Forslag til folketingsbeslutning om adskillelse af kirke og stat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. oktober 2003 af
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL),
Keld Albrechtsen (EL),
Line Barfod (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om adskillelse af kirke og stat
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 2004 at
fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative
forskrifter, der skal have til formål
–
at afskaffe
kirkeskatten,
–
at erstatte faget
kristendomskundskab med et fag om livsanskuelse i folkeskolen,
–
at lægge
konfirmationsforberedelsen uden for skoletiden,
–
at afskaffe
statsanerkendelsen af trossamfund og
–
at pålægge kommunerne
at gennemføre registreringen af fødsler, dødsfald, vielser og navne.
Bemærkninger til forslaget
Kirke og stat bør efter forslagsstillernes opfattelse være
adskilte institutioner. Verdslige opgaver bør ligge i verdsligt regi og
religiøse i religiøst regi. I Danmark er religionsfriheden sikret i
grundloven.
Ikke desto mindre gives den danske folkekirke en række privilegier.
Læs alt
En følge af den – ofte særdeles hysteriske –
indvandrerdebat er, at det hyppigere og hyppigere hævdes, at »Danmark er et
kristent land«. Det er blevet et stående mantra i debatten, der synes at have
kristen genoprustning som modtrækket mod konkurrencen fra andre religioner.
Enhedslisten ønsker ikke at blive gjort til part i en strid mellem
forskellige
religiøse retninger og mener ikke, svaret på vor tids udfordringer består i
at
styrke den ene eller anden eller tredje religion. Tværtimod understreger de
religiøse slagsmål behovet for at føre verdsliggørelsen af det danske samfund
til bunds. Demokratiet blev etableret blandt andet ved at trænge kirkens
dominans tilbage. En konsolidering og uddybelse af demokratiet forudsætter,
at
man fører processen videre og konsekvent adskiller kirke og stat.
Samfundet bør bekende sig til fuld religionsfrihed og
-lighed, herunder selvfølgelig retten til ikke at være religiøs. Samfundet
bør
understrege, at religion er en privatsag, og at en sammenblanding af kirke og
statsmagt er utilstedelig. En sådan sammenblanding ses i dag i en række
lande,
heriblandt beklageligvis Danmark. Skal man med nogen vægt kunne imødegå krav
fra eksempelvis islamiske fundamentalister om en islamisk stat, er det
nødvendigt gøre op med de »kristne elementer« i den danske stat og dermed
folkekirkens særstatus og på den måde klart markere, at religion og politik
er
to forskellige ting, som bør holdes adskilt.
Folkekirkens særstatus har altid repræsenteret en
diskrimination af mennesker, som har en anden tro end den
evangelisk-lutherske.
I takt med, at andre trosretninger vinder større indpas, bliver denne
diskrimination stadig mere åbenlys og stadig flere mennesker diskrimineret.
Også derfor er det nu på høje tid at få sammenblandingen af staten med et
bestemt trossamfund bragt til ophør.
Kirkeskatten
Folkekirken må efter forslagsstillernes opfattelse opkræve
kontingenter på linje med alle andre foreninger og indhente offentlige
tilskud
på linje med disse. Staten bør udelukkende yde støtte til bevarelse af kirker
og genstande af almen fredningsmæssig, kulturel og historisk interesse.
Kristendomsundervisningen afskaffelse til fordel
for fag om livsanskuelser
Kristendomsundervisning skal efter forslagsstillernes
opfattelse sløjfes fra skolens skemaer. Faget skal erstattes af et fag, der
inddrager alle livsanskuelser, både religiøse og ikkereligiøse. Gamle græske
filosoffer, oplysningsfilosofi, menneskerettigheder og andre forestillinger,
som har haft afgørende betydning for Danmarks demokratiske udvikling i dag,
sættes i skammekrogen i folkeskolen og er noget, folk først stifter
bekendtskab
med i gymnasiet eller sågar først i visse uddannelser i universitetssystemet.
Det bør være en del af den almene dannelse i folkeskolen,
at eleverne stifter bekendtskab med et bredt udsnit af menneskesyn og
livsanskuelser, herunder også de religiøse.
Konfirmationsforberedelse
I dag fastlægger kommunalbestyrelse og præster i forening,
hvornår konfirmationsforberedelsen skal ligge. Den skal dog ligge inden for
normal skoletid. Dette skal efter forslagsstillernes opfattelse bringes til
ophør. Vil folk konfirmeres, må den slags foregå i fritiden. Et bestemt
trossamfund – folkekirken – skal ikke have en privilegeret adgang
til at flytte
rundt på folkeskolens skemaer. Det er åbenlys diskrimination af andre
trossamfund,
og det medvirker til at skabe et socialt pres på elever af andre religiøse
overbevisninger samt ikkereligiøse elever. Konfirmationsforberedelsen bør
ligesom alle andre religiøse aktiviteter foregå i fritiden. Og den danske
folkeskole bør under ingen omstændigheder tildele en religiøs retning
bestemte
privilegier.
Statsanerkendte trossamfund
I dag tager staten stilling til, om et trossamfund nu også
er et rigtigt trossamfund. Der er godkendt et utal af kristne trosretninger,
mens f.eks. de asatroende p.t. ikke er godkendt. Denne diskrimination mellem
forskellige trosretninger skal bringes til ophør. Religionsfriheden er sikret
i
grundloven, og forslagsstillerne mener, at det er i grundlovens ånd, at det
er
folk selv, der definerer, hvad deres religion er, og ikke staten.
Staten skal ikke anerkende trossamfund, og trossamfund skal
ikke have særlige fradragsmuligheder og skattebegunstigelser, men derimod
have
tilskudsmuligheder på linje med alle andre foreninger.
Fødsler, dødsfald, ægteskaber, partnerskaber og
navne
Registrering af partnerskaber og ægteskaber skal foretages
af de offentlige myndigheder. Folkekirken og andre trossamfund skal ingen
juridisk autoritet have i dette spørgsmål. Hvad folk i øvrigt måtte have lyst
til at gennemgå af ritualer i den forbindelse, vedkommer ikke det offentlige.
Registrering af fødsler, navne og dødsfald skal ligeledes
foretages af offentlige myndigheder og ikke af kirken, altså sådan som det
allerede foregår i Sønderjylland i dag.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Rosenkrantz-Theil
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om adskillelse af kirke og stat .
(Beslutningsforslag nr. B 26).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Ejendom ikke omfattet af undtagelsesbestemmelse for kirker ved vurdering SKM-databasen · 5. august 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Retsinformation · 13. december 2013
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om ophævelse af de fire danske forbehold Retsinformation · 5. september 2000
- Folkekirkens præster. Uddannelse, ansættelsesbetingelser og stillingsindhold. Retsinformation · 25. september 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om valg til menighedsråd, lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning og lov om folkekirkens økonomi Retsinformation · 22. november 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe muligheden for at blive fritaget for kristendomskundskab i folkeskolen Retsinformation · 1. marts 2024