Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn)

2003/1 BTL 124Betænkning over lovforslagFolketinget18. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 11. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om social service

(Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2003 og var til 1.

behandling den 15. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring. Den 19. december 2004 sendte socialministeren de indkomne høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2

skriftlige henvendelser fra Tom Freiling, Greve Strand.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og

socialministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret

Læs alt

.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder det både rigtigt

og vigtigt at øge fokus på den pædagogiske side af pasningstilbud og kan

derfor

støtte lovforslaget om at indføre pligt til at have pædagogiske læreplaner i

daginstitutioner. For Socialdemokratiet er det væsentlige i denne sammenhæng,

at vi fra centralt hold stiller krav om, at en sådan plan skal eksistere, og

hvilket område den skal dække, men ikke blander os i metode og ikke opstiller

faste mål – eller eksamenskrav – som det enkelte barn eller

institution skal

opnå. Det er uhyre vigtigt, at det pædagogiske arbejde tilpasses i den

pædagogiske

læreplan såvel som i dagligdagen for de børn, som er i institutionen.

Socialdemokratiet er således tilfreds med den præcisering af

målene som en »kan-bestemmelse« til inspiration, som det fremgår af

ministerens

besvarelse af spørgsmål nr. 1, jf. L 124 – bilag 10, der er optrykt til

denne

betænkning. Ligeledes finder vi det rigtigt, at bekendtgørelsen udformes på

baggrund af den faglige ekspertise, som den beskrevne ekspertgruppe besidder

(jf. spm. nr. 1, L 124 – bilag 10).

Under første behandlingen af lovforslaget gik meget af

diskussionen, desværre forfejlet, på metode (særlig ler blev fremdraget), og

Socialdemokraterne synes derfor, at det er værd at fremhæve ministerens

besvarelse af spørgsmål nr. 10 (jf. L 124 – bilag 10), hvoraf det

fremgår, at

det naturligvis alene er temaerne for indholdet i de pædagogiske læreplaner,

som fastlægges med loven, og ikke metoderne. Socialdemokraterne finder det

desuden tilfredsstillende, at vi med temaerne sikrer, at man pædagogisk

kommer

hele vejen rundt om børns forskellige kompetencer frem for alene at have øje

for en enkelt side af kompetencebegrebet, f.eks. sprog.

Socialdemokratiet ønsker at præcisere, at der med pædagogiske

læreplaner tages udgangspunkt i børnenes dagligdag, hvor det ikke er

topstyret,

men det er den enkelte institution, der kan give inspiration til børnene.

Socialdemokratiet mener ligeledes, at personalet i daginstitutionerne skal

have

den fornødne uddannelse i pædagogiske læreplaner, inden loven træder i kraft.

Det er vigtigt, at personalet har kendskab til emnet og er i stand til at

reflektere over det.

Socialdemokratiet stod bag den seneste ændring af

formålsbestemmelsen (servicelovens § 8) og har med glæde kunnet følge, at

langt

størsteparten af kommunerne har fastsat mål for området. Samtidig har

Socialdemokratiet naturligvis bemærket, at evalueringen af

formålsbestemmelsen

ligeledes påpegede, at disse mål er meget generelle og abstrakte.

Socialdemokraterne ser derfor frem til, at man med denne lov kan gå et skridt

videre i bestræbelserne på at forøge fokus på de pædagogiske målsætninger med

pasningstilbuddet.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at

alle børn, både dem med og uden problemer, har brug for at lære elementære

færdigheder. Dansk Folkeparti mener, at en mere målrettet og bevidst indsats

for udvikling af børns kompetencer i dagtilbud vil gøre overgangen til skolen

mere harmonisk.

De fleste børn stimuleres i dag hjemmefra af deres forældre.

Forældre planlægger aktiviteter med deres børn, hvilket er medvirkende til at

udvikle børns kompetencer, både når det gælder de personlige og sociale

kompetencer.

Vi må se i øjnene, at de fleste børn i dag tilbringer mange

timer dagligt i daginstitutioner, så i den forbindelse er Dansk Folkeparti

meget positivt over for, at der skal indføres pædagogiske læreplaner i

daginstitutionerne. Læreplaner der kan understøtte den læring, som børnene

får

af deres forældre.

Dansk Folkeparti ønsker ikke at »stække« små børn, men som det

fremgår af lovforslaget, skal læring ske gennem spontane oplevelser og leg

samt

ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for

fornyelse,

fordybelse, forandring og ikke mindst stimulering.

Dansk Folkeparti kan varmt støtte forslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget lægger afgørende vægt

på § 8 i lov om social service. Paragraffen har tre afgørende dele:

For det første slås det fast, at kommunen har pligt til

at fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde som en del af kommunens

generelle tilbud til børn og som en del af den forebyggende og støttende

indsats for alle børn, herunder børn med særligt behov for støtte.

For det andet forpligtes dagtilbuddene til at

samarbejde med forældrene om at give børn omsorg og om at støtte det enkelte

barn.

For det tredje fastslås helt centrale værdier for

dagtilbuddenes arbejde, f.eks. at børnene skal gives mulighed for oplevelser,

der stimulerer barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, og at

barnet skal have rum til at lege og lære. Som et andet eksempel kan nævnes,

at

børnene skal gives mulighed for medbestemmelse og medansvar. Som et tredje

eksempel skal dagtilbuddene medvirke til at give børn forståelse for

kulturelle

værdier.

Det Radikale Venstre finder, at der hermed er en ubetvivlelig

pligt til at forholde sig lokalpolitisk, fagligt og pædagogisk til

dagtilbuddenes virke. Denne kommunale forpligtelse er i de senere år blevet

støttet blandt andet gennem det såkaldte KiD-projekt (Kvalitet i Dagpasning),

hvor der er udarbejdet vejledninger og inspirerende materiale. Samtidig er

der

i mange kommuner arbejdet intenst for at virkeliggøre § 8, bl.a. gennem

processer, der leder til udarbejdelse af planer for børns læring i dagtilbud.

Hirtshals Kommune er et godt eksempel herpå.

Lovforslaget er desværre et udtryk for mangel på tillid til både

det lokale demokrati og til den faglighed, som er til stede i landets

dagtilbud. Det er således anført i bemærkningerne til lovforslaget, at der

hidtil ikke har været nogen

»

sikring

af, at alle dagtilbud arbejder med læring på en systematisk, synlig og

kvalificeret måde.« Det anerkendes dog, at der allerede udføres »mange

forskellige

tiltag for at kvalificere dagtilbuddenes arbejde med læring.«

Til dette bemærker Det Radikale

Venstre, at mangfoldigheden i tilgange til at opfylde servicelovens § 8 er en

styrke, og at læring kun er en delmængde af denne paragraf. Lovforslaget vil

heller ikke være en sikring af, at der arbejdes med læring, men derimod et

forsøg på at sikre, at der arbejdes med at lave læreplaner.

Dermed bliver lovforslaget til en klar og omfattende

centralisering, både hvad angår kommuner og dagtilbud. Den hjemmel, som

socialministeren får med lovforslaget, skal således bruges til at fastsætte

læringsmål for de 0-2 årige og for de 3-6 årige børn inden for 6 temaer. Det

anføres, at temaerne er minimumstemaer, men beskrivelsen giver ikke desto

mindre indtryk af nærmest af være udtømmende:

»

Sprog

(ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af

tal

og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation),

Sociale kompetencer (etablere fællesskaber med andre,

føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre

og

kende til demokratiske værdier),

Personlige kompetencer (selvværd, grænsesætning,

fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed),

Naturen og naturfænomener (respekt og kendskab til

naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som

vægt,

form og antal),

Kulturelle udtryksformer og værdier (kendskab til

forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser

via musik, tegning, dramatik, ler m.v.)

Krop og bevægelse (sundhed, ernæring, fysisk aktivitet,

beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til

dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder).

Herudover vil det selvfølgelig være muligt at supplere med andre

temaer – alt efter hvad der er ønskeligt og relevant i det enkelte

dagtilbud og

kommune

.

«

Det Radikale Venstre modsætter sig, at staten fastsætter, hvilke

læringsmål et 3-årigt henholdsvis 6-årigt barn »skal have mulighed for at

have

tilegnet sig.« Specielt ikke når det sammenholdes med, at det i

bemærkningerne

ikke fremgår entydigt, hvorvidt det er skoleforberedelse eller ej. At

ministeren

så ikke engang inden lovforslagets vedtagelse vil give så meget som ét

eksempel

på disse læringsmål, der skal fastsættes via bekendtgørelsen, finder Det

Radikale Venstre beklageligt, da det i vid udstrækning hæmmer vurderingen af

konsekvenserne af lovforslagets vedtagelse.

Endelig bryder lovforslaget med servicelovens ord om, at

dagtilbuddene i samarbejde med forældrene øver omsorg m.v.

Forældrebestyrelsen

skal nemlig kun godkende læreplanen, men er ikke tænkt med som aktiv i

udarbejdelsen af den. Ligeledes er forældrene ikke tænkt med i planens

indhold.

Kort sagt finder Det Radikale Venstre, at lovforslaget er udtryk

for en centralisering, ensretning og resultatorientering af det pædagogiske

arbejde og en mangel på tillid til det lokale demokratis vilje og evne til at

leve op til allerede eksisterende lovgivning samt til medarbejderne ved

landets

dagtilbud.

Samlet set kan Det Radikale Venstre ikke støtte lovforslaget.

Enhedslisten synes, det er en god idé, at pædagoger og forældre

i den enkelte børnehave, vuggestue eller dagtilbud sammen diskuterer, hvilke

fokusområder man vil arbejde med i det kommende år og skriver dette ned i en

virksomhedsplan, sådan som man gør mange steder i dag. Men vi er lodret imod,

at der statsligt skal fastsættes læreplaner og kompetancemål for børn ned til

½

år.

Læreplanerne er et stort skridt i retning af at gøre

daginstitutionerne til en decideret førskole.

I det svenske Skolverkets evaluering af erfaringerne med

læreplaner i de svenske »førskoler« har læreplanerne bl.a. medført en øget

skoleforberedende rolle, at børnenes udvikling kortlægges og bedømmes i øget

omfang, ofte i individuelle udviklingsplaner med skolen som forbillede, og

læreplanernes

fokus i øget omfang bliver, hvad børnene skal kunne præstere senere i livet.

Daginstitutionerne bliver altså mere forberedelse til skolen.

Enhedslisten mener, at daginstitutionerne skal se på, hvad der er til gavn

for

børnene, ikke hvad der er til gavn for skolen.

Daginstitutioner har til formål at udvikle ALLE børns

kompetencer i det tempo, der nu er relevant for det enkelte barn. Det

betyder,

at det er helt nødvendigt for tilrettelæggelsen af hverdagen i institutionen,

at den kan foregå med hensyntagen til netop den nuværende gruppe af børn samt

i

et naturligt samspil med lokalområdet. Det kan slet ikke lade sig gøre, når

man

vil lave central detailstyring.

Ligeledes mener Enhedslisten, at det vil være undergravende for

forældrebestyrelsernes arbejde. Det er jo netop tanken, at den enkelte

bestyrelse i samarbejde med de ansatte og til dels i samarbejde med børnene

kan

forme netop den daginstitution, der er god for dem og deres område.

Læreplanerne skal fastlægge, hvad der skal ske for selv de

mindste børn i daginstitutionerne. Lovforslaget fortsætter med at kolonisere

barndommen, hvor perspektivet er test af børn for at se, om de som 3- og

6-årige har de kompetencer,

læreplanerne

fastsætter krav om.

Læreplanerne medfører desuden en voldsom centralisering, hvor

ministeren i fremtiden i ekstrem grad får magt til at bestemme og

detailstyre,

hvad der skal ske i den enkelte daginstitution.

Udvalgets flertal gør meget ud af, at ministeren i et svar har

erklæret at ville udforme den bindende bekendtgørelse som en

»kan-bestemmelse«.

Det ændrer blot ikke ved, at ministeren i fremtiden, med lovteksten i hånden,

har bemyndigelse til at lave bestemmelser, der tvinger daginstitutionerne til

at arbejde på givne måder – f.eks. at alle børn skal lære at lege med

ler.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

Else Winther Andersen (V)

Eva Kjer Hansen (V)

Flemming Oppfeldt (V)

Troels Lund Poulsen (V)

Pia Kristensen (DF)

Jette Jespersen (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

nfmd.

Helge Adam Møller (KF)

Tove Videbæk (KD)

fmd.

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Grete Schødts (S)

Jørn Pedersen (S)

Sandy Brinck (S)

Lotte Bundsgaard (S)

Villy Søvndal (SF)

Margrethe Vestager (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 124

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Spm. 1 om oversendelse af udkast til bekendtgørelse, jf.

§ 1, til socialministeren

Spm. 2 om kompetencer, som børn ved overgangen til skole

skal have tilegnet sig, til socialministeren

Spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvilke mål der

forventes indfriet med bekendtgørelsen, til socialministeren

Spm. 4 om kommunernes pligt til at fastsætte mål og

rammer for dagtilbuddenes arbejde m.v., til socialministeren

Spm. 5 om kommuners mangel på fastsættelse af mål og

rammer for dagtilbuddenes arbejde, til socialministeren

Spm. 6, om det er evalueret, hvorledes servicelovens § 8

konkret udmøntes af kommunerne, til socialministeren

Spm. 7 om, hvor mange institutioner/dagpasningstilbud der

arbejder med læreplaner på institutions- og kommunalt niveau, til

socialministeren

Spm. 8 om, hvordan man forventer at bruge midlerne til

implementering og almindelig permanent bevilling, til socialministeren

Spm. 9 om indholdet i den bekendtgørelse, der udarbejdes

over temaer og de overordnede mål, til socialministeren

Spm. 10 om, hvad børn skal kunne på de forskellige

alderstrin i forbindelse med læreplanen, til socialministeren

3

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 22/1-04 fra Tom Freiling, Greve Strand

5

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 22/1-04 fra Tom

Freiling, til socialministeren

6

Spm. 12 om, hvordan lovforslaget om de pædagogiske

læreplaner passer sammen med de kommunale nedskæringer på området, til

socialministeren

Spm. 13 om indførelsen af pædagogiske læreplaner, der i

praksis vil betyde, at pædagoger kommer til at bruge mere tid til møder m.m.,

til socialministeren

Spm. 14 om, hvordan lovforslaget om pædagogiske

læreplaner i praksis kan gøre en forskel for de socialt udsatte børn, til

socialministeren

Spm. 15, om pædagogiske læreplaner i sig selv kan løse de

sociale problemer, til socialministeren

Spm. 16, om pædagogiske læreplaner er tænkt sammen med

andre og bredere sociale indsatser, og i så fald hvilke, til socialministeren

7

Spm. 17 om udvidelse af formålsbestemmelsen og om

nationale anbefalinger, til socialministeren

8

Spm. 18 om forholdet mellem nationale planer, kommunale

planer og de enkelte daginstitutioners samt en uddybning af, hvad den enkelte

institution bestemmer, og hvad kommunen bestemmer, til socialministeren

Spm. 19 om redegørelse for forholdet mellem

årsplaner/ virksomhedsplaner og

pædagogiske læreplaner i institutionen, til socialministeren

Spm. 20 om sikring mod at ændring af læreplaner vil

betyde, at pædagogerne agerer læreagtigt frem for pædagogagtigt, til

socialministeren

Spm. 21 om krav til efteruddannelse for at arbejde mere

systematisk med læring uden at miste omsorgsdelen, til socialministeren

Spm. 22 om redegørelse for, hvorfor pædagogerne ikke

inddrages i processen med at udarbejde ramme og indhold i lovforslaget, til

socialministeren

Spm. 23 om redegørelse for, om pædagogerne inddrages i

den videre proces med udarbejdelse af bekendtgørelse nævnt i lovforslaget,

til socialministeren

Spm. 24 om adskillelse af personlige kompetencer fra

sociale kompetencer og sproglig udvikling, til socialministeren

Spm. 25 om bekendtgørelsens seks temaer kan udfoldes i

relation til hinanden for dermed at være i overensstemmelse med helhed og

sammenhæng i barnets liv og udvikling, til socialministeren

9

Spm. 26, om der har været nedsat en ekspertgruppe til

lovforslagets forarbejde, til socialministeren

10

Svar på spm. 1 om oversendelse af udkast til

bekendtgørelse, jf. § 1, fra socialministeren

Svar på spm. 2 om kompetencer, som børn ved overgangen

til skole skal have tilegnet sig, fra socialministeren

Svar på spm. 3, om ministeren vil redegøre for, hvilke

mål der forventes indfriet med bekendtgørelsen, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om kommunernes pligt til at fastsætte mål

og rammer for dagtilbuddenes arbejde m.v., fra socialministeren

Svar på spm. 5 om kommuners mangel på fastsættelse af mål

og rammer for dagtilbuddenes arbejde, fra socialministeren

Svar på spm. 6, om det er evalueret, hvorledes

servicelovens § 8 konkret udmøntes af kommunerne, fra socialministeren

Svar på spm. 7 om, hvor mange

institutioner/dagpasningstilbud der arbejder med læreplaner på institutions-

og kommunalt niveau, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om, hvordan man forventer at bruge

midlerne til implementering og almindelig permanent bevilling, fra

socialministeren

Svar på spm. 9 om indholdet i den bekendtgørelse, der

udarbejdes over temaer og de overordnede mål, fra socialministeren

Svar på spm. 10 om, hvad børn skal kunne på de

forskellige alderstrin i forbindelse med læreplanen, fra socialministeren

11

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 22/1-04

fra Tom Freiling, fra socialministeren

12

Svar på spm. 26, om der har været nedsat en ekspertgruppe

til lovforslagets forarbejde, fra socialministeren

13

Svar på spm. 18 om forholdet mellem nationale planer,

kommunale planer og de enkelte daginstitutioners samt en uddybning af, hvad

den enkelte institution bestemmer, og hvad kommunen bestemmer, fra

socialministeren

Svar på spm. 19 om redegørelse for forholdet mellem

årsplaner/ virksomhedsplaner og pædagogiske læreplaner i institutionen, fra

socialministeren

Svar på spm. 20 om sikring mod, at ændring af læreplaner

vil betyde, at pædagogerne agerer læreagtigt frem for pædagogagtigt, fra

socialministeren

Svar på spm. 21 om krav til efteruddannelse for at

arbejde mere systematisk med læring uden at miste omsorgsdelen, fra

socialministeren

Svar på spm. 22 om redegørelse for, hvorfor pædagogerne

ikke inddrages i processen med at udarbejde ramme og indhold i lovforslaget,

fra socialministeren

Svar på spm. 23 om redegørelse for, om pædagogerne

inddrages i den videre proces med udarbejdelse af bekendtgørelse nævnt i

lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 24 om adskillelse af personlige kompetencer

fra sociale kompetencer og sproglig udvikling, fra socialministeren

Svar på spm. 25, om bekendtgørelsens seks temaer kan udfoldes

i relation til hinanden for dermed at være i overensstemmelse med helhed og

sammenhæng i barnets liv og udvikling, fra socialministeren

14

Svar på spm. 17 om udvidelse af formålsbestemmelsen og om

nationale anbefalinger, fra socialministeren

15

Svar på spm. 12 om, hvordan lovforslaget om de

pædagogiske læreplaner passer sammen med de kommunale nedskæringer på

området, fra socialministeren

Svar på spm. 13 om indførelsen af pædagogiske læreplaner,

der i praksis vil betyde, at pædagoger kommer til at bruge mere tid til møder

m.m., fra socialministeren

Svar på spm. 14 om, hvordan lovforslaget om pædagogiske

læreplaner i praksis kan gøre en forskel for de socialt udsatte børn, fra

socialministeren

Svar på spm. 15, om pædagogiske læreplaner i sig selv kan

løse de sociale problemer, fra socialministeren

Svar på spm. 16, om pædagogiske læreplaner er tænkt

sammen med andre og bredere sociale indsatser, og i så fald hvilke, fra

socialministeren

16

Yderligere henvendelse af 22/2-04 fra Tom Freiling, Greve

Strand

17

Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 22/2-04 fra Tom

Freiling, til socialministeren

18

Spm. 28, om forældre kan fritage deres børn fra at

deltage i undervisningen i daginstitutionerne, til socialministeren

Spm. 29, om selvejende institutioner kan fritages fra

kravet om at skulle undervise børn i dagpasningstilbud, til socialministeren

Spm. 30 om, hvordan man vil sikre, at de børn, der bliver

passet hjemme, modtager den undervisning, der lægges op til i lovforslaget,

til socialministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 22/2-04

fra Tom Freiling, fra socialministeren

21

Svar på spm. 28, om forældre kan fritage deres børn fra

at deltage i undervisningen i daginstitutionerne, fra socialministeren

Svar på spm. 29, om selvejende institutioner kan fritages

fra kravet om at skulle undervise børn i dagpasningstilbud, fra

socialministeren

Svar på spm. 30 om, hvordan man vil sikre, at de børn,

der bliver passet hjemme, modtager den undervisning, der lægges op til i

lovforslaget, fra socialministeren

22

Spm. 31, om ministeren er bekendt med det svenske

Skolverkets nylige evaluering af læreplaner i den svenske »Førskole«, til

socialministeren

Spm. 32 om Skolverkets evaluering, til socialministeren

Spm. 33 om inddragelse af erfaringer fra Sverige, til

socialministeren

Spm. 34 om revidering af lovforslaget på baggrund af

evalueringen fra Sverige, til socialministeren

23

Svar på spm. 31 om ministeren er bekendt med det svenske

Skolverkets nylige evaluering af læreplaner i den svenske »Førskole«, fra

socialministeren

Svar på spm. 32 om Skolverkets evaluering, fra

socialministeren

Svar på spm. 33 om inddragelse af erfaringer fra Sverige,

fra socialministeren

Svar på spm. 34 om revidering af lovforslaget på baggrund

af evalueringen fra Sverige, fra socialministeren

24

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 1

Ministeren

bedes oversende udkast til bekendtgørelsen, jf. lovforslaget § 1, nr. 1,

sidste

sætning i den foreslåede § 1 a, stk. 2.

Svar

Der er i spørgsmålet refereret til § 1 a, stk. 2. Denne § er

ikke del af lovforslaget, hvorfor det antages, at spørgeren spørger til § 8

a,

stk. 2.

Til at beskrive temaer og overordnede mål er der etableret en

ekspertgruppe bestående af Kirsten Poulsgaard, CVU-Jelling, Bente Sidenius,

freelance tale- og hørepædagog, Bente Jensen, Danmarks Pædagogiske

Universitet,

Pernille Hviid, Københavns Universitet, Beth Juncker, Danmarks

Biblioteksskole,

Søren W. Clausen, Mette N. Christensen, begge CVU-Jelling, og Thomas Moser,

Learning

Lab Denmark. Denne gruppe vil i de næste måneder til brug for bekendtgørelsen

arbejde med at beskrive temaer, overordnede mål og processer, der

understøtter

læring. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at det er fagligt kompetente

personer med stor indsigt i dagtilbudsområdet, der udarbejder udkast til

beskrivelse af temaer og overordnede mål.

Gruppen er bl.a. sammensat på baggrund af anbefalinger fra de

faglige organisationer.

I deres arbejde vil ekspertgruppen inddrage dels

tilbagemeldingerne fra tre temadage (afholdes i marts), hvor hele det

pædagogiske felt er inviteret til at komme med deres tanker og ideer, dels

kommentarerne fra et stormøde (afholdes i april) med de faglige og kommunale

organisationer m.v.

På baggrund af denne omfattende og inddragende proces skrives

bekendtgørelsen.

Jeg vil derfor ikke på nuværende tidspunkt komme med eksempler,

men henvise til principperne for temaer og mål, der fremgår af bemærkningerne

til lovforslaget.

Jeg skal præcisere, at lovforslag og den senere bekendtgørelse

vil bevirke, at det bliver bindende, at de pædagogiske læreplaner forholder

sig

til temaerne sprog, sociale og personlige kompetencer, kulturelle

udtryksformer

og værdier, naturen og naturfænomener samt krop og bevægelse. De overordnede

mål, som vil fremgå af bekendtgørelsen, bliver udmøntet som en

»kan-bestemmelse« - det vil sige, at dagtilbuddene kan vælge at tage

udgangspunkt i de overordnede mål fra bekendtgørelsen, eller dagtilbuddene

kan

udarbejde egne overordnede mål, delmål m.v.

Under alle omstændigheder skal det fremgå af dagtilbuddets

pædagogiske læreplan, hvilke overordnede mål og eventuelle delmål der er for

den pædagogiske læringsproces.

Lignende dokumenter