Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bedre og billigere daginstitutioner m.v.

2003/1 BSF 179Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. april 2004 af Villy Søvndal (SF),

Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om bedre og billigere daginstitutioner m.v.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2004 at

fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige økonomiske

prioriteringer og administrative ændringer, som sikrer bedre og billigere

dagtilbud for børn i form af

–

en national vision for

bedre daginstitutioner: mere omsorg for og støtte til det enkelte barns

udvikling af sociale og almene færdigheder, bedre stimulation af barnets leg,

fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, bedre muligheder for at udvikle

selvværd, selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber

samt

bedre kvalitet i indsatsen over for børn med særlige behov,

–

tid og penge til

kvalitetsudvikling på den enkelte institution,

–

mere tid til børnene,

–

mere plads til at lege

og udfolde sig inde og ude,

–

sundere miljø for børn

og pædagoger,

–

sundere og gratis mad

til børnene,

Læs alt

–

nedsat

forældrebetaling fra de nuværende maksimalt 33 pct. for alle dagtilbud til

maksimalt 20 pct. af de budgetterede udgifter efter § 15, stk. 1, for de 0-2

årige, maksimalt 25 pct. for de 3-5 årige og maksimalt 30 pct. for de 6-10

årige,

–

fuld pasningsgaranti

for børn i alderen 0-10 år,

–

hævet grænse for

økonomisk friplads.

Bemærkninger til forslaget

Daginstitutionerne er ikke kun et sted, hvor forældre får

passet deres børn, men samtidig dér, hvor børnene har det godt eller skidt,

udvikler sig eller mistrives, opdrages og udvikler selvstændighed. Derfor er

det vigtigt, at vuggestuer, børnehaver og SFO’er er trygge, udviklende

og

lærerige for alle børn, som deltager, og at det sker ud fra det enkelte barns

særlige forudsætninger.

Vore børn er sammen med uddannelser de to vigtigste steder

at investere, hvis det danske samfund skal skabe vækst og udvikling i

fremtiden.

Der er brug for en økonomisk politik, der skaber et råderum

til at udvikle vore børns og børnebørns velfærd. Det er ganske enkelt for

kortsigtet at lægge op til skattelettelser, der skal betales ved, at kommuner

og amter tvinges til at skære dybt i en række for borgerne centrale

velfærdsydelser.

Derfor er der brug for, at Folketinget bakker op bag de

mange danskere, der – uanset om de har børn i et dagtilbud eller ej

– er imod

det såkaldte skattestop, hvis det betyder, at kommunerne skærer ned på

børneområdet. Der er behov for at gøre vore daginstitutioner bedre –

ikke fordi

de er dårlige, men fordi de både kan og bør blive langt bedre.

Forslagsstillerne mener, at Folketinget bør vedtage et

politisk ambitionsniveau og en national kvalitetsvision for, hvordan

dagtilbuddene til børn skal forbedre de kvalitetskrav, der opstilles i § 8 i

lov om social service.

Forslagsstillerne har den vision, at dagtilbuddene bør være

gode til:

–

at fremme en alsidig

personlighed hos det enkelte barn,

–

at udvikle børnene

til selvstændige, demokratisk tænkende og handlende mennesker,

–

at udvikle børnenes

personlige og sociale kompetencer, herunder sproglige og andre kommunikative

færdigheder,

–

at lade børnene

tilegne sig viden om natur og kultur,

–

at stimulere børnenes

motoriske, praktiske og musiske kompetencer.

Børn skal lege, udforske, undersøge og eksperimentere.

Barndommen har en værdi i sig selv og er ikke kun en forberedelse til

voksenlivet. Derfor skal daginstitutionerne heller ikke være rene

træningslejre

til voksenlivet. For forslagsstillerne er gode daginstitutioner bl.a.

kendetegnet ved, at pædagogerne opfatter børnene som aktive individer med

viden, meninger, drømme og perspektiver for fremtiden. Forslagsstillerne

ønsker

daginstitutioner, hvor børnene bliver taget alvorligt, bliver lyttet til og

får

indflydelse, hvor børnene bliver udfordret af nærværende pædagoger, bliver

respekteret og selv viser respekt for andre. Der skal lyttes til børnene, og

børnene skal have mulighed for at have medbestemmelse og medansvar.

Den bedste udvikling og læring for børnene i vuggestuer og

børnehaver foregår i uformelle sammenhænge, hvor børnenes interesser og egne

initiativer er udgangspunktet. Ligesom unge og voksne lærer børn bedst, når

de

lærer af lyst. Omsorg, opdragelse og læring skal fungere som en helhed, hvor

barnets lyst og nysgerrighed er med til at fremme en alsidig personlig

udvikling hos barnet.

Forslagsstillerne ønsker visionsmål, som angiver

en ønsket kvalitetsudvikling for

dagtilbuddene

, dvs. en linje for, hvilken kvalitet og retning pædagogerne

skal stræbe efter i det daglige arbejde. Forslagsstillerne lægger dermed op

til

at give en politisk bestemt retning for de værdier, normer m.v., der skal

præge

dagtilbuddenes arbejde med kvalitetsudvikling. Forslagsstillerne vil have

bedre

institutioner

, men ikke fastlægge

nationale mål, der skal nås af

børnene.

Visionsmål

handler om krav til og retning for kvaliteten af vore dagtilbud og ikke om

opnåelsesmål, der lægger op til vurderinger af børnene allerede i

0-6-års-alderen.

Kommunerne bør i forlængelse heraf forpligtes til at

afsætte særlige midler til forældre- og pædagoginitierede kvalitetssatsninger

på den enkelte institution. Sådanne projekter skulle så være en del af

institutionernes virksomhedsplaner. I dag er der typisk et stort engagement

hos

specielt pædagogerne, men ofte også i forældrebestyrelserne og i

institutionernes virksomhedsplaner. Forslagsstillerne ønsker at give dette

arbejde et yderligere incitament til kvalitetsudvikling.

Forslagsstillerne vil give pædagogerne mere tid til

børnene. Børn fra belastede familier har særlig brug for en god pasning i

børnehaver og skolefritidsordninger. De har brug for, at pædagogerne har tid

til at lytte til dem, snakke med dem og i det hele taget være nærværende for

dem. Derfor vil forslagsstillerne i særlig grad sikre, at pædagogerne har tid

til og muligheder for at give børnene fra belastede familier en god pasning.

Institutioner med mange børn fra belastede familier skal

have bedre normeringer. Pædagoger, der arbejder med udsatte børn, skal

uddannes

og efteruddannes bedre. Både bedre normeringer og bedre adgang til

efteruddannelse dér, hvor man arbejder med udsatte børn, skal gøre

pædagogerne

bedre til at bygge bro og øge tværfagligheden mellem det normale system og

det

sociale system. Målet er, at færrest muligt skubbes helt over i det sociale

system.

Forslagsstillerne vil give børn i dagtilbud mere plads til

at lege og udfolde sig inde og ude. Mange børn har for lidt plads at udfolde

sig på

Mange steder har kommunerne lavet

daginstitutioner og SFO’er med små rum til mange børn og indeklemte

legepladser

osv. for at få plads til flere og flere børn. Alt for mange legepladser giver

alt for dårlige rammer for børnenes leg og fysiske udfoldelse. Der findes

eksempler på daginstitutioner, hvor legepladsen er så forsømt og ringe, at

myndighederne stort set må kræve samtlige legeredskaber fjernet af hensyn til

børnenes sikkerhed, og hvor kommunen har afsat så få midler til

legepladsrenovation og -forbedring, at børnene i halve og hele år må lege på

nærmest tomme »ørkenlegepladser«, hvor alle legehuse og -tårne osv. er jævnet

med jorden, fordi de var farlige og blev krævet nedrevet af tilsynet.

I de kommende år får vi færre børn i gruppen 0-6-årige. Det

kan og bør udnyttes til at skabe bedre fysisk plads til børnene.

Forslagsstillerne foreslår klare minimumsstandarder for

plads til børnene: 2 kvadratmeter pr. barn i børnehaver og 3 kvadratmeter pr.

barn i vuggestuer. Forslagsstillerne foreslår endvidere, at lovgivningen

omkring godkendelse af institutionsbyggerier strammes, så kommunerne ikke kan

give sig selv dispensation for små rum og dårligt arbejdsmiljø i forbindelse

med

byggesager. En række skandalesager viser behovet. Der skal skabes bedre

sikkerhed på legepladserne – samtidig med, at de skal være sjovere for

børnene.

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, kapitel 4 om

undervisningsmiljøvurdering, jf. lov nr. 166 af 14. marts 2001, bør også

omfatte daginstitutioner og dagpasningstilbud. Tilsynet med legepladser

flyttes

fra kommunerne, som ejer legepladserne, til en uafhængig myndighed, f.eks.

Arbejdstilsynet (der tilføres det nødvendige personale), og der varsles en

tilsynsrunde om 1-2 år.

Forslagsstillerne foreslår at afsætte penge til

støjdæmpende foranstaltninger i institutioner, så alle kan leve op til de

krav,

som Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler, og som mindst opfylder kravene

i

bygningsreglementets krav for nybygninger fra 1995.

Forslagsstillerne foreslår et sundt, gratis måltid mad til

alle børn i daginstitutioner og folkeskoler. Der skal samtidig skabes bedre

rammer for måltiderne, f.eks. hvad angår tid og indretning af lokaler. Det

har

vist sig, at børn spiser 90 pct. mere frugt, når den er skåret ud i

børnevenlige bidder. Endvidere foreslås det, at kommunerne vedtager en

slikpolitik for fritids- og ungdomsklubber, herunder retningslinjer for salg.

Forslagsstillerne har allerede tidligere gjort opmærksom på

fordele ved gratis mad i daginstitutioner og skoler ved fremsættelsen af

beslutningsforslag nr. B 141 den 9. marts 2004.

Forslagsstillerne foreslår, at daginstitutionerne gøres

billigere for forældrene gennem en øget skattefinansiering. Konkret foreslås

en

nedsat forældrebetaling fra de nuværende maksimalt 33 pct. for alle dagtilbud

til maksimum 20 pct. af de budgetterede udgifter efter § 15, stk. 1, for 0-2

årige, maksimalt 25 pct. for de 3-5 årige og maksimalt 30 pct. for de 6-10

årige. Det vil typisk nedsætte forældrebetalingen til dagpleje med ca. 10.000

kr. pr. år, betalingen for en vuggestueplads med ca. 12.000 pr. år og

betalingen for en børnehaveplads med godt 4.000 kr. pr. år.

Forslagsstillerne har allerede ved fremsættelsen af B 119

den 5. februar 2004 gjort opmærksom på Socialistisk Folkepartis holdning til,

at forældrebetalingen bør nedsættes.

Det foreslås, at der etableres en pasningsgaranti for børn

i alderen 0-10 år i alle kommuner. Endelig foreslås det at hæve grænsen for

økonomisk friplads.

Økonomiske konsekvenser

Billigere daginstitutioner vil koste ca. 1 mia. kr. for

sænket forældrebetaling, og der tænkes at skulle afsættes 50-100 mio. kr. til

at hæve grænsen for økonomisk friplads (og dermed ændre på reguleringen af

delvis friplads over skalaen).

Den fulde pasningsgaranti er ikke økonomisk krævende, men

ikke beregnet p.t.

Omkostningerne til billigere daginstitutioner og fuld

pasningsgaranti indfases over en årrække på ca. 4 år (en regeringsperiode),

dog

således at fuld pasningsgaranti opnås hurtigt.

Til bedre daginstitutioner afsættes 3,2 mia. kr. indfaset

over perioden 2005-2010. Heraf ca. 1,5 mia. kr. til gratis mad. Til

investeringerne i bedre pladsforhold, bedre legepladser, mindre støj m.v.

tænkes afsat 500 mio. kr., der aftrappes til 250 mio. kr. over 3 år og

fastholdes frem til 2010, jf. SF’s 2010-plan.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om bedre og billigere daginstitutioner m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 179).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter