Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed

2002/1 BSF 140Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. april 2003 af Anne Baastrup (SF),

Aage Frandsen (SF) og Anne Grete

;Holmsgaard (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed

Folketinget pålægger justitsministeren senest den 1.

november 2003 at fremsætte lovforslag om ændring af lov om vagtvirksomhed med

henblik på, at der indføres krav til personer, som udøver dørmandsvirksomhed,

om godkendelse, uddannelse og brug af personlegitimationskort.

Bemærkninger til forslaget

1. Indledning

En arbejdsgruppe nedsat af politiets

personaleorganisationer har den 10. december 2002 afgivet en beretning

vedrørende politiets forhold til dørmandsvirksomhed. Af beretningen fremgår

det, at der fra politikredse bl.a. er rejst forslag om en mere ensartet

godkendelsespraksis, ligesom behovet for uddannelsestiltag og

billedlegitimation er blevet nævnt. Beretningen er omdelt på Retsudvalget

(alm.

del bilag 768) og vil på forslagsstillernes foranledning blive omdelt som

udvalgsbilag til beslutningforslaget.

Forslagsstillerne finder bl.a. på baggrund af beretningen,

at der er behov for nærmere at regulere dørmandsvirksomhed, og forslår

derfor,

at det pålægges justitsministeren at fremsætte lovforslag herom.

2. Beretningen vedrørende politiets forhold

til dørmandsvirksomhed

Det fremgår bl.a. af beretningen, at bevillingsmyndigheden

efter lov om restaurations- og hotelvirksomhed kan træffe afgørelse om, at

bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling skal være

godkendt af politiet. Godkendelse kan nægtes eller tilbagekaldes, såfremt den

Læs alt

pågældende har udvist en sådan adfærd, at der grund til at antage, at

vedkommende ikke vil kunne udføre hvervet på betryggende måde. Godkendelse af

dørmænd er dermed ikke et krav, og det kan derfor ikke med sikkerhed opgøres,

hvor

mange der virker som dørmænd. Det ansås skønsmæssigt, at ca. 4.000-5.000

personer virker som dørmænd. RestaurationsBranchens Forbund skønner dog

antallet af dørmænd til at være mellem 5.000 og 10.000 personer.

I forbindelse med udarbejdelse af beretningen foretog

arbejdsgruppen en høring af politikredsene. Det fremgår af beretningen, at

det

overordnede indtryk er, at der er færrest negative erfaringer med dørmænd i

de

politikredse, hvor der aktivt er taget stilling til, hvordan man fra

politiets

side vil forholde sig til dørmandsvirksomhed. I de kredse, hvor man har en

godkendelsesordning for så vidt angår dørmænd, og hvor der jævnlig holdes

møder

med dørmændene, vurderes samarbejdet mellem politiet og dørmænd at fungere

bedst.

Det fremgår imidlertid også i forbindelse med høringen i

politikredsene om erfaringerne med dørmandsvirksomhed, at der uanset at

mange

politikredse har gode erfaringer med dørmænd er en række problemer. Det

fremgår således af beretningen, at problemerne især har drejet sig om

dørmænd,

der tager sagen i egen hånd og optræder hårdhændet, hvilket har givet

anledning

til voldssager, samt dørmænd, der foretager en selektering af kunderne,

hvilket

af personer af anden etnisk herkomst kan opleves som diskriminerende. Der

meldes desuden om dørmænd, der i forbindelse med straffelovsovertrædelser

ingenting har set og ofte virker tilbageholdende med at give politiet

oplysninger. Der er i forbindelse med den foretagne høring blevet oplyst om

restaurationer, der overvejende ansætter dørmænd med kriminel fortid samt

dørmænd, der bruger anabolske steroider og træner i samme motionscentre som

rockere. Det fremgår bl.a., at erfaringerne siger, at rockernes mere

regelmæssige tilstedeværelse har en klar indflydelse på restaurationernes

atmosfære samt dørmændenes vilje og evne til at bestride deres hverv på en

ordentlig måde.

Frederiksberg Politi har i forbindelse med høringen

beklaget, at kravet i loven om vagtvirksomhed om særlige kurser ikke omfatter

dørmænd, der alene godkendes efter restaurationsloven. Frederiksberg Kommune

har betinget godkendelse af dørmænd af, at de har gennemgået et AMU-kursus

for

dørmænd. Esbjerg Politi har anført, at der er for lidt styring og for få

kontrolmuligheder på dørmandsområdet, og har foreslået, at man henlægger

dørmandsvirksomhed

under samme administrative bestemmelser, som gælder for vagtvirksomhed, bl.a.

således at en godkendelse medfører en form for id-kort og registrering i et

rettighedsregister.

3. Reglerne om vagtvirksomhed

Loven om vagtvirksomhed finder anvendelse på enhver

selvstændig virksomhed, hvorved personer enten ved egen eller ansattes

tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved tv-overvågning fører tilsyn med

privat område, udfører værditransporter, udøver beskyttelse af andre personer

eller modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- eller

indbrudsalarmeringsanlæg. Dørmænd, der ansættes gennem et vagtselskab, er

dermed omfattet af loven i modsætning til dørmænd, som ansættes direkte af

restauratøren.

Efter lov om vagtvirksomhed og de i henhold til loven

udstedte bekendtgørelser skal der ske godkendelse af personalet i en

vagtvirksomhed af politimesteren i den politikreds, hvor vagtvirksomhedens

hovedkontor er beliggende. Der er opstillet krav for at opnå godkendelse

bl.a.

vedrørende straffelovsovertrædelser. Endvidere skal den, der udøver

vagtvirksomhed, have gennemført et grundkursus for vagtfunktionærer. Og den,

der udøver vagtvirksomhed, skal altid være i besiddelse af et

personlegitimationskort, der udstedes af rigspolitichefen, og som på

forlangende

skal forevises.

4. Beslutningsforslaget

Forslagsstillerne finder af mange grunde, at det er

nødvendigt i lovgivningen at indføre krav til personer, som udøver

dørmandsvirksomhed. Forslagsstillerne peger på

1.

at omfanget af

dørmandsvirksomhed og antallet af personer, som arbejder som dørmænd, er

ganske

betydeligt,

2.

at de situationer

og begivenheder, som dørmændene uundgåeligt kommer ud for i udøvelsen af

deres

hverv, i opgavens natur stiller særlige krav til dørmændenes evner og

kompetencer,

3.

at der i det miljø,

som dørmændene arbejder i, kommer mange helt unge mennesker, som har indtaget

alkohol, og at der derfor er et særligt behov for at sikre, at de personer,

der

er beskæftiget i miljøet, er kompetente og ansvarlige,

4.

at erfaringerne,

jf. også beretningen ovenfor, viser, at der i praksis er opstået en lang

række

uheldige episoder, som dørmændene ikke har håndteret på en tilfredsstillende

måde,

5.

at det i dag rent

faktisk er muligt for kriminelle eller personer, som færdes i kriminelle

miljøer,

at udøve dørmandsvirksomhed,

6.

at en tredjedel af

politikredsene enten har mistanke om sort arbejde i forbindelse med

dørmandsvirksomhed eller eksempler herpå,

7.

at

bevillingsmyndighedernes praksis med hensyn til at opstille krav om

godkendelse

af dørmænd efter loven om restaurations- og hotelvirksomhed er meget

forskellig

både geografisk og indholdsmæssigt,

8.

at der er forskel

på kravene til dørmænd afhængigt af, om dørmandsvirksomheden udøves gennem et

vagtselskab eller af dørmænd, som ansættes direkte af restauratøren.

Forslagsstillerne finder det af grundlæggende betydning, at

alle, der udøver dørmandsvirksomhed i vores samfund, er fuldt kvalificerede

til

at håndtere den opgave, som arbejdet som dørmand medfører.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at loven om

vagtvirksomhed udvides til også at omfatte dørmandsvirksomhed.

Forslagsstillerne foreslår, at det opstilles som et krav,

at dørmænd skal godkendes af politiet, og at der opstilles tilsvarende krav

som

til personer, som udøver vagtvirkomhed, med hensyn til straffeattest m.v.,

hvilket bl.a. vil sige, at en person ikke kan godkendes, hvis der er grund

til

at antage at personen ikke kan udøve dørmandsvirksomhed på forsvarlig vis.

I tilknytning hertil forslår forslagsstillerne, at der

opstilles krav om, at dørmænd under udøvelsen af deres virksomhed bærer et

synligt personlegitimationskort, som er udstedt af politiet.

Forslagsstillerne foreslår endvidere, at der opstilles

uddannelseskrav til dørmænd. Kravet om uddannelsen skal give den enkelte

dørmand

kvalifikationer inden for bl.a. følgende områder: kommunikation og

konflikthåndtering, personlig sikkerhed, retsregler, førstehjælp, den

praktiske

håndtering af store menneskemængder m.v. Forslagsstillerne er opmærksomme på,

at arbejdet som dørmand for mange er en bibeskæftigelse, og at

uddannelseskravene for dørmænd ved den konkrete udformning bl.a. af denne

grund

kan gøres mindre omfattende end for personer, som udøver vagtvirksomhed.

Forslagsstillerne foreslår således samlet, at Folketinget

pålægger justitsministeren senest den 1. november 2003 at fremsætte

lovforslag

om ændring af lov om vagtvirksomhed med henblik på, at der indføres krav til

personer, som udøver dørmandsvirksomhed, om godkendelse, uddannelse og brug

af

personlegitimationskort.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed.

(Beslutningsforslag nr. B 140).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter