Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. oktober 2002 af
Lone Møller (S),
Sophie Hæstorp Andersen (S),
Lars Kramer Mikkelsen (S) og Grete Schø
;dts (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om forsøg med sygesikringstilskud til
diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af dette folketingsår at fremsætte lovforslag og foretage de
fornødne ændringer i administrative forskrifter, der gør
det muligt for overvægtige at få sygesikringstilskud på 60
pct. til diætbehandling efter lægehenvisning.
Bemærkninger til forslaget
Antallet af overvægtige danskere stiger
eksplosivt i disse år. Hver anden dansker skønnes at være
overvægtig, men den største stigning ser vi hos børn.
Overvægt medfører en lang række følgesygdomme som
diabetes, hjertekarsygdomme og cancer, og selv børn får nu
sukkersyge på grund af fedme.
Sundhedsstyrelsens nylig afholdte konference om fedme
viste helt klart, at det er tvingende nødvendigt at sætte ind
med omgående virkning for at stoppe den katastrofale udvikling.
Overvægten er ikke blot et enormt problem for den enkelte, men
samfundets økonomi er hårdt presset på grund af de mange
følgesygdomme. Således skønnes overvægt og dens
følgevirkninger at koste det danske samfund omkring 8 mia. kr.
årligt. Det er de socialt dårligt stillede, som er hårdest
ramt af overvægt.
Kliniske diætister er specialister i at vejlede i
Læs alt
ernæring. Deres uddannelse er baseret på fag som biokemi,
fysiologi, levnedsmiddelkemi, sygdomslære, psykologi og
formidlingsteknik. Diætister har således en dybtgående
viden om sammenhænge mellem mad og sygdom og er den eneste gruppe i det
danske sundhedsvæsen, hvis uddannelse udelukkende er rettet mod
vejledning inden for dette område. Uddannelsen er autoriseret af
Sundhedsstyrelsen, og der er således ingen tvivl om diætisternes
kompetence.
Der er efterhånden mange undersøgelser
både danske og udenlandske som dokumenterer en positiv effekt af
diætvejledning fra kliniske diætister. Undersøgelser viser
også, at skal overvægten bekæmpes effektivt, så skal
det ske i de enkelte familier og på de enkeltes egne præmisser.
Diætisterne er netop uddannet til helt konkret at se på, hvordan
kernefamilien kan ændre sine levevaner så lempeligt og effektivt
som muligt.
For samfundet vil det være hensigtsmæssigt at
finansiere diætvejledning i tide for at reducere antallet af dyre
sengepladser på sygehusene, når først blodproppen eller
sukkersygen har ramt. Hertil kommer, at mange mennesker vil få en bedre
tilværelse med større livskvalitet og en længerevarende
indsats på arbejdsmarkedet, hvis overvægten bekæmpes.
Det anslås, at en forsøgsordning vil koste
14,5 mio. kr., men dette beløb skal sammenlignes med de udgifter,
sundhedsvæsenet allerede har til behandling af overvægt og dens
følgesygdomme. For nærværende ydes sygesikringstilskud kun
til medicinsk behandling af overvægtens følgesygdomme.
Omkostningerne til diabetesbehandling alene koster 2 mia.
kr. årligt, og overdødeligheden er 100 pct. Forekomsten af
diabetes kan nedsættes med 70 pct., hvis fedmen forebygges.
Et beløb på 14,5 mio. kr. vil dække 60
pct. af udgiften til fem behandlinger af ca. 13.500 nye patienter om
året, hvilket svarer til de praktiserende diætisters
nuværende kapacitet. Sygesikringens andel for fem
diætbehandlinger vil udgøre 1.080 kr. pr. patient. Det
skønnes, at for manges vedkommende vil fem behandlinger være
tilstrækkeligt, men at svært overvægtige har behov for
flere behandlinger og nogle endog for længevarende
diætbehandling.
Forslaget har støtte fra Praktiserende Lægers
Organisation, patientforeninger og forskningen. En henvisningsmulighed vil
give praktiserende læger og patienter sikkerhed for kvalitet i
diætbehandlingen i modsætning til nu, hvor befolkningen er
henvist til et broget marked af såkaldte kostvejledere. Efter
forslagsstillernes opfattelse gør de som oftest mere skade end gavn
med nederlag og opgivelse til følge for den enkelte. En aftale om
sygesikringstilskud er således ikke alene et længe næret
ønske overalt i befolkningen, men så sandelig en
nødvendighed, hvis vi ønsker at behandle
overvægtsproblemet seriøst.
I øvrigt yder den private sygeforsikring
»danmark« tilskud til diætbehandling.
Tal til sammenligning:
Medicinsk behandling af fedme, et eksempel:
Xenical (fedme-
»antabus«): pris ca. 9.600 kr. pr. år,
sygesikringens andel 74,7 pct. = 7.200 kr. pr. patient pr. år.
Medicinsk behandling af forhøjet kolesteroltal, et
eksempel:
Mevacor, Zocor mm.: pris ca. 6.000 kr. pr. år,
sygesikringens andel 74,7 pct. = 4.500 kr. pr. patient pr. år.
Medicinsk behandling af diabetes 2, et eksempel:
Diverse tabletter: ca. 2.600 kr. pr. år,
sygesikringens andel 74,7 pct. = 1.950 kr. pr. patient pr. år.
Skriftlig fremsættelse
Lone Møller
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med
sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske
diætister.
(Beslutningsforslag nr. B 17).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister Retsinformation · 18. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling af overvægtige børn og unge hos autoriserede kliniske diætister Retsinformation · 3. december 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister Retsinformation · 27. maj 2003
- Ydelser vedrørende slankerådgivning leveret over internettet er anset for momspligtige. Selskabet er pålagt at afregne moms fra 1. januar 2008 Landsskatteretten · 11. november 2009
- Skrivelse om Momsfritagelse af kostrådgivning - styresignal Retsinformation · 28. oktober 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. ydelser leveret over internettet - sundhedsydelser Retsinformation · 12. januar 2010