Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. april 2003 af Anne Baastrup (SF),
Aage Frandsen (SF) og Anne Grete
;Holmsgaard (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed
Folketinget pålægger justitsministeren senest den 1.
november 2003 at fremsætte lovforslag om ændring af lov om vagtvirksomhed med
henblik på, at der indføres krav til personer, som udøver dørmandsvirksomhed,
om godkendelse, uddannelse og brug af personlegitimationskort.
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
En arbejdsgruppe nedsat af politiets
personaleorganisationer har den 10. december 2002 afgivet en beretning
vedrørende politiets forhold til dørmandsvirksomhed. Af beretningen fremgår
det, at der fra politikredse bl.a. er rejst forslag om en mere ensartet
godkendelsespraksis, ligesom behovet for uddannelsestiltag og
billedlegitimation er blevet nævnt. Beretningen er omdelt på Retsudvalget
(alm.
del bilag 768) og vil på forslagsstillernes foranledning blive omdelt som
udvalgsbilag til beslutningforslaget.
Forslagsstillerne finder bl.a. på baggrund af beretningen,
at der er behov for nærmere at regulere dørmandsvirksomhed, og forslår
derfor,
at det pålægges justitsministeren at fremsætte lovforslag herom.
2. Beretningen vedrørende politiets forhold
til dørmandsvirksomhed
Det fremgår bl.a. af beretningen, at bevillingsmyndigheden
efter lov om restaurations- og hotelvirksomhed kan træffe afgørelse om, at
bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling skal være
godkendt af politiet. Godkendelse kan nægtes eller tilbagekaldes, såfremt den
Læs alt
pågældende har udvist en sådan adfærd, at der grund til at antage, at
vedkommende ikke vil kunne udføre hvervet på betryggende måde. Godkendelse af
dørmænd er dermed ikke et krav, og det kan derfor ikke med sikkerhed opgøres,
hvor
mange der virker som dørmænd. Det ansås skønsmæssigt, at ca. 4.000-5.000
personer virker som dørmænd. RestaurationsBranchens Forbund skønner dog
antallet af dørmænd til at være mellem 5.000 og 10.000 personer.
I forbindelse med udarbejdelse af beretningen foretog
arbejdsgruppen en høring af politikredsene. Det fremgår af beretningen, at
det
overordnede indtryk er, at der er færrest negative erfaringer med dørmænd i
de
politikredse, hvor der aktivt er taget stilling til, hvordan man fra
politiets
side vil forholde sig til dørmandsvirksomhed. I de kredse, hvor man har en
godkendelsesordning for så vidt angår dørmænd, og hvor der jævnlig holdes
møder
med dørmændene, vurderes samarbejdet mellem politiet og dørmænd at fungere
bedst.
Det fremgår imidlertid også i forbindelse med høringen i
politikredsene om erfaringerne med dørmandsvirksomhed, at der uanset at
mange
politikredse har gode erfaringer med dørmænd er en række problemer. Det
fremgår således af beretningen, at problemerne især har drejet sig om
dørmænd,
der tager sagen i egen hånd og optræder hårdhændet, hvilket har givet
anledning
til voldssager, samt dørmænd, der foretager en selektering af kunderne,
hvilket
af personer af anden etnisk herkomst kan opleves som diskriminerende. Der
meldes desuden om dørmænd, der i forbindelse med straffelovsovertrædelser
ingenting har set og ofte virker tilbageholdende med at give politiet
oplysninger. Der er i forbindelse med den foretagne høring blevet oplyst om
restaurationer, der overvejende ansætter dørmænd med kriminel fortid samt
dørmænd, der bruger anabolske steroider og træner i samme motionscentre som
rockere. Det fremgår bl.a., at erfaringerne siger, at rockernes mere
regelmæssige tilstedeværelse har en klar indflydelse på restaurationernes
atmosfære samt dørmændenes vilje og evne til at bestride deres hverv på en
ordentlig måde.
Frederiksberg Politi har i forbindelse med høringen
beklaget, at kravet i loven om vagtvirksomhed om særlige kurser ikke omfatter
dørmænd, der alene godkendes efter restaurationsloven. Frederiksberg Kommune
har betinget godkendelse af dørmænd af, at de har gennemgået et AMU-kursus
for
dørmænd. Esbjerg Politi har anført, at der er for lidt styring og for få
kontrolmuligheder på dørmandsområdet, og har foreslået, at man henlægger
dørmandsvirksomhed
under samme administrative bestemmelser, som gælder for vagtvirksomhed, bl.a.
således at en godkendelse medfører en form for id-kort og registrering i et
rettighedsregister.
3. Reglerne om vagtvirksomhed
Loven om vagtvirksomhed finder anvendelse på enhver
selvstændig virksomhed, hvorved personer enten ved egen eller ansattes
tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved tv-overvågning fører tilsyn med
privat område, udfører værditransporter, udøver beskyttelse af andre personer
eller modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- eller
indbrudsalarmeringsanlæg. Dørmænd, der ansættes gennem et vagtselskab, er
dermed omfattet af loven i modsætning til dørmænd, som ansættes direkte af
restauratøren.
Efter lov om vagtvirksomhed og de i henhold til loven
udstedte bekendtgørelser skal der ske godkendelse af personalet i en
vagtvirksomhed af politimesteren i den politikreds, hvor vagtvirksomhedens
hovedkontor er beliggende. Der er opstillet krav for at opnå godkendelse
bl.a.
vedrørende straffelovsovertrædelser. Endvidere skal den, der udøver
vagtvirksomhed, have gennemført et grundkursus for vagtfunktionærer. Og den,
der udøver vagtvirksomhed, skal altid være i besiddelse af et
personlegitimationskort, der udstedes af rigspolitichefen, og som på
forlangende
skal forevises.
4. Beslutningsforslaget
Forslagsstillerne finder af mange grunde, at det er
nødvendigt i lovgivningen at indføre krav til personer, som udøver
dørmandsvirksomhed. Forslagsstillerne peger på
1.
at omfanget af
dørmandsvirksomhed og antallet af personer, som arbejder som dørmænd, er
ganske
betydeligt,
2.
at de situationer
og begivenheder, som dørmændene uundgåeligt kommer ud for i udøvelsen af
deres
hverv, i opgavens natur stiller særlige krav til dørmændenes evner og
kompetencer,
3.
at der i det miljø,
som dørmændene arbejder i, kommer mange helt unge mennesker, som har indtaget
alkohol, og at der derfor er et særligt behov for at sikre, at de personer,
der
er beskæftiget i miljøet, er kompetente og ansvarlige,
4.
at erfaringerne,
jf. også beretningen ovenfor, viser, at der i praksis er opstået en lang
række
uheldige episoder, som dørmændene ikke har håndteret på en tilfredsstillende
måde,
5.
at det i dag rent
faktisk er muligt for kriminelle eller personer, som færdes i kriminelle
miljøer,
at udøve dørmandsvirksomhed,
6.
at en tredjedel af
politikredsene enten har mistanke om sort arbejde i forbindelse med
dørmandsvirksomhed eller eksempler herpå,
7.
at
bevillingsmyndighedernes praksis med hensyn til at opstille krav om
godkendelse
af dørmænd efter loven om restaurations- og hotelvirksomhed er meget
forskellig
både geografisk og indholdsmæssigt,
8.
at der er forskel
på kravene til dørmænd afhængigt af, om dørmandsvirksomheden udøves gennem et
vagtselskab eller af dørmænd, som ansættes direkte af restauratøren.
Forslagsstillerne finder det af grundlæggende betydning, at
alle, der udøver dørmandsvirksomhed i vores samfund, er fuldt kvalificerede
til
at håndtere den opgave, som arbejdet som dørmand medfører.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at loven om
vagtvirksomhed udvides til også at omfatte dørmandsvirksomhed.
Forslagsstillerne foreslår, at det opstilles som et krav,
at dørmænd skal godkendes af politiet, og at der opstilles tilsvarende krav
som
til personer, som udøver vagtvirkomhed, med hensyn til straffeattest m.v.,
hvilket bl.a. vil sige, at en person ikke kan godkendes, hvis der er grund
til
at antage at personen ikke kan udøve dørmandsvirksomhed på forsvarlig vis.
I tilknytning hertil forslår forslagsstillerne, at der
opstilles krav om, at dørmænd under udøvelsen af deres virksomhed bærer et
synligt personlegitimationskort, som er udstedt af politiet.
Forslagsstillerne foreslår endvidere, at der opstilles
uddannelseskrav til dørmænd. Kravet om uddannelsen skal give den enkelte
dørmand
kvalifikationer inden for bl.a. følgende områder: kommunikation og
konflikthåndtering, personlig sikkerhed, retsregler, førstehjælp, den
praktiske
håndtering af store menneskemængder m.v. Forslagsstillerne er opmærksomme på,
at arbejdet som dørmand for mange er en bibeskæftigelse, og at
uddannelseskravene for dørmænd ved den konkrete udformning bl.a. af denne
grund
kan gøres mindre omfattende end for personer, som udøver vagtvirksomhed.
Forslagsstillerne foreslår således samlet, at Folketinget
pålægger justitsministeren senest den 1. november 2003 at fremsætte
lovforslag
om ændring af lov om vagtvirksomhed med henblik på, at der indføres krav til
personer, som udøver dørmandsvirksomhed, om godkendelse, uddannelse og brug
af
personlegitimationskort.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed.
(Beslutningsforslag nr. B 140).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Bestemmelser om dørmænd, bestyrere og diskoteker) Retsinformation · 3. juni 2004
- Om autorisation til at udøve vagtvirksomhed Retsinformation · 9. september 1999
- Bekendtgørelse om vagtvirksomhed Retsinformation · 6. december 2017
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om revision af lov om vagtvirksomhed Retsinformation · 14. marts 2024
- Cirkulæreskrivelse om vagtvirksomhed Retsinformation · 25. september 1997