Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring
af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning
og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område)
[familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed)]
1. Ændringsforslag
Familie- og forbrugerministeren har stillet 1 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 18. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og familie- og forbrugerministeren sendte den 7. januar 2005 dette
udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 267. Den 24. februar 2005
sendte
ministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse fra medarbejderne ved Statsamtet Vejle. Justitsministeren har
over
for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Læs alt
Udvalget har stillet 20 spørgsmål til familie- og
forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle
af
udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti bemærker:
Lovforslaget er et led i den samlede strukturreform. S, RV og SF
har i forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag efter
folketingsvalget taget til efterretning, at regeringspartierne og
Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i
reformen. S’, RV’s og SF’s holdning til bl.a. denne
hovedkonstruktion
fremgår af betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65, forslag til lov om
regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og
Hovedstadens Sygehusfællesskab. Der henvises hertil.
Forslaget her skal ligeledes ses i sammenhæng med lovforslag
nr. L 70 vedrørende etablering af regionale statsforvaltninger –
hvortil der
henvises.
S, RV og SF finder det helt rigtigt at få samlet det
familieretlige område. Det vil være til gavn for borgerne at skabe en fælles
indgang til myndighederne. Dermed sikres der samtidighed i sagsbehandlingen
af
spørgsmålet om separation og skilsmisse samt forældremyndighed og samvær.
S, RV og SF er meget tilfredse med, at konfliktløsning og
mægling nu indskrives i lov om forældremyndighed og samvær som et
obligatorisk
tilbud fra statsforvaltningerne. Disse tiltag skulle gerne bidrage positivt
til
at hjælpe parterne til selv at finde løsninger, som tilgodeser ikke mindst
barnets,
men også gerne forældrenes ønsker – og dermed være med til at dæmpe
konfliktniveauet til gavn for barnets trivsel.
S, RV og SF har lagt meget vægt på, at der skal være faguddannet
personale nok til at indfri det udmærkede skridt om obligatorisk
konfliktmægling samt sikring af ressourcer til løbende efteruddannelse
af
personalet. Ligesom det har været afgørende at få sikret, at der vil være
tilstrækkelig faguddannet børnesagkyndigt personale til rådighed til
varetagelse af de børnesagkyndige undersøgelser m.v. Her kan henvises til
svarene fra ministeren på spørgsmålene 6-8.
Tilsvarende har S, RV og SF været optaget af at sikre, at
voldsramte kvinder kunne tilgodeses i forhold til deres sikkerhed, ved at
give
mulighed for særlig hensyntagen under forhandlingerne. Her kan henvises til
svaret på spørgsmål 14.
S, RV og SF er opmærksomme på, at det ikke nødvendigvis er
ligeværdige parter, der møder frem til disse forhandlinger, hvorfor vi nøje
vil
følge udviklingen i forhold til, at forslaget her medfører, at de beskikkede
advokater spares bort.
S, RV og SF er meget optaget af, at denne nyskabelse med én
indgang og det, at alle sager starter i statsforvaltningerne, ikke kommer til
at medføre en forlængelse af sagsbehandlingstiden, hvorfor vi med tilfredshed
har noteret os ministerens tilsagn om at ville tilsende Retsudvalget en årlig
redegørelse for udviklingen i sagsbehandlingstiden. Her kan henvises til svar
på spørgsmål 13.
Forslaget her skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 70 om
de regionale statsforvaltninger. S, RV og SF er meget bekymrede for, at der
sker en begrænsning i borgernes adgangsmuligheder. Med 5 statsforvaltninger
samt et begrænset antal filialkontorer vil der for rigtig mange borgere blive
tale om en endog meget lang vej til disse kontorer. Dermed vil det for
borgerne
være så som så med fordelen ved kun at have én dør, hvis den dør, de skal
anvende, ligger måske 50-
100 km
længere væk end nu. Dermed er vi meget langt fra indenrigsministerens ord om
borgerne i centrum. S, RV og SF kan frygte, at det betyder, at det, der
skulle
være så godt med øget mægling, konfliktløsning, børnesagkyndig rådgivning
m.v.,
bliver tabt. Derfor har S, RV og SF været meget optaget af, at der afsættes
tilstrækkelige midler til at kunne foretage disse samtaler, ved at
statsforvaltningernes personale kan komme ud til borgerne. S, RV og SF havde
gerne set, at der allerede på nuværende tidspunkt havde foreligget en klar
tilkendegivelse fra ministeren om sikring af tilstrækkelige ressourcer, men
dette
har desværre ikke kunnet imødekommes. Her kan henvises til svarene på
spørgsmålene
2, 3, og 12 samt 18-20. Dette problem er også kraftigt tilkendegivet af
medarbejdere fra de nuværende statsamter.
Tilsvarende deler S, RV og SF også bekymringen fra de nuværende
medarbejdere i statsamterne for, at den kommende geografiske placering vil
øge
risikoen for tab af kvalificeret og stabilt personale. Flygter personalet
hurtigere ud, end borgerne kan nå ind ad svingdøren, vil det være til stor
skade for de borgere, der har stort hjælpebehov. Derfor er der et generelt
behov for at udvise hensyntagen til personalet, set i forhold til de meget
store forandringer. S, RV og SF vil derfor understrege de forslag, vi har
stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen
til de resultater, vi har opnået under forhandlingerne, og de ønsker, S, RV
og
SF ikke fik imødekommet, fremgår af de respektive betænkningsbidrag til
lovforslag
nr. L 67, forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse
med
kommunalreformen. Der henvises hertil.
Afslutningsvis skal det fremhæves, at S, RV og SF er
enige med regeringen i det rigtige i beslutningen om et enstrenget system,
hvorfor vi også kan støtte lovforslaget. Men det skal samtidig pointeres, at
det alene er regeringens ansvar, at hele omstruktureringen – inklusive
indfasningen – kommer til at foregå på en for borgerne acceptabel måde.
På
samme måde har regeringen alene ansvaret for, at de økonomiske rammer er til
stede
så vel i indfasningen som på længere sigt.
Dansk Folkeparti bemærker, at lovforslaget er en udmøntning af
kommunalreformen. Formålet med lovforslaget er at sikre borgerne én indgang
til
det offentlige. Der lægges op til, at borgerne som udgangspunkt får det
lettere, når der indtræffer den uheldige situation, at en familie opløses.
Dansk Folkeparti lægger vægt, at der i lovforslaget tages hensyn til barnets
ønsker og behov. Dansk Folkeparti finder ligeledes, at statsforvaltningens
rolle i sager om forældremyndighed og samvær er positiv, forstået på den
måde,
at der lægges vægt på, at man som udgangspunkt skal forsøge at skabe enighed
og
undgå en eventuel retssag. Det er afgørende, at en skilsmisse er så skånsom
som
mulig, specielt når der er små børn med i forløbet.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Mindretallet vil dog stemme for det stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
familie- og forbrugerministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 3
1)
Nr.
6
og
7
udgår.
[Konsekvensrettelse på grund af lovforslag nr. L 132]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af det forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Sagsomkostninger,
retshjælp og fri proces) (L 132), som justitsministeren fremsatte den 30.
marts
2005, og som indeholder en samlet nyaffattelse af retsplejelovens regler om
bl.a. fri proces og advokatbeskikkelse, herunder retsplejelovens § 449 om
advokatbeskikkelse i sager om ægteskab og forældremyndighed.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 28
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra familie- og
forbrugerministeren
2
Invitation til teknisk gennemgang 11/3-05 vedrørende L 28
3
Teknisk gennemgang af L 28 11/3-05
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Tidsplan som fastlagt på udvalgsmøde 31/3 05.
6
Notits vedr. præcisering af, hvilke
forældremyndighedssager domstolene har adgang til at tage stilling til i
samværsspørgsmål, fra familie- og forbrugerministeren
7
Om bemyndigelsesbestemmelser i kommunalreformen
8
Henvendelse af 15/4-05 fra medarbejderne ved Statsamtet
Vejle vedrørende lovforslag nr. L 70, forslag til lov om regional
statsforvaltning
9
1. udkast til betænkning
10
Ændringsforslag, fra familie- og forbrugerministeren
11
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 28
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om konfliktmægling på det familieretlige område, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvor mange afdelingskontorer der findes i dag,
og hvor mange der forventes fremover, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm., om medarbejdere kan tage ud og tale med børnene,
til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om juridisk bistand, til familie- og forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvordan det sikres, at de foreslåede ændringer
bliver til gavn for børnene, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
6
Spm. om fagudannet personale til mægling, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om efteruddannelse af personale, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om børnesagkyndige, til familie- og forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om uafhængigheden hos statsforvaltningerne, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om obligatorisk mødevirksomhed, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om barnets retsstilling, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om en årlig oversigt over behandlingstiden i
regionerne, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om sikkerhed for voldsramte kvinder ved mægling, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om henvendelse fra Statsamtet Vejle vedrørende L 28
og L 70, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om opgaver i filialer, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om ressourcer, til familie- og forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
18
Spm. om møder uden for faste hoved- og afdelingskontorer,
til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om bevillinger til møder uden for filialerne, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om øgede bevillinger til statsforvaltninger, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til familie- og
forbrugerministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra S, RV og SF.
Spørgsmål
6:
Hvordan vil ministeren sikre, at der er tilstrækkelig
faguddannet personale til den obligatoriske konfliktmægling?
Svar:
Det er i dag knyttet ca. 100 konfliktmæglere til statsamterne.
I foråret 2005 gennemføres to forløb med uddannelse af nye
konfliktmæglere i statsamterne. Der er tilmeldt ca. 20 deltagere til hvert
forløb. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender vil også i 2006 give
uddannelsestilbud til statsamterne således, at statsamterne har mulighed for
at
få uddannet tilstrækkeligt med mæglere, inden reformen træder i kraft. Det
fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit 4.1), at der
er
afsat 1 mio. kr. til uddannelse af nye mæglere.
Herudover foregår der løbende efteruddannelse af det allerede
etablerede mæglerkorps i statsamterne, og der har således netop været afholdt
kursusdage for disse.
Spørgsmål 7:
Hvor mange ressourcer er afsat til den nødvendige
efteruddannelse af personale i statsforvaltningerne?
Svar:
Der er afsat 1 mio. kr. til styrkelse af kompetencerne hos
sagsbehandlerne i statsforvaltningerne i relation til vejledning og
rådgivning
af parterne, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 4.1.).
Spørgsmål
8:
Vil det være personale med en børnesagkyndig uddannelse, som
skal lave de børnesagkyndige undersøgelser eller vil der blive anvendt
jurister?
Svar:
Lovforslaget tilsigter ikke ændringer i, at det – i lighed med i
dag – vil være egentlige børnesagkyndige, der forestår udarbejdelsen af
de
børnesagkyndige undersøgelser.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det fortsat vil være personale med
en børnesagkyndig uddannelse, der gennemfører den børnesagkyndige rådgivning
i
statsforvaltningerne. Børnesagkyndige deltager endvidere sammen med en jurist
i
konfliktmæglingen.
Spørgsmål 14:
Hvordan vil ministeren sikre voldsramte kvinders sikkerhed, når
de skal møde op til obligatoriske møder i statsforvaltningen?
Svar:
Lovforslaget er ikke til hinder for, at møderne i
statsforvaltningerne undtagelsesvis gennemføres med parterne hver for sig,
hvis
dette vil fremme løsningen af sagen. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt,
hvis der er tale om opløsning af et voldeligt ægteskab, hvor der er særligt
behov for at sikre den voldsramte ægtefælle.
Spørgsmål 4:
Hvordan vil ministeren sikre, at de mennesker, som har brug for
juridisk bistand i forbindelse med deres sag om forældremyndighed, separation
eller skilsmisse kan få dette?
Svar:
Allerede i dag yder sagsbehandlerne i statsamterne parterne en
omfattende juridisk vejledning under møder om forældremyndighed og under
vilkårsforhandling i separations- og skilsmissesager. Under
vilkårsforhandlingen rejses ofte spørgsmål, der ikke har direkte tilknytning
til vilkårene, for eksempel spørgsmål om skattemæssige forhold, boligsikring
og
bodeling. Sagsbehandlerne henviser parterne til de relevante myndigheder, der
kan besvare konkrete spørgsmål herom. Man kan ikke få offentlig retshjælp til
afklaring af juridiske problemstillinger hos en forvaltningsmyndighed. Dette
princip gælder også for sagsbehandlingen i statsforvaltningerne. Drejer
spørgsmålene sig om deling af parternes fællesbo, vil der være mulighed for
at
søge om offentlig retshjælp i forbindelse med skifterettens behandling af
sagen. Ved større bodelingsspørgsmål søger parterne erfaringsvis
advokatbistand.
Denne juridiske vejledningsforpligtelse vil også være en del af opgaverne for
sagsbehandlerne i de nye statsforvaltninger.
Der kan være anledning til at fremhæve, at statsamterne allerede
i dag har ekspertise i at påse, at en svagere parts behov ikke bliver
tilsidesat
i tilfælde, hvor der måtte bestå en ubalance mellem parterne. Dette vil blive
videreført efter nyordningen.
Ud over den juridiske bistand vil parterne endvidere blive
tilbudt rådgivning og mægling med henblik på, at de finder en løsning på
deres
problemer.
I de tilfælde, hvor det ikke lykkes for parterne at nå til
enighed under statsforvaltningens behandling af deres sag om separation eller
skilsmisse eller om forældremyndighed, og hvor sagen derfor indbringes for
retten, vil der – som i dag – være adgang til at få beskikket
advokat i
overensstemmelse med de gældende regler herom.
Spørgsmål
13:
Med udgangspunkt i forventningen om, at sagsbehandlingstiden
fremover reelt vil blive afkortet ved de nye statsforvaltninger, bedes
ministeren oplyse, om udvalget en gang årligt kan få oversendt en
afrapportering til Retsudvalget om udviklingen i sagsbehandlingstiden.
Svar:
Jeg kan bekræfte, at udvalget én gang årligt – første gang i
2008 – vil modtage en afrapportering om udviklingen i
sagsbehandlingstiden i statsforvaltningerne.
Spørgsmål nr. 2:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange afdelingskontorer/filialer,
der findes i dag (gerne med en liste over hvor) og hvilke man forventer
fremover?
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for mig oplyst følgende:
»Der er fem af de
nuværende femten statsamter, der har filialbetjening eller tilsvarende
udenfor
hovedstædernes placering. Der drejer sig om statsamterne Vestsjælland,
Storstrøm, Ringkjøbing, Viborg og Nordjylland.
Statsamtet Vestsjælland
har hovedsæde i Sorø, men har mulighed for med mellemrum at afholde
vilkårsforhandlinger og andre familieretlige møder i Haslev.
Statsamtet Storstrøm har
hovedsæde i Nykøbing Falster og et filialkontor i Næstved Kommunes
administrationscenter. Kontoret har ingen fast bemanding, men medarbejderne i
statsamtets civilretlige kontor bemander det i forbindelse med familieretlige
sager, hvor borgerne foretrækker at møde op der. Det drejer sig typisk
om borgere, der bor i den nordlige del af amtet. Endvidere foregår
tilsvarende
en del af Statsamtets børnerådgivning der.
Statsamtet Viborg har
hovedkontor i Viborg by. Statsamtet har to filialkontorer, hvor borgere kan
deltage i vilkårsforhandlinger i separations- og skilsmissesager, møder om
samværsspørgsmål og møder om indgivne ansøgninger om opholdstilladelse. Der
kan
også ydes børnesagkyndig rådgivning på disse kontorer. Det ene kontor er
beliggende i Thisted og betjener borgere i Thisted, Hanstholm og Sydthy
kommuner. Det andet kontor ligger i Nykøbing Mors og betjener borgere i
Morsø,
Sallingsund og Sundsøre kommuner. Møder på filialkontorerne afholdes, når der
er et passende antal sager. Kontoret i Thisted har stort set været i
anvendelse
hver 14. dag, mens kontoret i Nykøbing Mors har været betjent med ca. 3 ugers
mellemrum.
Statsamtet Ringkjøbing
har hovedkontor i Ringkøbing by. Der er endvidere et filialkontor i Herning.
Der afholdes møder - efter forudgående tilsigelse eller aftale - i
ægteskabssager, samværssager, adoptionssager, værgemålssager mv. Statsamtet
betjener borgere, der er bosat i Herning, Ikast og Brande kommuner samt i et
vist omfang borgere fra Trehøje og Aaskov kommuner. På grund af kontorets
centrale beliggenhed afholdes der af og til møder, hvor den ene part er bosat
i
den vestlige del af Ringkjøbing Amt, mens den anden part er bosat uden for
amtet, ofte i Østjylland. Kontoret er bemandet 2 gange ugentligt, normalt
mellem kl. 8 og ca. 16.
Statsamtet Nordjylland
har hovedkontor i Aalborg. Statsamtet Nordjylland har endvidere fire
afdelingskontorer
i henholdsvis Arden, Løgstør, Frederikshavn og Hjørring. Afdelingskontorerne
er
bemandet med én fuldmægtig (jurist) - i Arden og Løgstør gennemsnitligt 1 dag
om ugen, kontoret i Frederikshavn 1-2 dage om ugen og kontoret i Hjørring 2
dage om ugen. På afdelingskontorerne afholdes der efter nærmere aftale med
borgere møde i vilkårsforhandlinger, samværssager og forældremyndighedssager.
Indenrigs- og
sundhedsministerens forslag til lov om regional statsforvaltning, L 70,
indebærer, at der d. 1. januar 2007 oprettes fem nye statsforvaltninger, som
afløser statsamterne. De fem regionale statsforvaltninger omfatter følgende:
Statsforvaltningen
Nordjylland med hovedsæde i Ålborg
Statsforvaltningen
Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing og afdelingskontor i Århus
Region Syddanmark med
hovedsæde i Åbenrå og afdelingskontorer i Odense og Ribe
Statsforvaltningen Hovedstaden med hovedsæde i Storkøbenhavn og
afdelingskontor på Bornholm.
Lovforslagets
forudsætninger om placeringen af statsforvaltningerne er baseret på
strukturreformens
udmøntningsplan fra september 2004. Udmøntningsplanen er fastsat på baggrund
af
samlet afvejning, hvori indgår de nødvendige hensyn til en faglig og
økonomisk
bæredygtig opgavevaretagelse, herunder hensyn til retssikkerhed og
borgerbetjening.
Hovedkontorerne
varetager statsforvaltningernes ledelse, administration og faglige opgaver.
Dog
deles de faglige opgaver mellem hovedkontoret og afdelingskontoret, som er
fast
bemandede enheder, ved opgaver, hvor den personlige kontakt mellem borgeren
og
statsforvaltningen har betydning for statsforvaltningens sagsbehandling og
service over for borgeren, så hovedkontoret og afdelingskontoret betjener
hver
sin afgrænsede del af statsforvaltningens område. Den personlige kontakt
mellem
borgeren og statsforvaltningen har bl.a. betydning for inden for
familieretten.
Herudover kan
statsforvaltningerne på samme måde som statsamterne oprette udefunktioner
eller
ikke-fastbemandede filialer, hvis særlige hensyn til borgerbetjeningen gør
det
hensigtsmæssigt.«
Jeg kan tilføje, at
indenrigs- og sundhedsministerens planer for hvilke borgernære opgaver, der
kan
indgå i de kommende afdelingskontorers opgaveportefølje, indebærer, at de
kommende statsforvaltningers afdelingskontorer forventes at omfatte
borgernære
opgaver, herunder især de familieretlige opgaver. Det har indenrigs- og
sundhedsministeren oplyst i svar til Kommunaludvalget på spørgsmål til L 70
om
regional statsforvaltning. Det kan i øvrigt oplyses, at afdelingskontorerne
og
eventuelle filialkontorer – på vegne af direktøren i statsforvaltningen
– vil
kunne træffe konkrete afgørelser i forhold til borgeren.
Jeg lægger vægt på, at
der også fremover kan ske en fleksibel betjening af borgerne på det
familieretlige
område. Jeg er derfor også indstillet på i resultatkontrakten med de kommende
statsforvaltninger at stille krav om, at disses brug af filialbetjening og
udefunktioner tilgodeser borgernes behov på det familieretlige område.
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange ressourcer der forventes
afsat til, at medarbejderne kan tage ud og have samtaler med borgerne, især
børn,
andre steder end kontoret.
Svar:
I dag er udgangspunktet, at møder med parterne, herunder deres
børn, i familieretlige sager holdes på statsamtets kontor eller på et
eventuelt
lokalt filialkontor.
I fremtiden afløses de nuværende 15 statsamter af 5 nye
statsforvaltninger med afdelingskontorer. Statsforvaltningernes placering er
beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 2 til L 28.
I de tilfælde, hvor der som følge af kommunalreformens gennemførelse
er forholdsvis stor afstand for en borger til et af statsforvaltningens
kontorer, vil sagsbehandlingen kunne tilrettelægges fleksibelt. Det gælder
navnlig, når børn skal deltage. F.eks. vil et barn kunne indkaldes til en
samtale med en børnesagkyndig, der har sin praksis i nærheden af barnets
bopæl.
Der er ikke afsat bestemte ressourcer til den del af
statsforvaltningernes mødevirksomhed, der kommer til at foregå uden for de
faste hoved- og afdelingskontorer. Udgifterne hertil vil som i dag blive
afholdt inden for statsforvaltningernes bevilling. Der henvises i øvrigt til
afsnit 4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det
fremgår,
at der er afsat øgede midler til sagsbehandlingen i statsforvaltningerne.
Spørgsmål nr. 12:
Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser af
lovforslaget set i lyset af høringssvarene fra Advokatrådet, Den Danske
Dommerforening og Foreningen af Familieretsadvokater, især med henblik på
høringssvarenes påstand om, at de sager som efter lovforslagets vedtagelse
vil
blive indbragt for domstolene vil være »tungere« end en gennemsnitlig
familieretlig
domstolssag i dag.
Svar:
Den Danske Dommerforening bemærker i sit høringssvar bl.a., at
den forventede nedgang i antallet af forældremyndigheds- og ægteskabssager
for
domstolene ikke kan antages at slå fuldt igennem i form af mindsket
ressourceanvendelse, da domstolssagerne må forventes gennemsnitligt at blive
mere komplicerede og ressourcekrævende.
Advokatrådet gav i sit høringssvar udtryk for samme holdning.
Rådet stillede endvidere spørgsmålstegn ved det forventede fald på ikke under
27 mio. kr. årligt på fri proces kontoen. Det samme gjorde Foreningen af
Familieretsadvokater.
Som anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
(afsnit 4.1), forventes gennemførelsen af lovforslaget at medføre, at
domstolene umiddelbart vil blive fritaget for ca. 6.000 ægteskabssager
årligt,
som fremover skal begynde i statsforvaltningerne. Et antal af disse sager vil
dog efterfølgende blive indbragt for domstolene af statsforvaltningerne,
fordi
det ikke er lykkedes for parterne at blive enige. Et skøn over, hvor mange
sager dette vil dreje sig om, er forbundet med nogen usikkerhed. Ved
vurderingen af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er det lagt til
grund,
at omkring halvdelen af sagerne vil blive afsluttet i statsforvaltningerne.
En del af de sager, som indbringes for retten, må forventes at
være relativt komplicerede. Til gengæld vil sagerne ofte være oplyst gennem
indhentelse af børnesagkyndige erklæringer m.v., når retten modtager dem fra
statsforvaltningen. En række sager, som indbringes for retten, vil dog også
være ukomplicerede, fordi indbringelsen for retten alene skyldes en parts
udeblivelse. Ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser af de sager, der
indbringes for retten, er der taget højde herfor.
Det kan i øvrigt oplyses, at udgifterne til fri proces i
ægteskabssager ifølge oplysninger fra Domstolsstyrelsen i 2003 samlet var ca.
74 mio. kr. En anslået besparelse på ikke under 27 mio. kr. som følge af den
ændrede opgavefordeling forekommer derfor ikke urealistisk.
Spørgsmål nr. 18:
I fortsættelse af spørgsmål 12 ønskes der dokumentation for, at der vil
blive afsat midler til at kunne lægge møder uden for de faste hoved- og
afdelingskontorer. Vil ministeren afsætte midler til disse møder uden for
hoved- og afdelingskontorerne, såfremt det viser sig, at det ikke er muligt
at
finde økonomien dertil i Statsforvaltningerne, med deraf til følge, at der
ikke
i nødvendigt omfang vil blive afholdt disse møder.
Svar:
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 2 lægger jeg vægt på, at der også
fremover kan ske en fleksibel betjening af borgerne på det familieretlige
område. Jeg er derfor også indstillet på i resultatkontrakten med de kommende
statsforvaltninger at stille krav om, at disses brug af filialbetjening og
udefunktioner tilgodeser borgernes behov på det familieretlige område.
Opmærksomheden henledes på, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
som har den generelle økonomiske bevilling i forhold til de nuværende
statsamter og de kommende statsforvaltninger. Det er der ikke ændret ved i
dette lovforslag.
Spørgsmål 19:
Ad svaret på spørgsmål 17.
Ministeren bedes oplyse, evt. efter at have indhentet et svar
fra indenrigs- og sundhedsministeren, om svaret betyder, at der i de øgede
midler er afsat penge til et øget antal møder uden for
statsforvaltningerne/filialerne.
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for mig oplyst
følgende:
»L 28 om udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige
område indebærer, at statsforvaltningerne tilføres økonomiske midler til
behandling af et øget antal ægteskabssager, idet sager om opløsning af
ægteskab
og forældremyndighedstvister skal starte i statsforvaltningerne. Desuden
tilføres statsforvaltningerne desuden midler til en styrkelse af rådgivnings-
og mæglingsindsatsen i statsforvaltningerne. Lovforslagets beskrivelse af de
økonomiske og administrative konsekvenser indeholder regeringens vurdering af
konsekvenserne for statsforvaltningernes virksomhed.
Statsforvaltningernes udmøntning af reformen på det
familieretlige område vil ske med udgangspunkt i de forudsætninger, der er
anført i lovforslagets beskrivelse af de økonomiske konsekvenser og i de
styringsprincipper, som følges på statsamtsområdet.
Det indebærer, at de enkelte statsforvaltninger har ansvaret for
inden for givne økonomiske rammer at tilrettelægge driften, således at
statsforvaltningen opfylder lovgivningens krav til opgavevaretagelsen,
herunder
udmøntning af intentionerne i L 28, og i den forbindelse også sikrer en
tilfredsstillende
borgerbetjening, herunder betjening fra ikke-fastbemandede filialer eller
mødesteder. Der vil således ikke blive afsat bestemte beløb i
statsforvaltningernes økonomiske rammer til særlige formål, f. eks.
borgermøder
i filialer eller lignende. Særlige krav fra de hvervgivende myndigheder til
statsforvaltningernes virksomhed, f. eks. til borgerbetjeningen, vil kunne
tilgodeses gennem de mål og resultatkrav, som indgår i de kommende
resultatkontrakter for statsforvaltningerne.«
Jeg kan i det hele tilslutte mig Indenrigs- og
Sundhedsministeriets bemærkninger, idet jeg endvidere henviser til
besvarelserne på spørgsmål nr. 2 og nr. 18 til L 28.
Spørgsmål 20:
Ad svaret på spørgsmål 18.
Kan ministeren oplyse, om regeringen vil være parat til at øge
bevillingerne til statsforvaltningerne, såfremt der ikke viser sig at være
penge nok til de nødvendige udefunktioner.
Svar:
I afsnit 4.1 i de almindelige bemærkninger til L 28 er der
redegjort for lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige. Som det fremgår heraf, er der afsat øgede midler til
sagsbehandlingen
m.v. i statsforvaltningerne.
Det er fortsat min opfattelse, at de skøn, der har dannet
grundlag for vurderingen af lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser, er realistiske.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til forældreansvarslov Retsinformation · 14. juni 2007
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 28 Retsinformation · 24. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse) Retsinformation · 3. maj 2007
- Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til navnelov Retsinformation · 5. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) Retsinformation · 21. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område) Retsinformation · 14. juni 2005