Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling af overvægtige børn og unge hos autoriserede kliniske diætister

2004/1 BSF 68Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. december 2004 af Lone Møller (S),

Sophie Hæstorp Andersen (S),

Jette Bergenholz Bautrup (S),

René Skau Björnsson (S) og Grete Schødts

;(S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling af overvægtige børn og unge

hos autoriserede kliniske diætister

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juli 2005 at

fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i de administrative

forskrifter, der gør det muligt at gennemføre et forsøgsprojekt, hvor

overvægtige

børn og unge mellem 0 og 18 år

kan få sygesikringstilskud på 60 pct. til diætistbehandling efter

lægehenvisning. Der bør afsættes 15 mio. kr. årligt til at dække en aftale

med

sygesikringen, og projektet skal evalueres efter 3 år.

Bemærkninger til forslaget

Danmark oplever i disse år en epidemilignende stigning i

antallet af overvægtige børn og voksne. Siden 1987 er der sket en stigning på

næsten 75 pct. I dag skønnes det at ca.

15

pct.

af de danske skoleelever er overvægtige. Eksperter vurderer, at Danmark

om 5-10 år vil være på samme niveau som USA, hvor 25 pct. af de amerikanske

børn og unge er overvægtige, hvis der ikke gøres noget nu.

Den største stigning i fedme og overvægt ses hos børn. Det er

derfor hensigtsmæssigt, at vi først og fremmest sætter ind her, fordi man som

beskrevet i rapporten »Fedme i Danmark«, Den Almindelige Danske Lægeforening,

Læs alt

2001, ved en tidlig indsats over for overvægtige børn og børn med familiær

disposition for fedme har mulighed for at nedsætte disse personers risiko for

at blive overvægtige som voksne. Samtidig peger rapporten på, at man med

hensyn

til at forebygge fedme hidtil har opnået langt den største succes med varige

ændringer

af kost- og motionsvaner hos børn. Overvægt i barndommen og ungdommen betyder

øget risiko for overvægt i voksenalderen, men også i sig selv en øget risiko

for sygdom og for tidlig død. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har påvist,

at personer, der er overvægtige som børn og unge, har op til

fem gange forøget risiko

for at blive

ramt af hjerteproblemer senere i livet i forhold til normalvægtige personer.

Der henvises til »Obesity: Preventing

and Managing the Global Epidemic – Report of a WHO Consultation on

Obesity«,

Geneva, 3.-5.

June 1997. WHO, 1998.

Tallene taler deres tydelige sprog. De seneste tal fra Statens

Institut for Folkesundhed, som stammer fra 1996-97, viser, at 1-2 pct. af de

5-7-årige og 2-4 pct. af de 14-16-årige er decideret fede, mens hyppigheden

af egentlig

overvægtige ligger på 15 pct. blandt de 14-16-årige. Der henvises til

undersøgelsen »Børns sundhed ved slutningen af skolealderen – en

undersøgelse

blandt elever i 8. og 9. klasse i 1996/97«, Statens Institut for

Folkesundhed,

2000.

Der er mange gode intentioner i regeringens nationale

handlingsplan mod fedme (»Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt:

forslag til løsninger og perspektiver«, Sundhedsstyrelsen, 2003), men der bør

sættes endnu kraftigere ind over for gruppen af overvægtige børn og unge. Og

det bør ske nu. Samtidig bør det tværfaglige samarbejde omkring overvægtige

børn og unge styrkes mellem de praktiserende læger, diætisterne og

sundhedsplejerskerne, lige så vel som der bør tages initiativer til

opfølgende

vejledning af de børn, der kommer hjem efter ophold på landets julemærkehjem,

så positive oplevelser og et eventuelt vægttab også kan fastholdes i

fremtiden.

Konsekvenserne ved at

være et overvægtigt barn er ikke alene af fysiologisk karakter, men i lige så

høj grad psykologiske og sociale. Selvopfattelsen lider ofte under drillerier

og mobning fra andre børn, hvilket forringer den enkeltes livskvalitet. Hvis

barnet ikke opnår en normalvægt som barn eller ung, viser undersøgelser, at

prognosen for at tabe sig er meget ringe.

Børn og unge er alderen taget i betragtning en følsom gruppe,

som bør vejledes professionelt i deres nærmiljø. Netop fordi vægt kan være et

ømtåleligt emne, er det vigtigt, at kost- og motionsvejledningen foregår i

beskyttede og professionelle omgivelser på baggrund af den praktiserende

læges

henvisning. Det anbefales, at netop de 0-18-årige henvises til de kliniske

diætister, som har næsten 30 års erfaring med vejledning af patienter med

ernæringsrelaterede problemer. De kliniske diætister er de eneste

kostvejledere, der har dokumenteret klinisk erfaring og er autoriseret af

Sundhedsstyrelsen. Nye undersøgelser har samtidig vist, at patienter, der

henvises til en klinisk diætist frem for at få kostvejledning ved egen læge,

har langt større succes med vægttab og med efterfølgende at fastholde den

sunde

livsstil. Der henvises til »Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende

læge

eller diætist – En randomiseret undersøgelse analyseret i et

MTV-perspektiv«,

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Amt, 2003.

F

orældrene til

overvægtige børn og unge har også et ansvar, men ansvaret er for tungt til,

at

den enkelte familie kan løfte det alene.

Ofte er forældrene også overvægtige, hvorfor en vejledning af familien

som helhed er nødvendig. Det viser bl.a. evalueringsrapporten »Evaluering af

Projekt

for familier med overvægtige børn«, Jimmie Gade Nilsen og Jeanette Gerlow,

UFC,

2004, hvor blandt andet Rigshospitalet, Københavns Kommune og

Julemærkehjemmet

i Skælskør deltager. Det treårige projekt afsluttes ved årsskiftet, men det

anbefales, at man også i fremtiden bruger projektets positive evaluering af

det

tværfaglige samarbejde, når det gælder forebyggelse af fedme blandt børn.

Det foreslås, at diætistordningen som forsøg skal knyttes til

overvægtige børn og unge med en vægt på omkring 10 pct. over medianen

(50-percentilen)

på baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering af barnets

vægtudvikling

.

Forsøgsvis bør der stilles 15 mio. kr. årligt til rådighed til

at dække en aftale med sygesikringen. Dette beløb skal sammenholdes med de

udgifter, sundhedsvæsenet og samfundet som helhed har til behandling af

overvægt og dens følgesygdomme. I dag ydes der kun sygesikringstilskud til

medicinsk

behandling af overvægtens følgesygdomme, hvor alene omkostningerne til

diabetes

koster samfundet

2 mia. kr. årligt,

og hvor overdødeligheden er 100 pct.

Et beløb på 15 mio. kr. vil dække 60 pct. af udgiften til

omkring 69.000 diætbehandlinger om året. Det svarer til, at ca. 13.000 børn

og

unge kan tilbydes et vejledningsforløb, som omfatter fem diætbehandlinger.

Sygesikringens andel vil udgøre 1.100 kr. årligt pr. patient. Fem

behandlinger,

hvor også familien indgår, vil for de fleste være tilstrækkeligt.

Det foreslås, at forsøget med sygesikringstilskud til

overvægtige børns og unges vejledning hos autoriserede kliniske diætister

løbende dokumenteres og endeligt evalueres om 3 år. Dokumentation bør i

øvrigt

i fremtiden indgå som et krav i kvalitetssikringen af alle de behandlinger,

der

tilbydes overvægtige.

Beslutningsforslaget skal ses som en del af den samlede strategi

til bekæmpelse af fedme og har ikke til hensigt at dække hele behovet for

behandling af overvægtige børn og unge, idet der må flere aktører på banen,

så

også skolen og andre institutioner involveres i kampen mod overvægt hos børn

og

unge.

Beslutningsforslaget har støtte fra Praktiserende Lægers

Organisation, patientforeninger og forskningen.

Skriftlig fremsættelse

Lone Møller

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling af

overvægtige børn og unge hos autoriserede kliniske diætister.

(Beslutningsforslag nr. B 68).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter