Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister

2002/1 BSF 17Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. oktober 2002 af

Lone Møller (S),

Sophie Hæstorp Andersen (S),

Lars Kramer Mikkelsen (S) og Grete Schø

;dts (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om forsøg med sygesikringstilskud til

diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af dette folketingsår at fremsætte lovforslag og foretage de

fornødne ændringer i administrative forskrifter, der gør

det muligt for overvægtige at få sygesikringstilskud på 60

pct. til diætbehandling efter lægehenvisning.

Bemærkninger til forslaget

Antallet af overvægtige danskere stiger

eksplosivt i disse år. Hver anden dansker skønnes at være

overvægtig, men den største stigning ser vi hos børn.

Overvægt medfører en lang række følgesygdomme som

diabetes, hjertekarsygdomme og cancer, og selv børn får nu

sukkersyge på grund af fedme.

Sundhedsstyrelsens nylig afholdte konference om fedme

viste helt klart, at det er tvingende nødvendigt at sætte ind

med omgående virkning for at stoppe den katastrofale udvikling.

Overvægten er ikke blot et enormt problem for den enkelte, men

samfundets økonomi er hårdt presset på grund af de mange

følgesygdomme. Således skønnes overvægt og dens

følgevirkninger at koste det danske samfund omkring 8 mia. kr.

årligt. Det er de socialt dårligt stillede, som er hårdest

ramt af overvægt.

Kliniske diætister er specialister i at vejlede i

Læs alt

ernæring. Deres uddannelse er baseret på fag som biokemi,

fysiologi, levnedsmiddelkemi, sygdomslære, psykologi og

formidlingsteknik. Diætister har således en dybtgående

viden om sammenhænge mellem mad og sygdom og er den eneste gruppe i det

danske sundhedsvæsen, hvis uddannelse udelukkende er rettet mod

vejledning inden for dette område. Uddannelsen er autoriseret af

Sundhedsstyrelsen, og der er således ingen tvivl om diætisternes

kompetence.

Der er efterhånden mange undersøgelser

både danske og udenlandske som dokumenterer en positiv effekt af

diætvejledning fra kliniske diætister. Undersøgelser viser

også, at skal overvægten bekæmpes effektivt, så skal

det ske i de enkelte familier og på de enkeltes egne præmisser.

Diætisterne er netop uddannet til helt konkret at se på, hvordan

kernefamilien kan ændre sine levevaner så lempeligt og effektivt

som muligt.

For samfundet vil det være hensigtsmæssigt at

finansiere diætvejledning i tide for at reducere antallet af dyre

sengepladser på sygehusene, når først blodproppen eller

sukkersygen har ramt. Hertil kommer, at mange mennesker vil få en bedre

tilværelse med større livskvalitet og en længerevarende

indsats på arbejdsmarkedet, hvis overvægten bekæmpes.

Det anslås, at en forsøgsordning vil koste

14,5 mio. kr., men dette beløb skal sammenlignes med de udgifter,

sundhedsvæsenet allerede har til behandling af overvægt og dens

følgesygdomme. For nærværende ydes sygesikringstilskud kun

til medicinsk behandling af overvægtens følgesygdomme.

Omkostningerne til diabetesbehandling alene koster 2 mia.

kr. årligt, og overdødeligheden er 100 pct. Forekomsten af

diabetes kan nedsættes med 70 pct., hvis fedmen forebygges.

Et beløb på 14,5 mio. kr. vil dække 60

pct. af udgiften til fem behandlinger af ca. 13.500 nye patienter om

året, hvilket svarer til de praktiserende diætisters

nuværende kapacitet. Sygesikringens andel for fem

diætbehandlinger vil udgøre 1.080 kr. pr. patient. Det

skønnes, at for manges vedkommende vil fem behandlinger være

tilstrækkeligt, men at svært overvægtige har behov for

flere behandlinger og nogle endog for længevarende

diætbehandling.

Forslaget har støtte fra Praktiserende Lægers

Organisation, patientforeninger og forskningen. En henvisningsmulighed vil

give praktiserende læger og patienter sikkerhed for kvalitet i

diætbehandlingen i modsætning til nu, hvor befolkningen er

henvist til et broget marked af såkaldte kostvejledere. Efter

forslagsstillernes opfattelse gør de som oftest mere skade end gavn

med nederlag og opgivelse til følge for den enkelte. En aftale om

sygesikringstilskud er således ikke alene et længe næret

ønske overalt i befolkningen, men så sandelig en

nødvendighed, hvis vi ønsker at behandle

overvægtsproblemet seriøst.

I øvrigt yder den private sygeforsikring

»danmark« tilskud til diætbehandling.

Tal til sammenligning:

Medicinsk behandling af fedme, et eksempel:

Xenical (fedme-

»antabus«): pris ca. 9.600 kr. pr. år,

sygesikringens andel 74,7 pct. = 7.200 kr. pr. patient pr. år.

Medicinsk behandling af forhøjet kolesteroltal, et

eksempel:

Mevacor, Zocor mm.: pris ca. 6.000 kr. pr. år,

sygesikringens andel 74,7 pct. = 4.500 kr. pr. patient pr. år.

Medicinsk behandling af diabetes 2, et eksempel:

Diverse tabletter: ca. 2.600 kr. pr. år,

sygesikringens andel 74,7 pct. = 1.950 kr. pr. patient pr. år.

Skriftlig fremsættelse

Lone Møller

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med

sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske

diætister.

(Beslutningsforslag nr. B 17).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter