Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin

2003/1 BSF 166Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. april 2004 af Lene Garsdal (SF),

Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF),

Anne Grete Holmsgaard (SF), Jørn Jespersen (SF) og

Kamal Qureshi (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at sikre

ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin kompensation for de ekstraudgifter, de

er blevet påført i perioden fra Statens Byggeforskningsinstitut påpegede

problemerne med anvendelse af Rentolin indendørs.

Staten indtræder i de forpligtelser, der måtte opstå som

følge af fremtidige erstatningssager.

Bemærkninger til forslaget

Rentolin er et træbehandlingsmiddel, der i 1980’erne og

1990’erne blev solgt i Danmark til indendørs brug, selv om det absolut

ikke egnede

sig hertil. Mange mennesker blev syge af at have behandlet deres hjem med

Rentolin. Christian Ege, Det Økologiske Råd, giver i bilaget en gennemgang af

hele forløbet, herunder de skader, Rentolin har påført en lang række borgere.

Disse borgere har dannet en forening, der har forsøgt at råbe skiftende

ministerier op for at få hjælp til at løse deres konkrete boligproblemer, men

også til at få bistand til at få udredt, hvad de som borgere har af

rettigheder. Stort set samtlige ministerier har henvist til andre ministerier

for at få løst dele af foreningens medlemmers problemer. Ingen har påtaget

sig

at give en samlet rådgivning og vejledning.

Man kunne med rette spørge, om ikke dette blot er et udslag

af den almindelige frie konkurrence, hvor den kloge narrer den mindre kloge.

Det er imidlertid ikke forslagsstillernes opfattelse, at man kan tillade sig

at

Læs alt

afvise foreningens anmodning om hjælp med dette svar.

Som det fremgår af Christian Eges redegørelse, jf. bilaget,

advarede Statens Byggeforskningsinstitut i 1989 importøren, Christian Bay, om

det uhensigtsmæssige i at anvende stoffet fungicid i en indendørs

træbehandlingsolie – en advarsel, som burde være blevet fulgt op af et

egentligt forbud.

Efter forslagsstillernes opfattelse har Statens

Byggeforskningsinstitut derved inddraget staten i sagen. Dertil kommer, at

Miljøstyrelsen blev opmærksom på, at Rentolin ApS mærkede nogle af

produkterne

til behandling af køkkenborde, på trods af at stoffet ikke måtte komme i

kontakt med fødevarer. Først da Danmarks Radios dokumentarprogram »I blind

tillid« blev vist i 1998, blev forbuddet udstedt.

Mange mennesker er derfor landet i en helt uholdbar

situation, der har kostet dem deres hjem og givet dem en lang række alvorlige

sygdomme. For de berørte har det ud over voldsomme smerter og ubehag betydet

mistet arbejdsevne, indkomsttab og nødvendigheden af nye boliger og nyt

inventar og tøj m.v.

De ramte færdes i en verden af retsløshed, hvor

forsikringsselskaber opsiger aftaler og ikke dækker f.eks. indbrud og hærværk

i

de pågældendes tidligere ejendomme, som er usælgelige. MCS-ofrene sidder

derfor

ofte med dobbelte huslejer.

Det må forventes, at en retssag om produktansvar vil kunne

gennemføres om et par år, og da forslagsstillerne er bekendt med de store

problemer, de ramte familier befinder sig i nu, skal forslagsstillerne

foreslå,

at staten nu kompenserer de ramte for de tab, de har lidt og vil lide, indtil

en retssag om produktansvar vil kunne gennemføres.

Skriftlig fremsættelse

Lene Garsdal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet

Rentolin.

(Beslutningsforslag nr. B 166).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Artiklen »Træbeskyttelsesmidlet Rentolin og de

sundhedsskader, som det har frembragt

«

fra tidsskriftet »miljø og sundhed

«

december 2003

Træbeskyttelsesmidlet Rentolin og de sundhedsskader,

som det har frembragt

Christian Ege, Det Økologiske Råd

Medforfatter til kapitlet om Rentolin i hæftet »Kemikalier,

miljø og sundhed«, Det Økologiske Råd, august 2003.

Rentolin – den stille katastrofe

Rentolin er et træbehandlingsmiddel, der i 80' og 90'erne

blev solgt i Danmark til indendørs brug, selv om det absolut ikke egnede sig

hertil. Mange mennesker blev syge af at have behandlet deres hjem med

Rentolin.

Rentolin består af en blanding af opløsningsmidler, linolie, harpiks, voks og

det svampedræbende middel (fungicid) dichlofluanid (DCF). Rentolin virker

træbeskyttende ved at olie, harpiks og voks danner en beskyttende hinde på

træet efter at opløsningsmidlerne er fordampet.

Rentolin ApS importerede i alt 499.200 liter Rentolin fra

1990-98. Hvor stor en del af dette, der blev anvendt indendørs, ved man ikke.

Det kunne købes overalt i landet i maler- og trælastforretninger. Produktet

er

fremstillet af det svenske firma

Rentokil

Svenska AB

og blev importeret til Danmark af Rentolin ApS, der var ejet af

Christian Bay. Rentolin blev af den danske importør – modsat den svenske

producent – anbefalet til indendørs behandling af trægulve, lofter,

køkkenborde, møbler, døre, karme og paneler.

Hvad er det giftige i Rentolin?

Der er blandt eksperter, herunder Miljøstyrelsen, enighed om

at Rentolin er giftigt og uegnet til indendørs brug, men der er ikke enighed

om

hvilke stoffer i Rentolin, som virker giftigt overfor nogle mennesker.

Rentolin

består af mange forskellige stoffer. Derfor kræver det forskning at afdække,

hvilke

stoffer i Rentolin, der er skadelige, og under hvilke omstændigheder folk

bliver syge.

I en prøveretssag for 6 familier, afsluttet i år 2000,

udarbejdede Peter Wolkoff, Arbejdsmiljøinstituttet og Philippe Grandjean,

Odense Universitet, en skønserklæring. De pegede på, at følgende komponenter

i

Rentolin kan skabe indeklimaproblemer: Diverse opløsningsmidler,

dichlofluanid

(DCF), phthalsyreanhydrid, linolie og salte af tungmetaller. Koncentrationen

af

fungicidet DCF i luften vil kunne komme over gængse grænser, hvor det kan

påvirke helbredet eller resultere i ubehageligt indeklima. Opløsningsmidlerne

i

Rentolin vil forbigående kunne bidrage til belastningen af indeklimaet, men

alt

i alt mener de, at DCF er en af hovedsynderne i Rentolin. Tabellen viser

hvilke

komponenter af Rentolin, der kan tænkes at virke giftigt:

Ved indånding

Ved hudkontakt

I støv dannet efter ca. 2 uger*

- Diverse flygtige opløsningsmidler

- Fungicidet DCF

- Phthalsyreanhydrid

- Linolie

- Salte af tungmetaller (anvendt som tørringsmiddel i

Rentolin

- Diverse opløsningsmidler

- Harpikser og vokse

- DCF

- Linolie

- Salte af tungmetaller

- Harpikser og vokse samt specifikke stoffer deri

- DCF

- Phthalsyreanhydrid

- Linolie, samt dets hærdningsprodukter

- Opløsningsmidler

- Salte af tungmetaller

*Rentolin danner en hinde på det behandlede træ. Denne hinde

vil kunne afslides til partikler/støv.

Miljøstyrelsen mener, at det hovedsageligt er

opløsningsmidlet, der forårsager Rentolins giftighed, idet opløsningsmidlet

er

af en mere tung type end almindeligt, derfor foregår afdampningen langsommere

end normalt og vil kunne forårsage giftighed over længere tid.

Et nordisk allergiprojekt fra 1991 konkluderede, at DCF er

sensibiliserende ved hudkontakt. DCF er på EUs liste over farlige stoffer, og

kan desuden tænkes at have en hormonforstyrrende effekt. DCF er pr. juli 2003

trukket tilbage som pesticid i EU, dvs. at det bliver forbudt til

landbrugsmæssig anvendelse.

Skandalen om Rentolin

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) advarede i 1989 Christian

Bay om det uhensigtsmæssige i at anvende fungicider i en indendørs

træbehandlingsolie. Østre Landsret afsagde i april 1994 den første dom, der

stadfæstede byrettens domme, dvs. at Rentolin var grund til generne.

Christian

Bay skulle betale erstatning til familien Grünberger, fordi deres hus var

blevet ubeboeligt. Denne sag var en civilretssag og derfor var myndighederne

ikke blandet ind. Christian Bay fortsatte med at sælge Rentolin til indendørs

brug. Miljøstyrelsen var i kontakt med Rentolin ApS, idet nogle af dets

produkter var forkert mærket, blandt andet et produkt »Træfrisker«, der var

mærket med at det måtte anvendes til behandling af køkkenborde, på trods af

at

DCF ikke må komme i kontakt med fødevarer. Men Miljøstyrelsen udstedte ikke

noget forbud mod Rentolin til indendørs brug. Det skete først, da Danmarks

Radios dokumentarprogram »I blind tillid« blev vist på TV i maj 1998.

Flere domme blev afsagt, med erstatningskrav, men Rentolin

ApS blev erklæret konkurs i marts 2000, og Christian Bay flygtede til

Californien. Derfor var der ikke penge til Rentolin-ofrene. Christian Bay

blev

meldt til politiet, men politiet mente ikke, der var grundlag for at kræve

ham

udleveret. Da Miljøstyrelsen først udstedte sit forbud d. 4. juni 1998, fandt

politimesteren - og senere statsadvokaten - ikke, at salg af Rentolin til

indendørs brug før denne dato var en overskridelse af miljølovgivningen. Her

ses dog bort fra, at en importør ifølge kemikalieloven har pligt til selv at

vurdere potentielle skadevirkninger ved et kemisk produkt, og at Christian

Bay

allerede i 1989 var blevet advaret af SBI. Dette producent/importør ansvar er

fundamentalt i loven, idet myndighederne har meget begrænsede ressourcer til

at

kontrollere de mange firmaer og produkter på markedet.

Der er mange tilfælde hvor folk, efter at have behandlet

deres huse indvendigt med Rentolin, måtte flytte ud og f.eks. bo i en

skurvogn

ude i haven. Samtidig har deres hus mistet sin værdi.

Retssagerne har varet i årevis - den første begyndte i 1989.

En række andre sager blev anlagt sidst i 90'erne, og i disse er der endnu

ikke

afsagt dom.

200-300 familier har anlagt retssager, men i alt ca. 780

familier har henvendt sig og klaget over symptomer efter brug af Rentolin.

Mange er af læger blevet overbevist om, at de ikke ville kunne påvise en

sammenhæng mellem deres symptomer og brugen af Rentolin, hvorfor de har

opgivet

retssag. Vi ved med andre ord ikke, hvor mange der er skadet, men hvis vi

antager, at der i gennemsnit er 2,5 personer pr. familie, kan det dreje sig

om

1-2.000 personer.

Andre anvendelser af DCF

I Danmark kan DCF findes i pesticider, konserveringsmidler,

imprægneringsmaterialer, maling og lak. Der er i dag registreret 81 produkter

med indhold af DCF i Danmark med et samlet årligt forbrug på 69 tons. I 1991

forekom DCF i 37 produkter. Dette tyder på, at et stigende antal produkter

indeholder DCF.

»Duft og kemikalieoverfølsomhed«

Multiple Chemical Sensitivity (MCS) er en sygdom, der endnu

ikke er anerkendt i Danmark. Nogle personer får en række forskellige

symptomer

ved udsættelse for duft/lugte i meget lave koncentrationer, der ellers ikke

opleves generende af de fleste mennesker. MCS opstår typisk ved at man først

udsættes for en stor dosis af et kemikalie, f.eks. DCF. Efter dette vil

eksponering af kemikalier i lav koncentration kunne udløse anfald. Dette

gælder

også ikke beslægtede kemikalier i forhold til det stof, man oprindeligt var

udsat for.

Hvad kan vi lære af sagen?

I en så omfattende forgiftningssag bør der ske en samlet

helbredsundersøgelse af de ramte og en samlet vurdering af årsagerne. I

Rentolinsagen har man overladt helbredsundersøgelserne til de ramte selv og

deres praktiserende læger, som i vekslende omfang har henvist til

speciallæger.

Retten med dens indkaldte eksperter samt Miljøstyrelsen har lavet hver sin

vurdering og nået til hvert sit resultat. Miljøstyrelsen peger på

opløsningsmidlerne, mens skønsmændene Peder Wolkoff og Philippe Grandjean

mente, at det især var DCF og phthalsyreanhydrid. Der bør foretages en

international ekspertvurdering af, hvilke komponenter, der har forårsaget

forgiftningen. Såvel opløsningsmidlerne som DCF forekommer også i andre

produkter. Derfor kan man ikke sikre sig imod gentagelser, hvis man ikke når

frem til, hvad årsagen var.

Samtidig viser sagen, at det helt centrale princip i

kemikalieloven om producenters og importørers pligter ikke fungerer, når der

er

tale om en samvittighedsløs - eller inkompetent - producent eller importør.

Selv en så grov tilsidesættelse af importørens pligter efter loven, som der

her

er tale om, straffes ikke. Tværtimod siger anklagemyndigheden, at der ikke er

grundlag for at efterlyse importøren, da der ikke foreligger en overtrædelse

af

kemikalieloven. Samtidig er der fare for, at detailhandlen gøres ansvarsfri

efter en dom ved EF-domstolen. Dermed er der ingen, som kan stilles til

ansvar

over for ofrene. Sagen viser således, at der er behov for at stramme op på

håndhævelsen af de pligter, som påhviler en importør/producent efter

kemikalieloven.

Er vi sikret imod, at lignende forhold gentages i andre

lande? Miljøstyrelsen oplyser, at EU-kommissionen blev orienteret i 1998 om

det

danske forbud mod salg af Rentolin til indendørs brug. EU-kommissionen blev

samtidigt gjort opmærksom på baggrunden for det danske forbud og dermed de

gener, som en række brugere af produktet havde oplevet. EU-kommissionen har

videregivet disse oplysninger til de andre medlemsstater i henhold til

forpligtelsen om gensidig information.

Lignende dokumenter