Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om adskillelse af kirke og stat

2003/1 BSF 26Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. oktober 2003 af

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL),

Keld Albrechtsen (EL),

Line Barfod (EL) og Søren Søndergaard (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om adskillelse af kirke og stat

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 2004 at

fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative

forskrifter, der skal have til formål

–

at afskaffe

kirkeskatten,

–

at erstatte faget

kristendomskundskab med et fag om livsanskuelse i folkeskolen,

–

at lægge

konfirmationsforberedelsen uden for skoletiden,

–

at afskaffe

statsanerkendelsen af trossamfund og

–

at pålægge kommunerne

at gennemføre registreringen af fødsler, dødsfald, vielser og navne.

Bemærkninger til forslaget

Kirke og stat bør efter forslagsstillernes opfattelse være

adskilte institutioner. Verdslige opgaver bør ligge i verdsligt regi og

religiøse i religiøst regi. I Danmark er religionsfriheden sikret i

grundloven.

Ikke desto mindre gives den danske folkekirke en række privilegier.

Læs alt

En følge af den – ofte særdeles hysteriske –

indvandrerdebat er, at det hyppigere og hyppigere hævdes, at »Danmark er et

kristent land«. Det er blevet et stående mantra i debatten, der synes at have

kristen genoprustning som modtrækket mod konkurrencen fra andre religioner.

Enhedslisten ønsker ikke at blive gjort til part i en strid mellem

forskellige

religiøse retninger og mener ikke, svaret på vor tids udfordringer består i

at

styrke den ene eller anden eller tredje religion. Tværtimod understreger de

religiøse slagsmål behovet for at føre verdsliggørelsen af det danske samfund

til bunds. Demokratiet blev etableret blandt andet ved at trænge kirkens

dominans tilbage. En konsolidering og uddybelse af demokratiet forudsætter,

at

man fører processen videre og konsekvent adskiller kirke og stat.

Samfundet bør bekende sig til fuld religionsfrihed og

-lighed, herunder selvfølgelig retten til ikke at være religiøs. Samfundet

bør

understrege, at religion er en privatsag, og at en sammenblanding af kirke og

statsmagt er utilstedelig. En sådan sammenblanding ses i dag i en række

lande,

heriblandt beklageligvis Danmark. Skal man med nogen vægt kunne imødegå krav

fra eksempelvis islamiske fundamentalister om en islamisk stat, er det

nødvendigt gøre op med de »kristne elementer« i den danske stat og dermed

folkekirkens særstatus og på den måde klart markere, at religion og politik

er

to forskellige ting, som bør holdes adskilt.

Folkekirkens særstatus har altid repræsenteret en

diskrimination af mennesker, som har en anden tro end den

evangelisk-lutherske.

I takt med, at andre trosretninger vinder større indpas, bliver denne

diskrimination stadig mere åbenlys og stadig flere mennesker diskrimineret.

Også derfor er det nu på høje tid at få sammenblandingen af staten med et

bestemt trossamfund bragt til ophør.

Kirkeskatten

Folkekirken må efter forslagsstillernes opfattelse opkræve

kontingenter på linje med alle andre foreninger og indhente offentlige

tilskud

på linje med disse. Staten bør udelukkende yde støtte til bevarelse af kirker

og genstande af almen fredningsmæssig, kulturel og historisk interesse.

Kristendomsundervisningen afskaffelse til fordel

for fag om livsanskuelser

Kristendomsundervisning skal efter forslagsstillernes

opfattelse sløjfes fra skolens skemaer. Faget skal erstattes af et fag, der

inddrager alle livsanskuelser, både religiøse og ikkereligiøse. Gamle græske

filosoffer, oplysningsfilosofi, menneskerettigheder og andre forestillinger,

som har haft afgørende betydning for Danmarks demokratiske udvikling i dag,

sættes i skammekrogen i folkeskolen og er noget, folk først stifter

bekendtskab

med i gymnasiet eller sågar først i visse uddannelser i universitetssystemet.

Det bør være en del af den almene dannelse i folkeskolen,

at eleverne stifter bekendtskab med et bredt udsnit af menneskesyn og

livsanskuelser, herunder også de religiøse.

Konfirmationsforberedelse

I dag fastlægger kommunalbestyrelse og præster i forening,

hvornår konfirmationsforberedelsen skal ligge. Den skal dog ligge inden for

normal skoletid. Dette skal efter forslagsstillernes opfattelse bringes til

ophør. Vil folk konfirmeres, må den slags foregå i fritiden. Et bestemt

trossamfund – folkekirken – skal ikke have en privilegeret adgang

til at flytte

rundt på folkeskolens skemaer. Det er åbenlys diskrimination af andre

trossamfund,

og det medvirker til at skabe et socialt pres på elever af andre religiøse

overbevisninger samt ikkereligiøse elever. Konfirmationsforberedelsen bør

ligesom alle andre religiøse aktiviteter foregå i fritiden. Og den danske

folkeskole bør under ingen omstændigheder tildele en religiøs retning

bestemte

privilegier.

Statsanerkendte trossamfund

I dag tager staten stilling til, om et trossamfund nu også

er et rigtigt trossamfund. Der er godkendt et utal af kristne trosretninger,

mens f.eks. de asatroende p.t. ikke er godkendt. Denne diskrimination mellem

forskellige trosretninger skal bringes til ophør. Religionsfriheden er sikret

i

grundloven, og forslagsstillerne mener, at det er i grundlovens ånd, at det

er

folk selv, der definerer, hvad deres religion er, og ikke staten.

Staten skal ikke anerkende trossamfund, og trossamfund skal

ikke have særlige fradragsmuligheder og skattebegunstigelser, men derimod

have

tilskudsmuligheder på linje med alle andre foreninger.

Fødsler, dødsfald, ægteskaber, partnerskaber og

navne

Registrering af partnerskaber og ægteskaber skal foretages

af de offentlige myndigheder. Folkekirken og andre trossamfund skal ingen

juridisk autoritet have i dette spørgsmål. Hvad folk i øvrigt måtte have lyst

til at gennemgå af ritualer i den forbindelse, vedkommer ikke det offentlige.

Registrering af fødsler, navne og dødsfald skal ligeledes

foretages af offentlige myndigheder og ikke af kirken, altså sådan som det

allerede foregår i Sønderjylland i dag.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Rosenkrantz-Theil

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om adskillelse af kirke og stat .

(Beslutningsforslag nr. B 26).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter