Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (10. marts 2004) - L 179

2003/1 SF. L 179Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet10. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (10. marts 2004)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love

(Regelforenkling på det familieretlige område m.v.)

(Lovforslag nr. L 179).

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række

forenklinger af regler på det familieretlige område. Der er i det væsentlige

tale om administrative lempelser for borgerne og det offentlige og om at gøre

de gældende regler mere tidssvarende.

Lovforslaget bygger på rapporten ”Regelforenkling på det

familieretlige område”, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet

afgav i

december 2003. Arbejdsgruppen blev nedsat i august 2002 som et led i

regeringens handlingsplan om regelforenkling og bestod af repræsentanter for

Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet, Foreningen af statsamtmænd,

Foreningen af statsamtsjurister samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Arbejdsgruppen skulle bl.a. analysere de forskellige forslag

til forenklinger på det familieretlige område, som fremgik af

Justitsministeriets handlingsplan om regelforenklinger samt de forslag, som

kom

fra bl.a. statsamter og kommuner som følge af det frihedsbrev, som indenrigs-

og sundhedsministeren på vegne af regeringen i januar 2002 sendte ud til

amter

og kommuner.

Herudover skulle arbejdsgruppen som led i det løbende

arbejde med at sikre enkle, hensigtsmæssige og mere borgervenlige regler

fremkomme med forslag til forenkling af den familieretlige lovgivning.

Læs alt

Formålet

med overvejelserne var ikke at foretage en gennemgribende revision af den

familieretlige lovgivning, men alene at få justeret eksisterende bestemmelser

på specifikke områder, som der i praksis havde været sat spørgsmålstegn ved

hensigtsmæssigheden af.

Lovforslaget svarer i det væsentlige til det i rapporten

indeholdte lovudkast.

Lovforslaget indeholder navnlig følgende hovedpunkter:

1) Kravet i ægteskabslovens § 10, stk. 1, om, at et

tidligere fællesbo skal være delt, før der kan indgås nyt ægteskab, foreslås

ophævet i tilfælde, hvor ægteskabet er ophørt ved skilsmisse.

Forslaget sigter på at skabe administrative lempelser dels

for de borgere, der ønsker at indgå nyt ægteskab, dels for

prøvelsesmyndighederne (kommunerne). Borgere, der ønsker at indgå nyt

ægteskab,

vil således ikke længere skulle tilvejebringe dokumentation for, at det

tidligere fællesbo er delt, eller indgive ansøgning til kommunen om

dispensation (skiftefritagelse) efter lovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Tilsvarende

vil kommunerne ikke længere skulle vurdere, om fornøden dokumentation for, at

det tidligere fællesbo er delt, foreligger, ligesom kommunerne heller ikke

længere vil skulle behandle ansøgninger om skiftefritagelse.

2) Kravet i ægteskabslovens § 11 om, at kommende ægtefæller

skal afgive erklæring om, hvorvidt de har eller venter børn med en anden mand

eller kvinde, foreslås ophævet, idet bestemmelsen kan opleves som

formynderisk

og unødig indblanding i parternes indbyrdes forhold.

3) Det foreslås, at statsamtet skal kunne meddele skilsmisse

ved bevilling på uændrede vilkår efter forudgående separation i tilfælde,

hvor

den anden ægtefælle ikke reagerer på statsamtets henvendelser om, hvorvidt

ægtefællen har bemærkninger til skilsmissen.

Forslaget er begrundet i, at den gældende ordning, hvorefter

der ikke kan meddeles skilsmisse ved bevilling, når den anden ægtefælle ikke

svarer på statsamtets henvendelser, opfattes som uhensigtsmæssig for såvel

borgere som myndigheder, herunder domstolene.

Der foreslås knyttet en række forudsætninger til den

foreslåede ordning, herunder bl.a., at der ikke i forbindelse med skilsmissen

skal tages stilling til ægtefællepensionsordninger omfattet af § 54 i

ægteskabsloven, at der gøres en særlig indsats for, at den anden part bliver

bekendt med ansøgningen om skilsmissen, og at det i øvrigt tydeligt fremgår

af

statsamtets breve, at man vil lægge til grund, at parten ønsker at medvirke

til

skilsmisse på separationsvilkårene, hvis parten ikke protesterer over for

statsamtet.

4) Mange ægtefæller har indgået aftaler om vilkårene, inden

de søger separation eller skilsmisse ved bevilling. Det kan skyldes, at de er

blevet bistået af advokat eller selv har kunnet indgå aftalerne i

mindelighed.

I disse situationer er der ofte ikke behov for at gennemføre

vilkårsforhandling.

Mange parter oplever i disse tilfælde den obligatoriske vilkårsforhandling

som

en unødvendig bureaukratisk forsinkelse af separationen eller skilsmissen.

Den obligatoriske vilkårsforhandling efter ægteskabslovens §

44, stk. 1, foreslås derfor ophævet.

Der kan dog være situationer, hvor det vil være betænkeligt

eller uhensigtsmæssigt at gennemføre separation eller skilsmisse ved

bevilling

uden vilkårsforhandling, og det foreslås derfor, at statsamtet skal kunne

bestemme, at vilkårsforhandling skal foretages, hvis ”særlige

omstændigheder

taler for det”.

Endvidere foreslås det, at der fortsat skal indkaldes til

vilkårsforhandling, hvis en af ægtefællerne anmoder herom, f.eks. fordi

ægtefællerne ikke kan blive enige om alle vilkår, eller ægtefællen eller

ægtefællerne i øvrigt mener at have behov for vejledning.

5) Det foreslås, at lov om forældremyndighed og samvær

ændres således, at aftaler mellem forældre om, at fælles forældremyndighed

skal

ophøre, eller at forældremyndigheden skal overføres fra den ene til den anden

forælder, ikke længere skal godkendes af statsamtet, men blot anmeldes til

statsamtet.

Det må som udgangspunkt lægges til grund, at forældrene er

de nærmeste til at vurdere, hvad der er bedst for deres barn, og at de også

disponerer i overensstemmelse hermed. På den baggrund kan det virke

formynderisk og utidssvarende, at statsamtet skal godkende forældrenes

aftaler.

6) Kriteriet for, hvornår der efter § 17, stk. 2, i lov om

forældremyndighed og samvær kan ske ændringer i samvær, foreslås skærpet,

således at der som udgangspunkt kun kan ske ændringer, hvis der er tale om

væsentligt forandrede forhold. Herved tilskyndes forældrene til i højere grad

selv at tage ansvaret for at få samværet til at fungere.

Skærpelsen af ændringskriteriet har alene til formål at

skabe mere ro om samværet og spare statsamterne for at bruge til tider ganske

mange ressourcer på at behandle anmodninger om ændringer eller justeringer af

samværet, der ikke kan forventes at føre til ændringer, eller som ikke har

betydning for den overordnede gennemførelse af samværet.

Det skærpede ændringskriterium kan derimod ikke føre til, at

statsamtet afviser at behandle en ansøgning om ændring af samværet, hvis der

er

sket væsentlige forandringer i forholdene, eller det vil være bedst for

barnet,

at samværet ændres.

7) Efter § 19 i lov om forældremyndighed og samvær har den

af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, ret til at få orientering om

barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og

sundhedsvæsenet.

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte privat praktiserende læger

og

tandlæger, idet en sådan udvidelse vil forbedre mulighederne for den af

forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, for at følge barnets

opvækst og fremskridt og holde sig orienteret, hvis der er problemer eller

lignende.

8) Det foreslås, at retsplejeloven ændres således, at

skriftlige aftaler om samvær kan tvangsfuldbyrdes, hvis det udtrykkeligt er

bestemt i aftalen.

En sådan ændring vil indebære mindre bureaukrati end den

nugældende ordning, hvor forældre ofte retter henvendelse til statsamterne

for

at få deres aftaler om samvær fastsat i resolutionsform, alene for at sikre,

at

aftalen kan tvangsfuldbyrdes i tilfælde af en eventuel senere uenighed.

Statsamterne udsteder på baggrund af sådanne henvendelser som altovervejende

hovedregel en resolution på grundlag af aftalen uden videre sagsbehandling.

9) Adgangen til at anerkende udenlandske afgørelser om

adoption, der er truffet i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1993,

foreslås udvidet. Det vil indebære en lettelse for forældre, som adopterer

udenlandske børn, og hvor adoptionen gennemføres i barnets hjemland.

Den udvidede adgang foreslås tilvejebragt gennem en

nyaffattelse af adoptionslovens § 28, stk. 2, der vil indebære, at

udenlandske

adoptionsafgørelser anerkendes her i landet, når adoptionen er gennemført med

henblik på adoption af barnet til Danmark i overensstemmelse med

Haagerkonventionen.

Forslaget vil indebære lettelser for de administrerende

myndigheder (Civilretsdirektoratet og statsamterne), da et stort antal

adoptionsafgørelser fremover vil blive anerkendt umiddelbart.

10) Det foreslås, at det skal være lettere for voksne

adopterede at genetablere retsforholdet til deres oprindelige slægt i

tilfælde,

hvor alle parter ønsker dette.

Justitsministeriet får jævnligt henvendelser fra voksne

adoptivbørn, der har fået etableret kontakt til en af eller begge de

oprindelige forældre, og hvor det voksne adoptivbarn og de oprindelige

forældre

ønsker at genetablere retsforholdet imellem sig.

I modsætning til, hvad der gælder i dag, bør der kunne

træffes afgørelse om genetablering af retsforholdet i situationer, hvor en

adoption er blevet ophævet for en person, der er fyldt 18 år, selv om

adoptanterne ikke er afgået ved døden, og hvor de oprindelige forældre i

øvrigt

samtykker i, at retsforholdet til adoptivbarnet genetableres.

11) Der foreslås visse lempelser i adgangen til

stedbarnsadoption af voksne. Hvis f.eks. et barn er vokset op hos sin mor og

stedfar, skal det være muligt for stedfaderen at stedbarnsadoptere barnet,

når

det er blevet voksent, selv om han i mellemtiden er blevet skilt fra barnets

mor.

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i adoptionsloven

herom, således at en tidligere ægtefælle, som i realiteten har fungeret som

forælder til barnet, også retligt kan blive stillet som om, den pågældende

var

forælder til barnet, hvis barnet er myndig og ønsker adoptionen.

12) Der foreslås nogle lempelser i adgangen for udlændinge

til at indgå registreret partnerskab her i landet. Bopæl i et land med regler

om registreret partnerskab, der svarer til de danske, foreslås sidestillet

med

bopæl her i landet.

De foreslåede ændringer af lov om registreret partnerskab

vil således bl.a. indebære, at f.eks. to danske statsborgere bosat i Sverige

kan indgå registreret partnerskab i Danmark. Også f.eks. to britiske

statsborgere, som har haft bopæl i Sverige i to år, vil kunne indgå

registreret

partnerskab i Danmark, og en svensk statsborger bosat i Sverige vil kunne

indgå

registreret partnerskab i Danmark uanset den anden partners bopæl eller

statsborgerskab.

En sådan lempelse findes ikke at stride mod det

grundlæggende hensyn til at undgå, at udenlandske par indgår registreret

partnerskab her i landet, når registreringen ingen retsvirkninger vil have i

deres hjemland (”haltende partnerskaber”).

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter