Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 11. marts 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om social service
(Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn)
[af socialministeren (Henriette Kjær)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2003 og var til 1.
behandling den 15. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Den 19. december 2004 sendte socialministeren de indkomne høringssvar
samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2
skriftlige henvendelser fra Tom Freiling, Greve Strand.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 30 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og
socialministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret
Læs alt
.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder det både rigtigt
og vigtigt at øge fokus på den pædagogiske side af pasningstilbud og kan
derfor
støtte lovforslaget om at indføre pligt til at have pædagogiske læreplaner i
daginstitutioner. For Socialdemokratiet er det væsentlige i denne sammenhæng,
at vi fra centralt hold stiller krav om, at en sådan plan skal eksistere, og
hvilket område den skal dække, men ikke blander os i metode og ikke opstiller
faste mål – eller eksamenskrav – som det enkelte barn eller
institution skal
opnå. Det er uhyre vigtigt, at det pædagogiske arbejde tilpasses i den
pædagogiske
læreplan såvel som i dagligdagen for de børn, som er i institutionen.
Socialdemokratiet er således tilfreds med den præcisering af
målene som en »kan-bestemmelse« til inspiration, som det fremgår af
ministerens
besvarelse af spørgsmål nr. 1, jf. L 124 – bilag 10, der er optrykt til
denne
betænkning. Ligeledes finder vi det rigtigt, at bekendtgørelsen udformes på
baggrund af den faglige ekspertise, som den beskrevne ekspertgruppe besidder
(jf. spm. nr. 1, L 124 – bilag 10).
Under første behandlingen af lovforslaget gik meget af
diskussionen, desværre forfejlet, på metode (særlig ler blev fremdraget), og
Socialdemokraterne synes derfor, at det er værd at fremhæve ministerens
besvarelse af spørgsmål nr. 10 (jf. L 124 – bilag 10), hvoraf det
fremgår, at
det naturligvis alene er temaerne for indholdet i de pædagogiske læreplaner,
som fastlægges med loven, og ikke metoderne. Socialdemokraterne finder det
desuden tilfredsstillende, at vi med temaerne sikrer, at man pædagogisk
kommer
hele vejen rundt om børns forskellige kompetencer frem for alene at have øje
for en enkelt side af kompetencebegrebet, f.eks. sprog.
Socialdemokratiet ønsker at præcisere, at der med pædagogiske
læreplaner tages udgangspunkt i børnenes dagligdag, hvor det ikke er
topstyret,
men det er den enkelte institution, der kan give inspiration til børnene.
Socialdemokratiet mener ligeledes, at personalet i daginstitutionerne skal
have
den fornødne uddannelse i pædagogiske læreplaner, inden loven træder i kraft.
Det er vigtigt, at personalet har kendskab til emnet og er i stand til at
reflektere over det.
Socialdemokratiet stod bag den seneste ændring af
formålsbestemmelsen (servicelovens § 8) og har med glæde kunnet følge, at
langt
størsteparten af kommunerne har fastsat mål for området. Samtidig har
Socialdemokratiet naturligvis bemærket, at evalueringen af
formålsbestemmelsen
ligeledes påpegede, at disse mål er meget generelle og abstrakte.
Socialdemokraterne ser derfor frem til, at man med denne lov kan gå et skridt
videre i bestræbelserne på at forøge fokus på de pædagogiske målsætninger med
pasningstilbuddet.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at
alle børn, både dem med og uden problemer, har brug for at lære elementære
færdigheder. Dansk Folkeparti mener, at en mere målrettet og bevidst indsats
for udvikling af børns kompetencer i dagtilbud vil gøre overgangen til skolen
mere harmonisk.
De fleste børn stimuleres i dag hjemmefra af deres forældre.
Forældre planlægger aktiviteter med deres børn, hvilket er medvirkende til at
udvikle børns kompetencer, både når det gælder de personlige og sociale
kompetencer.
Vi må se i øjnene, at de fleste børn i dag tilbringer mange
timer dagligt i daginstitutioner, så i den forbindelse er Dansk Folkeparti
meget positivt over for, at der skal indføres pædagogiske læreplaner i
daginstitutionerne. Læreplaner der kan understøtte den læring, som børnene
får
af deres forældre.
Dansk Folkeparti ønsker ikke at »stække« små børn, men som det
fremgår af lovforslaget, skal læring ske gennem spontane oplevelser og leg
samt
ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for
fornyelse,
fordybelse, forandring og ikke mindst stimulering.
Dansk Folkeparti kan varmt støtte forslaget.
Et
mindretal
i
udvalget (SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget lægger afgørende vægt
på § 8 i lov om social service. Paragraffen har tre afgørende dele:
For det første slås det fast, at kommunen har pligt til
at fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde som en del af kommunens
generelle tilbud til børn og som en del af den forebyggende og støttende
indsats for alle børn, herunder børn med særligt behov for støtte.
For det andet forpligtes dagtilbuddene til at
samarbejde med forældrene om at give børn omsorg og om at støtte det enkelte
barn.
For det tredje fastslås helt centrale værdier for
dagtilbuddenes arbejde, f.eks. at børnene skal gives mulighed for oplevelser,
der stimulerer barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, og at
barnet skal have rum til at lege og lære. Som et andet eksempel kan nævnes,
at
børnene skal gives mulighed for medbestemmelse og medansvar. Som et tredje
eksempel skal dagtilbuddene medvirke til at give børn forståelse for
kulturelle
værdier.
Det Radikale Venstre finder, at der hermed er en ubetvivlelig
pligt til at forholde sig lokalpolitisk, fagligt og pædagogisk til
dagtilbuddenes virke. Denne kommunale forpligtelse er i de senere år blevet
støttet blandt andet gennem det såkaldte KiD-projekt (Kvalitet i Dagpasning),
hvor der er udarbejdet vejledninger og inspirerende materiale. Samtidig er
der
i mange kommuner arbejdet intenst for at virkeliggøre § 8, bl.a. gennem
processer, der leder til udarbejdelse af planer for børns læring i dagtilbud.
Hirtshals Kommune er et godt eksempel herpå.
Lovforslaget er desværre et udtryk for mangel på tillid til både
det lokale demokrati og til den faglighed, som er til stede i landets
dagtilbud. Det er således anført i bemærkningerne til lovforslaget, at der
hidtil ikke har været nogen
»
sikring
af, at alle dagtilbud arbejder med læring på en systematisk, synlig og
kvalificeret måde.« Det anerkendes dog, at der allerede udføres »mange
forskellige
tiltag for at kvalificere dagtilbuddenes arbejde med læring.«
Til dette bemærker Det Radikale
Venstre, at mangfoldigheden i tilgange til at opfylde servicelovens § 8 er en
styrke, og at læring kun er en delmængde af denne paragraf. Lovforslaget vil
heller ikke være en sikring af, at der arbejdes med læring, men derimod et
forsøg på at sikre, at der arbejdes med at lave læreplaner.
Dermed bliver lovforslaget til en klar og omfattende
centralisering, både hvad angår kommuner og dagtilbud. Den hjemmel, som
socialministeren får med lovforslaget, skal således bruges til at fastsætte
læringsmål for de 0-2 årige og for de 3-6 årige børn inden for 6 temaer. Det
anføres, at temaerne er minimumstemaer, men beskrivelsen giver ikke desto
mindre indtryk af nærmest af være udtømmende:
»
Sprog
(ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af
tal
og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation),
Sociale kompetencer (etablere fællesskaber med andre,
føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre
og
kende til demokratiske værdier),
Personlige kompetencer (selvværd, grænsesætning,
fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed),
Naturen og naturfænomener (respekt og kendskab til
naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som
vægt,
form og antal),
Kulturelle udtryksformer og værdier (kendskab til
forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser
via musik, tegning, dramatik, ler m.v.)
Krop og bevægelse (sundhed, ernæring, fysisk aktivitet,
beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til
dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder).
Herudover vil det selvfølgelig være muligt at supplere med andre
temaer – alt efter hvad der er ønskeligt og relevant i det enkelte
dagtilbud og
kommune
.
«
Det Radikale Venstre modsætter sig, at staten fastsætter, hvilke
læringsmål et 3-årigt henholdsvis 6-årigt barn »skal have mulighed for at
have
tilegnet sig.« Specielt ikke når det sammenholdes med, at det i
bemærkningerne
ikke fremgår entydigt, hvorvidt det er skoleforberedelse eller ej. At
ministeren
så ikke engang inden lovforslagets vedtagelse vil give så meget som ét
eksempel
på disse læringsmål, der skal fastsættes via bekendtgørelsen, finder Det
Radikale Venstre beklageligt, da det i vid udstrækning hæmmer vurderingen af
konsekvenserne af lovforslagets vedtagelse.
Endelig bryder lovforslaget med servicelovens ord om, at
dagtilbuddene i samarbejde med forældrene øver omsorg m.v.
Forældrebestyrelsen
skal nemlig kun godkende læreplanen, men er ikke tænkt med som aktiv i
udarbejdelsen af den. Ligeledes er forældrene ikke tænkt med i planens
indhold.
Kort sagt finder Det Radikale Venstre, at lovforslaget er udtryk
for en centralisering, ensretning og resultatorientering af det pædagogiske
arbejde og en mangel på tillid til det lokale demokratis vilje og evne til at
leve op til allerede eksisterende lovgivning samt til medarbejderne ved
landets
dagtilbud.
Samlet set kan Det Radikale Venstre ikke støtte lovforslaget.
Enhedslisten synes, det er en god idé, at pædagoger og forældre
i den enkelte børnehave, vuggestue eller dagtilbud sammen diskuterer, hvilke
fokusområder man vil arbejde med i det kommende år og skriver dette ned i en
virksomhedsplan, sådan som man gør mange steder i dag. Men vi er lodret imod,
at der statsligt skal fastsættes læreplaner og kompetancemål for børn ned til
½
år.
Læreplanerne er et stort skridt i retning af at gøre
daginstitutionerne til en decideret førskole.
I det svenske Skolverkets evaluering af erfaringerne med
læreplaner i de svenske »førskoler« har læreplanerne bl.a. medført en øget
skoleforberedende rolle, at børnenes udvikling kortlægges og bedømmes i øget
omfang, ofte i individuelle udviklingsplaner med skolen som forbillede, og
læreplanernes
fokus i øget omfang bliver, hvad børnene skal kunne præstere senere i livet.
Daginstitutionerne bliver altså mere forberedelse til skolen.
Enhedslisten mener, at daginstitutionerne skal se på, hvad der er til gavn
for
børnene, ikke hvad der er til gavn for skolen.
Daginstitutioner har til formål at udvikle ALLE børns
kompetencer i det tempo, der nu er relevant for det enkelte barn. Det
betyder,
at det er helt nødvendigt for tilrettelæggelsen af hverdagen i institutionen,
at den kan foregå med hensyntagen til netop den nuværende gruppe af børn samt
i
et naturligt samspil med lokalområdet. Det kan slet ikke lade sig gøre, når
man
vil lave central detailstyring.
Ligeledes mener Enhedslisten, at det vil være undergravende for
forældrebestyrelsernes arbejde. Det er jo netop tanken, at den enkelte
bestyrelse i samarbejde med de ansatte og til dels i samarbejde med børnene
kan
forme netop den daginstitution, der er god for dem og deres område.
Læreplanerne skal fastlægge, hvad der skal ske for selv de
mindste børn i daginstitutionerne. Lovforslaget fortsætter med at kolonisere
barndommen, hvor perspektivet er test af børn for at se, om de som 3- og
6-årige har de kompetencer,
læreplanerne
fastsætter krav om.
Læreplanerne medfører desuden en voldsom centralisering, hvor
ministeren i fremtiden i ekstrem grad får magt til at bestemme og
detailstyre,
hvad der skal ske i den enkelte daginstitution.
Udvalgets flertal gør meget ud af, at ministeren i et svar har
erklæret at ville udforme den bindende bekendtgørelse som en
»kan-bestemmelse«.
Det ændrer blot ikke ved, at ministeren i fremtiden, med lovteksten i hånden,
har bemyndigelse til at lave bestemmelser, der tvinger daginstitutionerne til
at arbejde på givne måder – f.eks. at alle børn skal lære at lege med
ler.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
Else Winther Andersen (V)
Eva Kjer Hansen (V)
Flemming Oppfeldt (V)
Troels Lund Poulsen (V)
Pia Kristensen (DF)
Jette Jespersen (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
nfmd.
Helge Adam Møller (KF)
Tove Videbæk (KD)
fmd.
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Grete Schødts (S)
Jørn Pedersen (S)
Sandy Brinck (S)
Lotte Bundsgaard (S)
Villy Søvndal (SF)
Margrethe Vestager (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 124
1
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
2
Spm. 1 om oversendelse af udkast til bekendtgørelse, jf.
§ 1, til socialministeren
Spm. 2 om kompetencer, som børn ved overgangen til skole
skal have tilegnet sig, til socialministeren
Spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvilke mål der
forventes indfriet med bekendtgørelsen, til socialministeren
Spm. 4 om kommunernes pligt til at fastsætte mål og
rammer for dagtilbuddenes arbejde m.v., til socialministeren
Spm. 5 om kommuners mangel på fastsættelse af mål og
rammer for dagtilbuddenes arbejde, til socialministeren
Spm. 6, om det er evalueret, hvorledes servicelovens § 8
konkret udmøntes af kommunerne, til socialministeren
Spm. 7 om, hvor mange institutioner/dagpasningstilbud der
arbejder med læreplaner på institutions- og kommunalt niveau, til
socialministeren
Spm. 8 om, hvordan man forventer at bruge midlerne til
implementering og almindelig permanent bevilling, til socialministeren
Spm. 9 om indholdet i den bekendtgørelse, der udarbejdes
over temaer og de overordnede mål, til socialministeren
Spm. 10 om, hvad børn skal kunne på de forskellige
alderstrin i forbindelse med læreplanen, til socialministeren
3
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 22/1-04 fra Tom Freiling, Greve Strand
5
Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 22/1-04 fra Tom
Freiling, til socialministeren
6
Spm. 12 om, hvordan lovforslaget om de pædagogiske
læreplaner passer sammen med de kommunale nedskæringer på området, til
socialministeren
Spm. 13 om indførelsen af pædagogiske læreplaner, der i
praksis vil betyde, at pædagoger kommer til at bruge mere tid til møder m.m.,
til socialministeren
Spm. 14 om, hvordan lovforslaget om pædagogiske
læreplaner i praksis kan gøre en forskel for de socialt udsatte børn, til
socialministeren
Spm. 15, om pædagogiske læreplaner i sig selv kan løse de
sociale problemer, til socialministeren
Spm. 16, om pædagogiske læreplaner er tænkt sammen med
andre og bredere sociale indsatser, og i så fald hvilke, til socialministeren
7
Spm. 17 om udvidelse af formålsbestemmelsen og om
nationale anbefalinger, til socialministeren
8
Spm. 18 om forholdet mellem nationale planer, kommunale
planer og de enkelte daginstitutioners samt en uddybning af, hvad den enkelte
institution bestemmer, og hvad kommunen bestemmer, til socialministeren
Spm. 19 om redegørelse for forholdet mellem
årsplaner/ virksomhedsplaner og
pædagogiske læreplaner i institutionen, til socialministeren
Spm. 20 om sikring mod at ændring af læreplaner vil
betyde, at pædagogerne agerer læreagtigt frem for pædagogagtigt, til
socialministeren
Spm. 21 om krav til efteruddannelse for at arbejde mere
systematisk med læring uden at miste omsorgsdelen, til socialministeren
Spm. 22 om redegørelse for, hvorfor pædagogerne ikke
inddrages i processen med at udarbejde ramme og indhold i lovforslaget, til
socialministeren
Spm. 23 om redegørelse for, om pædagogerne inddrages i
den videre proces med udarbejdelse af bekendtgørelse nævnt i lovforslaget,
til socialministeren
Spm. 24 om adskillelse af personlige kompetencer fra
sociale kompetencer og sproglig udvikling, til socialministeren
Spm. 25 om bekendtgørelsens seks temaer kan udfoldes i
relation til hinanden for dermed at være i overensstemmelse med helhed og
sammenhæng i barnets liv og udvikling, til socialministeren
9
Spm. 26, om der har været nedsat en ekspertgruppe til
lovforslagets forarbejde, til socialministeren
10
Svar på spm. 1 om oversendelse af udkast til
bekendtgørelse, jf. § 1, fra socialministeren
Svar på spm. 2 om kompetencer, som børn ved overgangen
til skole skal have tilegnet sig, fra socialministeren
Svar på spm. 3, om ministeren vil redegøre for, hvilke
mål der forventes indfriet med bekendtgørelsen, fra socialministeren
Svar på spm. 4 om kommunernes pligt til at fastsætte mål
og rammer for dagtilbuddenes arbejde m.v., fra socialministeren
Svar på spm. 5 om kommuners mangel på fastsættelse af mål
og rammer for dagtilbuddenes arbejde, fra socialministeren
Svar på spm. 6, om det er evalueret, hvorledes
servicelovens § 8 konkret udmøntes af kommunerne, fra socialministeren
Svar på spm. 7 om, hvor mange
institutioner/dagpasningstilbud der arbejder med læreplaner på institutions-
og kommunalt niveau, fra socialministeren
Svar på spm. 8 om, hvordan man forventer at bruge
midlerne til implementering og almindelig permanent bevilling, fra
socialministeren
Svar på spm. 9 om indholdet i den bekendtgørelse, der
udarbejdes over temaer og de overordnede mål, fra socialministeren
Svar på spm. 10 om, hvad børn skal kunne på de
forskellige alderstrin i forbindelse med læreplanen, fra socialministeren
11
Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 22/1-04
fra Tom Freiling, fra socialministeren
12
Svar på spm. 26, om der har været nedsat en ekspertgruppe
til lovforslagets forarbejde, fra socialministeren
13
Svar på spm. 18 om forholdet mellem nationale planer,
kommunale planer og de enkelte daginstitutioners samt en uddybning af, hvad
den enkelte institution bestemmer, og hvad kommunen bestemmer, fra
socialministeren
Svar på spm. 19 om redegørelse for forholdet mellem
årsplaner/ virksomhedsplaner og pædagogiske læreplaner i institutionen, fra
socialministeren
Svar på spm. 20 om sikring mod, at ændring af læreplaner
vil betyde, at pædagogerne agerer læreagtigt frem for pædagogagtigt, fra
socialministeren
Svar på spm. 21 om krav til efteruddannelse for at
arbejde mere systematisk med læring uden at miste omsorgsdelen, fra
socialministeren
Svar på spm. 22 om redegørelse for, hvorfor pædagogerne
ikke inddrages i processen med at udarbejde ramme og indhold i lovforslaget,
fra socialministeren
Svar på spm. 23 om redegørelse for, om pædagogerne
inddrages i den videre proces med udarbejdelse af bekendtgørelse nævnt i
lovforslaget, fra socialministeren
Svar på spm. 24 om adskillelse af personlige kompetencer
fra sociale kompetencer og sproglig udvikling, fra socialministeren
Svar på spm. 25, om bekendtgørelsens seks temaer kan udfoldes
i relation til hinanden for dermed at være i overensstemmelse med helhed og
sammenhæng i barnets liv og udvikling, fra socialministeren
14
Svar på spm. 17 om udvidelse af formålsbestemmelsen og om
nationale anbefalinger, fra socialministeren
15
Svar på spm. 12 om, hvordan lovforslaget om de
pædagogiske læreplaner passer sammen med de kommunale nedskæringer på
området, fra socialministeren
Svar på spm. 13 om indførelsen af pædagogiske læreplaner,
der i praksis vil betyde, at pædagoger kommer til at bruge mere tid til møder
m.m., fra socialministeren
Svar på spm. 14 om, hvordan lovforslaget om pædagogiske
læreplaner i praksis kan gøre en forskel for de socialt udsatte børn, fra
socialministeren
Svar på spm. 15, om pædagogiske læreplaner i sig selv kan
løse de sociale problemer, fra socialministeren
Svar på spm. 16, om pædagogiske læreplaner er tænkt
sammen med andre og bredere sociale indsatser, og i så fald hvilke, fra
socialministeren
16
Yderligere henvendelse af 22/2-04 fra Tom Freiling, Greve
Strand
17
Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 22/2-04 fra Tom
Freiling, til socialministeren
18
Spm. 28, om forældre kan fritage deres børn fra at
deltage i undervisningen i daginstitutionerne, til socialministeren
Spm. 29, om selvejende institutioner kan fritages fra
kravet om at skulle undervise børn i dagpasningstilbud, til socialministeren
Spm. 30 om, hvordan man vil sikre, at de børn, der bliver
passet hjemme, modtager den undervisning, der lægges op til i lovforslaget,
til socialministeren
19
1. udkast til betænkning
20
Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 22/2-04
fra Tom Freiling, fra socialministeren
21
Svar på spm. 28, om forældre kan fritage deres børn fra
at deltage i undervisningen i daginstitutionerne, fra socialministeren
Svar på spm. 29, om selvejende institutioner kan fritages
fra kravet om at skulle undervise børn i dagpasningstilbud, fra
socialministeren
Svar på spm. 30 om, hvordan man vil sikre, at de børn,
der bliver passet hjemme, modtager den undervisning, der lægges op til i
lovforslaget, fra socialministeren
22
Spm. 31, om ministeren er bekendt med det svenske
Skolverkets nylige evaluering af læreplaner i den svenske »Førskole«, til
socialministeren
Spm. 32 om Skolverkets evaluering, til socialministeren
Spm. 33 om inddragelse af erfaringer fra Sverige, til
socialministeren
Spm. 34 om revidering af lovforslaget på baggrund af
evalueringen fra Sverige, til socialministeren
23
Svar på spm. 31 om ministeren er bekendt med det svenske
Skolverkets nylige evaluering af læreplaner i den svenske »Førskole«, fra
socialministeren
Svar på spm. 32 om Skolverkets evaluering, fra
socialministeren
Svar på spm. 33 om inddragelse af erfaringer fra Sverige,
fra socialministeren
Svar på spm. 34 om revidering af lovforslaget på baggrund
af evalueringen fra Sverige, fra socialministeren
24
2. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 1
Ministeren
bedes oversende udkast til bekendtgørelsen, jf. lovforslaget § 1, nr. 1,
sidste
sætning i den foreslåede § 1 a, stk. 2.
Svar
Der er i spørgsmålet refereret til § 1 a, stk. 2. Denne § er
ikke del af lovforslaget, hvorfor det antages, at spørgeren spørger til § 8
a,
stk. 2.
Til at beskrive temaer og overordnede mål er der etableret en
ekspertgruppe bestående af Kirsten Poulsgaard, CVU-Jelling, Bente Sidenius,
freelance tale- og hørepædagog, Bente Jensen, Danmarks Pædagogiske
Universitet,
Pernille Hviid, Københavns Universitet, Beth Juncker, Danmarks
Biblioteksskole,
Søren W. Clausen, Mette N. Christensen, begge CVU-Jelling, og Thomas Moser,
Learning
Lab Denmark. Denne gruppe vil i de næste måneder til brug for bekendtgørelsen
arbejde med at beskrive temaer, overordnede mål og processer, der
understøtter
læring. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at det er fagligt kompetente
personer med stor indsigt i dagtilbudsområdet, der udarbejder udkast til
beskrivelse af temaer og overordnede mål.
Gruppen er bl.a. sammensat på baggrund af anbefalinger fra de
faglige organisationer.
I deres arbejde vil ekspertgruppen inddrage dels
tilbagemeldingerne fra tre temadage (afholdes i marts), hvor hele det
pædagogiske felt er inviteret til at komme med deres tanker og ideer, dels
kommentarerne fra et stormøde (afholdes i april) med de faglige og kommunale
organisationer m.v.
På baggrund af denne omfattende og inddragende proces skrives
bekendtgørelsen.
Jeg vil derfor ikke på nuværende tidspunkt komme med eksempler,
men henvise til principperne for temaer og mål, der fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget.
Jeg skal præcisere, at lovforslag og den senere bekendtgørelse
vil bevirke, at det bliver bindende, at de pædagogiske læreplaner forholder
sig
til temaerne sprog, sociale og personlige kompetencer, kulturelle
udtryksformer
og værdier, naturen og naturfænomener samt krop og bevægelse. De overordnede
mål, som vil fremgå af bekendtgørelsen, bliver udmøntet som en
»kan-bestemmelse« - det vil sige, at dagtilbuddene kan vælge at tage
udgangspunkt i de overordnede mål fra bekendtgørelsen, eller dagtilbuddene
kan
udarbejde egne overordnede mål, delmål m.v.
Under alle omstændigheder skal det fremgå af dagtilbuddets
pædagogiske læreplan, hvilke overordnede mål og eventuelle delmål der er for
den pædagogiske læringsproces.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik (Tilskud til pasning af egne børn) Retsinformation · 19. juli 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Ophævelse af anciennitetsprincippet ved optagelse af dagtilbud til børn) Retsinformation · 6. februar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v.) Retsinformation · 11. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld forældrebetaling) Retsinformation · 3. juli 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Præcisering af kommuners og amtskommuners forpligtelse til at levere tilbud på det sociale område) Retsinformation · 2. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Pligt til at tilbyde handleplaner, etablering af døgntilbud til børn og unge og netværksstøtte til unge kriminelle m.v.) Retsinformation · 15. april 2004