Forslag til folketingsbeslutning om en behandlingsgaranti for psykisk syge børn og børn med behov for pædagogisk-psykologisk rådgivning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. januar 2004 af Anne Baastrup (SF),
Aage Frandsen (SF),
Lene Garsdal (SF) og Villy Søvndal (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en behandlingsgaranti for psykisk syge børn og børn med
behov for pædagogisk-psykologisk rådgivning
Folketinget pålægger regeringen med virkning fra den 1.
januar 2005 at indføre en behandlingsgaranti på 2 måneder for børn med behov
for behandling i børnepsykiatrien eller med behov for psykologisk-pædagogisk
rådgivning og herunder sikre, at der etableres flere børnepsykiatriske
sengepladser.
Bemærkninger til forslaget
Med dette forslag ønsker forslagsstillerne at få sat
forsvarligt og effektivt ind over for den lidelse og unødvendige usikkerhed,
der knytter sig direkte til manglende behandlingstilbud og lange ventelister,
og som rammer psykisk syge eller psykisk belastede børn ekstra hårdt. Disse
børn og unge har jo allerede deres lidelser at slås med. At et barn skal
vente
på psykiatrisk behandling, er helt urimeligt. 1 års ventetid for et psykisk
sygt barn, hvilket er tilfældet nogle steder, er en helt urimeligt stor del
af
barnets liv og barndom. I den ventetid får barnet det kun dårligere. Derfor
er
det afgørende, at man får fjernet de nuværende ventelister, og at der
etableres
et system, der gør det muligt at sikre, at ventelisterne ikke vokser igen.
Nedbringelse af ventetiden for selve undersøgelsen er ikke nok. I dag oplever
psykisk syge børn og deres forældre ofte, at der bliver stillet en diagnose,
og
at barnet og de pårørende får skitseret et udviklingsperspektiv for sygdoms-
Læs alt
og
behandlingsforløbet, men at behandling og rådgivning ikke kan iværksættes på
grund af ventelister. Det øger i urimelig grad presset på både barnet og
forældrene i situationen, men det øger også i en række tilfælde risikoen for,
at sygdommen forværres.
Desuden ønsker forslagsstillerne at forbedre mulighederne
for behandling og i bedste fald at helbrede ved rettidig indgriben, men i alt
fald at tage forsvarligt hånd om de børn og unge, der må forvente et helt liv
som psykisk syge.
Endelig ønsker forslagsstillerne at forebygge en række af
de problemer, der ofte følger af psykiske lidelser, som enten ikke opfanges
rettidigt, eller som ikke imødegås med relevante, nødvendige og
tilstrækkelige
foranstaltninger. Det er således forslagsstillernes intention med
etableringen
af en behandlingsgaranti for psykisk syge børn at forebygge den voldsomme
overrepræsentation af misbrug og/eller selvmord, der forekommer blandt
sindslidende og særligt ubehandlede eller fejlbehandlede sindslidende.
Status på området
De tre psykiatriaftaler, der er indgået siden 1997, og en
særlig bevilling fra den nuværende regering har alle været utilstrækkelige
over
for de psykiatriske patienter, som er en af de allersvageste patientgrupper.
Der har hver gang været tale om puljeordninger og midlertidige bevillinger
med
karakter af lappeløsninger. Til trods for de forventelige langsigtede
konsekvenser af en manglende indsats (misbrug, selvmord, forværrede
sygdomsbilleder, kriminalitet) har spørgsmålet alt for længe haft for ringe
opmærksomhed.
Trods det forhold, at den 4-årige psykiatriaftale, der blev
lanceret sidste år, især skulle blive til gavn for børn og unge under 18 år,
som lider af f.eks. depressioner, psykoser, DAMP osv., er ventelisterne
blevet
endnu længere. Aftalen har medført, at amtspolitikere, læger og embedsmænd
har
stået i kø for at kritisere Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af
aftalen. Ministeriet har ikke før november 2003 fortalt de enkelte amter, i
hvilket omfang de får del i de 30 mio. kr., som var øremærket til at
nedbringe
ventelisterne i år. Det er ikke rettidig omhu. Det hverken forebygger,
opsamler, helbreder eller forbedrer vilkårene for psykisk syge børn.
Det sker på et tidspunkt, hvor flere psykiatriske
afdelinger oplever et stigende antal helt unge piger og drenge med psykiske
sygdomme. Der er en svag tendens til, at flere af de 12-, 13- og 14-årige er
psykisk lidende eller syge, jf. Berlingske Tidende den 18. november 2003. I
dagspressen har flere psykiatriske overlæger bl.a. påpeget, at det er en klar
tendens, at der er flere af de helt unge, der er meget dårlige og bliver
indlagt på døgnafsnit, ofte med karakteristiske psykotiske tilstande og
forvrænget virkelighedsopfattelse. Ligeledes beskrives børn og unge, der
modtages på de sikrede afdelinger, som psykisk skrøbelige. Dertil kommer det
store antal af indsatte i fængslerne, som har psykiatriske diagnoser. En
rettidig indsats over for psykiske lidelser blandt børn og unge kunne således
forebygge en del af den – ofte alvorlige – kriminalitet, som
ulykkelige og
desperate sindslidende havner i.
Psykiske sygdomme er således ikke usædvanlige blandt børn
og unge. En undersøgelse på Fyn viste, at 12 pct. af en gruppe 8-9-årige
havde
psykiske sygdomme, jf. Berlingske Tidende den 17. november 2003. Tilsvarende
har en spørgeskemaundersøgelse blandt 670 børn og unge på Fyn og i
Nordjylland
peget på tiltagende psykiske problemer. Undersøgelsen viste blandt andet, at
15
pct. af de unge har problemer med udadvendt vrede. Undersøgelsen fastslog, at
totalt set har hvert syvende barn eller ung brug for hjælp på grund af
psykiske
problemer.
I erkendelse af problemerne på området udgav staten i
samarbejde med de kommunale parter i maj 2001 rapporten »Tilbuddene til
psykisk
svage børn og unge i undervisnings- og socialsektoren og samspillet med
sundhedssektorens tilbud«. Heri blev der opstillet en række anbefalinger for
organiseringen af arbejdet med gruppen af børn og unge i amter og kommuner
med
henblik på at udnytte den samlede kapacitet bedst muligt.
Sundhedsstyrelsen har som led i psykiatriaftalen for
2000-2002 etableret en opfølgningsgruppe med repræsentation fra de relevante
parter. Følgegruppen har til opgave at overvåge udviklingen og udbygningen på
det børne- og ungdomspsykiatriske område, bl.a. via en årlig
statusrapportering, samt at vurdere behovene for en indsats og på denne
baggrund i relevant omfang fremsætte supplerende eller justerende
anbefalinger
til Sundhedsstyrelsen.
Det er ofte fremgået af debatten, at der mangler sammenhæng
og kontinuitet mellem udskrivningen fra psykiatriske hospitaler og
efterfølgende tilbud i socialsektoren. Nogle af de barrierer for sammenhæng
og
kontinuitet, der peges på, er dels, at de to sektorers forskellige faglige
udgangspunkter medfører problemer i forhold til samarbejde og koordinering,
og
dels, at det er vanskeligt at finde relevante udslusningstilbud og støtte til
forældre og pårørende.
Langtidsperspektiverne består selvsagt også i, at også
psykisk syge børn bliver ældre og dermed på et tidspunkt måske selv bliver
forældre.
Ifølge SFI,
jf. pressemeddelelse af 30. oktober 2003 fra SFI, bliver o
mkring
1 pct. af en årgang af unge indlagt mellem deres 15. og deres 27. år, fordi
de
har forsøgt at begå selvmord. En ny dansk undersøgelse viser, at risikoen er
særlig stor for de unge, der har haft en barsk opvækst præget af forældre med
psykiske lidelser, langvarig arbejdsløshed eller vold i hjemmet. SFI peger
på,
at flere af de unge har oplevet, at en af deres forældre har forsøgt
selvmord.
Risikoen er forøget for dem, der er vokset op i familier med et langvarigt
misbrug og kriminalitet. Og de børn og unge, der er vokset op i hjem, der har
fungeret så dårligt, at de har måttet anbringes uden for hjemmet, har en
større
risiko for at forsøge selvmord end deres jævnaldrende. Flere af de unge, der
har forsøgt selvmord, har fået en kort skolegang, har ikke nogen
erhvervsmæssig
uddannelse og har haft lange arbejdsløshedsperioder. I al sin enkelhed har en
dårlig håndtering af de børn og unge, som i dag er voldsomt belastede af
psykiske lidelser, konsekvenser, der rækker langt frem i tiden. Dårlige
diagnoser, fejlbehandling, utilstrækkelig rådgivning eller manglende
rettidighed kommer således til at ramme uforholdsmæssigt hårdt hos børn af
psykisk syge.
Et andet væsentligt aspekt handler om de belastende
opvækstvilkår i form af uvished og angst omkring egen lidelse, følelsen af
anderledeshed, modstand fra omgivelserne, tvangs- og vrangforestillinger
osv.,
og al den fremmedhed, det medfører i forhold til omgivelserne. Alle disse
faktorer vil ofte være medvirkende til nedbryde de unges selvværd. SFI peger
i
undersøgelsen »Forslag til handling« på, at en sikring af de unges skolegang,
uddannelse og erhvervsarbejde kan bryde den socialt vanskelige arv, og at man
med fordel kan tilbyde unge med psykiske problemer bedre behandling.
Undersøgelsen, der følger 84.000 børn født i 1966 fra deres 14. til deres 27.
år, er alene baseret på registeroplysninger, der belyser opvækst og
familieforhold.
Der må også stilles krav til udviklingen af tilbud til
børnene inden for det sociale område i form af institutionspladser til de
dårligst stillede børn.
Samtidig skal der være uddannelsestilbud til børnene.
Amterne skal i højere grad være forpligtede til at yde den tilstrækkelige
undervisning i form af enten specialskoler, specialklasser eller
enkeltintegrering af børnene. Den situation, vi f.eks. oplever i Københavns
Amt
lige nu, hvor der er en blokade i gang fra amtets side, er helt uholdbar.
Forslag til nye tiltag
Der er for forslagsstillerne ikke tvivl om, at en større
økonomisk indsprøjtning på dette område – svarende til de 1,5 mia. kr.
på det
somatiske område (Løkkeposen) – rigtigt anvendt kan få stor og afgørende
betydning for fremtiden for de mange børn og unge, der er psykisk syge eller
på
vej til at blive det. Forslagsstillerne er opmærksomme på, at mangelen på
kvalificeret personale kan betyde, at det kan være vanskeligt at løse
problemet
her og nu, men forslagsstillerne finder, at det er muligt og afgørende, at
der
her og nu sættes ind med en bred vifte af tilbud til disse børn og unge.
Dette
kan øge muligheden for, at eventuelle problemer opdages hurtigt, og at
behandling kan iværksættes tilsvarende hurtigt. Dette kan i sig selv være
medvirkende til at reducere ventelisterne til egentlig psykiatrisk behandling
og antallet af indlæggelser.
En behandlingsgaranti er altså ikke fuldstændig
urealistisk, men mulig, hvis behandlingen tænkes ind i et større perspektiv
og
ses som mange forskellige tiltag, og hvis man er villig til at afsætte de
fornødne ressourcer til det.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en behandlingsgaranti for psykisk syge børn og børn
med
behov for pædagogisk-psykologisk rådgivning.
(Beslutningsforslag nr. B 102).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven (Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, tvungen opfølgning efter udskrivning, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.) Retsinformation · 13. juli 2006
- SKAT har ikke imødekommet ansøgning om fritagelse for registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a Landsskatteretten · 31. maj 2011
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den integrerende og skadereducerende politik på narkotikaområdet Retsinformation · 2. juni 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder Retsinformation · 17. november 1998
- 1996 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BØRNS RETTIGHEDER Retsinformation · 22. oktober 1996
- Om et dagbehandlingstilbuds aktiviteter består i både undervisning og social forsorg og bistand, og dermed om, i hvilket omfang der skal svares lønsumsafgift… Landsskatteretten · 18. juni 2009