Forslag til folketingsbeslutning om en udvidelse af kredsen af medier omfattet af medieansvarsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. oktober 2004 af
Aage Frandsen (SF) og Anne Baastrup (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en udvidelse af kredsen af medier omfattet af
medieansvarsloven
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om
en udvidelse af kredsen af medier omfattet af medieansvarsloven.
Bemærkninger til forslaget
1. Formål
Medieansvarloven omfatter umiddelbart de traditionelle medier:
trykte aviser, radio og TV. Der er imidlertid i de seneste år sket en
kolossal
udvikling i mediebilledet, og der er fremkommet en masse digitale medier,
herunder netaviser. Sådanne medier er ikke umiddelbart omfattet af
medieansvarsloven.
Formålet med dette beslutningsforslag er at få ændret dette ved at få udvidet
kredsen af medier, som er omfattet af medieansvarsloven.
2. Medieansvarsloven
Formålet med medieansvarsloven er at sikre de bedst mulige
vilkår for ytrings- og informationsfriheden og dermed også for
samfundsdebatten.
Medieansvarsloven fastslår, at mediernes indhold og handlemåde skal være i
overensstemmelse med god presseskik. Loven har et særligt presseretligt
ansvarssystem. Kredsen af personer, der kan drages til ansvar, er begrænset.
Der
er dog altid én person – den ansvarshavende redaktør – der i sidste
ende er
ansvarlig for mediernes indhold.
Pressenævnet er et uafhængigt offentligt nævn, der er oprettet
ved medieanvarsloven
Læs alt
.
Nævnet
behandler klager over overtrædelse af god presseskik og spørgsmål om genmæle.
Medieansvarsloven
gælder
umiddelbart for indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og
lignende
fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres, og lyd- og
billedprogrammer, der spredes af Danmarks Radio, TV 2, TV 2’s regionale
virksomheder og andre foretagender, der har tilladelse til radio- eller
fjernsynsvirksomhed.
Herudover gælder medieansvarsloven for tekster, billeder og
lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har
karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der
er
nævnt i forrige afsnit. Foretagender, der udgiver disse massemedier, skal
imidlertid have indgivet en anmeldelse til Pressenævnet for at være omfattet
af
lovens regler.
Kravet om anmeldelse ændrer ikke ved, at mediet også skal
opfylde de materielle betingelser for at være omfattet af medieansvarsloven.
Efter loven er anmeldelse nødvendig, for at mediet kan være omfattet at
loven,
men anmeldelse indebærer ikke, at mediet er omfattet af loven. Det kræver, at
der er tale om et medie, der må ligestilles med de traditionelle medier,
herunder at der er tale om egentlig nyhedsformidling, og at der alene er tale
om envejskommunikation.
Baggrunden for sondring mellem traditionelle medier og
elektroniske informationssystemer er, at de elektroniske informationssystemer
kan antage meget forskellig karakter og ikke i alle tilfælde kan sidestilles
med de traditionelle medier.
Der kan imidlertid være hensyn, som taler for at anvende samme
ansvarsregler for de elektroniske informationssystemer, som der gælder for de
traditionelle medier. En sådan ligestilling er mulig via medieansvarslovens
anmeldelsesordning.
Hvis der klages over et medie, der ikke har indgivet anmeldelse
til Pressenævnet, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle sagen og
vil
derfor afvise klagen. Pressenævnets afvisning sker med henvisning til den
manglende anmeldelse. Pressenævnet vurderer ikke, om det pågældende medie
ville
opfylde betingelserne for at være underlagt det medieretlige system, hvis der
havde været foretaget anmeldelse.
En person, en virksomhed eller andre, som krænkes af et medie, der
ikke har anmeldt sig til Pressenævnet, vil dermed være henvist til at få
prøvet
sagen ved domstolene efter de almindelige ansvarsregler.
Eksempelvis kunne Pressenævnet ikke behandle en klage over en
netavis, der f.eks. var drevet af en regional TV-station, og Pressenævnet
måtte
derfor afvise klagen, fordi der ikke var sket anmeldelse til Pressenævnet
(jf. eJour,
nr. 35, juni 2004)
3. Beslutningsforslaget
Forslagsstillerne finder det utilfredsstillende, at det kan være
op til det enkelte medie at vurdere, om mediet ønsker at indgive anmeldelse
til
Pressenævnet, og at medieansvarsloven ikke indeholder en tidssvarende,
entydig
og bindende afgræsning af, hvilke medier der er omfattet af loven.
Den nuværende retstilstand indebærer, at personer, som krænkes
af et medie, kan være henvist til at få prøvet sagen ved de almindelige
domstolene. Det kan være en både langvarig og kostbar proces, som i sig selv
kan afholde folk fra at klage over en urimelig behandling i medierne.
De medier, som ikke hidtil har anmeldt sig til Pressenævnet, bør
også været interesserede i at være omfattet af medieansvarslovens
bestemmelser.
Under en sag ved de almindelige domstole vil kredsen af mulige ansvarlige
f.eks. ikke vil være begrænset som efter medieansvarsloven.
Forslagsstillerne forslår således en udvidelse af kredsen af
medier, som er omfattet af medieansvarsloven. Det foreslås, at
–
anmeldelseskravet i medieansvarslovens
§ 8, stk. 1, ophæves, således at spørgsmålet om, hvorvidt et medie er
omfattet
af loven ikke længere beror på, om mediet har indgivet anmeldelse til
Pressenævnet eller ej. Hermed undgår man, at sager ikke kan komme for
Pressenævnet, fordi medierne er uvidende om anmeldelsesskravet, fordi medier
spekulerer i at undgå at blive omfattet af loven, eller fordi medier tolker
loven forkert. Endvidere sikres det her ved, at helt sammenlignelige medier
behandles efter samme regelsæt, og at behandlingen af klager ikke kommer til
at
bero på, om medierne måske mere eller mindre tilfældigt har valgt at anmelde
sig til Pressenævnet.
–
at lovens § 1, nr. 3,
som indeholder området for massemedier, som er omfattet af loven udover de
traditionelle medier, udbygges og præciseres. Det skal ses i lyset af
udviklingen i mediebilledet, og at det ikke længere er frivilligt, om et
medie
skal være omfattet af medieansvarsloven.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at justitsministeren har
sendt en besked ud om, at medier skal melde sig til Pressenævnet, og at
betydelig flere medier i dag er tilmeldt end tidligere, jf. folketingsåret
2003-04,
Retsudvalget alm. del – bilag 803 og 900. Forslagsstillerne mener dog at
det
fortsat er utilfredsstillende, at der kan være medier, der burde være
omfattet
af medieansvarslovens regler, men ikke er det, fordi de ikke er anmeldt
Pressenævnet.
Skriftlig fremsættelse
Aage Frandsen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en udvidelse af kredsen af medier omfattet af
medieansvarsloven.
(Beslutningsforslag nr. B 9).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om meddeleret for offentligt ansatte Retsinformation · 7. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om særlig støtte til børn og unge Retsinformation · 14. december 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed Retsinformation · 8. april 2003
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0255 Retsinformation · 16. august 2019
- metroselskabet.dk (sag 1086) Klagenævnet for Domænenavne · 28. marts 2007