Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en behandlingsgaranti for psykisk syge børn og børn med behov for pædagogisk-psykologisk rådgivning

2003/1 BSF 102Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. januar 2004 af Anne Baastrup (SF),

Aage Frandsen (SF),

Lene Garsdal (SF) og Villy Søvndal (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en behandlingsgaranti for psykisk syge børn og børn med

behov for pædagogisk-psykologisk rådgivning

Folketinget pålægger regeringen med virkning fra den 1.

januar 2005 at indføre en behandlingsgaranti på 2 måneder for børn med behov

for behandling i børnepsykiatrien eller med behov for psykologisk-pædagogisk

rådgivning og herunder sikre, at der etableres flere børnepsykiatriske

sengepladser.

Bemærkninger til forslaget

Med dette forslag ønsker forslagsstillerne at få sat

forsvarligt og effektivt ind over for den lidelse og unødvendige usikkerhed,

der knytter sig direkte til manglende behandlingstilbud og lange ventelister,

og som rammer psykisk syge eller psykisk belastede børn ekstra hårdt. Disse

børn og unge har jo allerede deres lidelser at slås med. At et barn skal

vente

på psykiatrisk behandling, er helt urimeligt. 1 års ventetid for et psykisk

sygt barn, hvilket er tilfældet nogle steder, er en helt urimeligt stor del

af

barnets liv og barndom. I den ventetid får barnet det kun dårligere. Derfor

er

det afgørende, at man får fjernet de nuværende ventelister, og at der

etableres

et system, der gør det muligt at sikre, at ventelisterne ikke vokser igen.

Nedbringelse af ventetiden for selve undersøgelsen er ikke nok. I dag oplever

psykisk syge børn og deres forældre ofte, at der bliver stillet en diagnose,

og

at barnet og de pårørende får skitseret et udviklingsperspektiv for sygdoms-

Læs alt

og

behandlingsforløbet, men at behandling og rådgivning ikke kan iværksættes på

grund af ventelister. Det øger i urimelig grad presset på både barnet og

forældrene i situationen, men det øger også i en række tilfælde risikoen for,

at sygdommen forværres.

Desuden ønsker forslagsstillerne at forbedre mulighederne

for behandling og i bedste fald at helbrede ved rettidig indgriben, men i alt

fald at tage forsvarligt hånd om de børn og unge, der må forvente et helt liv

som psykisk syge.

Endelig ønsker forslagsstillerne at forebygge en række af

de problemer, der ofte følger af psykiske lidelser, som enten ikke opfanges

rettidigt, eller som ikke imødegås med relevante, nødvendige og

tilstrækkelige

foranstaltninger. Det er således forslagsstillernes intention med

etableringen

af en behandlingsgaranti for psykisk syge børn at forebygge den voldsomme

overrepræsentation af misbrug og/eller selvmord, der forekommer blandt

sindslidende og særligt ubehandlede eller fejlbehandlede sindslidende.

Status på området

De tre psykiatriaftaler, der er indgået siden 1997, og en

særlig bevilling fra den nuværende regering har alle været utilstrækkelige

over

for de psykiatriske patienter, som er en af de allersvageste patientgrupper.

Der har hver gang været tale om puljeordninger og midlertidige bevillinger

med

karakter af lappeløsninger. Til trods for de forventelige langsigtede

konsekvenser af en manglende indsats (misbrug, selvmord, forværrede

sygdomsbilleder, kriminalitet) har spørgsmålet alt for længe haft for ringe

opmærksomhed.

Trods det forhold, at den 4-årige psykiatriaftale, der blev

lanceret sidste år, især skulle blive til gavn for børn og unge under 18 år,

som lider af f.eks. depressioner, psykoser, DAMP osv., er ventelisterne

blevet

endnu længere. Aftalen har medført, at amtspolitikere, læger og embedsmænd

har

stået i kø for at kritisere Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af

aftalen. Ministeriet har ikke før november 2003 fortalt de enkelte amter, i

hvilket omfang de får del i de 30 mio. kr., som var øremærket til at

nedbringe

ventelisterne i år. Det er ikke rettidig omhu. Det hverken forebygger,

opsamler, helbreder eller forbedrer vilkårene for psykisk syge børn.

Det sker på et tidspunkt, hvor flere psykiatriske

afdelinger oplever et stigende antal helt unge piger og drenge med psykiske

sygdomme. Der er en svag tendens til, at flere af de 12-, 13- og 14-årige er

psykisk lidende eller syge, jf. Berlingske Tidende den 18. november 2003. I

dagspressen har flere psykiatriske overlæger bl.a. påpeget, at det er en klar

tendens, at der er flere af de helt unge, der er meget dårlige og bliver

indlagt på døgnafsnit, ofte med karakteristiske psykotiske tilstande og

forvrænget virkelighedsopfattelse. Ligeledes beskrives børn og unge, der

modtages på de sikrede afdelinger, som psykisk skrøbelige. Dertil kommer det

store antal af indsatte i fængslerne, som har psykiatriske diagnoser. En

rettidig indsats over for psykiske lidelser blandt børn og unge kunne således

forebygge en del af den – ofte alvorlige – kriminalitet, som

ulykkelige og

desperate sindslidende havner i.

Psykiske sygdomme er således ikke usædvanlige blandt børn

og unge. En undersøgelse på Fyn viste, at 12 pct. af en gruppe 8-9-årige

havde

psykiske sygdomme, jf. Berlingske Tidende den 17. november 2003. Tilsvarende

har en spørgeskemaundersøgelse blandt 670 børn og unge på Fyn og i

Nordjylland

peget på tiltagende psykiske problemer. Undersøgelsen viste blandt andet, at

15

pct. af de unge har problemer med udadvendt vrede. Undersøgelsen fastslog, at

totalt set har hvert syvende barn eller ung brug for hjælp på grund af

psykiske

problemer.

I erkendelse af problemerne på området udgav staten i

samarbejde med de kommunale parter i maj 2001 rapporten »Tilbuddene til

psykisk

svage børn og unge i undervisnings- og socialsektoren og samspillet med

sundhedssektorens tilbud«. Heri blev der opstillet en række anbefalinger for

organiseringen af arbejdet med gruppen af børn og unge i amter og kommuner

med

henblik på at udnytte den samlede kapacitet bedst muligt.

Sundhedsstyrelsen har som led i psykiatriaftalen for

2000-2002 etableret en opfølgningsgruppe med repræsentation fra de relevante

parter. Følgegruppen har til opgave at overvåge udviklingen og udbygningen på

det børne- og ungdomspsykiatriske område, bl.a. via en årlig

statusrapportering, samt at vurdere behovene for en indsats og på denne

baggrund i relevant omfang fremsætte supplerende eller justerende

anbefalinger

til Sundhedsstyrelsen.

Det er ofte fremgået af debatten, at der mangler sammenhæng

og kontinuitet mellem udskrivningen fra psykiatriske hospitaler og

efterfølgende tilbud i socialsektoren. Nogle af de barrierer for sammenhæng

og

kontinuitet, der peges på, er dels, at de to sektorers forskellige faglige

udgangspunkter medfører problemer i forhold til samarbejde og koordinering,

og

dels, at det er vanskeligt at finde relevante udslusningstilbud og støtte til

forældre og pårørende.

Langtidsperspektiverne består selvsagt også i, at også

psykisk syge børn bliver ældre og dermed på et tidspunkt måske selv bliver

forældre.

Ifølge SFI,

jf. pressemeddelelse af 30. oktober 2003 fra SFI, bliver o

mkring

1 pct. af en årgang af unge indlagt mellem deres 15. og deres 27. år, fordi

de

har forsøgt at begå selvmord. En ny dansk undersøgelse viser, at risikoen er

særlig stor for de unge, der har haft en barsk opvækst præget af forældre med

psykiske lidelser, langvarig arbejdsløshed eller vold i hjemmet. SFI peger

på,

at flere af de unge har oplevet, at en af deres forældre har forsøgt

selvmord.

Risikoen er forøget for dem, der er vokset op i familier med et langvarigt

misbrug og kriminalitet. Og de børn og unge, der er vokset op i hjem, der har

fungeret så dårligt, at de har måttet anbringes uden for hjemmet, har en

større

risiko for at forsøge selvmord end deres jævnaldrende. Flere af de unge, der

har forsøgt selvmord, har fået en kort skolegang, har ikke nogen

erhvervsmæssig

uddannelse og har haft lange arbejdsløshedsperioder. I al sin enkelhed har en

dårlig håndtering af de børn og unge, som i dag er voldsomt belastede af

psykiske lidelser, konsekvenser, der rækker langt frem i tiden. Dårlige

diagnoser, fejlbehandling, utilstrækkelig rådgivning eller manglende

rettidighed kommer således til at ramme uforholdsmæssigt hårdt hos børn af

psykisk syge.

Et andet væsentligt aspekt handler om de belastende

opvækstvilkår i form af uvished og angst omkring egen lidelse, følelsen af

anderledeshed, modstand fra omgivelserne, tvangs- og vrangforestillinger

osv.,

og al den fremmedhed, det medfører i forhold til omgivelserne. Alle disse

faktorer vil ofte være medvirkende til nedbryde de unges selvværd. SFI peger

i

undersøgelsen »Forslag til handling« på, at en sikring af de unges skolegang,

uddannelse og erhvervsarbejde kan bryde den socialt vanskelige arv, og at man

med fordel kan tilbyde unge med psykiske problemer bedre behandling.

Undersøgelsen, der følger 84.000 børn født i 1966 fra deres 14. til deres 27.

år, er alene baseret på registeroplysninger, der belyser opvækst og

familieforhold.

Der må også stilles krav til udviklingen af tilbud til

børnene inden for det sociale område i form af institutionspladser til de

dårligst stillede børn.

Samtidig skal der være uddannelsestilbud til børnene.

Amterne skal i højere grad være forpligtede til at yde den tilstrækkelige

undervisning i form af enten specialskoler, specialklasser eller

enkeltintegrering af børnene. Den situation, vi f.eks. oplever i Københavns

Amt

lige nu, hvor der er en blokade i gang fra amtets side, er helt uholdbar.

Forslag til nye tiltag

Der er for forslagsstillerne ikke tvivl om, at en større

økonomisk indsprøjtning på dette område – svarende til de 1,5 mia. kr.

på det

somatiske område (Løkkeposen) – rigtigt anvendt kan få stor og afgørende

betydning for fremtiden for de mange børn og unge, der er psykisk syge eller

på

vej til at blive det. Forslagsstillerne er opmærksomme på, at mangelen på

kvalificeret personale kan betyde, at det kan være vanskeligt at løse

problemet

her og nu, men forslagsstillerne finder, at det er muligt og afgørende, at

der

her og nu sættes ind med en bred vifte af tilbud til disse børn og unge.

Dette

kan øge muligheden for, at eventuelle problemer opdages hurtigt, og at

behandling kan iværksættes tilsvarende hurtigt. Dette kan i sig selv være

medvirkende til at reducere ventelisterne til egentlig psykiatrisk behandling

og antallet af indlæggelser.

En behandlingsgaranti er altså ikke fuldstændig

urealistisk, men mulig, hvis behandlingen tænkes ind i et større perspektiv

og

ses som mange forskellige tiltag, og hvis man er villig til at afsætte de

fornødne ressourcer til det.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en behandlingsgaranti for psykisk syge børn og børn

med

behov for pædagogisk-psykologisk rådgivning.

(Beslutningsforslag nr. B 102).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter