Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om bioanalytikere

2001/2 BTL 89Betænkning over lovforslagFolketinget10. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget

den 3. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om bioanalytikere

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til

1. behandling den 1. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr.

L 4 fra folketingsåret 2001-02, 1. samling.

Høring

Lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Den 21. februar 2002 sendte indenrigs- og

sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2

skriftlige henvendelser fra Dansk Laborant-Forening. Indenrigs- og

sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Dansk Laborant-Forening mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Læs alt

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til

indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret. En henvendelse og et af udvalgets spørgsmål og

indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens

afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Hans Andersen (V)

Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V)

Jørgen Winther (V)

nfmd.

Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Tove Videbæk (KRF)

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S)

René Skau Björnsson (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Lene Garsdal (SF) Villy Søvndal (SF)

Naser Khader (RV)

Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 89

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

2

Udkast til køreplan for behandlingen af lovforslaget

3

Køreplan for behandlingen af lovforslaget

4

Henvendelse af 14/3-02 fra Dansk Laborant-Forening

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/3-02 fra Dansk

Laborant-Forening, til indenrigs- og sundhedsministeren

6

Henvendelse af 20/3-02 fra Dansk Laborant-Forening

7

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-02 fra Dansk

Laborant-Forening, til indenrigs- og sundhedsministeren

8

1. udkast til betænkning

9

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/3-02 fra Dansk

Laborant-Forening, fra indenrigs- og sundhedsministeren

10

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-02 fra Dansk

Laborant-Forening, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. marts 2002

fra Dansk Laborant-Forening, jf. L 89 bilag 4.

Sundhedsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

14. marts 2002

Forslag til lov om bioanalytikere L 89

dansk laborant-forening (DL-F) anmoder herved om at

få foretræde for Sundhedsudvalget med henblik på at uddybe

vore synspunkter til ovennævnte lovforslag.

Deputationsdeltagerne vil være Lisbeth Holm

Petersen, næstformand i DL-F, og Gerda Christensen, faglig

sekretær i DL-F/HK.

Vi vedlægger vore bemærkninger til

lovforslaget.

Med venlig hilsen

Dansk laborant-forening

Lisbeth H. Petersen

Næstformand

Bilag: Bemærkninger fra Dansk laborant-forening

Bemærkninger til forslag til lov om bioanalytikere

L 4 fremsat oprindeligt den 4. oktober 2001 af

daværende sundhedsminister Arne Rolighed.

L 89 genfremsat fredag den 1. marts 2002 af

sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Dansk laborant-forenings bemærkninger til lovforslaget:

§§ 1, 2.1 samt 4.2

Det fremgår, at ud over personer med en godkendt

uddannelse som bioanalytiker kan personer med en udenlandsk uddannelse

opnå autorisation. Det virker mærkværdigt, at personer med

en anden dansk laboratorieuddannelse ikke har den mulighed.

§ 17, stk. 3

Ifølge bestemmelsen skal det udelukkende være

muligt for laboranter, som forud for lovens vedtagelse har været

beskæftiget inden for området mindst 3 år inden for de

sidste 5 år, svarende til fuldtidsansættelse, at opnå

autorisation.

Da der til stadighed ansættes

laboranter/laboratorieteknikere inden for området og ikke alene

på mikrobiologiske afdelinger, men i samtlige laboratorier inden for

sundhedssektoren, virker det ikke rimeligt, at ikke alle

laboranter/laboratorieteknikere kan opnå autorisation efter denne

bestemmelse.

Bestemmelsen bør derfor åbne mulighed for, at

alle laboranter/laboratorieteknikere, som har været

beskæftiget/bliver beskæftiget inden for området, får

mulighed for efter overgangsbestemmelsen eller efter § 4, stk. 2, at

opnå autorisation efter 3 års beskæftigelse. Desuden

må bestemmelsen åbne mulighed for, at også en

deltidsbeskæftiget laborant/laboratorietekniker kan opnå

autorisation.

I modsat fald vil bestemmelsen reelt komme til at virke

som en indirekte eksklusivaftale.

§ 8

Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke er

tilsigtet, men vil der her reelt ikke være tale om, at der kan

indføres eksklusivbestemmelser for bioanalytikere?

Dansk laborant-forenings bemærkninger til 1.

behandlingen i Folketinget:

S. 1. Tove Fergo henviser til en artikel i Dagens Medicin

fra den 11. oktober 2001, hvor en læge frygter, at en fusion af

bioanalytikeruddannelsen og laborantuddannelsen skal ødelægge

bioanalytikeruddannelsen. I artiklen angiver lægen frygt for, at

»laboranter med deres leverpostejkemi skal ødelægge

bioanalytikeruddannelsen«.

S. 4. Ministeren svarer hertil: At industrilaboranterne

ikke er omfattet af nærværende ordning, det er der to grunde til:

for det første, at industrilaboranterne har et meget snævert

virkefelt, for det andet, at deres uddannelse ikke ligger på niveau med

de andre.

Hertil har dansk laborant-forening følgende

bemærkninger:

For det første eksisterer der ikke og har aldrig

eksisteret en uddannelse med betegnelsen industrilaborant, men derimod en

laborantuddannelse og en laboratorieteknikeruddannelse.

Adgangskravene til laborantuddannelsen og til

bioanalytikeruddannelsen er de samme, og længden af den teoretiske del

er ens for de 2 uddannelser, nemlig 1½ år. Den praktiske del af de 2

uddannelser er forskellig, nemlig 2 år for bioanalytikeren og 1

år for laboranten. For begge uddannelser gælder, at praktikken

både tjener uddannelsesmæssige og jobtræningsmæssige

formål. For laborantuddannelsen gennemføres bl.a.

adgangsprojektet i praktikvirksomheden.

Laboratorieteknikeruddannelsen er en overbygning på

laborantuddannelsen, som fra 2002 vil være afløst af en

diplomuddannelse.

Laboranter/laboratorieteknikeres virkeområde er ikke

snævert, og dette gælder, uanset om man taler om sundhedssektoren

eller andre offentlige eller private laboratorier.

I sundhedssektoren er laboranter/laboratorieteknikere

beskæftiget i samtlige laboratorietyper, d.v.s. såvel

mikrobiologiske, klinisk-kemiske, blodtype, histo-cyto, patologiske

laboratorier m.v. Adskillige er og bliver endog beskæftiget med

prøvetagning på patienter efter at have modtaget en kort

oplæring. Hvor mange der er beskæftiget inden for den offentlige

sundhedssektor ud over de nævnte ca. 185 på de kliniske

mikrobiologiske afdelinger, er ikke muligt for DL-F at oplyse, idet disse i

henhold til grænseaftale mellem LO og FTF bliver overflyttet til Danske

Bioanalytikere.

På det private område er levnedsmiddelbranchen

et af laboranternes beskæftigelsesområder, men langt hovedparten

er beskæftiget med forskning og udvikling inden for

medicinalindustrien, den bioteknologiske branche og på universiteter og

andre statslige forskningsinstitutioner. I alle sektorer både private

og offentlige arbejder laboranter/laboratorieteknikere side om side med

bioanalytikere.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Sundhedsstyrelsen, jf. vedlagte brev af 20. marts 2002, hvortil jeg kan

henholde mig.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til brev af 14.

marts 2002 fra Dansk Laborant-Forening vedrørende lovforslag nr. L 89,

Forslag til lov om bioanalytikere:

Sundhedsstyrelsen har den 20. marts 2002 fra Indenrigs- og

Sundhedsministeriet modtaget ovennævnte brev. Ministeriet anmoder om

Sundhedsstyrelsens bemærkninger mhp. ministerens kommentar hertil i

Folketingets Sundhedsudvalg.

Dansk Laborant-Forening stiller i brevet

spørgsmål vedrørende forskellige paragraffer i

lovforslaget og har herudover bemærkninger til 1. behandlingen i

Folketinget, herunder om uddannelsesforholdene på området.

Sundhedsstyrelsen har følgende

bemærkninger:

Vedrørende uddannelserne

Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at de to uddannelser er

forskellige mht. både formål, varighed og indhold.

Formål og indhold

Bioanalytikeruddannelsen er målrettet virksomhed

primært på sygehusenes laboratoriemedicinske afdelinger, og

laborantuddannelsen er rettet mod virksomhed i tekniske laboratorier.

Formål med bioanalytikeruddannelsen er, jf. § 1 i

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2001 om bioanalytikeruddannelsen,

bl.a. at kvalificere de studerende til at kunne fungere inden for de

laboratoriemedicinske specialer i sundhedsvæsenet og beslægtede

virksomheder gennem tilegnelse af analytiske, praktiske og etiske

færdigheder.

Formål med laborantuddannelsen er, jf. § 1 i

bekendtgørelse nr. 636 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse

inden for laboratorieområdet (laborant AK), at kvalificere den

uddannede til inden for laborantområdet at kunne planlægge og

løse arbejdsopgaver af teknisk-faglig karakter i forbindelse med

produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i private og offentlige

virksomheders tekniske laboratorier.

Indholdet

Indholdet i de to uddannelser retter sig ind efter

formålet for uddannelserne og er således også

forskelligt.

Varighed

Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang

videregående sundhedsuddannelse på 210 ECTS-point (3½

studenterårsværk), professionsbachelor i medicinsk

laboratorieteknologi).

Laborantuddannelsen er en kortere videregående

uddannelse erhvervsakademiuddannelse på 120 ECTS-point (2

studenterårsværk).

Vedrørende § 4.2 om autorisation af personer med

udenlandsk uddannelse

Lignende bestemmelse findes i de øvrige

autorisationslove. Betingelsen for, at Sundhedsstyrelsen meddelelser

autorisation til personer med en udenlandsk uddannelse, er, at den

udenlandske uddannelse kan sidestilles med en dansk uddannelse til

bioanalytiker, jf. § 2, stk. 1.

Overgangsbestemmelser, § 17, stk. 3

Bestemmelsen giver en laborant, som sammenlagt har

været ansat som bioanalytiker/hospitalslaborant på en

mikrobiologisk afdeling i mindst 3 år inden for de sidste 5 år

forud for lovens ikrafttræden, svarende til fuldtidsansættelse,

ret til at modtage autorisation som bioanalytiker.

Denne gruppe er medtaget på baggrund af, at netop

det mikrobiologiske område er et kerneområde i

laborantuddannelsen. Laboranter, der foruden gennemført uddannelse har

erhvervserfaring som bioanalytikere på mikrobiologiske afdelinger i

hospitalsvæsenet, kan derfor autoriseres som bioanalytikere.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til de bestemmelser om

såkaldte "erhvervede rettigheder", der er indeholdt i nogle

EU-direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser mv. for forskellige

sundhedsuddannelser inden for EU. Herefter vil en person, der rent faktisk

har udøvet faget i det nævnte omfang på en anden

uddannelsesmæssig baggrund end den aktuelle uddannelse, alligevel

opnå anerkendelse som berettiger til autorisation som bioanalytiker.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt

bestemmelsen kan komme til at virke som en indirekte eksklusivaftale:

Efter lovforslaget skal bioanalytikere alene have en

titelbeskyttelse, men ikke et forbeholdt virksomhedsområde, hvilket

indebærer, at også andre faggrupper, som f.eks. laboranter, kan

udøve faglig virksomhed på området.

§ 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler om bioanalytikeres virksomhedsområde

Sundhedsstyrelsen finder det ikke

hensigtsmæssigt, at man i lovteksten beskriver et

virksomhedsområde, medmindre man ønsker at definere et

forbeholdt virksomhedsområde for bioanalytikere eller at begrænse

bioanalytikeres virksomhedsområde til det beskrevne område,

hvilket der efter styrelsens opfattelse ikke på nuværende

tidspunkt er behov for.

Eftersom udviklingen inden for området imidlertid

kan medføre behov for en regulering af bioanalytikernes

virksomhedsområde på et senere tidspunkt, finder

Sundhedsstyrelsen det hensigtsmæssigt, at der i loven gives styrelsen

hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom.

Som eksempler på situationer, hvor det kunne blive

aktuelt at fastsætte regler om bioanalytikeres virksomhedsområde,

kan nævnes en eventuel fremtidig reorganisering af det

laboratoriemedicinske område i sundhedsvæsenet, eventuelle

ændringer i bioanalytikeres rolle i relation til kvalitetssikring af

prøvetagning, analyse og vurdering af analyseresultater, eller hvis

bioanalytikere begynder at etablere private laboratorier, der udfører

prøvetagning og analyse til sundhedsvæsenet.

Vedrørende laborantforeningens bemærkninger

om laboranters beskæftigelse omfattende prøvetagning på

patienter

Prøvetagning foretages i sygehusvæsenet efter

bemyndigelse fra en læge og på dennes ansvar, og laboranter kan

derfor fortsat udføre dette.

Med venlig hilsen

Lignende dokumenter