Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love
(Regelforenkling på det
familieretlige område m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 3 ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. marts 2004 og var til 1.
behandling den 17. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på rapporten »Regelforenkling på det
familieretlige område«, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet afgav i
december 2003. Justitsministeren sendte den 15. december 2003 rapporten til
udvalget, jf. alm. del – bilag 286. Rapporten har været sendt i høring,
og den
12. marts 2004 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar vedrørende
rapporten samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Et barn To forældre,
Jakob Laier, Odense,
Statsamtet i Vejle og
Læs alt
Alex Kærsholm Sørensen,
Dannemare.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål og
justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Lovforslagets gennemførelse vil indebære en række forenklinger
af reglerne på det familieretlige område. Der er i det væsentlige tale om
administrative lempelser for borgerne og det offentlige og om at gøre de
gældende regler mere tidssvarende.
Med de foreslåede regler vil der således ikke ske en
gennemgribende revision af den familieretlige lovgivning, men alene en
justering af eksisterende bestemmelser på specifikke områder, som der i
praksis
har været sat spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af.
Flertallet finder, at de foreslåede ændringer vedrørende bl.a.
skifte af fællesbo, skilsmisse ved bevilling, registreret partnerskab,
adoption
og klageadgang indebærer velbegrundede lempelser og moderniseringer m.v. af
reglerne på disse områder.
Særlig med hensyn til spørgsmålet om vilkårsforhandling i
forbindelse med separation og skilsmisse bemærkes, at flertallet støtter
justitsministerens ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter der skal
foretages vilkårsforhandling, medmindre begge ægtefæller positivt
tilkendegiver, at de ikke ønsker det. Flertallet finder, at denne ordning
indebærer den nødvendige sikkerhed for eventuelle svage parter i ægteskabet
samtidig med, at den tager højde for tilfælde, hvor parterne – f.eks.
fordi de
er blevet rådgivet af en advokat – ikke har noget reelt behov for
rådgivning i
statsamtet.
Flertallet kan tiltræde den foreslåede ordning vedrørende
ophævelse af kravet om godkendelse i forbindelse med ophør af fælles
forældremyndighed og overførelse af forældremyndighed fra den ene af
forældrene
til den anden.
Flertallet har i den forbindelse navnlig været optaget af de
tilfælde, hvor forældremyndigheden overføres fra den ene af forældrene til
den
anden. Flertallet er enigt i, at mest taler for også her at anlægge det
synspunkt, at det er forældrene, der er bedst til at vurdere, hvem der skal
have det overordnede ansvar for barnet, men udvalget lægger samtidig
afgørende
vægt på, at ordningen – i de få tilfælde, hvor forældrenes aftale ikke
måtte være
i overensstemmelse med barnets bedste – ikke forringer de sociale
myndigheders
muligheder for at yde støtte til børn og unge.
Flertallet bemærker på den baggrund, at den foreslåede ændring
yderligere aktualiserer behovet for et effektivt og velfungerende samarbejde
mellem de relevante offentlige myndigheder, herunder mellem statsamterne og
kommunerne.
Flertallet har i den forbindelse noteret sig justitsministerens
oplysning om, at Civilretsdirektoratet i samarbejde med Socialministeriet som
opfølgning på rapporten »Forsøgsprojekt om øget samarbejde mellem kommune og
statsamt i sociale og familieretlige sager« fra februar 2004 tager initiativ
til at udmønte en række specifikke anbefalinger i rapporten på
forældremyndigheds- og samværsområdet.
Også forslaget om at skærpe ændringskriteriet i samværssager kan
flertallet støtte.
Flertallet lægger herved bl.a. vægt på, at skærpelsen har til
formål at virkeliggøre de intentioner, der ligger bag den nugældende regel i
§
17, stk. 2, i lov om forældremyndighed og samvær om at skabe mere ro om
samværet og at give statsamterne mulighed for at skønne over, hvor grundig
sagsbehandlingen ved gentagne henvendelser skal være.
Flertallet er således enig i det overordnede synspunkt, som
forslaget bygger på, hvorefter det ikke er i overensstemmelse med barnets
bedste, at der f.eks. kan versere »evige« samværstvister hos myndighederne,
og
at det er myndighederne, der skal afgøre tvister, som intet har at gøre med
rammerne
for samværet, som f.eks. spørgsmål om sengetider, tøj, tv og mad under
samværet
og opdragelse i almindelighed.
Samtidig lægger flertallet afgørende vægt på, at ændringen ses i
sammenhæng med statsamternes mulighed for at tilbyde forældrene
børnesagkyndig
rådgivning efter bestemmelsen i § 28 i lov om forældremyndighed og samvær.
Flertallet ser således denne form for rådgivning som et meget væsentligt led
i
de samlede bestræbelser på i højere grad at overlade ansvaret for en løsning
af
de omhandlede spørgsmål til forældrene selv.
Flertallet har i den forbindelse noteret sig justitsministerens
oplysning om, at Civilretsdirektoratet i tilknytning til lovens ikrafttræden
vil skrive til samtlige statsamter med henblik på at præcisere, at forældrene
i
tilfælde, hvor statsamtet efter det skærpede ændringskriterium har afvist at
behandle en anmodning om ændring af samvær, skal tilbydes rådgivning efter §
28. Flertallet lægger herunder vægt på, at statsamterne i forbindelse med
tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen efter de nye regler gør en særlig
indsats
for at bibringe forældrene forståelse for vigtigheden af, at de – af
hensyn til
deres børns velfærd og trivsel – selv påtager sig det nødvendige ansvar
for at
løse de spørgsmål, som det fremover ikke længere vil være op til
myndighederne
at træffe afgørelse om.
Rådgivning efter lovens § 28 tilbydes i øvrigt normalt også i
forbindelse med førstegangsfastsættelse af samvær, når forældrene er uenige.
Flertallet har noteret sig justitsministerens oplysning om, at lovforslaget
ikke ændrer ved dette.
Flertallet kan ligeledes støtte forslaget om, at der skal kunne
ske tvangsfuldbyrdelse af en aftale om samvær, når forældrene i aftalen
udtrykkeligt har bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
Flertallet har bl.a. vurderet denne del af forslaget i lyset af
den undersøgelse af fogedretternes praksis i samværs- og
forældremyndighedssager, som Justitsministeriets Forskningsenhed har
afsluttet
i maj 2004.
Undersøgelsen viser bl.a., at der kun i 20 af de 1.224 sager,
som undersøgelsen omfattede, er afsagt kendelser om udkørende
fogedforretning.
Undersøgelsen viser desuden, at der har været afholdt samtale
med barnet i 82 pct. af de sager, der blev afsluttet ved kendelse, og hvor
rekvirentens begrundelse for ikke at udlevere barnet var, at barnet ikke
ville
udleveres, og hvor barnet var over 11 år.
Undersøgelsen viser endvidere, at børnesagkyndig undersøgelse
først og fremmest er gennemført i de sager, hvor der var mistanke om vold
eller
overgreb mod barnet.
Flertallet har i øvrigt noteret sig, at undersøgelsen nu er sendt
i høring hos Den Danske Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen.
I lyset af den voldsomme og efter omstændighederne
traumatiserende oplevelse, som det vil kunne være for det pågældende barn, at
der sker umiddelbar fuldbyrdelse af en afgørelse eller aftale om samvær,
lægger
flertallet vægt på, at der med forslagets gennemførelse ikke sker nogen
realitetsændring af retsplejelovens § 536.
Fogedretterne vil således også fremover skulle nægte
fuldbyrdelse, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed ved en
fuldbyrdelse vil udsættes for alvorlig fare. Dette gælder såvel for
fuldbyrdelse
af forældres aftaler som for fuldbyrdelse af statsamternes resolutioner. I
tvivlstilfælde vil fogedretterne endvidere fortsat kunne udsætte
fuldbyrdelsen
på indhentelse af en sagkyndigs erklæring.
Dansk Folkeparti bemærker herudover, at Dansk Folkeparti er godt
tilfreds med, at DF’s opfattelse af samværssager, nemlig at
samværssager, hvor
en forælder, der har forældremyndigheden, og som gentagne gange obstruerer
den
anden forælders samvær med et barn, skal kunne revurderes af statsamtet,
således at forældremyndigheden kan ændres. Dette fremgår af
justitsministerens
svar på spørgsmål 3. Således tilslutter Dansk Folkeparti sig hensigten og
indholdet i lovforslaget.
Et
mindretal
i
udvalget (KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for justitsministerens ændringsforslag.
Dele
af lovforslaget er Kristendemokraterne for. Det gælder f.eks. ændringerne på
adoptionsområdet. Derimod ønsker Kristendemokraterne at fastholde de
obligatoriske vilkårsforhandlinger i forbindelse med skilsmisse og er imod
lempelserne i adgangen for udlændinge til at indgå registreret partnerskab
her
i landet.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
Nr.
4
affattes således:
»4.
§
44,
stk. 1,
affattes således:
»Inden bevilling til separation eller skilsmisse meddeles, skal
der foretages vilkårsforhandling, medmindre
begge ægtefæller meddeler statsamtet, at de ikke ønsker
vilkårsforhandling foretaget, eller
der ønskes skilsmisse efter § 31 og vilkårene for
separationen også gælder for tiden efter skilsmissen og der ikke skal tages
stilling til pensionsordninger omfattet af § 54.««
[Vilkårsforhandling i forbindelse med separation og skilsmisse
kan fravælges af ægtefællerne ved meddelelse til statsamtet]
2)
Efter nr. 4 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 44
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Vilkårsforhandling
skal uanset bestemmelsen i stk. 1 foretages, hvis statsamtet finder, at
særlige
omstændigheder taler for det.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«
[Mulighed for, at statsamtet i særlige tilfælde kan bestemme,
at vilkårsforhandling skal foretages, uanset at en af betingelserne efter den
foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, er opfyldt]
Til § 7
3)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
§ 19
,
stk.3, 3.pkt
., ophæves.«
[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede bestemmelse i §
7, nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget betyder, at der som udgangspunkt skal
foretages vilkårsforhandling, inden bevilling til separation eller skilsmisse
kan meddeles af statsamtet. Vilkårsforhandling skal dog ikke foretages, hvis
begge ægtefæller meddeler statsamtet, at de ikke ønsker vilkårsforhandling.
Forslaget indebærer således en ændring af den gældende retstilstand, idet
vilkårsforhandling ikke længere vil være obligatorisk, inden separation eller
skilsmisse kan bevilges, men kan fravælges, i det omfang begge ægtefæller er
enige herom, og der ikke i øvrigt er særlige omstændigheder, der taler for,
at
der skal holdes vilkårsforhandling.
I modsætning til lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter
vilkårsforhandling alene vil skulle foretages, hvis én af ægtefællerne
anmoder
om det, eller hvis statsamtet finder, at særlige omstændigheder taler for
det,
indebærer ændringsforslaget, at ægtefæller skal foretage et aktivt valg,
såfremt de ikke ønsker vilkårsforhandlingen.
En sådan ordning vil i videre omfang end den ordning, der er
foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 4, medvirke til, at parter, der har
vanskeligt ved at forstå eller overskue deres retsstilling i forbindelse med
en
separation eller skilsmisse, sikres den fornødne vejledning, inden separation
eller skilsmisse bevilges.
Det forudsættes herved, at statsamterne i deres administration
af en sådan ordning vejleder parterne om, hvad der er formålet med
vilkårsforhandlingen, og hvad denne nærmere består i, således at det valg,
ægtefæller eventuelt træffer om at fravælge vilkårsforhandlingen, træffes på
et
oplyst grundlag.
Ordningen vil samtidig fortsat indebære en lempelse i forhold
til gældende ret for de mange ægtefæller, der i dag oplever den obligatoriske
vilkårsforhandling som en unødvendig bureaukratisk forsinkelse af
separationen
eller skilsmissen, fordi de allerede, inden de søger separation eller
skilsmisse
ved bevilling – f.eks. med bistand fra en advokat eller blot i
mindelighed selv
– har indgået aftaler om vilkårene.
Det foreslås i øvrigt – som følge af, at vilkårsforhandling
efter forslaget som udgangspunkt fortsat skal foretages – at det i § 44,
stk.
1, nr. 2, udtrykkeligt fastslås, at vilkårsforhandling dog ikke er nødvendig,
hvis der ønskes skilsmisse efter lovens § 31 og vilkårene for separationen
også
gælder for tiden efter skilsmissen og der ikke skal tages stilling til
pensionsordninger omfattet af lovens § 54. Dette svarer til, hvad der i dag
følger af lov om ægteskabsindgåelse og opløsning § 44, stk. 1, 2. pkt., og §
4,
stk. 3, sidste pkt., i cirkulære nr. 107 af 24. oktober 2002 om opløsning af
ægteskab.
Til nr. 2
Med ændringsforslagets nr. 2 tilsigtes at opretholde en
bestemmelse svarende til den ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede
bestemmelse om, at vilkårsforhandling under alle omstændigheder skal
foretages,
hvis statsamtet finder, at særlige omstændigheder taler for det.
I det omfang statsamtet finder, at der er sådanne særlige
omstændigheder, skal der således afholdes vilkårsforhandling, uanset at begge
ægtefæller har meddelt statsamtet, at de ikke ønsker vilkårsforhandling
foretaget.
Særlige omstændigheder kan – ud over de i bemærkningerne til
lovforslaget udtrykkeligt nævnte tilfælde – f.eks. foreligge i tilfælde,
hvor
der efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, nr. 2, ikke vil skulle
foretages vilkårsforhandling, men hvor én af ægtefællerne anmoder om, at en
sådan alligevel foretages.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse som følge af den
foreslåede bestemmelse i § 7, nr. 1, hvorved § 16 i lov om børns forsørgelse
foreslås ophævet. § 19, stk. 3, sidste pkt., i lov om børns forsørgelse
indeholder en henvisning til lovens § 16, stk. 2, hvorfor det foreslås, at
dette punktum ligeledes ophæves.
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd.
Karsten Nonbo (V)
Freddy Dam (V)
Per Dalgaard (DF)
Peter Skaarup (DF)
Helge Adam Møller (KF)
Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KD)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF)
fmd.
Elisabeth Arnold (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 179
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Spm. 1, om ministeren vil redegøre for tilknytningskravet
i § 6 i lovforslaget, herunder redegøre for, hvilke lande der kan sidestilles
med Danmark med hensyn til regler om registreret partnerskab, til
justitsministeren
3
Tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget
4
Spm. 2 om, hvordan ministeren vil sikre, at mindre
ressourcestærke personer, f.eks. personer med et læseproblem, forstår
vilkårene ved en skilsmisse, til justitsministeren
Spm. 3, om det vil være muligt at ændre på en afgørelse
om samvær, når den af forældrene, der har barnet boende, obstruerer barnets
samvær med den anden forælder, til justitsministeren
Spm. 4, om ministeren vil redegøre for de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget, herunder redegøre for udgifterne ved
konfliktmægling i år og i de kommende år, til justitsministeren
Spm. 5, om ministeren vil tilslutte sig en deling af
lovforslaget, således at § 6 (registreret partnerskab) bliver et selvstændigt
lovforslag, til justitsministeren
5
Henvendelse af 31/3 04 fra Jakob Laier, Odense SV
6
Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 31/3 04 fra Jakob
Laier, Odense SV, til justitsministeren
7
Spm. 7, om ministeren vil redegøre nærmere for, hvad
skærpelsen af ændringskriteriet i samværssager vil indebære, til
justitsministeren
8
Henvendelse af 16/4-04 fra Statsamtet i Vejle
9
Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 16/4-04 fra
Statsamtet i Vejle, til justitsministeren
10
Svar på spm. 1, om ministeren vil redegøre for
tilknytningskravet i § 6 i lovforslaget, herunder redegøre for, hvilke lande
der kan sidestilles med Danmark med hensyn til regler om registreret
partnerskab, fra justitsministeren
Svar på spm. 2 om, hvordan ministeren vil sikre, at
mindre ressourcestærke personer, f.eks. personer med et læseproblem, forstår
vilkårene ved en skilsmisse, fra justitsministeren
Svar på spm. 3, om det vil være muligt at ændre på en
afgørelse om samvær, når den af forældrene, der har barnet boende, obstruerer
barnets samvær med den anden forælder, fra justitsministeren
Svar på spm. 5 om ministeren vil tilslutte sig en deling
af lovforslaget, således at § 6 (registreret partnerskab) bliver et
selvstændigt lovforslag, fra justitsministeren
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 31/3 04
fra Jakob Laier, Odense SV, fra justitsministeren
Svar på spm. 7, om ministeren vil redegøre nærmere for,
hvad skærpelsen af ændringskriteriet i samværssager vil indebære, fra
justitsministeren
11
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 16/4-04
fra Statsamtet i Vejle, fra justitsministeren
12
Svar på spm. 4, om ministeren vil redegøre for de
økonomiske konsekvenser af lovforslaget, herunder redegøre for udgifterne ved
konfliktmægling i år og i de kommende år, fra justitsministeren
13
Henvendelse af 23/4-04 fra Jakob Laier, Odense SV
14
Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 23/4-04 fra Jakob
Laier, Odense SV, til justitsministeren
15
Henvendelse af 28/4-04 fra Et barn To forældre
16
Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 28/4 04 fra Et
barn To forældre, til justitsministeren
17
Ændringsforslag, fra justitsministeren
18
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 23/4-04
fra Jakob Laier, Odense SV, fra justitsministeren
19
Henvendelse af 1/5-04 fra Jakob Laier, Odense SV
20
Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 1/5-04 fra Jakob
Laier, Odense SV, til justitsministeren
21
1. udkast til betænkning
22
Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 28/4 04
fra Et barn To forældre, fra justitsministeren
23
Henvendelse af 6/5-04 fra Jakob Laier, Odense SV
24
Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 1/5-04
fra Jakob Laier, Odense SV, fra justitsministeren
25
Henvendelse af 15/5-04 fra Jakob Laier, Odense SV
26
Henvendelse af 21/5-04 fra Jakob Laier, Odense SV
27
Henvendelse af 17/5-04 fra Alex Kærsholm Sørensen,
Dannemare
28
Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 17/5-04 fra Alex
Kærsholm Sørensen, Dannemare, til justitsministeren
29
2. udkast til betænkning
30
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 17/5-04
fra Alex Kærsholm Sørensen, Dannemare, fra justitsministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar
herpå
Spørgsmål 3 samt justitsministerens svar er optrykt efter
ønske fra Dansk Folkeparti
Spørgsmål 3:
Vil det være muligt at ændre på en afgørelse om samvær, når den
af forældrene, der har barnet boende, obstruerer barnets samvær med den anden
forælder?
Svar:
Med lovforslagets § 3, nr. 3, skærpes kriteriet for, hvornår der
kan ske ændringer i et samvær, idet ændringer som udgangspunkt alene kan ske,
hvis der er tale om væsentligt forandrede forhold.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
afsnit 3.2.2.4, skal der også efter en skærpelse af ændringskriteriet som
udgangspunkt fastsættes helt eller delvist erstatningssamvær, hvis den af
forældrene, der har barnet boende, har chikaneret samværet.
Det bemærkes i øvrigt, at det følger af § 12, stk. 2, og § 13 i
lov om forældremyndighed og samvær, at retten ved afgørelser om at overføre
forældremyndigheden til den anden forælder skal tillægge det vægt, om
indehaveren af forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen
af
samvær.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område) Retsinformation · 15. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) Retsinformation · 11. marts 2004
- Skriftlig fremsættelse (10. marts 2004) - L 179 Retsinformation · 10. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.) Retsinformation · 30. maj 2013
- Rettens dom (Første Afdeling) af 17. januar 2013. — Bruno Gollnisch mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 17. januar 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) Retsinformation · 29. maj 2010