Forslag til folketingsbeslutning om sundhedsplejens og daginstitutionernes rolle i bekæmpelsen af den negative sociale arv
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. januar 2004 af Villy Søvndal (SF),
Anne Baastrup (SF) og Åge Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om sundhedsplejens og daginstitutionernes rolle i bekæmpelsen
af den negative sociale arv
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for en mere
systematisk og målrettet forebyggende indsats over for udsatte børn, således
at
alle børn får en god start på livet. Dette skal ske gennem henholdsvis en
styrkelse af sundhedsplejerskernes funktion og daginstitutionernes arbejde.
Det foreslås derfor:
1.
At opprioritere og
udvide kommuners og amtskommuners forebyggende sundhedsordninger for de
svagest
stillede børn, jf. lov nr. 438 af 14. juni 1995, § 1, stk. 2.
2.
At
daginstitutionerne tilføres 500 mio. kr. til højnelse af den generelle
kvalitet,
samt at det faldende børnetal effektivt bruges til at skabe mere plads, bedre
normeringer, og dermed mere kvalitet i børnepasningen.
3.
At der indføres en
reel landsdækkende pasningsgaranti, således at alle børn fra 6. måned har
mulighed for et dagtilbud.
4.
At der indføres en
institutionsret for alle 3-9-årige børn for at sætte fokus på den
samfundsmæssige integration og en bedre sikring af offentligt medansvar for
Læs alt
socialisering og opdragelse.
5.
At
daginstitutionerne målrettet tilføres økonomiske ressourcer til bedre
normeringer i institutioner i socialt belastede områder og til den nødvendige
efter- og videreuddannelse af pædagoger, så de kan løfte arbejdet med at
bryde
den negative sociale arv.
6.
At der i
institutioner med en stor andel af socialt udsatte børn ydes økonomisk
tilskud
til initiativer for øget forældreinddragelse og opsøgende aktiviteter i
lokalområdet.
Bemærkninger til forslaget
Der er mange forhold, der har betydning for et barns
udvikling og livskvalitet. De ydre sociale rammer, barnet bevæger sig inden
for, som familie, nærmiljø, daginstitution, skole, sundhedsvæsen,
uddannelsessystem og arbejdsmarked er eksempelvis centrale, men også barnets
oplevelser af disse skal tages med i betragtning. De første år i et barns liv
er meget vigtige og tæt forbundet med forældrenes. Vi ved, at forældrenes
livsmuligheder har stor betydning for børnenes trivsel. Ikke alle forældre
har
gode livsbetingelser, og ikke alle forældre har mulighed for at tilbyde deres
børn et godt liv eller give børnene den støtte, som de bør have. Heldigvis er
det ikke sådan, at sammenhængen mellem forældrenes levekår og børnenes
livsmuligheder er givet, men ringe livsvilkår hos forældrene giver flere
risikofaktorer i barnets opvækst.
Der er med andre ord børn i Danmark, som har det sværere
end gennemsnittet – ifølge JURA-information 2002 regnes der med ca.
10-15 pct.
af en årgang, der på den ene eller anden måde kan kategoriseres som
udsatte/truede børn. På Socialministeriets høring om negativ social arv den
2.
maj 2003 havde Niels Ploug, forskningsleder på Socialforskningsinstituttet
(SFI), en tilsvarende vurdering: 10 pct. af alle børn vokser op i familier
med
forskellige grader af risikobelastning (se »Vidensopsamling om social arv«,
udarbejdet af forskere med tilknytning til forskningsprogrammet om social
arv,
redigeret af Niels Ploug. København, Socialministeriet, Sekretariatet for
social arv, 2003). En af de konklusioner, som Ploug i denne sammenhæng peger
på, er, at
omgang og karakter over tid (30 år) er
uændret (sammenligning mellem årgang 1966 og årgang 1995), for så vidt angår
den negative sociale arv.
Det er forslagsstillernes faste overbevisning, at en tidlig
indsats vil få afgørende positiv virkning på bekæmpelsen af den negative
sociale arv. Forslagsstillerne vil på den baggrund særligt prioritere
sundhedsplejerskernes og daginstitutionernes muligheder for at udføre et mere
målrettet forebyggende arbejde i udsatte børns første leveår. Det skyldes
bl.a., at de nyeste erfaringsopsamlinger med hensyn til den internationale
forskning peger på, at den samfundsinstitution, der mest effektivt er i stand
til at bryde den negative sociale arv, er daginstitutionen, sådan som det
eksempelvis påpeges i en rapport af en af de førende velfærdsforskere, Gösta
Esping-Andersen: »Why we need a new welfare state« (Oxford University Press,
2002)
.
Esping-Andersen peger på, at
den bedste måde at bryde den negative sociale arv på er ved at sætte
forebyggende ind i førskolealderen, hvilket i dansk sammenhæng vil sige via
sundhedsplejen, i vuggestuerne og i børnehaverne. Esping-Andersens rapport
viser endvidere, at den mest effektive metode til for alvor at bryde den
negative sociale arv er at sikre universelle dagtilbud af høj kvalitet.
Bemærkninger til forslagets
enkelte bestemmelser:
Ad 1. Sundhedsplejen
Ifølge lov om social service § 33 har kommunerne pligt til
at føre tilsyn med børn og unge på en sådan måde, at kommunerne så tidligt
som
muligt kan få kendskab til børn eller unge under 18 år, der har behov for
særlig støtte, og efterfølgende tilbyde den særlige støtte. Ifølge § 1 i lov
om
forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (jf. lov nr. 438 af 14. juni
1995) har kommunerne pligt til at tilrettelægge forebyggende
sundhedsordninger,
som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode
forudsætninger for en sund voksentilværelse. Indholdet i lov om forebyggende
sundhedsordninger rummer
nogle af
elementerne fra artikel 24 i FN’s Børnekonvention.
De forebyggende sundhedsordninger skal blandt andet
indeholde en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede
børn og unge. Det er op til den enkelte kommune at fortolke loven og
beslutte,
hvor mange ressourcer den vil bruge på sundhedsordningen. Derfor vil der
selvfølgelig også kunne være forskel på de forskellige kommuners
tilrettelæggelse af sundhedsordningerne. Det skattestop, der er pålagt
kommunerne, og regeringens afskaffelse af § 9 i lov om forebyggende
sundhedsordninger for børn og unge, der omhandler de kommunale
sundhedsredegørelser (jf. lov nr. 1210 af 27. december 2003), som
forslagsstillerne betragter som en nedprioritering af forebyggelsesindsatsen,
giver forslagsstillerne anledning til bekymring for, om den indsats, der ydes
over for de svagest stillede børn i sundhedsordningerne, er tilstrækkelig.
Forslagsstillerne er af den holdning, at en udbygning af
sundhedsordningen for de svagest stillede børn er helt nødvendig for, at vi
sikrer den tidlige og nødvendige indsats, som loven lægger op til, og som vi
ved er altafgørende, for svigt i de tidligste måneder og år følger et
menneske
resten af livet. Mange kommuner har organiseret sig således, at det i barnets
allerførste måneder er en sundhedsplejerske, der er i kontakt med barnet.
Sundhedsplejersken er derfor en af de første, der er uddannet til og har
mulighed for at konstatere, hvorvidt barnet trives og udvikles normalt, og
som
kan konstatere, om der findes en ophobning af risikofaktorer i hjemmet, der
er
til skade for barnet. Ifølge SFI’s forskning i den negative sociale arv
og forskningsoversigten
»Anbringelse af børn uden for hjemmet« (Socialforskningsinstituttet, 2003)
viser undersøgelser af anbragte børns sociale baggrund, at der i hjemmene har
været en ophobning af risikofaktorer, og at en begrænsning af risikofaktorer
er
nødvendig for, at børn kan få den fornødne omsorg derhjemme og derved blive
boende.
Sundhedsplejersken er i en optimal position til at yde
støtte til de forældre, der ikke kan eller vil tage ordentligt hånd om deres
barn, fordi sundhedsplejersken kommer i hjemmet og kender både forældre og
børn, og fordi hun (det er oftest en kvinde) i langt de fleste hjem er en
velkommen gæst. I familier, hvor barnet ikke får den fornødne omsorg, bør
sundhedsplejersken have ressourcer til at tilbringe ekstra timer, eventuelt
fuld
tid, i en kortere periode, så barnets og familiens første tid sammen bliver
optimal. Sundhedsplejerskens arbejde skal bidrage til kommunens samlede
tværfaglige indsats, hvis sigte er at nedbringe den samlede mængde af
risikofaktorer i barnets liv. Vigtigt er det for at bevare det gode forhold
mellem forældrene og sundhedsplejersken, at sundhedsplejerskens opgaver ikke
udvikler sig til myndighedsudøvelse, men bliver opfattet som omsorg for
barnet
og engagement i familiens trivsel og altså ikke opfattes som en trussel mod
eller fordømmelse af forældrene.
Ad 2. Daginstitutioner
Mulighederne for en øget indsats fra sundhedsplejerskernes
side kan ikke stå alene, når det gælder om at bryde den negative sociale arv.
Socialforskningsinstituttet (SFI) har undersøgt, hvad der findes af
internationale og danske forskningsresultater om, hvad dagtilbud betyder for
børn: »Effekter af dagpasning« (arbejdspapir, Socialforskningsinstituttet,
2002:18). Der findes meget få danske undersøgelser på området. Det er i og
for
sig paradoksalt, når man tænker på, at institutionerne har stor betydning for
børnenes udvikling og lægger beslag på meget store samfundsmæssige
ressourcer.
Dækningsgraden for de 3-5-årige i Danmark er i dag på 94 pct.
SFI-undersøgelsen viser, at typen af dagtilbud ikke spiller
den afgørende rolle, men det gør derimod kvaliteten – se i øvrigt
»Daginstitutioner for alle«
(BUPL,
Appendiks, 2002). De udenlandske undersøgelser, som SFI har kigget nærmere
på,
viser, at velkvalificeret personale og gode normeringer i førskolealderen kan
styrke kompetencer, der kan give børnene et løft i skolen og senere slå
positivt igennem ved f.eks. uddannelsesvalg, erhverv, selvforsørgelsesgrad
m.v.
Omvendt viser afdækningen af de udenlandske undersøgelser
også, at dårlige normeringer, store børnegrupper, for lidt plads og ringe
pædagogisk kompetence hos personalet spiller negativt ind på børnenes
udviklingsmuligheder.
Som led i VK’s udspil om den sociale arv har
Socialministeriet bestilt et arbejdspapir fra SFI om daginstitutionernes
betydning i arbejdet for at bryde den negative sociale arv: »Vidensopsamling
om
social arv« (redigeret af Niels Ploug. Socialministeriet, 2003)
.
SFI’s nye arbejdspapir understreger og
udbygger de konklusioner, som man fandt frem til i forbindelse med førnævnte
undersøgelse.
International forskning peger med andre ord entydigt på, at
den samfundsinstitution, der mest effektivt m.v. kan være med til at bryde
den
negative sociale arv, er daginstitutionen, vel at mærke hvis denne er præget
af
kvalitet og engagerede pædagoger med en høj faglighed m.v.
Ad 3 og 4. Pasningsgaranti og institutionsret
Forslagsstillerne vil pege på, at de uheldige sociale
konsekvenser af afskaffelsen af det såkaldte anciennitetsprincip kan
»udlignes«, hvis de kommuner, der i dag ikke har en reel pasningsgaranti,
indfører en sådan.
Dertil kommer, at der eksisterer store sociale skævheder i
brugen af dagtilbud, idet der er meget markante forskelle i brugen af
daginstitutioner og dagpleje. De forældre, der er mindst tilbøjelige til at
»vælge« pædagogiske institutionstilbud eller kommunal dagpleje, er
forældre med kort eller ingen uddannelse, forældre med lav indkomst og
forældre, der er arbejdsløse. Hertil kommer, at forældre, der er indvandrere
eller efterkommere af indvandrere, i markant lavere grad vælger de
pædagogiske
og pasningsmæssige dagtilbud, som samfundet stiller til rådighed.
Tabel - Andel af børn i dagtilbud fordelt på
forældrenes socioøkonomiske forhold, 1999 og 2000 (pct.)
Børn af forældre med ...
3-5-årige
1-2-årige
Lang videregående uddannelse
95,0
84,5
Grundskole som højeste uddannelse
87,4
70,0
Høj indkomst (4. kvartil)
95,7
85,6
Lav indkomst (1. kvartil)
82,3
65,3
Lønmodtagere på højeste niveau
95,9
85,2
Arbejdsløse
88,7
67,6
Andre udenfor beskæftigelse
86,0
68,3
Indvandrere
77,4
49,4
Efterkommere
81,0
50,3
Gennemsnit i alt
92,5
78,4
Gennemsnit ekskl. indvandrere og efterkommere
93,8
81,6
Kilde: Danmarks Statistik (2002); Børns levevilkår, tabel
5.2.2-5.2.6, s. 105ff.
For alle de sidstnævnte grupper gælder det, at samfundet i
almindelighed karakteriserer netop disse grupper som enten socialt udsatte og
truede eller som for lidt integrerede i samfundet som helhed og på
arbejdsmarkedet i særdeleshed. Samlet set er der altså tale om betydelig
social
skævhed i børnefamiliernes brug af det velfærdsgode, daginstitutionerne
udgør.
På den baggrund er det forslagsstillernes opfattelse, at
der skal indføres en egentlig institutionsret for de 3-9-årige.
Ad 5. Økonomiske ressourcer
Forslagsstillerne vil samtidig pege på, at en langsigtet
strategi for at bryde den negative sociale arv via en forstærket tidlig
forebyggende indsats på længere sigt må forventes at være en samfundsmæssig
rentabel investering.
Ifølge betænkningen »Udfordringer og muligheder – den
kommunale økonomi frem mod 2010« (Finansministeriet, Amtsrådsforeningen og
KL,
2002) er udgifterne til specialforanstaltninger vokset med 35 pct. fra 1995
til
2000, svarende til en stigning på 6-7 pct. om året. Og antallet af anbragte
børn og unge er steget med knap 20 pct. de seneste 3 år. I 2000 var der ca.
12.500 anbringelser i aldersgruppen under 18 år, svarende til godt 1,0 pct.
af
alle børn og unge. Det er et historisk højt niveau, særlig hvis der tages
højde
for, at der er blevet færre børn i de aldersgrupper, hvor
anbringelsesniveauet
er højest. Dertil kommer et tilsvarende billede med hensyn til væksten i
behovet for specialundervisning i folkeskolen.
Den nærmest eksplosive stigning i specialforanstaltningerne
mere end antyder dermed også, at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning
–
såvel som menneskeligt – er fornuftigt at fokusere mere målrettet på,
hvordan
daginstitutionerne kan være med til at bryde de uheldige konsekvenser af den
negative sociale arv.
Samlet set er der med andre ord god fornuft og økonomi i at
sætte ind over for den negative sociale arv i vuggestuerne og børnehaverne.
Det
handler i bund og grund om at sætte ind forebyggelsesmæssigt, før de mindre
problemer bliver til større problemer, der kræver massiv involvering af de
sociale instanser og i værste fald mangeårige store udgifter for det
offentlige.
6. Forældreinddragelse og opsøgende aktiviteter
I forhold til denne forskningsbaserede viden finder
forslagsstillerne det paradoksalt, at den kvalitetsmæssige udvikling på
daginstitutionsområdet gennem mange år har været under pres. BUPL og PMF har
i
en analyse af udviklingen siden 1990 påvist følgende i »Notat om børnetal,
daginstitutioner og kommunaløkonomi «
(2003,
PMF og BUPL):
–
I perioden 1990-2002
er næsten 70.000 børn merindskrevet uden personaledækning. Der mangler
populært
sagt ca. 8.000 pædagoger, hvis normeringerne skulle svare til niveauet i
1990.
–
I kroner og øre
manglede der i 2002 ca. 2,3 mia. kr. (2002-priser), hvis enhedsomkostningerne
skulle svare til niveauet i 1990.
–
Hertil kommer de
mange ekstra administrative opgaver, som de ansatte i daginstitutionerne
siden
1990 er blevet pålagt, og som er gået fra tiden med børnene.
–
Børnetallet i Danmark
er faldende. Men børnetallet i daginstitutioner stiger fortsat og er større
end
nogensinde som følge af stigende dækningsgrader.
–
Arbejdstilsynets
rapport fra 2003 viser, at næsten halvdelen – 44 pct. – af
daginstitutionerne
fik den dårligste karakter, som Arbejdstilsynet arbejder med.
Forslagsstillerne finder på den baggrund, at Folketinget
gennem en række målrettede initiativer bør vende udviklingen på
daginstitutionsområdet, således at daginstitutionerne får et bedre grundlag
for
arbejdet med socialt udsatte børn, børn i almindelighed samt forældre til
udsatte børn.
Sidstnævnte er der eksempelvis gode erfaringer med i
Børnenes Hus i Randers, hvor pædagogerne både tager sig af
børnene og deres forældre. Både forældrene og
pædagogerne fremhæver, at det er en kæmpefordel, at børne-forældre-arbejdet
foregår i institutionen og ikke f.eks. gennem en sagsbehandler, fordi
pædagogerne er dem, der kender både børn og forældre bedst, og omvendt.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om sundhedsplejens og daginstitutionernes rolle i
bekæmpelsen af den negative sociale arv.
(Beslutningsforslag nr. B 111).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af sundhedspleje og tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats Retsinformation · 24. oktober 2002
- 1994 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSORDNINGER FOR BØRN OG UNGE Retsinformation · 15. juni 1995
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning) Retsinformation · 8. april 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder Retsinformation · 17. november 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Retsinformation · 30. oktober 2009
- 1996 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BØRNS RETTIGHEDER Retsinformation · 22. oktober 1996