Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område)

2004/2 BTL 28Betænkning over lovforslagFolketinget15. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring

af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og

opløsning

og forskellige andre love

(Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område)

[familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed)]

1. Ændringsforslag

Familie- og forbrugerministeren har stillet 1 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 18. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og familie- og forbrugerministeren sendte den 7. januar 2005 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 267. Den 24. februar 2005

sendte

ministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse fra medarbejderne ved Statsamtet Vejle. Justitsministeren har

over

for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Læs alt

Udvalget har stillet 20 spørgsmål til familie- og

forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle

af

udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti bemærker:

Lovforslaget er et led i den samlede strukturreform. S, RV og SF

har i forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag efter

folketingsvalget taget til efterretning, at regeringspartierne og

Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i

reformen. S’, RV’s og SF’s holdning til bl.a. denne

hovedkonstruktion

fremgår af betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65, forslag til lov om

regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og

Hovedstadens Sygehusfællesskab. Der henvises hertil.

Forslaget her skal ligeledes ses i sammenhæng med lovforslag

nr. L 70 vedrørende etablering af regionale statsforvaltninger –

hvortil der

henvises.

S, RV og SF finder det helt rigtigt at få samlet det

familieretlige område. Det vil være til gavn for borgerne at skabe en fælles

indgang til myndighederne. Dermed sikres der samtidighed i sagsbehandlingen

af

spørgsmålet om separation og skilsmisse samt forældremyndighed og samvær.

S, RV og SF er meget tilfredse med, at konfliktløsning og

mægling nu indskrives i lov om forældremyndighed og samvær som et

obligatorisk

tilbud fra statsforvaltningerne. Disse tiltag skulle gerne bidrage positivt

til

at hjælpe parterne til selv at finde løsninger, som tilgodeser ikke mindst

barnets,

men også gerne forældrenes ønsker – og dermed være med til at dæmpe

konfliktniveauet til gavn for barnets trivsel.

S, RV og SF har lagt meget vægt på, at der skal være faguddannet

personale nok til at indfri det udmærkede skridt om obligatorisk

konfliktmægling samt sikring af ressourcer til løbende efteruddannelse

af

personalet. Ligesom det har været afgørende at få sikret, at der vil være

tilstrækkelig faguddannet børnesagkyndigt personale til rådighed til

varetagelse af de børnesagkyndige undersøgelser m.v. Her kan henvises til

svarene fra ministeren på spørgsmålene 6-8.

Tilsvarende har S, RV og SF været optaget af at sikre, at

voldsramte kvinder kunne tilgodeses i forhold til deres sikkerhed, ved at

give

mulighed for særlig hensyntagen under forhandlingerne. Her kan henvises til

svaret på spørgsmål 14.

S, RV og SF er opmærksomme på, at det ikke nødvendigvis er

ligeværdige parter, der møder frem til disse forhandlinger, hvorfor vi nøje

vil

følge udviklingen i forhold til, at forslaget her medfører, at de beskikkede

advokater spares bort.

S, RV og SF er meget optaget af, at denne nyskabelse med én

indgang og det, at alle sager starter i statsforvaltningerne, ikke kommer til

at medføre en forlængelse af sagsbehandlingstiden, hvorfor vi med tilfredshed

har noteret os ministerens tilsagn om at ville tilsende Retsudvalget en årlig

redegørelse for udviklingen i sagsbehandlingstiden. Her kan henvises til svar

på spørgsmål 13.

Forslaget her skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 70 om

de regionale statsforvaltninger. S, RV og SF er meget bekymrede for, at der

sker en begrænsning i borgernes adgangsmuligheder. Med 5 statsforvaltninger

samt et begrænset antal filialkontorer vil der for rigtig mange borgere blive

tale om en endog meget lang vej til disse kontorer. Dermed vil det for

borgerne

være så som så med fordelen ved kun at have én dør, hvis den dør, de skal

anvende, ligger måske 50-

100 km

længere væk end nu. Dermed er vi meget langt fra indenrigsministerens ord om

borgerne i centrum. S, RV og SF kan frygte, at det betyder, at det, der

skulle

være så godt med øget mægling, konfliktløsning, børnesagkyndig rådgivning

m.v.,

bliver tabt. Derfor har S, RV og SF været meget optaget af, at der afsættes

tilstrækkelige midler til at kunne foretage disse samtaler, ved at

statsforvaltningernes personale kan komme ud til borgerne. S, RV og SF havde

gerne set, at der allerede på nuværende tidspunkt havde foreligget en klar

tilkendegivelse fra ministeren om sikring af tilstrækkelige ressourcer, men

dette

har desværre ikke kunnet imødekommes. Her kan henvises til svarene på

spørgsmålene

2, 3, og 12 samt 18-20. Dette problem er også kraftigt tilkendegivet af

medarbejdere fra de nuværende statsamter.

Tilsvarende deler S, RV og SF også bekymringen fra de nuværende

medarbejdere i statsamterne for, at den kommende geografiske placering vil

øge

risikoen for tab af kvalificeret og stabilt personale. Flygter personalet

hurtigere ud, end borgerne kan nå ind ad svingdøren, vil det være til stor

skade for de borgere, der har stort hjælpebehov. Derfor er der et generelt

behov for at udvise hensyntagen til personalet, set i forhold til de meget

store forandringer. S, RV og SF vil derfor understrege de forslag, vi har

stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen

til de resultater, vi har opnået under forhandlingerne, og de ønsker, S, RV

og

SF ikke fik imødekommet, fremgår af de respektive betænkningsbidrag til

lovforslag

nr. L 67, forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse

med

kommunalreformen. Der henvises hertil.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at S, RV og SF er

enige med regeringen i det rigtige i beslutningen om et enstrenget system,

hvorfor vi også kan støtte lovforslaget. Men det skal samtidig pointeres, at

det alene er regeringens ansvar, at hele omstruktureringen – inklusive

indfasningen – kommer til at foregå på en for borgerne acceptabel måde.

På

samme måde har regeringen alene ansvaret for, at de økonomiske rammer er til

stede

så vel i indfasningen som på længere sigt.

Dansk Folkeparti bemærker, at lovforslaget er en udmøntning af

kommunalreformen. Formålet med lovforslaget er at sikre borgerne én indgang

til

det offentlige. Der lægges op til, at borgerne som udgangspunkt får det

lettere, når der indtræffer den uheldige situation, at en familie opløses.

Dansk Folkeparti lægger vægt, at der i lovforslaget tages hensyn til barnets

ønsker og behov. Dansk Folkeparti finder ligeledes, at statsforvaltningens

rolle i sager om forældremyndighed og samvær er positiv, forstået på den

måde,

at der lægges vægt på, at man som udgangspunkt skal forsøge at skabe enighed

og

undgå en eventuel retssag. Det er afgørende, at en skilsmisse er så skånsom

som

mulig, specielt når der er små børn med i forløbet.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Mindretallet vil dog stemme for det stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

familie- og forbrugerministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 3

1)

Nr.

6

og

7

udgår.

[Konsekvensrettelse på grund af lovforslag nr. L 132]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af det forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Sagsomkostninger,

retshjælp og fri proces) (L 132), som justitsministeren fremsatte den 30.

marts

2005, og som indeholder en samlet nyaffattelse af retsplejelovens regler om

bl.a. fri proces og advokatbeskikkelse, herunder retsplejelovens § 449 om

advokatbeskikkelse i sager om ægteskab og forældremyndighed.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 28

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra familie- og

forbrugerministeren

2

Invitation til teknisk gennemgang 11/3-05 vedrørende L 28

3

Teknisk gennemgang af L 28 11/3-05

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Tidsplan som fastlagt på udvalgsmøde 31/3 05.

6

Notits vedr. præcisering af, hvilke

forældremyndighedssager domstolene har adgang til at tage stilling til i

samværsspørgsmål, fra familie- og forbrugerministeren

7

Om bemyndigelsesbestemmelser i kommunalreformen

8

Henvendelse af 15/4-05 fra medarbejderne ved Statsamtet

Vejle vedrørende lovforslag nr. L 70, forslag til lov om regional

statsforvaltning

9

1. udkast til betænkning

10

Ændringsforslag, fra familie- og forbrugerministeren

11

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 28

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om konfliktmægling på det familieretlige område, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvor mange afdelingskontorer der findes i dag,

og hvor mange der forventes fremover, til familie- og forbrugerministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm., om medarbejdere kan tage ud og tale med børnene,

til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om juridisk bistand, til familie- og forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvordan det sikres, at de foreslåede ændringer

bliver til gavn for børnene, til familie- og forbrugerministeren, og

ministerens svar herpå

6

Spm. om fagudannet personale til mægling, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om efteruddannelse af personale, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om børnesagkyndige, til familie- og forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

9

Spm. om uafhængigheden hos statsforvaltningerne, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om obligatorisk mødevirksomhed, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om barnets retsstilling, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om en årlig oversigt over behandlingstiden i

regionerne, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om sikkerhed for voldsramte kvinder ved mægling, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om henvendelse fra Statsamtet Vejle vedrørende L 28

og L 70, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om opgaver i filialer, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om ressourcer, til familie- og forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

18

Spm. om møder uden for faste hoved- og afdelingskontorer,

til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om bevillinger til møder uden for filialerne, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om øgede bevillinger til statsforvaltninger, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til familie- og

forbrugerministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra S, RV og SF.

Spørgsmål

6:

Hvordan vil ministeren sikre, at der er tilstrækkelig

faguddannet personale til den obligatoriske konfliktmægling?

Svar:

Det er i dag knyttet ca. 100 konfliktmæglere til statsamterne.

I foråret 2005 gennemføres to forløb med uddannelse af nye

konfliktmæglere i statsamterne. Der er tilmeldt ca. 20 deltagere til hvert

forløb. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender vil også i 2006 give

uddannelsestilbud til statsamterne således, at statsamterne har mulighed for

at

få uddannet tilstrækkeligt med mæglere, inden reformen træder i kraft. Det

fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit 4.1), at der

er

afsat 1 mio. kr. til uddannelse af nye mæglere.

Herudover foregår der løbende efteruddannelse af det allerede

etablerede mæglerkorps i statsamterne, og der har således netop været afholdt

kursusdage for disse.

Spørgsmål 7:

Hvor mange ressourcer er afsat til den nødvendige

efteruddannelse af personale i statsforvaltningerne?

Svar:

Der er afsat 1 mio. kr. til styrkelse af kompetencerne hos

sagsbehandlerne i statsforvaltningerne i relation til vejledning og

rådgivning

af parterne, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 4.1.).

Spørgsmål

8:

Vil det være personale med en børnesagkyndig uddannelse, som

skal lave de børnesagkyndige undersøgelser eller vil der blive anvendt

jurister?

Svar:

Lovforslaget tilsigter ikke ændringer i, at det – i lighed med i

dag – vil være egentlige børnesagkyndige, der forestår udarbejdelsen af

de

børnesagkyndige undersøgelser.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at det fortsat vil være personale med

en børnesagkyndig uddannelse, der gennemfører den børnesagkyndige rådgivning

i

statsforvaltningerne. Børnesagkyndige deltager endvidere sammen med en jurist

i

konfliktmæglingen.

Spørgsmål 14:

Hvordan vil ministeren sikre voldsramte kvinders sikkerhed, når

de skal møde op til obligatoriske møder i statsforvaltningen?

Svar:

Lovforslaget er ikke til hinder for, at møderne i

statsforvaltningerne undtagelsesvis gennemføres med parterne hver for sig,

hvis

dette vil fremme løsningen af sagen. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt,

hvis der er tale om opløsning af et voldeligt ægteskab, hvor der er særligt

behov for at sikre den voldsramte ægtefælle.

Spørgsmål 4:

Hvordan vil ministeren sikre, at de mennesker, som har brug for

juridisk bistand i forbindelse med deres sag om forældremyndighed, separation

eller skilsmisse kan få dette?

Svar:

Allerede i dag yder sagsbehandlerne i statsamterne parterne en

omfattende juridisk vejledning under møder om forældremyndighed og under

vilkårsforhandling i separations- og skilsmissesager. Under

vilkårsforhandlingen rejses ofte spørgsmål, der ikke har direkte tilknytning

til vilkårene, for eksempel spørgsmål om skattemæssige forhold, boligsikring

og

bodeling. Sagsbehandlerne henviser parterne til de relevante myndigheder, der

kan besvare konkrete spørgsmål herom. Man kan ikke få offentlig retshjælp til

afklaring af juridiske problemstillinger hos en forvaltningsmyndighed. Dette

princip gælder også for sagsbehandlingen i statsforvaltningerne. Drejer

spørgsmålene sig om deling af parternes fællesbo, vil der være mulighed for

at

søge om offentlig retshjælp i forbindelse med skifterettens behandling af

sagen. Ved større bodelingsspørgsmål søger parterne erfaringsvis

advokatbistand.

Denne juridiske vejledningsforpligtelse vil også være en del af opgaverne for

sagsbehandlerne i de nye statsforvaltninger.

Der kan være anledning til at fremhæve, at statsamterne allerede

i dag har ekspertise i at påse, at en svagere parts behov ikke bliver

tilsidesat

i tilfælde, hvor der måtte bestå en ubalance mellem parterne. Dette vil blive

videreført efter nyordningen.

Ud over den juridiske bistand vil parterne endvidere blive

tilbudt rådgivning og mægling med henblik på, at de finder en løsning på

deres

problemer.

I de tilfælde, hvor det ikke lykkes for parterne at nå til

enighed under statsforvaltningens behandling af deres sag om separation eller

skilsmisse eller om forældremyndighed, og hvor sagen derfor indbringes for

retten, vil der – som i dag – være adgang til at få beskikket

advokat i

overensstemmelse med de gældende regler herom.

Spørgsmål

13:

Med udgangspunkt i forventningen om, at sagsbehandlingstiden

fremover reelt vil blive afkortet ved de nye statsforvaltninger, bedes

ministeren oplyse, om udvalget en gang årligt kan få oversendt en

afrapportering til Retsudvalget om udviklingen i sagsbehandlingstiden.

Svar:

Jeg kan bekræfte, at udvalget én gang årligt – første gang i

2008 – vil modtage en afrapportering om udviklingen i

sagsbehandlingstiden i statsforvaltningerne.

Spørgsmål nr. 2:

Ministeren bedes oplyse, hvor mange afdelingskontorer/filialer,

der findes i dag (gerne med en liste over hvor) og hvilke man forventer

fremover?

Svar:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for mig oplyst følgende:

»Der er fem af de

nuværende femten statsamter, der har filialbetjening eller tilsvarende

udenfor

hovedstædernes placering. Der drejer sig om statsamterne Vestsjælland,

Storstrøm, Ringkjøbing, Viborg og Nordjylland.

Statsamtet Vestsjælland

har hovedsæde i Sorø, men har mulighed for med mellemrum at afholde

vilkårsforhandlinger og andre familieretlige møder i Haslev.

Statsamtet Storstrøm har

hovedsæde i Nykøbing Falster og et filialkontor i Næstved Kommunes

administrationscenter. Kontoret har ingen fast bemanding, men medarbejderne i

statsamtets civilretlige kontor bemander det i forbindelse med familieretlige

sager, hvor borgerne foretrækker at møde op der. Det drejer sig typisk

om borgere, der bor i den nordlige del af amtet. Endvidere foregår

tilsvarende

en del af Statsamtets børnerådgivning der.

Statsamtet Viborg har

hovedkontor i Viborg by. Statsamtet har to filialkontorer, hvor borgere kan

deltage i vilkårsforhandlinger i separations- og skilsmissesager, møder om

samværsspørgsmål og møder om indgivne ansøgninger om opholdstilladelse. Der

kan

også ydes børnesagkyndig rådgivning på disse kontorer. Det ene kontor er

beliggende i Thisted og betjener borgere i Thisted, Hanstholm og Sydthy

kommuner. Det andet kontor ligger i Nykøbing Mors og betjener borgere i

Morsø,

Sallingsund og Sundsøre kommuner. Møder på filialkontorerne afholdes, når der

er et passende antal sager. Kontoret i Thisted har stort set været i

anvendelse

hver 14. dag, mens kontoret i Nykøbing Mors har været betjent med ca. 3 ugers

mellemrum.

Statsamtet Ringkjøbing

har hovedkontor i Ringkøbing by. Der er endvidere et filialkontor i Herning.

Der afholdes møder - efter forudgående tilsigelse eller aftale - i

ægteskabssager, samværssager, adoptionssager, værgemålssager mv. Statsamtet

betjener borgere, der er bosat i Herning, Ikast og Brande kommuner samt i et

vist omfang borgere fra Trehøje og Aaskov kommuner. På grund af kontorets

centrale beliggenhed afholdes der af og til møder, hvor den ene part er bosat

i

den vestlige del af Ringkjøbing Amt, mens den anden part er bosat uden for

amtet, ofte i Østjylland. Kontoret er bemandet 2 gange ugentligt, normalt

mellem kl. 8 og ca. 16.

Statsamtet Nordjylland

har hovedkontor i Aalborg. Statsamtet Nordjylland har endvidere fire

afdelingskontorer

i henholdsvis Arden, Løgstør, Frederikshavn og Hjørring. Afdelingskontorerne

er

bemandet med én fuldmægtig (jurist) - i Arden og Løgstør gennemsnitligt 1 dag

om ugen, kontoret i Frederikshavn 1-2 dage om ugen og kontoret i Hjørring 2

dage om ugen. På afdelingskontorerne afholdes der efter nærmere aftale med

borgere møde i vilkårsforhandlinger, samværssager og forældremyndighedssager.

Indenrigs- og

sundhedsministerens forslag til lov om regional statsforvaltning, L 70,

indebærer, at der d. 1. januar 2007 oprettes fem nye statsforvaltninger, som

afløser statsamterne. De fem regionale statsforvaltninger omfatter følgende:

Statsforvaltningen

Nordjylland med hovedsæde i Ålborg

Statsforvaltningen

Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing og afdelingskontor i Århus

Region Syddanmark med

hovedsæde i Åbenrå og afdelingskontorer i Odense og Ribe

Statsforvaltningen Hovedstaden med hovedsæde i Storkøbenhavn og

afdelingskontor på Bornholm.

Lovforslagets

forudsætninger om placeringen af statsforvaltningerne er baseret på

strukturreformens

udmøntningsplan fra september 2004. Udmøntningsplanen er fastsat på baggrund

af

samlet afvejning, hvori indgår de nødvendige hensyn til en faglig og

økonomisk

bæredygtig opgavevaretagelse, herunder hensyn til retssikkerhed og

borgerbetjening.

Hovedkontorerne

varetager statsforvaltningernes ledelse, administration og faglige opgaver.

Dog

deles de faglige opgaver mellem hovedkontoret og afdelingskontoret, som er

fast

bemandede enheder, ved opgaver, hvor den personlige kontakt mellem borgeren

og

statsforvaltningen har betydning for statsforvaltningens sagsbehandling og

service over for borgeren, så hovedkontoret og afdelingskontoret betjener

hver

sin afgrænsede del af statsforvaltningens område. Den personlige kontakt

mellem

borgeren og statsforvaltningen har bl.a. betydning for inden for

familieretten.

Herudover kan

statsforvaltningerne på samme måde som statsamterne oprette udefunktioner

eller

ikke-fastbemandede filialer, hvis særlige hensyn til borgerbetjeningen gør

det

hensigtsmæssigt.«

Jeg kan tilføje, at

indenrigs- og sundhedsministerens planer for hvilke borgernære opgaver, der

kan

indgå i de kommende afdelingskontorers opgaveportefølje, indebærer, at de

kommende statsforvaltningers afdelingskontorer forventes at omfatte

borgernære

opgaver, herunder især de familieretlige opgaver. Det har indenrigs- og

sundhedsministeren oplyst i svar til Kommunaludvalget på spørgsmål til L 70

om

regional statsforvaltning. Det kan i øvrigt oplyses, at afdelingskontorerne

og

eventuelle filialkontorer – på vegne af direktøren i statsforvaltningen

– vil

kunne træffe konkrete afgørelser i forhold til borgeren.

Jeg lægger vægt på, at

der også fremover kan ske en fleksibel betjening af borgerne på det

familieretlige

område. Jeg er derfor også indstillet på i resultatkontrakten med de kommende

statsforvaltninger at stille krav om, at disses brug af filialbetjening og

udefunktioner tilgodeser borgernes behov på det familieretlige område.

Spørgsmål nr. 3:

Ministeren bedes oplyse, hvor mange ressourcer der forventes

afsat til, at medarbejderne kan tage ud og have samtaler med borgerne, især

børn,

andre steder end kontoret.

Svar:

I dag er udgangspunktet, at møder med parterne, herunder deres

børn, i familieretlige sager holdes på statsamtets kontor eller på et

eventuelt

lokalt filialkontor.

I fremtiden afløses de nuværende 15 statsamter af 5 nye

statsforvaltninger med afdelingskontorer. Statsforvaltningernes placering er

beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 2 til L 28.

I de tilfælde, hvor der som følge af kommunalreformens gennemførelse

er forholdsvis stor afstand for en borger til et af statsforvaltningens

kontorer, vil sagsbehandlingen kunne tilrettelægges fleksibelt. Det gælder

navnlig, når børn skal deltage. F.eks. vil et barn kunne indkaldes til en

samtale med en børnesagkyndig, der har sin praksis i nærheden af barnets

bopæl.

Der er ikke afsat bestemte ressourcer til den del af

statsforvaltningernes mødevirksomhed, der kommer til at foregå uden for de

faste hoved- og afdelingskontorer. Udgifterne hertil vil som i dag blive

afholdt inden for statsforvaltningernes bevilling. Der henvises i øvrigt til

afsnit 4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det

fremgår,

at der er afsat øgede midler til sagsbehandlingen i statsforvaltningerne.

Spørgsmål nr. 12:

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser af

lovforslaget set i lyset af høringssvarene fra Advokatrådet, Den Danske

Dommerforening og Foreningen af Familieretsadvokater, især med henblik på

høringssvarenes påstand om, at de sager som efter lovforslagets vedtagelse

vil

blive indbragt for domstolene vil være »tungere« end en gennemsnitlig

familieretlig

domstolssag i dag.

Svar:

Den Danske Dommerforening bemærker i sit høringssvar bl.a., at

den forventede nedgang i antallet af forældremyndigheds- og ægteskabssager

for

domstolene ikke kan antages at slå fuldt igennem i form af mindsket

ressourceanvendelse, da domstolssagerne må forventes gennemsnitligt at blive

mere komplicerede og ressourcekrævende.

Advokatrådet gav i sit høringssvar udtryk for samme holdning.

Rådet stillede endvidere spørgsmålstegn ved det forventede fald på ikke under

27 mio. kr. årligt på fri proces kontoen. Det samme gjorde Foreningen af

Familieretsadvokater.

Som anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

(afsnit 4.1), forventes gennemførelsen af lovforslaget at medføre, at

domstolene umiddelbart vil blive fritaget for ca. 6.000 ægteskabssager

årligt,

som fremover skal begynde i statsforvaltningerne. Et antal af disse sager vil

dog efterfølgende blive indbragt for domstolene af statsforvaltningerne,

fordi

det ikke er lykkedes for parterne at blive enige. Et skøn over, hvor mange

sager dette vil dreje sig om, er forbundet med nogen usikkerhed. Ved

vurderingen af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er det lagt til

grund,

at omkring halvdelen af sagerne vil blive afsluttet i statsforvaltningerne.

En del af de sager, som indbringes for retten, må forventes at

være relativt komplicerede. Til gengæld vil sagerne ofte være oplyst gennem

indhentelse af børnesagkyndige erklæringer m.v., når retten modtager dem fra

statsforvaltningen. En række sager, som indbringes for retten, vil dog også

være ukomplicerede, fordi indbringelsen for retten alene skyldes en parts

udeblivelse. Ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser af de sager, der

indbringes for retten, er der taget højde herfor.

Det kan i øvrigt oplyses, at udgifterne til fri proces i

ægteskabssager ifølge oplysninger fra Domstolsstyrelsen i 2003 samlet var ca.

74 mio. kr. En anslået besparelse på ikke under 27 mio. kr. som følge af den

ændrede opgavefordeling forekommer derfor ikke urealistisk.

Spørgsmål nr. 18:

I fortsættelse af spørgsmål 12 ønskes der dokumentation for, at der vil

blive afsat midler til at kunne lægge møder uden for de faste hoved- og

afdelingskontorer. Vil ministeren afsætte midler til disse møder uden for

hoved- og afdelingskontorerne, såfremt det viser sig, at det ikke er muligt

at

finde økonomien dertil i Statsforvaltningerne, med deraf til følge, at der

ikke

i nødvendigt omfang vil blive afholdt disse møder.

Svar:

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 2 lægger jeg vægt på, at der også

fremover kan ske en fleksibel betjening af borgerne på det familieretlige

område. Jeg er derfor også indstillet på i resultatkontrakten med de kommende

statsforvaltninger at stille krav om, at disses brug af filialbetjening og

udefunktioner tilgodeser borgernes behov på det familieretlige område.

Opmærksomheden henledes på, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

som har den generelle økonomiske bevilling i forhold til de nuværende

statsamter og de kommende statsforvaltninger. Det er der ikke ændret ved i

dette lovforslag.

Spørgsmål 19:

Ad svaret på spørgsmål 17.

Ministeren bedes oplyse, evt. efter at have indhentet et svar

fra indenrigs- og sundhedsministeren, om svaret betyder, at der i de øgede

midler er afsat penge til et øget antal møder uden for

statsforvaltningerne/filialerne.

Svar:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for mig oplyst

følgende:

»L 28 om udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige

område indebærer, at statsforvaltningerne tilføres økonomiske midler til

behandling af et øget antal ægteskabssager, idet sager om opløsning af

ægteskab

og forældremyndighedstvister skal starte i statsforvaltningerne. Desuden

tilføres statsforvaltningerne desuden midler til en styrkelse af rådgivnings-

og mæglingsindsatsen i statsforvaltningerne. Lovforslagets beskrivelse af de

økonomiske og administrative konsekvenser indeholder regeringens vurdering af

konsekvenserne for statsforvaltningernes virksomhed.

Statsforvaltningernes udmøntning af reformen på det

familieretlige område vil ske med udgangspunkt i de forudsætninger, der er

anført i lovforslagets beskrivelse af de økonomiske konsekvenser og i de

styringsprincipper, som følges på statsamtsområdet.

Det indebærer, at de enkelte statsforvaltninger har ansvaret for

inden for givne økonomiske rammer at tilrettelægge driften, således at

statsforvaltningen opfylder lovgivningens krav til opgavevaretagelsen,

herunder

udmøntning af intentionerne i L 28, og i den forbindelse også sikrer en

tilfredsstillende

borgerbetjening, herunder betjening fra ikke-fastbemandede filialer eller

mødesteder. Der vil således ikke blive afsat bestemte beløb i

statsforvaltningernes økonomiske rammer til særlige formål, f. eks.

borgermøder

i filialer eller lignende. Særlige krav fra de hvervgivende myndigheder til

statsforvaltningernes virksomhed, f. eks. til borgerbetjeningen, vil kunne

tilgodeses gennem de mål og resultatkrav, som indgår i de kommende

resultatkontrakter for statsforvaltningerne.«

Jeg kan i det hele tilslutte mig Indenrigs- og

Sundhedsministeriets bemærkninger, idet jeg endvidere henviser til

besvarelserne på spørgsmål nr. 2 og nr. 18 til L 28.

Spørgsmål 20:

Ad svaret på spørgsmål 18.

Kan ministeren oplyse, om regeringen vil være parat til at øge

bevillingerne til statsforvaltningerne, såfremt der ikke viser sig at være

penge nok til de nødvendige udefunktioner.

Svar:

I afsnit 4.1 i de almindelige bemærkninger til L 28 er der

redegjort for lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige. Som det fremgår heraf, er der afsat øgede midler til

sagsbehandlingen

m.v. i statsforvaltningerne.

Det er fortsat min opfattelse, at de skøn, der har dannet

grundlag for vurderingen af lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser, er realistiske.

Lignende dokumenter