Forslag til folketingsbeslutning om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. april 2004 af Lene Garsdal (SF),
Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF),
Anne Grete Holmsgaard (SF), Jørn Jespersen (SF) og
Kamal Qureshi (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at sikre
ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin kompensation for de ekstraudgifter, de
er blevet påført i perioden fra Statens Byggeforskningsinstitut påpegede
problemerne med anvendelse af Rentolin indendørs.
Staten indtræder i de forpligtelser, der måtte opstå som
følge af fremtidige erstatningssager.
Bemærkninger til forslaget
Rentolin er et træbehandlingsmiddel, der i 1980’erne og
1990’erne blev solgt i Danmark til indendørs brug, selv om det absolut
ikke egnede
sig hertil. Mange mennesker blev syge af at have behandlet deres hjem med
Rentolin. Christian Ege, Det Økologiske Råd, giver i bilaget en gennemgang af
hele forløbet, herunder de skader, Rentolin har påført en lang række borgere.
Disse borgere har dannet en forening, der har forsøgt at råbe skiftende
ministerier op for at få hjælp til at løse deres konkrete boligproblemer, men
også til at få bistand til at få udredt, hvad de som borgere har af
rettigheder. Stort set samtlige ministerier har henvist til andre ministerier
for at få løst dele af foreningens medlemmers problemer. Ingen har påtaget
sig
at give en samlet rådgivning og vejledning.
Man kunne med rette spørge, om ikke dette blot er et udslag
af den almindelige frie konkurrence, hvor den kloge narrer den mindre kloge.
Det er imidlertid ikke forslagsstillernes opfattelse, at man kan tillade sig
at
Læs alt
afvise foreningens anmodning om hjælp med dette svar.
Som det fremgår af Christian Eges redegørelse, jf. bilaget,
advarede Statens Byggeforskningsinstitut i 1989 importøren, Christian Bay, om
det uhensigtsmæssige i at anvende stoffet fungicid i en indendørs
træbehandlingsolie – en advarsel, som burde være blevet fulgt op af et
egentligt forbud.
Efter forslagsstillernes opfattelse har Statens
Byggeforskningsinstitut derved inddraget staten i sagen. Dertil kommer, at
Miljøstyrelsen blev opmærksom på, at Rentolin ApS mærkede nogle af
produkterne
til behandling af køkkenborde, på trods af at stoffet ikke måtte komme i
kontakt med fødevarer. Først da Danmarks Radios dokumentarprogram »I blind
tillid« blev vist i 1998, blev forbuddet udstedt.
Mange mennesker er derfor landet i en helt uholdbar
situation, der har kostet dem deres hjem og givet dem en lang række alvorlige
sygdomme. For de berørte har det ud over voldsomme smerter og ubehag betydet
mistet arbejdsevne, indkomsttab og nødvendigheden af nye boliger og nyt
inventar og tøj m.v.
De ramte færdes i en verden af retsløshed, hvor
forsikringsselskaber opsiger aftaler og ikke dækker f.eks. indbrud og hærværk
i
de pågældendes tidligere ejendomme, som er usælgelige. MCS-ofrene sidder
derfor
ofte med dobbelte huslejer.
Det må forventes, at en retssag om produktansvar vil kunne
gennemføres om et par år, og da forslagsstillerne er bekendt med de store
problemer, de ramte familier befinder sig i nu, skal forslagsstillerne
foreslå,
at staten nu kompenserer de ramte for de tab, de har lidt og vil lide, indtil
en retssag om produktansvar vil kunne gennemføres.
Skriftlig fremsættelse
Lene Garsdal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet
Rentolin.
(Beslutningsforslag nr. B 166).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Artiklen »Træbeskyttelsesmidlet Rentolin og de
sundhedsskader, som det har frembragt
«
fra tidsskriftet »miljø og sundhed
«
december 2003
Træbeskyttelsesmidlet Rentolin og de sundhedsskader,
som det har frembragt
Christian Ege, Det Økologiske Råd
Medforfatter til kapitlet om Rentolin i hæftet »Kemikalier,
miljø og sundhed«, Det Økologiske Råd, august 2003.
Rentolin – den stille katastrofe
Rentolin er et træbehandlingsmiddel, der i 80' og 90'erne
blev solgt i Danmark til indendørs brug, selv om det absolut ikke egnede sig
hertil. Mange mennesker blev syge af at have behandlet deres hjem med
Rentolin.
Rentolin består af en blanding af opløsningsmidler, linolie, harpiks, voks og
det svampedræbende middel (fungicid) dichlofluanid (DCF). Rentolin virker
træbeskyttende ved at olie, harpiks og voks danner en beskyttende hinde på
træet efter at opløsningsmidlerne er fordampet.
Rentolin ApS importerede i alt 499.200 liter Rentolin fra
1990-98. Hvor stor en del af dette, der blev anvendt indendørs, ved man ikke.
Det kunne købes overalt i landet i maler- og trælastforretninger. Produktet
er
fremstillet af det svenske firma
Rentokil
Svenska AB
og blev importeret til Danmark af Rentolin ApS, der var ejet af
Christian Bay. Rentolin blev af den danske importør – modsat den svenske
producent – anbefalet til indendørs behandling af trægulve, lofter,
køkkenborde, møbler, døre, karme og paneler.
Hvad er det giftige i Rentolin?
Der er blandt eksperter, herunder Miljøstyrelsen, enighed om
at Rentolin er giftigt og uegnet til indendørs brug, men der er ikke enighed
om
hvilke stoffer i Rentolin, som virker giftigt overfor nogle mennesker.
Rentolin
består af mange forskellige stoffer. Derfor kræver det forskning at afdække,
hvilke
stoffer i Rentolin, der er skadelige, og under hvilke omstændigheder folk
bliver syge.
I en prøveretssag for 6 familier, afsluttet i år 2000,
udarbejdede Peter Wolkoff, Arbejdsmiljøinstituttet og Philippe Grandjean,
Odense Universitet, en skønserklæring. De pegede på, at følgende komponenter
i
Rentolin kan skabe indeklimaproblemer: Diverse opløsningsmidler,
dichlofluanid
(DCF), phthalsyreanhydrid, linolie og salte af tungmetaller. Koncentrationen
af
fungicidet DCF i luften vil kunne komme over gængse grænser, hvor det kan
påvirke helbredet eller resultere i ubehageligt indeklima. Opløsningsmidlerne
i
Rentolin vil forbigående kunne bidrage til belastningen af indeklimaet, men
alt
i alt mener de, at DCF er en af hovedsynderne i Rentolin. Tabellen viser
hvilke
komponenter af Rentolin, der kan tænkes at virke giftigt:
Ved indånding
Ved hudkontakt
I støv dannet efter ca. 2 uger*
- Diverse flygtige opløsningsmidler
- Fungicidet DCF
- Phthalsyreanhydrid
- Linolie
- Salte af tungmetaller (anvendt som tørringsmiddel i
Rentolin
- Diverse opløsningsmidler
- Harpikser og vokse
- DCF
- Linolie
- Salte af tungmetaller
- Harpikser og vokse samt specifikke stoffer deri
- DCF
- Phthalsyreanhydrid
- Linolie, samt dets hærdningsprodukter
- Opløsningsmidler
- Salte af tungmetaller
*Rentolin danner en hinde på det behandlede træ. Denne hinde
vil kunne afslides til partikler/støv.
Miljøstyrelsen mener, at det hovedsageligt er
opløsningsmidlet, der forårsager Rentolins giftighed, idet opløsningsmidlet
er
af en mere tung type end almindeligt, derfor foregår afdampningen langsommere
end normalt og vil kunne forårsage giftighed over længere tid.
Et nordisk allergiprojekt fra 1991 konkluderede, at DCF er
sensibiliserende ved hudkontakt. DCF er på EUs liste over farlige stoffer, og
kan desuden tænkes at have en hormonforstyrrende effekt. DCF er pr. juli 2003
trukket tilbage som pesticid i EU, dvs. at det bliver forbudt til
landbrugsmæssig anvendelse.
Skandalen om Rentolin
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) advarede i 1989 Christian
Bay om det uhensigtsmæssige i at anvende fungicider i en indendørs
træbehandlingsolie. Østre Landsret afsagde i april 1994 den første dom, der
stadfæstede byrettens domme, dvs. at Rentolin var grund til generne.
Christian
Bay skulle betale erstatning til familien Grünberger, fordi deres hus var
blevet ubeboeligt. Denne sag var en civilretssag og derfor var myndighederne
ikke blandet ind. Christian Bay fortsatte med at sælge Rentolin til indendørs
brug. Miljøstyrelsen var i kontakt med Rentolin ApS, idet nogle af dets
produkter var forkert mærket, blandt andet et produkt »Træfrisker«, der var
mærket med at det måtte anvendes til behandling af køkkenborde, på trods af
at
DCF ikke må komme i kontakt med fødevarer. Men Miljøstyrelsen udstedte ikke
noget forbud mod Rentolin til indendørs brug. Det skete først, da Danmarks
Radios dokumentarprogram »I blind tillid« blev vist på TV i maj 1998.
Flere domme blev afsagt, med erstatningskrav, men Rentolin
ApS blev erklæret konkurs i marts 2000, og Christian Bay flygtede til
Californien. Derfor var der ikke penge til Rentolin-ofrene. Christian Bay
blev
meldt til politiet, men politiet mente ikke, der var grundlag for at kræve
ham
udleveret. Da Miljøstyrelsen først udstedte sit forbud d. 4. juni 1998, fandt
politimesteren - og senere statsadvokaten - ikke, at salg af Rentolin til
indendørs brug før denne dato var en overskridelse af miljølovgivningen. Her
ses dog bort fra, at en importør ifølge kemikalieloven har pligt til selv at
vurdere potentielle skadevirkninger ved et kemisk produkt, og at Christian
Bay
allerede i 1989 var blevet advaret af SBI. Dette producent/importør ansvar er
fundamentalt i loven, idet myndighederne har meget begrænsede ressourcer til
at
kontrollere de mange firmaer og produkter på markedet.
Der er mange tilfælde hvor folk, efter at have behandlet
deres huse indvendigt med Rentolin, måtte flytte ud og f.eks. bo i en
skurvogn
ude i haven. Samtidig har deres hus mistet sin værdi.
Retssagerne har varet i årevis - den første begyndte i 1989.
En række andre sager blev anlagt sidst i 90'erne, og i disse er der endnu
ikke
afsagt dom.
200-300 familier har anlagt retssager, men i alt ca. 780
familier har henvendt sig og klaget over symptomer efter brug af Rentolin.
Mange er af læger blevet overbevist om, at de ikke ville kunne påvise en
sammenhæng mellem deres symptomer og brugen af Rentolin, hvorfor de har
opgivet
retssag. Vi ved med andre ord ikke, hvor mange der er skadet, men hvis vi
antager, at der i gennemsnit er 2,5 personer pr. familie, kan det dreje sig
om
1-2.000 personer.
Andre anvendelser af DCF
I Danmark kan DCF findes i pesticider, konserveringsmidler,
imprægneringsmaterialer, maling og lak. Der er i dag registreret 81 produkter
med indhold af DCF i Danmark med et samlet årligt forbrug på 69 tons. I 1991
forekom DCF i 37 produkter. Dette tyder på, at et stigende antal produkter
indeholder DCF.
»Duft og kemikalieoverfølsomhed«
Multiple Chemical Sensitivity (MCS) er en sygdom, der endnu
ikke er anerkendt i Danmark. Nogle personer får en række forskellige
symptomer
ved udsættelse for duft/lugte i meget lave koncentrationer, der ellers ikke
opleves generende af de fleste mennesker. MCS opstår typisk ved at man først
udsættes for en stor dosis af et kemikalie, f.eks. DCF. Efter dette vil
eksponering af kemikalier i lav koncentration kunne udløse anfald. Dette
gælder
også ikke beslægtede kemikalier i forhold til det stof, man oprindeligt var
udsat for.
Hvad kan vi lære af sagen?
I en så omfattende forgiftningssag bør der ske en samlet
helbredsundersøgelse af de ramte og en samlet vurdering af årsagerne. I
Rentolinsagen har man overladt helbredsundersøgelserne til de ramte selv og
deres praktiserende læger, som i vekslende omfang har henvist til
speciallæger.
Retten med dens indkaldte eksperter samt Miljøstyrelsen har lavet hver sin
vurdering og nået til hvert sit resultat. Miljøstyrelsen peger på
opløsningsmidlerne, mens skønsmændene Peder Wolkoff og Philippe Grandjean
mente, at det især var DCF og phthalsyreanhydrid. Der bør foretages en
international ekspertvurdering af, hvilke komponenter, der har forårsaget
forgiftningen. Såvel opløsningsmidlerne som DCF forekommer også i andre
produkter. Derfor kan man ikke sikre sig imod gentagelser, hvis man ikke når
frem til, hvad årsagen var.
Samtidig viser sagen, at det helt centrale princip i
kemikalieloven om producenters og importørers pligter ikke fungerer, når der
er
tale om en samvittighedsløs - eller inkompetent - producent eller importør.
Selv en så grov tilsidesættelse af importørens pligter efter loven, som der
her
er tale om, straffes ikke. Tværtimod siger anklagemyndigheden, at der ikke er
grundlag for at efterlyse importøren, da der ikke foreligger en overtrædelse
af
kemikalieloven. Samtidig er der fare for, at detailhandlen gøres ansvarsfri
efter en dom ved EF-domstolen. Dermed er der ingen, som kan stilles til
ansvar
over for ofrene. Sagen viser således, at der er behov for at stramme op på
håndhævelsen af de pligter, som påhviler en importør/producent efter
kemikalieloven.
Er vi sikret imod, at lignende forhold gentages i andre
lande? Miljøstyrelsen oplyser, at EU-kommissionen blev orienteret i 1998 om
det
danske forbud mod salg af Rentolin til indendørs brug. EU-kommissionen blev
samtidigt gjort opmærksom på baggrunden for det danske forbud og dermed de
gener, som en række brugere af produktet havde oplevet. EU-kommissionen har
videregivet disse oplysninger til de andre medlemsstater i henhold til
forpligtelsen om gensidig information.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin Retsinformation · 21. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder i toppen Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om alles ret til røgfri luft Retsinformation · 3. februar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning vedrørende politiets brug af begrebet husspektakler Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om 2 ugers behandlingsgaranti for genoptræning Retsinformation · 14. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om nye specialuddannelser for sygeplejersker Retsinformation · 21. oktober 2004