Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en udvidelse af kredsen af medier omfattet af medieansvarsloven

2004/1 BSF 9Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 2004 af

Aage Frandsen (SF) og Anne Baastrup (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en udvidelse af kredsen af medier omfattet af

medieansvarsloven

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

en udvidelse af kredsen af medier omfattet af medieansvarsloven.

Bemærkninger til forslaget

1. Formål

Medieansvarloven omfatter umiddelbart de traditionelle medier:

trykte aviser, radio og TV. Der er imidlertid i de seneste år sket en

kolossal

udvikling i mediebilledet, og der er fremkommet en masse digitale medier,

herunder netaviser. Sådanne medier er ikke umiddelbart omfattet af

medieansvarsloven.

Formålet med dette beslutningsforslag er at få ændret dette ved at få udvidet

kredsen af medier, som er omfattet af medieansvarsloven.

2. Medieansvarsloven

Formålet med medieansvarsloven er at sikre de bedst mulige

vilkår for ytrings- og informationsfriheden og dermed også for

samfundsdebatten.

Medieansvarsloven fastslår, at mediernes indhold og handlemåde skal være i

overensstemmelse med god presseskik. Loven har et særligt presseretligt

ansvarssystem. Kredsen af personer, der kan drages til ansvar, er begrænset.

Der

er dog altid én person – den ansvarshavende redaktør – der i sidste

ende er

ansvarlig for mediernes indhold.

Pressenævnet er et uafhængigt offentligt nævn, der er oprettet

ved medieanvarsloven

Læs alt

.

Nævnet

behandler klager over overtrædelse af god presseskik og spørgsmål om genmæle.

Medieansvarsloven

gælder

umiddelbart for indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og

lignende

fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres, og lyd- og

billedprogrammer, der spredes af Danmarks Radio, TV 2, TV 2’s regionale

virksomheder og andre foretagender, der har tilladelse til radio- eller

fjernsynsvirksomhed.

Herudover gælder medieansvarsloven for tekster, billeder og

lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har

karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der

er

nævnt i forrige afsnit. Foretagender, der udgiver disse massemedier, skal

imidlertid have indgivet en anmeldelse til Pressenævnet for at være omfattet

af

lovens regler.

Kravet om anmeldelse ændrer ikke ved, at mediet også skal

opfylde de materielle betingelser for at være omfattet af medieansvarsloven.

Efter loven er anmeldelse nødvendig, for at mediet kan være omfattet at

loven,

men anmeldelse indebærer ikke, at mediet er omfattet af loven. Det kræver, at

der er tale om et medie, der må ligestilles med de traditionelle medier,

herunder at der er tale om egentlig nyhedsformidling, og at der alene er tale

om envejskommunikation.

Baggrunden for sondring mellem traditionelle medier og

elektroniske informationssystemer er, at de elektroniske informationssystemer

kan antage meget forskellig karakter og ikke i alle tilfælde kan sidestilles

med de traditionelle medier.

Der kan imidlertid være hensyn, som taler for at anvende samme

ansvarsregler for de elektroniske informationssystemer, som der gælder for de

traditionelle medier. En sådan ligestilling er mulig via medieansvarslovens

anmeldelsesordning.

Hvis der klages over et medie, der ikke har indgivet anmeldelse

til Pressenævnet, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle sagen og

vil

derfor afvise klagen. Pressenævnets afvisning sker med henvisning til den

manglende anmeldelse. Pressenævnet vurderer ikke, om det pågældende medie

ville

opfylde betingelserne for at være underlagt det medieretlige system, hvis der

havde været foretaget anmeldelse.

En person, en virksomhed eller andre, som krænkes af et medie, der

ikke har anmeldt sig til Pressenævnet, vil dermed være henvist til at få

prøvet

sagen ved domstolene efter de almindelige ansvarsregler.

Eksempelvis kunne Pressenævnet ikke behandle en klage over en

netavis, der f.eks. var drevet af en regional TV-station, og Pressenævnet

måtte

derfor afvise klagen, fordi der ikke var sket anmeldelse til Pressenævnet

(jf. eJour,

nr. 35, juni 2004)

3. Beslutningsforslaget

Forslagsstillerne finder det utilfredsstillende, at det kan være

op til det enkelte medie at vurdere, om mediet ønsker at indgive anmeldelse

til

Pressenævnet, og at medieansvarsloven ikke indeholder en tidssvarende,

entydig

og bindende afgræsning af, hvilke medier der er omfattet af loven.

Den nuværende retstilstand indebærer, at personer, som krænkes

af et medie, kan være henvist til at få prøvet sagen ved de almindelige

domstolene. Det kan være en både langvarig og kostbar proces, som i sig selv

kan afholde folk fra at klage over en urimelig behandling i medierne.

De medier, som ikke hidtil har anmeldt sig til Pressenævnet, bør

også været interesserede i at være omfattet af medieansvarslovens

bestemmelser.

Under en sag ved de almindelige domstole vil kredsen af mulige ansvarlige

f.eks. ikke vil være begrænset som efter medieansvarsloven.

Forslagsstillerne forslår således en udvidelse af kredsen af

medier, som er omfattet af medieansvarsloven. Det foreslås, at

–

anmeldelseskravet i medieansvarslovens

§ 8, stk. 1, ophæves, således at spørgsmålet om, hvorvidt et medie er

omfattet

af loven ikke længere beror på, om mediet har indgivet anmeldelse til

Pressenævnet eller ej. Hermed undgår man, at sager ikke kan komme for

Pressenævnet, fordi medierne er uvidende om anmeldelsesskravet, fordi medier

spekulerer i at undgå at blive omfattet af loven, eller fordi medier tolker

loven forkert. Endvidere sikres det her ved, at helt sammenlignelige medier

behandles efter samme regelsæt, og at behandlingen af klager ikke kommer til

at

bero på, om medierne måske mere eller mindre tilfældigt har valgt at anmelde

sig til Pressenævnet.

–

at lovens § 1, nr. 3,

som indeholder området for massemedier, som er omfattet af loven udover de

traditionelle medier, udbygges og præciseres. Det skal ses i lyset af

udviklingen i mediebilledet, og at det ikke længere er frivilligt, om et

medie

skal være omfattet af medieansvarsloven.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at justitsministeren har

sendt en besked ud om, at medier skal melde sig til Pressenævnet, og at

betydelig flere medier i dag er tilmeldt end tidligere, jf. folketingsåret

2003-04,

Retsudvalget alm. del – bilag 803 og 900. Forslagsstillerne mener dog at

det

fortsat er utilfredsstillende, at der kan være medier, der burde være

omfattet

af medieansvarslovens regler, men ikke er det, fordi de ikke er anmeldt

Pressenævnet.

Skriftlig fremsættelse

Aage Frandsen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en udvidelse af kredsen af medier omfattet af

medieansvarsloven.

(Beslutningsforslag nr. B 9).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter