Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om særlig støtte til børn og unge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. december 2001 af
Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF) og
Villy Søvndal (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af reglerne om særlig støtte
til børn og unge
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af
2002 at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om social
service og, om nødvendigt, lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område med henblik på yderligere at styrke
og præcisere hensynet til barnets tarv. Forslaget skal udarbejdes efter
følgende kriterier:
1. at en velfungerende indsats over for et barn eller en ung, der er
anbragt uden for hjemmet, skal sikres uafhængigt af f.eks. en ny
handlekommune,
2. at Den Sociale Ankestyrelse bliver klageinstans for hele
anbringelsessagen, således at ankestyrelsen kan træffe
afgørelse om at fastholde et velfungerende anbringelsessted,
3. at kredsen af klageberettigede i en sag om et barn eller en ung, der
er anbragt uden for hjemmet, udvides til at omfatte alle, der har et relevant
kendskab til barnet, herunder barnet eller den unge selv, forældrene,
bedsteforældrene, plejeforældrene, institutionen og skolen
m.fl.,
4. at det ved en beslutning om at anbringe barnet eller den unge uden
for hjemmet ud fra en helhedsbetragtning nøje vurderes, om der er
medlemmer af familien eller netværket, der kan og vil træde til
som anbringelsessted.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 81 fra folketingsåret
Læs alt
2001-02, 1. samling. Se Folketingstidende 2001-02, 1. samling, tillæg A
side 1750 og 1752.
Ad 1)
Folketinget vedtog den 26. maj 2000 en ændring af
serviceloven og af retssikkerhedsloven, som med virkning fra 1. januar 2001
har til formål at sikre børn og unge den bedst mulige
støtte, herunder at der skal lægges vægt på at give
barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og dermed fremme
kontinuitet i opvæksten (lovforslag nr. L 232, 1999-2000). Målet
med kriterium 1 er at styrke formålet med servicelovens regler om at
sikre en indsats over for barnet eller den unge, der er til deres bedste.
Der blev ved lovændringen indsat en bestemmelse om,
at kommuner skal underrette hinanden, hvis en familie flytter, og i
tilfælde, hvor fraflytningskommunen finder, at der er behov for
særlig støtte til familiens børn.
Det skal understreges, at en ny kommunes revurdering af
sagen ikke nødvendigvis er forkert. Men det er afgørende, at
det sker med udgangspunkt i barnets tarv, og det må derfor
indebære, at man er overordentlig opmærksom på at
undgå brud i kontinuiteten i anbringelsen, der vil være
skadelige. Hensynet til barnet skal derfor indskærpes, og
følgelig som nedenfor foreslået skal man sikre, at kommuner
ud fra en konkret og individuel vurdering handler i overensstemmelse med
intentionen om at sikre barnet kontinuitet. Der skal derfor også gribes
håndfast ind over for kommuner, der i urimelig grad lader børn
flytte rundt. Denne indgriben skal således sikres via forslaget om at
give Den Sociale Ankestyrelse bedre muligheder for og pligt til at gribe ind.
Der er eksempler på, at tilflytningskommunen
ændrer på barnets handleplan og dermed risikerer at bryde ind i
et godt forløb, hvor barnet, uanset om det er faldet til i en
familiepleje eller døgninstitution, skal flytte til en anden
døgninstitution eller familiepleje tættere på
forældrene beslutninger, der imidlertid kan indebære, at et for
barnet godt forløb i den eksisterende anbringelse afbrydes.
Beslutningsforslaget skal endvidere forhindre situationer,
hvor kommunen uanset hvilken hjemgiver eller flytter barnet på
trods af, at både anbringelsesstedet, forældrene og barnet
ønsker at opretholde anbringelsen.
Det ville være en god udvidelse af både
barnets og forældrenes rettigheder, hvis der indførtes en regel
om, at barnet ikke kan flyttes fra en anbringelse, hvis det selv,
forældrene og anbringelsesstedet er enige om, at anbringelsen skal
fortsættes. Det ville begrænse kommunens mulighed for at
ødelægge gode anbringelser.
Endelig ønsker forslagsstillerne at sætte
fokus på behovet for et bedre og mere velkvalificeret samarbejde
kommunerne imellem samt ikke mindst i forholdet til såvel barnet og den
unge som de forældre, der flytter mellem forskellige kommuner, mens
barnet er anbragt. Der skal føres et skærpet tilsyn med, om
kommunerne lever op til dette hensyn.
I den forbindelse er det vigtigt at se på den
enkelte sagsbehandlers rolle i forløbet med hensyn til, at barnet, i
det omfang kommunen overhovedet fører tilsyn med barnet, kan
udsættes for med jævne mellemrum at få en ny kontaktperson,
som måske har et andet syn på barnets fremtid m.v. Barnet skal
samtidig forholde sig til en ny og fremmed person. Det kan give utryghed og
en oplevelse af, at barnets eventuelt gode kontakt til den oprindelige
sagsbehandler/kontaktperson fra den oprindelige kommune ingen betydning har.
Kriterium 1 har derfor til formål at sikre, at der
er så få personer som muligt fra det offentlige, som barnet skal
knytte kontakt til, og som har ansvaret for at føre tilsyn med barnet.
Ved udformningen af reglerne skal der lægges vægt på, at
barnet fortsat skal anbringes med det sigte, at der skal foretages
hjemtagelse, når familien er parat og det er til barnets bedste. Det
skal understreges, at de lovændringer, som beslutningsforslaget
pålægger regeringen at gennemføre, skal gælde
såvel for tvangsanbragte børn og unge som for frivilligt
anbragte.
Ad 2) og 3)
Forslaget har til formål at sikre, at Den Sociale
Ankestyrelse får fuld kompetence til at gå ind i sager af egen
drift eller på baggrund af en klage om, at handlekommunen ikke
varetager barnets tarv. Således vil ankestyrelsen ikke alene få
kompetence til at udtale sig om anbringelsesstedet, men også kompetence
til at træffe beslutning om at fastholde det anbringelsessted, der
måtte anses for at være det bedste for barnet. Det skal endvidere
sikres, at kommunerne ikke efterfølgende kan ændre opholdsstedet
uden tungtvejende grunde og nøje overvejelse af, hvordan handleplanen
så skal udformes.
I forbindelse med den lovændring, som trådte i
kraft den 1. januar 2001, fik chefen for Den Sociale Ankestyrelse kompetence
til at træffe de samme afgørelser, som formanden for børn
og unge-udvalget. Den Sociale Ankestyrelses kompetence omfatter imidlertid
ikke retten til at træffe beslutninger om barnets fortsatte anbringelse
el.lign.
Der findes eksempler på, at børn fjernes med
den begrundelse, at samarbejdet med familieplejen og kommunen ikke er godt
nok. En klage fra familieplejen over, at barnet ikke indstilles til
specialundervisning, har eksempelvis i en konkret sag betydet, at
handlekommunen har valgt et nyt anbringelsessted til barnet, fordi udgifterne
til barnets ophold overstiger det, kommunen finder rimeligt.
Der er med andre ord ingen offentlig kontrol med en
kommune, som træffer beslutninger, der klart ikke tjener barnets
tarv.
Med kriterium 2 sikres det, at vurderingen af, hvad der
tjener barnets tarv, bliver genstand for ekstra eftertanke.
Forudsætningen for, at Den Sociale Ankestyrelse kan
tage sager op, er naturligvis, at kredsen af klageberettigede ikke er for
snæver. Det foreslås derfor, at alle, der på den ene eller
den anden måde har en relevant relation til barnet/den unge, bliver
klageberettigede herunder barnet eller den unge selv, afhængigt af
barnets modenhed. Opmærksomheden henledes på de regler, der
gælder for fastlæggelse af forældremyndighed, hvor barnet
har ret til at blive hørt efter det fyldte 12 år samt i
øvrigt efter vurdering af modenhed.
Ad 4)
Kriterium 4 er inspireret af de svenske regler på
området. I Sverige har man for flere år siden indført en
regel i »Socialtjänstlagen« om, at det skal vurderes, om medlemmer af
familien eller netværket lever op til kravene til en familiepleje og
derfor kan træde til som anbringelsessted. Erfaringen har vist, at
denne ordning, i det omfang familien kan godkendes som familiepleje, giver en
god mulighed for at sikre kontinuitet, kontakt med forældre og/eller
andre pårørende og dermed tryghed for barnet. Det er vigtigt, at
afvejningen foretages ud fra en helhedsvurdering, således at eventuelle
loyalitetskonflikter mellem de respektive parter også kan blive
belyst.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
reglerne om særlig støtte til børn og unge.
(Beslutningsforslag nr. B 27).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt lov om social service (Selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen) Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder Retsinformation · 17. november 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om børnefamiliers ret til omsorgsdage Retsinformation · 17. februar 2004
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt lov om social service (Selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen) Retsinformation · 9. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder i samfundet Retsinformation · 29. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder i samfundet Retsinformation · 22. oktober 2003