Skriftlig fremsættelse (10. marts 2004) - L 179
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (10. marts 2004)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love
(Regelforenkling på det familieretlige område m.v.)
(Lovforslag nr. L 179).
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række
forenklinger af regler på det familieretlige område. Der er i det væsentlige
tale om administrative lempelser for borgerne og det offentlige og om at gøre
de gældende regler mere tidssvarende.
Lovforslaget bygger på rapporten ”Regelforenkling på det
familieretlige område”, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet
afgav i
december 2003. Arbejdsgruppen blev nedsat i august 2002 som et led i
regeringens handlingsplan om regelforenkling og bestod af repræsentanter for
Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet, Foreningen af statsamtmænd,
Foreningen af statsamtsjurister samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Arbejdsgruppen skulle bl.a. analysere de forskellige forslag
til forenklinger på det familieretlige område, som fremgik af
Justitsministeriets handlingsplan om regelforenklinger samt de forslag, som
kom
fra bl.a. statsamter og kommuner som følge af det frihedsbrev, som indenrigs-
og sundhedsministeren på vegne af regeringen i januar 2002 sendte ud til
amter
og kommuner.
Herudover skulle arbejdsgruppen som led i det løbende
arbejde med at sikre enkle, hensigtsmæssige og mere borgervenlige regler
fremkomme med forslag til forenkling af den familieretlige lovgivning.
Læs alt
Formålet
med overvejelserne var ikke at foretage en gennemgribende revision af den
familieretlige lovgivning, men alene at få justeret eksisterende bestemmelser
på specifikke områder, som der i praksis havde været sat spørgsmålstegn ved
hensigtsmæssigheden af.
Lovforslaget svarer i det væsentlige til det i rapporten
indeholdte lovudkast.
Lovforslaget indeholder navnlig følgende hovedpunkter:
1) Kravet i ægteskabslovens § 10, stk. 1, om, at et
tidligere fællesbo skal være delt, før der kan indgås nyt ægteskab, foreslås
ophævet i tilfælde, hvor ægteskabet er ophørt ved skilsmisse.
Forslaget sigter på at skabe administrative lempelser dels
for de borgere, der ønsker at indgå nyt ægteskab, dels for
prøvelsesmyndighederne (kommunerne). Borgere, der ønsker at indgå nyt
ægteskab,
vil således ikke længere skulle tilvejebringe dokumentation for, at det
tidligere fællesbo er delt, eller indgive ansøgning til kommunen om
dispensation (skiftefritagelse) efter lovens § 10, stk. 1, 3. pkt.
Tilsvarende
vil kommunerne ikke længere skulle vurdere, om fornøden dokumentation for, at
det tidligere fællesbo er delt, foreligger, ligesom kommunerne heller ikke
længere vil skulle behandle ansøgninger om skiftefritagelse.
2) Kravet i ægteskabslovens § 11 om, at kommende ægtefæller
skal afgive erklæring om, hvorvidt de har eller venter børn med en anden mand
eller kvinde, foreslås ophævet, idet bestemmelsen kan opleves som
formynderisk
og unødig indblanding i parternes indbyrdes forhold.
3) Det foreslås, at statsamtet skal kunne meddele skilsmisse
ved bevilling på uændrede vilkår efter forudgående separation i tilfælde,
hvor
den anden ægtefælle ikke reagerer på statsamtets henvendelser om, hvorvidt
ægtefællen har bemærkninger til skilsmissen.
Forslaget er begrundet i, at den gældende ordning, hvorefter
der ikke kan meddeles skilsmisse ved bevilling, når den anden ægtefælle ikke
svarer på statsamtets henvendelser, opfattes som uhensigtsmæssig for såvel
borgere som myndigheder, herunder domstolene.
Der foreslås knyttet en række forudsætninger til den
foreslåede ordning, herunder bl.a., at der ikke i forbindelse med skilsmissen
skal tages stilling til ægtefællepensionsordninger omfattet af § 54 i
ægteskabsloven, at der gøres en særlig indsats for, at den anden part bliver
bekendt med ansøgningen om skilsmissen, og at det i øvrigt tydeligt fremgår
af
statsamtets breve, at man vil lægge til grund, at parten ønsker at medvirke
til
skilsmisse på separationsvilkårene, hvis parten ikke protesterer over for
statsamtet.
4) Mange ægtefæller har indgået aftaler om vilkårene, inden
de søger separation eller skilsmisse ved bevilling. Det kan skyldes, at de er
blevet bistået af advokat eller selv har kunnet indgå aftalerne i
mindelighed.
I disse situationer er der ofte ikke behov for at gennemføre
vilkårsforhandling.
Mange parter oplever i disse tilfælde den obligatoriske vilkårsforhandling
som
en unødvendig bureaukratisk forsinkelse af separationen eller skilsmissen.
Den obligatoriske vilkårsforhandling efter ægteskabslovens §
44, stk. 1, foreslås derfor ophævet.
Der kan dog være situationer, hvor det vil være betænkeligt
eller uhensigtsmæssigt at gennemføre separation eller skilsmisse ved
bevilling
uden vilkårsforhandling, og det foreslås derfor, at statsamtet skal kunne
bestemme, at vilkårsforhandling skal foretages, hvis ”særlige
omstændigheder
taler for det”.
Endvidere foreslås det, at der fortsat skal indkaldes til
vilkårsforhandling, hvis en af ægtefællerne anmoder herom, f.eks. fordi
ægtefællerne ikke kan blive enige om alle vilkår, eller ægtefællen eller
ægtefællerne i øvrigt mener at have behov for vejledning.
5) Det foreslås, at lov om forældremyndighed og samvær
ændres således, at aftaler mellem forældre om, at fælles forældremyndighed
skal
ophøre, eller at forældremyndigheden skal overføres fra den ene til den anden
forælder, ikke længere skal godkendes af statsamtet, men blot anmeldes til
statsamtet.
Det må som udgangspunkt lægges til grund, at forældrene er
de nærmeste til at vurdere, hvad der er bedst for deres barn, og at de også
disponerer i overensstemmelse hermed. På den baggrund kan det virke
formynderisk og utidssvarende, at statsamtet skal godkende forældrenes
aftaler.
6) Kriteriet for, hvornår der efter § 17, stk. 2, i lov om
forældremyndighed og samvær kan ske ændringer i samvær, foreslås skærpet,
således at der som udgangspunkt kun kan ske ændringer, hvis der er tale om
væsentligt forandrede forhold. Herved tilskyndes forældrene til i højere grad
selv at tage ansvaret for at få samværet til at fungere.
Skærpelsen af ændringskriteriet har alene til formål at
skabe mere ro om samværet og spare statsamterne for at bruge til tider ganske
mange ressourcer på at behandle anmodninger om ændringer eller justeringer af
samværet, der ikke kan forventes at føre til ændringer, eller som ikke har
betydning for den overordnede gennemførelse af samværet.
Det skærpede ændringskriterium kan derimod ikke føre til, at
statsamtet afviser at behandle en ansøgning om ændring af samværet, hvis der
er
sket væsentlige forandringer i forholdene, eller det vil være bedst for
barnet,
at samværet ændres.
7) Efter § 19 i lov om forældremyndighed og samvær har den
af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, ret til at få orientering om
barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og
sundhedsvæsenet.
Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte privat praktiserende læger
og
tandlæger, idet en sådan udvidelse vil forbedre mulighederne for den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, for at følge barnets
opvækst og fremskridt og holde sig orienteret, hvis der er problemer eller
lignende.
8) Det foreslås, at retsplejeloven ændres således, at
skriftlige aftaler om samvær kan tvangsfuldbyrdes, hvis det udtrykkeligt er
bestemt i aftalen.
En sådan ændring vil indebære mindre bureaukrati end den
nugældende ordning, hvor forældre ofte retter henvendelse til statsamterne
for
at få deres aftaler om samvær fastsat i resolutionsform, alene for at sikre,
at
aftalen kan tvangsfuldbyrdes i tilfælde af en eventuel senere uenighed.
Statsamterne udsteder på baggrund af sådanne henvendelser som altovervejende
hovedregel en resolution på grundlag af aftalen uden videre sagsbehandling.
9) Adgangen til at anerkende udenlandske afgørelser om
adoption, der er truffet i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1993,
foreslås udvidet. Det vil indebære en lettelse for forældre, som adopterer
udenlandske børn, og hvor adoptionen gennemføres i barnets hjemland.
Den udvidede adgang foreslås tilvejebragt gennem en
nyaffattelse af adoptionslovens § 28, stk. 2, der vil indebære, at
udenlandske
adoptionsafgørelser anerkendes her i landet, når adoptionen er gennemført med
henblik på adoption af barnet til Danmark i overensstemmelse med
Haagerkonventionen.
Forslaget vil indebære lettelser for de administrerende
myndigheder (Civilretsdirektoratet og statsamterne), da et stort antal
adoptionsafgørelser fremover vil blive anerkendt umiddelbart.
10) Det foreslås, at det skal være lettere for voksne
adopterede at genetablere retsforholdet til deres oprindelige slægt i
tilfælde,
hvor alle parter ønsker dette.
Justitsministeriet får jævnligt henvendelser fra voksne
adoptivbørn, der har fået etableret kontakt til en af eller begge de
oprindelige forældre, og hvor det voksne adoptivbarn og de oprindelige
forældre
ønsker at genetablere retsforholdet imellem sig.
I modsætning til, hvad der gælder i dag, bør der kunne
træffes afgørelse om genetablering af retsforholdet i situationer, hvor en
adoption er blevet ophævet for en person, der er fyldt 18 år, selv om
adoptanterne ikke er afgået ved døden, og hvor de oprindelige forældre i
øvrigt
samtykker i, at retsforholdet til adoptivbarnet genetableres.
11) Der foreslås visse lempelser i adgangen til
stedbarnsadoption af voksne. Hvis f.eks. et barn er vokset op hos sin mor og
stedfar, skal det være muligt for stedfaderen at stedbarnsadoptere barnet,
når
det er blevet voksent, selv om han i mellemtiden er blevet skilt fra barnets
mor.
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i adoptionsloven
herom, således at en tidligere ægtefælle, som i realiteten har fungeret som
forælder til barnet, også retligt kan blive stillet som om, den pågældende
var
forælder til barnet, hvis barnet er myndig og ønsker adoptionen.
12) Der foreslås nogle lempelser i adgangen for udlændinge
til at indgå registreret partnerskab her i landet. Bopæl i et land med regler
om registreret partnerskab, der svarer til de danske, foreslås sidestillet
med
bopæl her i landet.
De foreslåede ændringer af lov om registreret partnerskab
vil således bl.a. indebære, at f.eks. to danske statsborgere bosat i Sverige
kan indgå registreret partnerskab i Danmark. Også f.eks. to britiske
statsborgere, som har haft bopæl i Sverige i to år, vil kunne indgå
registreret
partnerskab i Danmark, og en svensk statsborger bosat i Sverige vil kunne
indgå
registreret partnerskab i Danmark uanset den anden partners bopæl eller
statsborgerskab.
En sådan lempelse findes ikke at stride mod det
grundlæggende hensyn til at undgå, at udenlandske par indgår registreret
partnerskab her i landet, når registreringen ingen retsvirkninger vil have i
deres hjemland (”haltende partnerskaber”).
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) Retsinformation · 21. juni 2004
- Skriftlig fremsættelse (27. februar 2013) - L 157 Retsinformation · 28. februar 2013
- Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) Retsinformation · 11. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (International adoption) og lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenklinger på det familieretlige område m.v.) (Ikraftsættelse for Færøerne af visse bestemmelser i adoptionsloven) Retsinformation · 9. december 2016
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.) Retsinformation · 30. maj 2013
- Skriftlig fremsættelse (9. november 2016) - L 57 Retsinformation · 10. november 2016