Betænkning over Forslag til lov om bioanalytikere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget
den 3. april 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om bioanalytikere
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til
1. behandling den 1. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr.
L 4 fra folketingsåret 2001-02, 1. samling.
Høring
Lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. Den 21. februar 2002 sendte indenrigs- og
sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2
skriftlige henvendelser fra Dansk Laborant-Forening. Indenrigs- og
sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Dansk Laborant-Forening mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Læs alt
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til
indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. En henvendelse og et af udvalgets spørgsmål og
indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Hans Andersen (V)
Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V)
Jørgen Winther (V)
nfmd.
Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Tove Videbæk (KRF)
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S)
René Skau Björnsson (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Lene Garsdal (SF) Villy Søvndal (SF)
Naser Khader (RV)
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 89
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
2
Udkast til køreplan for behandlingen af lovforslaget
3
Køreplan for behandlingen af lovforslaget
4
Henvendelse af 14/3-02 fra Dansk Laborant-Forening
5
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/3-02 fra Dansk
Laborant-Forening, til indenrigs- og sundhedsministeren
6
Henvendelse af 20/3-02 fra Dansk Laborant-Forening
7
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-02 fra Dansk
Laborant-Forening, til indenrigs- og sundhedsministeren
8
1. udkast til betænkning
9
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/3-02 fra Dansk
Laborant-Forening, fra indenrigs- og sundhedsministeren
10
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-02 fra Dansk
Laborant-Forening, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. marts 2002
fra Dansk Laborant-Forening, jf. L 89 bilag 4.
Sundhedsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
14. marts 2002
Forslag til lov om bioanalytikere L 89
dansk laborant-forening (DL-F) anmoder herved om at
få foretræde for Sundhedsudvalget med henblik på at uddybe
vore synspunkter til ovennævnte lovforslag.
Deputationsdeltagerne vil være Lisbeth Holm
Petersen, næstformand i DL-F, og Gerda Christensen, faglig
sekretær i DL-F/HK.
Vi vedlægger vore bemærkninger til
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Dansk laborant-forening
Lisbeth H. Petersen
Næstformand
Bilag: Bemærkninger fra Dansk laborant-forening
Bemærkninger til forslag til lov om bioanalytikere
L 4 fremsat oprindeligt den 4. oktober 2001 af
daværende sundhedsminister Arne Rolighed.
L 89 genfremsat fredag den 1. marts 2002 af
sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.
Dansk laborant-forenings bemærkninger til lovforslaget:
§§ 1, 2.1 samt 4.2
Det fremgår, at ud over personer med en godkendt
uddannelse som bioanalytiker kan personer med en udenlandsk uddannelse
opnå autorisation. Det virker mærkværdigt, at personer med
en anden dansk laboratorieuddannelse ikke har den mulighed.
§ 17, stk. 3
Ifølge bestemmelsen skal det udelukkende være
muligt for laboranter, som forud for lovens vedtagelse har været
beskæftiget inden for området mindst 3 år inden for de
sidste 5 år, svarende til fuldtidsansættelse, at opnå
autorisation.
Da der til stadighed ansættes
laboranter/laboratorieteknikere inden for området og ikke alene
på mikrobiologiske afdelinger, men i samtlige laboratorier inden for
sundhedssektoren, virker det ikke rimeligt, at ikke alle
laboranter/laboratorieteknikere kan opnå autorisation efter denne
bestemmelse.
Bestemmelsen bør derfor åbne mulighed for, at
alle laboranter/laboratorieteknikere, som har været
beskæftiget/bliver beskæftiget inden for området, får
mulighed for efter overgangsbestemmelsen eller efter § 4, stk. 2, at
opnå autorisation efter 3 års beskæftigelse. Desuden
må bestemmelsen åbne mulighed for, at også en
deltidsbeskæftiget laborant/laboratorietekniker kan opnå
autorisation.
I modsat fald vil bestemmelsen reelt komme til at virke
som en indirekte eksklusivaftale.
§ 8
Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke er
tilsigtet, men vil der her reelt ikke være tale om, at der kan
indføres eksklusivbestemmelser for bioanalytikere?
Dansk laborant-forenings bemærkninger til 1.
behandlingen i Folketinget:
S. 1. Tove Fergo henviser til en artikel i Dagens Medicin
fra den 11. oktober 2001, hvor en læge frygter, at en fusion af
bioanalytikeruddannelsen og laborantuddannelsen skal ødelægge
bioanalytikeruddannelsen. I artiklen angiver lægen frygt for, at
»laboranter med deres leverpostejkemi skal ødelægge
bioanalytikeruddannelsen«.
S. 4. Ministeren svarer hertil: At industrilaboranterne
ikke er omfattet af nærværende ordning, det er der to grunde til:
for det første, at industrilaboranterne har et meget snævert
virkefelt, for det andet, at deres uddannelse ikke ligger på niveau med
de andre.
Hertil har dansk laborant-forening følgende
bemærkninger:
For det første eksisterer der ikke og har aldrig
eksisteret en uddannelse med betegnelsen industrilaborant, men derimod en
laborantuddannelse og en laboratorieteknikeruddannelse.
Adgangskravene til laborantuddannelsen og til
bioanalytikeruddannelsen er de samme, og længden af den teoretiske del
er ens for de 2 uddannelser, nemlig 1½ år. Den praktiske del af de 2
uddannelser er forskellig, nemlig 2 år for bioanalytikeren og 1
år for laboranten. For begge uddannelser gælder, at praktikken
både tjener uddannelsesmæssige og jobtræningsmæssige
formål. For laborantuddannelsen gennemføres bl.a.
adgangsprojektet i praktikvirksomheden.
Laboratorieteknikeruddannelsen er en overbygning på
laborantuddannelsen, som fra 2002 vil være afløst af en
diplomuddannelse.
Laboranter/laboratorieteknikeres virkeområde er ikke
snævert, og dette gælder, uanset om man taler om sundhedssektoren
eller andre offentlige eller private laboratorier.
I sundhedssektoren er laboranter/laboratorieteknikere
beskæftiget i samtlige laboratorietyper, d.v.s. såvel
mikrobiologiske, klinisk-kemiske, blodtype, histo-cyto, patologiske
laboratorier m.v. Adskillige er og bliver endog beskæftiget med
prøvetagning på patienter efter at have modtaget en kort
oplæring. Hvor mange der er beskæftiget inden for den offentlige
sundhedssektor ud over de nævnte ca. 185 på de kliniske
mikrobiologiske afdelinger, er ikke muligt for DL-F at oplyse, idet disse i
henhold til grænseaftale mellem LO og FTF bliver overflyttet til Danske
Bioanalytikere.
På det private område er levnedsmiddelbranchen
et af laboranternes beskæftigelsesområder, men langt hovedparten
er beskæftiget med forskning og udvikling inden for
medicinalindustrien, den bioteknologiske branche og på universiteter og
andre statslige forskningsinstitutioner. I alle sektorer både private
og offentlige arbejder laboranter/laboratorieteknikere side om side med
bioanalytikere.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Sundhedsstyrelsen, jf. vedlagte brev af 20. marts 2002, hvortil jeg kan
henholde mig.
Sundhedsstyrelsens bemærkninger til brev af 14.
marts 2002 fra Dansk Laborant-Forening vedrørende lovforslag nr. L 89,
Forslag til lov om bioanalytikere:
Sundhedsstyrelsen har den 20. marts 2002 fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet modtaget ovennævnte brev. Ministeriet anmoder om
Sundhedsstyrelsens bemærkninger mhp. ministerens kommentar hertil i
Folketingets Sundhedsudvalg.
Dansk Laborant-Forening stiller i brevet
spørgsmål vedrørende forskellige paragraffer i
lovforslaget og har herudover bemærkninger til 1. behandlingen i
Folketinget, herunder om uddannelsesforholdene på området.
Sundhedsstyrelsen har følgende
bemærkninger:
Vedrørende uddannelserne
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at de to uddannelser er
forskellige mht. både formål, varighed og indhold.
Formål og indhold
Bioanalytikeruddannelsen er målrettet virksomhed
primært på sygehusenes laboratoriemedicinske afdelinger, og
laborantuddannelsen er rettet mod virksomhed i tekniske laboratorier.
Formål med bioanalytikeruddannelsen er, jf. § 1 i
bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2001 om bioanalytikeruddannelsen,
bl.a. at kvalificere de studerende til at kunne fungere inden for de
laboratoriemedicinske specialer i sundhedsvæsenet og beslægtede
virksomheder gennem tilegnelse af analytiske, praktiske og etiske
færdigheder.
Formål med laborantuddannelsen er, jf. § 1 i
bekendtgørelse nr. 636 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse
inden for laboratorieområdet (laborant AK), at kvalificere den
uddannede til inden for laborantområdet at kunne planlægge og
løse arbejdsopgaver af teknisk-faglig karakter i forbindelse med
produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i private og offentlige
virksomheders tekniske laboratorier.
Indholdet
Indholdet i de to uddannelser retter sig ind efter
formålet for uddannelserne og er således også
forskelligt.
Varighed
Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang
videregående sundhedsuddannelse på 210 ECTS-point (3½
studenterårsværk), professionsbachelor i medicinsk
laboratorieteknologi).
Laborantuddannelsen er en kortere videregående
uddannelse erhvervsakademiuddannelse på 120 ECTS-point (2
studenterårsværk).
Vedrørende § 4.2 om autorisation af personer med
udenlandsk uddannelse
Lignende bestemmelse findes i de øvrige
autorisationslove. Betingelsen for, at Sundhedsstyrelsen meddelelser
autorisation til personer med en udenlandsk uddannelse, er, at den
udenlandske uddannelse kan sidestilles med en dansk uddannelse til
bioanalytiker, jf. § 2, stk. 1.
Overgangsbestemmelser, § 17, stk. 3
Bestemmelsen giver en laborant, som sammenlagt har
været ansat som bioanalytiker/hospitalslaborant på en
mikrobiologisk afdeling i mindst 3 år inden for de sidste 5 år
forud for lovens ikrafttræden, svarende til fuldtidsansættelse,
ret til at modtage autorisation som bioanalytiker.
Denne gruppe er medtaget på baggrund af, at netop
det mikrobiologiske område er et kerneområde i
laborantuddannelsen. Laboranter, der foruden gennemført uddannelse har
erhvervserfaring som bioanalytikere på mikrobiologiske afdelinger i
hospitalsvæsenet, kan derfor autoriseres som bioanalytikere.
Bestemmelsen svarer i øvrigt til de bestemmelser om
såkaldte "erhvervede rettigheder", der er indeholdt i nogle
EU-direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser mv. for forskellige
sundhedsuddannelser inden for EU. Herefter vil en person, der rent faktisk
har udøvet faget i det nævnte omfang på en anden
uddannelsesmæssig baggrund end den aktuelle uddannelse, alligevel
opnå anerkendelse som berettiger til autorisation som bioanalytiker.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt
bestemmelsen kan komme til at virke som en indirekte eksklusivaftale:
Efter lovforslaget skal bioanalytikere alene have en
titelbeskyttelse, men ikke et forbeholdt virksomhedsområde, hvilket
indebærer, at også andre faggrupper, som f.eks. laboranter, kan
udøve faglig virksomhed på området.
§ 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om bioanalytikeres virksomhedsområde
Sundhedsstyrelsen finder det ikke
hensigtsmæssigt, at man i lovteksten beskriver et
virksomhedsområde, medmindre man ønsker at definere et
forbeholdt virksomhedsområde for bioanalytikere eller at begrænse
bioanalytikeres virksomhedsområde til det beskrevne område,
hvilket der efter styrelsens opfattelse ikke på nuværende
tidspunkt er behov for.
Eftersom udviklingen inden for området imidlertid
kan medføre behov for en regulering af bioanalytikernes
virksomhedsområde på et senere tidspunkt, finder
Sundhedsstyrelsen det hensigtsmæssigt, at der i loven gives styrelsen
hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom.
Som eksempler på situationer, hvor det kunne blive
aktuelt at fastsætte regler om bioanalytikeres virksomhedsområde,
kan nævnes en eventuel fremtidig reorganisering af det
laboratoriemedicinske område i sundhedsvæsenet, eventuelle
ændringer i bioanalytikeres rolle i relation til kvalitetssikring af
prøvetagning, analyse og vurdering af analyseresultater, eller hvis
bioanalytikere begynder at etablere private laboratorier, der udfører
prøvetagning og analyse til sundhedsvæsenet.
Vedrørende laborantforeningens bemærkninger
om laboranters beskæftigelse omfattende prøvetagning på
patienter
Prøvetagning foretages i sygehusvæsenet efter
bemyndigelse fra en læge og på dennes ansvar, og laboranter kan
derfor fortsat udføre dette.
Med venlig hilsen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om radiografer Retsinformation · 10. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om markedsføring af sundhedsydelser Retsinformation · 6. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland (Foranstaltninger ved overtrædelse af lovgivningen på sundhedsområdet) Retsinformation · 9. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om medicinsk udstyr Retsinformation · 26. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Bivirkningsovervågning m.v.) Retsinformation · 30. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed (Beliggenhed af apotek og apoteksfilial og servicemål for apoteker) Retsinformation · 10. maj 2002