.000 i 2001 til ca. 13.500 i 2004.

Læs alt

Danmark bruger i øjeblikket kun 2,1 pct. af BNP på

forskning, udvikling og innovation, hvilket er langt fra 2010-målet, der er

på

3 pct. (heraf 1 pct. offentlig forskning). Forslagsstillerne foreslår, at der

afsættes 1 mia. kr. mere til forskningen for hvert år, startende i år 2005 og

frem til 2010. Som led heri foreslås det, at Danmark arbejder for, at EU i

sit

kommende budget prioriterer bl.a. forskning i mere bæredygtige teknologier.

Hvis Danmark skal have gavn af en sådan forskningsmæssig

satsning, er det afgørende allerede nu at uddanne flere dygtige forskere.

Derfor bør der etableres langt flere Ph.d.-pladser.

Isbryderordning for akademikere

Omkring halvdelen af den reelle vækst i akademikernes

beskæftigelse kommer fra små og mellemstore virksomheder, der for første gang

ansætter akademikere. Alt tyder tilmed på, at det reelle potentiale er endnu

større. Forslagsstillerne foreslår derfor en genindførelse af den såkaldte

isbryderordning, hvor der i begyndelsen gives økonomisk støtte til, at små og

mellemstore virksomheder, der ikke før har ansat akademikere, kan ansætte

disse. En mindre del af midlerne bruges til at støtte etablering af

kooperative

akademiske jobhuse, hvorfra akademikere tilbyder at kunne indgå som

konsulenter

i små og mellemstore virksomheder uden tradition for at ansætte akademikere i

forbindelse med konkrete projekter m.v.

Generationsskifte i gymnasierne

Halvdelen af lærerkorpset på gymnasierne er mellem 49 og 54

år i dag. Dermed kan det antages, at omkring en tredjedel af underviserne kan

forventes at gå på pension inden for de næste 10 år. Samtidig vil der komme

væsentligt flere elever i gymnasiet de kommende 10 år. Formodentlig vil

15.000-20.000 flere unge inden for de næste 8-10 år gå i gymnasiet, først og

fremmest på grund af større ungdomsårgange, men formodentlig også på grund af

en øget søgning mod gymnasiet.

Derfor er der masser af fremtidige job i gymnasiet til

mange af de nyuddannede akademikere, der i dag går arbejdsløse, vel at mærke

samtidig med, at der er behov for at fastholde ældre gymnasielærere. Derfor

foreslås det at give gymnasierne bedre muligheder for at kombinere et

fremrykket generationsskifte med en forbedret seniorpolitik.

Staten bør derfor tilbyde amterne – og dermed gymnasierne –

forbedrede økonomiske muligheder for at kombinere senioraftaler med et

fremrykket generationsskifte.

I dag har overenskomstansatte gymnasielærere mulighed for,

når de fylder 52 år, at indgå i senioraftaler om løntillæg i forbindelse med

gradvis tilbagetrækning. Mange gymnasielærere er interesserede i sådanne

aftaler, og for nogle kan det være alternativet til en fuldstændig

tilbagetrækning,

men ofte mangler de økonomiske muligheder for at benytte disse

aftalemuligheder.

Forslagsstillerne foreslår, at der i 2004-05 afsættes en

pulje til gymnasier, der indgår aftaler om seniorpolitik. Fra puljen skal der

kunne opnås økonomisk støtte til at etablere senioraftaler med

timenedsættelser, hvor der samtidig sker nyansættelser. Støtten tænkes at

være

110.000 kr. årligt over maksimalt 10 år, for hver gang der samlet etableres

aftaler/nyansættelser svarende til 1 årsværk.

Fremrykning af offentlige it-investeringer

Det er ikke kun akademikerne blandt de højtuddannede, der

har høj arbejdsløshed. De gælder også for de it-uddannede. Hos Sam-Data er

13,4

pct. af fagforeningens medlemmer ledige, og hos Prosa er tallet 9,4 pct.,

mens

6,3 pct. af medlemmerne i Akademikernes Centralorganisation er ledige.

Forslagsstillerne ønsker, at der sker en fremrykning af

udbygningen af den digitale infrastruktur og det offentliges evne til at

udnytte digitaliseringen. Det foreslås, at der afsættes en pulje til at

fremrykke de offentlige investeringer inden for digital forvaltning. Denne

investeringspulje skal først og fremmest finansiere etableringen af

offentlige

it-kerneopgaver, etablere fælles offentlige standarder og skabe større

tilgængelighed til dataudveksling. En mindre del af midlerne afsættes til at

medfinansiere projekter, der har til formål at udvikle digitale

samarbejdsflader og sagsgange på tværs af forvaltningsenheder samt at

effektivisere samarbejde og sagsbehandling inden for udvalgte områder (f.eks.

medicinering, genoptræning/rehabilitering, anbringelse af børn og unge m.v.).

Det vil umiddelbart betyde beskæftigelse til arbejdsløse

it-specialister, og på lidt længere sigt vil det kunne effektivisere og

forbedre den offentlige service. Med en forventet årlig vækstrate på 8,8 pct.

fra år 2002 til 2007 er digital forvaltning et af de hurtigst voksende

områder

i Danmark.

På it-området bør der endvidere ske en fremskyndelse af

investeringer i udvikling og indførelse af elektroniske patientjournaler

(EPJ)

m.v. Der træffes aftale med amterne om øget brug af fælles it-platform m.v.,

og

der træffes aftale om implementering (herunder personaleuddannelse) og om

udviklingsprojekter, hvor mulighederne i EPJ udnyttes til kvalitetssikring og

forbedret beslutningsstøtte for klinikere, plejepersonale, genoptræning m.v.

Skriftlig fremsættelse

Ole Sohn

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om jobskabelse for arbejdsløse akademikere og

it-uddannede.

(Beslutningsforslag nr. B 197).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter