Forslag til folketingsbeslutning om bedre og billigere daginstitutioner m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. april 2004 af Villy Søvndal (SF),
Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre og billigere daginstitutioner m.v.
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2004 at
fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige økonomiske
prioriteringer og administrative ændringer, som sikrer bedre og billigere
dagtilbud for børn i form af
–
en national vision for
bedre daginstitutioner: mere omsorg for og støtte til det enkelte barns
udvikling af sociale og almene færdigheder, bedre stimulation af barnets leg,
fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, bedre muligheder for at udvikle
selvværd, selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber
samt
bedre kvalitet i indsatsen over for børn med særlige behov,
–
tid og penge til
kvalitetsudvikling på den enkelte institution,
–
mere tid til børnene,
–
mere plads til at lege
og udfolde sig inde og ude,
–
sundere miljø for børn
og pædagoger,
–
sundere og gratis mad
til børnene,
Læs alt
–
nedsat
forældrebetaling fra de nuværende maksimalt 33 pct. for alle dagtilbud til
maksimalt 20 pct. af de budgetterede udgifter efter § 15, stk. 1, for de 0-2
årige, maksimalt 25 pct. for de 3-5 årige og maksimalt 30 pct. for de 6-10
årige,
–
fuld pasningsgaranti
for børn i alderen 0-10 år,
–
hævet grænse for
økonomisk friplads.
Bemærkninger til forslaget
Daginstitutionerne er ikke kun et sted, hvor forældre får
passet deres børn, men samtidig dér, hvor børnene har det godt eller skidt,
udvikler sig eller mistrives, opdrages og udvikler selvstændighed. Derfor er
det vigtigt, at vuggestuer, børnehaver og SFO’er er trygge, udviklende
og
lærerige for alle børn, som deltager, og at det sker ud fra det enkelte barns
særlige forudsætninger.
Vore børn er sammen med uddannelser de to vigtigste steder
at investere, hvis det danske samfund skal skabe vækst og udvikling i
fremtiden.
Der er brug for en økonomisk politik, der skaber et råderum
til at udvikle vore børns og børnebørns velfærd. Det er ganske enkelt for
kortsigtet at lægge op til skattelettelser, der skal betales ved, at kommuner
og amter tvinges til at skære dybt i en række for borgerne centrale
velfærdsydelser.
Derfor er der brug for, at Folketinget bakker op bag de
mange danskere, der – uanset om de har børn i et dagtilbud eller ej
– er imod
det såkaldte skattestop, hvis det betyder, at kommunerne skærer ned på
børneområdet. Der er behov for at gøre vore daginstitutioner bedre –
ikke fordi
de er dårlige, men fordi de både kan og bør blive langt bedre.
Forslagsstillerne mener, at Folketinget bør vedtage et
politisk ambitionsniveau og en national kvalitetsvision for, hvordan
dagtilbuddene til børn skal forbedre de kvalitetskrav, der opstilles i § 8 i
lov om social service.
Forslagsstillerne har den vision, at dagtilbuddene bør være
gode til:
–
at fremme en alsidig
personlighed hos det enkelte barn,
–
at udvikle børnene
til selvstændige, demokratisk tænkende og handlende mennesker,
–
at udvikle børnenes
personlige og sociale kompetencer, herunder sproglige og andre kommunikative
færdigheder,
–
at lade børnene
tilegne sig viden om natur og kultur,
–
at stimulere børnenes
motoriske, praktiske og musiske kompetencer.
Børn skal lege, udforske, undersøge og eksperimentere.
Barndommen har en værdi i sig selv og er ikke kun en forberedelse til
voksenlivet. Derfor skal daginstitutionerne heller ikke være rene
træningslejre
til voksenlivet. For forslagsstillerne er gode daginstitutioner bl.a.
kendetegnet ved, at pædagogerne opfatter børnene som aktive individer med
viden, meninger, drømme og perspektiver for fremtiden. Forslagsstillerne
ønsker
daginstitutioner, hvor børnene bliver taget alvorligt, bliver lyttet til og
får
indflydelse, hvor børnene bliver udfordret af nærværende pædagoger, bliver
respekteret og selv viser respekt for andre. Der skal lyttes til børnene, og
børnene skal have mulighed for at have medbestemmelse og medansvar.
Den bedste udvikling og læring for børnene i vuggestuer og
børnehaver foregår i uformelle sammenhænge, hvor børnenes interesser og egne
initiativer er udgangspunktet. Ligesom unge og voksne lærer børn bedst, når
de
lærer af lyst. Omsorg, opdragelse og læring skal fungere som en helhed, hvor
barnets lyst og nysgerrighed er med til at fremme en alsidig personlig
udvikling hos barnet.
Forslagsstillerne ønsker visionsmål, som angiver
en ønsket kvalitetsudvikling for
dagtilbuddene
, dvs. en linje for, hvilken kvalitet og retning pædagogerne
skal stræbe efter i det daglige arbejde. Forslagsstillerne lægger dermed op
til
at give en politisk bestemt retning for de værdier, normer m.v., der skal
præge
dagtilbuddenes arbejde med kvalitetsudvikling. Forslagsstillerne vil have
bedre
institutioner
, men ikke fastlægge
nationale mål, der skal nås af
børnene.
Visionsmål
handler om krav til og retning for kvaliteten af vore dagtilbud og ikke om
opnåelsesmål, der lægger op til vurderinger af børnene allerede i
0-6-års-alderen.
Kommunerne bør i forlængelse heraf forpligtes til at
afsætte særlige midler til forældre- og pædagoginitierede kvalitetssatsninger
på den enkelte institution. Sådanne projekter skulle så være en del af
institutionernes virksomhedsplaner. I dag er der typisk et stort engagement
hos
specielt pædagogerne, men ofte også i forældrebestyrelserne og i
institutionernes virksomhedsplaner. Forslagsstillerne ønsker at give dette
arbejde et yderligere incitament til kvalitetsudvikling.
Forslagsstillerne vil give pædagogerne mere tid til
børnene. Børn fra belastede familier har særlig brug for en god pasning i
børnehaver og skolefritidsordninger. De har brug for, at pædagogerne har tid
til at lytte til dem, snakke med dem og i det hele taget være nærværende for
dem. Derfor vil forslagsstillerne i særlig grad sikre, at pædagogerne har tid
til og muligheder for at give børnene fra belastede familier en god pasning.
Institutioner med mange børn fra belastede familier skal
have bedre normeringer. Pædagoger, der arbejder med udsatte børn, skal
uddannes
og efteruddannes bedre. Både bedre normeringer og bedre adgang til
efteruddannelse dér, hvor man arbejder med udsatte børn, skal gøre
pædagogerne
bedre til at bygge bro og øge tværfagligheden mellem det normale system og
det
sociale system. Målet er, at færrest muligt skubbes helt over i det sociale
system.
Forslagsstillerne vil give børn i dagtilbud mere plads til
at lege og udfolde sig inde og ude. Mange børn har for lidt plads at udfolde
sig på
Mange steder har kommunerne lavet
daginstitutioner og SFO’er med små rum til mange børn og indeklemte
legepladser
osv. for at få plads til flere og flere børn. Alt for mange legepladser giver
alt for dårlige rammer for børnenes leg og fysiske udfoldelse. Der findes
eksempler på daginstitutioner, hvor legepladsen er så forsømt og ringe, at
myndighederne stort set må kræve samtlige legeredskaber fjernet af hensyn til
børnenes sikkerhed, og hvor kommunen har afsat så få midler til
legepladsrenovation og -forbedring, at børnene i halve og hele år må lege på
nærmest tomme »ørkenlegepladser«, hvor alle legehuse og -tårne osv. er jævnet
med jorden, fordi de var farlige og blev krævet nedrevet af tilsynet.
I de kommende år får vi færre børn i gruppen 0-6-årige. Det
kan og bør udnyttes til at skabe bedre fysisk plads til børnene.
Forslagsstillerne foreslår klare minimumsstandarder for
plads til børnene: 2 kvadratmeter pr. barn i børnehaver og 3 kvadratmeter pr.
barn i vuggestuer. Forslagsstillerne foreslår endvidere, at lovgivningen
omkring godkendelse af institutionsbyggerier strammes, så kommunerne ikke kan
give sig selv dispensation for små rum og dårligt arbejdsmiljø i forbindelse
med
byggesager. En række skandalesager viser behovet. Der skal skabes bedre
sikkerhed på legepladserne – samtidig med, at de skal være sjovere for
børnene.
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, kapitel 4 om
undervisningsmiljøvurdering, jf. lov nr. 166 af 14. marts 2001, bør også
omfatte daginstitutioner og dagpasningstilbud. Tilsynet med legepladser
flyttes
fra kommunerne, som ejer legepladserne, til en uafhængig myndighed, f.eks.
Arbejdstilsynet (der tilføres det nødvendige personale), og der varsles en
tilsynsrunde om 1-2 år.
Forslagsstillerne foreslår at afsætte penge til
støjdæmpende foranstaltninger i institutioner, så alle kan leve op til de
krav,
som Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler, og som mindst opfylder kravene
i
bygningsreglementets krav for nybygninger fra 1995.
Forslagsstillerne foreslår et sundt, gratis måltid mad til
alle børn i daginstitutioner og folkeskoler. Der skal samtidig skabes bedre
rammer for måltiderne, f.eks. hvad angår tid og indretning af lokaler. Det
har
vist sig, at børn spiser 90 pct. mere frugt, når den er skåret ud i
børnevenlige bidder. Endvidere foreslås det, at kommunerne vedtager en
slikpolitik for fritids- og ungdomsklubber, herunder retningslinjer for salg.
Forslagsstillerne har allerede tidligere gjort opmærksom på
fordele ved gratis mad i daginstitutioner og skoler ved fremsættelsen af
beslutningsforslag nr. B 141 den 9. marts 2004.
Forslagsstillerne foreslår, at daginstitutionerne gøres
billigere for forældrene gennem en øget skattefinansiering. Konkret foreslås
en
nedsat forældrebetaling fra de nuværende maksimalt 33 pct. for alle dagtilbud
til maksimum 20 pct. af de budgetterede udgifter efter § 15, stk. 1, for 0-2
årige, maksimalt 25 pct. for de 3-5 årige og maksimalt 30 pct. for de 6-10
årige. Det vil typisk nedsætte forældrebetalingen til dagpleje med ca. 10.000
kr. pr. år, betalingen for en vuggestueplads med ca. 12.000 pr. år og
betalingen for en børnehaveplads med godt 4.000 kr. pr. år.
Forslagsstillerne har allerede ved fremsættelsen af B 119
den 5. februar 2004 gjort opmærksom på Socialistisk Folkepartis holdning til,
at forældrebetalingen bør nedsættes.
Det foreslås, at der etableres en pasningsgaranti for børn
i alderen 0-10 år i alle kommuner. Endelig foreslås det at hæve grænsen for
økonomisk friplads.
Økonomiske konsekvenser
Billigere daginstitutioner vil koste ca. 1 mia. kr. for
sænket forældrebetaling, og der tænkes at skulle afsættes 50-100 mio. kr. til
at hæve grænsen for økonomisk friplads (og dermed ændre på reguleringen af
delvis friplads over skalaen).
Den fulde pasningsgaranti er ikke økonomisk krævende, men
ikke beregnet p.t.
Omkostningerne til billigere daginstitutioner og fuld
pasningsgaranti indfases over en årrække på ca. 4 år (en regeringsperiode),
dog
således at fuld pasningsgaranti opnås hurtigt.
Til bedre daginstitutioner afsættes 3,2 mia. kr. indfaset
over perioden 2005-2010. Heraf ca. 1,5 mia. kr. til gratis mad. Til
investeringerne i bedre pladsforhold, bedre legepladser, mindre støj m.v.
tænkes afsat 500 mio. kr., der aftrappes til 250 mio. kr. over 3 år og
fastholdes frem til 2010, jf. SF’s 2010-plan.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om bedre og billigere daginstitutioner m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 179).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om børnefamiliers ret til omsorgsdage Retsinformation · 17. februar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn) Retsinformation · 18. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om sundhedsplejens og daginstitutionernes rolle i bekæmpelsen af den negative sociale arv Retsinformation · 27. januar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en behandlingsgaranti for psykisk syge børn og børn med behov for pædagogisk-psykologisk rådgivning Retsinformation · 13. januar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om gratis skole- og institutionsmad til alle børn Retsinformation · 16. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder Retsinformation · 17. november 1998