Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.)

2003/1 BTL 179Betænkning over lovforslagFolketinget21. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love

(Regelforenkling på det

familieretlige område m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 3 ændringsforslag.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. marts 2004 og var til 1.

behandling den 17. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget bygger på rapporten »Regelforenkling på det

familieretlige område«, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet afgav i

december 2003. Justitsministeren sendte den 15. december 2003 rapporten til

udvalget, jf. alm. del – bilag 286. Rapporten har været sendt i høring,

og den

12. marts 2004 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar vedrørende

rapporten samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Et barn To forældre,

Jakob Laier, Odense,

Statsamtet i Vejle og

Læs alt

Alex Kærsholm Sørensen,

Dannemare.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål og

justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Lovforslagets gennemførelse vil indebære en række forenklinger

af reglerne på det familieretlige område. Der er i det væsentlige tale om

administrative lempelser for borgerne og det offentlige og om at gøre de

gældende regler mere tidssvarende.

Med de foreslåede regler vil der således ikke ske en

gennemgribende revision af den familieretlige lovgivning, men alene en

justering af eksisterende bestemmelser på specifikke områder, som der i

praksis

har været sat spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af.

Flertallet finder, at de foreslåede ændringer vedrørende bl.a.

skifte af fællesbo, skilsmisse ved bevilling, registreret partnerskab,

adoption

og klageadgang indebærer velbegrundede lempelser og moderniseringer m.v. af

reglerne på disse områder.

Særlig med hensyn til spørgsmålet om vilkårsforhandling i

forbindelse med separation og skilsmisse bemærkes, at flertallet støtter

justitsministerens ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter der skal

foretages vilkårsforhandling, medmindre begge ægtefæller positivt

tilkendegiver, at de ikke ønsker det. Flertallet finder, at denne ordning

indebærer den nødvendige sikkerhed for eventuelle svage parter i ægteskabet

samtidig med, at den tager højde for tilfælde, hvor parterne – f.eks.

fordi de

er blevet rådgivet af en advokat – ikke har noget reelt behov for

rådgivning i

statsamtet.

Flertallet kan tiltræde den foreslåede ordning vedrørende

ophævelse af kravet om godkendelse i forbindelse med ophør af fælles

forældremyndighed og overførelse af forældremyndighed fra den ene af

forældrene

til den anden.

Flertallet har i den forbindelse navnlig været optaget af de

tilfælde, hvor forældremyndigheden overføres fra den ene af forældrene til

den

anden. Flertallet er enigt i, at mest taler for også her at anlægge det

synspunkt, at det er forældrene, der er bedst til at vurdere, hvem der skal

have det overordnede ansvar for barnet, men udvalget lægger samtidig

afgørende

vægt på, at ordningen – i de få tilfælde, hvor forældrenes aftale ikke

måtte være

i overensstemmelse med barnets bedste – ikke forringer de sociale

myndigheders

muligheder for at yde støtte til børn og unge.

Flertallet bemærker på den baggrund, at den foreslåede ændring

yderligere aktualiserer behovet for et effektivt og velfungerende samarbejde

mellem de relevante offentlige myndigheder, herunder mellem statsamterne og

kommunerne.

Flertallet har i den forbindelse noteret sig justitsministerens

oplysning om, at Civilretsdirektoratet i samarbejde med Socialministeriet som

opfølgning på rapporten »Forsøgsprojekt om øget samarbejde mellem kommune og

statsamt i sociale og familieretlige sager« fra februar 2004 tager initiativ

til at udmønte en række specifikke anbefalinger i rapporten på

forældremyndigheds- og samværsområdet.

Også forslaget om at skærpe ændringskriteriet i samværssager kan

flertallet støtte.

Flertallet lægger herved bl.a. vægt på, at skærpelsen har til

formål at virkeliggøre de intentioner, der ligger bag den nugældende regel i

§

17, stk. 2, i lov om forældremyndighed og samvær om at skabe mere ro om

samværet og at give statsamterne mulighed for at skønne over, hvor grundig

sagsbehandlingen ved gentagne henvendelser skal være.

Flertallet er således enig i det overordnede synspunkt, som

forslaget bygger på, hvorefter det ikke er i overensstemmelse med barnets

bedste, at der f.eks. kan versere »evige« samværstvister hos myndighederne,

og

at det er myndighederne, der skal afgøre tvister, som intet har at gøre med

rammerne

for samværet, som f.eks. spørgsmål om sengetider, tøj, tv og mad under

samværet

og opdragelse i almindelighed.

Samtidig lægger flertallet afgørende vægt på, at ændringen ses i

sammenhæng med statsamternes mulighed for at tilbyde forældrene

børnesagkyndig

rådgivning efter bestemmelsen i § 28 i lov om forældremyndighed og samvær.

Flertallet ser således denne form for rådgivning som et meget væsentligt led

i

de samlede bestræbelser på i højere grad at overlade ansvaret for en løsning

af

de omhandlede spørgsmål til forældrene selv.

Flertallet har i den forbindelse noteret sig justitsministerens

oplysning om, at Civilretsdirektoratet i tilknytning til lovens ikrafttræden

vil skrive til samtlige statsamter med henblik på at præcisere, at forældrene

i

tilfælde, hvor statsamtet efter det skærpede ændringskriterium har afvist at

behandle en anmodning om ændring af samvær, skal tilbydes rådgivning efter §

28. Flertallet lægger herunder vægt på, at statsamterne i forbindelse med

tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen efter de nye regler gør en særlig

indsats

for at bibringe forældrene forståelse for vigtigheden af, at de – af

hensyn til

deres børns velfærd og trivsel – selv påtager sig det nødvendige ansvar

for at

løse de spørgsmål, som det fremover ikke længere vil være op til

myndighederne

at træffe afgørelse om.

Rådgivning efter lovens § 28 tilbydes i øvrigt normalt også i

forbindelse med førstegangsfastsættelse af samvær, når forældrene er uenige.

Flertallet har noteret sig justitsministerens oplysning om, at lovforslaget

ikke ændrer ved dette.

Flertallet kan ligeledes støtte forslaget om, at der skal kunne

ske tvangsfuldbyrdelse af en aftale om samvær, når forældrene i aftalen

udtrykkeligt har bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

Flertallet har bl.a. vurderet denne del af forslaget i lyset af

den undersøgelse af fogedretternes praksis i samværs- og

forældremyndighedssager, som Justitsministeriets Forskningsenhed har

afsluttet

i maj 2004.

Undersøgelsen viser bl.a., at der kun i 20 af de 1.224 sager,

som undersøgelsen omfattede, er afsagt kendelser om udkørende

fogedforretning.

Undersøgelsen viser desuden, at der har været afholdt samtale

med barnet i 82 pct. af de sager, der blev afsluttet ved kendelse, og hvor

rekvirentens begrundelse for ikke at udlevere barnet var, at barnet ikke

ville

udleveres, og hvor barnet var over 11 år.

Undersøgelsen viser endvidere, at børnesagkyndig undersøgelse

først og fremmest er gennemført i de sager, hvor der var mistanke om vold

eller

overgreb mod barnet.

Flertallet har i øvrigt noteret sig, at undersøgelsen nu er sendt

i høring hos Den Danske Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen.

I lyset af den voldsomme og efter omstændighederne

traumatiserende oplevelse, som det vil kunne være for det pågældende barn, at

der sker umiddelbar fuldbyrdelse af en afgørelse eller aftale om samvær,

lægger

flertallet vægt på, at der med forslagets gennemførelse ikke sker nogen

realitetsændring af retsplejelovens § 536.

Fogedretterne vil således også fremover skulle nægte

fuldbyrdelse, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed ved en

fuldbyrdelse vil udsættes for alvorlig fare. Dette gælder såvel for

fuldbyrdelse

af forældres aftaler som for fuldbyrdelse af statsamternes resolutioner. I

tvivlstilfælde vil fogedretterne endvidere fortsat kunne udsætte

fuldbyrdelsen

på indhentelse af en sagkyndigs erklæring.

Dansk Folkeparti bemærker herudover, at Dansk Folkeparti er godt

tilfreds med, at DF’s opfattelse af samværssager, nemlig at

samværssager, hvor

en forælder, der har forældremyndigheden, og som gentagne gange obstruerer

den

anden forælders samvær med et barn, skal kunne revurderes af statsamtet,

således at forældremyndigheden kan ændres. Dette fremgår af

justitsministerens

svar på spørgsmål 3. Således tilslutter Dansk Folkeparti sig hensigten og

indholdet i lovforslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men vil stemme for justitsministerens ændringsforslag.

Dele

af lovforslaget er Kristendemokraterne for. Det gælder f.eks. ændringerne på

adoptionsområdet. Derimod ønsker Kristendemokraterne at fastholde de

obligatoriske vilkårsforhandlinger i forbindelse med skilsmisse og er imod

lempelserne i adgangen for udlændinge til at indgå registreret partnerskab

her

i landet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

justitsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

Nr.

4

affattes således:

»4.

§

44,

stk. 1,

affattes således:

»Inden bevilling til separation eller skilsmisse meddeles, skal

der foretages vilkårsforhandling, medmindre

begge ægtefæller meddeler statsamtet, at de ikke ønsker

vilkårsforhandling foretaget, eller

der ønskes skilsmisse efter § 31 og vilkårene for

separationen også gælder for tiden efter skilsmissen og der ikke skal tages

stilling til pensionsordninger omfattet af § 54.««

[Vilkårsforhandling i forbindelse med separation og skilsmisse

kan fravælges af ægtefællerne ved meddelelse til statsamtet]

2)

Efter nr. 4 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 44

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Vilkårsforhandling

skal uanset bestemmelsen i stk. 1 foretages, hvis statsamtet finder, at

særlige

omstændigheder taler for det.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«

[Mulighed for, at statsamtet i særlige tilfælde kan bestemme,

at vilkårsforhandling skal foretages, uanset at en af betingelserne efter den

foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, er opfyldt]

Til § 7

3)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

§ 19

,

stk.3, 3.pkt

., ophæves.«

[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede bestemmelse i §

7, nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget betyder, at der som udgangspunkt skal

foretages vilkårsforhandling, inden bevilling til separation eller skilsmisse

kan meddeles af statsamtet. Vilkårsforhandling skal dog ikke foretages, hvis

begge ægtefæller meddeler statsamtet, at de ikke ønsker vilkårsforhandling.

Forslaget indebærer således en ændring af den gældende retstilstand, idet

vilkårsforhandling ikke længere vil være obligatorisk, inden separation eller

skilsmisse kan bevilges, men kan fravælges, i det omfang begge ægtefæller er

enige herom, og der ikke i øvrigt er særlige omstændigheder, der taler for,

at

der skal holdes vilkårsforhandling.

I modsætning til lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter

vilkårsforhandling alene vil skulle foretages, hvis én af ægtefællerne

anmoder

om det, eller hvis statsamtet finder, at særlige omstændigheder taler for

det,

indebærer ændringsforslaget, at ægtefæller skal foretage et aktivt valg,

såfremt de ikke ønsker vilkårsforhandlingen.

En sådan ordning vil i videre omfang end den ordning, der er

foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 4, medvirke til, at parter, der har

vanskeligt ved at forstå eller overskue deres retsstilling i forbindelse med

en

separation eller skilsmisse, sikres den fornødne vejledning, inden separation

eller skilsmisse bevilges.

Det forudsættes herved, at statsamterne i deres administration

af en sådan ordning vejleder parterne om, hvad der er formålet med

vilkårsforhandlingen, og hvad denne nærmere består i, således at det valg,

ægtefæller eventuelt træffer om at fravælge vilkårsforhandlingen, træffes på

et

oplyst grundlag.

Ordningen vil samtidig fortsat indebære en lempelse i forhold

til gældende ret for de mange ægtefæller, der i dag oplever den obligatoriske

vilkårsforhandling som en unødvendig bureaukratisk forsinkelse af

separationen

eller skilsmissen, fordi de allerede, inden de søger separation eller

skilsmisse

ved bevilling – f.eks. med bistand fra en advokat eller blot i

mindelighed selv

– har indgået aftaler om vilkårene.

Det foreslås i øvrigt – som følge af, at vilkårsforhandling

efter forslaget som udgangspunkt fortsat skal foretages – at det i § 44,

stk.

1, nr. 2, udtrykkeligt fastslås, at vilkårsforhandling dog ikke er nødvendig,

hvis der ønskes skilsmisse efter lovens § 31 og vilkårene for separationen

også

gælder for tiden efter skilsmissen og der ikke skal tages stilling til

pensionsordninger omfattet af lovens § 54. Dette svarer til, hvad der i dag

følger af lov om ægteskabsindgåelse og opløsning § 44, stk. 1, 2. pkt., og §

4,

stk. 3, sidste pkt., i cirkulære nr. 107 af 24. oktober 2002 om opløsning af

ægteskab.

Til nr. 2

Med ændringsforslagets nr. 2 tilsigtes at opretholde en

bestemmelse svarende til den ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede

bestemmelse om, at vilkårsforhandling under alle omstændigheder skal

foretages,

hvis statsamtet finder, at særlige omstændigheder taler for det.

I det omfang statsamtet finder, at der er sådanne særlige

omstændigheder, skal der således afholdes vilkårsforhandling, uanset at begge

ægtefæller har meddelt statsamtet, at de ikke ønsker vilkårsforhandling

foretaget.

Særlige omstændigheder kan – ud over de i bemærkningerne til

lovforslaget udtrykkeligt nævnte tilfælde – f.eks. foreligge i tilfælde,

hvor

der efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, nr. 2, ikke vil skulle

foretages vilkårsforhandling, men hvor én af ægtefællerne anmoder om, at en

sådan alligevel foretages.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse som følge af den

foreslåede bestemmelse i § 7, nr. 1, hvorved § 16 i lov om børns forsørgelse

foreslås ophævet. § 19, stk. 3, sidste pkt., i lov om børns forsørgelse

indeholder en henvisning til lovens § 16, stk. 2, hvorfor det foreslås, at

dette punktum ligeledes ophæves.

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V)

Freddy Dam (V)

Per Dalgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KD)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF)

fmd.

Elisabeth Arnold (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 179

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Spm. 1, om ministeren vil redegøre for tilknytningskravet

i § 6 i lovforslaget, herunder redegøre for, hvilke lande der kan sidestilles

med Danmark med hensyn til regler om registreret partnerskab, til

justitsministeren

3

Tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget

4

Spm. 2 om, hvordan ministeren vil sikre, at mindre

ressourcestærke personer, f.eks. personer med et læseproblem, forstår

vilkårene ved en skilsmisse, til justitsministeren

Spm. 3, om det vil være muligt at ændre på en afgørelse

om samvær, når den af forældrene, der har barnet boende, obstruerer barnets

samvær med den anden forælder, til justitsministeren

Spm. 4, om ministeren vil redegøre for de økonomiske

konsekvenser af lovforslaget, herunder redegøre for udgifterne ved

konfliktmægling i år og i de kommende år, til justitsministeren

Spm. 5, om ministeren vil tilslutte sig en deling af

lovforslaget, således at § 6 (registreret partnerskab) bliver et selvstændigt

lovforslag, til justitsministeren

5

Henvendelse af 31/3 04 fra Jakob Laier, Odense SV

6

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 31/3 04 fra Jakob

Laier, Odense SV, til justitsministeren

7

Spm. 7, om ministeren vil redegøre nærmere for, hvad

skærpelsen af ændringskriteriet i samværssager vil indebære, til

justitsministeren

8

Henvendelse af 16/4-04 fra Statsamtet i Vejle

9

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 16/4-04 fra

Statsamtet i Vejle, til justitsministeren

10

Svar på spm. 1, om ministeren vil redegøre for

tilknytningskravet i § 6 i lovforslaget, herunder redegøre for, hvilke lande

der kan sidestilles med Danmark med hensyn til regler om registreret

partnerskab, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om, hvordan ministeren vil sikre, at

mindre ressourcestærke personer, f.eks. personer med et læseproblem, forstår

vilkårene ved en skilsmisse, fra justitsministeren

Svar på spm. 3, om det vil være muligt at ændre på en

afgørelse om samvær, når den af forældrene, der har barnet boende, obstruerer

barnets samvær med den anden forælder, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om ministeren vil tilslutte sig en deling

af lovforslaget, således at § 6 (registreret partnerskab) bliver et

selvstændigt lovforslag, fra justitsministeren

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 31/3 04

fra Jakob Laier, Odense SV, fra justitsministeren

Svar på spm. 7, om ministeren vil redegøre nærmere for,

hvad skærpelsen af ændringskriteriet i samværssager vil indebære, fra

justitsministeren

11

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 16/4-04

fra Statsamtet i Vejle, fra justitsministeren

12

Svar på spm. 4, om ministeren vil redegøre for de

økonomiske konsekvenser af lovforslaget, herunder redegøre for udgifterne ved

konfliktmægling i år og i de kommende år, fra justitsministeren

13

Henvendelse af 23/4-04 fra Jakob Laier, Odense SV

14

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 23/4-04 fra Jakob

Laier, Odense SV, til justitsministeren

15

Henvendelse af 28/4-04 fra Et barn To forældre

16

Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 28/4 04 fra Et

barn To forældre, til justitsministeren

17

Ændringsforslag, fra justitsministeren

18

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 23/4-04

fra Jakob Laier, Odense SV, fra justitsministeren

19

Henvendelse af 1/5-04 fra Jakob Laier, Odense SV

20

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 1/5-04 fra Jakob

Laier, Odense SV, til justitsministeren

21

1. udkast til betænkning

22

Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 28/4 04

fra Et barn To forældre, fra justitsministeren

23

Henvendelse af 6/5-04 fra Jakob Laier, Odense SV

24

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 1/5-04

fra Jakob Laier, Odense SV, fra justitsministeren

25

Henvendelse af 15/5-04 fra Jakob Laier, Odense SV

26

Henvendelse af 21/5-04 fra Jakob Laier, Odense SV

27

Henvendelse af 17/5-04 fra Alex Kærsholm Sørensen,

Dannemare

28

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 17/5-04 fra Alex

Kærsholm Sørensen, Dannemare, til justitsministeren

29

2. udkast til betænkning

30

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 17/5-04

fra Alex Kærsholm Sørensen, Dannemare, fra justitsministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar

herpå

Spørgsmål 3 samt justitsministerens svar er optrykt efter

ønske fra Dansk Folkeparti

Spørgsmål 3:

Vil det være muligt at ændre på en afgørelse om samvær, når den

af forældrene, der har barnet boende, obstruerer barnets samvær med den anden

forælder?

Svar:

Med lovforslagets § 3, nr. 3, skærpes kriteriet for, hvornår der

kan ske ændringer i et samvær, idet ændringer som udgangspunkt alene kan ske,

hvis der er tale om væsentligt forandrede forhold.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

afsnit 3.2.2.4, skal der også efter en skærpelse af ændringskriteriet som

udgangspunkt fastsættes helt eller delvist erstatningssamvær, hvis den af

forældrene, der har barnet boende, har chikaneret samværet.

Det bemærkes i øvrigt, at det følger af § 12, stk. 2, og § 13 i

lov om forældremyndighed og samvær, at retten ved afgørelser om at overføre

forældremyndigheden til den anden forælder skal tillægge det vægt, om

indehaveren af forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen

af

samvær.

Lignende dokumenter