Forslag til folketingsbeslutning om jobskabelse for arbejdsløse akademikere og it-uddannede
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. april 2004 af Ole Sohn (SF),
Aage Frandsen (SF), Lene Garsdal (SF) og Anne Grete Holmsgaard (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om jobskabelse for arbejdsløse akademikere og it-uddannede
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af
oktober 2004 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige
økonomiske prioriteringer og administrative ændringer, som kan skabe nye job
for arbejdsløse akademikere og it-uddannede gennem dansk opfyldelse af
Barcelonamålsætningen for forskning, en isbryderordning for akademikere i små
og mellemstore virksomheder, fremrykket generationsskifte i gymnasiet samt
fremrykkede investeringer i digital forvaltning og elektroniske
patientjournaler.
Bemærkninger til forslaget
Nye danske job skabes ikke ved at konkurrere med kinesiske
eller russiske lønninger. De skabes ved at sikre danske virksomheder bedre
muligheder for at konkurrere på viden og kvalifikationer. De økonomiske
vismænd
har vist, at mindst en fjerdedel af væksten i Danmark siden 1970 skyldes
investeringer i forskning og uddannelse. Og forskning og uddannelse bliver
endnu mere afgørende for Danmark i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi
satser massivt på bedre uddannelse og øget forskning – fra folkeskolen
til
universiteterne og forskningslaboratorierne.
Her har vi brug for dygtige akademikere: som forskere og
undervisere på de højere læreranstalter, som undervisere i gymnasiet og andre
steder, som produktudviklere, der skaber nye produkter og bedre design til
fremtiden.
Dansk opfyldelse af Barcelonamålsætningen
Derfor skal forskningen øges markant. Akademikerledigheden
er vokset drastisk, fra godt ca. 8.000 i 2001 til ca. 13.500 i 2004.
Læs alt
Danmark bruger i øjeblikket kun 2,1 pct. af BNP på
forskning, udvikling og innovation, hvilket er langt fra 2010-målet, der er
på
3 pct. (heraf 1 pct. offentlig forskning). Forslagsstillerne foreslår, at der
afsættes 1 mia. kr. mere til forskningen for hvert år, startende i år 2005 og
frem til 2010. Som led heri foreslås det, at Danmark arbejder for, at EU i
sit
kommende budget prioriterer bl.a. forskning i mere bæredygtige teknologier.
Hvis Danmark skal have gavn af en sådan forskningsmæssig
satsning, er det afgørende allerede nu at uddanne flere dygtige forskere.
Derfor bør der etableres langt flere Ph.d.-pladser.
Isbryderordning for akademikere
Omkring halvdelen af den reelle vækst i akademikernes
beskæftigelse kommer fra små og mellemstore virksomheder, der for første gang
ansætter akademikere. Alt tyder tilmed på, at det reelle potentiale er endnu
større. Forslagsstillerne foreslår derfor en genindførelse af den såkaldte
isbryderordning, hvor der i begyndelsen gives økonomisk støtte til, at små og
mellemstore virksomheder, der ikke før har ansat akademikere, kan ansætte
disse. En mindre del af midlerne bruges til at støtte etablering af
kooperative
akademiske jobhuse, hvorfra akademikere tilbyder at kunne indgå som
konsulenter
i små og mellemstore virksomheder uden tradition for at ansætte akademikere i
forbindelse med konkrete projekter m.v.
Generationsskifte i gymnasierne
Halvdelen af lærerkorpset på gymnasierne er mellem 49 og 54
år i dag. Dermed kan det antages, at omkring en tredjedel af underviserne kan
forventes at gå på pension inden for de næste 10 år. Samtidig vil der komme
væsentligt flere elever i gymnasiet de kommende 10 år. Formodentlig vil
15.000-20.000 flere unge inden for de næste 8-10 år gå i gymnasiet, først og
fremmest på grund af større ungdomsårgange, men formodentlig også på grund af
en øget søgning mod gymnasiet.
Derfor er der masser af fremtidige job i gymnasiet til
mange af de nyuddannede akademikere, der i dag går arbejdsløse, vel at mærke
samtidig med, at der er behov for at fastholde ældre gymnasielærere. Derfor
foreslås det at give gymnasierne bedre muligheder for at kombinere et
fremrykket generationsskifte med en forbedret seniorpolitik.
Staten bør derfor tilbyde amterne – og dermed gymnasierne –
forbedrede økonomiske muligheder for at kombinere senioraftaler med et
fremrykket generationsskifte.
I dag har overenskomstansatte gymnasielærere mulighed for,
når de fylder 52 år, at indgå i senioraftaler om løntillæg i forbindelse med
gradvis tilbagetrækning. Mange gymnasielærere er interesserede i sådanne
aftaler, og for nogle kan det være alternativet til en fuldstændig
tilbagetrækning,
men ofte mangler de økonomiske muligheder for at benytte disse
aftalemuligheder.
Forslagsstillerne foreslår, at der i 2004-05 afsættes en
pulje til gymnasier, der indgår aftaler om seniorpolitik. Fra puljen skal der
kunne opnås økonomisk støtte til at etablere senioraftaler med
timenedsættelser, hvor der samtidig sker nyansættelser. Støtten tænkes at
være
110.000 kr. årligt over maksimalt 10 år, for hver gang der samlet etableres
aftaler/nyansættelser svarende til 1 årsværk.
Fremrykning af offentlige it-investeringer
Det er ikke kun akademikerne blandt de højtuddannede, der
har høj arbejdsløshed. De gælder også for de it-uddannede. Hos Sam-Data er
13,4
pct. af fagforeningens medlemmer ledige, og hos Prosa er tallet 9,4 pct.,
mens
6,3 pct. af medlemmerne i Akademikernes Centralorganisation er ledige.
Forslagsstillerne ønsker, at der sker en fremrykning af
udbygningen af den digitale infrastruktur og det offentliges evne til at
udnytte digitaliseringen. Det foreslås, at der afsættes en pulje til at
fremrykke de offentlige investeringer inden for digital forvaltning. Denne
investeringspulje skal først og fremmest finansiere etableringen af
offentlige
it-kerneopgaver, etablere fælles offentlige standarder og skabe større
tilgængelighed til dataudveksling. En mindre del af midlerne afsættes til at
medfinansiere projekter, der har til formål at udvikle digitale
samarbejdsflader og sagsgange på tværs af forvaltningsenheder samt at
effektivisere samarbejde og sagsbehandling inden for udvalgte områder (f.eks.
medicinering, genoptræning/rehabilitering, anbringelse af børn og unge m.v.).
Det vil umiddelbart betyde beskæftigelse til arbejdsløse
it-specialister, og på lidt længere sigt vil det kunne effektivisere og
forbedre den offentlige service. Med en forventet årlig vækstrate på 8,8 pct.
fra år 2002 til 2007 er digital forvaltning et af de hurtigst voksende
områder
i Danmark.
På it-området bør der endvidere ske en fremskyndelse af
investeringer i udvikling og indførelse af elektroniske patientjournaler
(EPJ)
m.v. Der træffes aftale med amterne om øget brug af fælles it-platform m.v.,
og
der træffes aftale om implementering (herunder personaleuddannelse) og om
udviklingsprojekter, hvor mulighederne i EPJ udnyttes til kvalitetssikring og
forbedret beslutningsstøtte for klinikere, plejepersonale, genoptræning m.v.
Skriftlig fremsættelse
Ole Sohn
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om jobskabelse for arbejdsløse akademikere og
it-uddannede.
(Beslutningsforslag nr. B 197).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats Retsinformation · 19. november 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en isbryderordning for ledige akademikere til mindre virksomheder Retsinformation · 19. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en isbryderordning for ledige akademikere til mindre virksomheder Retsinformation · 31. marts 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om øget lighed i alderdommen Retsinformation · 23. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om at bruge miljøpolitikken til at skabe flere job Retsinformation · 23. april 2004
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en isbryderordning for ledige akademikere til mindre virksomheder Retsinformation · 23. september 2003